Den fjerde røver 9788770530248

Page 12

»Aner det ikke. Det er vel snart frokost.« »Hvor skal jeg komme hen?« »Har du bil?« »Ja.« »Så står jeg på Lisa Kristoffersens Plass, ved Voldsløkka.« »Om ti minutter.« Feberen var værre end nogensinde. Han tænkte ikke. Han havde ikke plads til andet end fantasibilleder i hovedet: Svajet i hendes ryg, hoftebuen, det sorte hår på hovedpuden – og det blå blik. Han snuppede jakken fra knagen og gik ned og ud. Han startede bilen og kørte ud i byen. Hvad klokken var? Han anede det ikke. Han interesserede sig ikke en disse for denne verden, tænkte kun på ikke at påkøre fodgængere, når han gav gas. Da han kørte hen ad Stavangergata, dukkede hun ud af det blå og kom gående imod ham på fortovet. Hun havde en duft af sent forår, parfume og halspastiller med sig, da hun uden et ord satte sig ind. Han holdt øjnene i sidespejlet. Han åndede normalt trods den søde duft, der udgik fra hende. Han stirrede køligt og kontrolleret i sidespejlet, ventede på klar bane, blinkede og kørte så videre – mens han hele tiden mærkede hendes blik. Hun så på ham og hans afvisende profil. Hun fik taget sin jakke af – en brun skindjakke med for. Da han passerede nedkørslen til Nydalen, brød hun endelig stilheden: »Er du glad for at se mig?« Han skottede til hende. Hun var en kat. To store, blå øje med store pupiller, katteblikket. Han mærkede sin puls hamre. Det dunkede i tindingerne. Men han holdt masken. »Selvfølgelig er jeg det.« »Du siger ingenting.« Hun lagde hånden over hans på gearstangen. Han skævede ned mod hende – og kiggede så igen på hendes ansigt ud ad øjenkrogene: »Hej. Tak for sidst.« Lyden satte sig fast i halsen. Han var på vej mod Kjelsås, Brekke og Maridalen. Hvad er det, jeg er i gang med? Et par læber strøg ham over kinden. En hånd flyttede sig fra — 18 —

Den fjerde røver-materie2006.ind18 18

29-09-2006 15:58:33


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.