Begge mine venner boede på det indre Østerbro, hvor jeg havde truffet dem til en fest et års tid forinden. Spiritus og unge piger gjorde det ud for vores tilværelse, og det kunne velsagtens være meget værre, for vi havde rigelig adgang til begge dele. Således nød vi en flaske sukkersød rom og drog småsnalrede over til Elvira ved søen. Jeg med nyplukkede blomster i favnen. Da vi nåede frem til hendes hus, vimsede hun rundt i sin lille have med et håndklæde om sit honningduftende hår og en badekåbe om kroppen. Hun var ved at tænde nogle fakler og gik næsten i ét med havens mangfoldige skud, hvilket var et syn, der henførte mig som Nøkkens fiol og fik en elv til at bruse gennem mine årer, men før jeg blev helt gennemblødt af rørstrømskhed, spurgte hun skeptisk, hvad vi dog lavede her. Hun lignede knapt en, der ville besvære sig med tale i vores anledning. Det ville være unaturligt og byde hende imod, men nu hvor hun jo talte, kunne jeg lige så vel se mit snit til at prøve på at indånde noget af dampen, hun med ordene åndede ud i den endnu kølige aftenluft. Jeg rakte buketten mod hende, men hun knejsede blot koket og viste mig det forfærdelige syn af sin ryg, hvorved lysene i mine øjne slukkedes, så tusind stjerner yderligere blev synlige på himlen idet hun forsvandt ind i sit hus, og dog lod døren stå åben bag sig, hvorfor vi naturligvis fulgte efter. Sit værelse havde hun indrettet som Bjergkongens hal med tørrede blomster og ornamenterede draperier. Hun havde også en masse smykker med fjer, som jeg stod og
15
Alle gaar rundt.indd 15
01-04-2008 23:39:42