Page 1

Alle gaar rundt.indd 1

01-04-2008 23:39:41


Alle gaar rundt.indd 2

01-04-2008 23:39:42


Mads Holger

Alle gĂĽr rundt og forelsker sig en idĂŠhistorie

Bindslev

Alle gaar rundt.indd 3

01-04-2008 23:39:42


Alle gür rundt og forelsker sig 2008 Š Mads Holger og Forlaget Bindslev Omslag: Jakob Hjort / www.jakobhjort.dk Sat med Avance og Bembo og trykt hos Aka-Print ISBN: 978-87-91299-36-0 Forlaget Bindslev Forlagsgruppen Bindslev www.forlagetbindslev.dk

Alle gaar rundt.indd 4

01-04-2008 23:39:42


Inspireret af en virkelig historie.

Alle gaar rundt.indd 5

01-04-2008 23:39:42


Alle gaar rundt.indd 6

01-04-2008 23:39:42


Dette er min historie, og det var selvfølgelig tanken, at jeg skulle være dens helt. En sådan må altid gennemgå mange prøvelser, mens fortælleren jo allerede fra historiens begyndelse kender dens slutning. Da jeg således er blevet historiens fortæller, må rollen som dens helt tilfalde en anden.

Alle gaar rundt.indd 7

01-04-2008 23:39:42


Alle gaar rundt.indd 8

01-04-2008 23:39:42


Engang i Paris Jeg var i Paris. Med tre kvinder fra Tripoli og et par af mine venner sad jeg lettere beruset og nippede gin på Cabaret, byens for daværende fornemste natklub. Jeg var så betaget af Paris, og Paris lod heller ikke til at være helt uindtaget af mig. Dronningen af det første arrondissement var netop ankommet under stor bevågenhed. Hun var en ung, assyrisk millionøse, velbeslået som Apollons mæcen. Sine betydelige formuer anvendte hun blandt andet på disse la traviata-lignende fester oppe på Rivoli, hvorfor folk flokkedes omkring hende for at mænge sig. Klubben lignede mestendels Grev Draculas dagligstue med store gyldne kandelabre foruden tunge, bordeaux persertæpper.Væggene var polstret med samme nuance velour, og vægtige guldrammer hang herpå med opulente motiver til behag for klubbens gæster, udgjort af yppige, unge kvinder og overordentligt velbeslåede herrer. Det var lykkedes Cabaret at holde russerne og saudierne ude. De havde for vane at korrumpere de fornemste klubber, og når de først fik adgang, begyndte de mere charmerende gæster øjeblikkeligt at søge bort. Apropos russere havde jeg selv lige været i Moskva. Der havde jeg truffet den skønne diamanthandlerske Carla, som var lavet mestendels af plastik. Hun havde

9

Alle gaar rundt.indd 9

01-04-2008 23:39:42


vist mig rundt i Moskvas overdådige natteliv gennem en lille uges tid. Vi havde været på klubber, der kun var åbne for Dumaens medlemmer og Carlas veninder, steder hvor særdeles unge piger, klædt som engle, gik rundt med sølvfade og bød gæsterne petit fours og champagne. En isklar nat foran Bolsjojteatret havde en oligarks unge elskerinde skænket mig en mørkeblå pakke Fabergé-cigaretter med zarens karakteristiske ørn med to hoveder afbildet i guld. Den bar jeg endnu nær mit hjerte i venstre brystlomme. Jeg havde blot røget en enkelt, men alligevel rummede pakken kun atten cigaretter, for en anden havde jeg skænket Nina. Hun var en veninde, der samme aften, jeg kom hjem fra Moskva, dukkede op uden for min lejlighed og pressede sin tommel mod dørklokken, til jeg lukkede hende ind. Hun var ung, sytten tror jeg. Ind i mit hjem trådte hun for at lægge sig i min seng, og det var der, jeg havde undt hende en af mine fornemme cigaretter, som hun tændte, liggende på ryggen, mens hun blæste røgringe op under loftet og nynnede gamle Billie Holiday-sange. Verden var blevet en helt anden end den, hvori jeg var opvokset, men det var jeg vel næppe den første til at erfare. Jeg kunne dog stadigvæk huske den nat, forandringen skete, men mere herom siden. Nu var jeg altså i Paris. Jeg var netop ankommet til byen efter nogle ugers ophold i Afrika, hvor en gammel veninde havde inviteret mig ned for at jage impalaer med de fjerne Drakensbjerge som kulisse. Om kort tid skulle jeg til Arabien med Nordens nellike, en stockholmsk skuespillerinde, for sådan var mit liv. Min

10

Alle gaar rundt.indd 10

01-04-2008 23:39:42


veltalenhed havde skænket mig et ornamenteret levned, skønt jeg egentlig blot var en gadedreng og ved at være træt, men da var det, min telefon ringede. Det var min mor, med hvem jeg ikke havde talt længe. ”Din far er på forsiden af avisen,” sagde hun, og jeg bad hende uddybe. ”Han er blevet anholdt i Sverige. De skriver, at han har været smittet med HIV og indladt sig med nogle svenske kvinder, som er blevet syge. Nu er han sigtet og står til syv år!” Jeg kendte ikke min far, men min mor havde, da jeg var ganske lille, fortalt mig, at jeg var undfanget i Paris, hvor hun på en fransk visit havde truffet min far, hvis rendezvous alligevel ikke havde været mere flygtigt, end at jeg var skabt i dets anledning. Han var igennem min barndom dukket pludseligt op et par gange, når han var i Danmark. Jeg vidste stort set intet om ham, foruden dette at han var kunstmaler og rejste rundt i verden, hvorfra han blandt andet havde hentet pinsekarnevalet til København i begyndelsen af firserne. Siden var han så blevet smittet og nu sat fast i Göteborg. Heldigvis var alt dette dog sket længe efter hans møde med min mor, hvorfor hun og jeg var uberørt heraf. Det var en besynderlig venerisk sot, der havde ramt ham. Først blev man offer for en forbrydelse gjort i elskov, herpå bar man den i sit blod, for evigt dømt til at udsætte andre for samme fare. Dagen efter rejste jeg hjem og ringede til detentionen i Göteborg for at tale med min far, der ifølge aviserne var blevet meget syg umiddelbart efter sin anholdelse. Han havde

11

Alle gaar rundt.indd 11

01-04-2008 23:39:42


mistet synet og talte dårligt, men jeg fik ham dette til trods straks i røret, hvor han fortalte, at der ventede ham en lang fængselsstraf for hans ugerninger, samt at han næppe troede at ville overleve. ”Vi dræbes ikke af det, vi møder, men af det, vi har mødt. Vi fældes bagfra på et punkt, der ikke er til at undslippe, uanset hvor let til bens vi end måtte være,” fortalte han, hvilket bragte mig til at studse. Få dage efter idømtes han syv års fængsel og hængte sig øjeblikkeligt i sin celle. Det var netop da, jeg gav mig til at tænke over, hvad der var gået forud for min situation. Det var dér jeg begyndte at huske, og jeg satte mig ned for at skrive dette, men lad os nu begynde med begyndelsen. Det var en sødlig forårsaften i Botanisk Have.

Alle gaar rundt.indd 12

01-04-2008 23:39:42


Elviras blomster Jeg sad med mine to bedste venner, Store Christian og Lille Christian i Botanisk Have. Månen lyste gennem det enorme glashus og kastede over os skygger fra orkideer, palmer og meterhøje slyngplanter. Vi var unge, tretten-fjorten år gamle, og vi skulle hjem til Elvira, som var mit hjertes udkårne. Hun boede i et stort hus nede ved Sortedammen, hvor svanernes halvhjertede profiler spejlede sig så underfuldt i søens klare blå. I håb om at gøre mine hoser grønne havde jeg bedt mine to venner om at drage med mig over i haven, hvis gitter vi havde planket, så jeg kunne få anledning til at samle Elvira en buket, sammensat af langt mere eksotisk flora end blomsterhandlerens prosaiske udbud. Nej, hendes skønne skikkelse kaldte på blomster flere end en statsmandsbegravelse, og sådanne havde vi sat os for at samle i Botanisk Have den aften. Det var netop en sådan aften, hvor alting blomstrede i både det ydre og indre. Min unge sjæl havde blot den ene opgave at plukke alverdens blomster livet igennem, og så var jeg tilmed fuld. Det var jeg nemlig altid som barn og siden ung. Mit liv var en lang beruselse, en svævende drøm indhyllet i Lambruscofarvede skyer. Jeg havde frøets styrke, kunne alt og havde travlt med at komme i gang hermed, for

13

Alle gaar rundt.indd 13

01-04-2008 23:39:42


jeg ville vokse, og skyde så hurtigt som et bambusskud ind i himlens pastel. Store Christian var et år ældre end jeg og, som ringe hemmeligholdt af sit navn, også legemligt en del større end både Lille Christian og jeg. Han havde en dyb stemme og talte med lollandsk dialekt, for begge hans forældre var oprindeligt fra Lolland, og så havde han stort held hos kvinderne, hvilket jeg misundte ham, for held hos kvinder var det højeste en ung mand kunne ønske sig. Lille Christian kom fra København. Han var kløgtig og havde en evne til at virke umådelig beleven. Således kunne han med stor overbevisning fortælle om havnepromenaden Corniche i Beirut, hvor smukke, velhavende kvinder med store hatte gik og talte henført om en svunden tid eller sang fado. Så ville han sikkert sige: ”men det var jo, før borgerkrigen forandrede mit skønne Beirut for altid,” og man ville oprigtigt tildeles en inderlig længsel og forvisse sig om, at man var gået glip af noget, som Lille Christian kun kendte alt for godt, endskønt han egentlig bare var en snottet knægt på tretten, der måske nok havde været med sine forældre ved Gardasøen, men næppe havde frekventeret Libanon under dettes belle epoque. Vi var med andre ord tre idioter, der mente at vide mangt og meget, men nok ikke vidste helt så meget, og måske godt det samme, for hvad man ikke ved, må man jo leve for at få af vide. Det er velsagtens sådan, at man tilværelsen igennem veksler liv til viden, eller hvad ved jeg, ikke meget for daværende, men som sagt godt det samme.

14

Alle gaar rundt.indd 14

01-04-2008 23:39:42


Begge mine venner boede på det indre Østerbro, hvor jeg havde truffet dem til en fest et års tid forinden. Spiritus og unge piger gjorde det ud for vores tilværelse, og det kunne velsagtens være meget værre, for vi havde rigelig adgang til begge dele. Således nød vi en flaske sukkersød rom og drog småsnalrede over til Elvira ved søen. Jeg med nyplukkede blomster i favnen. Da vi nåede frem til hendes hus, vimsede hun rundt i sin lille have med et håndklæde om sit honningduftende hår og en badekåbe om kroppen. Hun var ved at tænde nogle fakler og gik næsten i ét med havens mangfoldige skud, hvilket var et syn, der henførte mig som Nøkkens fiol og fik en elv til at bruse gennem mine årer, men før jeg blev helt gennemblødt af rørstrømskhed, spurgte hun skeptisk, hvad vi dog lavede her. Hun lignede knapt en, der ville besvære sig med tale i vores anledning. Det ville være unaturligt og byde hende imod, men nu hvor hun jo talte, kunne jeg lige så vel se mit snit til at prøve på at indånde noget af dampen, hun med ordene åndede ud i den endnu kølige aftenluft. Jeg rakte buketten mod hende, men hun knejsede blot koket og viste mig det forfærdelige syn af sin ryg, hvorved lysene i mine øjne slukkedes, så tusind stjerner yderligere blev synlige på himlen idet hun forsvandt ind i sit hus, og dog lod døren stå åben bag sig, hvorfor vi naturligvis fulgte efter. Sit værelse havde hun indrettet som Bjergkongens hal med tørrede blomster og ornamenterede draperier. Hun havde også en masse smykker med fjer, som jeg stod og

15

Alle gaar rundt.indd 15

01-04-2008 23:39:42


beundrede, idet hun meget udiplomatisk bad os fise af, fordi hun ventede gæster, hvortil vi åbenbart ikke var at regne. Vi fulgte slavisk og fornedret hendes ordre, men Lille Christian så dog forinden sit snit til at nole en flaske sprut fra hendes barskab, for et sådant besad hun nemlig sin unge alder til trods. På den anden side af gaden ned mod søen lå der dengang en bevokset høj, som nu er væk. Op på denne satte vi os alle tre og begyndte så at fylde os med den ranede sprut. Kort efter forlod mine to venner mig dog. Lille Christian havde en god bog at afslutte, og Store Christian skulle skide, men jeg insisterede på at blive siddende lidt. Mine venner lod mig således alene, og jeg var nær begyndt at flæbe over mine blomsters ringe modtagelse. For at gøre ondt værre indså jeg, at det næppe ville blive sidste gang mit romantiske sindelag bragte mig i uføre. Man ville velsagtens have modtaget min buket mere hjerteligt, dersom jeg vitterligt havde anvendt dem på en statsmandsbegravelse. Jeg kastede buketten fra mig. Hun ville ikke have noget med mig at gøre, for hun havde velsagtens luret, at jeg bare var en gadedreng. Skjult sad jeg i vegetationen og spionerede ind på hendes værelse i håb om at få et glimt af hende, men det nærmeste, jeg kom, var hendes skygge, der dansede ballet på gardinernes hvide lærred, mens den virkelige Elvira spillede klaver så højt, at Bachs Præludium nummer 1 svagt lod sig høre helt over på gadens modsatte side. Jeg drømte, at hun ville slå vinduet op og bede mig indenfor, men det gjorde hun ikke. Kun en enkel gang skimtede jeg hendes virkelige

16

Alle gaar rundt.indd 16

01-04-2008 23:39:43


skikkelse, og det var, da hun smækkede vinduet i, så jeg blot ønskede at forvandles til en af de månestråler, der herigennem alene undtes adgang til hendes sovekammer. Jeg kiggede ind mod byen, hvis lys spillede på himlen. Det var, som havde alle Københavns spir prikket hver sit kighul i himmelhvælvingen, så det også fra oven lyste gennem natten på min forelskede gestalt. Pludselig var det, som løsnede nattehimlen sit bælte, da gnister piskede derop, hvorpå det hele begyndte at eksplodere. Det var Tivolis fyrværkeri, der først glimtede og siden buldrede for mig, og jeg besluttede straks, at vi den følgende dag skulle i Tivoli. Jeg måtte revancheres.

Alle gaar rundt.indd 17

01-04-2008 23:39:43

Alle går rundt og forelsker sig af Mads Holger  

Mads Holger en idéhistorie Bindslev Alle går rundt og forelsker sig 2008 © Mads Holger og Forlaget Bindslev Omslag: Jakob Hjort / www.jakobh...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you