Hovedløs sommer af Erling Jepsen

Page 20

Bog Hovedløs sommer FINAL:Layout 1

14/03/11

15:55

Side 20

at svare på. Og selv om mor og jeg er ved at sprænges af nysgerrighed, bryder vi os ikke om at presse ham. Det vil Jacob derimod gerne: “Kom så! Sig det! Vi ved godt, hvem du er.” Han ser hen på Jacob og giver sig til at le overraskende højt og længe. Mor og jeg ler med, mest af høflighed. Jacob står tålmodigt og venter, til vi har grinet færdig. “Det var ham, der stod uden for mit vindue og kiggede ind!” fortsætter han så. “Ham fra dit billede, Emilie, kan du ikke se det?” Jeg ryster bestemt på hovedet, for nu begynder han på det syge vrøvl igen. Det er ekstremt pinligt, og han skal ikke drage mig ind i det! “Du er træt, Jacob,” siger mor og tager ham ind til sig, mens hun stryger ham over håret. Hun synes også, det er nok nu. “Det er bare en mand, som er gået ind i vores have, fordi han har boet her som barn. Han er ikke farlig, han gør os ikke noget.” “Hvor ved du det fra?” spørger Jacob og ser på mor uden at blinke. Vi ler igen. Mor sukker, vender sig mod mig og spørger, om jeg ikke vil være sød at lægge ham i seng. Det overrasker mig ikke. Og når hun spørger i det tonefald, er der ikke noget at diskutere. Nu skal jeg igen sendes væk, netop som det er allermest spændende. “Jeg har lagt ham én gang i aften, mor, nu er det vist din tur,” har jeg meget lyst til at sige og bare blive siddende. Jeg vil gerne høre, hvorfor vores gæst stod og græd. Måske kan jeg få ud af ham, hvad der skete, dengang han var barn. Men det er ønsketænkning; som sædvanlig gør jeg, hvad der bliver sagt. Jeg tager Jacob i hånden og følger ham ind på hans værelse, hvor han bliver ved at snakke om hoveder, buske, der bevæger sig, og vindueskiggere. Jeg skiftevis ler ved mig selv og bliver helt bekymret for ham, for det er så langt ude, det han siger, og jeg truer ham med, at jeg ikke vil læse højt for ham, hvis han fortsætter. Det hjælper. Han putter sig under dynen, og jeg læser af Brødrene Grimms Eventyr. Bogen er ikke 20


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.