Midt i livet af Allan Olsen

Page 19

JOBNAME: 1. KORREKTUR PAGE: 19 SESS: 23 OUTPUT: Wed Apr 6 11:39:20 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1405_Midt_i_livet_155x230/Materie

kunstner. Men sandheden var, at jeg ikke havde arbejdet mere end andre mennesker. Snarere tværtimod. Jeg var en forkælet snothvalp. I mine branderter indbildte jeg mig alle mulige tåbelige undskyldninger. “Har du set Allan?” “Nej, jeg har ikke set ham. Han er her ikke.” Vesterbro var et godt skjulested. De blandede sig ikke. Her kunne jeg gå fra sted til sted. Jeg kunne lave klodsregninger. Jeg kunne låne penge. Jeg kunne forsvinde i det miljø. På værtshusene opholdt jeg mig strategisk fra et kvarter til op imod en halv time. Jeg sad altid med ansigtet mod indgangspartiet. Mod døren. Forinden havde jeg altid tjekket, om jeg kunne komme ud ad et vindue på toilettet. Så kunne jeg smutte ud gennem nogle gårde, hvis familien, venner eller kolleger dukkede op. Jeg havde alle mulige tricks kørende. Jeg pendlede rundt. Indimellem brændte lokummet, så fik jeg at vide, at de ledte efter mig. Jeg forsøgte at gemme mig ved at flytte mig længere og længere væk fra mine sædvanlige steder på Vesterbro. Jeg fandt nye steder på Frederiksberg Allé. Eller i Rødovre. I Herlev. Bare der var et værtshus, så skulle jeg nok få det sjovt. Penge var intet problem. Jeg kunne altid ringe ind til et værtshus, så fik jeg sendt en kuvert ud med 5.000 kroner. Så ordnede jeg det senere med dem. Jeg løb aldrig tør for kontanter. Jeg kunne altid låne. Jo mere jeg røg ned i dyndet, jo oftere tog jeg på disse udflugtsture til den københavnske omegn. Til sidst blev jeg fyret. Jeg kom på avisernes forsider. Herefter forsøgte jeg virkelig at være en god dreng. Jeg fik kæmpet mig ud af den meget store krise, da jeg blev fyret fra Amager Scenen. Mit drikkeri blev hængt til offentligt skue. Der blev skrevet om, at jeg drak og turede rundt på Vesterbro. Alle mulige historier. Kirsten Jacobsen skrev mange artikler i Ekstra Bladet. På Rådhuspladsen stod der: Allan Olsen på antabus igen. Allan Olsen stukket af. Allan Olsen på druk. Det var en føljeton med mig i hovedrollen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.