Ind i kampen af Anette Vestergaard

Trafikken bevæger sig som sædvanligt langsomt frem mod Hans Knudsens Plads. Ind mod byen, i tre baner. På gode dage kan hun køre i første gear hele vejen fra Tuborgvej og ind til krydset, men i dag er der en del stop. Første gear, frigear. Det er svært at samle tankerne når hun hele tiden skal holde øje med de andre bilister. På den anden side; der er ikke så meget andet at tage sig til i myldretiden.

Der er tæt trafik på Hillerødmotorvejen, men generelt kører trafikken fint her til morgen. Jer, der kører ad Køge Bugt-motorvejen mod København, vær opmærksom på vejarbejde mellem Greve Syd og Ishøj, det kommer til at vare hele sommeren. Og på skinnerne? Ja, der kører det bare.

Manden i bilen bagved bevæger munden. Han er alene. Det er svært at afgøre om han taler med sig selv eller med en eller anden over mobilen. Han drejer ansigtet og kigger op mod himlen med åbentstående, vrængende mund. Hun bliver enig med sig selv om at han synger. Der er mange der taler med sig selv, har hun bemærket. Det er lidt pinligt at være vidne til, som om folk slet ikke tænker på at de er omgivet af andre mennesker i beholdere af glas og stål. Nogle piller næse. Andre ryger og drysser aske ud gennem vinduet med et lille vip. De fleste sidder og glor tomt ud i luften.

Hun hører musik. Skifter fra kanal til kanal som en junkie, der leder efter noget hun kan bruge. Ah. Den her er god.

No you don’t need anything but me.

Nu ser hun ham for sig. Forestiller sig en situation hvor de mødes, for eksempel ude i kaffekøkkenet. Hun vil tale helt normalt til ham, 7