INDLEDNING
Det filosofiske blik
Blikket At iagttage er at håndtere en forskel med henblik på at betegne den ene, og ikke den anden, side af forskellen. Det indebærer et dobbelt fravalg: Først fravælges andre forskelle, dernæst fravælges den umarkerede side af forskellen. Iagttagelse sker ud fra en position, som vil blive kaldt et blik. Det er valgt, bevidst eller ubevidst, og bestemmer, hvad der kan og ikke kan iagttages. Det giver ikke noget svar, men viser tanken på vej ved at åbne for verden med ledeforskelle og ledebilleder. Kun i et særligt lys og med stærke forenklinger kan verden iagttages. Verden som helhed eller »som den er« kan ikke iagttages. At iagttage er forskelligt fra at sanse. Sansning er rigere end ord; den er fuld og udelukker intet. Iagttagelse bruger ord; den ser verden i lyset af en enkelt forskel og udelukker alt andet. I sansningen er man ét med verden. I iagttagelsen er man på afstand og kan lyve og simulere. Også det fraværende er nærværende.
9 Det filosofiske blik
et filosofiske blik er ingen filosofihistorie. Ingen magter at skrive sådan en alene. Temaet er et andet: Hvad er filosofisk iagttagelse? Al filosofi er iagttagelse. Men ikke al iagttagelse er filosofi. Så hvad er filosofiens blik? Et svar leveres indirekte ved at følge, dråbevist, hvordan europæiske mestertænkere i en historisk følge har installeret hvert sit blik.
D