Page 1


INDHOLD

INDLEDNING Det filosofiske blik ______________________________________ 9 KAPITEL 1 · Førsokratikerne Blikskift fra religion til filosofi ___________________________ 17 KAPITEL 2 · Platon og politikken Et blik for harmoni ____________________________________ 33 KAPITEL 3 · Platons etik og æstetik Et blik for det gode ____________________________________ 51

KAPITEL 5 · Aristoteles’ metafysik Det konkrete blik ______________________________________ 91 KAPITEL 6 · Aristoteles’ etik Et blik for dyden og lykken _____________________________ 113 KAPITEL 7 · Aristoteles’ statsteori Det politiske blik _____________________________________ 133 KAPITEL 8 · Augustin Det religiøse blik _____________________________________ 153 KAPITEL 9 · Thomas Aquinas Det feudale blik ______________________________________ 173 KAPITEL 10 · Martin Luther og Niccolò Machiavelli Renæssancens blik for individet _________________________ 193

Indhold

KAPITEL 4 · Platons erkendelsesteori Det ideale blik ________________________________________ 71

5


KAPITEL 11 · René Descartes og Gottfried Wilhelm Leibniz Det ensomme blik ____________________________________ 213 KAPITEL 12 · Thomas Hobbes Det enevældige blik ___________________________________ 233 KAPITEL 13 · Baruch de Spinoza Evighedens blik ______________________________________ 253 KAPITEL 14 · Merkantilister og fysiokrater Det økonomiske blik __________________________________ 273 KAPITEL 15 · John Locke og George Berkeley Det empiriske blik ____________________________________ 293

Indhold

6

KAPITEL 16 · John Locke Et blik for ejendommen________________________________ 313 KAPITEL 17 · David Hume Det oplyste blik ______________________________________ 331 KAPITEL 18 · Adam Smith Markedets blik_______________________________________ 351 KAPITEL 19 · Immanuel Kants erkendelsesteori Det universelle blik ___________________________________ 373 KAPITEL 20 · Immanuel Kants moralteori Pligtens blik _________________________________________ 397 KAPITEL 21 · Immanuel Kants æstetiske teori Et blik for det skønne _________________________________ 417 KAPITEL 22 · Jean-Jacques Rousseau Et blik for folket ______________________________________ 435 KAPITEL 23 · Georg Wilhelm Friedrich Det historiske blik ____________________________________ 455


KAPITEL 24 · Karl Marx Klassekampens blik___________________________________ 475 KAPITEL 25 · John Stuart Mill Et blik for det nyttige__________________________________ 497 KAPITEL 26 · Søren Kierkegaard Et spejlkabinet af blikke _______________________________ 517 KAPITEL 27 · Friedrich Nietzsche Et blik for de mange blikke _____________________________ 537 KAPITEL 28 · Edmund Husserl Et blik for blikket _____________________________________ 557 KAPITEL 29 · Martin Heidegger Værens blik _________________________________________ 577

KAPITEL 31 · Ludwig Wittgenstein Et blik for sproget ____________________________________ 621 KAPITEL 32 · Jean-Paul Sartre Den andens blik _____________________________________ 641 KAPITEL 33 · Jürgen Habermas Samtalens blik _______________________________________ 661 KAPITEL 34 · Niklas Luhmann Systemets blik _______________________________________ 683 KAPITEL 35 · Michel Foucault Magtens blik ________________________________________ 703 AFSLUTNING Blikkets dybdehistorie _________________________________ 725

Indhold

KAPITEL 30 · Positivismen Videnskabens blik ____________________________________ 599

7


»Alt, men virkelig også alt, bliver i dag iagttaget, og ikke kun iagttaget, men bedømt som resultat af en iagttagelse.« Gunnar Folke Schuppert


INDLEDNING

Det filosofiske blik

Blikket At iagttage er at håndtere en forskel med henblik på at betegne den ene, og ikke den anden, side af forskellen. Det indebærer et dobbelt fravalg: Først fravælges andre forskelle, dernæst fravælges den umarkerede side af forskellen. Iagttagelse sker ud fra en position, som vil blive kaldt et blik. Det er valgt, bevidst eller ubevidst, og bestemmer, hvad der kan og ikke kan iagttages. Det giver ikke noget svar, men viser tanken på vej ved at åbne for verden med ledeforskelle og ledebilleder. Kun i et særligt lys og med stærke forenklinger kan verden iagttages. Verden som helhed eller »som den er« kan ikke iagttages. At iagttage er forskelligt fra at sanse. Sansning er rigere end ord; den er fuld og udelukker intet. Iagttagelse bruger ord; den ser verden i lyset af en enkelt forskel og udelukker alt andet. I sansningen er man ét med verden. I iagttagelsen er man på afstand og kan lyve og simulere. Også det fraværende er nærværende.

9 Det filosofiske blik

et filosofiske blik er ingen filosofihistorie. Ingen magter at skrive sådan en alene. Temaet er et andet: Hvad er filosofisk iagttagelse? Al filosofi er iagttagelse. Men ikke al iagttagelse er filosofi. Så hvad er filosofiens blik? Et svar leveres indirekte ved at følge, dråbevist, hvordan europæiske mestertænkere i en historisk følge har installeret hvert sit blik.

D


Det filosofiske blik

10

Iagttagelse er sansning programmeret med sprog og dermed lagt til rette for kommunikation. Derfor iagttager mennesker noget andet, end de ser. De iagttager en bil, skønt de kun ser to lys i mørket. De kan sanse side om side uden at vide, hvad de øvrige iagttager. Og de kan iagttage ting af en bestemt slags, som sanserne ikke kender til – et kunstværk, ikke bare en sten, en embedsmand, ikke bare et menneske, en skov, ikke bare nogle træer. Sansning kommer før iagttagelse, fordi både ord og det, som ord henviser til, må sanses for at kunne genkendes. Men med sproget dør sansningens uskyld. Den formes af sproget og bliver social. Dyr, babyer og demente kan nok sanse, men ikke iagttage. Iagttagelse finder sted i en ordnet verden. Den kræver en iagttager, en forskel, en verden, som forskellen kan åbne, og andre mulige forskelle. Der må være forskel på iagttageren og det iagttagne og på iagttageren og andre iagttagere. Iagttagelse kræver hukommelse og en bevidsthed, som kan springe, spontant eller villet, fra ét fænomen til et andet. Der kan ikke kun være én iagttagelse. Verden kan kun iagttages, fordi iagttageren ikke er i kontakt med den. Den fysiske og den sociale verden er kun tilgængelige via den psykiske verden. De må konstrueres og kortlægges i psykens verden for at få deres egen realitet, adskilt fra psyken. Viden om verden er kompensation for kontaktløshed.

Praktisk og teoretisk iagttagelse Mennesker lever og handler, før de tænker og taler. Før de kan gøre, som de siger, må de kunne sige, hvad de gør. Forud for teorien går den praktiske verden, hvor mennesker lever med deres krop, håndterer ting og meddeler sig til andre. Omkring hvert blik kan der udfoldes et sprog, som udlægger verden, sætter fokus, skelner mellem centralt og perifert og gør nogle handlinger legitime og andre mindreværdige.

Det filosofiske blik At filosofere er at trænge ned til den dybe forskel, som ligger til grund for andre forskelle. Det filosofiske blik vil forstå og forandre det blik, som styrer iagttagelsen. Det vil gøre sig selv gældende og erobre verden i samme ombæring. Grunden er nået, når videre begrundelser hører op, og tanken går i ring. Alt lys hviler på et mørke af krop og kultur, der frister til forstærket refleksion.


11 Det filosofiske blik

Det filosofiske blik vil se verden i et nyt lys. Det foreslår alternativer. Derfor er det i første omgang upraktisk og adskiller sig fra hverdagens blik, som er fælles, rettet mod praktiske gøremål og blindt for de dybe forskelle, som bærer det. Hvis filosofien kan ændre det blik, som styrer teori og praksis, bliver den en social kraft. Det sker i en proces med stor tabskvote. Filosofi beskriver verden uden appel til guder. Argumentet er dens våben og møntfod. Religion sætter grænser for argumentet og kalder alt, hvad der befinder sig på grænsens yderside, for gud. For filosofien er gud det, som ikke kan vides og ikke diskuteres. Religion er ikke-viden forklædt som filosofi. I stedet tilbyder filosofien en sandhed til offentlig diskussion, måske den paradoksale sandhed, at der ingen sandhed findes. Opgives den frie diskussion om sandt og falsk, rigtigt og forkert, smukt og hæsligt, forsvinder filosofien. At filosofi er konstruktiv og kreativ gør den ikke til kunst. Mens kunst fremstilles for at iagttages og henvender sig til iagttagerens frihed, søger filosofien ned til hans ufrihed: tankens uundgåelige former. Et filosofisk blik kan, dogmatisk, lukke sig om sig selv og nægte at anerkende andre blikke. Det kan også, refleksivt, gøre sig til et blik for andre blikke, inklusive sit eget. Når filosofien vil iagttage verdens grund møder den to problemer. Først at verden er for rig til at udtømmes med et enkelt blik, så iagttagelse hviler på blindhed, dernæst at bevægelsen ned mod tankens og verdens grund sker som tænkning i verden. Et brud med fordomme må betjene sig af fordomme. For at finde en ny grund må filosofien starte med traditionens grunde. Den yderste grund er begrundet i en praksis, som går forud for teorien. Uden grund har man hverken grunde eller afsæt, men mister sit greb og begreb. Filosofiske gennembrud er plumrede og fyldt med kompromiser. Nye og gamle blikke blander sig uundgåeligt. Blikskift er ikke radikale, fordi hverdagen er træg. Ord skifter langsomt, og et nyt blik må forklare sig med gamle ord, ligesom når en falden magthavers soldater stiller sig til rådighed for den nye magthaver. Nogle ord er så kompromitterede, at de glider ud af hverdagen, ud i periferien og ind i historien. Filosofiens krav til sig selv er fornyelse. Men fornyelse er altid fortsættelse. Når filosoffer afslører fordomme, oplever de sig selv som hinsides fordomme. De glemmer, at de befinder sig inde i den labyrint, som de vil forstå som helhed. De fristes til at sætte sig i guds stol og iagttage det, som ikke kan iagttages. De fantaserer om at afslutte filosofien og historien med en endegyldig beskrivelse. Selv når de kritiserer fortiden og altså ved, at et blik er omgivet af andre blikke, vil de gøre deres blik tvingende, som udsprang det spontant af


verden selv, også når de accepterer, at verden ikke tvinger iagttagelsen. Så er det tvingende. Et filosofisk blik er altid på gyngende grund og må bruge vold for at gøre sig gældende. Det arbejder med stærke forenklinger og kæmper for sit overblik ved at afvise andre blikke. At se er mest at se bort fra, at huske er mest at glemme. Ingen filosofi kan være ude af sig selv og se sig selv restløst i øjnene. Øjet, som ser, gemmer altid på en hemmelighed: Den forskel, som øjet bruger til at se, og som måske kan ses bagefter, men kun ved at installere en ny blindhed.

Tre niveauer

Det filosofiske blik

12

Det filosofiske blik er ikke blot rettet mod hele verden, men også mod sin egen verden. Filosoffer iagttager, hvordan andre filosoffer iagttager, og er aldrig tilfredse, fordi de vil leve i en verden, de kan genkende og anerkende. Et blik på verden udtømmer ikke verden og frister til modsigelse. Derfor er der filosofisk krig. Det sker på tre niveauer. Først det teoretiske niveau, hvor filosoffer tester hinandens argumenter. Dernæst det sociale niveau, hvor filosoffer med forskellige livsformer har hver sit blik. Slaver tænker og drømmer anderledes end frie mænd, aristokrater lever i ærens verden, borgere i pengenes. Og endelig det historiske niveau, hvor ny erfaring ikke forløses af det gamle blik, så social forandring også er blikskift. Refleksion, både som kritik og som selvopgør, driver filosofien frem. I rolige perioder kan det ske roligt i en lukket verden. I urolige perioder bliver også blikket uroligt, og filosofferne kommer ud af busken og konkurrerer om at udforme det blik, som giver ord og mening til en ny tids erfaring. Når den ene filosof iagttager den anden – som kan være ham selv tidligere – kan han se de fordomme, som usynligt styrer den andens tanke. Det giver et dobbelt pulsslag i filosofiens historie: de teoretiske opgør, som foretages med logik og argumenter, og de praktiske opgør, som udløses, når det filosofiske blik skælver og ordene kastes i historiens smeltedigel, indtil et nyt blik viser sig. Et filosofisk blik åbner med en struktur af ord for den verden, det er født af.

Blikkets historie Blikkets historie kan følges i lukkede og åbne varianter. En lukket historie skildrer en dødedans, hvor det ene blik følger det andet, upåvirket af andet end ren teori. En åben historie ser en livsdans, hvor blikke påvirker og påvirkes af samfundets almindelige bevægelse.


13 Det filosofiske blik

Hvad der er naturligt og unaturligt, nødvendigt og tilfældigt, muligt og umuligt ændrer sig fra tid til anden. Filosofien næres af sociale konflikter, som også er en kamp om ordene og om, hvordan verden skal beskrives. Gamle livsformer bryder sammen – nomadesamfundet, bondesamfundet, enevældssamfundet, arbejdersamfundet – og erstattes af nye. Hver livsform søger sine egne ord, som forløser dens erfaring, indsætter den i verdens centrum og gør dens position og magtkrav forståelige og rimelige. Ingen filosofi hænger lydefrit sammen, men kan kritiseres både på egne og på fremmede præmisser. Alle filosofier har et blik, som kan afvises med et hug. Ingen har givet tvingende svar på verdens oprindelse, kroppens forhold til bevidstheden eller livets mening. Romernes tanker sprængte den græske bystats tanker ved at indsætte individet i en kosmisk orden, som verdensborger, renæssancens tanker punkterede den feudale tanke om det bundne menneske, og oplysningens filosoffer tænkte ud over enevældens hierarkier, ind i en lys fremtid. Filosofi er en livsform sat på begreb. Den forældes, når den livsform, som den udspringer af og artikulerer, synker bagud i historien. Men da den har ambition om evighed, og da grunderfaringer gentages, er gammel filosofi ikke forældet som gammel teknik eller lægekunst. Et nyt blik opstår ved at bryde og derfor også ved at samtale med et gammelt. Sandt og falsk danser med hinanden på historiens kant. Den stærkeste filosofi trænger ned til grundvilkår, som nye generationer kan genkende sig i, selv om ordene og deres livsform er fremmed. Den finder de dybe og strømførende lag, som giver energi til alle tider. Den omspænder øjeblikkets nærvær og verdens orden. Filosoffer påtager sig af egen drift at ombeskrive verden. Når de sliber og forbinder ordene på deres egen måde, træder en ny verden frem som et tilbud om nye og forløsende ord til erstatning af forlegne og anstrengte ord. Nye livsformer genkender og begrunder sig med et nyt blik. Kun biologisk kan der tales om et universelt »vi organismer«. Så i filosofiens blikskift kan vi møde verdens historie. Men det er ikke givet, at en epoke har sin mestertænker, som sætter ord på dens blik. Der er blikke, der diffust samler sig og sætter sig igennem som et juggernaut-hjul, drevet af mange øjne og ord. Merkantilismen, som i 1600-tallet ændrede Europas behovsstruktur, har ingen enkelt stemme. Også 1900-tallets velfærdssamfund ændrede menneskers behovsstruktur og dermed deres måde at beskrive sig selv. Alle hændelser blev betragtet som socialt betinget, så det blev let og fristende at beskrive sig selv som et offer. Heller ikke her var der en mestertænker. Ingen har


Det filosofiske blik

14

givet en samlet fremstilling af velfærdens filosofi. Hjulet blev drevet af en uhellig alliance af erhvervsfolk, politikere, professionelle, massemedier og almindelige brugere, som alle havde deres særlige interesse i at se sig selv i velfærdens spejl, så velfærd ikke blot blev kompensation, men betragtet som samfundets højeste mål. Der kan være magt i et filosofisk blik. Født af en praksis giver det teori til den praksis, det er født af, og bidrager til at befæste den. Før teorien kom praksis, rigere, mere plumret og smidigere end sin teori. Efter teorien kommer en forvandlet praksis med andre ord. Hinsides spørgsmålet om en filosofis sandhed står dens succes. Et blik er aldrig ubetinget sandt eller falsk. Men det kan blive sandt og gøres sandt, når det bærer en tidsånd og overtages af dens magthavere. Hvad der senere afsløres som illusioner kan have virkelige virkninger og på den måde være virkelige. Skønt der ikke findes hekse, er kvinder blevet brændt som hekse, mere skyldige, jo mere de bedyrede deres uskyld. »Heks« var et virkeligt begreb, et begreb i virkeligheden. Skønt mennesker ikke er ofre, kan de iagttage sig selv som ofre og modtage politisk og social opbakning, så et sprog om ofre bliver en social kraft. Mestertænkere har succes med at give ord til de grupper, som for en tid sætter samfundets dagsorden. Det filosofiske blik bliver politisk, når det overtages af magthavere og får monopol på sandheden, så den filosofiske diskussion bliver asymmetrisk: Nogle ord lever i institutionernes praksis og vejer tungere end andre. Derfor er der ikke kun symbolsk vold i det filosofiske blik, men måske også politisk vold efter det, når andre blikke forfølges som forkerte og perverse blikke. En bedre filosofi erstatter ikke en dårligere, fordi filosofi, som søger ned til grundlaget, af den grund ikke råder over en stærk bevislogik. Et grundlag kan ikke begrundes – kunne det, var det ikke grundlag. Filosofiens historie er både dens memoirer og dens forråd af temaer og tankeprogrammer, som kan justeres og genbruges. I kæden af filosofiske blikke øjner man den store verdenstid, den mellemstore samfundstid og den lille hverdagstid. Vi skal følge træk af det filosofiske bliks historie. Udgangspunktet er udvalgte europæiske mestertænkere med en stærk virkningshistorie. De startede med at iagttage naturen og endte med at gøre iagttagelsen selv til deres tema. Spørgsmålet er, hvordan – og måske hvorfor – filosofiens blikke har fæstnet sig, altid med et blik for andre blikke. Filosofi er en kampform. Ord mod ord, argument mod argument, tese mod tese – og nogle gange politi mod kættere.


Læsevejledning • Det filosofiske blik er skrevet for nysgerrige amatører. • Der fokuseres på enkelte mestertænkere, ikke på gennemgående temaer. • Gennem iagttagelse af filosofi præsenteres en filosofi om iagttagelse. • Råmaterialet er hovedværker, som citeres og diskuteres. • Det uskyldige bedrag er, at mestertænkere kan forstås på egne præmisser. • Sekundærlitteratur er stort set udeladt. • Ingen er behandlet retfærdigt eller i sin helhed. • De udvalgte mestertænkeres liv, tanke og tid er kædet sammen. • Der er kun valgt europæiske filosoffer. • Erkendelsesteori er nedtonet i forhold til moralfilosofi og politisk filosofi. • Turen stopper ved moderne mestertænkere og er selv her stærkt selektiv. 15 Det filosofiske blik

Det filosofiske blik har udviklet sig gennem gennem sytten år. Dens utallige hjælpere er usynlige, undtagen for dem, som kan læse mellem linjerne. Så ja, der tyvstjæles og leveres hælervarer, og der siges ikke tak for lån, fordi de bestjålne, tyvegodset og gerningsstedet er gået i glemmebogen. En rettidig omhu ville have leveret hundredvis af taknemlige fodnoter ved siden af de hundredvis af fodnoter, som henviser til mestertænkernes pragtfulde tekster. Men den tid, hvor regnskabet kunne bringes i orden, er forpasset. Inspirationerne er, som den blonde androide siger i Blade Runner, forsvundet som tårer i regnen. Fire hjælpere skal dog takkes. Mine kolleger, Øjvind Larsen, Tommy Moesby-Jensen og Sverre Raffnsøe, ved på udvalgte punkter mere om det, jeg skriver om, end jeg selv gør. De supplerede min viden og korrigerede mine fejl. Tak også til Claus Bratt Østergaard, som læste hele manuskriptet igennem og fangede mange torsk, både i ord og tanke. Hertil kommer en tak til de FLØK-studerende, som år efter år fik mig til at skærpe tanken. Så læn Dem frem, løsn sikkerhedsbæltet og nyd at iagttage, gerne dråbevist, hvordan filosoffer, som iagttager verden, selv bliver iagttaget, og hvordan De, som læser, kan føje endnu en etage til iagttagelsens højhus. Nyd en samling af blandede bolsjer trukket op på en rød bliktråd. Og lad være med at spise dem alle sammen på en gang. Det bliver man sindssyg af.

Det filosofiske blik af Ole Thyssen  

KAPITEL 2 · Platon og politikken Et blik for harmoni ____________________________________33 KAPITEL 1 · Førsokratikerne Blikskift fra religi...

Advertisement