Den duftende have af Sheik Nefzaoui

Page 12

senere kom han til mig og viste mig min lille bog og sagde: »Dette er dit værk!« Da jeg blev skamfuld, tilføjede han: »Du har ingen grund til skamfølelse, for alt, hvad du har skrevet, er sandt; der er intet, der kan skræmme nogen. Desuden er du ikke den første, der har beskrevet disse ting, og jeg sværger ved Allah, at den viisdom, som denne bog indeholder, skal blive kendt viden om. Det er kun de uvidende og de frygtsomme, som vil undgå den eller prøve at gøre den latterlig. Men der er endnu nogle få ting, du burde tage med.« Jeg spurgte ham, hvad det var, og han svarede: »Jeg kunne tænke mig at tilføje en mere indgående omtale af de midler, du beskriver, en omtale, som tager alting med og ikke udelader noget. Du skal også beskrive årsagerne til kønsakten og de forhold, der vanskeliggør den. Du skal omtale de midler, der bruges mod tabet af evnen til rejsning, og de måder, hvorpå et lille lems størrelse kan forøges. Du skal også fortælle os, hvordan man fjerner ilde lugt fra armhulerne og kvindens naturlige dele, og hvordan man får disse til at trække sig sammen. Til slut skal du tale om frugtsommelighed, således at bogen kan blive fuldendt og alle vore krav opfyldt.« »Oh, herre!« svarede jeg, »alt, hvad du beder om, vil være let at udføre, hvis værket finder nåde for Allahs åsyn.« Jeg begyndte straks at arbejde med at samle afhandlingen og bønfaldt om Allahs hjælp (gid Han vil øse sine velsignelser over Profeten og give os frelse og nåde!). Jeg har givet min bog titlen Den duftende have til sindets adspredelse. Og jeg har bedt Allah, som har skabt alt til vort bedste (og der er kun én Gud, og alle gode ting kommer fra Ham!) om at bistå mig med sin støtte og lede mig på den rette sti. Vor styrke og lykke hviler i Allah, den Almægtige og højeste! For at lette studiet af bogen har jeg delt den i enogtyve kapitler, som hver omtaler et særligt emne som for eksempel nyttige råd, små fortællinger eller kvinders list og forræderi.

12

34311_den_duftende_have.indd 12

31-08-2012 15:48:38


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.