JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 26 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie
Også tæt på København slog bankerne sig sammen. Frederiksborg Bank blev dannet ved fusion af bankerne i Frederikssund, Hillerød og Frederiksværk; et tiår senere gik Frederiksborg Bank sammen med Sjællandske Bank, der selv var et resultat af fusioner; resultatet blev Kronebanken, der i øvrigt gik fallit efter et kort, men dramatisk liv (se Ole Langes bog Med jyske øjne). Drivkraften bag fusionerne var som regel omkostningshensyn. Igennem 1960’erne var omfanget af transaktioner i banksektoren vokset, og det samme var antallet af medarbejdere. Indførslen af edb lovede store besparelser, men krævede også store investeringer. Amagerbanken havde netop i 1967 fået sit eget edb-anlæg, der stod og fyldte en stor del af stueetagen i det nye kontorhus, som banken havde fået bygget bag den gamle, lave hovedbygning på Amagerbrogade. Og det anlæg kunne Brask Thomsen godt tænke sig at få Finansbankens bogholderi flyttet over på. Selv havde Amagerbanken ingen planer om fusioner, og bankens soliditet var stor nok til, at den kunne bære sine edbinvesteringer selv. Udspillet fra Brask Thomsen var et meget, meget venligt brev til Amagerbankens bestyrelsesformand, højesteretssagfører Børge Kock; et brev som Berlingske Tidende kunne citere fra dagen efter, at det var lagt i indbakken hos Børge Kock. »Vi har altid beundret Deres bank som en solid og dygtigt drevet virksomhed. Det har været en stor styrke, at banken kun har koncentreret sig om Amager, men dette kan muligvis blive en svaghed i fremtiden, idet udvidelsesmulighederne på øen selvfølgelig er begrænsede. Dette bestyrkes af, at Amagerbankens balance ikke er vokset i 1971,« skrev Brask Thomsen til Børge Kock og tilbød at omveksle én Amagerbank-aktie med to aktier i Finansbanken. 26
AMAGERBANKEN