Page 1

143mm

I februar 2011 gik Amagerbanken konkurs. Amagerbanken var

Knud Christensen gå til bekendelse og

ikke nogen lille nichebank for spekulanter; den var folkebanken

ringe sin bestyrelsesformand op; han

for hele Amager, og den var i mange år anset som indbegrebet af

kunne ikke længere skjule likviditetsvan-

en solid og stabil bank. Alligevel gik det galt.

143mm

90mm

Uffe Gardel

Torsdag aften den 25. september måtte

36mm

Foto © Nina Uller

90mm

skelighederne. Bankens direktør døde midt under finanskrisen, og der indledtes

”Men det klarer vi i morgen,” forsikrede

en overlevelseskamp mod myndighedernes stadigt strengere krav. Man endte med at kalde rigmanden Karsten Ree til hjælp,

Der er en god kollegial tradition for at

men ikke engang hans penge slog til. Til sidst tog myndighederne

pengeinstitutter med forbigående likvidi-

magten i banken, og tre måneder senere gik den konkurs.

219mm

tetsvanskeligheder hjælper hinanden, og det er denne tradition som Knud Chri-

Hvad fældede Amagerbanken? Var det en stridbar bestyrelsesfor-

stensen forlod sig på. Men han havde for-

mand med mange uvenner, usikre ejendomsudlån, eller fejlbe-

regnet sig. Ingen havde lyst til at stille li-

dømte myndighederne bankens situation? Amagerbankens krak

kviditet til rådighed for Amagerbanken.

er også historien om Danmarks håndtering af finanskrisen. Uffe

Dagen efter, fredag, var Knud Christen-

Gardel afdækker en konkurs, som har rystet udlandets tillid til

sens ro derfor aflyst af panik, da han ved

hele det danske bankvæsen, og hvor almindelige indskydere for

13-tiden endnu engang ringede N.E. Niel-

første gang i nyere tid mistede penge.

sen op: Han havde alligevel ikke fået løst likviditetsproblemet. Og nu skulle han til møde med Finanstilsynet og tale om det. Det blev sidste gang de to talte sammen, for efter mødet brød Knud Christensen sammen.

ISBN 9788799410118

9 788799 410118

– en unødvendig undergang

han.

AMAGERBANKEN AMAGER BANKEN

”Vi er under,” sagde Knud Christensen.

uffe gardel er født i 1960 og er cand.merc. i finansiering. Han har arbejdet som erhvervsjournalist siden 1987, først for Berlingske Tidende, siden for Morgenavisen ”dato” og Berlingske Nyhedsmagasin, og i dag er han ansat ved Berlingske Business. Han er vokset op på Amager og havde fra 1982

Uffe Gardel

AMAGER BANKEN – en unødvendig undergang

til 1984 et studiejob i Amagerbankens markedsafdeling.


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

UFFE GARDEL

Amagerbanken – en unødvendig undergang

Berlingske Media Forlag i samarbejde med People’sPress 2011


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 7 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

Forord

Vi ved ikke hvor mange af Amagerbankens kunder som havde sat sig ved computerskærmen søndag aften den 6. februar 2011, måske for lige at sikre sig at lønnen var gået rigtigt ind, eller at de regninger som skulle betales ved månedsskiftet, nu også var blevet trukket på den rigtige konto. De som gjorde det, blev mødt med en irriterende fejlmeddelelse om at netbanken var midlertidigt ude af drift. Men hvis de derefter surfede ind på et af de mange nyhedssites, nu de alligevel sad ved skærmen, så var deres irritation brat blevet afløst af forskrækkelse. På nettet kunne de læse den chokerende nyhed at Amagerbanken var gået konkurs. Mandag morgen var der adgang til netbanken igen, men for cirka 700 af kunderne var kontooversigten nu tilføjet et par posteringer de ikke selv havde foretaget: »Overført« ville der stå på en linje, efterfulgt af en debitering på det beløb der oversteg 748.118 kroner – det maksimale beløb som indskydergarantien dækker. Og nedenunder ville der stå »Tilbageført«, og så en kreditering på cirka 59 procent af det beløb der ovenover var debiteret – svarende til den dækning bankens kreditorer kunne forvente at få fra konkursboet. Amagerbanken er nemlig det første større bankkrak i moderne tid, hvor almindelige indskydere og bankkunder ikke får fuld dækning for alle deres penge. Blandt dem der tabte penge på denne måde var Tårnby Kommune, der trofast eller stædigt – alt efter temperament – havde holdt ved Amagerbanken som primær bankforbindelse. Det FORORD

7


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 8 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

kom i første omgang til at koste kommunen 5,9 millioner kroner. Så var det relativt værre for Sundby Sejlforening, der netop havde fået kontingenter sat ind – og mistet en halv million kroner. Senere på året skar en revisionsrapport dog kundernes tab ned til under det halve, men det var stadig bitre og ærgerlige tab. Hverken kommunen eller sejlklubben havde set sammenbruddet komme. Det var jo netop lykkedes banken at hente ny aktiekapital, endnu engang, og på en dramatisk generalforsamling i november 2010 havde den fået ny ledelse med gode, solide folk som Finansiel Stabilitet bakkede op. Den plagede bank som det seneste år nærmest havde vaklet på randen af en lukning, så endelig ud til at være kommet ind i roligt farvand. Krisen syntes overvundet. Og nu skete dette. Det burde måske ikke undre at man kan tabe penge på at have penge stående i en bank der krakker. Banker er private virksomheder, og i en kapitalistisk økonomi hænder det engang imellem, at private virksomheder går fallit, og kreditorerne mister en del af deres tilgodehavende. Det er naturens orden. Men dog en orden man hidtil har holdt banker ude af. Med enkelte undtagelser hvor der var tale om meget små og nicheprægede banker, så har man i Danmark, så langt tilbage nogen kan huske, altid fundet løsninger, så ingen almindelige bankkunder kom til at miste penge. På den ene eller anden måde er det altid lykkedes at få en anden bank til at overtage alle forretningerne og kunderne, både indlånskunderne og udlånskunderne. Men med Amagerbanken blev det anderledes, for dette blev første gang politikerne valgte at bruge en ny lovgivning om banker. De solide banker er trætte af at skulle redde usolide konkurrenter, og politikerne er i det hele taget trætte af ban8

AMAGERBANKEN


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 9 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

ker. Så bankkunderne må lære at klare sig selv og se sig for når de vælger bankforbindelse. Sundby Sejlforenings formand udtalte i et tv-interview at han følte sig snydt af banken. Mange andre, især erhvervskunder, må have følt det samme, og Amager rundt blandede sorg, vrede og undren sig i reaktionerne. Dette var for galt, nogen måtte tage ansvaret, og hvordan kunne det dog ende så galt med øens gamle, solide bank? Denne bog vil forsøge at besvare spørgsmålet. Mange af dem jeg har talt med i forbindelse med min research til bogen, har, lidt bekymret, spurgt mig hvad min »vinkel« var. Det de spurgte til, var naturligvis hvordan jeg ville fordele helte- og skurkeroller i bogen. Der er ikke i sig selv noget odiøst i at have en vinkel. Det har videnskabsfolk også; de kalder dem bare hypoteser. En vinkel eller en hypotese er en antagelse om hvordan tingene hænger sammen: Hvilken bakterie er årsag til denne sygdom? Hvorfor gik denne bank ned? Jeg har forsøgt ikke at have en vinkel. Jeg har i hvert fald gjort mig umage for at undgå at uddele rollehæfter, i respekt for at der i det virkelige liv sjældent er én enkelt årsag til et begivenhedsforløb, og at der derfor heller ikke findes gennemførte helte eller skurke. Alle de mennesker der har haft betydning for Amagerbanken, er utvivlsomt hæderlige mennesker, og også dygtige mennesker; ellers var de ikke nået så langt i livet som de er. Men selv hæderlige og dygtige mennesker kan komme til at træffe beslutninger som ikke burde være truffet. Jeg besluttede at skrive denne bog fordi to ting undrede mig. For det første omfanget af bankens tab, for det andet den lidenskab hvormed nogle af aktørerne optrådte. Selv den mest velsmurte markedsøkonomi udvikler en vis friktionsvarme; det er som økonomerne kalder »transaktionsFORORD

9


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 10 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

omkostninger«. Men Amagerbankens konkurs vil koste samfundet et betydeligt milliardbeløb, og det er ikke penge som er gået tabt, fordi banken har været drevet som den har, men fordi man har ladet den gå ned på den måde, man har. Dét undrede mig. Dernæst undrede jeg mig over deltagernes voldsomme personlige engagement. Personerne i bankens gamle og nye ledelse angreb hinanden i en grad man ikke ser så tit. Den gamle ledelse hyrede kommunikationsfolk til at føre kampagne mod Finansiel Stabilitet, og den nye ledelse talte skidt om deres forgængere på en måde som forekom usaglig. Den nye ledelse gik så vidt som til at fortælle offentligheden at bankens gamle direktør havde slettet harddisken på sin pc ved sin fratræden; noget han i øvrigt benægtede kraftigt. Denne personlige animositet undrede mig. Banken var jo gået konkurs, så var der egentlig mere at sige? Det var der. Ved at studere offentligt tilgængeligt materiale og tale med kilder omkring banken har jeg i denne bog bestræbt mig på at beskrive forløbet som det har udfoldet sig – at fortælle historien forlæns, så både jeg selv og læserne får muligheden for at forstå de begivenheder og beslutninger, der fik så dramatiske konsekvenser. For at kunne det er man nødt til at kigge ind i bankens maskinrum. Ind imellem kommer der nogle bankfaglige detaljer, men de er gode at have med. Djævelen gemmer sig som bekendt i detaljen, og en del af forklaringen på at banken holdt sig i live så længe, er at den kendte detaljerne i lovgivningen og brugte dem – den misbrugte dem ikke, men den brugte dem. Andre journalister ønsker at vælte regeringer med deres arbejde. Min ambition er noget mere beskeden: Jeg håber at denne bog kan blive et lille bidrag til at staten vil foretage en grundig, omfattende og uvildig undersøgelse af begivenhe10

AMAGERBANKEN


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 11 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

derne omkring Amagerbankens endeligt. Det har danskerne fortjent; vi har trods alt betalt otte-ni milliarder kroner for dette krak. Uffe Gardel, 5. juli 2011

FORORD

11


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 12 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 13 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

KAPITEL 1

De første år – 1903-1970 E. B. Petersen er uden job og stifter i stedet en bank – Kastrup Bank. Den vokser og skifter navn til Amagerbanken, i takt med at Amager forvandles fra bondeland til forstad.

Da Amagerbanken blev grundlagt, var Amager ikke en del af København eller dens nærmeste forstæder. Øen var på det tidspunkt en tynd befolket og vanskeligt tilgængelig provins. Allerforrest var Sundbyerne så småt bebygget med lejekaserner som i de andre brokvarterer. Men det var så også det; urbaniseringen var kun så småt på vej. I runde tal boede der dengang ikke ret mange flere mennesker i Sundbyerne, den bymæssige del af Amager, end på Christianshavn: cirka 22.000. Kastrup rummede ikke engang et par tusinde mennesker, og Dragør var af samme størrelse. Herudover boede der vel rundt om i øens bondebyer et par tusinde mennesker. Altså ikke noget vældigt opland til en ny bank. Lad os prøve i tankerne at gå tilbage i tiden og køre en tur ud på Amager i året 1903, det år Amagerbanken bliver grundlagt. Rejsen kan gå over Knippelsbro fra Københavns gamle centrum, eller over Langebro fra det nye centrum, der er ved at opstå omkring Halmtorvet, hvor byens nye rådhus rejser sig bag stilladserne. Vi vælger Knippelsbro; det er hovedfærdselsruten. Jernbanen Amagerbanen findes ikke endnu, og busser er der heller ikke nogen af. Hvis ikke vi har egen hest og vogn, må vi med dagvognen, en gammel charabanc med sejldugsovertræk, som med en enkelt hest spændt for kører i rutefart til

DE FØRSTE ÅR – 1903-1970

13


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 14 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

Kastrup eller Dragør. Den udgår fra Torvegade, fra gæstgiveriet »Løven« på Christianshavns Torv. Herfra går vejen ud forbi volden som i modsætning til Nørrevold og Østervold stadig er militært område og indgår i Københavns befæstning, vi passerer Ravelinen og bommen, hvor bompengene stadig skal betales – den afgift afskaffes først i 1915 – og så er vi på Amager. Husene er lave som i en provinsby. Lidt længere ude, omkring Holmbladsgade, begynder lejekaserner at tårne sig op. Vi kører gennem Sundby, og vi er stadig i København, for Sundby Sognekommune har netop givet op over for de store udgifter, som byens vækst og alt det nye byggeri giver, og ladet sig indlemme i Københavns Kommune. Men præget af forstad er tydeligt, og nede ad sidegaderne ses enetages længer og haver ind imellem. Lidt længere ude er der slet ingenting omme bag Amagerbrogades huse; kun åbent land med marker og gartnerier, for de store villakvarterer er ikke blevet bygget endnu. Efterhånden tynder det ud i husene, som nu kun består af spredte villaer og gårde, og brolægningen afløses af støvende grus og skærver. Så har vi krydset kommunegrænsen til Tårnby, hvor man er ved at opføre de første huse i en villaby, ellers er der kun gårde. Ved Korsvejen; et ret øde og ubebygget sted, kan vi fortsætte ligeud til Store Magleby og Dragør, endnu en halv times rejse. Vi kan også dreje til højre op til landsbyen Tårnby eller køre til venstre ned til Kastrup, hvor en lille industriby er vokset frem omkring havnen. Det er primitivt og ingen købstad, her er hverken vandværk, gasværk eller elværk endnu, men glasværk, margarinefabrik, bryggeri og senest også en svovlsyrefabrik. Det er hernede, i en af de store villaer ud til kysten, at Kastrup Bank tidligere på året er åbnet.

14

AMAGERBANKEN


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 15 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

Mændene bag Emil Bernhard Petersen var uddannet ingeniør og havde arbejdet i det Store Nordiske Telegrafselskab, indtil Tietgen gjorde ham til direktør for KTAS. Den post sad han på i 13 år, frem til udgangen af 1902. Det er lidt uklart hvorfor han forlod telefonselskabet; Amagerbankens egen officielle historie oplyser, at det skete efter »en ret alvorlig sygdom«, men et af hans 11 børn, den dengang 12-årige Edith, fortæller i sine erindringer, at han mistede jobbet på grund af »intriger og misundelse«. Hvad der nu end er sandt, så var han i hvert fald ikke blevet uarbejdsdygtig. »Der kom en tid, hvor far nervøst trommede på ruderne, han spekulerede på, hvordan han nu skulle tjene til sin store families ophold. Han fik ganske vist en god pension fra Telefonselskabet, men noget måtte der gøres. Så blev Amagerbanken startet med 10.000 kroner i aktiekapital i et lille værelse i vores villa med egen indgang ved hjælp af byens ‘spidser’,« skriver Edith Svensson, født Petersen. »Alle bønderne gemte pengene i strømpeskafterne, det var svært at komme i gang.« Banken blev åbnet i Villa Strandhøjs herreværelse, et rum som Edith Svensson har beskrevet som møbleret med tunge møbler i udskåret egetræ og rødt plysbetræk. Pengeskabet blev anbragt i villaens kælder – og de ældste døtre hyret som bankens første personale: »Mine to søstre Ebba og Siri blev ansatte som bogholder og kasserer. Far tog penge ud og ind, for at de skulle øve sig. Ebba havde et godt snakketøj, så far bad hende gå ud og skaffe kunder til banken. Hun cyklede rundt på gårdene, snakkede godt for sig, efterhånden kom der godt gang i det hele.«

DE FØRSTE ÅR – 1903-1970

15


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 16 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

Det var så vist ikke nogen stor bank. Aktiekapitalen på 10.000 kroner gjorde den til landets mindste bank, selv om der naturligvis fandtes sparekasser ude på landet, der var mindre. Omregnet til dagens mønt svarer beløbet til cirka 650.000 kroner. Man kan ikke helt undgå indtrykket af et foretagende, der mest var ment som en håndsrækning til en standsfælle i nød, og E.B. Petersen måtte selv stille med halvdelen af aktiekapitalen; fire andre »spidser« i den lille by kom med resten. »I en sådan lille by var der noget, der hed honoratiores, og vi var så heldige at høre til dem, disse fire, fem familier kom sammen til kortspil,« husker Edith. »Herrerne spillede l’hombre i herreværelset, damerne whist i dagligstuen, senere samledes de ved kaffebordet, der blev drøftet mange emner og senere brygget en del romtoddyer af den gode gamle Skt. Croix rom.« Vi kender i dag kun E.B. Petersen fra billeder. På et billede malt i en sen alder sidder han i jakke og vest, med butterfly, hovedet en anelse på skrå og ansigtstrækkene fremstillet, så han snarere virker lidt veg end som den myndige bankgrundlægger. I nogle mindeord over ham, da han døde i 1927, kalder bankens daværende direktør ham da også »den gode, hjælpsomme og retskafne Mand, der ville dele Ret og Skel til alle Sider, skabe Fordragelighed – han var ingen Stridens Mand -, og som var gladest, naar det ved hans Hjælp var lykkedes at skabe Glæde og Tilfredshed hos andre.« Bankens stiftere, ud over E.B. Petersen, var kammerråd C. Høyer, fabrikant Carl Flensburg, som drev et væveri på Saltværksvej, Glasværkets inspektør, A. Johnsen, og sidst, men ikke mindst, brygger C.M. Larsen. Han ejede og drev familievirksomheden Kastrup Bryggeri, der et par år senere blev opslugt af De Forenede Bryggerier – det vil i praksis sige Tuborg – og han blev Kastrup Banks første formand.

16

AMAGERBANKEN


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 17 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

Finanskrisen 1908 Var banken nok så meget født beskeden og tænkt som et beskæftigelsesprojekt, så voksede den, og i 1906 tog man et afgørende skridt: Bankens hovedkontor blev flyttet ind på Amagerbrogade i centrum af Sundby i et lejet butikslokale, navnet ændret til Amagerbanken og aktiekapitalen femdoblet til 50.000 kroner. Ekspansionen blev velvilligt understøttet med et kapitalindskud fra Kjøbenhavns Laane- og Diskontobank, som nu blev Amagerbankens bankforbindelse og placerede en af sine direktører, Villum Nielsen, i repræsentantskabet som næstformand. Samarbejdet varede, til Laane- og Diskontobanken gik fallit i 1924. Det var stadig beskedne forhold. Hvor beskedne, fremgår af, at Amagerbankens lokale i dag – huset står endnu på adressen Amagerbrogade 140, ud for Middelgrundsvej – indtil for nylig husede halvdelen af et minimarked. Men banken havde, også i bogstavelig forstand, fået foden indenfor i Sundby, som nu var en hurtigt voksende forstad til København. Samtidig ekspanderede man længere ud på øen; i 1908 åbnede banken en filial i Dragør. Banken synes ikke at være blevet voldsomt påvirket af den bankkrise, som ramte Danmark i 1908. Krisen var ellers til dels udløst af overdrevent byggeri, ikke mindst i Amagers nye bydel Islands Brygge, men derinde gjorde Amagerbanken endnu ikke forretninger. Som finanskrisen 100 år senere havde 1908-krisen sit udgangspunkt i USA, hvor den under navnet »The Panic of 1907« væltede flere storbanker og investeringsselskaber. I året op til »panikken« i oktober 1907 var aktiekurserne på Wall Streetbørsen faldet omkring 35 procent, og da et forsøg på at spekulere i kobberpriserne pludselig slog fejl, tørrede pengemarkeDE FØRSTE ÅR – 1903-1970

17


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 18 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

det ud for likviditet på få dage. Resultatet blev en kraftig, om end kortvarig recession i 1908, og den kom man også til at mærke på den anden side Atlanterhavet, herunder i København, som i årene forinden havde lagt til rette for sit eget lille krak. I København var det dog ejendomsmarkedet der var epicentret. Den voksende hovedstad havde nemlig haft et betydeligt opsving i boligbyggeriet i årene lige efter århundredskiftet, især mod nord og vest, hvor demarkationslinjerne, i modsætning til på Amager, jo var væk. Allerede i 1903-1904 kulminerede byggeaktiviteten med omkring 6.000 færdiggjorte lejligheder pr. år; så tog det hele lidt af, men først i 1908-1909 kom man ned på det par tusinde færdigbyggede lejligheder om året, som havde været det normale i årene op til århundredeskiftet. Og selv om byggeaktiviteten tog af, så voksede antallet af ledige lejemål. Pr. april flyttedag i 1907 stod 9.265 lejligheder tomme, altså en mængde der svarede til fem normale års byggeri. Det var ofte små konsortier af håndværksmestre og sagførere der stod bag byggeriet. De havde ikke megen egenkapital, men blev holdt flydende af korte udlandslån, og da det amerikanske kreditmarked så pludselig tørrede ud, holdt de københavnske byggespekulanters finansieringskilder også op med at springe. Resultatet blev en stor bankkrise i 1908 hvor spekulanternes tre hovedbanker, Detailhandlerbanken, Grundejerbanken og Centralbanken, blev ramt. Allerede i 1907 kom Centralbanken i vanskeligheder, i 1908 væltede Detailhandlerbanken og i 1909 Grundejerbanken.

Støt march videre frem Alt dette berørte som nævnt kun Amagerbanken ganske overfladisk; banken var lille, og der skulle gå mange år, før den valgte sig en identitet som »byggebank«. Faktisk fik banken in18

AMAGERBANKEN


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 19 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

direkte glæde af bankkrisen, fordi den fjernede et par farlige konkurrenter, der kunne have stået i vejen for dens ekspansion. I 1909 overtog Amagerbanken simpelt hen Grundejerbankens Amager-filial og kunne dermed flytte sit hovedkontor længere nordpå og ind i midten af Sundbyerne; ejendommen, som i dag har adressen Amagerbrogade 114 og ligger lige nord for Sundbyernes centrale gadekryds Amagerbrogade-ØresundsvejEnglandsvej, blev Amagerbankens hovedsæde, frem til den nuværende hovedbygning blev købt i 1921. Et par tal kan illustrere udviklingen: I 1910 var bankens balance på 844.000 kroner i 1915 var den næsten firedoblet til 3,1 millioner kroner. Derefter blev den seksdoblet frem til 1920, hvor man nåede 17,7 millioner kroner; det svarer til 800 millioner i dagens regning. Herefter gik væksten i stå i et tiår. Tiderne var heller ikke de bedste for erhvervslivet; både varepriser og børskurser faldt oven på verdenskrigens højkonjunktur, Landmandsbanken krakkede i 1922 og måtte rekonstrueres, og Amagerbankens egen storaktionær og bankforbindelse, Diskontobanken, lukkede helt i 1924. Måske var Amagerbanken klog, måske bare heldig. Jyllands-Posten skrev i hvert fald i anledning af 25-årsjubilæet: »Det er, som om Fremgangsmaaden og Udviklingen fra Aar til Aar er næsten videnskabeligt beregnet og tilrettelagt, og i en vis Forstand er den dog foregaaet saa at sige automatisk – bestemt ved og i nogen Maade bestemmende for Udviklingen inden for Oplandet (...) men Amagerbanken er alligevel noget nær enestaaende, thi medens de fleste andre Banker i Højkonjunkturens Aar skød en enorm Vækst og skrumpede kjendeligt sammen derefter, saa kan dette i Virkeligheden ikke siges om Amagerbanken (...) i Amagerbanken var der ingen voldsomme Spring, men en støt March frem og videre frem ...« DE FØRSTE ÅR – 1903-1970

19


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 20 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

En støt march fremad, uden voldsomme spring – sådan var forretningsfilosofien altså i bankens første år. Fra Amagerbanken blev grundlagt og frem til Anden Verdenskrig blev Amagers befolkningstal mere end firedoblet – først og fremmest i Sundbyerne, altså i den del af Amager, som hørte under Københavns Kommune. Amagerbankens beslutning tilbage i 1910 om at flytte sit hovedsæde ind til Sundby var altså en god strategi: Amagerbro var blevet udbygget til at blive Københavns fjerde brokvarter. Og hermed er Amagerbankens ekspansion på øen kommet mere end halvvejs. Ved begyndelsen af Anden Verdenskrig har banken seks filialer, alle på Amager, og i dag har den 11 filialer på øen. Fra 1940 og frem til Amagers befolkningstal kulminerer i 1960, er der da også kun en mindre tilvækst, nemlig på cirka 40.000 mennesker. Og nu falder væksten længere ude på øen, først og fremmest i Tårnby og i mindre grad i Dragør. Der bygges lave etageejendomme, og senere også parcelhuse. Pæne forstadsvillaer i Tårnby og vilde selvbyggerhuse ude på Vestamager. Amagerbanken er med til det hele og finansierer gerne; ideen om Amagerbanken som en »byggebank« er skabt.

20

AMAGERBANKEN


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 21 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

KAPITEL 2

Værn om selvstændigheden – 1970-1980 Brask Thomsen vil overtage banken. Men han kender ikke Amagers historie: På Amager har man altid villet være sig selv. Og øen er faktisk en ganske særlig ø.

Den stilfærdige tilværelse som øens lokalbank blev brat afbrudt i februar 1972, da finansmanden Alex Brask Thomsen kastede sin kærlighed på Amagerbanken. En dag i februar, ud af det blå, uden på forhånd at have købt aktier op, meddelte Brask Thomsen at han gerne ville købe banken. Hans tilsyneladende spontane og i hvert fald ikke særlig godt forberedte forsøg på at overtage Amagerbanken mislykkedes som bekendt, og det var vel i virkeligheden udsigtsløst fra begyndelsen. Men for banken blev begivenheden alligevel skelsættende. Ikke så meget fordi den fik banken til at ændre strategi, for det gjorde den ikke. Men den blev bevidst om sin strategi. Episodens betydning for bankens selvforståelse og for omverdenens forståelse af banken, kan ikke overvurderes. Forløbet er godt beskrevet fra Brask Thomsens side i Henrik Nørgaards bog Brask, Manden der ville købe Nørrebrogade, og fra Amagerbankens side i datidens aviser; Amagerbanken blev nemlig set som den lille i kampen mod den store kapitalist, og sympatien i offentligheden var så ganske på bankens og dens mange aktionærers side. I begyndelsen af 1970’erne var Amagerbanken for længst vokset til at blive en folkebank. Titusinder af almindelige amagerborgere havde små aktieposter, og generalforsamlingerne var VÆRN OM SELVSTÆNDIGHEDEN – 1970-1980

21


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 22 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

vokset til rene folkefester med 3.000 deltagere. De kom nok så meget for den efterfølgende bespisnings skyld hvor menuen siden 1912 havde ligget helt fast: en rejemad efterfulgt af forloren skildpadde, og de senere år blev serveringen efterfulgt af et fast underholdende indslag i form af en monolog fremført af »en aktionær fra Tømmerup«, alias skuespilleren Ove Sprogøe. Faktisk var selve mødets størrelse en hæmsko, og få år senere valgte banken at udskille folkefesten i to særskilte aktionærmøder, sådan at selve den formelle generalforsamling kunne afvikles mere effektivt med færre deltagere. Men de mindste aktiestørrelser fortsatte man med i folkemunde at kalde »spisebilletter«. Da der samtidig var loft over hvor mange stemmer den enkelte aktionær havde, uanset antal aktier, var bankens styreform i praksis som i en kundeejet sparekasse.

Den frække bank Alex Brask Thomsens bank, Finansbanken, var en ganske anden slags bank. Dens måde at drive forretning på var ikke typisk for datidens bankvæsen, den var ikke børsnoteret, og den var kontrolleret af en enkelt mand. Og hvilken mand. Brask Thomsen var en af disse farverige milliardær-iværksættere som dansk erhvervsliv ikke har så mange af, men som til gengæld efterlader sig tydelige spor, hvor de baner sig vej. Brask var kontroversiel i mindst samme grad som sin samtidige, rejsebureauejeren Simon Spies, men i modsætning til Spies var der intet folkekært over ham. Der hang tværtimod en air af noget misliebigt og spekulationspræget ved hans navn og hans forretningsmetoder, og de var da også en stor udfordring for datidens banksektor. Brask Thomsens dårlige rygte gik langt tilbage. Han begyndte efter krigen som grossist og handelsmand, og i 1955 22

AMAGERBANKEN


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 23 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

stiftede han sin første bank, Kjøbenhavns Kreditbank, der blev drevet efter de samme retningslinjer som senere Finansbanken. Brasks forretningsidé var i korte træk at have en bank med en billig driftsform som tilbød indskyderne en høj rente for deres penge, og pengene lånte man naturligvis ud igen mod en endnu højere rente, for eksempel ved at sætte dem i pantebreve. Brasks renommé stødte på grund da han allerede året efter at have stiftet Kreditbanken, solgte den igen – til en vis Poul Glindemann. Glindemann var finansmand og ejendomsspekulant af den type som trives bedst i halvskygge, og da Alex Brask Thomsen lærte ham at kende, havde han allerede to afsonede fængselsdomme bag sig. Det afholdt dog ikke Brask Thomsen fra først at sælge sin bank til ham og derefter opretholde forbindelsen. Det hele varede dog kun indtil 1957 da myndighederne slog til mod Glindemanns koncern; Banktilsynet – forløberen for vores dages Finanstilsynet – lukkede banken. I 1960 blev Glindemann idømt syv års fængsel, men den eneste juridiske udløber for Alex Brask Thomsen var en sigtelse for underslæb eller mandatsvig, som anklagemyndigheden dog efter et par år frafaldt. Brask Thomsen havde med andre ord ikke gjort noget han kunne dømmes for, men i offentligheden var han dømt på sin omgangskreds, og hans dårlige rygte blev naturligvis overført på den nye bank han siden havde stiftet: Finansbanken. Den blev som sagt drevet efter samme forretningsmodel som i sin tid Kjøbenhavns Kreditbank, og denne forretningsmodel havde efterhånden gjort Finansbanken til en af landets ti største banker.

VÆRN OM SELVSTÆNDIGHEDEN – 1970-1980

23


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 24 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

Det var en udfordring for de gamle banker hvor rentesatserne på anfordringskonti ikke altid kunne holde trit med den voksende inflation. De gamle banker var nemlig bundet sammen af den frivillige renteaftale, som medlemmerne af Bankforeningen – i dag Finansrådet – havde indgået tilbage i 1935 med Nationalbanken. Aftalen foreskrev rentesatserne på de enkelte indlånstyper og forhindrede altså bankerne i at konkurrere på renten. Men selv om aftalen var indgået med Nationalbanken var det stadig frivilligt for bankerne at være medlem af Bankforeningen – og dermed være bundet af renteaftalen. Og Finansbanken stod udenfor. Hertil kom rygterne om hvilke kunder banken lånte ud til. Rygterne blev først gjort lidt mere håndgribelige da den såkaldte Bagmandsrapport var udarbejdet i 1971, altså året før forsøget på at overtage Amagerbanken, og den blev ikke offentliggjort før i 1973. I denne rapport blev Finansbanken peget ud som en bank der finansierede ulovligheder eller i hvert fald umoralske forretninger på kant med loven. Gerne ved at man på en eller anden måde udnyttede en anden parts svaghed, for eksempel ved at stille skrappe lånebetingelser til folk med dårlig kreditværdighed eller ved at opkøbe ejendomme på tvangsauktion. Eller ved at finansiere det man i datiden kaldte bolighajer. »Brask Thomsens (og hans umiddelbare medarbejderes) økonomiske virksomhed helt fra begyndelsen af 1950’erne har været præget af metodisk grov tilsidesættelse af anstændige forretningsmetoder,« hed det i Bagmandsrapporten, her citeret fra Nørgaards bog om Brask. Men atter engang var der mere tale om moralske bebrejdelser end juridiske skridt. Heller ikke denne gang blev Brask Thomsen sigtet, endsige dømt, for noget som helst. Og heller ikke i begyndelsen af 1970’erne var det ulovligt at være uanstændig – i forretningslivet, i hvert fald. 24

AMAGERBANKEN


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 25 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

I februar 1972 tilbød Finansbanken så at overtage samtlige aktier i Amagerbanken. Et mere umage par i dansk bankvæsen var vanskeligt at forestille sig.

»Vi har altid beundret deres bank« Ifølge Henrik Nørgaard begyndte overtagelsesforsøget som en løs tanke hos Berlingske Tidendes daværende handelsredaktør, Hans Egebjerg. Han var en bekendt af Brask Thomsen, og det var angiveligt ham der i februar 1972 foreslog ham at købe den lille velstående lokalbank på Amager. »Jeg mangler en god nyhed til avisen i morgen. Er De ikke interesseret i at købe Amagerbanken? Det ville lige være noget, jeg kunne bruge,« sagde Hans Egebjerg en dag til Brask Thomsen – ifølge Brask Thomsen selv. Anledningen var at en enkelt aktionær på Amagerbankens generalforsamling få dage forinden havde foreslået, at banken undersøgte mulighederne for at lade sig overtage af en anden bank, en tanke, som blev kraftigt afvist af bankens ledelse. Finansmanden sagde ja, Berlingske Tidende fik sin historie – og kampen gik i gang. Amagerbanken havde nemlig på ingen måde lyst til at lade sig overtage, og da slet ikke af Finansbanken og Brask Thomsen. Der var sådan set rationale nok bag tanken. I årene op til og omkring 1970 skete der en hel del fusioner og overtagelser i bankverdenen. Landets tre største banker, Københavns Handelsbank, Den danske Landmandsbank og Privatbanken, åd 15 mindre provinsbanker bare i årene 1964-1966, hvor det samlede antal af banker faldt fra 158 til 131. Århus Privatbank og Fyns Disconto Kasse gik sammen til Provinsbanken, som i dag er en del af Danske Bank. Fire banker i Silkeborg og Kjellerup gik sammen og blev til Jyske Bank. VÆRN OM SELVSTÆNDIGHEDEN – 1970-1980

25


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 26 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

Også tæt på København slog bankerne sig sammen. Frederiksborg Bank blev dannet ved fusion af bankerne i Frederikssund, Hillerød og Frederiksværk; et tiår senere gik Frederiksborg Bank sammen med Sjællandske Bank, der selv var et resultat af fusioner; resultatet blev Kronebanken, der i øvrigt gik fallit efter et kort, men dramatisk liv (se Ole Langes bog Med jyske øjne). Drivkraften bag fusionerne var som regel omkostningshensyn. Igennem 1960’erne var omfanget af transaktioner i banksektoren vokset, og det samme var antallet af medarbejdere. Indførslen af edb lovede store besparelser, men krævede også store investeringer. Amagerbanken havde netop i 1967 fået sit eget edb-anlæg, der stod og fyldte en stor del af stueetagen i det nye kontorhus, som banken havde fået bygget bag den gamle, lave hovedbygning på Amagerbrogade. Og det anlæg kunne Brask Thomsen godt tænke sig at få Finansbankens bogholderi flyttet over på. Selv havde Amagerbanken ingen planer om fusioner, og bankens soliditet var stor nok til, at den kunne bære sine edbinvesteringer selv. Udspillet fra Brask Thomsen var et meget, meget venligt brev til Amagerbankens bestyrelsesformand, højesteretssagfører Børge Kock; et brev som Berlingske Tidende kunne citere fra dagen efter, at det var lagt i indbakken hos Børge Kock. »Vi har altid beundret Deres bank som en solid og dygtigt drevet virksomhed. Det har været en stor styrke, at banken kun har koncentreret sig om Amager, men dette kan muligvis blive en svaghed i fremtiden, idet udvidelsesmulighederne på øen selvfølgelig er begrænsede. Dette bestyrkes af, at Amagerbankens balance ikke er vokset i 1971,« skrev Brask Thomsen til Børge Kock og tilbød at omveksle én Amagerbank-aktie med to aktier i Finansbanken. 26

AMAGERBANKEN


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 27 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

For så vidt tankevækkende synspunkter i betragtning af det strategiskifte som en ny ledelse af Amagerbanken foretog blot nogle få år senere. Men i 1972 så man anderledes på sagen – eller på manden, altså på Brask Thomsen, og Børge Kock svarede allerede dagen efter med et håndkantslag af et afslag. »Da Deres og vor måde at drive bankvirksomhed på er så væsensforskellig, at et samarbejde ikke kan forventes at blive frugtbart, er det enstemmigt vedtaget ikke at anbefale Deres forslag, når det forelægges for aktionærerne,« skrev han tilbage lørdag den 21. februar – hvilket Berlingske Tidende også kunne referere allerede søndag den 20. februar, dagen efter, at brevet var sendt.

»Et rædselsfuldt elendigt tilbud« Slaget skulle stå på en ekstraordinær generalforsamling allerede den 8. marts som dog kun skulle tage stilling til, om aktionærerne overhovedet ønskede, at banken gik i forhandling med Finansbanken. Men fondsbørsen tog forskud på glæderne: Allerede om mandagen, den første børsdag efter at tilbuddet var blevet fremsat, steg banken 22 procent i kurs og blev derved 16 millioner kroner mere værd. Hvilket dog ikke afficerede Børge Kock. »Det er et rædselsfuldt elendigt tilbud. Men i øvrigt drejer det sig om principper, ikke om penge,« sagde han til dagbladet B.T. De følgende dage spekulerede pressen på, om det kunne tænkes, at nogle af hovedbankerne ville forsøge at forhindre overtagelsen, altså komme med et modbud, for at undgå, at rente-rebellen Finansbanken voksede sig for stor. Men det blev slet ikke nødvendigt. Amagerkanernes lokalpatriotisme gjorde at både Brask Thomsen og hovedbankerne kunne lade checkhæftet blive liggende i skuffen. VÆRN OM SELVSTÆNDIGHEDEN – 1970-1980

27


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 28 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

Amagerbankens ledelse turde dog ikke helt satse på at følelserne ville redde bankens uafhængighed, og prøvede derfor også at tale til aktionærernes pengepung. Det ville blive meget dyrere for Amagers erhvervsdrivende at låne penge hvis banken blev overtaget af Finansbanken, forklarede Amagerbankens bestyrelse i et brev til Amagerbankens aktionærer, hvor man også stillede sig tvivlende over for, om Finansbankens aktier ville kunne holde deres kursværdi fremover. Brask Thomsens modtræk var straks at forbedre sit tilbud, sådan at man, for hver aktie i Amagerbanken, ville kunne vælge mellem at få én Finansbank-aktie plus 1.600 kroner kontant, eller to Finansbank-aktier; dermed skulle argumentet for, at Finansbankens aktier var usikre papirer, være neutraliseret. Men også dette tilbud blev afvist af Amagerbanken, tilsyneladende uden yderligere argumentation. Og bankens medarbejdere gik til pressen og sagde, som med én mund, at de ville rejse, hvis Finansbanken overtog banken. Man var ikke sart i metoder og ordvalg. Generalauditør Jens Harpøth, senere konservativ viceborgmester i Tårnby, kædede i et debatindlæg Brask Thomsen sammen med straffesagen mod den finansmand, der købte hans første bank, Kreditbanken; Harpøth forklarede at han havde været byretsdommer i den sag, så han kunne naturligvis ikke støtte Brask Thomsen. Ikke et helt fint udfald, i betragtning af at Brask Thomsen slet ikke var tiltalt i sagen. Ud fra koldsindige økonomiske betragtninger var Finansbankens tilbud formentlig temmelig godt. Men slaget var tabt for Brask Thomsen, da 1.600 aktionærer onsdag den 8. marts ankom til Amager Hallen på Løjtegårdsvej. Og det hjalp ikke at Finansbanken-medarbejdere uddelte chokoladeskildpadder ved indgangen; en drilsk reference til den traditionelle menu ved de ordinære generalforsamlinger. 28

AMAGERBANKEN


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 29 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

Først efter at generalforsamlingen var erklæret åben, blev tonen dog rigtig grov. »Hr. Brask Thomsen har ønsket at få Amagerbanken, og han tror, at han ved at knitre med nogle sølle pengesedler og nogle værdimæssigt tvivlsomme aktier endnu våde fra bogtrykkerens maskiner, kan få vore aktionærer til at lade al fornuft fare. Jeg håber, at De alle vil være med til at give Brask Thomsen Amager-bank, men lad det blive af en anden slags, end det han havde ventet!« lød det fra Amagerbankens øverste direktør, Børge Knudsen. Og så var det jo ikke engang et endeligt tilbud, Finansbanken var kommet med, men et oplæg til en forhandling, ledsaget af en erklæring om at ville forhøje tilbuddet, hvis Amagerbanken havde skjulte reserver. Brask Thomsen mødte selv op og talte sin sag, men udløste kun en strøm af vrede indlæg. Til sidst trak han sit købstilbud tilbage. »Jeg overgiver mig,« sagde han fra talerstolen og viftede med et hvidt lommetørklæde. Han slap dog ikke for at dirigenten satte forslaget om forhandlinger til afstemning. Det fik 1.320 jastemmer og 90.938 nejstemmer. »Det er en helt imponerende opbakning og lokalpatriotisme, der har vist sig at være blandt Amagerbankens aktionærer. Det vil sinke udviklingen på Amager,« var nogle af de sidste bitre ord til generalforsamlingen fra den afviste finansmand. I B.T. dagen efter forklarede bankdirektør Børge Knudsen, at »vi ville have afstemningen for at sætte Brask Thomsen på plads (...) Der er ingen grund til at hovere, men vi håber, Brask Thomsen tager ad notam ikke mere at irritere vore aktionærer.« I vore dage ville man nok have set mere kritisk på en virksomhedsledelse der betragter et købstilbud som et irritationsmoVÆRN OM SELVSTÆNDIGHEDEN – 1970-1980

29


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 30 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

ment. Men som udtalelserne viser, var der stærke følelser på spil. Og den stærkeste af følelserne blandt aktionærerne var sikkert lokalpatriotisme. Der var dog måske også et andet element. I 1972 var vi kun fire år fra 1968, og de antikapitalistiske strømninger var ret så kraftige. Langt ind i borgerlige rækker blev Amagerbank-aktionærernes afvisning af Brask tolket som den lille mands oprør mod de store kapitalister. Journalisten og forfatteren Rolf Bagger, som i dag er en kendt borgerlig debattør, hyldede i et debatindlæg i B.T. ligefrem Amagerbankens engagerede kundeaktionærer som en slags forkæmpere for økonomisk demokrati, og han truede storbankerne med nationalisering hvis ikke de tog ved lære og indførte et lignende kundedemokrati. Amagerbank-aktionærernes engagement »beviser, at ideen med spredning af ejendomsretten er sund og levedygtig, selv i ret store foretagender,« skrev Bagger og advarede storbankerne: »I deres iver efter bare at vokse er de måske allerede blevet så store, at der ikke er nogen vej tilbage. I så fald er det svært at se andre veje frem end gennem direkte statsindflydelse på dem.« Endnu mere bemærkelsesværdig var for så vidt en leder i Berlingske Tidende. Lederen glædede sig voldsomt over, hvordan »hundreder af aktionærer« havde samledes »for i fuld åbenhed at træffe en beslutning, hvis udfald kunne være blevet anderledes, hvis rentesregning havde været eneste målestok. Nu fik lokalpatriotisme og moral overvægt,« skrev den konservative avis. I dag ville man nok have stillet sig skeptisk til den stemmeretsbegrænsning der gjaldt i Amagerbanken, og som gav små og store aktionærer lige antal stemmer. Men det så datidens Berlingske Tidende tværtimod som en god ting, for så tænkte aktionærerne nemlig ikke så meget på penge: »I Amagerbanken er den enkeltes aktiebesiddelse og indfly30

AMAGERBANKEN


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 31 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

delse (...) bevidst begrænset. Dermed får den enkelte aktionær råd til og tilskyndelse til at tage andre hensyn end de rent profitmæssige,« forklarede lederen.

Skal du have nogle Amagerbank? Vi ved selvfølgelig ikke i dag om datidens Amagerbank-aktionærer så sådan på tingene. Vi ved groft sagt ikke om de afviste Brask Thomsen, fordi han var en »amoralsk« kapitalist, eller fordi han ikke kom fra Amager. Brask Thomsen var ikke fra Amager, og det er ikke sikkert at han forstod hvilke kræfter han havde lagt sig ud med, før han stod dér på talerstolen i Amager Hallen, viftende med et hvidt lommetørklæde i nederlagets øjeblik, og sarkastisk hyldede lokalpatriotismen på øen. Brask Thomsen er vel undskyldt. Man skulle ikke forvente et så rasende forsvar mod indtrængende uvedkommende på en ø som grundlæggende består af et par forstæder til København. Nu har hverken Brønshøj eller Nørrebro deres egen bank, men hvis de havde haft det, er det vanskeligt at forestille sig en lignende mobilisering at titusinder af lokale aktionærer til forsvar for en Brønshøj Bank eller Nørrebro Bank, og der var ingen som lovede nogen Hellerupbank, da Andelsbanken i slutningen af 1980’erne opslugte de nordlige forstæders og villabyers egen bank. Man ville formentlig skulle meget langt væk fra København for at finde en lignende lokalpatriotisme, for nu at bruge Brask Thomsens ord i mangel af et bedre udtryk. Amager er, som Kjeld bemærker i Olsenbanden på Sporet fra 1975, »ligesom et fremmed land. Det er en hel rejse«. Det handler naturligvis lidt om geografi, for smalle broer over åbent vand kan fremme en fornemmelse af afsondrethed, men det handler om mere end det; Amagers selvforståelse bunVÆRN OM SELVSTÆNDIGHEDEN – 1970-1980

31


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 32 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

der dybere og har historiske rødder. I dette tilfælde strækker rødderne sig tilbage til Christian den Anden, denne muligvis ikke rigtigt velforvarede konge, der ikke alene var hollandsk gift, med Habsburg-prinsessen Elisabeth, og havde en hollandsk elskerinde, Dyveke; men også, som så mange andre mennesker på den tid, var dybt optaget af udviklingen i Nederlandene, hvor en fri købmandstand havde skabt velstand og vækst. Det er ikke for ingenting at en række danske slotte fra den tid er opført i en stil kaldet hollandsk renæssance. Holland, eller rettere: Nederlandene, var simpelt hen in. Og det var til Nederlandene, at Christian den Anden vendte sig for at få nye metoder ind i dansk landbrug. I årene fra 1516 til 1521 hentede han omkring 200 hollændere til Amager med det formål at introducere moderne grøntsagsdyrkning. Hollænderne fik meget omfattende rettigheder som de beholdt efter at Christian den Anden var væk igen. De blev selvejere, ikke fæstebønder, de fik lov at beholde hollandsk kirkesprog og kirkeordning i Store Magleby, og de fik fuldt selvstyre efter nederlandsk retsordning. Lederen var en byfoged, kaldet schout, valgt for livstid, som var borgmester, politimester, anklager og dommer i én person og kun svarede for kongen. Dette særprægede selvstyre beholdt Store Magleby helt til 1821. Det hollandsk-plattyske kirke- og skolesprog holdt sig næsten lige så længe og vidner om hvor isoleret hollændernes Amager var. Amagers folkedragt er en kopi af 1500-tallets hollandske bondedragt, inklusive stor, tung pelshat, og ved man ikke hvordan sådan én ser ud, så kan man kigge på Amagerbankens bomærke der forestiller en amagerbonde komplet med kornmål i hånden og grøntsagskurv over armen. Også på anden vis holdt man for sig selv, for i hvert fald frem til 1700-tallet giftede hollænderfamilierne sig kun med hinanden. De genetiske virkninger heraf må man tænke sig til, for 32

AMAGERBANKEN


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 33 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

lokalhistorikerne har aldrig rigtigt skrevet noget om sagen; der er visse ting man ikke taler om på Amager. Hvordan øen og banken var vævet sammen er i øvrigt godt fortalt af journalisten Ann Mariager som er vokset op i Kastrup. Kort tid efter bankens sammenbrud skrev hun en personlig nekrolog over banken i sin blog på Berlingskes website, b.dk. Hun mindedes blandt andet hvordan det var som tilflytterfamilie at blive kunde i øens egen bank: »Med en konto i Amagerbanken følte vi os opgraderet. Vi kom næsten til at tilhøre det oprindelige Amager, blev en lille smule beslægtet med den hollandske bondemand, der står med friske grønsager fra Store Magleby under armen, i logoet. Kom lidt tættere på de mennesker blandt skolekammerater, lærere og handlende, der hed Theis, Chrilles, Tønnesen, Riiber, Janssen, Bacher, Corneliussen og Zibrandtsen (...) Det var Amagerbanken, man så på alle bannere. Den sponserede øens sportsstævner, boldklubber og skolearrangementer. Banken var en del af amagerkanernes identitet og dagligdag. I skolegården lød den stående vits: »Skal du ha’ no’n bank?« – »Ja, Amagerbank!« Ann Mariager gav Amagerbankens mange små aktionærer disse ord med på deres vej ud i historien: »Amagerkanere er lokalpatrioter, der taler om »at tage en tur over broerne«, når de skal ind til København. Amagerbanken har storkunder, øens velhavende håndværksmestre, fabrikanter og forretningsdrivende, flittige småsparere og dem midt imellem. Alle med det til fælles, at de er aktionærer.«

VÆRN OM SELVSTÆNDIGHEDEN – 1970-1980

33


JOBNAME: 5. KORREKTUR PAGE: 34 SESS: 20 OUTPUT: Mon Aug 1 15:36:11 2011 /first/Peoples_Press/ODT2/1517_Amagerbanken_140x215_Swift/Materie

Alex Brask Thomsen kendte næppe historien om hollænderne på Amager. Hvis han havde gjort det, havde han nok fundet sig en anden bank at købe op. For historien har præget øen til vore dage. Om ikke andet har den næret følelsen af at være sig selv nok, og måske at være bedre end de andre.

34

AMAGERBANKEN

Amagerbanken af Uffe Gardel  

I februar 2011 gik Amagerbanken konkurs. Amagerbanken var ikke nogen lille nichebank for spekulanter; den var folkebanken for hele Amager, o...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you