Kirkens genbrug Viby Sj.

10 책r

med genbrug i Viby Sj. 2003 - 2013

Hvorfor nu bruge kræfter på et jubilæumsskrift i anledning af et 10-års jubilæum i en mindre genbrugsbutik? Det er vel ikke nogen stor begivenhed, hverken lokalt i Viby Sj. eller i anden sammenhæng? Den væsentligste begrundelse er, at vi om 10 eller 15 år næppe kan huske eller dokumentere historien, så det er nu, den skal skrives.

Jubilæet er en god anledning til at fortælle den gode historie om et initiativ, der gennem de 10 år har udviklet sig til en institution med en helt naturlig plads i lokalsamfundets liv. Fra 2004 til 2012 er butikkens omsætning øget med ca. 60 pct., og overskuddet har for længst passeret målsætningen om at udgøre mindst halvdelen af årsomsætningen.

Kirkens genbrug i Viby Sj. er stille og roligt blevet et velbesøgt sted, hvor flere og flere afleverer deres gode, brugte tøj, isenkram, bøger, møbler med mere.

Hvor kunderne går på opdagelse, slår en sludder af med personalet ved kassen og køber dagens »fund«. Nogle gange kun en enkelt billig ting – andre gange handles for flere hundrede kroner. Butikkens opland er vokset, så der nu kommer kunder langvejs fra – ofte op til 40-50 km fra Viby.

Ikke mindst er »Genbrugen« blevet mødestedet for de ca. 40 faste medarbejdere, som en gang om ugen møder op i de respektive hold og udfører dagens dont – det vil sige afhentning af møbler, sortering og prissætning af de mange varer, der er kommet ind siden sidst, samt salg og service i butikken.

Tak til alle givere, kunder og medarbejdere for indsatsen i de første 10 år.

En særlig tak til genbrugskonsulent Kurt Bierbum for initiativet og for råd og vejledning gennem alle årene. Uden jer alle ville der ikke være nogen Kirkens genbrug i Viby Sj. Også en stor tak til Syv Sogns Menighedsråd, der har givet os husly i Sognegården til bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og medarbejdermøder.

Vi håber, at denne lille »krønike« vil vække minder hos medarbejdere og andre involverede i projektet. Den må også gerne bruges af husets venner, kolleger og kommende medarbejdere.

Selv glæder vi os til fortsættelsen!

Bestyrelsen

Indhold 3

Hvordan det hele begyndte

15

Hverdagen struktureres

8

12 19 27 31 33 35

Lokalerne og lidt om Søndergade 17

Forening uden medlemskort og kontingent Alsidigt job som butiksleder og dagligleder Glæden ved at være med i fællesskabet

Udvikling i omsætning og overskud gennem de første 10 år Overskud til globale, nationale og lokale formål

Kirkens genbrug støtter mange forskellige aktiviteter i lokalsamfundet

Bilag 39

Vedtægt for Kirkens Genbrug Viby Sj.

44

Legatudvalget 2013

41 42 45 46 47 48

Legatudvalgets kommissorium

Kirkens genbrugs lokale ledelse i 10 år Bestyrelsen 2013

Butiksledelsen 2013 Medarbejdere 2013

Bestyrelsesformandens efterskrift

10 år med genbrug i Viby Sj. 2003 - 2013

Udgivet af Kirkens genbrug i Viby Sj. 2013 Redaktion: Karen Fokdal, Poul Søe Nissen og Karsten B. Nielsen

Ud over lånte fotos, der er angivet med kilde, er der i jubilæumsskriftet benyttet fotos af Annelise & John Niklasson, Erik Egsdal, Vagn Pedersen, Poul Søe Nissen, Preben Christensen og Karsten B. Nielsen Tekstredigering: Ejgil Bodilsen Grafisk tilrettelæggelse: Mattias Bodilsen Bodilsen tekst & foto | Billedhistorier.dk

Tryk: Fjerritslev Tryk Trykt på 130 g CyclusPrint genbrugspapir

Hvordan det hele begyndte I Dagbladet kunne man 10. januar 2003 læse en notits, der fortalte, at »Butik Bøjlen«, Søndergade 17 i Viby Sj., stod foran lukning pr. 1. februar.

Indehaver Charlotte Jensen skulle flytte til Fyn med mand og to børn, og selv om butikken, der solgte børnetøj foruden store størrelser af dametøj, gik ganske godt, kunne den af gode grunde ikke fortsætte.

Nyheden blev opfanget af Kurt Bierbum, der bor ikke særlig langt fra Viby – nemlig i Højby ved Lejre. Han var nyansat genbrugskonsulent i Danmission og satte sig straks i forbindelse med sognepræst Helga Møller Christiansen for at gøre opmærksom på, at der i Syv Sogn var en tom forretning, der var som skabt til etableringen af en genbrugsbutik.

Poul Søe Nissen, der gennem årene har været engageret i forskelligt kirkeligt arbejde og på dette tidspunkt var formand for aktivitetsudvalget i Syv Menighedsråd, fik sidst i januar et vink fra Helga Møller Christiansen med opfordring til at tage kontakt til Kurt Bierbum.

Uden at vide, hvem Kurt Bierbum var, eller hvad han havde i sinde, ringede Poul til ham og blev hurtigt præsenteret for tankerne om en afdeling af Kirkens genbrug i Viby Sj. – Jeg var noget skeptisk. Kunne sådan en butik slå an her i lille Viby? fortæller Poul.

Men Kurt Bierbum havde mange idéer og åbenbart også gode overtalelsesevner. For førend Poul havde lagt røret på, havde han sagt ja til at finde navnene på fire-fem personer, som han mente kunne være interesseret i projektet.

Allerede 3. februar, da Poul sammen med Kurt Bierbum fik en rundvisning i butikslokalerne af den hidtidige lejers mor, Lone Thomsen, kunne han godt indse, at her var muligheder for en lokal genbrugsbutik.

Avisudklip om »Bøjlen«.

Kurt Bierbum og Poul Søe Nissen besigtiger »Bøjlen«.

Idéen slår hurtigt an

En god uges tid senere, 12. februar, havde Poul fået varmet flere af sine bekendte op til at deltage i en ny besigtigelse af de tomme butiks-

3

lokaler. Kurt Bierbum var igen på pletten og forklarede om projektet, ligesom han præsenterede sine forslag til, hvordan butikken kunne indrettes.

Inden man skiltes, var det besluttet at indkalde vibyborgere til en orienteringsaften i Søndergade 17 allerede den følgende mandag, 17. februar.

Poul husker, at han stadig var noget forbeholden, men til hans store overraskelse dukkede der ikke færre end 34 positive mennesker op til orienteringsmødet.

Indledningsvis orienterede Poul kort om baggrunden for mødet, hvorefter Kurt Bierbum fik ordet. Han var meget entusiastisk og talte så varmt for sagen, at Poul var betænkelig ved, om det hele nu også blev for meget for de fremmødte. Men spørgelysten hos forsamlingen fejlede bestemt ikke noget. Der kom mange

Kurt Bierbum informerer om genbrugsidéen 12. februar 2003.

saglige spørgsmål frem, og Bierbum havde i de fleste tilfælde svar på rede hånd.

Inden mødet var slut, gik der en liste rundt blandt de fremmødte, så interesserede kunne skrive sig på.

– Mine skeptiske fornemmelser blev virkelig gjort til skamme. 33 personer skrev under på, at det var en god idé med en genbrugsbutik i Viby! beretter Poul.

03.03.03 – en historisk dato i Viby Sj.

Det var med at smede, mens jernet var varmt, så allerede samme aften blev det besluttet at indkalde til en stiftende generalforsamling i Syv Sognegård tre uger senere.

Mandag 3. marts 2003 oprandt, og den lille håndfuld initiativtagere var selvfølgelig spændt på, om interessen for projektet holdt stik. Men ikke blot de 33 på listen dukkede op – nej, hele 41 ville være med til at stifte byens første genbrugsbutik.

Deltagerne i mødet tilsluttede sig konceptet og fik forelagt et sæt vedtægter, der er fælles for nyoprettede genbrugsbutikker under Kirkens genbrug (samarbejdet mellem Danmission og Samvirkende Menighedsplejer). Heri er der plads til at sætte et lokalt fingeraftryk, og det viste sig, at der kun skulle laves mindre lokale korrektioner, før vedtægterne kunne godkendes.

Der blev valgt otte personer til en form for midlertidig bestyrelse, som organiserede sig med Morten Z. Nielsen som formand, Gerda Bille Nielsen blev næstformand og Minna Rasmussen kasserer, mens Poul Søe Nissen påtog sig hvervet som sekretær og pr-ansvarlig. De øvrige pladser i arbejdsgruppen blev besat med Britta Fyngård, Nicolai Salomonsen, Annelise Niklasson og Lone Thomsen. Sidstnævnte er den tidligere butiksindehavers mor og hendes medarbejder i Bøjlen.

Foreningen tager form

Arbejdsgruppen samlet i butikken, marts 2003.

Fra venstre: Kurt, Britta, Lone, Jane, Nikolaj, Morten, Minna og Annelise.

4

Et par uger efter den stiftende generalforsamling blev arbejdsgruppen indkaldt til det første »bestyrelsesmøde« i de lokaler, som inden længe skulle danne ramme om Kirkens genbrug i Viby Sj.

Fra baglandet kunne Kurt Bierbum berette, at det var realistisk med en overtagelse af lokalerne pr. 15. april, når udlejers håndværkere havde haft tid til at etablere forbindelse mellem de to lejemål (tøjbutikken og frisørsalonen) samt reparere gulv og installationer. Genbrugskonsulenten omdelte desuden et driftsbudget, hvoraf det fremgik, at Danmission og Samvirkende Menighedsplejer ville yde et opstartslån på 156.000 kr. med en afdragstid på maksimalt to år. Beløbet skulle dække startkapital, depositum, tre måneders husleje, ombygning og indretning samt diverse anskaffelser i form af inventar og maskiner.

Derefter skulle Danmission have 50 pct. og Samvirkende Menighedsplejer 25 pct. af forretningens nettooverskud. De sidste 25 pct. var reserveret til det lokale sognearbejde i Syv Sogn.

hold til at stå for blandt andet tøjsortering, vagter og kørsel. Ligeledes blev der udarbejdet en liste med opgaver, der kunne tilvælges alt efter tid, lyst og energi. Man enedes desuden om at leje eksterne lagerrum til møbler, bøger og andet, der var særligt pladskrævende.

Omkring 1. maj – altså tre uger før åbningen – skulle der annonceres om, at butikken nu var klar til at modtage salgbare effekter fra by og opland.

Det viste sig snart, at mange i byen allerede var gået i gang med at rydde op på lofter og i kældre.

– Vi modtog rigtig mange fine ting, men det var desværre ikke alle effekter, der var OK, så en del måtte kasseres. Det er heldigvis blevet bedre siden hen, fastslår Poul.

De sidste detaljer kommer på plads

Det blev besluttet at arbejde frem mod en åbning af butikken torsdag 22. maj kl. 12.00. Kurt Bierbum lovede, at der forinden ville blive opsat et stort gadeskilt, en frise hen over alle vinduerne samt nogle store logoer på hvert af butiksvinduerne. Eneste aktuelle udestående var et kasseapparat samt en vaskesøjle bestående af vaskemaskine og tørretumbler.

På et senere medarbejdermøde blev der blandt de mange interesserede fra den stiftende generalforsamling oprettet forskellige arbejds-

På et følgende »bestyrelsesmøde« oplyste Kurt Bierbum, at Danmission ville sørge for at få lejemålet i bragt i stand i forhold til udlejer, ligesom han kunne bidrage med en hel del butiksinventar fra selskabets lager.

Britta Fyngård blev valgt som butiksleder, og hver af ugens første fem dage fik en dagligleder, som sammen med butikslederen skulle udgøre butiksledelsen.

Istandsættelsen af lokalerne foregik ved frivillig arbejdskraft. Der blev hamret, banket og malet i et tempo, så den planlagte åbningsdato virkelig kom til at holde stik. Alle – også bestyrelsen – trak i arbejdstøjet og var i fuldt sving,

Klar til indvielse torsdag 22. maj 2003.

Spillemandsmusik til åbningen.

Rekruttering af medarbejdere og efterlysning af effekter

5

og der blev arbejdet nærmest i døgndrift de sidste dage op til 22. maj.

Den foreløbige bestyrelse havde sørget for invitationer til relevante personer, mens Britta Fyngård var den, der havde styr på alle de praktiske forberedelser til den store begivenhed.

Den røde løber rulles ud

Sognepræst Helga Møller Christiansen holder tale ved åbningen.

Anne Olesen, Samvirkende Menighedsplejer, og Torben Holm, Danmission, klipper den første snor.

Formand Morten Z. Nielsen klipper sin snor.

6

Torsdag 22. maj 2003 blev en festdag i Viby.

Personalet var mødt talstærkt op i god tid, og intet var overladt til tilfældigheder. Der var sat drikkevarer og snacks frem, den røde løber var rullet op foran trappen, og dannebrogsflag i massevis var med til at gøre det hele festligt og indbydende.

Tre musikanter tog opstilling på Vibys butikstorv for at gøre opmærksom på, at der kunne handles i byens første genbrugsbutik fra kl. 13.

Blandt de særligt indbudte var Torben Holm, formand for Danmissions genbrugsafdeling, Anne Olesen fra Samvirkende Menighedsplejer, sognepræst Helga Møller Christiansen og naturligvis inspiratoren, genbrugskonsulent Kurt Bierbum. Arbejdsgruppens formand, Morten Z. Nielsen, bød velkommen og rettede en stor tak til alle medarbejderne for deres store andel i, at Kirkens genbrug i Viby Sj. var blevet en realitet. De indbudte gæster kvitterede med masser af roser til det lokale engagement og den flotte butik, der var kommet ud af anstrengelserne.

Præcis kl. 12 klippede Torben Holm & Anne Olesen, Helga Møller Christiansen og Morten Z. Nielsen de symbolske tre røde bånd over under høje klapsalver og hurraråb.

Der blev også lige tid til et par »officielle« billeder på trappen, før de første kunder pressede på for at komme ind og tage den nye butik i øjesyn. De tre musikanter fra torvet spillede videre indendørs til stor fornøjelse for alle.

Ved lukketid kl. 17 kunne de trætte, men glade medarbejdere konstatere, at eftermiddagens mange besøgende ikke blot havde kigget, men i høj grad også benyttet sig af at handle. Kassebeholdningen lød på intet min-

dre end 9.869 kr. – et synligt bevis for, at genbrugsbutikken var blevet godt modtaget af lokalbefolkningen.

Ny bestyrelse tager over

På den første ordinære generalforsamling 16. juni 2003 valgtes ny bestyrelse i henhold til vedtægterne. Morten Z. Nielsen valgtes som formand og Ulla Jørgensen som kasserer. Annelise Niklasson og Poul Søe Nissen valgtes til bestyrelsen, som desuden talte butikslederen, Britta Fyngård, og sognepræst Helga Møller Christiansen. Bestyrelsen konstituerede sig med Poul som næstformand og Annelise som sekretær.

I slutningen af juli meddelte Morten Z. Nielsen, at han på grund af flytning til Næstved måtte træde ud af genbrugsarbejdet – og dermed bestyrelsen – hvorfor Poul Søe Nissen i august blev konstitueret på formandsposten frem til en ekstraordinær generalforsamling, der blev afviklet 23. oktober. Her blev butikkens bogmedarbejder Karsten B. Nielsen valgt som formand – et hverv, han har bestridt lige siden.

Liv i butikken, efter at dørene er slået op.

Torben Holm og Poul Søe Nissen interviewes af Ulla Jensen, Dagbladet.

Omsætningen fra åbningsdagen gøres op. Fra venstre: Aase, Gerda, Lone, Annelise og Ulla.

7

Lokalerne og lidt om Søndergade 17 Kirkens genbrug i Viby Sj. har på blot 10 år slået solide rødder i lokalsamfundet og har allerede sin egen historie, som danner baggrunden for dette jubilæumsskrift.

Det kan også være på sin plads at kigge lidt nærmere på historien om det hus, som initiativtagerne i 2003 fik øje på som et velegnet sted til at drive en lokal genbrugsforretning.

Huset i Søndergade 17 er bygget i 1896 og har været anvendt til mange formål. Der har været bageri i en del af huset, og elinstallatør Knud Albrechtsen drev i mere end 40 år forretning med værksted i baghuset og butik i forhuset. I husets ene ende boede i mange år vognmand Larsen, som var byens »solide« lillebilvognmand.

Ejendommen Søndergade 17 i 1941. Billedet er venligst udlånt af Ramsø Lokalhistoriske Arkiv.

Det var også Knud Albrechtsen, der for mange år siden opførte den lave tilbygning, som i mange år husede Viby Døgnkiosk og en frisørsalon.

I forhuset har der i perioden op til 2003 været butikker og mindre virksomheder med ejendomshandel, edb-udstyr, akvariefisk og senest børnetøj og dametøj under navnet »Bøjlen«.

Kirkens genbrug flytter ind

I 2003 overtog Kirkens genbrug lejemålet efter »Bøjlen« i Søndergade 17A samt den tidligere frisørsalon ved siden af i 17B. Der blev etableret en åbning med trappe mellem de to lejemål.

For at skaffe plads til de nye varer, mens butikken blev indrettet, blev der indgået et korttidslejemål i den gamle maskinfabrik i Søndergade 41. Her blev indgående varer som møbler, bøger med videre opbevaret og sorteret, inden de blev fragtet til Søndergade 17 og sat på plads.

I den tidligere tøjbutik blev den nordlige del af forretningslokalet anvendt til ekspedition samt herre- og dametøj, mens den sydlige del blev klargjort til ting & sager. Rummet over for ekspeditionen blev reserveret til bøger og legetøj.

Lokalet mod nordøst blev indrettet til modtagelse og sortering af tøj, i daglig tale kaldet »Damernes Magasin«.

Ved indgangen fra østsiden blev der indrettet personalerum og garderobe. I mellemgangen blev der etableret køkken, der også blev benyttet til sortering og rengøring af glas og porcelæn. Rummet indrettedes foruden med hylder til porcelæn og andre ting & sager.

Den tidligere frisørsalon blev anvendt til salg af børnetøj, møbler og elektronik, mens de beskedne baglokaler blev anvendt til nærlager.

Lageret på Søster Svenstrup Byvej 25

Søndergade 17 i 1986: Gunnar Pedersens Ejendomshandel, Elektriker Albrechtsen, Salon Bitten og Viby Døgnkiosk (solcenter i baggården).

8

Det midlertidige lager i Søndergade 41 kunne ikke anvendes om vinteren, og da der stadig var pladsmangel i Søndergade 17, blev der lejet

lokaler et par kilometer borte på Søster Svenstrup Byvej 25, hvor også Danmissions genbrugsafdeling lejede plads til inventar. Hertil blev de indleverede møbler, bøger med mere flyttet, sorteret og returneret til butikken. Der blev også opstillet møbler til salg og arrangeret »lagersalg« ca. en gang om måneden.

Det viste sig dog upraktisk at have lager og sortering i så lang afstand fra butikken, så da kiosken i Søndergade 17C blev ledig, lejede Kirkens genbrug resten af huset fra 1. marts 2004.

Derefter blev lageret i Søster Svenstrup afviklet.

De to butikker, som havde lagt hus til kiosken og frisørsalonen, blev sammenlagt, og der blev mere plads til for eksempel boligtekstiler. Der blev også bedre udstillingsplads til elektronik og malerier, mens møblerne måtte nøjes med stort set samme areal som tidligere.

I baglokalerne blev indrettet beskedne sorteringsrum for legetøj og bøger med mere. Alt i

alt måtte der i høj grad prioriteres efter forventet salg i forhold til areal.

Butikken lukket i otte måneder

Ved årsskiftet 2004-05 blev Søndergade 17 overtaget af Munks Ejendomme ApS, som hurtigt fremsatte planer om en større ombygning af baghus og tilbygning såvel som førstesalen på hele ejendommen.

Først gennemførtes i 2005 en ombygning af baghuset (Albrechtsens tidligere værksted) til beboelse i form af to lejligheder, ligesom ombygningen af førstesalen i forhuset kom på plads. Medio 2006 iværksattes den store ombygning af tilbygningen, som blev ryddet, så kun tre af ydervæggene stod tilbage. Sidste del af ombygningen, der varede frem til foråret 2007, indeholdt en nyindrettet og udvidet stueetage samt en ny, stor lejlighed på første sal.

De midlertidige lokaler i Søndergade 41.

Formand Karsten B. Nielsen orienterer om ombygningsplanerne på et medarbejdermøde tidligt i processen – der er stadig langt til det endelige resultat.

Erik og Karsten drøfter jysk humor i boghjørnet på lageret i Søster Svenstrup.

Første etape af ombygningen 2005.

9

Ombygningen omfattede således nedrivning og ombygning af næsten halvdelen af butikkens areal, og efter grundige overvejelser besluttedes det at lukke butikken helt i ombygningsperioden, idet butiksledelse og bestyrelse var enige om, at det ikke ville være realistisk at gennemføre en blot nogenlunde normal drift i byggeperioden. Denne lukning skulle efter planen kun have varet ca. tre måneder, men kom til at strække sig over otte!

Ved samme lejlighed blev der nedsat en arbejdsgruppe, som fik stor indflydelse på indretningen af den ombyggede del af lejemålet.

Der blev udfærdiget en skriftlig aftale mellem udlejer, butik og Danmission om betingelser-

Ovenstående to klip er fra bladet Genbrugsnyt.

10

ne for rømningen af lokalerne, og i henhold til denne blev der efterfølgende udbetalt kompensation for driftstabet i den forlængede byggetid.

I ombygningsperioden fungerede Søndergade 41 atter som midlertidigt lager sammen med et par andre mindre lejemål i nærheden.

Vellykket ombygning

Mandag 5. marts 2007 genåbnede butikken efter den langvarige ombygning. Det var en lang ventetid, som til gengæld gav meget mere regulære lokaler. Butiksarealet var stort set uændret, men det nye »bagland« gav plads til en stor »ind-reol«, et nyt »køkken« til sortering af ting & sager, et fælles sorteringsrum for legetøj, bøger og elektronik med videre samt depotrum til blandt andet sæsonvarer og sække med ikke-omsætteligt tøj til Dansk Balkan Mission. Logistikken blev tilgodeset med en dør direkte fra depotrummet til passagen mellem nr. 17 og 19, så afhentningen af sække herefter kunne ske uden omvejen gennem butikken eller gården.

Hertil kom en aflukket gård med adgang fra passagen mellem Søndergade 17 og 19 foruden plads til trailer og container med videre.

Der er senere tilføjet et halvtag, hvor kasserede varer opbevares før transporten til genbrugsstationen KARA, så de ikke fylder op i butik og bagland.

Formand Karsten B. Nielsen finder ret morsomt, at huset med den brogede fortid nu rummer en genbrugsbutik med så mange forskellige varer på hylderne, og tilføjer: – Som byplanlægger har jeg ofte tænkt, at når der dukker genbrugsbutikker op i en hovedgade, er det tegn på et hensygnende handelsliv. Det gælder også her, for i løbet af de sidste 30 år er antallet af butikker i Søndergade faldet fra ca. 30 til de nuværende syv, hvoraf et par kun har åbent få dage om ugen. Til gengæld har vi oplevet, at genbrugsbutikken er med til at genskabe lidt liv i vores del af hovedgaden.

Viby har vist aldrig før haft en butik med seks store udstillingsvinduer, og de studeres flittigt af forbipasserende både i og uden for åbningstiderne.

Tegning af nyindretningen.

Søndergade 17 i 2013.

11

Forening uden medlemskort og kontingent Selv om Kirkens genbrug i Viby Sj. formelt er en selvstændig forening med egne vedtægter (se bilag 1), har den ingen konkrete medlemskaber eller kontingentopkrævning, idet medlemskredsen pr. definition består af medarbejderne i genbrugsbutikken.

Medlemskab i Kirkens genbrug er med andre ord lig med arbejdsindsats!

Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, som indkaldes hvert år i marts måned. Her deltager sædvanligvis også genbrugskonsulent Kurt Bierbum fra Kirkens genbrug samt eventuelt repræsentanter for Danmission og Samvirkende Menighedsplejer som gæster for at lytte, inspirere og orientere om, hvilke projekter pengene går til ude

i den store verden såvel som herhjemme. Det kan være rejseberetninger og indblik i de udsendte missionærers konkrete arbejde, eller det kan være orientering om hjemlig diakonal indsats såsom caféarbejde for indvandrere på Vesterbro.

Som nævnt i indledningen blev foreningen oprettet i et samarbejde med Syv Sogns Menighedsråd. Bestyrelsen indså snart, at det ville være naturligt at invitere Dåstrup Sogn med, og det blev vedtaget på generalforsamlingen allerede i 2004. Nogle år senere kom turen til Ørsted og Gadstrup sogne, der blev inviteret med i 2010.

Alle bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere, områdets sognepræster samt to repræsentan-

Syv Kirke.

Ørsted Kirke (Ørsted Sogn inddrages i 2010).

Dåstrup Kirke (Dåstrup Sogn inddrages i 2004).

Gadstrup Kirke (Gadstrup Sogn inddrages i 2010).

12

ter for hvert af de tre menighedsråd har stemmeret på generalforsamlingen, som godkender regnskab og udpeger fire af bestyrelsens medlemmer.

Stor stabilitet i bestyrelsen

Bestyrelsen består i henhold til vedtægterne af en sognepræst fra hvert af de to pastorater Gadstrup og Syv-Ørsted-Dåstrup foruden butikslederen samt formanden, kassereren og yderligere to medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Hertil kommer et medlem, der vælges direkte af medarbejderne på et medarbejdermøde.

Der har gennem årene ikke været den store udskiftning i bestyrelsen, hvilket må tages som et udtryk for, at folk kan li’ at være med og ikke betragter jobbet som ren og skær pligt! I øvrigt er det længe siden, der har været kampvalg om posterne. Se listen over bestyrelsens medlemmer gennem de 10 år i bilag 3.

Lidt bemærkelsesværdigt er det, at bestyrelsesmedlemmerne gennem de første 10 år især er rekrutteret fra netværk omkring Viby Idrætsforening, Lions Club, menighedsrådene – og DSB! Karakteristisk for det lille lokalsamfund er flere involveret i et par af de nævnte netværk.

Det er bestyrelsens opgave at udpege butikslederen og formanden for Legatudvalget, der forvalter den lokale del (25 pct.) af butikkens overskud. Butikslederen, som oprindelig blev udpeget af medarbejderne, er født medlem af bestyrelsen. Butiksledelsen, der refererer til

bestyrelsen, består af butikslederen og gruppen af dagligledere.

Bestyrelsen følger udviklingen i butikken, men blander sig ikke i den daglige drift. Ved bestyrelsesmøderne, der typisk finder sted fire til seks gange om året, orienterer butiksleder Minna Rasmussen om driften, mens kasserer Ulla Jørgensen forelægger regnskabstallene, der dokumenterer den økonomiske udvikling i genbrugsarbejdet. Med til bestyrelsens økonomiske ansvar hører også lejemålet i Søndergade 17, selv om lejekontrakten er indgået mellem udlejer og Danmission.

Syv Sognegård i forårssol.

De første legatmodtagere venter spændt ved generalforsamlingen i 2005.

13

Bestyrelsesmøder og generalforsamlinger med mere er siden starten afholdt i Syv Sognegård, hvor menighedsrådet velvilligt har stillet lokalerne til rådighed for genbrugsarbejdet.

Generelt har bestyrelsen ikke mange og store arbejdsopgaver – slet ikke i forhold til den indsats, der ydes i butikken. De vigtigste opgaver er at følge økonomien i løbet af året og afholde generalforsamling samt forestå valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelse og legatudvalg hvert forår.

To opgaver har dog krævet en ekstra indsats: ejendommen (især ombygningen i 2006-07 og manglende vedligeholdelse) samt anvendelsen af den lokale andel af butikkens overskud. Det har taget sin tid at finde en god og effektiv organisationsform – mere herom i kapitlet om anvendelsen af butikkens overskud.

Generalforsamlingen 2013 i Syv Sognegård. Her ses bestyrelsen med dirigent John Niklasson (stående).

Bestyrelsen 2013. Fra venstre: Karsten B.N., Minna, Lone, Ulla, Lis, Poul, Karsten L.K. og Karen.

14

Hverdagen struktureres Efter den vellykkede og opsigtsvækkende åbning af Kirkens genbrug i Viby Sj. begyndte hverdagen at indfinde sig, og den aftalte struktur og arbejdsfordeling skulle stå sin prøve.

For hver uge der gik, lærte alle mere og mere om genbrugssalg og butiksdrift, og der blev justeret lidt på ressourcefordelingen hist og her. I løbet af nogle måneder kom det hele til at køre efter de retningslinjer, som stadig fungerer her 10 år efter.

Hver dag sin egen leder

Til hver af ugens første fem dage blev der udpeget en dagligleder, som fik ansvar for bemandingen af holdene, organiseringen af de respektive varegrupper samt for opgørelse af kassen ved lukketid kl. 17.

Fra starten blev det ikke forventet, at alle skulle være eksperter inden for alt, og derfor blev der lavet en fordeling af arbejdsområder, som stadig gælder stort set uændret: Mandag (dagligleder Gerda Bille Nielsen): Herretøj, boligtekstiler og faglitteratur.

Tirsdag (dagligleder Annelise Niklasson): Ting & sager, elektronik og billeder samt skønlitteratur.

Onsdag (dagligleder først Lone Thomsen, derefter Britta Fyngård og Kirsten Jaconelli, nu Karen Elisabeth Lundbæk): Ting & sager og musik.

Torsdag (dagligleder først Jane Pederen, derefter Aase Raunstrup, nu Ulla Jørgensen): Dametøj.

Fredag (dagligleder Minna Rasmussen): Børnetøj, legetøj samt børne- og ungdomsbøger.

Allerede inden åbningen havde medarbejderne valgt sig ind på de ugedage – henholdsvis formiddag og eftermiddag – og de indsatsområder, der passede dem bedst. Formiddagsholdet skulle møde ind kort før kl. 10 og blev kl.

13.30 afløst af eftermiddagsholdet.

I løbet af årene har butikken fået »eksperter« på næsten alle områder, dels på basis af med-

arbejdernes og ledernes egne erfaringer, dels gennem kurser, besøg i andre butikker med videre.

Selvstændigt ansvar for sortering og prismærkning

Hvert daghold, som blev bemandet med seks til otte personer i to grupper – henholdsvis formiddags- og eftermidddagshold – har fortsat sine afgrænsede opgaver med hensyn til sortering og prismærkning af de forskellige varegrupper, hvor »ting & sager« dækker over tallerkner, glas, bestik, potter og pander, nips og meget andet. To mand stillede sig til rådighed som »bibliotekarer«, og en mand med teknisk

Kunder i butikken – Britta ekspederer.

Aase, Kirsten og Britta sorterer, 2004.

15

Prismærkater til ting & sager, bøger m.m.

snilde fik lamper, radioer og andre el-ting samt malerier som speciale.

Alle hold betjener kunderne i butikken og sikrer, at der kommer nye varer på hylderne.

Mange af medarbejderne arbejder stadig trofast og vedholdende på de samme hold som for 10 år siden, og det giver efterhånden stor specialviden – ikke mindst når det gælder, hvad der kan sælges, og hvad tingene skal koste.

Butiksledelsen med først Britta og senere Kirsten i spidsen fik sat godt styr på butikken i løbet af de første par år.

– Den struktur fungerer stort set uændret i dag, og vi skylder dem begge stor tak, understreger formand Karsten B. Nielsen.

Lørdag har aldrig haft sit eget hold, men dagliglederne klarer lørdagsvagterne på skift og har oftest et par medarbejdere fra det normale daghold med sig. Derudover hænder det, at medarbejdere fra andre hold møder ekstra ind for at komme til bunds i de mange indkomne effekter.

Hvad bliver der af overskudsvarer?

Ting & sager.

Møbler m.m.

16

Butikken modtager langt flere varer, end der kan sælges i en butik med så relativt beskedent opland. Det er både ærgerligt og stærkt irriterende at skulle kassere brugbare varer, så fra starten har der været gjort en stor indsats for at finde anvendelse for overskudsvarerne.

Ret tidligt kom butikken med i en ordning, hvorefter tøj og sko kunne sendes til Dansk

Bogrummet.

Balkan Mission, der på forskellig vis fandt anvendelse for varerne i arbejdet i Rumænien.

Tilsvarende har der været givet varer til et baltikumprojekt og til flygtningecentre med videre.

I de seneste år har Danmission påtaget sig at aftage visse overskudsvarer og videreformidle dem til andre butikker.

Møbler sorterer under transportgruppen

For at sikre vedvarende forsyninger af salgbare effekter til butikken – herunder møbler – blev der fra starten i 2003 oprettet flere transporthold. Transportmedarbejderne anvender egne biler og oprindelig også private trailere, men det blev hurtigt klart, at det ville være mere hensigtsmæssigt med butikkens egen trailer, så i begyndelsen af 2005 anskaffedes en trailer med høj presenning.

I de sidste mange år har transportholdene sædvanligvis kun været i funktion tirsdag og torsdag. Det er samtidig en naturlig følge af den store ombygning i 2006-07, hvor pladsen til møbler måtte indskrænkes til fordel for sortering af og lager til andre varegrupper. Nu er det kun de mest salgbare møbler, der tages hjem for at blive solgt i butikken. Ansvaret for møbelsalget – herunder lettere reparationer – hører naturligt hjemme i transportgruppens regi.

Ud over afhentning af møbler og andre større gaver til butikken står transportholdene også for udbringning af solgte effekter efter nærmere aftale, ligesom der jævnligt skal køres en tur til genbrugsstationen KARA med kasserede varer.

Gården benyttes til ind- og udlevering af større varer, parkering for traileren samt kasserede varer til bortskaffelse.

Høstfest 2003.

Fester og farver som afveksling i hverdagen

Medarbejderne i genbrugsarbejdet har brug for nogle lyspunkter som afveksling i den meget velorganiserede hverdag. Det var bestyrelsen klar over fra starten og besluttede på julimødet i 2003, at Kirkens genbrug skulle sætte alle sejl til og deltage i byens høstfest allerede i august samme år.

– Alle holdene gik meget op i det, ja, det var næsten, som om man konkurrerede om, hvem

Catwalk i Roskilde, Annelise N. og Jytte Abildstrøm.

17

Sommerudflugt 2007 til Køge by.

Sommerudflugt 2008 til Nyvangsgården.

Sommerudflugt 2012 til Arken i Ishøj.

der kunne komme med det bedste fra deres arbejdsområde, erindrer Poul Søe Nissen.

Indenfor var der lavet kreative udstillinger, og udenfor blev der pyntet op med flag og balloner. Halmballer blev pyntet med blomster, eller der blev sat ting til salg oven på halmballerne. Kirkens genbrug havde også engageret en forening til at sætte ekstra kulør på festlighederne med en opvisning i line dance.

Den røde løber var igen rullet ud, denne gang til en flot modeopvisning i bedste catwalkstil.

Det fortælles, at en kunde havde udset sig et bestemt sæt af det fremviste tøj, og at mannequinen ikke hurtigt nok kunne få tøjet af, før kunden både havde købt og betalt for det!

Jo, allerede i løbet af det første halve år høstede Kirkens genbrug frugterne af, at butikken var blevet en fast bestanddel af forretnings- og foreningslivet i Viby Sj. De årlige udsalg, julearrangementer og sommerudflugter giver nogle pejlemærker, som man hen over året kan se frem til. Butikken bliver jævnligt inviteret til kurser og andre uddannelsesaktiviteter, typisk i regi af Kirkens genbrug, men også i andre sammenhænge.

Alsidigt job som butiksleder og dagligleder Minna Rasmussen har været butiksleder hos Kirkens genbrug i Viby Sj. i snart to år, idet hun efterfulgte Kirsten Jaconelli, der blev syg medio 2011 og døde året efter. Minna var en af pionererne i 2003 som medlem af arbejdsgruppen og har været dagligleder for fredagsholdet siden starten.

– Jeg er imponeret over, at vi har så stort et salg i en lille soveby som vores, siger Minna, der kan glæde sig over en årlig omsætning, som nærmer sig de 900.000 kr., og et overskud i omegnen af 500.000 kr.

Kunderne er fra alle samfundslag og i alle aldre. De går efter mange forskellige varer, for eksempel er retro fra 1970’erne i høj kurs hos de unge lige for tiden.

For at øge kendskabet til butikken i almindelighed – og skaffe sig mulighed for en øget afsætning af de lidt dyrere varer i særdeleshed – etablerer butikken sin egen hjemmeside i forbindelse med jubilæet. At dette først sker nu, skyldes i høj grad, at der ikke har været medarbejderressourcer med tid eller kendskab til it-opgaver, oplyser formand Karsten B. Nielsen.

Månedsmøde i butiksledelsen

Hver måned holder Minna møde med de øvrige dagligledere. Her samler man op på oplevelser og erfaringer fra den forløbne måned og lægger fælles strategi for salget i den kommende periode.

Butiksledelsen består for tiden af de fem dagligledere, Gerda, Annelise, Karen Elisabeth, Ulla og Minna (Rasmussen), samt to afløsere, Inger og Minna (Kristensen). Karen Elisabeth og Ulla trådte til som dagligledere for egne hold for to-tre år siden som afløsere for henholdsvis Britta og Aase, som begge blev syge og døde i 2010-11.

På medarbejdermødet i forlængelse af generalforsamlingen i marts var der gruppearbejde om idéer til aktiviteter, der kunne forbedre bu-

tikken og øge omsætningen. Det var frugtbart – blandt forslagene er en inspirationskasse og visse prisreguleringer – og de forsamlede dagligledere skal nu i gang med at omsætte forslagene til virkelighed.

Efterløn eller pensionering var startskuddet

Denne mandag i april 2013 er butiksledelsen mødt kl. 8 for at få lejlighed til en grundig debat om resultaterne fra medarbejdermødet i marts. Holdet er næsten fuldtalligt, idet Inger dog har måttet melde afbud.

I anledning af det forestående jubilæum bliver der på månedsmødet også lejlighed til et lille tilbageblik på de forløbne 10 år.

Med lidt forskellige variationer er der ét fællestræk for medlemmerne af butiksledelsen: Alle begyndte i butikken ret kort tid efter at være gået på pension eller efterløn.

Annelise: – Poul Søe Nissen tog kontakt til mig, og jeg var straks med på idéen – ikke mindst fordi selv havde puslet lidt med tanken om en lille genbrugsbutik.

Ulla: – Jeg var lige gået på efterløn og ville gerne have et lille, meningsfuldt job, så opfordringen om at blive medarbejder og kasserer passede mig fint.

Butiksledelsen. Fra venstre: Ulla, Karen Elisabeth, Minna K., Gerda, Annelise og Minna R. Inger var ikke til stede.

19

Karen Elisabeth benyttede sig som tilflytter af muligheden for at skaffe sig et lokalt netværk gennem arbejdet i genbrugsbutikken.

De tilstedeværende er enige om, at deres primære opgaver som dagligledere er at skabe god stemning i butikken, såvel i forhold til kunder som mellem medarbejderne. I butiksledelsen er opgaverne blandt andet at skabe sammenhæng på tværs af holdene – et emne, som også blev fremført på medarbejdermødet.

Rekruttering af nye medarbejdere

En anden udfordring, der trænger sig på hos butiksledelsen, er: – Hvordan skaffer vi nye medarbejdere og får dem integreret på holdene?

Det er ikke blot et spørgsmål om at finde egnede, nye medarbejdere – det drejer sig

også om at få dem placeret godt i de rigtige hold.

Gerda: – Holdene er efterhånden så etablerede, at det er meget svært at sætte en ny medarbejder ind. Nogle vil hellere arbejde mere end at få tilført en ny medarbejder.

Alle er enige om, at problemet skal løses for at fastholde butikkens kvalitetsniveau.

– Hvad får pensionister i 70-års alderen til at bruge en hel dag om ugen på frivilligt arbejde?

Minna K: – Det er meningsfyldt og giver en løbende kontakt til kolleger, man kan lide at arbejde sammen med.

Rundt om bordet er der enighed om, at opgaven ikke altid er lige taknemlig, men alt i alt vinder det positive. Herom vidner også det faktum, at de fire ud af fem medlemmer af butiksledelsen har været med i butikken siden starten.

Gerda: – Man kan godt være noget nedslidt efter en hel dag i butikken – ikke mindst, hvis den som i dag starter med dagligledermøde.

Kirkens genbrug, der på mange måder tager et socialt ansvar – især gennem uddelingerne til lokalområdet – bidrager også til at beskæftige enkelte medarbejdere via Kriminalforsorgen, dog udelukkende på lørdagsvagter.

Vi modtager gerne gode varer

Erik tømmer tøjcontaineren.

20

Minna benytter jubilæumsanledningen til at understrege, at Kirkens genbrug som altid gerne modtager rent og pænt tøj samt ting & sager, bøger med videre, der er i hel og salgbar stand.

Blandt de modtagne effekter vil der altid være ting, som ikke skønnes egnet til salg i butikken, og endelig kan det ikke undgås, at der i sorteringen viser sig et eller andet, som simpelt hen må kasseres og leveres til forbrænding.

– Det er ikke meningen, at vi skal bruges som affaldsstation! lyder det med en let løftet pegefinger.

Der er opstillet en tøjcontainer ved Søndergade 17, og ellers er det reglen, at effekter afleveres personligt i butikkens åbningstid. Især mandag morgen er der ofte fyldt godt op, når Erik tømmer containeren.

Minna kan i øvrigt glæde sig over, at butikstyveri heldigvis ikke noget stort problem hos

Kirkens genbrug. Som en af medarbejderne siger: – Jeg fatter ikke, at nogen vil stjæle fra en genbrugsbutik!

Mindst muligt går til spilde

Butiksledelsen arbejder løbende på at finde aftagere for de varer, der ikke har kunnet sælges inden for den normale grænse på fire til seks uger.

Overskudstøj går videre i sække til Danmission, der forsøger at afsætte tøjet ad andre kanaler, eller til Dansk Balkan Missions hjælpearbejde i Rumænien, og det lykkes også af og til at finde aftagere til bøger, musik og videoer, der ikke har kunnet omsættes i butikken.

Med jævne mellemrum har Kirkens genbrug kunnet glæde medarbejdere og beboere på Dansk Røde Kors’ modtagecenter Avnstrup ved Hvalsø med tøj, legetøj og porcelæn. Også Rigshospitalets Børneafdeling og det lokale Omsorgscenter Toftehøjen har nydt godt af butikkens overskud af videoer og gode bøger.

tage imod alt. I forbindelse med lukningen af lageret i 2004 var det et bevidst valg at reducere pladsen til møbler i butikken. Konsekvensen var færre møbler – kun de »til enhver tid bedste«. Siden har andelen af butikkens omsætning svinget lidt mellem 5 og 9 pct. I et forsøg på at opgradere møbelafdelingen arbejdes nu på at skaffe mulighed for et lille værksted, hvor møblerne kan blive efterset og eventuelt shinet lidt op, inden de sættes til salg.

Mandag: Herretøj og boligtekstiler

Fra starten stod herretøjet meget i skyggen af dametøjet og havde blot 6 pct. af omsætningen i 2007. I løbet af årene er interessen for herretøj steget pænt, så den nu udgør ca. 11 pct. af den væsentligt større omsætning i 2012 – alt i alt en tredobling af salget.

Transportgruppen henter og bringer møbler m.m.

En meget stor del af varerne afleveres af giverne selv – enten i containeren eller i butikken.

Møbler afhentes efter aftale af butikkens transportfolk, hvoraf der er to hold, henholdsvis tirsdag og torsdag.

Når de to mand kommer ud på adressen, beser de tingene og tager på stedet stilling til, om det er noget, der kan afsættes via Kirkens genbrug. Hvis det ikke er tilfældet, lyder der et venligt afslag. Dels er der begrænset plads til møbler i Søndergade 17, og dels giver det ingen mening at tage slæbet med ting, der alligevel skal kasseres.

– Vi har ikke ressourcer til at klare oprydning af dødsboer. Hvis vi skal hente udvalgte ting fra et dødsbo, skal det være sorteret, pakket og klar til afhentning, når vi kommer, lyder det fra transportfolkene, som selv lægger bil til, men får dækket udgifterne til brændstof via Kirkens genbrug.

Møbelgruppen har ikke kunne svinge sig op over 10 pct. af omsætningen siden det første år, hvor butikken havde et stort lager og kunne

Mandagsholdet. Fra venstre: Minna K., Lis, Inger Lise, Rigmor, Gerda og Erik. Agnethe var ikke til stede.

Mandag morgen i »Damernes Magasin«. Lis tager bestik af arbejdsopgaverne.

21

Boligtekstiler (gardiner, tæpper, stofrester m.m.) blev oprettet som gruppe, da butikken udvidede med inddragelsen af kiosken i 2004.

Også denne gruppe er vokset støt og udgør nu ca. 7 pct. af butikkens omsætning.

Gerda fortæller, at kunderne er meget interesserede i de nye varer, så når hun og Rigmor Pedersen står ved kassen og prismærker varer, sker det ofte, at tingene bliver købt med det samme og slet ikke når at komme på plads.

Rigmor havde en gang en kunde, der var meget interesseret i en bestemt bluse og kom op til kassen med den: – Jeg vil gerne have denne bluse – blot to numre mindre!

Bogsortering.

Boligtekstiler m.m.

Tirsdagsholdet. Fra venstre: Pia, Jette, Vagn, Annie, Jane, Annelise og Alice. Ninna og Inge-Lise var ikke til stede.

22

Tirsdag: Ting & sager samt elektronik og malerier

»Ting & sager« er en af de fire gamle varegrupper, og den er ikke ændret siden starten. Andelen af omsætningen har alle årene ligget pænt omkring 25 pct., men konkurrencen fra supermarkedernes billige isenkramafdelinger mærkes. Der er også blevet længere mellem »fundene«, men de er der stadig.

De mest værdifulde ting udstilles i en særlig montre, så de let kan findes, og risikoen for svind minimeres.

Elektronik og malerier er udskilt som en egen gruppe, der omfatter mange ting, fotoudstyr, tv, radio med mere samt alle former for billeder.

Tirsdagens transportfolk, John R. og Ole R.

Annelise fremhæver, at Vagn Pedersens indsats som »altmuligmand« er med til at skaffe mange varer på hylderne – varer, der lige skal kigges efter og justeres lidt, inden de kan sælges.

Onsdag: Ting & sager

Onsdagsholdet deler varegruppen »ting & sager« med tirsdagsholdet og fortsætter, hvor tirsdagsholdet har sluppet dagen forinden.

Karen Elisabeth har iagttaget et mønster for besøgene i butikken: – Om formiddagen kommer de faste kunder, som gennemgår varerne for at se, hvad der er kommet af nyt. Det er ældre medborgere – ofte af hunkøn, yngre mødre med småbørn og bedsteforældre med børnebørn.

– Om eftermiddagen kommer mændene, skolebørnene, unge mennesker, de erhvervsaktive, beboerne på modtagecenter Avnstrup og andre, der kigger ind på vej hjem fra toget.

Det pudsige er, at alle grupper er bredt interesseret i mange varegrupper. Det er så sandelig et meget varieret job at arbejde i genbrugsbutikken!

Inspireret af blandt andet discountbutikkerne er der for et par år siden indført »spotsalg« af udvalgte varer til særlig lav pris i en kortere periode. Det virker godt. Eksempelvis fik butikken næsten udsolgt af grammofonplader, da denne gruppe blev sat til »spotpris«.

Torsdag: Dametøj og -sko

Onsdagsholdet. Fra venstre: Hanne, Karen Elisabeth, Inger, Karen F., Bent og Anton. Lizzie var ikke til stede.

Ting & sager 2013.

Dametøj er butikkens topscorer, som konstant har ligget tæt på 25 pct. af omsætningen. Det er her, der er den mest stabile tilgang af varer.

Salget stiger hele tiden, men tilgangen vokser næsten hurtigere, så der er mangel på plads.

Ulla: – Vi kunne tænke os en skoreol, så skoene vil præsentere sig bedre. Det vil kræve visse omrokeringer, og den optimale løsning er ikke fundet endnu.

Fredag: Børnetøj og legetøj

Fredag er »børnedag« og traditionelt den dag, hvor omsætningen er størst. Det kræver mere af holdet, for kunderne er flere.

Torsdagsholdet. Fra venstre: Karen L., Irli, Kirsten, Ole, Ulla, Eva og Jette. Siddende: Lasse.

23

Eva og Irli sorterer tøj.

Butikken er så heldig at modtage rigtig meget børne- og legetøj – og ikke mindst at kunne sælge en stor del af det igen. Mængden af legetøj er dog så stor, at en del må sendes videre og på den måde kommer for eksempel børnene på modtagecenter Avnstrup til gode.

Minna kan fortælle om mange sjove lyde ude fra sorteringen, når der afprøves legetøj. Det gibber somme tider i både kunderne og hende selv!

Børneafdelingen er populær hos især de mindre børn, der »skal i legetøjsbutikken« og holde »legestue« mellem reolerne. Også børnebøgerne er populære, og tilgangen af pæne bøger er heldigvis så stor, at de meget slidte eksemplarer uden problemer kan kasseres.

Lørdag: Deles mellem dagliglederne, som hver har vagt hver 7. lørdag

Fredagsholdet. Fra venstre: Lone, Bente, Kurt, Lise, Nina, Hanne, Margit og Minna R.

Lørdagene var i starten lidt svage og noget svingende med hensyn til omsætning, men efterhånden som butikken er blevet mere kendt i lokalsamfundet, er omsætningen vokset – så meget, at den af og til når op over en almindelig hverdag.

En lørdag med byfest overgår næsten alt – på nær en første udsalgsdag – selv om der er skarp konkurrence fra boderne i Søndergade.

Konkurrencen slutter brat kl. 13, når boderne lukker, og ofte ender resterne fra legetøjssalget i genbrugsbutikken.

Bogafdeling med succes

Minna ved kassen.

24

Den velassorterede bog- og musikafdeling er en vigtig del af det gode renommé, som medarbejderne i Kirkens genbrug i Viby Sj. kan glæde sig over og være stolte af. Ninna Knudsen har gennem de fleste år taget sig af skønlitteraturen, mens Karsten B. Nielsen har taget sig af faglitteraturen. Musik (plader og cd’er) og film (dvd’er og videoer) hører også med i gruppen og passes af Karen Elisabeth Lundbæk og et par hjælpere.

Folk kommer langvejs fra for at besigtige udvalget af bøger, som er systematiseret og opstillet i forfatter- eller faggruppeorden. Hver enkelt bog er vurderet individuelt med hensyn

til prisfastsættelse, og selv om langt de fleste bøger havner i prisgrupperne med farvekoder (5 – 30 kr. pr. stk.), modtager butikken ofte mere værdifulde bøger eller bogværker, som kan sættes til en højere pris.

Bøger og grammofonplader udgør næsten 10 pct. af omsætningen, hvilket er langt højere end normalt for en genbrugsbutik.

– Internettet er en stor konkurrent til bøgerne, men vi vil prøve at vende det til vores fordel gennem annoncering og eventuelt salg via vores nye hjemmeside, fortæller Karsten B. Nielsen.

Butikkens seriøsitet med hensyn til bøger har resulteret i mange større donationer – ikke mindst i forbindelse med flytninger. Et eksempel herpå er et flyttelæs bestående af 10 flyttekasser med bøger fra en præstegård så langt borte som Holbæk!

– En del bøger er så specielle, at der ikke er marked for dem i Viby og omegn, men vi leder hele tiden efter alternative afsætningskanaler for de gode bøger.

– For godt 10 år siden havde jeg ikke forestillet mig at skulle arbejde i en genbrugsbutik, men Poul fangede mig »på det forkerte ben«, så jeg fik udtrykt interesse for bøger og har bestemt ikke fortrudt mit ja. Det har ind imellem været lidt svært at nå det hele, når et fuldtidsjob også skulle passes, og uden Ninnas hjælp var det slet ikke gået, slutter Karsten.

Børneafdelingen.

Udstilling på disken.

Møbler, billeder og elektronik.

Der sættes på plads på ind-reolen.

25

Â

Ulla og en kunde ser pü dametøj.

250.000

200.000 2007 150.000

2008 2009 2010

100.000

2011 2012

50.000

0

Fordelingen mellem varekategorier i 2007 - 2012.

26

Glæden ved at være med i fællesskabet Vi er i jubilæumsåret 2013, og en dejlig og solrig fredag lige før påske har vi sat en håndfuld af de ca. 40 medarbejdere stævne til en snak om at være med i fællesskabet omkring Kirkens genbrug i Viby Sj. Jette Høgsvig, Margit Sørensen, Ole Andersen, Lone Oxfeldt og Erik Egsdal repræsenterer forskellige hold, men har alle været med i genbrugsarbejdet gennem en lang årrække – tre af dem endda helt fra starten 22. maj 2003.

– Hvorfor gik I ind i Kirkens genbrug?

Ole: – Jeg var lige gået på pension og var på udkig efter et meningsfuldt job, da jeg blev klar over, at butikken manglede folk til at køre møbler. Så jeg meldte mig til torsdagsholdet. Jeg synes, det er hyggeligt at komme ud til folk. I dag er vi to hold med to mand på hvert, og vi kører hovedsagelig i gammel Ramsø Kommune samt Osted og Borup.

Margit fortæller, at hun tilbød sin arbejdskraft med samme begrundelse, at det var rart at kunne gøre nytte i pensionisttilværelsen.

Erik: – Jeg var gået på pension som 62-årig og var flyttet tilbage til Viby, hvor jeg oprindelig blev bosat i 1960. Så jeg kender alle i den

ældre generation i Viby. Desværre er jeg blevet lidt synshandikappet, men jeg synes, det er dejligt, når nogen siger hej til mig alligevel. I Kirkens genbrug er der mulighed for at komme ud blandt mennesker og samtidig gøre en indsats.

Lone: – Jeg så et skilt ved bageren, at butikken søgte medarbejdere, og selv om jeg ikke var kendt i Viby, syntes jeg, det kunne være spændende. Jeg går meget ind for genbrugstanken, for jeg synes, det er vanvittigt, hvad der bliver kylet ud. I begyndelsen arbejdede jeg med børnetøj, men nu har jeg skiftet til legetøj.

Jette: – Jeg gik på efterløn som 60-årig og begyndte som frivillig i et krisecenter i Roskilde, hvor jeg kunne bruge min erfaring som sygeplejerske. Senere begyndte jeg her, og det er jeg rigtig glad for. Jeg kan jo ikke gå rundt derhjemme og gøre rent hele dagen! Til min overraskelse mødte jeg to, jeg kendte i forvejen, da jeg startede i butikken.

Netværk og socialt samvær

Der går lidt sport i at være genbrugsmedarbejder, og de fem rundt om køkkenbordet er enige

Mandagsholdet på udflugt til Nordsjælland. Fra venstre: Tove, Rigmor, Lis og Gerda.

27

om, at hyggen og det sociale samvær er en vigtig del af motivationen for at være med i Kirkens genbrug.

Mange af holdene har en lille sparebøsse, hvor de putter en femmer eller en tier i hver uge. Det betyder, at der efterhånden bliver penge til at lave forskellige aktiviteter, hvor man lærer hinanden bedre at kende som kolleger på en hyggelig og anderledes måde. Hvad man foretager sig, er helt op til de enkelte hold.

Erik: – Vi tager på små udflugter og besøger andre genbrugsbutikker for at samle indtryk og inspiration. Det har vi rigtig meget glæde af.

Mandagsholdet har også været på museumsbesøg i blandt andet Køge, Holbæk og Humlebæk.

Jette og Ole supplerer med, at torsdagsholdet gav sig selv en uforglemmelig oplevelse, da de deltog i en koncert med Paul Potts i Ringsted Kongrescenter.

Fælles sommerudflugt og julefrokost

Fælles for alle medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer er der en årlig sommerudflugt, som i 2012 gik til kunstmuseet Arken i Ishøj.

Tidligere har man blandt andet besøgt Sporvejsmuseet i Skjoldenæsholm og set skitserne til Dronningens gobeliner, der er udstillet på Køge Museum.

Der holdes også en beskeden julefrokost – som regel i januar – hvor man hygger sig med bankospil og får chancen for at vinde en lille »godbid«.

De mange sociale tiltag betyder imidlertid ikke, at medarbejderne nødvendigvis mødes privat. Alligevel kan man tale om, at der ofte knyttes gode og nære relationer.

Lone fortæller, at Margit som regel kommer forbi og henter hende om fredagen.

– Jeg har i perioder haft det psykisk dårligt, men det at komme her i butikken løfter og har erstattet nogle piller for mig.

Den daglige kontakt med kunderne

Udflugten 2009 til Sporvejsmuseet i Skjoldenæsholm.

Udflugten 2010 til Arbejdermuseet i København.

28

Erik beretter om, at der er sket en enorm udvikling i lokalbefolkningens opfattelse af Kirkens genbrug fra starten i 2003 og til nu.

Udflugten 2011 til Køge Skitsesamling, hvor Dronningens gobeliner præsenteres.

– I begyndelsen var mange lidt flove og kiggede sig godt til begge sider, før de gik ind i butikken.

I dag kommer man glad og gerne i Kirkens genbrug og fortæller om det vidt og bredt. Vi oplever også, at mange kommer her næsten dagligt for ikke at gå glip af de godbidder, der kommer ind.

Medarbejderne får ofte en kvik bemærkning, hvilket ikke mindst Ole sætter pris på. Og ofte kommer de ud for sjove episoder, som da Lone solgte en stor dynge tøjdyr til en kunde, hvis hund skulle være alene hjemme!

– Ellers sælger vi også meget udklædningstøj til karneval, sidste skoledag, tyrolerfest eller teater i skoler og børnehaver, tilføjer hun.

Der bliver desuden afsat en del legetøj og spil til skoler og børneinstitutioner.

– Vi kunne godt bruge mere plads til møbler, bemærker Ole, som dog ikke savner de »gamle dage«, hvor butikken havde fjernlager i Søster Svenstrup, og medarbejderne måtte nøjes med at vise billeder af møblerne i forsøget på at få dem solgt.

– Det var en evindelig køren frem og tilbage! husker han.

Udsalg trækker fuldt hus

Som i alle andre sammenhænge er udsalg og tilbud noget, der sætter ekstra gang i købelysten hos kunderne i Kirkens genbrug.

Erik: – Når vi har udsalg og giver 50 pct. på vores i forvejen billige priser, er her helt sort

af mennesker. Det var meget overraskende for mig i begyndelsen.

Hvis nogen skulle være i tvivl, arbejder Kirkens genbrug i Viby Sj. udelukkende med faste priser. Det er ganske nødvendigt, fastslår Erik.

Ellers ville det hele blive lidt kaotisk.

– Vi kunne have behov for at skrive det på engelsk, indskyder Jette. Erfaringsvis er mange af de udlændinge, der kommer i butikken, nemlig vant til at prutte om priserne derhjemme.

Man får erfaring i at fastsætte prisen

Det er medarbejdernes erfaring, at priserne hos Kirkens genbrug i Viby Sj. er væsentligt lavere end hos kollegerne i de større byer og ikke mindst hovedstadsområdet.

– Vores beliggenhed er afgørende for prisniveauet, bekræfter Erik.

Lone: – Mange får en jubii-oplevelse, når de ser vores billige priser. Det betyder, at de gerne kommer igen.

– Jeg plejer at sige til folk: Tag og køb med det samme! Du kan ikke være sikker på, at det står der, næste gang du kommer, tilføjer Erik, mens Jette indskyder, at betalte varer højst opbevares i tre dage.

Hvert dagshold har ansvar for sine særskilte varegrupper og bestemmer suverænt, hvad tingene skal koste, ud fra nogle overordnede retningslinjer. Og prissætningen bliver respekteret af kollegerne på de andre hold.

Mannequinopvisning foran butikken ved høstfesten i 2003.

29

Lone: – Hen ad vejen får man god erfaring i at fastsætte prisen.

Tøj mærkes med ugenummer, og skiftes ud mindst hver sjette uge, hvilket er vigtigt for at fastholde kundernes interesse for at kigge indenfor med jævne mellemrum. En stor del af varerne i grupperne bøger og ting & sager mærkes med farver, svarende til 5, 10, 20, 30 kr.

Hvis en vare har været udstillet i fire til seks uger uden at være solgt, bliver den sorteret fra og sendt med prismærket på til Danmission, som så forsøger at sælge varerne i andre af landets butikker.

Vigtigt med orden og overskuelighed

Alle omkring bordet lægger stor vægt på, at butikken skal være ren og pæn, og der må frem for alt ikke lugte gammelt.

– Det første indtryk af en genbrugsbutik er vigtigt. Men kunderne er heldigvis rigtig gode til at komme med respons og påskønne, at butikken er både flot og overskuelig, lyder det samstemmende.

For mange kunder er det vigtigt, at en del af overskuddet fra genbrugssalget tilfalder lokalsamfundet, og modtagerne af økonomisk støtte fra Kirkens genbrug er flinke til at sørge for omtale i pressen.

Positiv udvikling i indkomne effekter

I løbet af de første 10 år af butikkens levetid er der sket en positiv udvikling i lokalbefolkningens bevidsthed om genbrugskvalitet. Det sker sjældnere og sjældnere, at der indkommer uanvendeligt, beskidt tøj og ødelagte effekter.

Tværtimod oplever medarbejderne, at der ofte kommer næsten ubrugte varer ind, måske fejlkøb under udsalg, hvor prismærket stadig sidder i tøjet.

Margit: – Langt det meste af det, vi får ind, er gode ting. En kontordame fortalte mig, at hun nu kan få råd til at skifte tøj lidt oftere.

Jette: – Vi er også nødt til at være kræsne og tænke på, hvad jeg gerne selv ville købe i en genbrugsbutik.

30

Jette Høgsvig Bosat i Rorup. Tidligere sygeplejerske og har været med i Kirkens genbrug de sidste syvotte år. Arbejder på torsdagsholdet.

Margit Sørensen For nylig flyttet fra Gadstrup til Viby. Tidligere bagersvend i Kvickly og har været med i Kirkens genbrug siden starten sammen med ægtefællen Gunnar, der døde i efteråret 2012. Arbejder på fredagsholdet.

Ole Andersen Bosat i Viby. Tidligere beskæftiget med handel og lager og har været med i Kirkens genbrug fra start. Arbejder på transportholdet (torsdag).

Lone Oxfeldt Bosat i Snoldelev, gift og mor til to børn, hvoraf det ene er handikappet. Tidligere selvstændig fodterapeut og har været med i Kirkens genbrug næsten fra starten. Arbejder på fredagsholdet.

Erik Egsdal Butikkens alderspræsident (87 år) og bosat i Viby. Drev selvstændig revisionsvirksomhed i Viby gennem 31 år og har været med i Kirkens genbrug fra start.

Enkemand efter Esther E., der også var med fra starten. Arbejder på mandagsholdet.

Udvikling i omsætning og overskud gennem de første 10 år

Udvikling i omsætning og overskud gennem de første 10 år Kirkens genbrug i Viby Sj. fik en forrygende Udviklingen er fortsat, og bortset fra en lille

start med knap 10.000 kr. i kassen den første stagnation i årene 2009-10 har der været en Kirkens genbrug i Viby Sj. fik en forrygende start med knap 10.000 kr. i kassen den første dag, hvilket dag, hvilket selvfølgelig var helt ekstraordinært positiv udvikling i omsætningen med en vækst selvfølgelig var helt ekstraordinært og udelukkende skyldtes nyhedens interesse. og udelukkende skyldtes nyhedens interesse. på 5-10 pct. pr. år.

Men der blev hurtigt skabt økonomisk stabiMen der blev hurtigt skabt økonomisk stabilitet, og allerede det første års regnskab viste en gennemsnitlig litet, og allerede det første års regnskab viste omsætning på 40.000 kr. pr. måned. en gennemsnitlig omsætning på 40.000 kr. pr. måned.

Udviklingen er fortsat, og bortset fra en lille stagnation i årene 2009‐10 har der været en positiv udvikling i

omsætningen med en vækst på 5‐10 pct. pr. år.

Omsætning og nettoresultat 2003 – 2012 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 Indtægter

400.000

Resultat

300.000 200.000 100.000 ‐ 2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Note: Butikken lukket pga. ombygning fra 1. juli 2006 til 4. marts 2007.

Omsætning og nettoresultat 2003 - 2012.

Note: Butikken lukket pga. ombygning fra 1. juli 2006 til 4. marts 2007.

31

Fra starten i 2003 blev salget registreret på blot fire kategorier: tøj, ting & sager, bøger & plader samt møbler og elektronik.

Denne opdeling blev allerede i 2004 forfinet til den nuværende: dametøj, herretøj, boligtekstiler, ting & sager, elektronik, møbler, bøger & plader samt børnetøj (herunder legetøj og børFra starten i 2003 blev salget registreret på blot fire kategorier: tøj, ting & sager, bøger & plader samt nebøger).

Fordelingen mellem kategorierne har ikke møbler og elektronik. ændret sig voldsomt over årene. De »små« varegrupper, boligtekstiler og herretøj, har samDenne opdeling blev allerede i 2004 forfinet til den nuværende: dametøj, herretøj, boligtekstiler, ting & men med børneafdelingen tegnet sig for den sager, elektronik, møbler, bøger & plader samt børnetøj (herunder legetøj og børnebøger). relativt største vækst, mens møbelsalget i en længere periode har været vigende. Den svageFordelingen mellem kategorierne har ikke ændret sig voldsomt over årene. De »små« varegrupper, re udvikling skyldes sandsynligvis en kombinaboligtekstiler og herretøj har sammen med børneafdelingen tegnet sig for den relativt største vækst, men tion af manglende plads og ændring i tilgangen, møbelsalget i en længere periode været vigende. Den svagere udvikling skyldes sandsynligvis en hvor butikken har modtaget færre gode møbler kombination af manglende plads og ændring i tilgangen, hvor butikken har modtaget færre gode møbler end tidligere.

Kasserer Ulla Jørgensen aflægger regnskab for 2004.

end tidligere.

Omsætning på varegrupper 2004 og 2012 250000

200000

150000

100000

2004 2012

50000

0

Omsætning på varegrupper 2004 og 2012.

32

Overskud til globale, nationale og lokale formål Kirkens genbrug i Viby Sj. støtter formål under kategorien velgørende organisationer og er som sådan fritaget for skat og afgifter som for eksempel moms på salg af genbrugsvarer.

Betingelsen herfor er blandt andet, at hele butikkens overskud anvendes til velgørende formål. I henhold til vedtægterne fordeles overskuddet i således: Danmission 50 pct., Samvirkende Menighedsplejer 25 pct. og de resterende 25 pct. til lokalt sognearbejde, for eksempel via en menighedspleje.

Anvendelsen af de sidste 25 pct. af overskuddet beskrives nærmere i det følgende kapitel.

Målet er at skabe vilkår, der giver mennesker håb og forøger kærligheden i verden. Der sker ved at arbejde for at styrke kirker og kristendom, for dialog og fredelig sameksistens mellem mennesker af forskellig tro, og det sker ved bekæmpelse af fattigdom i den tredje verden med fokus på at skabe bedre samfund og uddannelse af børn og unge.

Danmission har – eller er medstifter af – i alt 95 genbrugsbutikker under navne som Gen-

Om Kirkens genbrug

Kirkens genbrug er et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og Danmission og omfatter i alt 36 butikker, hvoraf enkelte dog kun er knyttet til den ene af hovedorganisationerne, men alligevel benytter navnet Kirkens genbrug.

Om Danmission

Pr. 1. januar 2000 blev de to ældste ydremissionsselskaber i Danmark – Det Danske Missionsselskab (DMS) og Dansk Santalmission (DSM) – sammenlagt til én organisation, der fik navnet Danmission.

Det Danske Missionsselskab blev stiftet af Taarbækpræsten Bone Falch Rønne 17. juni 1821, mens nordmanden Lars Olsen Skrefsrud og danskeren H.P. Børresen tog initiativ til Dansk Santalmission i 1867.

Danmission arbejder, som begge sine forgængere, med udviklingsarbejde, dialog og kirkeopbygning i den tredje verden. Organisationen arbejder i de følgende 10 lande: Egypten, Tanzania, Indien, Cambodia, Libanon, Pakistan, Madagaskar, Bangladesh, Burma/Myanmar og Danmark.

Støtte til broprojekt i Preah Sdach, Cambodja, via Danmission. Foto ©: Jens Peter Tang Dalgaard.

33

brugsland, Danmission og Kirkens Genbrug.

Læs mere på www.danmission.dk

Danmission ønsker genbrugsbutikken i Viby Sj. hjertelig til lykke med de første 10 år. Der skal lyde en varm tak til medarbejderne, der lægger tid, kræfter og engagement i butikken. Det er vi meget glade for. Det er også med til at opmuntre os, når vi sammen skal arbejde for en bedre verden. Der er nok at tage fat på. Hjertelig tak for jeres store bidrag til arbejdet gennem årene.

I ønskes alt godt fremover!

Mogens Kjær, generalsekretær Om Samvirkende Menighedsplejer

Samvirkende Menighedsplejer er en folkekirkelig landsorganisation, der har til formål at udvikle og støtte Folkekirkens sociale arbejde, ofte kaldet »menighedspleje«. Målet er at inspirere sogne til enkeltvis eller i fællesskab at etablere netværk blandt udsatte grupper eller mennesker i en svær livssituation: ældre, syge, ensomme, børn, unge og familier, heriblandt også nydanskere.

Samvirkende Menighedsplejer blev stiftet i 1902, da 19 københavnske sogne besluttede at

virke sammen. I dag nærmer antallet af tilsluttede sogne sig 20 pct. af alle danske sogne. Gennem bladet »Sammen – om menighedspleje«, hjemmesiden www.menighedsplejer.dk, nyhedsbrevet »e-Sammen« og gennem kurser og foredrag inspirerer vi sognene til at være kirke i diakoni.

Ikke alene sogne, men også privatpersoner, kan være medlemmer af Samvirkende Menighedsplejer.

Samvirkende Menighedsplejer administrerer bo-tilbud for ældre og handikappede og yder økonomisk hjælp til dårligt stillede, blandt andet via fonden »De stille stuer«. Økonomien bygger blandt andet på tilskud fra Socialministeriet, kommuner, fonde samt private midler i form af arv og gaver. Den administrative virksomhed er også indtægts­ givende. En meget vigtig kilde til finansiering af arbejdet er indtægterne fra genbrugsvirksomhed.

Fra Samvirkende Menighedsplejer ønsker vi Kirkens genbrug i Viby Sj. hjertelig til lykke med 10års jubilæet og siger tak for gode indtægter fra butikken til vort arbejde gennem årene.

Kirsten Laursen, generalsekretær

Foto fra Samvirkende Menighedsplejers folder »Menighedspleje og sognediakoni«.

34

Kirkens genbrug støtter mange forskellige aktiviteter i lokalsamfundet De første par år gik butikkens overskud stort set til dækning af de 156.000 kr., som Danmission og Samvirkende Menighedsplejer havde ydet som lån til etableringen i 2003.

Regnskabet 2004 viste dog et beskedent nettooverskud på ca. 14.000 kr., og det blev anledningen til at gå i gang med overvejelserne om anvendelsen af den lokale andel af overskuddet, som i vedtægterne er fastsat til 25 pct.

Da der ikke fandtes nogen menighedspleje i de to sogne, måtte bestyrelsen selv finde en løsning. Det blev grundigt drøftet, om der var basis for at etablere en lokal menighedspleje, men bestyrelsen kunne hverken finde ressourcer eller potentielle arbejdsopgaver – eksempelvis besøgstjeneste og lektiehjælp – som ikke i forvejen blev varetaget af andre foreninger og organisationer i lokalområdet såsom Dansk Røde Kors og Ældre Sagen.

Legatudvalget nedsættes

I stedet blev det besluttet at nedsætte et udvalg, som skulle finde en form og nogle kriterier for at støtte aktiviteter i Syv og Dåstrup sogne.

Udvalget bestod fra starten af fire bestyrelsesmedlemmer, hvoraf de to senere blev erstattet af de to bestyrelsesmedlemmer, der ifølge en vedtægtsændring blev valgt på et medlemsmøde.

Udvalget indstillede, at midlerne skulle uddeles som »legater« efter ansøgning til konkrete formål, og det gav anledning til, at udvalget blev kaldt »Legatudvalget«. Dette navn er bevaret, selv om der siden er sket flere ændringer i såvel organisation som uddelingskriterier.

Ved uddelingen i 2006 opstod der desværre uenigheder om kriterierne og kompetencen i forhold til de lokale uddelinger, såvel internt i Legatudvalget som mellem udvalget og bestyrelsen. Derfor blev Legatudvalget ændret til et medarbejdervalgt miniudvalg, der skulle

De første legatmodtagere, brødrene Magsudi, 2005.

Vibyspejderne, 2005.

Legatmodtagerne, 2006.

Toftehøjens Venner, 2007.

35

forhåndsbehandle ansøgningerne og derefter forelægge indstillingerne til afgørelse i bestyrelsen.

Denne ordning fortsatte frem til 2009, hvor situationen blev den, at den lokale del af overskuddet nåede op på ca. 80.000 kr., mens antallet af ansøgninger var beskedent og på relativt små beløb.

Udvalget og bestyrelsen måtte derfor anvende mange ressourcer på fordelingen og selv finde frem til større projekter, som man kunne tænke sig at tilgodese. Eksempelvis henvendte bestyrelsen sig til Syv Menighedsråd med forslag om, at man i fællesskab anskaffede et projektoranlæg til Syv Sognegård. Det viste sig at være et vellykket initiativ, som blev ført ud i livet i 2007 og stadig fungerer til gavn for sognegårdens brugere.

Større geografisk område og nyt legatudvalg

I 2010 vedtog generalforsamlingen en udvidelse af Kirkens genbrugs lokalområde til også at omfatte Ørsted og Gadstrup sogne. Samtidig opstod idéen om at inddrage menighedsrådene i arbejdet med at fordele midlerne, hvorfor bestyrelsen henvendte sig til de tre menighedsråd i Dåstrup-Ørsted, Gadstrup og Syv sogne og foreslog dem at deltage i Legatudvalget med hver en repræsentant. Det ville samtidig aflaste bestyrelsesarbejdet, hvor en stor del af kræfterne blev brugt på ansøgninger og uddelinger. Alle tre menighedsråd reagerede

De to formænd, Karen Emborg og Karsten B. Nielsen, takker hinanden for samarbejdet om projektoranlæg til Syv Sognegård, januar 2008.

36

positivt på forslaget, og denne ordning har nu fungeret siden.

Det rekonstruerede legatudvalg kom til at består af seks medlemmer: tre repræsentanter for menighedsrådene i Syv, Dåstrup-Ørsted og Gadstrup sogne, to medarbejderrepræsentanter og en formand, der er udpeget af bestyrelsen.

Legatudvalget fik Karsten Lund Kristensen som formand og holdt sit første møde 11. maj 2010. Situationen var den, at der ved starten af 2010 var lidt over 100.000 kr. på overskudskontoen til lokale formål, mens der kun forelå et par enkelte ubehandlede ansøgninger.

Derfor blev det besluttet, at udvalget ville sponsere lokale interessenter og organisationer med større éngangsbeløb, uden dog at tømme kontoen helt. Dette princip er fulgt indtil nu, og uddelingerne sker efter følgende retningslinjer, hvorved man tilgodeser den lokale indsats med hensyn til • aktivering af ældre borgere • aktivering af børn og unge i form af økonomisk støtte til grupper/ enkeltpersoner og/eller familier ved behov • kulturelle og historiske aktiviteter Stor bredde i uddelingerne

Kirkens genbrug i Viby Sj. er blevet en af lokalområdets større sponsorer, og i de seneste tre år har Legatudvalget kunnet glæde følgende modtagere: • • • • • • • • •

Viby Idrætsforening Gadstrup Idrætsforening Toftehøjens Aktivitetsgruppe Ældre Sagen Ramsø Det Danske Spejderkorps, Peder Syv Gruppe Det Danske Spejderkorps, Gadstrup Gruppe FDF Gadstrup Gnisten Ældrecenter, Gadstrup Oasen Demenscenter, Viby Sj.

Herudover har Legatudvalget sponseret en række individuelle projekter.

– Uddelingerne baserer sig på tillid og lokalkendskab, fastslår Karsten Lund Kristensen.

Et ikke uvæsentligt aspekt ved overskuddet fra Kirkens genbrug er støtte til vanskeligt stillede familier i lokalområdet. Det kan foregå via de rammebeløb, som idrætsforeningerne får tildelt, eller det kan ske via sognepræsterne.

Legatudvalget får positive tilbagemeldinger på, at der hvert år er familier, der ad den vej får lidt ekstra at forsøde tilværelsen med.

I alt er 51 sponsorater/ansøgninger blevet behandlet siden maj 2010, og ca. 300.000 kr. er blevet udbetalt på de tre år. I årene forud uddelte de tidligere legatudvalg i alt ca.

400.000 kr.

120.000 kr. til uddeling i jubilæumsåret

Overskuddet fra Kirkens genbrug i Viby Sj. er stort set vokset år for år. I 2012 nåede butikken op på et nettooverskud på ca. 480.000 kr., hvilket betyder næsten 120.000 kr. til lokal uddeling i jubilæumsåret 2013.

Udvalget har besluttet at følge det hidtidige princip ved uddelingen de af lokale midler igen i år, oplyser Karsten Lund Kristensen.

Ansøgningerne behandles på to årlige møder i Legatudvalget, hvor man også tager de principielle drøftelser. Der er altid reserveret et beløb til ad hoc-formål, og mellem møderne i udvalget har formanden bemyndigelse til at træffe hurtige beslutninger ud fra de vedtagne retningslinjer.

– Vi støtter i bredden og har ikke noget stort bureaukrati, fastslår udvalgsformanden, som ofte møder anerkendelse for en sagsbehandling, der kan være lynhurtig, når det er påkrævet. Éngangsbeløb udbetales som sponsorater til interessenter/organisationer efter aftale, hvor Legatudvalgets formand overrækker pengene ved en festlig lejlighed i den pågældende forenings eller institutions regi.

Her er der mulighed for at synliggøre Kirkens genbrugs indsats til gavn for både Danmission, Samvirkende Menighedsplejer og de lokale aktiviteter. Ofte giver det omtale i lokalavisen Heden eller i foreningernes årsberetninger.

– Det er vigtigt med synliggørelse, både for salgets og for varetilgangens skyld. Vi oplever i stigende grad at blive tilgodeset ved for eksem-

Viby Idrætsforening af 1909 100 år.

Det Danske Spejderkorps, Peder Syv Gruppe, Viby.

Sangbøger til Viby Friskole 2011.

37

lidt ældre, aktive borgere, fortæller Karsten Lund Kristensen.

– Det bliver fremhævet, at butikken altid er pæn, ryddelig, ren og vellugtende. Samtidig er der stor anerkendelse af, at alt sker på frivillig, ulønnet basis. pel deling af dødsboer, fordi der er stor tillid til arbejdet i Kirkens genbrug, påpeger Karsten Som det er blevet sagt: Lund Kristensen.

Som det er blevet sagt: »Det er vores ting, som vi afleverer, som vi køber, og som vi nu får igen takket være jeres arbejde i butikken.« Bestyrelsesformand Karsten B. Nielsen sup»Det er vores ting, som vi afleverer, som vi køber, og som vi nu får igen takket være jeres arbejde i plerer: Positive reaktioner – Det faktum, at en del af butikkens overskud butikken.« – Alle er naturligvis meget glade over at blive tilgår til lokale formål, er meget vigtigt – både for delt midler fra Kirkens genbrugs overskud. Men givere, kunder og medarbejdere. De førnævnBestyrelsesformand Karsten B. Nielsen supplerer: samtidig bliver der fra modtagernes side givet te foreninger og institutioner yder meget for udtryk for stor anerkendelse af det arbejde, som samfundets svageste og bidrager til at bevare – Det faktum, at en del af butikkens overskud går til lokale formål, er meget vigtigt – både for giver alle vore frivillige medarbejdere gør hver dag. sammenhængen i vores lokalområde. Vi lægkunder og medarbejdere. De førnævnte foreninger og institutioner yder meget for samfundets sva Og man påskønner, at der i kraft af genbrugsbuger vægt på, at de ældre medborgere har det tikken er skabt netværk af især lidt ældre, aktive godt, og vi ser hellere børnene gå til spejder bidrager til at bevare sammenhængen i vores lokalområde. Vi lægger vægt på, at de ældre medbo borgere, fortæller Karsten Lund Kristensen. eller dyrke sport, end at de tilbringer tiden på det godt, og vi ser hellere børnene gå til spejder eller dyrke sport, end at de tilbringer tiden på gad – Det bliver fremhævet, at butikken altid er gadehjørner eller på stationerne. eller på stationerne. pæn, ryddelig, ren og vellugtende. Samtidig er der stor anerkendelse af, at alt sker på frivillig, ulønnet basis.

Udviklingen i midler til lokale formål 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0

R2003 R2004 R2005 R2006 R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 Udviklingen i midler til lokale formål.

I 2012 nåede den lokale del op på 120.000 kr., og i hele perioden er der nu tilvejebragt ca. 700.000 kr. til det lokale sognearbejde takket være opbakningen til Kirkens genbrug.

38

Vedtægt for Kirkens Genbrug Viby Sj. Søndergade 17A, 4130 Viby Sj.

§ 1.

Navn og hjemsted

§ 2.

Foreningens navn er “Kirkens Genbrug Viby Sj.”, og dens hjemsted er Søndergade 17A, 4130 Viby Sj.

§ 2.1.

§ 2.2.

§ 3.

§ 3.1.

§ 3.2. § 3.3.

§ 3.4.

§ 4.

§ 4.1.

§ 4.2.

-

Formål

Formålet med foreningen er at tilvejebringe midler til kirkens arbejde globalt, nationalt og lokalt. Dette sker ved at drive genbrugsbutik, hvis overskud deles mellem Danmission og Samvirkende Menighedsplejer og det lokale sognearbejde. De to hovedorganisationer udgør servicesamarbejdet Kirkens Genbrug (KG) Det er endvidere formålet at skabe lokale netværk, der kan bære arbejdet i de to organisationer samt at gøre kirken synlig i lokalområdet ved at udnytte værdien i genbrugstanken ud fra et lokalt engageret fællesskab.

Forretningens grundlag og fællesskabsforpligtelser

De i § 2.1. nævnte tre deltagende parter danner forretningsgrundlaget. Ansvaret for butikkens drift ligger hos den lokale generalforsamling og den af denne valgte bestyrelse samt den daglige butiksledelse.

Forretningsgrundlaget kan ikke udvides eller indskrænkes uden gennem enstemmig godkendelse af de i § 2.1. nævnte parter.

De deltagende parter hæfter for udgifterne ved fællesskabet: Kirkens Genbrug fordeler de faktiske udgifter efter fordelingstal mellem de to organisationer. Det lokale sognearbejdes andel af driftsudgifterne anses tilvejebragt ved det lokale engagement i Kirkens Genbrug Viby Sj. Så længe Kirkens Genbrug er en etableret samarbejdsrelation er butikken knyttet til dette samarbejde som en KG-butik. Butikken kan derfor ikke disponere overskudsdeling uden for rammerne angivet i § 2.1.

§ 4.3.

§ 4.4.

§ 4.5.

Generalforsamlingen

-

de medarbejdere, der er registrerede ved indkaldelsen til generalforsamlingen, medlemmerne i foreningens bestyrelse,

Hvert registreret medlem har en stemme.

Stemmeafgivelsen kan kun ske ved personligt fremmøde. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet uanset de mødendes antal.

En repræsentant for servicesamarbejdet Kirkens Genbrug indbydes til generalforsamlingen uden stemmeret. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed bortfalder godkendelsen eller det stillede forslag. Personvalg kan dog ske med relativt flertal.

Vedtægtsændringer skal vedtages med 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede, jf. § 7.1.

Forslag, der ønskes behandlet på dagsordenen, skal være bestyrelsens formand i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen og skal sammen med endelig dagsorden udsendes senest 8 dage før denne.

Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.

2. Godkendelse af bestyrelsens beretning.

3. Godkendelse af revideret regnskab.

4. Indkomne forslag.

5. Valg af formand og kasserer.

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen samt 2 suppleanter.

7. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

8. Eventuelt.

Generalforsamlingen, der er foreningens øverste lokale myndighed, holdes normalt en gang om året i marts måned. Generalforsamlingen annonceres offentligt og indkaldes skriftligt af bestyrelsen med mindst 4 ugers varsel.

Stemmeret på generalforsamlingen har: -

-

3 gange 2 repræsentanter for det lokale sognearbejde, udpeget af menighedsrådene i hhv. DåstrupØrsted, Gadstrup og Syv sogne samt sognenes præster.

§ 4.6.

Valgene gælder for to år ad gangen, dog således, at ½ af hver valggruppe vælges i lige og ½ i ulige år. Ved førstegangsvalg afgøres valgperioden for de enkelte ved lodtrækning. Suppleanternes valgperiode er kun 1 år. Genvalg kan finde sted. Valgperioden begynder den 1. juni.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes på foranledning af bestyrelsen, eller når mindst 1/4 af medarbejderne forlanger det.

39

§ 5.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel og angivelse af dagsorden.

§ 5.1.

Bestyrelsen består af

§ 5.2. § 5.3.

§ 5.4.

§ 5.5.

§ 5.6.

§ 6.

§ 6.1.

§ 6.2. § 6.3.

§ 6.4. § 6.5.

40

Bestyrelsen

- formand - kasserer - den af bestyrelsen valgte butiksleder - 2 medlemmer valgt af generalforsamlingen blandt de stemmeberettigede - 1 medarbejderrepræsentant valgt af og blandt disse på et medarbejdermøde - 1 præst fra hvert pastorat

Bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen med næstformand og sekretær.

Formanden indkalder til bestyrelsesmøde, når dette er nødvendigt, dog mindst 2 gange årligt, eller når mindst 3 medlemmer af bestyrelsen stiller forslag herom.

Indkaldelse til bestyrelsesmøde skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen er til stede. I tilfælde af stemmelighed bortfalder afstemningspunktet.

Den daglige butiksledelse udgøres af den valgte butiksleder samt en leder af hvert enkelt daghold.

Med reference til bestyrelsen har butikslederen ansvaret for vagtplaner og personaleleje.

Butikslederen udpeges af bestyrelsen.

Personalespørgsmål og problemer løses primært af den daglige butiksledelse. Denne kan indstille en sag til bestyrelsens afgørelse.

Bestyrelsens afgørelse er endegyldig.

Kirkens Genbrugs konsulent er også i personalesager til rådighed som ressourceperson. Økonomi og ansvar

Det økonomiske ansvar ligger hos bestyrelsen, der er ansvarlig over for generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan tildele prokura og afstikke retningslinierne for den daglige administration.

Det påhviler butikken at følge de almindelige regler for god regnskabsaflæggelse, revision og afregning af overskud samt de regler, der i øvrigt fastsættes af bestyrelsen.

Foreningens ansvar som arbejdsgiver overfor frivillige medarbejdere varetages fra centralt hold ved kollektiv forsikring, der tegnes af den administrerende organisation, for tiden Danmission.

Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december. Årets resultatopgørelse og balance revideres af de af generalforsamlingen valgte revisorer.

Som aktiver opføres evt. overdragelsessum samt depositum for butikken iht. den indgåede leje-

§ 6.6. § 6.7.

§ 6.8.

§ 7.

§ 7.1.

§ 7.2.

§ 7.3. § 7.4.

§ 7.5.

kontrakt. Denne søges overdraget ved foreningens stiftelse fra Kirkens Genbrug til foreningen.

Det reviderede regnskab indsendes til de deltagende hovedorganisationer nævnt i § 2.1. senest umiddelbart efter afholdelse af generalforsamlingen.

Overskuddet fra butikken fordeles til de deltagende parter i henhold til § 2.1.

Overskud kan ikke udbetales før al etableringsgæld er indfriet til de i § 2.1. nævnte samarbejdspartnere i KG. Gældsafviklingen afregnes efter opgørelse til Kirkens Genbrugs konto.

Overskud indbetales direkte til de deltagende parter mindst kvartalsvis i forholdet 50% til Danmissions konto, 25% til Samvirkende Menighedsplejers konto og 25% til det lokale sognearbejdes konto.

Vedtægtsændringer eller nedlæggelse af foreningen

Forslag til vedtægtsændringer optages på dagsordenen på en ordinær generalforsamling og skal godkendes med 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede. Når emnet vedtægtsændring er på dagsordenen, kan paragraffer, der direkte berøres ved de foreslåede vedtægtsændringer, behandles.

Foreningen kan nedlægges på en ordinær generalforsamling, hvor emnet er optaget på dagsordenen, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for nedlæggelsen. En nedlæggelse skal efterfølgende bekræftes på en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes senest 1 måned og tidligst 14 dage efter den ordinære og indkaldes med mindst 8 dages varsel. Her kræves at 2/3 af de fremmødte stemmer for nedlæggelse.

Både vedtægtsændringer og nedlæggelse af foreningen kræver efterfølgende godkendelse af de i § 2.1. nævnte hovedorganisationer.

I tilfælde af foreningens nedlæggelse og butikkens deraf følgende ophør fordeles aktiver, passiver og et eventuelt over- eller underskud forholdsmæssigt mellem de i § 2.1. nævnte hovedorganisationer.

I tilfælde af, at en eller flere af de deltagende parter ønsker at udtræde af samarbejdet, har den udtrædende part intet krav på andel af et evt. driftsoverskud eller andre aktiver efter udtrædelsesdatoen.

Ændringer i §§4.1, 4.2, 5.1 og 5.5 er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 23. marts 2010 Karsten B. Nielsen formand John Niklasson dirigent

Legatudvalgets kommissorium Rammer for det udvalg, som skal forvalte den lokale del af overskuddet fra driften af genbrugsbutikken 1. Formål

Udvalgets opgave er at forvalte den lokale del af overskuddet fra driften af genbrugsbutikken, Kirkens Genbrug Viby Sj. Midlerne skal anvendes iht. vedtægterne anvendes til lokalt sognearbejde, f.eks.

• Generel støtte til andre foreninger/institutioners sociale formål i lokalområdet (sognene) • Støtte til enkeltprojekter i samme foreninger osv. – evt. i samarbejde med udvalget • Egne projekter med tilsvarende formål • Projekter, der direkte eller indirekte understøtter sognearbejdet 2. Udvalgets sammensætning

Udvalget sammensættes af medlemmer, der udpeges af hhv. de tre menighedsråd (Dåstrup-Ørsted, Gadstrup og Syv), medarbejderne i genbrugsbutikken og bestyrelsen for samme.

• Hvert af de tre menighedsråd udpeger en repræsentant til udvalget. Valgperiode fastlægges af det enkelte menighedsråd.

• Medarbejderne udpeger 2 medlemmer, som skiftevis er på valg hvert andet år.

• Bestyrelsen for KG Viby Sj. udpeger formand for udvalget Valget af medarbejder- og bestyrelsesrepræsentanter fortages på første møde efter generalforsamlingen.

3. Udvalgets arbejde

Udvalget fastlægger selv regler og principper for det løbende arbejde, f.eks. om ansøgninger, formelle/uformelle kontakter og tildelinger uden ansøgning.

• Det tilstræbes, at beslutningerne træffes i enighed.

• Afgørelser kan træffes ved alm. flertalsafstemning.

• I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

• Formanden eller 2 medlemmer af udvalget kan forlange en beslutning forelagt bestyrelsen til endelig afgørelse.

Behandles i arbejdsgruppen 12. januar 2010 og bestyrelsen i KG 25. januar 2010.

Det er hensigten, at de vedtagne rammer træder i kraft efter generalforsamlingen i marts 2010, hvorefter bestyrelsen udpeger formanden og tilskriver menighedsrådene om udvidelsen af lokalområdet og om valg af permanente medlemmer af udvalget.

Vedtaget på bestyrelsesmødet 25. januar 2010.

Eksempler på, hvad vi hidtil har støttet

Se kapitlet »Kirkens genbrug støtter mange forskellige aktiviteter i lokalsamfundet«.

Kirkens genbrugs lokale ledelse i 10 år Medlemmer af arbejdsgruppen marts til juni 2003

Morten Z. Nielsen Gerda Bille Nielsen Minna Rasmussen Nicolaj Salomonsen Annelise Niklasson Lone Thomsen Britta Fyngård Poul Søe Nissen

formand næstformand kasserer

sekretær

2003 2003 2003 2003 2003 2003 2003 2003

2003 2003 2003 2003 2003 2003 2003 2003

Medlemmer af bestyrelse og suppleanter 2003-13

Morten Z. Nielsen Annelise Niklasson Ninna Knudsen Gerda Bille Nielsen Britta Fyngård

Helga Møller Christiansen Ulla Jørgensen Karsten B. Nielsen Poul Søe Nissen Karen Emborg Per Nielsen Dorte Carlsson Karen Fokdal

42

formand BM, sekretær BM, medarbejderrepræsentant/ sekretær suppleant BM, butiks­ leder til 2005 og efterfølgende suppleant for butiks­ leder BM, sognepræst G-S BM, kasserer formand BM, næstformand (fungerende formand) suppleant (Syv Sogns Menighedsråd) suppleant (Dåstrup Sogns Menighedsråd) BM BM, medarbejderrepræsentant, sekretær

2003 2003 2003

2003 2004 2004

2003 2003

2004 2011

2003

2012

2004

2005

2004

2005

2004 2004

2006 -

2003 2003 2003

-

Søren Juhl

Tove D. Sørensen Inge-Lise Gammelmark Kirsten Jaconelli Ole Andersen Karsten L. Kristensen Vagn Petersen Lis Mikkelsen Minna Rasmussen Lone Kjelstrup

BM, sognepræst Ø-D suppleant (Dåstrup Sogns Menighedsråd) suppleant, medarbejdervalgt BM, butiksleder suppleant BM suppleant suppleant, medarbejdervalgt BM, butiksleder BM, sognepræst S-Ø-D

2004

2011

2005

2011

2011 2012

-

2005

2005 2005 2008 2008 2011

2008

2012 -

suppleant 2003-04

BM: Bestyrelsesmedlem S-Ø-D: Syv-Ørsted-Dåstrup Pastorat Pga. barselsorlov er Gadstrup Pastorat pt. ikke repræsenteret

Butiksledelsen 2003-13

Jane Pedersen Lone Thomsen Britta Fyngård Aase Raunstrup Minna Rasmussen Gerda Bille Nielsen Annelise Niklasson Ulla Jørgensen Kirsten Jaconelli

Minna Kristensen Inger Kristensen

Dagligleder torsdag Dagligleder onsdag Butiksleder 2003 2005 + dagligleder onsdag Dagligleder torsdag Butiksleder fra 2012 + dagligleder fredag Dagligleder mandag Dagligleder tirsdag Dagligleder torsdag fra 2011 + kasserer Butiksleder 2005 2012 + dagligleder onsdag Dagligleder (afløser) Dagligleder (afløser)

2003 2003 2003

2003 2003 2011

2003 2003

2011 -

2003 2003 2003

-

2004

2012

2012

-

2012

fungerende butiksleder fra 2011

-

43

Medlemmer af legatudvalgene 2004-13

Søren Juhl Dorte Carlsson Poul Søe Nissen Laust Glavind Annelise Niklasson Eva Andersen Karin Tovborg Jensen Ole Junge Jacobsen Merete Jelstad Karsten Lund Kristensen Lis Mikkelsen Gurli Jensen Herluf Tovborg Johannes Hess-Nielsen John Niklasson

formand

formand

2004 2004 2004 2005 2005 2006 2010 2010 2010 2010 2010 2010 2012 2012 2013

2006 2006 2006 2006 2010 2010 2012 2012 2013 -

Legatudvalget 2013 Gurli Jensen Dåstrup Menighedsråd.

Johannes Hess-Nielsen Gadstrup Menighedsråd.

Herluf Thougaard Syv Menighedsråd.

Lis Mikkelsen medarbejdervalgt medlem.

Karsten Lund Kristensen formand.

John Niklasson medarbejdervalgt medlem.

44

Bestyrelsen 2013 Karsten B. Nielsen Bosat i Viby og gift med Gerda B.N., som er dagligleder for mandagsholdet. Ingeniør og tidligere trafikplanlægger i Movia og DSB. Gik på pension ved årsskiftet 2012-13. Har arbejdet som bogmedarbejder fra starten og blev valgt som bestyrelsesformand i efteråret 2003.

Poul Søe Nissen Bosat i Viby og er gift med Karen Larsen, der arbejder på torsdagsholdet. Tidligere postkontrollør og gik på pension i 2007. Blev kontaktpersonen i forbindelse med oprettelsen af butikken og var medlem af arbejdsgruppen i 2003. Har været næstformand i bestyrelsen siden 2003.

Ulla Jørgensen Bosat i Viby. Tidligere revisorassistent. Medarbejder på torsdagsholdet fra starten og valgt som kasserer i 2003. Overtog ledelsen af torsdagsholdet, da Aase Raunstrup blev syg.

Karen Fokdal Bosat i Viby. Tidligere lægesekretær og medarbejder i butikken siden 2004. Valgt som medarbejderrepræsentant i 2004 og har været bestyrelsens sekretær lige siden.

Karsten Lund Kristensen Bosat i Viby og gift med Minna K., der arbejder på mandagsholdet og desuden er medlem af butiksledelsen som afløser for dagliglederne. Tidligere trafikinspektør ved DSB og præsident for Lions Club, Ramsø. Medlem af bestyrelsen i Kirkens genbrug siden 2008 og formand for Legatudvalget fra 2010.

Minna Rasmussen Bosat i Viby og gift med Ole R., der arbejder på tirsdagens transporthold. Tidligere lægesekretær, men måtte førtidspensioneres på grund af helbredet.

Kasserer i arbejdsgruppen i 2003 og dagligleder for fredagsholdet siden starten. Overtog butiksledelsen i sommeren 2011.

Lone Kjelstrup Har boet ved Ørsted i mange år.

Sognepræst i Syv-Ørsted-Dåstrup Pastorat fra 2012 og medlem af bestyrelsen efter Helga Møller Christiansen, som gik på pension i foråret 2012.

Malene Guassora Sognepræst i Gadstrup Pastorat, bor i præstegården i Gadstrup, men er på grund af orlov endnu ikke indtrådt i bestyrelsen.

45

Butiksledelsen 2013 Minna Rasmussen Bosat i Viby og gift med Ole R., der arbejder på tirsdagens transporthold. Tidligere lægesekretær, men måtte førtidspensioneres på grund af helbredet.

Kasserer i arbejdsgruppen i 2003 og dagligleder for fredagsholdet siden starten. Overtog butiksledelsen i sommeren 2011.

Gerda Bille Nielsen Bosat i Viby og gift med Karsten B.N., der er bogmedarbejder og formand for bestyrelsen i Kirkens genbrug. Tidligere overtrafikkontrollør ved DSB Busser.

Næstformand i arbejdsgruppen i 2003 og dagligleder for mandagsholdet fra starten.

Annelise Niklasson Bosat i Viby og gift med John N., der nu er afløser på tirsdagens transporthold og medlem af Legatudvalget. Tidligere lærer og edb-medarbejder og gennem mange år aktiv i Viby Idrætsforening. Medlem af arbejdsgruppen i 2003 og bestyrelsens første sekretær. Dagligleder for tirsdagsholdet siden starten.

46

Karen Elisabeth Lundbæk Bosat i Viby siden 2004. Tidligere handelsskolelærer og medarbejder på onsdagsholdet fra 2008. Overtog i 2010 ledelsen af onsdagsholdet efter Britta Fyngård, som måtte trække sig på grund af sygdom.

Ulla Jørgensen Bosat i Viby og tidligere revisorassistent. Medarbejder på torsdagsholdet fra starten og valgt som kasserer i 2003. Overtog ledelsen af torsdagsholdet, da Aase Raunstrup blev syg.

Minna Kristensen Bosat i Viby og gift med Karsten L.K., der er medlem af bestyrelsen i Kirkens genbrug og formand for Legatudvalget. Tidligere kontorassistent i bl.a. DSB og medarbejder på mandagsholdet siden 2006. Medlem af butiksledelsen fra 2012.

Inger Kristensen Bosat i Viby. Tidligere køkkenassistent og medarbejder på onsdagsholdet siden 2007.

Medlem af butiksledelsen fra 2012.

Medarbejdere 2013 Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Afløser Transport m.m.

Afløser Afløser Bogmedarbejder

Gerda Bille Nielsen Erik Egsdal Lis Mikkelsen Minna Kristensen Inger Lise Egelund Agnethe Hansen Rigmor Pedersen Annelise Niklasson Pia Mikkelsen Jane Jensen Jette Tietgen Inge-Lise Gammelmark Annie Krogh Ninna Knudsen Vagn Pedersen Alice Haslund Karen Elisabeth Lundbæk Anton Fyngård Bent Nielsen Karen Fokdal Inger Kristensen Hanne Riekehr Ulla Jørgensen Eva Andersen Lizzie Lundberg Irli Haslund Karen Larsen Jette Høgsvig Kirsten Høgsvig Minna Rasmussen Lone Oxfeldt Margit Sørensen Hanne Hansen Lise Nørager Nina Wolf Bente Christiansen Kurt Wolf Merete Jelstad Ole Rasmussen John Rasmussen Ole Andersen Lasse Hansen Poul Søe Nissen John Niklasson Karsten B. Nielsen

Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Snoldelev Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Dåstrup Viby Sj. Viby Sj. Rorup Osted Viby Sj. Snoldelev Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj. Viby Sj.

47

Bestyrelsesformandens efterskrift Idéen til denne krønike blev udviklet, da legatudvalgsformanden, Karsten Lund Kristensen, foreslog mig, at vi i anledning af jubilæet fik samlet og præsenteret de mange billeder, som ledere og medarbejdere med flere har taget i løbet af de 10 år.

Det førte så til tanken om at knytte ord på, og inden vi fik set os om, var vi sammen med Poul Søe Nissen i gang med denne »genbrugskrønike«.

Det har været både sjovt og inspirerende at samle indtryk fra så mange sider – både de visuelle og de verbale – og forsøge at få det kogt sammen til en nogenlunde overskuelig sag. Der har været behov for flere korrektioner af kursen undervejs, men målet har været klart: et historisk skrift, der lå klart til jubilæumsdagen 22. maj 2013.

Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til de mange bidragydere for fotos, idéer, tekster med mere.

Vi måtte konstatere, at de fleste billeder var fra de festlige begivenheder, mens der var færre fra dagligdagen, så vi har måttet supplere med nye billeder fra hverdagen. Jeg beder læserne bære over med, at der ikke altid er fuld overensstemmelse mellem historiens kronologi og billederne.

En særlig tak til kollegerne i redaktionsudvalget, Karen Fokdal og Poul Søe Nissen, som har været til stor støtte i færdiggørelsen af skriftets indhold og valg af billeder. Endelig stor tak til Bodilsen tekst & foto, der har stået for redaktionen af nærværende publikation. Uden Ejgils og Mattias’ professionelle tilgang og erfaring ville vi aldrig have nået dette resultat.

Jeg vil vende tilbage til vores eksistensberettigelse som genbrugsbutik og kommer til at tænke på et citat, jeg første gang så på en smuk rødvinsetiket fra Provence: »Sans le Soleil, je ne suis rien« – »uden solen er jeg intet«.

Hos os har vi ikke mindre end tre sole: giverne, kunderne og medarbejderne – uden dem er vi intet!

48

Citatet stammer fra en indskrift på et solur i en lille landsby højt oppe i bjergene, og det fortsætter: »Et toi, sans Dieu tu ne peut rien« – »og uden Gud kan du intet gøre«. Selv om det er et citat fra midten af 1800-tallet, sammenfatter det på en måde vores virke i en humanistisk, kristen sammenhæng som Kirkens genbrug.

Karsten B. Nielsen

Kirkens genbrug i Viby Sjælland ønsker at bevare historien og minderne fra starten i foråret 2003 og de første 10 år frem. Det sker i form af denne lille »genbrugskrønike«, som det kun har været muligt at lave ved hjælp af de mange bidrag i form af billeder, interviews og tekst fra vore aktive medarbejdere.