H201 // Portfolio by MDOT

//typografi & Ombrydning Case Angstavisen A41

Programmer

Opgaven gik ud på at opsætte Angstavisen (nr. 41) for Angstforeningen, som Underdogs (min arbejdsplads) gennem en årrække frivilligt har hjulpet med opsætning af forskellige tryksager.

Illustrator Piktogrammer til A41 blev designet / redigeret i Illustrator. PhotoShop Fotos blev redigeret i PhotoShop. InDesign A41 blev ombrudt i InDesign. Acrobat Pro Efter eksport til PDF blev dokumentet tjekket i Acrobat Pro.

Igennem den sidste tid har det været ambitionen at ensrette layoutet, så alle tryksager fra Angstforeningen designes ud fra de samme retningslinier. Angstavisen opsættes således efter et fast koncept med relativt fleksible rammer.

// H2 Morten Dam Orleman Thrane

Fakta A41 Produkt Angstavisen (A41) – Angstforeningens medlemsblad. Afsender Angstforeningen. Specifikationer A41 + Oplag: 2000 stk. + Udkommer: 4 gange årligt + Sider: 24, dvs. 20 sider + 4 siders omslag + Papir: Omslag trykt på 115 gr. silkepapir / Indersider trykt på 80 gr. offset + Tryksagen hæftes sammen + Farver: 4+4 CMYK farver og vandlakering på omslaget

Nr. 41 路 august 2013 路 www.angstforeningen.dk

ANGSTAVISEN

Tema:

Den skamfulde skam Skyldig og skamfuld 4

Videnskabelig unders酶gelse: Helbredsangst 12

Musik i stedet for medicin 9

Ny bestyrelse 18

Generelle indstillinger A41 Format Formatet på tryksagen er A4, 210 x 297 mm, med 5 mm bleed til beskæring.+1 Indhold Angstavisen varierer tema og indhold fra gang til gang, men tager udgangspunkt i en fast opbygning bestående af: + Forside med henvisninger + Kolofon + Indholdsfortegnelse + Leder + Artikler + Nyt fra ODA (OCDforeningen, Depressionsforeningen, Angstforeningen)+4 + Bogreolen (Præsentation af nye bøger indenfor emnet) + Værktøjskassen (”Værktøjer” til angstramte) + Personlige beretninger + Opslagstavlen (Praktisk info / reklamesøjle) Grid Angstavisen er opsat på et grid med 3 spalter (6 på et opslag). Da der både er længere artikler og myldresider med faktabokse, billeder, skemaer og figurer, supplerer jeg med et 2-spaltet layout. Variationen gør bladet levende og mere fleksibelt at arbejde med.+1

// 04

Masterpages Jeg satte pagina på master: A | Nr. 41 · juni 2013 · www.angstforeningen.dk, så sidetal, blad-nr., udgivelsesmåned og webadresse blev sat samme sted på alle sider.+2 Citationstegn I Angstforeningens tryksager anvendes de franske citationstegn; »« til citater og udpluk mens ”” bruges som anførselstegn i brødteksten. Denne regel er også overført til A41. Læsevenlighed For at opnå en god læsevenlighed, er det vigtigt, at brødteksten holder register. Af samme årsag har jeg defineret et grundlinienet efter brødtekstens skydning (12pt), som teksten låses fast til. Brødtekstens antal skrifttegn er max 55 skrifttegn pr. linie. På sider med 3 spalter er antallet af skrifttegn dog nede på omkring 40 tegn. Angst avisen er som regel tætpakket med lange artikler, så det er lidt en kunst at gøre bladet læsevenligt, let og luftigt. Orddeling For at undgå floder og forbedre ombrydningen i en brødtekst med fast bagkant valgte jeg ydermere at justere ”Hyphenation” til hyppigere orddeling. Flere orddelinger var at foretrække frem for floder. Iøvrigt har jeg sat sprog til dansk for at få korrekte orddelinger.+3

// H2 Morten Dam Orleman Thrane

Generelle indstillinger

Orddeling

Opslag

5 mm bleed ∂ 12 pt grundlinienet ∂ 3 spalter ∂

O fra yt

Pagina

pagina ∂

Marianne Ipsen, næstformand i Angstforeningen, repræsenterede sammen med Lise Hogervorst fra Depressionsforeningen (2. fra højre) og Anne Kirstine Iversen fra DepressionsForeningen (2. fra venstre) OCD-, depressions- og angstramtes interesser på det nyligt overståede Folkemøde på Bornholm.

ODA TIL FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM Af Marianne Ipsen, næstformand i Angstforeningen OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen mødte op til Folkemødet på Bornholm i starten af juni for at minde politikerne om, at omkring 400.000 danskere stadig venter på bedre behandlingsmuligheder.

bringer i en hospitalsseng er også ulige fordelt mellem borgere med korte og lange uddannelser, høje og lave indtægter.

Minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag (SF), har lanceret en Lighedskampagne, med følgende begrundelse:

Alle skal have gavn af velfærdssamfundets løsninger, også på sundhedsområdet. Der er brug for at forebygge og reducere uligheden i sundhed, så alle får de bedst mulige vilkår for at leve et sundt, godt og langt liv.

”Frisøren og mureren lever i dag et meget kortere liv end økonomen og arkitekten. Antallet af sunde og raske år, morgener man må spise medicin for at klare sig igennem dagen og antallet af dage man til-

Hvis vi for alvor skal ændre på uligheden i sundhed, kræver det handling og fælles indsats fra alle sider af samfundet. Som en del af dette arbejde oprettes et korps af Lighedsambassadører.”

AUKTION TIL FORDEL FOR OCD-, DEPRESSIONS- OG ANGSTRAMTE ODA afholder auktion på Lauritz.com i start oktober. Vi vil høre fra dig!

(http://www.lighedsambassadør.dk/ Lighedsambassadoer/Dogme.aspx) Lise Hogervorst, som også er formand for ODA (sammenslutningen af OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen) er for nylig blevet udnævnt til Lighedsambassadør af Astrid Krag, og derfor var vi også mødt op på Folkemødet for at gøre opmærksom på, at når det kommer til ulighed i sundhedssystemet, så står angst-, OCD- og depressionsramte øverst på listen over dem, hvis behandlingsmuligheder skal prioriteres. Vi vil have lighed mellem det somatiske/fysiske og det psykiatriske/ psykologiske sundhedssystem.

Har du ideer til auktionen? Hvad kunne du tænke dig at byde på? Hvad hjælper dig i hverdagen? -Måske du selv har noget at donere?

Temaet for auktionen er ’Sygdomsbehandling i Hverdagen’. Så tanken er at; psykologer coaches og -terapeuter kan donere konsultationer og kurser. Massører og zoneterapeut kan donere behandlinger. Yogalærere klippekort til yogatimer. Rejsebureauer wellness rejser. Eller hvad med fede yogamåtter, dejlige uldtæpper, helse the eller cremer? Skriv til info@oda.nu, eller kom forbi til ODA workshop, og fortæl om dine ideer Vi mødes i Cafe ODA i Aarhus d. 13. august kl. 14-16.00 og Cafe Blom på Nørrebro d. 14. aug. kl. 15-17.00. Auktionen kører fra d. 3.–14. okt. Din donation skal have en vejl. pris på min. DKK. 800. Hele beløbet fra auktionen går ubeskåret til formålet. Lauritz.com donerer således også de sædvanlige salærer.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Café Blom Julius Bloms Gade 17 2200 København N Tlf. 53 55 95 67 · www.cafeblom.dk · Åbent mandag og onsdag kl. 14 - 18

| Nr. 41 · juni 2013 · www.angstforeningen.dk

ODA, fællesorganisation for OCD-, Depressions- og Angstforeningen. ODA arbejder for at forbedre forholdene for patienter og pårørende med ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme.

ÅRSRAPPORT

2012

Angstforeninge

ns årsrapport

2012

Årsrapport 2012 Angstforeningens Årsrapport 2012 er udkommet i Pdf-format. Forord Mellem 15 og 25 procent af alle danskere vil på et tidspunkt i deres liv udvikle en angstlidelse. Mellem 2,5 – 5 procent har angst i alvorlig grad allerede før, de er fyldt 18 år. Det svarer til næsten en i hver skoleklasse. Uden den rette hjælp og behandling risikerer mange at blive så invaliderede, at de ufrivilligt må opgive uddannelse og arbejde. Livskvaliteten for den enkelte reduceres betydeligt, og pårørende – især børn – lider under de begrænsninger, som fars eller mors angst medfører. Også for samfundet er prisen høj bl.a. i form af gentagne lægeundersøgelser, sygemeldinger og overførselsindkomster. Med den rette oplysning, rådgivning og støtte kan sygdomsforløbet gøres kortere og smidigere, og de negative følger kan begrænses for alle berørte parter, så livet igen kan få lov at udfolde sig frit. Det er dét, vi arbejder for i Angstforeningen. Mia Attle Formand i Angstforeningen Download hele rapporten som Pdf-fil på www.angstforeningen.dk// aarsrapport og læs mere om: · Hvem er Angstforeningen? · Organisatorisk opbygning · Projekter · Frivillig indsats bærer foreningen · Socialt ansvar · Økonomi · Et kig ind i 2013 · Samarbejdspartnere

Nr. 41 · juni 2013 · www.angstforeningen.dk |

Udviklingsproces A41 Modtog input Angstforeningens redaktør tilsendte mig mails med tekster, fotos, illustrationer og manus på det hele. Foretog søgninger Jeg supplerede det tilsendte materiale med fotos fra sxc.hu og andre billedsamlinger med gratis fotos. Nogle gange er der budget til indkøb på colourbox.dk. Disponerede plads Med udgangspunkt i Angstavisens faste opbygning placerede jeg tekster og øvrigt materiale på deres respektive sider, for at danne et overblik over, om der var plads til det hele. Som regel er der mulighed for at til- eller fravælge ekstra artikler, så regnestykket går op. Valgte farver Da tema og forsidebillede var på plads, kunne jeg vælge den farvepalette, som Angstavisen skulle sættes op med. Da A41 skulle udkomme i august, fandt jeg det oplagt, at lade mig inspirere af sommer, ferie osv.+1

Opsætning og ombrydning Da jeg havde så meget materiale klar, at jeg var sikker på at kunne opsætte bladet, uden at spilde tid på store ændringer, var det bare at gå i gang med at ombryde teksterne og følge designlinien. 1. korrektur Så snart jeg havde et bud på A41 blev den sendt i korrektur. Jeg eksporterede InDesign-filen til PDF i en lav opløsning; 150ppi, så filen fyldte mindst muligt i kundens indbakke, men stadig havde en kvalitet, der gav et godt indtryk af produktet. Inden afsendelse sikrede jeg under ”Output Preview” i Adobe Acrobat Pro, at alt var i CMYK-farver og dermed gjort klar til tryk.+4 1. korrektur: Retur Redaktøren gennemlæste bladet og havde – udover tilfredse tilkendegivelser – lidt rettelser til bladet. Rettelserne var hurtigt udført. 2. korrektur Angstforeningens redaktør fik tilsendt en ny korrekturfil (PDF i 150ppi) for at sikre, at rettelserne var rigtigt forstået.

Kontaktede redaktøren Der manglede lidt materiale, som var nævnt i manus, så jeg kontaktede straks redaktøren ift. eftersendelse, for at sikre at tidsplanen ikke skulle skride.

2. korrektur: Retur Der var ikke flere rettelser, så jeg fik besked på at sende filen til tryk.

Rentegning i Illustrator I denne udgave af Angstavisen var der et enkelt diagram – en graf – der skulle indsættes i forbindelse med en artikel. Jeg valgte at rentegne grafen for at sikre sammenhæng med bladets tema, farver og design.+2

Tryk og web En trykfil (PDF i 300 ppi med 5 mm beskæring og cropmarks) blev sendt til trykkeriet, og en webudgave af bladet (PDF i 150 ppi med hyperlinks) blev eksporteret fra InDesign og tilsendt redaktøren, som selv stod for upload til web.+5

Design af nyt piktogram Til Angstavisen har jeg designet / redigeret (ud fra nogle gratis filer fra nettet) en stribe piktogrammer til at kategorisere det indhold, der gemmer sig bag overskrifterne på forsiden. Til forsiden af A41 fandt jeg det relevant med et nyt piktogram til en artikel om Angstforeningens bestyrelse.+3

// 06

// H2 Morten Dam Orleman Thrane

Farver

Acrobat Pro

Fast ODA farve ∂ Fast ODA farve ∂ + Jeg anvendte Kuler i InDesign og Color Guide i Illustrator til at finde farver.

Rentegning + Under ”Tools” i Acrobat Pro vælger man ”Output Preview”. I pop-up’en valgte jeg hhv. RGB og CMYK i menuen ”Show”, for at sikre at der ikke var RGB-farvede elementer i dokumentet.

score 50 40 30 20

Før ∂

Efter ∂

10 0 1

Tryk og web 43

uge

∑ Opslagstavlen

∑ Personlig historie Bogreolen ∂

∑ Leder

∑ ODA Værktøjskassen ∂

+ Det nye piktogram blev udviklet ud fra ”Leder”-pikto grammet.

Generalforsamling ∂

Piktogrammer

Artikel ∂

∑ Bestyrelse

+ Grafen blev tilpasset Angstavisens farveskema, for at skabe en layoutmæssig sammenhæng. Opaciteten på farverne blev dog justeret til 50% for at grafen ikke blev for ”tung”.

+ Under ”Compression” i ”Eksport”-dialogen sættes hhv. 150 / 300 ppi afhængigt af krav til PDF’ens opløsning.

+ Der skal vinges af i ”Crop Marks” og ”Use Document Bleed Settings” for at få skæremærker og beskæring på PDF’en.

+ Der skal vinges af i ”Hyperlinks” ifm. eksport til PDF, hvis de indlagte links skal fungere.

Regler for layout A41 Layout Overordnet set opdeles og defineres bladets afsnit med forskellige underordnede grafiske identiteter. De gennemgående træk er: + Overskrifter på artikler præsenteres med en horisontal, bagvedliggende bjælke. + Mindre faktatekster placeres i bokse med bjælke. + Emnedefinerende og dekorerende piktogrammer anvendes ifm. de respektive artikler. + Fonten Formata er gennemgående skrifttype i hele bladet og bruges på stort set alle sider i den ”levende kolumnetitel” sammen med pagina. Individuelle layouts: + Kolofonen er afgrænset af en vertikal farvet boks. + ”Bogreolen” har sin egen identitet med overskrifter på højkant i vertikale bjælker. + ”ODA” har sin egen identitet gennem en fast brug af farver grå og grøn, fonten ITC Avant Garde Gothic Std, og afskåret hjørne på tekstbokse. + ”Værktøjskassen” har sin egen identitet med logo, farvet baggrund og en centreret overskrift med fonten ”Impact”. Desuden er der som regel en tabel på siden. + ”Opslagstavlen” har sin egen identitet med et grid af tekstbokse på en farvet fuldflade. Typografi Fonten Formata er gennemgående Angstavisens skriftfamilie. Det er en sans serif der med en – ved nærmere eftersyn – krummende formgivning placerer sig i den humanistiske gruppe af sans serif skrifter. Fonten har mange snit, hvilket gør den fleksibel, tegnafstanden er karakteriseret ved at være bred, og fonten har i light udgave et elegant ”look”. For at holde et let og elegant layout bruges derfor Formata Light til både brødtekst, rubrikker med mere. Formata anvendes desuden også til Angstforeningens pjecer, årsrapporter og hvervefoldere og er derfor et naturligt valg til Angstavisen. Undtagelser: + Under det faste afsnit ”Nyt fra ODA” anvendes den groteske font ITC Avant Garde Gothic Std. Fontskiftet er med til at vise, at afsnittet er fra en ekstern afsender. + Til afsnittet ”Værktøjskassen” anvendes fonten Impact i overskriften. Fonten blev valgt, fordi der var brug for et maskulint udtryk til ”Værktøjskassen”.+1

// 08

Ombrydning og Text Wrap Ved hjælp af spærring og knibning (max +/-10) fik jeg ombrudt teksten bedst muligt uden ”horeunger”1, ”franske horeunger”2 osv. 1 2

Horeunger: Udgangslinie placeret øverst på en side eller i en spalte. Franske Horeunger: Indrykningslinie nederst på en side eller i en spalte.

+ Funktionen ”discretionary hyphen” (diskret bindestreg: Shift + Cmd + Bindestreg) blev desuden anvendt for at tillade orddelinger, der kunne medvirke til en mere optimeret og pæn ombrydning. + Funktionen ”Text Wrap” blev anvendt til at få teksten til at smyge sig rundt om et objekt. I dette tilfælde en 6-kant med et fremhævet citat.+2 Bullets og Tabs I Angstavisen anvendes ”·” som bullet (centreret prik: Alt + punktum). Når punkter skal oplistes bruges denne. For at sikre en fast afstand fra bullet til liniens første ord bruges Tabs fra Type-menuen.+3 Styles For at sikre en ensartet designlinie og et rationelt produktionsflow anvender jeg ”Paragraph Styles” og ”Character Styles”. + Paragraph Styles bruges til at formatere hele tekstafsnit med skriftsnit, skydning, indrykning, spadsering, justering osv. + Character Styles anvendes til at formatere mindre tekstmængder inde i et afsnit – fx et ord eller et tegn der skal have et andet udseende eller en fremhævning.+4 Effects Jeg har tilstræbt en diskret brug af effekter i Angstavisen: + Effekterne Outer Glow og Drop Shadow bruges i A41 til at lave forskellige skygger, fx Outer Glow til fremhævelse af bogen i bogreolen. + Blending moden Multiply anvendes til bokse og bjælker.

// H2 Morten Dam Orleman Thrane

Typografi

Bullets og Tabs

Formata Light:

ABCDEFGHIIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ abcdefghiijklmnopqrstuvwxyzæøå 0123456789 ITC Avant Garde Gothic Std:

+ Med Tabs fra Typemenuen definerede jeg afstanden mellem bullet og ord til en geviert*: 9.5 pt = 3.528 mm.

ABCDEFGHIIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ abcdefghiijklmnopqrstuvwxyzæøå 0123456789 Impact:

ABCDEFGHIIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ abcdefghiijklmnopqrstuvwxyzæøå 0123456789 Skamfri – ikke skamløs

Text Wrap

+ Med ”Wrap To: Both Right & Left Sides” og afstanden 4 mm kunne jeg få brødteksten til at smyge sig rundt om det fremhævede citat. + Knibning, spærring og diskrete bindestreger fik skabt en mere jævn luft.

Da skam opstår, når man bliver mødt eller spejlet forkert tilbage af personer, som er vigtige for en, er der ifølge LJS ikke meget, man helt på egen hånd kan gøre for at komme skammen til livs. LJS beskriver, hvordan megen behandling og terapi af både psykologisk og psykiatrisk karakter gennem tiderne har været skamløs. Skamløshed er også et vigtigt begreb i bogen, fordi skamløshed netop betyder at ignorere andres blufærdighed. Møder man ikke andres blufærdighed med respekt, nærvær og medfølelse, så afstedkommer det (mere) skam. Der stilles således store krav til behandlerens medmenneskelighed, hvis denne ikke blot skal føje spot til skade. Selvom det ganske givet er forbundet med megen skam at leve med psykisk sygdom, så er sygdommen kun et symptom. Årsagen til psykisk sygdom er, ifølge LJS, nemlig skam og forkerthedsfølelse.

er samtidig forbeholden. Angst er ofte lige så uerkendt som skam, og den kognitive terapis fokus på bevidstgørelse ser han positivt på. For ham er eksponeringen en træning i at øge den angstes evne til at rumme sine følelser og i at udholde de fysiske symptomer. Hans skepsis går på risikoen for, at man ikke er opmærksom nok på den hårfine grænse mellem træningsøm-

*Ved en 9.5 pt skrift er en geviert lig med 9.5x9.5 pt. ling, så fylder beskrivelsen af denne metode kun ca. en halv side. Jeg har ikke hørt om metoden før og synes derfor, at LJS godt måtte have levnet den mere plads. +4 Styles Behandlingsformen medfører, at ”patienten ikke bliver klogere eller får indsigt, men føler sig berørt i sin essens ved at blive set som sig”. Det kan lyde en kende popsmart, men fokus er på relationen mellem behandler og patient, mens de psykologiske teorier og metoder træder i baggrunden.

Skamfølelsernes Bogens tilgængelighed binding til længslen efter at blive set er afgørende. Den andens blik bestemmer, om man føler sig sendt i Himlen eller ad Helvede til.

Som jeg forstår bogen, så er der kun én vej ud af skammen: At blive set og rummet som den, man er af en anden. Sker dette, vil skammen forsvinde som dug for solen. Men er man alt for ødelagt af skam, vil man ikke kunne tage imod andres åbenhed og kærlighed. Man er ilde stedt, som forfatteren udtrykker det. LJS anerkender den kognitive tera-

Lars J. Sørensen

hed og overbelastning. Psykisk overbelastning formindsker kapaciteten frem for at øge den. Spørgsmålet er altså, om den kognitive terapi er fintfølende nok til at kunne møde den skamfulde angst, som er så ømfindtlig. Til trods for at forfatterens foretrukne vej ud af skammen ser ud til at være

Sproget er meget indforstået akademisk med mange fremmedord og fagudtryk, hvorfor bogen ofte bliver temmelig tør og teoretisk. Ikke desto mindre synes jeg, det er en særdeles vigtig bog, fordi emnet skam er meget forsømt inden for psykologien. Det kan i høj grad undre, når sandsynligheden taler for, at vi alle føler et eller andet mål af skam. Da skam endvidere ofte er skjult og ubevidst, er der i høj grad behov for at få sat ord på den. Endelig er bogen vigtig, fordi skam kan være meget skadelig for vores selvværd og selvforståelse og dermed for vores evne til at skabe kontakt til os selv og andre. Af Liza Overgaard

+ Paragraph Styles bruges i hvert nummer af Angstavisen, så de er for overskuelighedens skyld organiseret i mapper.

+ Med Character Styles formaterer jeg bla. tekstafsnit med de farver, der er valgt til A41.

Til dig der har valgt aldrig at blive fed Af Liza Overgaard

Da jeg voksede op i 70’erne hed det sig, at sygdom er hver mands herre. I udsagnet ligger der det, at der er ting her i livet, som vi ikke har kontrol over. Der sker ting med os og mod os, også selvom vi ikke vil eller ønsker dem. De frie valg er således ikke ubegrænsede. Det positive ved dette syn på sygdom er, at det fritager den syge for skyld og skam. Det negative er, at det er fortvivlende sådan at være prisgivet omstændigheder, som vi ingen indflydelse har på. Vi bliver både magtesløse og forsvarsløse. Hvis vi ikke vil være underlagt naturen, så må vi underlægge den os. Især de seneste 10-15 år er vi på baggrund af forskning i sygdom og sundhed blevet tæppebombet med råd og formaninger om, hvordan vi skal leve vores liv. Vi skal undgå fedt, sukker, alkohol og rygning. Vi skal dyrke motion, spise sundt og varieret med seks stykker frugt og grønt hver dag - men ikke efter klokken 18 – og så skal vi gå tidligt i seng. Det er opskriften på det lange, sunde liv – et liv uden livsstilssygdomme som diabetes 2, blodpropper, forhøjet blodtryk, knogleskørhed osv. Men nok så vigtigt i disse krisetider, så er det også opskriften på, hvordan vi undgår at komme til at ligge samfundet til økonomisk last. Tyngden af min skattebyrde afhænger af, hvordan du lever dit liv. Derfor må jeg blande mig i dine laster og

| Nr. 41 · juni 2013 · www.angstforeningen.dk

din vægt, og vi har fået det, som nogle har betegnet ”Big Mother”-samfundet. Skolebørn må ikke længere have slik med til klassekammeraterne, når de har fødselsdag, kommunerne opsøger ”udsatte borgere” i deres eget hjem for at mane til rygestop, mens arbejdspladserne for længst har indført forbud mod indtagelse af spiritus i arbejdstiden og er godt i gang med helt at vælge rygere og overvægtige fra, når der skal ansættes nye medarbejdere. Lægevidenskaben med folk som fx. Bente Klarlund Pedersen i spidsen har fået patent på sandheden om, hvordan man lever rigtigt.

» Lægevidenskaben med folk som fx. Bente Klarlund Pedersen i spidsen har fået patent på sandheden om, hvordan man lever rigtigt. « Så i dag er sygdom altså noget, vi selv vælger ved at vælge at leve forkert, og sundhedsforkynderne er blevet vor tids gejstlige. Jeg husker engang, hvor en margarineproducent reklamerede for produktet med sloganet ”Til dig der har valgt aldrig at blive fed”, og jeg husker, at det blev opfattet som et særdeles provokerende, hvis ikke direkte usmage-

ligt, budskab. Det var i øvrigt dengang, hvor det var decideret grimt at kalde nogen for fed. Fed var et skældsord, og havde man blot en smule opdragelse, så hed det overvægtig eller stærkt overvægtig. De tider er forbi – ganske som de tider, hvor sygdom var menneskets herre. Er man syg, så er det ens egen skyld, man er et økonomisk samfundsproblem, man kan ikke få arbejde, man tilhører en eller anden underklasse af andenrangs mennesker, og det er alt sammen absolut meget skammeligt. Men lad os ikke glemme psykologien. I de glade Freud-neurose-tider skulle man finde årsagen til menneskets lidelser i barndomstraumer. Her fik forældrene altså pålagt en ordentlig klat skyld. Helt i tråd med nutidens ånd, har vi i de seneste 20-25 år haft den kognitive adfærdsterapi. Denne psykologiske skole har jeg dog også altid haft det svært med. Dels forekommer den mig at være et stærkt forenklet syn på livets kompleksitet, dels er dens bud det, at for at få det bedre skal vi ændre vores tanker og handlinger. Ansvaret – eller skylden – er således tilbage hos den enkelte syge eller lidende. Jeg funderer følgelig over, om en sygdom som angst er ren indbildning og hokuspokus, mens påvirkninger fra familie, samfund og omgivelser i øvrigt går i ét med den kognitive psykologs tapet.

Det er naturligvis helt fantastisk, hvis man er i stand til at løfte ansvaret og ændre sig selv og sin livssituation. Det må være vildt ”empowering”, som de siger på engelsk. Men hvis det ikke lykkes, hvis arbejdet og psykiaterens piller ikke bærer frugt, hvad så? Ja, hvis man ikke før havde hr. Skyld og fru Skam hængende op ad døre og ned ad stolper, så får man det i hvert fald. Jeg er højst sandsynligt specielt følsom overfor hele denne diskurs, hvor sygdom og skyld knyttes så nagelfast sammen. Jeg har lidt af angst fra jeg var ganske lille og samtidig gik min far meget op i østens mystik, spiritisme, meditation, okkultisme og den slags. Jeg lærte således tidligt, at vi har det, som vi har fortjent det pga. karmaloven. I korte træk så handler karmaloven om, at vi fødes igen og igen. Karmaloven er en slags regnskab over, hvordan vi lever hvert af disse liv, og hvad vi lærer af dem. Er vi gode i et liv, så får vi et godt liv i det efterfølgende – og omvendt. Hvis vi har det skidt i dette liv, f.eks. fordi vi må slås med en kronisk sygdom, så skyldes det onde gerninger i et eller flere tidligere liv. Før vi fødes vælger vi, hvad vi vil lære i det nye liv, hvor meget af vores dårlige karma, vi vil forsøge at afvikle, og vi vælger derfor også selv fx, hvor i verden vi vil fødes og af hvilke forældre. Et svært liv præget af fx svigt, fattigdom

eller sygdom er således helt og aldeles vores eget valg – vores egen skyld.

liv, og enhver har dermed håneretten på sin side.

Jeg har tit spekuleret mig blå i hovedet over, hvad jeg dog kan have bedrevet i mine tidligere liv. Måske jeg var torturbøddel, ond diktator, massemorder, terrorist, en doktor Mengele eller… Jeg ved ikke, hvad der kan retfærdiggøre et liv med en nådesløs angst som invaliderende livsledsager, men jeg forestiller mig, at mit væsen må være så mørkt og så grumt, at jeg må være dømt til evig fortabelse.

Eller hvad? Mon ikke vi mennesker simpelthen bare er sådan indrettet, at vi pine død skal have nogen at pukke på?

I vores del af verden er det ganske vidst den jødisk-kristne tradition, som vi primært påvirkes bevidst eller ubevidst af. Jeg ved ikke nok til at begive mig ud i en større udredning, men med begreber som arvesynd, dødssynder, dydens smalle sti og trusler om fordømmelse og helvede har jeg svært ved at se, at det essentielt adskiller sig fra østlige religioner med disses tanker om karma. Om elendigheden skal opleves her eller i det hinsides kan vel være aldeles ligegyldigt, da lidelsen er den samme, uanset hvor den foregår. Det forekommer mig at være aldeles ligegyldigt, hvor jeg vender mig hen – lægevidenskaben, samfundsdebatten, psykologien eller det religiøse – så er jeg bare ikke god nok. Det er desuden min egen skyld, fordi det er min forbandede pligt og ansvar at forbedre mig. Hvis jeg prøver og det ikke lykkes, så har jeg bare ikke taget ansvar for mit

» Eller hvad? Mon ikke vi mennesker simpelthen bare er sådan indrettet, at vi pine død skal have nogen at pukke på? « Nogen skal bare være skyld i problemerne. Før det var de arbejdsløse, var det indvandrerne, der var blandt samfundets syndebukke. Tidligere endnu var det folk med den ”forkerte” tro. Jeg tror, at de allerværste følelser, vi mennesker kender, er fortvivlelse og magtesløshed. Især sidstnævnte følelse er svær at rumme og håndtere. Jeg kan derfor godt få den tanke, at vores moderne kultur (som grundet videnskaben med dens evindelige evidenser ikke længere betoner Guds vilje og uransagelige veje) er gået helt grassat i flugten fra denne følelse. Dette udmønter sig i en overdreven tro på det enkelte menneskes almagt. En tro på, at hver enkelt er herre over langt mere i naturen og i livet, end han/hun reelt er. Alt hvad der modsiger denne overbevisning forfølges nådesløst som tidligere tiders kættere.

Nr. 41 · juni 2013 · www.angstforeningen.dk |

Bogreolen Væren og nærvær

Forlag: Hans Reitzels Forlag, 2013 ISBN:

978-87-412-5709-9

Af Lars J. Sørensen

Når skam fører til sjælemord

Skam – medfødt og tillært

Sideantal: 183 Pris: vejl. 250 kr.

| Nr. 41 · juni 2013 · www.angstforeningen.dk

Fra vi bliver født, søger vi nærvær og intimitet. Men for at opfylde disse behov kræver det, at vi blotter os totalt som den, vi er. Vi er således så sårbare, som vi overhovedet kan blive, når vi med hele vores væren søger at blive set og rummet. Blufærdigheden er den eneste beskyttelse, vi har i denne situation, og blufærdigheden fortæller os, at vi er på vej mod nærværet. Hvis den anden tager imod vores ”invitation”, så opstår det intense nærvær. Desværre går denne søgen ikke altid godt. Faktisk er det højst usandsynligt, at vi kommer gennem hele barndommen uden nogensinde at opleve, at vi ikke bliver mødt. Det er dog først for alvor skadeligt for vores selvværd og psykiske udvikling, hvis vi vokser op med omsorgspersoner, som ikke vil os – som fx skælder ud, viser afsky, ignorerer, ydmyger eller fordømmer os, når vi søger nærhed og derfor blotter os. Det er i denne situation, at skammen opstår og giver os en følelse af at være forkerte. Behovet for nærhed omhandler hele vores væren eller væsen. Det samme gælder derfor også for skammen, hvilket betyder, at skam er fuldstændig immun over for logik og argumenter. Andre kan gøre ondt værre ved at fortælle den skamfulde, at han/hun da ikke har nogen grund til at skamme sig. Herved bliver den skamfulde ikke set og rummet. Tværtimod får man formidlet det budskab, at vedkommendes selvforståelse er forkert. Resultatet er endnu mere skam – eller skam over at skamme sig.

Den siamesiske – men tveæggede tvilling Lars J. Sørensen (LJS) beskriver skyld og skam som værende lige så nært for-

bundne som siamesiske tvillinger. Men selvom de hænger sammen, så er de meget forskellige og er dermed som tveæggede tvillinger. Skam vender så at sige indad. Vi slår øjnene ned og kan ikke hverken forklare eller forsvare os. Skyld vender derimod udad. Hvis nogen beskylder os for et eller andet, så vil vi oftest lukke ørerne for den anden og netop begynde at forklare og forsvare os selv eller gå til modangreb. Skyld kan således siges at være aktiv og udadvendt, mens skam er passiv og indadvendt. Erkendelse af skyld kan også føre til ændret adfærd i modsætning til skam, der er lammende.

Angst Ifølge bogen er angst en reaktion på følelser, som er så smertefulde, at man ikke kan bære eller rumme dem. Dette synes jeg svarer særdeles godt til den voldsomme angst, hvor man oplever, at man overhovedet ikke kan holde ud at eksistere mere, og at kroppen simpelthen ikke længere formår at rumme ens væren, bevidsthed eller væsen – eller hvordan man nu skal benævne det der inderst inde, som er essensen af mig. LJS ser angstanfaldet som en slags afledningsmanøvre, da det giver den ramte noget andet at bekymre sig om end den hændelse, som er så ubærlig, at sindet ikke kan beskæftige sig med den. I bund og grund er det dog ikke følelser – eksempelvis sorg eller vrede – som udløser angstreaktionen, men det forhold at disse følelser ikke må føles. De er utænkelige, umulige forbudte eller farlige. Men den manglende evne til at rumme eller være med sine følelser medfører frygt for at miste sig selv eller sin selvforståelse. Resultatet er skamfuld angst.

Skamfri – ikke skamløs Da skam opstår, når man bliver mødt eller spejlet forkert tilbage af personer, som er vigtige for en, er der ifølge LJS ikke meget, man helt på egen hånd kan gøre for at komme skammen til livs. LJS beskriver, hvordan megen behandling og terapi af både psykologisk og psykiatrisk karakter gennem tiderne har været skamløs. Skamløshed er også et vigtigt begreb i bogen, fordi skamløshed netop betyder at ignorere andres blufærdighed. Møder man ikke andres blufærdighed med respekt, nærvær og medfølelse, så afstedkommer det (mere) skam. Der stilles således store krav til behandlerens medmenneskelighed, hvis denne ikke blot skal føje spot til skade. Selvom det ganske givet er forbundet med megen skam at leve med psykisk sygdom, så er sygdommen kun et symptom. Årsagen til psykisk sygdom er, ifølge LJS, nemlig skam og forkerthedsfølelse.

ling, så fylder beskrivelsen af denne metode kun ca. en halv side. Jeg har ikke hørt om metoden før og synes derfor, at LJS godt måtte have levnet den mere plads. Behandlingsformen medfører, at ”patienten ikke bliver klogere eller får indsigt, men føler sig berørt i sin essens ved at blive set som sig”. Det kan lyde en kende popsmart, men fokus er på relationen mellem behandler og patient, mens de psykologiske teorier og metoder træder i baggrunden.

Skamfølelsernes Bogens tilgængelighed binding til længslen efter at blive set er afgørende. Den andens blik bestemmer, om man føler sig sendt i Himlen eller ad Helvede til.

Lars J. Sørensen

Til trods for at forfatterens foretrukne vej ud af skammen ser ud til at være såkaldt relations- og netværksbehand-

Nr. 41 · juni 2013 · www.angstforeningen.dk |

Kvalitetsvurdering A41 Kundens ønsker Angstforeningens daglige leder, som også er redaktør på Angstavisen, udtrykte fin tilfredshed med A41. Følge koncept På mange måder var A41 også et vellykket eksemplar, som langt hen ad vejen fulgte de retningslinier, vi har lagt. Men hvis man skulle tage de kritiske briller på, så er det alligevel muligt fx at finde nogle uoverensstemmelser ift. de øvrige tryksagers layout. Uoverensstemmelser der mest skyldes, at vi ikke har en designmanual at følge og derfor ikke har defineret tilstrækkelige retningslinier. Opfølgning Jeg følger løbende op på layoutet og har bla. i kraft af udarbejdelsen af denne portfolio kunnet bruge tid på at kaste et ekstra kritisk blik på designlinien.

// 12

// H2 Morten Dam Orleman Thrane

Nr. 41 路 august 2013 路 www.angstforeningen.dk

ANGSTAVISEN

Tema:

Den skamfulde skam Skyldig og skamfuld 4

Videnskabelig unders酶gelse: Helbredsangst 12

Musik i stedet for medicin 9

Ny bestyrelse 18

// H2 Morten Dam Orleman Thrane