Gunnel Molén: Kejserens nye Fjedre

Kejserens nye Fjedre Kejserens nye Fjedre Kejserens nye Fjedre Kejserens nye Fjedre Kejserens nye Fjedre

Af Gunnel Molén

Så er det sket igen! Man har fundet en fjeret dino hvor fjerene ikke er bevaret!1

På forsiden af Nature fra 13. oktober 2005 kan man se en fremstilling af hvordan forskere og kunstnere forestiller sig den har set ud. Det er et billede af et hoved set forfra, fuldkomment dækket af de fjer som ikke er bevaret. Det lange næb er dog lidt mere faktabetonet da man har fundet fossiler af en usædvanlig lang næse sammen med et næsten komplet dino-skelet. Den er klassificeret som en dromæosaurus og har fået det videnskabelige navn Buitreraptor gonzalesorum. Den er fundet i Patagonien, på sydspidsen af Sydamerika, og er den første af sin slags fundet på den sydlige halvkugle.

Denne Buitreraptor havde vældigt lange arme, ganske lange ben, men selve kroppen var ikke så stor. Fra næse til halespids har den været ca. 1,5 meter.

Da så New Scientist rapporterer om fundet af Buitreraptor, får man ikke blot oplyst at den havde fjer, men også at den var ganske velforsynet med dem – dog med den lille hage ved det at der i de argentinske sedimenter ikke er bevaret så meget som én lille fjer.

Men »eftersom den ældst kendte dromæosaurus, Microraptor, havde fjer, drager forskerne den slutning at så havde Buitretraptor det også«. I Nature-artiklen hvor Buitreraptor beskrives, nævnes der dog intet om fjer i selve teksten. De er derimod til syne på en silhuet på en geologisk tidsskala, hos både Buitretaptor og en anden dinosaurus. Og så, som nævnt, på forsiden med et væsen med tydeligt fugle-udseende. Underligt nok har fuglene på samme billede ikke nogen fjer.

Surfer man igennem de ca. 1000 links der i skrivende stund findes på nettet der behandler denne nyopdagede dino, vil man finde meget der handler om fjer. National Geographic skriver fx at »fjer sjældent bevares som fossiler, og fossilerne af Buitreraptor viser ingen tegn på fjer. (Nu er fossiler af fuglefjer dog ikke så specielt ualmindelige!) Man henviser dog til en samtale med en af forfatterne til artiklen i Nature. I denne sammenligner professoren troen på at Buitretaptor har haft fjer, med Sagen kort

Hvis H. C. Andersen havde syntes at kejseren skulle have haft fjer på i stedet for ingenting, ville han nok have kaldt sit eventyr sådan, idet vi lige minder om at ordene fjer og fjeder er af samme rod eftersom man har brugt fuglefjedre før man opfandt metalfjedre. –Men denne artikel skal handle om eventyret om hvordan en lille dino blev til fem høns. Artiklen venligst overdraget fra Genesis og kan ses i sin svenske original i Genesis 1/2006.

troen på at et abeskelet har haft pels. Han mener at hvis man finder skelettet af en abe, ville man ikke forstille sig den som nøgen da man véd at aber har pels.

Det kan forekomme at være et noget søgt billede eftersom der nok ikke findes nogen af os der har set så mange dinoer med fjer, hvorimod vi kan fæste lid til vores viden om behårede aber.

Det er ikke første gang at de fjer som man har fremlagt som det mest interessante ved et fossilfund, slet ikke er fundet i virkeligheden. Forskerne har blot antaget at de har været der. Undertiden har man fundet fjer måske ikke så langt borte fra dinoen, men det har været usikkert hvor de egentligt stammer fra.

For en tid siden fandt man en dinosaurus i Kina som var begravet i vulkansk aske. Men trods det at skelettet var usædvanligt velbevaret, var der desværre intet spor af »de fjer som man mener har dækket kroppen«.2 Og hvad angår Microraptor, den dino som man påstår beviser at dinoer havde fjer, er fundene også her beskrevet i vendinger som »det ser ud som om der har været fjer«. Eller »fjerlignede konturer« som det lyder i beskrivelsen af Microraptor. Andre fugle-attributter beskrives som »kunne være til stede«. som at Microraptor kan have klatret i træer og at nogle dromæosaurier har muligvis haft rigtige fjer. (Ikke bare en slags protofjer eller forstadier til fjer som det som regel handler om når man spekulerer i befjerede dinoer.)

Hvad angår Buitreraptors påståede fjer er der sket det at en formodning som bygger på endnu en formodning, er forvandlet til sandhed. Det er desværre et fænomen som ses inden for mange områder, men som man inden for den videnskabelige verden burde være mere obs på. Er det virkelig sådan mange af de hypoteser som drøner rundt som veletablerede sandheder, er blevet til, og som er så lette at pille fra hinanden hvis man blot kikker dem lidt nøjere efter i sømmene?

Det får reverenter talt en til at tænke på H. C. Andersens kejser som man gennem talekunst forsøger at fremstille i tøj som reelt ikke er til. Og jo flere der istemmer lovprisningskoret, desto mere fantastisk males kejserens nye klæder frem for alles øjne.

Dermed være ikke sagt at de forskere som har manet billedet frem af en fjerklædt, fuglelignende dino, er lige så forslagne som skrædderne i eventyret. I de fleste tilfælde er forskere nok ikke lige de største spasmagere, men der kan jo være selvbedrag med i spillet.

Som vi har nævnt før, findes der også i dette tilfælde forskere som ikke kan »få øje på klæderne«, eller fjerene, som det drejer sig om i denne sammenhæng, eller forbindelsen til fuglene,

F F F F Figur 1 igur 1 igur 1 igur 1 igur 1

men som anbringer dem i en anden udviklingslinje3 . Men på trods af at disse forskere indimellem søger at hæve stemmen lige så klart som barnet i eventyret der gik mod både folkemængde og kejsermagt, drukner deres røster ofte i mængden. For højst lyder de røster som så gerne ser en fjerdragt – også dér hvor den ikke findes! Oversat fra svensk af .b

Kilder: Nature 2000, vol. 408, p. 705-708, og 2005, vol. 437 p. 1007-1011. New Scientist 2005, vol. 188, okt 15, p. 9. National Geographic.com.

Noter: 1 Overs.anm.: I skrivende stund oplyser Berlingske Viden om en hidtil ukendt dino fundet i Tyskland, alder o. 150 mio. år, på størrelse med en kylling, navngivet Juravenator. Og bemærk så følgende oplysning fra artiklen: “Det der undrer ved det nye fund, er at den ikke har fjer, hvilket [ellers] er normalt for denne art.” 2 Se Genesis 4/2004 og 2/2005 3 Se Genesis 3/2000 side 30, og 3/2005

Figur 1. Det ansete videnskabelige tidsskrift Nature har brugt en del plads på den »fjerprydede« dino, her på sin hjemmeside.

Ifølge New Scienist har dromæosaurierne været dinoer forsynet med fjer. De siges at nedstamme fra en fælles forfader med »fætteren« Archæopteryx, og de deltes op i forskellige slægtsgrene for over 150 mio. år siden. (Det nye fund, Buitreraptor, er dateret til 95 mio. år.) Men da de ældste fund af Archæopteryx dateres til 140 mio. år, må delingen være sket tidligere – om man nu lader evolutionsteorien og troen på en fælles forfader styre ræsonnementet. Og på trods af alle de fund som taler for at Archæopteryx er en vaskeægte fugl, figurerer den stadig som den navnkundigste fætter til dinoerne. Samtidig bliver dromæsaurus mere og mere fuglelignende når man fører den frem i de videnskabelige artikler. Og dette gælder uanset hvilke fund man gør, og uanset om de påståede fjer er bevaret eller ej.

Figur 2. Evolutionsforskerne lægger meget stor vægt på om det viser sig at dinoer virkelig har været forsynet med fjer eller ej, eftersom de dermed finder støtte for deres hypotese om at dinoerne har udviklet sig til fugle. For de skabelsestroende betyder det ikke noget særligt da der hverken i Biblen eller i naturen er noget som siger at en dino ikke kan have haft fjer – eller dun som man af og til foreslår. Måske er det nok lidt underligt at forestille sig et reptil med fjer, men man finder dog i dag endnu mærkeligere dyr lyslevende iblandt os: Vi kan bare tage Australiens

næbdyr som trods pels har visse krybdyragtige træk, og mest af alt ligner en blanding af forskellige dyr. Et pelsklædt pattedyr som lægger æg, men dier sine unger, har svømmehud mellem tæerne og en mund som mest af alt ligner et andenæb. Men uanset hvor mærkeligt dét man finder end må forekomme en, så bør der lægges størst vægt på at forskerne i deres publicering giver en nøjagtige beskrivelse af dét man rent faktisk har fundet –ikke hvad man håber på at finde, i et forsøg på at fremstille ens håb som sandhed. (Foto: Wikipedia, Stefan Kraft.)

Seneste nyt

»Fjeren kom før fuglen« I Berlingskes Viden, 2. april 2006, omtales en udstilling om fjer på Zoologisk Museum i København som Origo hellere må se nærmere på ved lejlighed.

I artiklen, skrevet af Gert C. Nielsen, finder vi følgende interessante citater: … I alt er der fundet 12 arter af dinosaurer med fjer. Alle i øvrigt i Kina. Men det betyder ikke at dinosaurer andre steder ikke har haft fjer på, men at udgravninger-ne i Kina indtil videre er de eneste steder hvor fossilerne har haft så gode betingelser at man kan se detaljer som fjer.

Det sidste her er ganske enkelt notorisk forkert: Archæopteryx er fundet i Tyskland netop med meget tydelige aftryk af fjer, så der findes intet som helst belæg for artiklens påstand om at man kun har fundet fjer i Kina.

Om fundet af fjer hedder det videre: Det man kan se, er nogle bræmmer som ligner hår, men i virkeligheden er hårlignende fjer …

Prøv selv at se på http://www.skewsme.com/microraptor.html

Især nærbillederne på http://research.amnh.org/vertpaleo/ dinobird.html er ret så interessante til en vurdering af om det er fjer med eller uden fane vi har med at gøre.

Så Gunnel Moléns artikel bekræftes også her i sin påstand om at formodning går hen og bliver til påvisning! Der findes faktisk ikke meget belæg for Berlingskes påstand om at »fjeren skulle være kommet før fuglen«.

Stamcelleforskning Stamcelleforskning Stamcelleforskning Stamcelleforskning Stamcelleforskning

Følg en diskussion herom i the New England Journal of Medicine på http://content.nejm.org/cgi/content/full/351/3/207 der starter sådan:

Ved første øjekast synes en statslig støtte til stamcelleforskning at være så selvfølgelige en ting at man ikke behøver diskutere det. Hvorfor skulle regeringen ikke støtte en lovende forskning der ville kunne hjælpe patienter med Parkinsons, Alzheimers, diabetes og skader på rygsøjlen? Kritikerne af stamcelleforskningen har to hovedindvendinger: Nogle mener at stamcelleforskningen trods sine gode formål er forkert fordi den indbefatter destruktion af embyoner; andre mener at selvom forskning på embryoner ikke i sig selv skulle være forkert, vil den alligevel åbne en ladeport til en totalt umenneskeliggjort praksis omfattende embryo-farme, klonede babyer, brug af sene fostre som reservedelslager og tingsliggørelse af det menneskelige liv.