Knud Aa. Back: Stor ståhej for ingenting

Af Knud Aa. Back

Så fik vi kort før påske præsenteret endnu et missing link. Det har selvfølgelig givet anledning til stor ståhej i medierne. De af os som en vant til at tage den slags jubelmeddelelser med et gran salt, har naturligvis et par nærgående spørgsmål til fundet:

1. Vil man i fuldt alvor påstå at begge led i følgende overskrift fra Nature er empirisk underbygget: A Devonian tetrapod-like fish and

the evolution of the tetrapod body plan? Beskrivelsen af fundet, med dens nok så interessante detaljer, er én ting, teoretiseringen over hvordan tretrapoders legemsstruktur har kunnet gennemgå en evolution, er noget ganske andet. Det første er noget som andre ved undersøgelser af fossilet kan konstatere om er en holdbar beskrivelse; det andet er darwinstisk teoretisering (tolkningerne kan være legio; og går det som med Archæopteryx (øglefuglen) vil der komme mange og lange modstridende forklaringer)! – Og nu vi er ved det empiriske: Er det kun mig der på illustrationen i Nature kun kan få øje på forben/brystfinner? Hvad med bagbenene? Det er nok ikke mindre kompliceret at få finner til at danne bagben! Hvilke finner forresten?!

2. Et ganske tilsvarende spørgsmål må stilles til den anden overskrift: The pectoral fin of Tiktaalik roseae and the origin of the tetrapod limb. At man kan konstatere at fisken Tiktaalik roseæ har en brystfinne med en knoglestruktur der er noget anderledes end nutidsfisk, er ikke samtidig en forklaring på hvordan lemmerne på de firfodede dyr er opstået af sig selv, kun styret af held og de rene tilfældigheder. Vi minder lige igen om at den naturalistiske materialisme ikke tillader nogen for form planlagt styring af evolutionen mod et højere mål. Hvordan forklarer man den programmeringsændring der skal til for at fisken får omstruktureret hele sin organisme, og den tilhørende omprogrammering af hjernen som skal styre de nye organer? Får man ikke en plausibel forklaring på det mikrobiologiske plan (på DNA-planet), er påstanden i bedste fald fri fantasi og mundsvejr. Så hvad er facts her, og hvad fiktion?

Man har sammenlignet overgangen fra én dyrerække til en anden med forskellen på en MS-DOSmaskine og så en Windows-baseret. Det er faktisk en udmærket sammenligning, for det er netop programmering vi har med at gøre, på det molekylære plan.

Vi er i en anden artikel i dette Origo inde på hvad vi vil stå med af muligheder “om hundrede år”. Det er nok ikke den rene utopi at tro at AI-forskningen kan være nået så langt at vi vil se robotter der kan både reparere gamle robotter og bygge nye! Med

andre ord, en dag vil det sikkert lykkes os at bygge en computer der selv kan bygge andre computere; og dermed lykkes det dem at efterligne Naturens evne til at lave selvreparerende, selvproducerende maskiner.

Men “om 100 år” – når alle har glemt hvem der først konstruerede en sådan computer/robot –hvem ved sine fulde fem vil da forestille sig at en sådan udvikling af avanceret ingeniørkunst er sket “af sig selv”?! Alle vil naturligvis være enige om: En sådan selvreparerende og selvreproducerende computer bliver ikke til af sig selv. Den er blevet til som resultat af et intelligent design!

Tilsvarende er det ganske enkelt ikke intellektuelt tilfredsstillende at skulle tvinges til at tro på at biologiske maskiner (OG fabrikker) skulle kunne blive til af sig selv.

Påstanden har ikke meget med videnskab at gøre. Det er nogle filosofisk-religiøse overspringshandlinger der vil noget, og som alene støtter sig på nogle forestillinger om naturen det i det lange løb vil være umulige at opretholde. Det véd vi ganske enkelt for meget om mikrobiologi til i dag!

Fra Maria Holzmanns forelæsning om Homeoboxgene und ihre Rolle in der Evolution und Entwicklung der Organismen (Homeoboxgenerne og deres rolle i evolutionen og udviklingen af organismerne), som kan findes på http://homepage.univie. ac.at/maria.holzmann/teach_books/vorlesung_2225.pdf, hedder det bl.a.:

Fra finner til ben: Evolution fra sarcopterygianerne til tretrapoderne

En tilpasning til livet på land kræver en ændring og forstærkning af begge bækken- og skulderled såvel som deres befæstningspunkter på hvirvelsøjlen. Skulderleddet, som hos sarcopterygianerne stadig er fast forbundet til kroppens skelet, er hos tetrapoderne løst herfra: Der er dannet en halshvirvelsøjle. Hvirvelsøjlen er forstærket og danner knogleforstærkninger, de såkaldte zygopofyser … Maria Holzmann, Department of Paleontology

Universität Wien, Althanstrasse 14, A-1090 Vienna, Austria

Se den franske anatomiside http://georges.dolisi. free.fr/Terminologie/Z/terminologie__ medicale_ zygo.htm for yderligere forklaring og illustration af bl.a. zygofyser.

Og videre hedder det i forelæsningen:

I Sarcopterygia findes et enkeltelement, stylopodium, som er forbundet med skulder- og bækkenleddet. Sarcopterygia har ingen strukturer som er homologe med tretrapodernes fingre. [Min kommentar: Dvs. der skal ikke blot flyttes rundt på knoglestrukturer, der skal også “opfindes” noget helt nyt, og hvordan kommer dét så fra, ud af den blå luft??!!]

Flere eksemplarer (også større antal) kan bestilles hos Henrik Friis, tlf.: 9927 2909, e-mail: abonnement@skabelse.dk - eller på ORIGO’s hjemmeside: www.skabelse.dk