Peter Øhrstrøm: „Nej“ til medicin fra transgene dyr

»Nej« til medicin fra transgene dyr »Nej« til medicin fra transgene dyr »Nej« til medicin fra transgene dyr »Nej« til medicin fra transgene dyr »Nej« til medicin fra transgene dyr

Af Peter Øhrstrøm

Det organ under EU, EMEA, som behandler ansøgninger om godkendelser af ny medicin, sagde den 23. februar 2006 »nej« til en ansøgning om produktion af et særligt menneskeligt protein, et vigtigt lægemiddel, i mælken fra transgene, klonede geder.

Disse geder er blevet til ved to typer af »manipulation«. For det første er det gen der koder for det ønskede protein, blevet overført fra et menneske til et én-cellet gedeembryon (gede-fosteranlæg). For det andet kan man – når man først har skabt en hun-ged med det menneskelige gen –skabe flere hun-geder med egenskaben ved hjælp af kloning, såkaldt kernetransplantation (»Dollymetoden«). På den måde får alle disse hun-geder den genetiske egenskab at deres mælk indeholder det pågældende lægemiddel. Man kan altså »malke« medicinholdig mælk fra gederne!

Mange organisationer verden over har advaret mod denne nye gen-teknik til medicinproduktion. For det første risikerer man at de transgene dyr overfører dyrevirus til mennesker, og det er ukendt hvilke risici det i virkeligheden indebærer. For det andet risikerer man at nogle af de transgene dyr slipper ud blandt andre geder hvor de parrer sig og derved giver anledning til at det menneskelige gen spredes blandt geder i almindelighed.

Det er oplagt at det er meget fundamentale skridt som den nye teknik indebærer. Derfor er det også klart at der har været stor opmærksomhed i forbindelse med denne første ansøgning på Sagen kort

Ved hjælp af manipulation med gener kan man nu fremstille geder der malker medicinholdig mælk. Hvor smart er det?

området. Der er på den baggrund efter min mening grund til at være tilfreds med, at EMEA åbenbart vil behandle denne type af sager med meget stor forsigtighed. Virksomheden har peget på at den nye produktionsmetode vil være langt billigere end den hidtidige, men kan den økonomiske gevinst faktisk retfærdiggøre at man løber de nævnte risici? Både sygdomsrisikoen og risikoen for spredning af genet i naturen bør give anledning til meget alvorlige overvejelser i forbindelse med teknikken.

Det er klart at det sidste ord ikke er sagt med afgørelsen i februar i EMEA. Der vil komme mange flere ansøgningen af denne type. Derfor er der brug for en grundlæggende debat om hvilke risici vi vil løbe i forbindelse med brug af transgene dyr, herunder risikoen for spredning af genetiske ændringer i naturen. Hertil kommer også det principielle etiske spørgsmål: Hvor langt har vi som mennesker ret til at ændre på vore medskabningers genetiske anlæg?

Mere om emnet kan findes på adressen: http://www.etiskraad.dk/sw1279.asp#516_8341