Fagbladet Billedkunstneren #4 2023 by Billedkunstnernes Forbund

Landskaber

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2023

BILLED NR4 KUNSTNEREN

Leder

Muligheden for at udtrykke sig kritisk er en hjørnesten i vores samfund

AF Marie Thams, forperson, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Som det vil være mange bekendt, sendte bestyrelsen for Billedkunstnernes Forbund i september et kritisk høringssvar til regeringens forslag om at kriminalisere utilbørlig behandling af genstande, der har væsentlig religiøs betydning for et trossamfund. Det var vi langt fra ene om, og det har fået regeringen til at fremsætte et mindre vidtgående forslag, der nu drejer sig om, at religiøse skrifter ikke gøres forbudt at afbrænde eller skænde i billedkunstværker såvel som film, operaer, teaterforestillinger, koncerter og performancekunst, hvis altså den ”utilbørlige behandling udgør en mindre del af et kunstnerisk værk.” Jeg vil gerne rose regeringen for at lytte, men samtidig må jeg sige, at det ikke er godt nok. Lovforslaget er stadig et indgreb mod ytringsfriheden, og som jeg har fået lejlighed til at sige til Politiken, så er det vores overbevisning, at der fortsat bliver rykket ved en hjørnesten i vores demokrati, og at religion kommer til at stå over kritik. Samtidig rejser der sig en række spørgsmål med det nye forslag: For eksempel; hvad betyder det, at den utilbørlige behandling gerne må udgøre en mindre del af et kunstnerisk værk? Hvordan måles det? Og når der nu står, at lovforslaget indskrænkes til kun at gælde utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning, taler vi så om de håndgribelige skrifter eller taler vi også om disse skrifters religiøse ord og sætninger? Det nye forslag tilbyder også ”udvidet beskyttelse af handlinger foretaget i kunstnerisk øjemed”. Kan det i virkeligheden ikke betyde, at det kunstnere siger og udtrykker, er mindre gyldigt end, hvad andre siger?

Og så til noget helt andet: Sparer du op til pension? Kender du dine muligheder? Forårets medlemsundersøgelse viste, at mange af BKF’s medlemmer sparer meget lidt op til deres alderdom. Vi ved jo, at vi som billedkunstnere ofte lever med små indkomster, hvor hverdagens udgifter må have førsteprioritet, og at der ikke altid er meget at lægge til side. Men gamle bliver vi, forhåbentlig, og selvom mange fortsat er kunstnerisk aktive efter pensionsalderen, så er det et faktum, at ikke bare krop og sind, men også indtægtsmuligheder udvikler sig igennem livet. I forhold til for eksempel selvstændige designere og arkitekter, der kan have mulighed for at sælge deres forretning eller brand videre, så er kunstnerens arbejde bundet personligt til kunstneren selv. Er man ikke i stand til at skabe nye værker eller deltage i projekter mv., så når det kunstneriske virke – og dermed indtægten – sin afslutning. Derfor er vi glade for, at vi har indgået en aftale med AkademikerPension. Aftalen er et vigtigt skridt mod mere fair pensionsmuligheder for kunstnere, og hvormed vi er lykkedes med at rykke lidt tættere på et bæredygtigt arbejds- og kunstnerliv. Det kan man læse lidt mere om bagest i dette blad, men først og fremmest på vores hjemmeside. Jeg håber I vil tjekke det ud. For nylig lancerede vi projektet Kunsten i klimaarbejdet, der skal kortlægge og formidle billedkunstens rolle og billedkunstneres kompetencer i den grønne omstilling. Det er et projekt, jeg har glædet mig meget til at sætte i gang, for jeg mener, at der ligger et kæmpepotentiale i både at inddrage kunsten i udviklingen af klimavenlige løsninger og at gøre klimaudfordringerne forståelige og vedkommende ikke bare for almindelige borgere, men også for myndigheder og beslutningstagere samt de private og offentlige fonde, der har mulighed for at sætte initiativer i gang på området. Projektet vil løbe i hvert fald hele det næste år, og jeg ser frem til at dele resultaterne med jer. Og endelig: Ved generalforsamlingen for en måned siden, blev jeg genvalgt som forperson. Det er en stor ære for mig at stå i spidsen for et så vigtigt forbund som BKF, og jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde i det nye år med bestyrelsen, sekretariatet og alle jer medlemmer om vores mærkesager.

6 DET STÅR MED BREDE BØGE Guldaldermalerierne viste ikke bare naturen, men de formede og påvirkede samtiden og gav en fælles forestilling om, hvordan Danmark så ud. 12 FRA INFERIØRT TIL INSPIRERENDE Da Søren Martinsen flyttede på landet, blev han til sin egen overraskelse landskabsmaler.

PÅ FORSIDEN Udsnit af Ivan Andersen, Terrængående, 125x174cm, 2023. Se hele billedet s. 22.

16 JEG HAR DET FAKTISK LIDT SVÆRT MED ORDET NATUR Næsten alle Allan Ottes landskabsmalerier er malet i byen, og han udfordrer gerne genrens romantiske forestillinger. 22 LANDSKABETS SKJULTE MØNSTRE Ivan Andersen går matematisk til værks og leder efter landskabets komposition i sine malerier.

4 Kunstnerens værksted 30 Bruger man kunst i sin markedsføring, skal man have tilladelse 32 Nyt medlem: Ellen Martine Heuser 34 Kurser 36 Kort nyt

Kunstnerens værksted

KUNSTNERENS VÆRKSTED

Gert Brask, aka Gert Brasque F. 1946

Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

I 1975 købte jeg mit lille drømmehus Villa Hygge, et lille længe-hus fra 1918. Der var nærmest tale om en forelskelse, og det var mit store ønske at ændre det gamle hus til et lille ’klunkeslot’. Mens det meste nu er indrettet i noget nær Belle Epoque-stil, er mit atelier blevet et mere praktisk værksted. Jeg begyndte med at nedbryde væggene på overetagen, så jeg fik ét stort rum. Stort er måske så meget sagt, for det er et forholdsvis beskedent aflangt rum under de lavloftede skrå vægge. Jeg fik plads til staffelier og arbejdsbord samt min grafikpresse (som jeg senere har afhændet). Desuden er der i dag indrettet et lille digitalt lydstudie i rummets ene ende, da jeg som gammel musiker også arbejder med musik og lyd, som jeg blandt andet indbygger i mine skulptur-objekter. På trods af atelierets beskedne størrelse har jeg igennem årene kunnet male forholdsvis store malerier her. De største formater har jeg dog ikke kunnet få ned ad overetagens to trapper, men jeg har ligefrem måttet hejse dem ned fra husets balkon. Ved store billedformater er der dog en anden måde at løse størrelsesproblemet på, da jeg er ret glad for at bryde billedfladen op og male triptykoner, tredelte billeder. At male to- eller tredelte billeder giver ganske spændende muligheder for at opbygge motivet, og så kan det hele skilles ad og samles nede. Foruden maleriet har jeg altid arbejdet tredimen-

sionelt med skulptur-objekter og installationer. I en periode brugte jeg meget at sprætte billedfladen op og indarbejde ansigter og figurer af stentøjs-ler, nedlagt i gips. Så ofte bliver der savet, hamret, boret, skruet og støbt i det lille atelier — i et kaotisk rod af alle mulige materialer — træ, metal, plastik, pap, stof, ler, gips. Når dette arbejde står på, kan det være vanskeligt at bevæge sig rundt mellem alle herlighederne. Jeg har i nogle år været fængslet af at opbygge løjerlige maskiner, som jeg forsyner med højttalere og digitale billedskærme. Det hele maler jeg brunt og patinerer, så det ligner rustent skrot fra en anden tid. Udover det egentlige kunstneriske arbejde fornøjer jeg mig med at bygge rammer til mine større billedformater — i eget fancy design med guldpatinerede profiler i siderne. Jeg sætter i det hele taget pris på håndværket i mit arbejde, og det hele foregår altså på de forholdsvis beskedne kvadratmeter. For tredive år siden ombyggede jeg husets garage til et lille hjemme-galleri, som siden er blevet udvidet to gange. I ét tilfælde måtte jeg engang bruge galleriet til arbejdet med en større installation, der blev udstillet på Kronborg Slot. Men det var også noget af et projekt. Det drejede sig om et stort antal moduler i træ og indfarvet plastikfolie, der i samlet stand havde en højde på fire meter og seks meter i længden. Besværligt med et lille atelier — nuvel, men jeg har altid foretrukket at leve sammen med mine billeder og mine andre kunstneriske

Kunstnerens værksted

projekter. Jeg nyder, at mit arbejde hænger sammen med mit daglige liv i huset, så kan jeg gå til og fra på alle tider af døgnet. Skønt jeg almindeligvis arbejder med min kunst i dagtimerne, er der ikke noget i vejen for, at jeg i en sen natte-

time — hvis der dukker en idé op — smutter ind i atelieret og laver et notat eller en rettelse. Det ville slet ikke passe til mit temperament ’at tage ud for at arbejde’ et sted borte fra dér, hvor jeg lever.

FOTO Privat

Kunstnerens værksted

Landskaber

FORESTILLINGER OM LANDSKAB

”Vi håber, at vi har startet en æstetisk diskussion; bæredygtighed og biodiversitet ser bare mere rodet ud.”

FOTO Gabriel MSDX

AF Steen Bruun Jensen

Således sagde billedkunstner Thomas Seest i forrige nummer af Fagbladet Billedkunstneren i forbindelse med hans og kollegaen Søren Loses huskunstnerophold i Guldborgsund Kommune, hvor de blandt andet havde som ambition at gøre kommunen lidt vildere. Som de sagde: ”Billedkunsten, især guldalderen, har været med til at skabe vores forventning til, hvordan naturen ser ud. Nu har vi et ansvar for at skabe et modbillede og vise, hvordan naturen også kan tage sig ud.” Tilsvarende har Andel Energi de seneste måneder kørt en kampagne med overskriften ’Det er tid til at ændre billedet på dansk idyl’,

fordi vindmølleprojekter har mødt massiv lokal modstand blandt andet ud fra et argument om, at de ødelægger det smukke danske landskab. Hvis det er sandt, at guldaldermaleriets idylliske landskaber har skabt en forestilling om, at naturen er noget, der skal være urørt og uforandret, og som obstruerer for en bæredygtig fremtid, påhviler der nutidens landskabsmalere et stort ansvar: Hvordan forvalter de det? Vi har spurgt tre af dem; Søren Martinsen, Allan Otte og Ivan Andersen. Men først har vi spurgt museumsdirektør Gertrud Oelsner fra Hirschsprungs Samling om, hvordan det kan være, at guldaldermaleriet i den grad har påvirket vores opfattelse af ikke bare det danske landskab, men også af det at være dansk.

Landskaber

Guldaldermalerierne viste ikke bare naturen, men de formede og påvirkede samtiden og gav en fælles forestilling om, hvordan Danmark så ud.

Det står med brede bøge

Landskaber

Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde. J.Th. Lundbye, 1847

AF Steen Bruun Jensen

Direktør for Hirschsprungs Samling Gertrud Oelsner har i sin bog og ph.d.-afhandling ’En fælles forestillet nation. Dansk landskabsmaleri 1807-1875’ undersøgt, hvordan 1800-tallets danske landskabsmaleri var med til at forme Danmark som nation. Landskabsmaleriet var en af de absolut væsentligste kunstgenrer i det meste af århundredet og har dermed givet os en god forståelse af, hvordan det danske landskab dengang tog sig ud, og hvordan det siden har forandret sig. Hvis man altså kan stole på, at billederne viser landskabet, som det rent faktisk har taget sig ud. Guldaldermalerne, som prægede perioden, følte sig nemlig ikke primært forpligtede på at male naturen, som den så ud, men snarere på hvordan den burde være: ”Det var en tid, hvor det var vigtigt at være sand mod Guds skaberværk. Det vil sige, at man som kunstner i en vis forstand er forpligtet til at fremstille den i overensstemmelse med, hvad der er det perfekte, idealbilledet eller grundbilledet, og så må man gerne udelade det, som i en eller anden forstand ikke lever op til idealet, i billederne,” siger Gertrud Oelsner.

Bøgetræsbilleder Gertrud Oelsner har kortlagt ikke mindre end 4198 landskabsmalerier, der blev udstillet i perioden på Charlottenborg, og kortlægningen viser, at det nordsjællandske landskab var det afgjort mest populære motiv blandt de danske guldaldermalere. En indlysende forklaring er, at det nordsjællandske landskab har været relativt let at komme til for tidens dominerende malere, men der er samtidig ikke tvivl om, at landskaber med bakke, dal, brede bøge og salten strand også har virket tiltrækkende — også hvor det lod sig finde i Jylland — og dermed er blevet billedet på 1800-tallets uspolerede landskab, selvom Danmarks natur var meget andet end det. ”Den tyske embedsmand J.G. Kohl kom til Danmark i 1846 for at undersøge, hvordan det stod til med den danske nationalitetsfølelse, og han besøgte blandt andet Kongernes Samling, der i dag hedder SMK: Han spørger: Lider alle danske malere af bøgetræssyge? Er alt virkelig grønt? Er det overhovedet malerisk? Og hvor er alle kolonierne henne? Han

konstaterer også, at der kun er ét billede af Jylland. I den forstand italesættes Jylland nærmest som en koloni. Så der er altså nogen, der anfægter bøgetræs-æstetikken. Og han havde i øvrigt helt ret, der var utrolig mange bøgetræsbilleder — fra Dyrehaven og op til Hellebæk,” siger Gertrud Oelsner.

å det tidspunkt undergår byerne også P en stor forandring; man skulle tro, at der også var lyst til at dokumentere det? ”Ja, det skulle man tro. Det er interessant, at landskabsmaleriet for alvor opnår stor gennemslagskraft i takt med, at byerne bliver store og etablerer sig. Måske fordi der er mange fra landet, der flytter ind til byerne, og ikke længere er i et nyttebetonet afhængighedsforhold til naturen; det var formentlig befordrende for, at naturen kunne betragtes som et landskab. Hvis man ikke er afhængig af, om det blæser, regner eller sner eller solen skinner, så kan man få øje på nye sider af naturen, og så kan den fremtræde som et landskabsmaleri for os. Vi æstetiserer den formentlig endnu mere, når vi bliver frigjort fra den,” siger hun.

Billeder påvirker ”I min afhandling har jeg arbejdet ud fra den forestilling, at billeder betyder noget, og at de gør noget ved os. Billederne repræsenterer ikke bare passivt noget, de har en kolossal udsigelseskraft, der former og påvirker os — ligesom sproget. Hvis man bliver præsenteret tilstrækkelig meget for den samme slags billeder og bestemte motiver, så bliver vi påvirket af det, og jeg tror bestemt, at det har en betydning, at man hele tiden ser, at Danmark er et bøgeskovsklædt land. Så glemmer man, at der er en helhed, og at der er en større diversitet, selvom der naturligvis også var andre påvirkninger end landskabsmaleriet,” siger hun.

en kan man regne med, at guldalderM malerierne har været almindelig kendte i den brede offentlighed? ”I perioden opstår en lang række tryk- og reproduktionsteknikker, der kommer billedkunsten til gode. Nogle kunstnere laver decideret nye værker til de her formater, og andre lader deres værker omsætte i xylografier og litografier og alt muligt andet. Der udkommer

Landskaber

en perlerække af bøger netop med landskabsmotiver fra hele Danmark. Og de er i sig selv sjove at studere, fordi der er forskellige opfattelser af, hvor meget der egentlig hører med til Danmark — af Danmarks geografiske og visuelle udstrækning,” siger hun. Gertrud Oelsner fremhæver, at guldaldermalerierne bliver til i en tid præget af store omvæltninger, der er med til at gøre Danmark til den stat, man kender i dag. ”Der er en nation building i gang på lige fod med en række andre europæiske lande. Der er flere forskellige nationsopfattelser, der gør sig gældende, og landets fysiske afgrænsninger ændrer sig i perioden. Her tror jeg bestemt, at landskabsmaleriet har haft en enorm stor betydning både her og andre steder,” siger hun.

Landskabsmaleriets relevans ”Kunstnerne har måske nok været grebet af en tidsånd, og det er da også en revolution, de står midt i. Danmark skifter styreform til demokrati, og selvom det ikke er demokrati, som vi kender det i dag, så kan det være svært at sætte sig ind i, hvor omvæltende det har været. Men der sker også det, at der er en helt ny samfundsklasse, som kommer til fadet politisk, økonomisk mm., og de har nogle andre præferencer for billedkunsten. Kongehuset og adelen havde en forkærlighed for historiemaleriet, mens den nye opstigende klasse spejler sig i nogle andre idealer, og jeg tror, at landskabsmaleriet også skal forstås i tidens nye socioøkonomiske virkelighed. Og så begynder man også at købe samtidskunst — i dag glemmer man, at det er samtidskunst, og ikke altid har været 200 år gammelt — og på det tidspunkt er det jo den nye dagsordensættende kunst,” siger Gertrud Oelsner. Den stærke æstetisering, der præger guldaldermalerierne, har måske været en medvirkende årsag til at landskabsmaleriet har været anset for at være gammeldags og har mistet sin status som dominerende genre indenfor maleriet i lange perioder. Men Gertrud Oelsner tror på, at det stadig har relevans og kan være et spejl for nutidens samfund, teknologi og klimamæssige udfordringer. ”Jeg synes, at der er nogen, der er gode til at udfordre traditionen og dens konventioner og giver et meget aktuelt og opdateret

Kæmpehøj på Brandsø. Studie. Dankvart Dreyer, 1842

billede af, hvad Danmark også er. Kunst har været rykket andre steder hen og har haft andre opgaver, men landskabsmaleriet er nok aldrig helt uaktuelt. Vi har brug for opdaterede billeder, som forholder sig til den billedvirkelighed, vi er i nu, og det er dejligt, at Lundbye og alle de andre kan få noget modspil. Det er klart, at landskabsmaleriet er ekstremt interessant i forhold til klimadagsordenen, men jeg skal ikke afgøre, hvad nutidens malere skal male, det vil jeg bare glæde mig til at se,” siger Gertrud Oelsner.

Gertrud Oelsner: En fælles forestillet nation — Dansk landskabsmaleri 1807-1875. Strandberg Publishing, 2022.

Landskaber

” Lider alle danske malere af bøgetræssyge? Er alt virkelig grønt? Er det overhovedet malerisk? Og hvor er alle kolonierne henne?”

Bøndergårde i Vejby. J.Th. Lundbye, 1843

Landskaber

Fra inferiørt til inspirerende Da Søren Martinsen flyttede på landet, blev han til sin egen overraskelse landskabsmaler.

Landskaber

AF Helle Fagralid

Da billedkunstner Søren Martinsen gik på Kunstakademiet i 1990’erne blev landskabsmaleriet betragtet som en lidt ’inferiør genre i samtidskunsten’, som han kalder det. Og da Søren Martinsen for næsten 20 år siden flyttede fra København og ud på landet, havde han umiddelbart heller ingen forventninger om, at det ville påvirke hans kunstneriske udtryk i den retning. Men mødet med naturen og landskabet set med egne øjne, i forskellige belysninger og i de forskellige årstider, gjorde, at han i dag gerne kalder sig landskabsmaler. Søren Martinsen fortæller: ”Det udviklede sig ret hurtigt til, at jeg begyndte at arbejde med store formater, der nærmest fungerer som tableauer,

som man kan føle, at man bliver suget ind i. Det var selvfølgelig udtryk for den oplevelse, jeg selv havde med at komme herud i naturen. Jeg brugte dem nærmest som en slags selvportrætter; en projicering af den stemning jeg selv oplevede i de her store landskaber.” ”Siden har mit arbejde med landskabsmaleri gennemgået en masse forskellige faser. Jeg bor stadig i de samme omgivelser, men mit fokus har ændret sig. Hvor jeg i starten mest var inspireret af at være omgivet af så meget natur, udviklede min tilgang sig til at blive mere analytisk i den forstand, at jeg reflekterede mere over, hvad et landskab overhovedet er og hvad det betyder.”

Land/Skab og Vådt/Tørt Kar. Det våde ler foran maleriet bliver udtørret under udstillingsperioden. Installation på udstillingen Dirt på Ringsted Galleriet 2023. FOTO Morten K. Jacobsen og Søren Martinsen

Landskaber

vorfor er landskabsmaleriet H relevant i dag? ”Det er relevant, fordi det er et klassisk motiv, der alligevel er meget alsidigt. Et landskab er jo det, man ser. Jeg begyndte at udvide ideen om, at landskabet kan være alt muligt, fordi det er formet af ens blik. Det er sjovt at se på de ældre landskabsmalerier både i forhold til, hvordan de er malet, og hvad de udtrykker. Landskabsmaleriet er en form for dokumentation. Det kan vise, hvordan vores verden ændrer sig. Vi er for eksempel gået fra, at det er mennesket, der har styret og overordnet sig naturen til, at det i fremtiden nok mere er naturen, der er bestemmende for menneskets skæbne. Jeg tror, det er vigtigt, at det bliver skildret kunstnerisk.”

vordan har du det så med vindmøller H i landskabet? ”Det er sjovt, for møller var jo et yndet motiv i ældre kunst og jeg har faktisk tit tænkt på, om jeg skulle male en vindmølle, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvordan. Rent politisk mener jeg, at man er nødt til at acceptere, at de er blevet en del af landskabet og at det forandrer sig i forhold til behovet for bæredygtig energi. Også selvom det støder øjet. Der er masser af muligheder for en positiv forandring, som modvægt til denne gene, for eksempel i form af en omlægning af landbruget til mindre agerbrug og mere skovbrug og vild natur.”

Genkendelige motiver vad er dit forhold til H guldaldermaleriet? ”Man forbinder som regel guldaldermaleriet med idyl og som et modsvar til, at landet var i krise. Kunstnerne var kaldet til at skulle skabe en glæde ved det nationale, og det projekt kan jeg slet ikke forbinde mig med. Men jeg genkender ind imellem nogle af guldaldermalernes tableauer fra min egen tilværelse på landet. Så selvom motiverne nok var udvalgte og redigerede, så malede de også bare, hvad de så. Naturen har bare forandret sig.” ”Det er interessant, at motiver som fælleder, overdrev og smålandbrug, som man forbinder med guldaldermaleriet, fremstår idylliske på en næsten kvalmende måde, men måske er det fordi, de altid bliver forbundet med det nationalromantiske. For når man ser på, hvordan naturen og landskabet ser ud nu med industrialiseret landbrug og monokultur, så virker motiverne fra dengang som noget positivt. Landskabet var mere varieret; der var fællesområder, hvor mennesket kunne deles om naturen, og der var en diversitet, som vi ikke ser længere. Måske er det på tide, at vi betragter guldaldermaleriet på en anden måde, for hvis vi lægger det nationale blik væk, så var vi faktisk tættere på naturen dengang.”

” Det psykologiske forbinder sig til den symbolistiske tradition, hvor landskaberne optræder sjælfulde og ildevarslende, og hvor der er en sitrende stemning uden, at der umiddelbart er noget narrativ.”

Landskaber

Det psykologiske aspekt ommer dine politiske holdninger til K udtryk i dine billeder? ”Jeg tror, at kunst altid på en eller anden måde er politisk, men jeg har ikke noget decideret politisk projekt med min kunst, det er mere på det private plan, at jeg er engageret. Jeg havde en periode, hvor jeg malede landskaber ud fra satellitbilleder af jorden, som viste vores ekstreme udnyttelse af naturen. Jeg har også lavet flere billeder, der skildrer det industrielle landbrug, så der ligger en indbygget kritik i det, jeg laver, men grundlæggende er jeg nok mere optaget af det psykologiske aspekt i mine landskabsmalerier.” vordan kommer det psykologiske H aspekt til udtryk? ”Jeg arbejder med mine billeder som en slags tomme eller øde tableauer i det brede 16:9 format, som vi kender fra film, og hvor der ikke optræder nogen mennesker. Jeg er ikke så vild med at forstyrre stemningen med en konkret historie om nogle personer. Ligesom en scenografi i teatret er tableauerne en skueplads for menneskets ageren, men man behøver ikke at se dem. Det psykologiske forbinder sig til den symbolistiske tradition, hvor landskaberne optræder sjælfulde og ildevarslende, og hvor der er en sitrende stemning uden, at der umiddelbart er noget narrativ. Jeg arbejder figurativt og med en vis genkendelighed, men bruger for eksempel ofte farver for at trække motivet i en mere ekstrem retning, så der skabes en forskydning af virkeligheden.”

r det ligesom, når du splitter dit landE skab op i mindre dele? ”Ja, du tænker nok på Brækket landskab (2011), som er direkte inspireret af David Hockney, der arbejder med store tableauer, som er sat sammen af mange mindre dele. Det billede skulle faktisk fungere som en nøgle til en diskussion om det nationale, altså dét vi opfatter som det særligt danske, på min udstilling Danskeren på Rønnebæksholm i 2012 og efterfølgende på Trapholt i 2013. Det sammensatte og fragmenterede landskab peger på vores mentale opfattelse af det danske landskab. Nok er det en helhed, men det er også sat sammen af mange forskellige dele, der minder om hinanden, men egentlig passer dårligt sammen.” Vil du fortsat male landskaber? ”Jeg har en fri tilgang til det, jeg maler. Jeg maler det, jeg ser, og landskaber kan jo være mange ting. Det kan også være et bylandskab, eller et industrielt landskab eller urskov, så jeg kalder gerne mig selv for landskabsmaler, men med en fri fortolkning.”

SØREN MARTINSEN F. 1966, LYNGBY Bor og arbejder i Glumsø ved Næstved. Uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, København, 1989-1995 samt Goldsmiths’ College, London 1993 -1994. Medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen. Medlem af Kunstnersamfundet. Er repræsenteret i samlingerne på bl.a. Trapholt, Statens Museum for Kunst. Statens Kunstfond og Ny Carlsberg Fondet. Har modtaget Akademiets Eckersberg Medaille 2014.

Landskaber

Jeg har det faktisk lidt svært med ordet natur

Landskaber

Allan Otte, Naturskildring (avlsarbejde). 117 x 175,5 cm. akryl på plade. 2018.

Næsten alle Allan Ottes landskabsmalerier er malet i byen, og han udfordrer gerne genrens romantiske forestillinger.

Turen gennem landskabet på vej til den lille by Glim nær Roskilde er som at køre igennem billedkunstner Allan Ottes landskabsmalerier. Brune pløjemarker, grøftekanter og rester af natur i et konstant mix med landbrugsmaskiner og andre tegn på den menneskelige civilisations tilstedeværelse. Allan Otte tager imod i sit atelier og fortæller, at hans forkærlighed for landskabsmaleriet opstod, da han startede på Kunstakademiet i 2001 og søgte efter et motiv-område, der kunne være hans eget. I forbindelse med et sommerferiejob på det lokale fjerkræslagteri i Nordjylland, hvor han hver morgen kørte gennem landskabet hjem til sine forældre, gik det så op for ham, at det selvfølgelig var ham, der skulle male netop dét landskab. Med en opvækst på en gård, hvor forældrene havde malkekøer, havde Allan Otte et godt kendskab til landbruget og den kultiverede natur og oplevede derfor, at han kunne bidrage med et nyt blik. Et blik der brød med guldalderens nationalromantik og bundede i ønsket om at vise verden, som den er. ”Det er tankevækkende, at det var først, da jeg genså landskabet efter, at jeg var flyttet til København og havde fået det så meget på afstand, at det blev indlysende, at dér var mit motiv.” ”Næsten alle mine landskabsmalerier er paradoksalt nok også lavet i byen; enten i atelieret på Kunstakademiet, i et atelier på Islands Brygge eller i vores lejlighed på Frederiksberg. Jeg har selvfølgelig spurgt mig selv om dét, at vi nu bor på landet, så gør, at jeg vil begynde at male by, men i første omgang giver det mening at male de omgivelser, der er lige her,” fortæller

Allan Otte og peger på et nyere maleri, der forestiller udsigten fra hækken og bærer titlen Planteværn ved daggry (triptykon).

Udfylder et tomrum Maleriet er skabt ud fra et fotografi taget en tidlig morgen ud over markerne, hvor en traktor, der var ude og sprøjte med pesticider kom direkte imod ham i solopgangen. Som i de fleste af Allan Ottes værker støder elementer fra det idylliske landskab her sammen med den tørre virkelighed, så forestillingen om det romantiske landskabsmaleri punkteres. På spørgsmålet om hvorfor han har en aversion overfor guldaldermaleriet, svarer Allan Otte: ”Jeg har svært ved at sluge den der sentimentalitet, der findes i guldaldermalerierne og den tilbageskuende opfattelse af, at alting var bedre i gamle dage. Hvis man kigger på den økonomiske, politiske og sociale tilstand i 1800-tallet, så var vi totalt på røven, så det stemmer ikke overens med det skønmaleri, der blev lavet. Jeg ved ikke, om det var en chokreaktion på alt det, der gik galt, at man forsøgte at tegne et billede af alt det, der kunne forbinde os. For mig giver naturalismen, realismen og socialrealismen sidst i 1800-tallet mere mening, fordi man forholder sig til den virkelighed, der er, i stedet for at prøve at bedøve sig selv med forestillinger. Men det undrer mig, at i de landskabsmalerier, der er lavet efter guldalderen, er landbrugsmaskinerne stort set fraværende. Der er masser af billeder fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor vi brugte trækdyr, men efter vi fik de små grå Ferguson-traktorer fra Marshall-hjælpen og for alvor blev et industrialiseret landbrugsland, kunne man

Landskaber

Planteværn ved daggry. (Triptykon). 2023. 70,7 x 212,1 cm. akryl på plade

godt have malet billeder med traktorer og mejetærskere i landskabet, men de billeder findes stort set ikke. Det er det tomrum, jeg forsøger at fylde ud. Så jeg har gjort en dyd ud af, at mine landskaber indeholder maskiner.”

vorfor tror du, at de er blevet H udeladt? ”Måske fordi man opfatter dem som noget uskønt, men jeg kan sagtens få øje på skønheden i dem. I mine billeder er det oftere de store brede landbrugsmaskiner, der definerer det panoramiske format end de åbne vidder og landskabet i sig selv.”

Alting er kultiveret Udover landbrugsmaskiner er vindmøller et gennemgående element i Allan Ottes landskabsmalerier. Han fortæller, at de fungerer som en signatur og er med til at placere et

værk i nutiden, som eksempelvis Vejen frem (2020), der forestiller en allé med stynede træer og kunne være malet for 200 år siden, hvis ikke det var for den lillebitte moderne vindmølle helt ude til venstre i billedet. Der er også gigantiske vindmøller, som er væltede eller brænder. Og en transport af en vindmøllevinge markerer igen det brede format og dækker nærmest for horisonten: ”Jeg har noget med at skjule horisonten som en form for guldalderprotest; der skal være noget, der forhindrer vores trang til at bevæge os mod den fjerne og uberørte natur,” fortæller Allan Otte.

vordan vil du beskrive dit forhold H til natur? ”Jeg har det faktisk lidt svært med ordet natur, for jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad vi opfatter som natur og slet ikke i et land som

Landskaber

Danmark, hvor vi har kultiveret alting. Hvis natur er forestillingen om det oprindelige, det uberørte, så kan jeg hilse og sige, at der ikke findes meget af det her. Jeg vil hellere kalde det omgivelser. Da Esben Lunde Larsen var miljøog fødevareminister, pissede han mange af ved at foreslå, at natur også kunne være en kornmark, fordi det var det for ham. Og det er måske også derfor, at jeg har haft det sjovt med at male billeder af køer, som jo er domesticerede dyr, for er de holdt op med at være natur, når de nu er blevet holdt som tamdyr i årtusinder? Jeg ved det ikke. Måske er de en hybrid.”

vilken rolle spiller mennesket i H dine malerier? ”Jeg har ikke noget stort behov for at vise menneskets fysiske tilstedeværelse. Mange af mine billeder er mennesketomme, og det understreger netop pointen, at selvom vi ikke

ser menneskerne, kan vi se det præg, vi har sat på landskabet. Jeg er optaget af at vise, at vi er et landbrugsland med opdyrkede marker og plantager, og at vi ser naturen som en ressource på godt og ondt.”

Indbygget åbenhed Flere af Allan Ottes værker hænger på offentlige institutioner som for eksempel gymnasier rundt omkring i landet og bliver ofte brugt i undervisningssammenhæng som oplæg til debat. På spørgsmålet om, hvorvidt han har en politisk hensigt med sine billeder, svarer han: ”Det synes jeg egentlig ikke, at jeg har. Jeg prøver i højere grad at lægge realiteterne frem, men med en indbygget åbenhed overfor, at de kan opfattes på forskellige måder. Jeg ved, at folk har en tilbøjelighed til at ville læse mine værker ind i en politisk kontekst, og det er jo interessant. Nogle bliver også forvirrede

Landskaber

over, at de ikke forstår, om de er politiske eller ej, og det ser jeg faktisk som en styrke. Tænk hvis de var entydige og politisk korrekte, det ville være forfærdeligt.” ”I nogle tilfælde kan mine billeder også aktivere folks fordomme, for eksempel Naturligst (2017), som forestiller en ko i en malkerobot. Da det blev udstillet, var der en, der udbrød, at han da var glad for, at han købte økologisk mælk. Men billedet kan lige så vel være fra et økologisk landbrug som et konventionelt. Jeg synes også, at mine billeder indeholder en vis portion humor. For eksempel valgte jeg titlen, fordi den hollandske malkerobotproducent markedsfører deres produkt til landmændene som værende den mest naturlige måde, køerne bliver malket på, fordi den følger koens eget mønster, og den frivilligt kan gå ind i maskinen, når den trænger til at blive malket. Men sådan et billede ville jo aldrig blive brugt i markedsføringen overfor os forbrugere af mejeriprodukter, der er det altid køer på grønt græs, så det er en pudsig og tankevækkende uoverensstemmelse i opfattelsen af naturlighed.”

ar du som kunstner et ansvar i forhold H til, hvordan du skildrer naturen? ”Man har vel et ansvar, så snart man udtrykker sig kunstnerisk. Det er klart, at alle de her spørgsmål om klima og økologi ligger implicit i billederne, men jeg har bare ikke nogen klar holdning til dem. Jeg vil gerne vise mangfoldighed i de danske omgivelser og skildre det oversete, det vi måske ikke bryder os om. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at læse mine billeder på.” vad synes du, at landskabsmaleriet H kan i dag? ”Landskabsmaleriet kan skildre verden, som den ser ud nu i dag. Samtidig bærer det jo hele maleriets historie i sig, så når jeg maler et landskab i dag, kan jeg ikke undgå, at det implicit forholder sig til traditionen inden for eksempelvis modernistisk landskabsmaleri og guldalderepoken. Og det giver mening at blive ved med at male, selvom maleriet er erklæret dødt adskillige gange, for verden forandrer sig hele tiden.”

Allan Otte, Vejen frem. 50 x 80 cm. akryl på plade. 2020.

Landskaber

ALLAN OTTE F. 1978, AARS. Bor og arbejder i Lejre. Uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, København, 2001-2007. Medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen. Han er tilknyttet Galleri Tom Christoffersen og er repræsenteret i samlingerne på ARKEN Museum for Samtidskunst, HEART — Herning Museum of Contemporary Art, Skive Museum, KUNSTEN Museum of Modern Art, Kunstmuseum Brandts. Fuglsang Kunstmuseum og Statens Kunstfond.

Landskaber

Ivan Andersen går matematisk til værks og leder efter landskabets komposition i sine malerier.

Ivan Andersen, Terrængående, 125x174cm, 2023

Landskabets skjulte mønstre

Landskaber

Billedkunstner Ivan Andersen er ikke meget for at blive kaldt landskabsmaler, selvom naturen og ikke mindst landskabets former spiller en gennemgående rolle i mange af hans malerier. I hans ører klinger ordet af en romantiseret tilgang, som kendes fra guldaldermalerne, der skildrede naturen på en både idealiseret og naturtro måde. For Ivan Andersen har interessen for at anvende landskabet som motiv derimod et matematisk afsæt og opstod som en form for modreaktion på tidligere arbejder, hvor fokus var på skildringer af arkitektur og den stringens, han dér fandt. Da han i 2014 fik en racercykel blev den medvirkende til vendepunktet i hans motivvalg: ”Det var først langt senere, at det slog mig, at de cykelture, og dét at jeg mødte naturen derigennem, sandsynligvis har påvirket mit udtryk. Racercyklen gjorde, at jeg bevægede mig væk fra byen og ud på landet. Her mødte jeg en masse natur og begyndte at lægge mærke til marker og skovbryn. I 2015 lavede jeg serien New Nordic Nature, hvor titlen er en satirisk kommentar til al den hype, der var omkring alt nordisk i den periode. Det er en serie på 10 landskabsmalerier, hvor jeg blandt andet arbejdede med at placere fuldstændig lige linjer i en natur som ellers er uregelret, så der opstod en form for matematik i motivet. Jeg havde — og har — ikke lyst til at skildre naturen én til én, men ser man motivet på afstand, er man ikke i tvivl om, hvad det forestiller.”

Ingen agenda Hvorfor er du optaget af naturen? ”Jeg er optaget af naturen i den forstand, at det handler om, hvad naturen kan generere af kompositioner. Jeg ser mig selv som en formel maler, så det handler også om sammensætningen af materialer og de spændinger, man kan skabe i en komposition. Jeg er også ret matematisk interesseret og optaget af mønstre og især mønstre, som ser ud som om, de er tilfældige, men ikke er det. Det der er spændende med naturen er, at den er uigennemskuelig i sin komposition; der er denne her tilsyneladende tilfældighed, som jo ikke er tilfældig, men som er for kompleks til, at vi kan forstå den. Jeg får noget forærende, som jeg ikke selv kunne have fundet på. Naturen er en form for energikilde, en inspiration.” ror du at landskabsmaleriet og naturmotiver kan T være med til at påvirke vores syn på naturen for eksempel i forhold til diskussionen om, hvorvidt vindmøller ødelægger landskabet? ”Jeg har overordnet ikke nogen politisk agenda. Mine egne værker handler om sig selv, men jeg tænker, at dét at vise naturens kompleksitet kan bidrage med noget. Og min manglende modstand overfor vindmølleparker kommer nok af, at jeg ikke har et naturskønt landskab omkring mig. Jeg synes også, at hvis man vil nogen vegne med den grønne omstilling, så må man også erkende, at det har en pris. Det er jo netop for at redde den natur, vi har tilbage. Jeg synes, at vi alle sammen har et ansvar for at bevare naturen. Men politisk kunst kan meget let blive belærende. Det er en svær balance at synliggøre noget uden en løftet pegefinger.” vad tænker du om den romantiske forestilling om H det danske landskab, som sandsynligvis har rod i guldaldermaleriet? ”Det er ikke noget, jeg tænker så meget over, udover at jeg selv gerne vil undgå det. Når folk taler om mine billeder som smukke, så mener de det jo godt, men jeg stræber ikke efter at lave smukke billeder, jeg vil gerne lave spændende billeder. Jeg kan godt lide, at mine billeder umiddelbart kan fremstå som abstrakte, men at man, hvis man bruger tid på dem, kan få øjnene op for noget genkendeligt.”

Mennesket stjæler billedet Hvorfor er der sjældent mennesker i dine billeder? ”Det er, fordi jeg ikke kan male mennesker. Og fordi selv en enkelt lille menneskelig figur i baggrunden altid vil trække fokus, og så kommer det pludselig til at handle om menneskets forhold til alt det udenom. Det er udtryk for det hierarki, der er i vores kultur, hvor mennesket er øverst, så kommer dyrene og dernæst naturen.”

Landskaber

Ivan Andersen, Kenyansk landbrug, 125 x 174 cm, 2023

Tager du stadig ud i naturen på din racercykel? ”Nej, jeg henter ofte mine motiver i fotografier, som jeg selv tager eller finder på nettet. Når jeg arbejder figurativt, handler det om at nedbryde billeddata. I et naturmotiv får jeg foræret nogle grundformer, hvor nogle kan oversættes til et relativt naturalistisk udtryk og andre bliver mere abstrakte. På den måde bliver det et puslespil, der består af brikker, som passer sammen, men ser ud som om, de kommer fra forskellige puslespil. Der opstår en forstyrrelse i billedet.” Ivan Andersen viser forskellige eksempler på nyere værker frem på sin computer. Et af dem, Kenyansk landbrug (2023) har karakter af et kludetæppe og er en abstraktion skabt ud fra et luftfoto fra Google-Maps. Et andet er baseret på et foto, han selv har taget på Ærø af en bakke bag Kunsthøjskolen, hvor der øverst står en mølle. På spørgsmålet om, hvorfor han i beskæringen af billedet har udeladt møllen, svarer han:

”Hvis møllen skulle med, ville jeg også få himlen med, og det er altid problematisk med himmelstykket, fordi det så tydeligt gør billedet til et landskab. Og hvis du ikke maler himlen blå, så betyder dét også noget. Uanset vil den som regel dele billedet vandret, og det kan næsten kun aflæses som et landskab. Du ved, som det ukrainske flag med den gule kornmark i bunden og den blå himmel foroven. Jeg kan godt lide, at der er et mysterie i mine billeder.” IVAN ANDERSEN F. 1968, TÅSTRUP. Bor og arbejder i København. Uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi 1999-2005. Modtager af Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat 2010. Tilknyttet Galleri Bo Bjerggaard. Samlinger: ARKEN Museum for Samtidskunst, Ishøj, Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg, Musée National d’Histoire et d’Art, Luxembourg, Ny Carlsbergfondet, København, Skive kunstmuseum, Nykredit,Jyske Bank.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

5% på lønkontoen. Hvordan kan det lade sig gøre?

Læs mere om dine fordele som medlem af Billed kunstnernes Forbund i en bank, du ejer: lsb.dk/bankfordele

Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele. Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 5%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker. Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af Billedkunstnernes Forbund særligt favorable vilkår. Lån & Spar er ejet af bl.a. Billedkunstnernes Forbund. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager. Giver det mening? Ring 3378 2000 – eller gå på lsb.dk/bankfordele og book et møde.

N MED YT LE TILBUMSD

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto Du er medlem af Billedkunstnernes Forbund og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 1,5%. Derefter er renten 2,5% på resten. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Rentesatserne er variable og gælder pr. 27. november 2023. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. Læs mere på www.lsb.dk/bankfordele

Kunstnermiljøer ART DRIVE, Kunstner Ragnhild Mays atelier. FOTO Jenny Sundby

Ny undersøgelse peger på behovet for kunstnermiljøer i de større byer

Kunstnermiljøer

AF Steen Bruun Jensen

De senere år har kunsten og kulturen været brugt som løftestang i byudviklingen, for eksempel i forbindelse med omdannelse af tidligere industriområder eller udvikling af nye bydele. Udstillinger, åbne atelierer og kulturevents har givet liv og kant til områder som Godsbanekvarteret i Aarhus og Refshaleøen i København. Her og mange andre steder, har kunstnermiljøer været med til at indfri de politiske visioner om at skabe mangfoldige, levende og blandede byer — men primært i de tidlige udviklingsfaser. Permanente kunstnermiljøer med kunstnerboliger og tilknyttede arbejdsfaciliteter er imidlertid et sjældent syn i storbyen i dag. De seneste i København blev opført i 1953, og

det er svært at komme ind i de få, eksisterende kunstnerboliger, ligesom det er svært at få adgang til gode atelierforhold. Samtidig er antallet af betalbare boliger i Danmarks store byer faldet markant. Derfor risikerer vi, at de kreative kunstnermiljøer forsvinder fra byerne — sammen med det liv og den identitet, de giver til et område. På den baggrund har Akademisk Arkitektforening, Foreningen Kunstnerboliger af 1873, UKK Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere, Billedkunstnernes Forbund og Bikubenfonden lavet forundersøgelsen ’Kunstnermiljøer — udviklingen af den blandede by’, som er udført af BARK Rådgivning og støttet af Bikubenfonden og Dreyers Fond.

Kunsten og kunstnere er med kreativitet og eksperimenter med til at skabe mangfoldighed og liv i byerne i Danmark. Men hvordan sikrer vi betalbare boliger og atelierer, så kunstnerne kan blive i storbyen? Det giver den nye undersøgelse ’Kunstnermiljøer — udviklingen af den blandede by’ et bud på i form af konkrete scenarier for fremtidens kunstnerboliger og fællesskaber.

Atelierhusene. BARK Rådgivning. FOTO BARK Rådgivning

Kunstnermiljøer

For BKF deltog bestyrelsesmedlem Hannibal Andersen i arbejdsgruppen: ”Som BKFs repræsentant i arbejdsgruppen har det været vigtigt for mig at forsøge at fastholde fokusset på, at huslejen skal være til at betale for kunstnere, der som bekendt generelt ligger i den lave ende indkomstmæssigt. Når man forestiller sig fremtidens kunstnerboliger, kan man hurtigt komme til at drømme sig væk til lækre luksuslejligheder med kæmpe atelier og højt til loftet, men det nytter ikke, hvis huslejen ligner dem, der ellers præger storbyerne — og især København. Selvfølgelig skal boligerne være rare at bo i og kvaliteten skal være ordentlig, men hvis ikke, de er til at betale, så kommer de til at stå tomme,” siger han.

Konkrete ønsker og modeller for fremtidens kunstnermiljøer Den nye forundersøgelse afdækker kunstnernes forskellige behov, deres ofte begrænsede økonomi samt den værdi, kunstnermiljøer kan bidrage med til et lokalområde. Indsigterne kobles med inspiration og viden

fra eksisterende kunstnermiljøer i Danmark og udland. Og på baggrund heraf præsenteres en række scenarier, der kan inspirere til udvikling, organisering og finansiering af nye kunstnermiljøer. Blandt andet opstiller undersøgelsen tre modeller for boliger med adgang til atelier samt mulige ejerskabsformer. Desuden ser den på muligheden for at etablere kunstnermiljøer i nogle af de byudviklingsområder i københavnsområdet, som allerede er under udvikling. ”Hvis man ønsker at skabe rum til kunstnere i de store byer, er det efter min mening derfor vigtigt, at man forholder sig skeptisk til markedsvilkårene, da det er de vilkår, der har skabt den situation, som vi står i nu. I rapporten kigger vi blandt andet på, hvordan boliger kan organiseres på andre vilkår via allerede eksisterende modeller, så selvom det er en kæmpe udfordring, vi står over, er den gode nyhed, at vi ikke behøver at opfinde den dybe tallerken endnu engang,” siger Hannibal Andersen. Behovet for at tænke i nye tiltag understreges af, at gennemsnitsindkomsten blandt

Bikubenfondens tidligere atelier. FOTO Natascha Thiara Rydvald

Kunstnermiljøer Atelierreol. FOTO BARK Rådgivning

billedkunstnere er 242.000 kr. om året før skat ifølge forundersøgelsen. 15 procent har en årsindkomst på under 100.000 kr. før skat, hvilket er under den danske fattigdomsgrænse. Desuden viser forundersøgelsen, at 29 procent af kunstnerne i dag bruger over 60 procent af deres disponible indkomst på udgifter til bolig og atelier.

Varierende behov over et livsforløb Forundersøgelsen viser også, at kunstnernes behov ændrer sig over en livstid både i forhold til boligens størrelse og de arbejdsmæssige faciliteter. Derfor er der behov for både små og større boliger, som enten er knyttet til private atelierer eller til fælles arbejdsområder og funktioner. ”Behovet for flere boliger og atelierer i de store byer, der matcher billedkunstneres behov og økonomi, er stort, og udviklingen skal vendes, for billedkunstnere er i højeste grad med til at skabe værdi og fællesskab i lokalområdet. Undersøgelsen her giver konkret viden og bud på mulige løsninger, som vil kunne åbne op for nye bolig- og arbejdsrum samt være til inspiration i den fortsatte udvikling i alle landets store byer,” siger Marie Thams, forperson for BKF.

Grundlag for dialog og videreudvikling Med forundersøgelsen i hånden håber partnerne bag at åbne op for en samtale om kunstnermiljøernes værdi for byen — og ikke mindst starte en dialog med politikere, ejendomsudviklere og investorer m.fl., der allerede arbejder

med at skabe blandende byer og bruger kunsten som et strategisk greb i udviklingen af nye områder. ”Hvis vi vil sikre en plads til kunstnere i fremtidens byer, er det nu, der skal handles, og håbet er, at vi med rapporten kan bidrage til netop det,” siger Hannibal Andersen.

Rapporten kan læses på → bkf.dk

Medlemssag

Bruger man kunst i sin markedsføring, skal man have tilladelse

FOTO Sidsel Slagtern, norsk kusine til Svend-Allan Sørensens svigerfar

AF Steen Bruun Jensen

”Sagen startede med, at min svigerfars norske kusine så en bil i Oslo med en affotografering af et værk af mig på siden,” siger billedkunstner Svend-Allan Sørensen. ”Hun ved godt, hvad jeg laver, så hun mente at kunne genkende det og sendte en mail, hvori hun spurgte, om det ikke var mit værk, og det kunne jeg jo bekræfte. Derfor skriver jeg til Peishuset, der er den butik, som ejer bilen, for at finde ud af, hvordan det hænger sammen, og de fortæller, at de har fået materialet fra et dansk pejsefirma, som jeg så tager kontakt til.” ”Her er deres marketingsansvarlige temmelig upfront, selvom jeg fortæller, det er ikke fordi, jeg er vred eller fortørnet, jeg beder bare om, at vi finder en løsning på det her.

Firmaet tager billeder af deres pejse i private hjem, som de bruger i deres markedsføring. Det er en eller anden influencer, der har købt mit billede, og der har det så hængt i baggrunden på et foto fra influencerens hjem — som man stadig kan se det på deres hjemmeside, og som også er brugt i kataloger, på SoMe og altså også blandt andet på stickers, der lander på Peishusets to biler i Oslo. Jeg har ikke noget imod, at private viser det på Instagram, men når det bliver brugt i markedsføring, skal jeg have penge for det.” ”Den marketingsansvarlige er ret konfrontatorisk, og spørger mig ’kan man så slet ikke tage billeder i private hjem?’. Og der kan jeg fortælle, at det må man godt, man skal bare have tilladelse til det. Jeg sender derfor en faktura, som får en knotten modtagelse, og som ikke bliver betalt. Så tager jeg fat i BKF’s jurist Klaus Pedersen, der kan skrive brevet med de rette juridiske vendinger, og allerede næste dag står der 19.722,- kroner på min konto for brug af mit billede på alle platforme. Så har de også rettighederne hele det næste år.” ”Jeg synes, at det er vigtigt, at vi sætter fokus på det her — flere af mine kolleger har oplevet det samme,” slutter Svend-Allan Sørensen.

Generalforsamling

Marie Thams blev genvalgt som forperson ved årets generalforsamling

Generalforsamlingen indledtes med en performance ved Barbara Amalie Skovmand Thomsen på après-Baschet klangskulptur Concordia FOTOS Nana Reimers

Statens Værksteder for Kunst på Christianshavn i København lagde rum til årets generalforsamling i Billedkunstnernes Forbund torsdag den 2. november. Forperson Marie Thams afgav beretning og fortalte om nogle af de aktiviteter, som bestyrelse og sekretariat har igangsat og været involveret i siden seneste generalforsamling, mens sekretariatsleder Klaus Pedersen præsenterede regnskab og det budget, som BKF skal arbejde med i det kommende år.

Begge dele godkendtes af de fremmødte medlemmer, der også genvalgte Marie Thams som forperson for de næste to år. Fem medlemmer forlader bestyrelsen, og 13 kandidater har meldt sig som kandidater til de ledige poster. Hvem der kommer i bestyrelsen afgøres ved en urafstemning blandt medlemmerne Resultatet af denne afstemning er i skrivende stund ukendt.

Medlemskab

NYT MEDLEM

Dokumentation af jordværket KENOTAPH (NORD) - MAUSOLEUM (MAIOR-MINOR) - QUADRAT (2022); 50 × 4110 × 1140 cm. Prøvemarken, Læsø AiR, oktober 2022. FOTO Per Villumsen / Torben Kjærsgaard Mikkelsen

Billedkunstnernes Forbund får heldigvis hele tiden mange nye medlemmer. På denne plads præsenterer Billedkunstneren et af dem. Denne gang møder vi:

Ellen Martine Heuser

Medlemskab

AF Steen Bruun Jensen

Hvor er du født og vokset op? Jeg er opvokset i henholdsvis Svendborg og København. Efter 14 år i Tyskland bor jeg nu i København igen.

Hvor har du taget din uddannelse?

Jeg er uddannet billedhugger og kunstteoretiker fra Hochschule für bildende Künste Hamburg og Academy of Fine Arts i Warszawa. Desuden deltog jeg i et postgraduate-program i Berlin, hvor jeg boede fra 2016 indtil for nylig. Her prægede opgaver som kurator, billedhugger for andre kunstnere og arkæologisk udgravningsassistent min kunstneriske praksis.

Hvorfor er du nu i Danmark? Beslutningen om at returnere til Danmark har strakt sig over længere tid. Jeg har været nysgerrig efter, hvordan det ville være at leve her igen. Eftersom det tyske kunstnermiljø har været mit udgangspunkt siden jeg blev uddannet, var jeg nervøs. Heldigvis fik jeg mulighed for at tage tilløb gennem arbejdsophold på Statens Værksteder for Kunst og Læsø AiR sidste år. I forbindelse med udførelsen af mit seneste værk forsvandt min sidste tøven. Det er et jordværk skabt som bidrag til det arkæologiske forskningsprojekt Anthropogenic Heathlands, som omhandler dannelsen af de store hedelandskaber i Nordeuropa. Hedelandskabet, der opstod efter den sidste istid, blev kultiveret af kvægdrivende samfund fra begyndelsen af bronzealderen. Det herved tiltagende agerbrug har netop dannet (nærings-)grundlag for de civilisationer, som vi endnu lever i rundt omkring i verden i dag. På en tilfældig onsdag i marts rejste jeg fra Berlin til Vestjylland for at møde en fårehyrde. Efter sigende kunne hun hjælpe mig med at finde en hede, jeg kunne fritlægge jordværket i. Den dag fik jeg ikke nogen tilladelse. Men før solen var gået ned, havde jeg lovet mig væk som fårehyrde i Vestjylland og tilbragte så sommeren i en hytte uden strøm, omgivet af får, gravhøje og indlandsklitter. På den sjette fuldmåne siden jeg mødte fårehyrden, fik jeg tilladelse til at grave i et stykke hede. Det hele lykkedes.

Hvordan vil du beskrive din kunstneriske praksis? Som billedhugger arbejder jeg med stedsspecifikke installationer, tegning, tekst og lyd. Jeg er optaget af, på baggrund af sproglige betegnelser, at omforme og præsentere

udvalgte sakrale arkitekturer, som har været med til at danne grundlag for det, vi betegner som ‘civilisation’. Det er vigtigt for mig at arbejde med hænderne og selv tage så mange skridt som muligt ved udførelsen af værkerne. Jeg er opslugt af at være i berøring med skulptur som fænomen - og ikke som vareliggjort objekt. Det er min motivation at berøre det spændingsfelt, jeg oplever, der er mellem samtidskunstens skulpturarbejde og oldtidens mindesmærker. Mødet med dette felt og udfoldelsen af dets potentiale i en samtidskontekst forsøger jeg at opnå igennem auditive interaktioner eller ved at udgrave specifikke former i jordens lag og historier. Det er min kunstneriske intention at forme monumentalitet med forgængelighed og skrøbelighed.

Hvorfor har du meldt dig ind i Billedkunstnernes Forbund? Jeg har meldt mig ind for at bidrage til det organiserede forbund, der støtter vores erhverv i Danmark, og for at have råd til at gå på den Hirschsprungske Samling ugentligt.

Dokumentation fra performance i udstillingen Not a civilization, but you, Kunstverein Göttingen 2022. FOTO Max Sand

BKF Efteruddannelse

BKF KURSER PÆDAGOGISK SEMINAR TID 11. og 12. januar 2024, begge dage kl. 10.30-15.30 Deltag i et pædagogisk seminar, der giver et overordnet indblik i unges udfordringer på de kunstneriske uddannelser, metoder til at skabe et godt studiemiljø og de individuelle relationer. Kurset henvender sig udelukkende til ansatte på akademierne og kunsthøjskolerne, hvor der er intensiv kunstundervisning af unge voksne. Selve kurset vil være i form af et seminar, hvor der efterfølgende vil være tid til sparring og samtaler indbyrdes. Kurset er et samarbejde mellem Det Fynske Kunstakademi, Billedkunstnernes Forbund og Vera — Skole for kunst og design.

UNDERVISER Anna Fjeldsted. EGENBETALING 1.500 kr. + Billetto (inkl. forplejning begge mødegange) TILMELDINGSFRIST 15. december 2023. Ved tilmelding bedes du sende et par linjer om hvad du håber at få ud af at deltage i seminaret på kmfp@bkf.dk.

ATELIERSAMTALER

HUSK at gøre brug af din mulighed for at få en ateliersamtale. 30 udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere står klar som sparringspartnere til din næste ateliersamtale. I ateliersamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum. Ateliersamtalerne kan bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller et projekt. Du bestemmer selv, hvor i processen du vil have sparring — det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen. Ateliersamtalen varer samlet 3 timer og afholdes løbende. Bemærk du kan højest have én årlig ateliersamtale. Du kan læse mere om ordningen på BKF’s hjemmeside under kurser. Hold i øvrigt øje med kursuskalenderen på BKF’s hjemmeside, der samler alle relevante kurser for professionelle billedkunstnere fra hele branchen over hele landet. Øvrige kursusrabataftaler kan også med fordel nævnes — alle kan ses her: → bkf.dk/medlemskab/kurser/flere-efteruddannelsesmuligheder

F.eks. giver BKF 25% rabat til BKF medlemmers deltagelse på Statens Værksteder for Kunst kurser i 2024. Tilbuddet gælder de første 30 tilmeldte på kurserne i 2024.

ANSØGNINGSTJEK TID 15. januar 2024, kl. 9.30-15.30 STED København Brug for hjælp til at skærpe din fonds- eller jobansøgning? Få individuel feedback på din ansøgning fra en erfaren kunstner eller kurator. En session varer 45 min. og der er kun jer to til stede. Ansøgningsmateriale skal sendes inden samtalen, og du bedes præcisere, hvad du ønsker at få feedback på, informere om og sende link til det sted, hvor ansøgningen skal sendes til. Medbring ansøgning.

UNDERVISER Stine Hebert EGENBETALING 120 kr. TILMEDLINGSFRIST 15. december 2023.

OPEN CALL: UDSMYKNING AF BKF’S CAMP PÅ KULTURMØDET MORS 2024 BKF inviterer billedkunstnere til at indsende idéer til en udsmykning af BKF’s stand på Kulturmødet Mors d. 22.-24. august 2024. BKF har siden 2015 deltaget på Kulturmødet Mors, der henover 48 timer diskuterer kunst og kultur i Nykøbing Mors. Igen i år vil BKF bruge vores stand til at skabe en spektakulær ramme for forskellige talks og samtaler om relevante kunstpolitiske emner. Der ønskes ideer til et kunstprojekt primært placeret uden på den container, der udgør BKF’s Camp på Kulturmødet Mors. Campen er placeret centralt på Kulturpladsen med stor synlighed.

BKF Efteruddannelse

Det kunstnerdrevne udstillingssted LOKALE stod i år for at udsmykke BKF’s Camp med værket ”Kulturens Gruppebillede”. FOTO Per Bille

OPEN CALL Det overordnede formål med projektet er at gøre billedkunsten synlig og skabe en æstetisk kontekst, hvor kunsten er tydeligt til stede i de kunstpolitiske talks og dialoger, der afholdes i campen. Samtidig er ideen at invitere billedkunstnere til at komme med forslag til, hvordan man kan skabe en kunstnerisk oplevelse, der sikrer, at den professionelle billedkunst forankres i endnu større grad på Kulturmødet og som forholder sig til den særlige kontekst som Kulturmødet Mors er. Værket skal installeres i dagene op til og stå klar om morgenen første dag af Kulturmødet Mors. Nedtagning af værket vil kunne foregå umiddelbart efter og senest ugen efter. Læs mere på bkf.dk

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursusog projektleder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

Nyt fra BKF’s sekretariat

Runde fødselsdage 25

Studerende Jonas Brøns-Piche 28/12 Studerende Veronika Nielsen 22/12 Studerende Augusta Wolffbrandt 10/01 Studerende Emilia Klint 13/01 Studerende Lucille Groos 10/02 Studerende Erik Hjørnevik 13/02 Billedkunstner Olga Liva Bruun 20/02 Studerende Skjold Rambow 24/02 Studerende Samuel Eliahu Saadon 27/02

Studerende Deniz Behzad Gül 14/12 Billedkunstner Sabine Wedege 25/12 Studerende Sofie Sjöö 23/01 Billedkunstner Olga Kristine Stage 03/02 Billedkunstner Nicolai Risbjerg Møller/Nielsen 14/02 Studerende Hedvig Tygstrup Greiffenberg 20/02 Studerende Anton Kai Lindemann Moesgaard 21/02 Billedkunstner Helle Kongstad Holm Petersen 23/02

Billedkunstner Matilde Duus 09/12 Fotografisk billedkunstner Julia Mejnertsen 25/12 Billedkunstner Rune Bering 31/01 Billedkunstner Julie Anne-Dorthe Brøndum Clifforth 17/02

Kunstner Tue Greenfort 09/12 Billedkunstner Ph.D Søren Dahlgaard 29/12 Billedkunstner Rasmus Danø 13/01 Billedkunstner Tommy Art 15/01 Billedkunstner Mia Sloth Møller 15/01 Billedkunstner Hugo Hopping 19/02 Billedkunstner Signe Klejs 28/02

Billedkunstner Maibritt Larsson 13/12 Billedkunstner Jette Mellgren 29/12 Billedkunstner Christina Capetillo 10/01 Billedkunstner Charlotte Krogh 15/01 Maler/Tekstilkunstner Beth Mohr 29/01 Billedkunstner Anja Margrethe Bache 13/02 Billedkunstner Tina Kallehave 18/02

Grafiker Eva Carstensen 19/02 Maler Mette Hannemann 22/02 Billedkunstner Signe Heinesen 24/02

Kunstfotograf Janne Klerk 05/12 Billedkunstner Ulla Gerd Christensen 15/12 Tekstil-/Billedkunstner Anne Bjørn 01/01 Billedhugger Poul Jepsen 25/01 Maler Villy Grønborg 31/01 Billedhugger Pernille Brethvad 01/02 Maler/Grafiker Gorm Spaabæk 08/02 Billedkunstner Aleksander Zbigniew Kosmala 24/02

Grafiker Ole Ahlberg 03/01 Maler Kirsten Juvik 04/01 Billedkunstner/Væver Anette Blæsbjerg Ørom 13/01 Maler Ruth Justesen 16/02 Billedkunstner Lis Gundlach/Sell 16/02 Maler Finn Richardt Jørgensen 25/02 Tekstilkunstner Birgit Daa Birkkjær 26/02

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER Studerende Anna Caroline Kristensen Billedkunstner Anne Sofie Skjold Møller Billedkunstner Annette Sjølund Studerende Asta Semrau Andersen Studerende Carla Rebecca Fahlén Tekstilkunstner Charlotte Østergaard Studerende Christian Munks Billedkunstner Christian Aagaard Ovesen Keramisk kunstner Clara Rudbeck Toksvig Billedkunstner Didde Borup Larsen Billedhugger Ellen Martine C. F. Heuser Billedhugger/maler Emma Sofie Rosendal Studerende Emma Vestergaard Kallan Billedkunstner Heidi Borg Studerende Johanne Fage-Larsen Billedkunstner Josefine Struckmann Pedersen Studerende Julia Grubb Billedkunstner Karl Eivind Jørgensen Studerende Laura Kreutzfeldt Kristensen Billedkunstner Lene Vidding Billedkunstner Nancy Munford Studerende Oliver Doré Kongstad Studerende Othilia Leth Billedkunstner Sarah McNulty Studerende Sine Brik Jensen Studerende Sylvester Vogelius Billedkunstner Tom Backe Rasmussen Billedkunstner Ulla Lundsgart Studerende Vibe Kilde

Billedhugger Kirsten Justesen 25/12 Maler Lene Adler Petersen 13/01 Maler Ingrid Villesen 25/02

DØDE

Maler Tove Hummel 22/02 Billedkunstner Eigil Bokelund 23/02

Maler Ole Halskov Hansen 07/01

100

Maler Else Korn 22/12 Maler Marie Torp 19/02 Kontakt BKFs sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

Billedkunstner & arkitekt Finn Gammelgård Jensen † april 2023 Maler & grafiker Kjeld Ulrich † september 2023 Grafiker & tegner Poul Skov Sørensen † oktober 2023

Ansøgningsfrister

LEGATBOLIGER / RESIDENCIES December: ansøgningsportalen åbner SIM Residency Reykjavijk → sim.is

20. FEBRUAR

Det Danske Institut i Athen → diathens.gr

1. FEBRUAR

Det Danske Institut i Rom → acdan.it

1. MARTS

Ræveskiftet Hornbæk → olehaslundskunstnerfond.dk/raeveskiftet

PROVENCE

Anne Gretes Hus i Provence overgår til private ejere fra 2024 og dermed råder BKF ikke længere over huset. Det vil fremover være muligt for tidligere fondsgæster at leje huset via de nye købere. Find mere information herom på BKF’s hjemmeside.

BKF’S TILGÆNGELIGHEDSPULJE Billedkunstnere med handicap har mulighed for at søge midler til assistenttimer i forbindelse med værkproduktion ansøgninger udstillingsforberedelser mv.

Det kan for eksempel være:

• En billedkunstner med ordblindhed der søger et mindre beløb til at kunne betale en tekstfaglig for assistance ifm. fondsansøgninger. • En billedkunstner med funktionsnedsættelse der søger til at kunne betale en assistents meddeltagelse på et residency eller researchrejse for eksempel i form af tilskud til rejse og ophold. • En billedkunstner med handicap der søger midler til en værkstedsassistent ifm. nye værkproduktioner og udstilling.

BKF’S UDVALG TIL FORDELING AF KULTURELLE MIDLER Udvalget yder støtte til følgende formål • Styrkelse af billedkunstnernes juridiske og økonomiske rettigheder • Advokat- og revisorbistand i sager der fagligt vedrører billedkunstnere • Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder nationalt og internationalt (f.eks. høringsmøder konferencer pjecer information om Copydans ophavsretslige arbejde etc.) • Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål som vedrører flere billedkunstnere • Støtte til sociale og kulturelle formål som vedrører billedkunstnere • Tiltag der fremmer og tilgodeser aktiviteter hvori rettighedshavere er engageret og som efter fondens skøn bør modtage støtte. Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/projekter/uddannelse og studierejser. Der anvendes ikke ansøgningsskemaer men ansøgninger skal være på max 4 sider og indeholde: • En begrundelse for ansøgningen • Et budget for både indtægter og udgifter (finansieringsplan) • Andre relevante oplysninger og eventuelle bilag Ansøgningen bedes sendt til → bkf@bkf.dk. Ansøgningsfrist den 1. marts 2024

STATENS KUNSTFOND: 10. JANUAR

— Opstart af nye udstillingsplatforme — Børn og unges møde med billedkunsten

1.FEBRUAR

Arbejdslegater for billedkunst

1. MARTS

— Huskunstnerordningen — Artist in Residence under huskunstnerordningen

1.APRIL

— Ophold via Statens Kunstfonds særlige residencyaftaler: Nuuk Seoul New York — Residency programmer i Danmark Mere info på → kunst.dk eller kontakt Statens Kunstfond på tlf. 33 95 42 00.

NORDISK KULTURKONTAKT: Nordisk kulturkontakt støtter nordisk samarbejde inden for kunst og kultur rejser residenser netværk mm. Find ansøgningsfrister i det nye år på → nordiskkulturkontakt.org

Beløbsstørrelse:

Der kan ansøges om kr. 2.000 – 6.000 pr. projekt.

Ansøgningsfrist:

4. gange årligt; 1.12 / 1.3 / 1.6/ 1.9

Ansøgning:

På BKF’s hjemmeside under kan du udfylde et ansøgningsskema. Skemaet indeholder en kortfattet ansøgning på max 200 ord der beskriver hvad der søges støtte til samt kort hvad dit handicap består af og om det er en lægelig diagnose.

LEGATER OG FONDE

BKF’s medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde ved at skrive til → stud@bkf.dk

Opslagstavle

OPEN CALLS Udstillingsstedet Sydhavn Station & ST:ART

Ansøgningsfrist: 12. december →bkf.dk/open-call-til-unge-kunstnere

Spire Festival 2024

Ansøgninsfrist: 11. december →bkf.dk/open-call-kunstnere-til-spirefestivalsprogram-2024

Klimakunst 2024 i Rebildcentret

Ansøgningsfrist: 15. Februar bkf.dk/open-call-klimakunst-2024-skulptur

BKF LAVER AFTALE MED AKADEMIKERPENSION

NYE ENTRÉAFTALER

Tilbuddet gælder alle medlemmer - uanset om man er fastansat, kontraktansat, selvstændig eller freelancer.

• Karen Blixen Museet • Jens Søndergaard Museum • Kunstbygningen i Vrå Vi arbejder løbende på at indgå nye entréaftaler. Find den fulde liste på BKF’s hjemmeside under medlemsfordele.

Som medlem af BKF har du nu mulighed for at spare op til pension og blive forsikret mod sygdom og ved dødsfald hos AkademikerPension. ”Det er rigtigt godt, at billedkunstnerne nu får en samlet pensionsløsning hos AkademikerPension. Aftalen betyder blandt andet, at kunstnere med få og svingende indkomster også kan spare op til pensionen

og benytte sig af de tilknyttede forsikringsordninger,” siger Klaus Pedersen, sekretariatsleder i Billedkunstnernes Forbund. Du kommer let i gang med at spare op til din pension hos AkademikerPension. Det eneste, du skal gøre, er at kontakte pensionskassen og beslutte dig for, om du kun ønsker en pensionsopsparing eller også ønsker at være dækket af forsikringer. Ved en ren pensionsopsparing kan du selv bestemme præcis, hvor meget du ønsker at spare op hver måned. Vil du have forsikringer oveni, kræver det, at du som minimum indbetaler 1.000 kroner om måneden (efter skattefradrag). Læs meget mere om medlemsfordele på → bkf.dk

Kolofon

FERIELUKKET I SEKRETARIATET Kontoret i Vingårdstræde holder lukket i perioden 21. december – 8. januar begge dage inkl. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

BRUG IKKE GAMLE GIROKORT, NÅR DU INDBETALER DIT KONTINGENT Vi har problemer med at se, hvem der har betalt, hvis du bruger et gammelt girokort eller har glemt at opdatere informationerne i din Netbank.

REDAKTØR Steen Bruun Jensen sbj@bkf.dk BKF’S REDAKTIONSUDVALG Marie Thams, Mette Kit Jensen, Hannibal Andersen, Søren Hüttel, Jóhan Martin Christiansen og Lars Worm DEADLINE Billedkunstneren nr. 1, 2024 8. februar 2024 ANNONCER Billedkunstnernes Forbund ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596 TRYK BUCHS A/S DESIGN OG LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke

BKF’S BESTYRELSE 2023 FORPERSON/BILLEDKUNSTNER Marie Thams BILLEDKUNSTNER Ditte Knus Tønnesen BILLEDKUNSTNER Jóhan Martin Christiansen BILLEDKUNSTNER Lars Worm Thomsen BILLED- OG LYDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Mette Kit Jensen BILLEDKUNSTNER Søren Hüttel STUDERENDE Agnes Schyberg BILLEDKUNSTNER Ditte Lyngkær Pedersen BKF’S REGIONER 2023 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDKUNSTNER Lone Vivian Petersen KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND NORDJYLLAND/ BILLEDKUNSTNER OG FOTOGRAF Rikke Ehlers Nilsson NORDSJÆLLAND/BILLEDKUNSTNER Gert Brask STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha SYDJYLLAND/MALER Nils Vollertsen

UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th. 1070 København K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Annarosa Krøyer Holm (på barsel) KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Steen Bruun Jensen KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen REGNSKAB Michaels Skands STUDENTERMEDHJÆLPERE Maria Bendixen, Augusta Carøe og Clara Sidor

AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K

ID-NR. 46798