Fagbladet Billedkunstneren #1 2013

Page 1

Billed kunst neren Fagblad for Billedkunstnernes Forbund   nr.  1 marts 2013

Tema: Billedkunstens synlighed Læs også om: Vision for kunstnerisk kraftcenter på Gl. Dok, billedkunstneriske projekter på Godsbanen og nye møder mellem billedkunstnere og borgere i Tingbjerg.


Billedkunstneren nr. 1

2

2013

Leder  Af Bjarne W. Sørensen, formand, Billedkunstnernes Forbund

Sats på billedkunsten! Regeringen lancerede i februar en vækstplan for kreative kaleudlejere, transportfirmaer, butikker med malerartikerhverv og design. ›De kreative erhverv har et stort vækstler, kunstformidlere, de ansatte på museerne og kunsthalpotentiale‹ hedder det i oplægget, der kan læses som kullerne, bogtrykkere osv. turpolitik søsat som erhvervspolitik. Danske politikere kunne se til i Finland: Her Og det kan i sig selv være godt – hvis det virhar politikerne erkendt, at billedkunsten må »Billedkunst er ker. Vækstplanen rummer en række initiatistyrkes, hvis man vil skabe vækst i de kreative ver, som er målrettet virksomheder i de kre- grundforskning erhverv. Derfor har de finske politikere satset ative erhverv. Og de kreative erhverv består for de kreative på at forbedre professionelle billedkunstneifølge vækstplanen af i alt 11 brancher: Arkire arbejdsvilkår, bl.a. i form af flere udsmykerhverv« tektur, bøger og presse, design, film og video, ningsprojekter i det offentlige byggeri, gode indholdsproduktion og computere, kunst og legatmuligheder og tidssvarende sociale sikkunsthåndværk, musik, mode og beklædning, møbler og ringsordninger for kunstnere, der ofte er frie fugle på arinteriør, radio og tv samt reklame. bejdsmarkedet og både har projektansættelser og driver Billedkunst nævnes ikke i denne oversigt, og det er et selvstændig enkeltmandsvirksomhed. stort problem.

Kunst skaber job Politikerne går galt i byen, hvis de tror, at det er tilstrækkeligt udelukkende at styrke de kommercielle potentialer i de kreative erhverv. Det er fra billedkunsten, at mange af de formmæssige og konceptuelle eksperimenter kommer, som siden tages op af design, mode, computerspil og arkitektur. Derfor er politikerne nødt til også at tænke selve grundlaget for de kreative erhverv – nemlig billedkunsten - ind i den politiske satsning. Billedkunst fungerer som grundforskning for de kreative erhverv, og er som sådan en faglig forudsætning for de erhverv, som politikerne er enige om, at Danmark skal leve af i fremtiden. Desuden skaber billedkunstnere arbejde for mange andre – gallerister, rammemagere, glarmestre, lo-

Spirende erkendelse

Men måske er billedkunstnere ikke helt glemt i vækstplanen – i hvert fald nævnes et sted ›selvstændigt udøvende kunstnere‹ som et satsningsområde indenfor ’kunst og kunsthåndværk’. Hvad det betyder i form af reelle tiltag er dog endnu uvist. Men vi håber, at det er udtryk for, at der trods alt er en spirende politisk erkendelse af billedkunstnernes centrale rolle i den kreative økonomi. Vi skal derfor opfordre kulturminister Marianne Jelved til at udarbejde en vækstplan for billedkunsten i stil med den, musiklivet fik sidste år. Målet er at give hele billedkunstområdet et tiltrængt løft. Og et nødvendigt forarbejde til et sådant initiativ er at kortlægge de økonomiske vilkår i kunstlivet.


Billedkunstneren nr. 1

2013

3

»85.000 ser en superliga kamp på tv, mens 142.000 så den store Olafur Eliasson udstilling på Aros. Hvorfor fylder kunst ikke lige så meget som sport i medierne?« Billedkunstner Anna Bak. Læs mere s. 4

»Vil kunsten ud   over kanten?«

Kunsten går nye veje   i medierne

Kunstnerisk kraftcenter på tegnebrættet

Interview med billedkunstnerne

Kunsten er reduceret til pause­

Skal erhvervs- eller kunst­livet,

Jens Galschiøt og Anna Bak.

klovn i aviserne, hvor den må

være nye naboer til Statens

nøjes med korte anmeldelser

Værksteder for Kunst (SVK) i

og eventnoter. Hvis det skal

2016? Værkstedernes direktør

»En umiddelbar   aha oplevelse«

ændres, må både medier og

Frederik Hardvendel har en

kunstnere åbne deres rum for

vision om det sidste og håber at

Interview med billed­kunstnerne

hinanden, lyder det fra avis­folk

få kunstnerne med

Jobim Jochimsen og

og medieforskere.

på idéen.

Rasmus Danø.

Læs mere s. 14

Læs mere s. 22

Læs mere s. 9

Plus

Interview med billedkunstnerne

En voldsom tur   til Tingbjerg

Billedkunst i det offentlige

Bruno Kjær og Anne Lildholdt Jensen.

Kan kunsten gøre en positiv

bevågenhed. Flere nye projekter

forskel i udsatte boligområder?

i støbeskeen.

Reportage fra evaluerings­-

Tryk: Prinfo Hobro Deadline, Billedkunstneren nr. 2 2013: 8. maj Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 47 74 27 42 info@mediaspace.dk www.mediaspace.dk Abonnement på Billedkunst­ neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser. Billedkunstneren er støttet af Statens Kunstråds Billed­ kunstudvalg

Projekterne pibler frem   på Godsbanen

»Grav et spadestik dybere«

Læs mere s. 12

bkf@bkf.dk www.bkf.dk Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk

Tema: Billedkunstens synlighed

Læs mere s. 4

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th. 1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15

rum har centerlederens særlige

Læs mere s. 23

møde om kunstfestivalen Visit Tingbjerg.   Læs mere s. 20

Kort nyt Presseklip Nyt fra BKFs sekretariat Opslagstavlen Aktuelle ansøgningsfrister Aktuelt på udstillingsscenen   Læs mere s. 24-31

På forsiden | Billedkunsten er ikke synlig nok! Sådan lød det fra ca. 100 BKF’ere, der deltog i en debatworkshop på forbundets seneste generalforsamling. Men synlighed er mange ting – lige fra udstillingsmuligheder, til kunstens plads i uddannelserne, i medierne og i den offentlige debat. På de næste sider fortsætter vi den kollegiale samtale om kunstens synlighed eller manglen på samme. Læs med, når billedkunstnere, avisfolk og medieforskere stiller skarpt på, hvordan kunsten kommunikerer – og kommer med bud på, hvordan vi ikke kun får mere, men også bedre kunstformidling. Blandt kunstnerne er Simone Aaberg Kærn, der arbejder strategisk med kommunikationen af sin kunst. Simone Aaberg Kærn & Magnus Bejmar: Micro-Global Performance #1 (Open Sky), 2002. Forsidefoto: Galleri Asbæk/Simone Aaberg Kærn. Læs mere s. 14.

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. BKFs redaktionsudvalg 2012 Anders Werdelin, billedkunstner Ida Ferdinand, maler Bjarne W. Sørensen, grafiker og maler Marianne Jørgensen, billedkunstner Signe Vad, billedkunstner Layout Åse Eg: aase@hos-eg.dk


Billedkunstneren nr. 1

4

2013

»Vil kunsten ud over rampen?«  Af Miriam Katz

Han bruger massemedierne strategisk i sine kunst­happenings og er først tilfreds, når hans arbejde formidles til hundredetusinder af mennesker. Hun er glad, hvis hendes udstillinger får en kvalificeret anmeldelse på avisens kultursider. Jens Galschiøt og Anna Bak er vidt forskellige billedkunstnere med vidt forskellige syn på, hvor bredt kunsten skal kommunikere.

Vi mødes i det, man måske kan kalde »Galschiøt Land« – fra Galshiøts Hungermarch-projekt står og fryser side om side det 8.000 m2 store værkstedsområde lidt uden for Odenmed et par tonstunge Svinehundeskulpturer og andre værker, se, hvor den 58-årige billedhugger og tidligere smed fra skabt både af kunstneren selv og af hans tilrejsende kolleger Lindø Værftet gennem de sidste 30 år har opfra nær og fjern. bygget sit hovedkvarter. Herfra tilrettelæg- »Det er ikke godt »Jeg ejer det hele her – også et par af ejendomger han sine kunsthappenings i hele verden, mene i nabolaget. Man kan sige, at jeg både er for kunstnere at så det er ikke bare for syns skyld, at urene i bolighaj og kapitalist, jeg har i hvert fald skabt være afhængige mine egne pengestrømme,« fortæller Jens Galkontoret viser, hvad klokken er i henholdsaf at skulle lave schiøt og konstaterer selv, at det måske kan virvis Mexico City, New York og Hong Kong. Dér ude har Jens Galschiøt løbende åbninger, noget, som plea- ke sært, når man kender hans baggrund som samarbejdsprojekter og udstillinger, som han venstreradikal aktivist med rod i fagbevægelsen. ser publikum« holder snor i sammen med sine 15 medarbej»Men det er nødvendigt, hvis man vil skabe dere i bygningen på Banevænget 22, der udover noget nyt og vil nå ud med sit arbejde, at man værksteder også rummer kontorer, butik, galleri, bronzestøstår helt frit og er økonomisk uafhængig. Jeg har fx aldrig beri, konferencesal, tv-produktionsstudier – og udenfor: En modtaget en krone i kunststøtte. Dem, der sidder i støtteskulpturpark, hvor en flok høje, afmagrede bronzeskikkelser udvalgene, har aldrig villet tildele mig penge, så jeg har for længst opgivet at søge i de statslige puljer. Mine indtægter kommer fra salg af værker og fra private sponsorer og fonde, der ønsker at støtte mine projekter,« siger han, idet han hjemTema: Billedkunstens synlighed mevant gelejder os igennem værkstedets mylder af redskaber og rekvisitter. Billedkunsten er ikke synlig nok! Sådan lød det fra de omkring 100 Vi zigzagger – og vi, det er udover Billedkunstneren også GalBKF’ere, der deltog i en debatworkshop på forbundets seneste schiøts yngre kollega, 27-årige Anna Bak – ind mellem bunker generalforsamling. Men synlighed er mange ting — lige fra udstilaf afrevne plasticlemmer fra mannequindukker, voksmodellingsmuligheder, til kunstens plads i uddannelserne, i medierne og i ler af koraner og bibler, afstøbninger af HC Andersens karakden offentlige debat. På de næste sider fortsætter vi den kollegiale teristiske høgenæse-kontrafej og en enkelt svævende, udstopsamtale om kunstens synlighed eller manglen på samme. Læs med pet ko, der hænger i en snor fra loftet. her, når seks BKF’ere med hver deres indfaldsvinkel til emnet stiller Værkstedet ligner en krydsning mellem et hurlumhejhus i skarpt på, hvordan kunsten kommunikerer — og kommer med bud på, hvordan vi ikke kun får mere, men også bedre kunstformidling. noir og klassisk kunstnersmedje i storskala. Men bag det kreative kaos snurrer en effektiv kommunikationsmaskine. I snit


Billedkunstneren nr. 1

2013

5

figurerer Galschiøt og hans arbejde i to artikler om dagen, hver dag året rundt, i danske aviser og blade. Dertil kommer de udenlandske og elektroniske mediers omtale af hans virke, der kredser om samtidens tungeste politiske spørgsmål: Globaliseringens pris, klimatruslen, undertrykkelse og religiøs fundamentalisme.

På forsiden Man fornærmer næppe kunstneren selv, når man konstaterer, at det har været småt med anerkendelse af hans kunst fra de etablerede kunstinstitutioner. Til gengæld er Galschiøts arbejde i høj kurs hos mange andre. Fx hos de udsatte grupper og folkelige bevægelser, hvis sag han taler. Og hos det store publikum, han når med sine happenings og skulpturer i det offentlige rum, både herhjemme og i udlandet. Som få andre danske billedkunstnere formår Galschiøt nemlig at ramme plet, når han sigter mod at få sin kunst sat på massemediernes dagsorden.

Allerede i 1997, da Galschiøts første Skamstøtte skulptur blev indviet i forbindelse med Hong Kongs indlemning i Kina, bragte CNN således i et loop på ca. 15 indslag over flere døgn historien om den danske kunstner og hans Skamstøtte, der skulle minde om Kinas massakre på Tiananmen pladsen. Og i dag går der som nævnt ikke en dag, uden at den tidligere fagforeningsformand for smedelærlingene på Lindøværftet og hans kunst optræder i medierne. Men det sker vel at mærke oftest på nyheds- og debatsiderne, ikke i kultursektionerne. »Avisernes kulturspalter er forholdsvis uinteressante for mig. Stort set ingen læser dem. Forsiden af Politikens kultursektion kan gå an, men ligeså snart du kommer ind på s. 3 har du tabt læserne. Hvem interesserer sig for det, der står på kultursiderne? Hvis man vil ud over rampen, skal man sigte bredere,« siger Jens Galschiøt, da vi får bænket os med en kop værkstedskaffe i det åbne kontorlokale, hvor travle assistenter summer over dagens opgaver ved deres computere. »Jeg er sluppet væk fra kulturdelen og over i nyhedsspalterne. Der vil jeg helst være, for jeg vil gerne bruges. Hvis man virkelig vil kommunikere med sin kunst, skal man buldre igennem. Det duer ikke at kommunikere med fire mand på et lokum. Massekommunikation foregår fx på The Guardians forside og i lokalpressen – og så på tv selvfølgelig,« siger Galschiøt, der da også derfor selv sørger for at dokumentere sine kunsthappenings i levende billeder, som derefter tilbydes lokale tv-stationer i de lande, han arbejder i.

Anna Bak: Hytten i skoven. Genbrugt træ fra ca. 100 euro-paller. Permanent skulptur, udstillingsprojektet Skovsnogen, 2012.

Den gode historie Selvom massekommunikation naturligvis ikke er relevant for alle typer kunstnere, så ønsker de, der arbejder i traditionelle udstillingssammenhænge, vel også at nå ud til så mange som muligt. Eller? Anna Bak tilhører en helt anden generation og et helt andet kunstnerisk miljø end Jens Galschiøt. Hun tog afgang fra Det Fynske Kunstakademi i sommers og har siden haft travlt med at udstille sine tegninger, skulpturer og installationer, som hun forholdsvis laver i træ, læder og andre naturmaterialer. Hun blev udvalgt sammen med syv yngre europæiske kunstnere til at deltage i udstillingen EXTRACT i Kunstforeningen Gl. Strand og har efterfølgende bl.a. nået at udstille på Vestjyllands Kunstpavillon og skabt en permanent land-art skulptur til udstillingsprojektet Skovsnogen mellem Herning og Sdr. Omme. Er massekommunikation vigtigt for kunsten, Anna? Anna Bak: »Det kommer an på hvad man vil. For mig handler det ikke om at komme ud til så mange som muligt, men om at komme ud til de rigtige. Jeg vil hellere anmeldes på kultursiderne end få omtale af mit arbejde på forsiden,« siger hun. »Meget af det, jeg laver, er ikke salgbart. Jeg har brug for sponsorater, legater og for museumsinstitutionens anerkendelse. Og for kunststøtte i form af legater og produktionstilskud. I den sammenhæng kan det faktisk være et minus at være synlig på en avisforside,« siger hun. Siger du, at det ligefrem er diskvalificerende for kunsten, hvis den kommunikerer bredt?


6

Billedkunstneren nr. 1

2013

Jens Galshiøts kunstmanifestation Freedom to pollute, på Klimatopmødet i Rio, 2012. Foto: www.aidoh.dk

kan bruge det, jeg laver, tror jeg, det skyldes, at jeg arbejder Anna Bak: »Det er jo fint at nå ud med sin kunst til mange. med symboltolkning af virkeligheden. Det passer godt ind i Men spørgsmålet er, hvorfor er man forsidestof? Er det fordi, pressens måde at arbejde på. De beskæftiger sig med mange af der er en god historie i den højtråbende, provokerende kunstde samme politiske og økonomiske problemstillinger som jeg. ner? Eller er det fordi, kunsten har fået faglig anerkendelse, Desuden har pressen et billedproblem, hvor mine projekter og derfor er en god historie i sig selv? God kunst er ikke nødkan bruges til at illustrere temaerne. Og så betyder det også vendigvis god samfundsdebat. Kunsten behøver ikke råbe og noget, at de ting, jeg laver, er let aflæselige. skrige, den kan også hviske og kræve fordybelse af folk,« siger hun, der dog ikke selv har »Hvis man virkelig vil Man kan måske sige, at jeg lader mig udnytte af medierne, men jeg udnytter også i høj problemer med at kommunikere sin kunst kommunikere med grad dem,« siger han, der bekræfter sin yngre bredt, når situationen kræver det: »Da jeg arbejdede på Skovsnog-projektet i sin kunst, skal man kollega i, at det ikke giver credit i kunstverdeat kommunikere bredt: efteråret, skrev vi en pressemeddelelse, der buldre igennem. Det nen »Men jeg tænker slet ikke i karriere. Hvis gik på, at jeg er en yngre kunstner fra lokalduer ikke at komjeg gjorde det, skulle jeg have formidlet mit området, der vender hjem for at vise min arbejde helt anderledes.« kunst. Og for første gang fik Skovsnogen masmunikere med fire siv omtale i de lokale medier, simpelthen formand på et lokum« Ud af boblen di, de kunne se en god lokalt forankret histoDet værste der kan ske for Galschiøts arbejde rie i mig. Så jeg er helt med på, at man som er, at hans projekter i det offentlige rum bliver ignoreret. Derkunstner skal være parat til at fortælle den gode historie, der for arbejder han strategisk med at skabe opmærksomhed: passer ind i mediernes måde at arbejde på, hvis man vil ud »Lige nu er vi fx i gang med et stort projekt om fundamentamed sin kunst. Men det må også være legitimt at formidle på lisme, og når det er klart til indvielse om halvandet år, sender et mere fagligt avanceret niveau til den del af publikum, som vi værktekster og fotodokumentation ud til de hundredetui forvejen er mere kunstinteresserede, end den brede befolksinder af enkeltpersoner og organisationer over hele verden, ning måske er. Man skal vide, hvem man henvender sig til, og som vi har i vores database, og som arbejder med religiøse tilpasse sin kommunikation derefter,« siger hun. spørgsmål på forskellig vis. Informationerne om vores kunstHvor meget tænker du i forhold til målgrupper og vinkling af projekt sendes altså lige ind i de tre monoteistiske religioners historierne i dit arbejde, Jens? hjerte, lige fra de mest tolerante til de allermest radikale og Jens Galschiøt: Jeg tænker aldrig på, om det ene eller det anfundamentalistiske grupperinger. Så de ved, hvad vi laver. det vil være en god historie i forhold til medierne. Mit udNogle vil blive glade, andre vrede. Men sandsynligvis vil det gangspunkt er en dyb bekymring og frustration over den skabe debat. Og det er det, vi ønsker. Lykkes det ikke, giver måde, verdenen og vores samfund udvikler sig på. Jeg bruger kunsten ingen mening.” kunsten til at kommunikere min frustration. Når pressen tit


Billedkunstneren nr. 1

2013

7

kunne tv spille en langt større rolle, end det gør i dag,« siger Men er det ikke ok, at en del samtidskunst ikke henvender sig hun, der altid selv har tegnet og malet. til de brede masser? »Men jeg opdagede først samtidskunsten, da jeg flyttede til Jens Galschiøt: »Jo absolut! Det er vigtigt, at der udføres en Aarhus og begyndte at studere. Nu har vi så fået en Galschiøtform for billedkunstnerisk grundforskning, som fortrinsvis inskulptur i Tarm, men ellers er billedkunsten altså ikke særlig teresserer fagfolk. Men jeg ser en fare i, at man i Danmark og i synlig dérude,« siger hun og udløser en hjertelig latter hos sin andre lande med offentlig kunststøtte laver al for meget kunst, samtalepartner, der kvitterer med et: »Nå ja, Tarm fik en kvinsom stort set ikke interesserer andre end kunstnerne selv. Man derøv!« fjerner sig fra det publikum, der i sidste ende skal være med til Hvad siger du, Jens, har public service medierne ikke også et at finansiere kunststøtten til den grundforskning, som vi alle ansvar for at formidle mere kunst? ønsker, skal finde sted. Det går simpelthen ikke i længden, at »Det er ren ansvarsforflygtigelse at pege på medierne. Bolden man kan lave store billedkunstneriske udstillinger og festivaligger hos os kunstnere. Det er mig, der agerer i verden, man ler, som stort set ikke ses af nogen. Det er ikke godt nok,« mekan ikke sidde og surmule i hjørnet. Hvis vi som kunstnere ner han. laver noget, som folk synes er interessant, skal medierne nok »Vi kunstnere skal blive bedre til at formidle – også den formidle det. Men faktum er, at vi kunstnere er blevet en isokunst, som ikke er umiddelbart let forståelig. Vi skal blive leret gruppe i samfundet. Vi må ikke være så ligeglade med bedre fortællere. Og den eneste måde, man lærer at fortælle vores publikum,« siger han. på, er ved at tale med dem, man ikke plejer at tale med. Vi Anna Bak replicerer: skal tale med Dansk Folkeparti, med pensionisten på gaden, »Jeg helt med på, at hvis man vil have, at ens kunst skal med indvandrerne. I stedet taler mange kunstnere kun med være synlig i offentligheden, må man selv gøre noget for det. folk, der ligner dem selv: Kunstkritikere, kunstkendere, kunstDet er da også det, vi har lært på akademiet – at selvorganiseformidlere. For mig at se, bevæger alt for mange kunstnere sig ring og pressearbejde er en naturlig del af ens arbejdsliv som i en sproglig og social boble, hvor man skriver og taler i kokunstner. Vi har selv arrangeret og kurateret alle vores udstilder. I virkeligheden er det udtryk for, at man er ekstremt isolinger, selv søgt finansiering osv.,« siger hun. leret. Man er ikke kun ekskluderende i sin kunst, men også i »Men Jens, jeg synes, du tegner en karikasit sprog,« siger Jens Galschiøt, der efterlyser, tur af kunstneren som en verdensfjern akaat billedkunstnere bliver bedre til at komme »Det er ren ansvarsdemiker, der ikke interesserer sig for pubi kontakt med publikum. forflygtigelse at likum. Det passer simpelthen ikke. Se på »Vi skal være mere elskede, end vi er. Ellers kunstakademierne: I dag er et kunstakademi ender vi som pariaer. Vi risikerer jo, at folk pege på medierne. en dag spørger sig selv, hvad de egentlig skal Bolden ligger hos os udover at være en akademisk, kunstnerisk uddannelse også en målrettet businessudmed billedkunstnere? Der er nødt til at være kunstnere« dannelse, hvor formidling, budgetarbejde og en god del af os, som er i stand til at lave noprojektledelse indgår i skemaet. Akademierget, folk gider se og bruge.« ne optager alle mulige typer studerende. Der er både benhårAnna Bak kan godt følge bekymringen for, om kunsten dide teoretikere, der elsker at nørde filosofi, og mere håndværkstancerer sig fra sit publikum. Men hun deler slet ikke sin ælsorienterede typer. Og vi uddannes alle til at begå os i den virdre kollegas holdning om, at kunstnere skal være elskede af kelige verden,« siger hun. publikum: Hendes kollega er dog stadig skeptisk: »Det nytter jo ikke, at kunstnere er afhængige af at skulle »Jeg oplever altså en generel akademisering af billedkunlave noget, som pleaser publikum. Kunsten skal kunne tage sten. Og en stigende isolation af billedkunsten i forhold til det chancer for at rykke noget. Vores rolle som kunstnere er jo omgivende samfund. Men ok, det glæder mig at høre, at der netop ikke at komme med det forventede og det ønskede, som måske er forandring på vej. Der er efterhånden også mange folk gerne vil betale for,« siger hun og peger på uddannelse og billedkunstnere, som inddrager borgerne i projekter i boligformidling som de vigtigste brobyggere mellem kunst og pubkvarterer og andre offentlige rum. På den måde kobles kunst likum. I et velfærdssamfund, hvor man har besluttet at bruge og samfundskritik og bliver mere folkelig orienteret. Det er et offentlige midler på kunst og kultur, har public servicemedigodt tegn.«  erne et særligt medansvar for at løse den opgave - et ansvar, de i dag ikke i tilstrækkelig grad påtager sig, mener hun:

Også et medieansvar »Hvorfor fylder kunst ikke lige så meget som sport i medierne? 85.000 ser en superliga kamp på tv, 142.000 så Aros’ store Olafur Eliasson udstilling. Så kunstinteressen i befolkningen er der faktisk. Men hvis medierne ikke vægter kunsten, ved folk jo ikke, hvad de går glip af,« siger Anna Bak. At det især gælder uden for de større byer, ved hun af egen erfaring: »Jeg er vokset op i Vestjylland, hvor man slet ikke konfronteres med billedkunst i det daglige. Der er utrolig lidt – og ret ringe – billedkunstundervisning i folkeskolen. Og hvordan skal man så få øjnene op for, hvor interessant kunst er? Der

Kollegial samtale — om synlighed Anna Bak (f. 1985) Afgang fra Det Fynske Kunstakademi 2012. Har bl.a. deltaget i udstillingerne EXTRACT på Gl. Strand, Local Heroes på Vestjyllands Kunstpavillon og udstillingsprojektet Skovsnogen ved Kibæk. Jens Galschiøt (f. 1954) Autodidakt billedhugger og sølvsmed. Arbejder med skulptur og kunsthappenings i det offentlige rum. Blandt hans kendteste projekter er ›Min indre Svinehund‹ (1993), ›Skamstøtten‹ (1997-2000), ›Hungermarchen‹ (2002), ›Kogalskab‹(2005) og ›Survival of the Fattest‹ (2009).


BKF udbyder følgende kurser i forår/sommer 2013: Selvangivelse, skat og moms Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og fortæller om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber jeg selvangivelsen an? Hvad kan jeg trækker fra i skat? Hvordan fungerer kunstnermomsen? Underviser: Bent Malinovsky, som driver egen revisionsvirksomhed specialiseret i kunstneres forhold, samtidig med at han er udøvende musiker Tid og sted: 16. april kl. 10-16 Aarhus Billedkunstcenter Godsbanen Skovgaardsgade 3-5 8000 Aarhus C Egenbetaling: kr. 150 inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer er prisen kr. 300) Tilmeldingsfrist: 1. april Max 12 deltagere

Tilmelding mm (gælder alle kurser): Tilmelding foretages skriftligt pr. brev til BKF eller på bkf@bkf.dk. Kurserne kan blive aflyst, hvis der er for få tilmeldte.  NB! Vær opmærksom på muligheden for eventuel kursusstøtte fra dit Jobcenter.

Bronzestøbningskursus — Cire perdue mm. Kurset vil give kunstnere, som aldrig har prøvet at få støbt skulpturer i bronze, et indblik i processen og bronzens muligheder, samt give billedhuggere med erfaring i bronzestøbning mulighed for at eksperimentere og afprøve nye grænser, teknikker og udtryk. Kurset drejer sig derfor fortrinsvis om at afforme og støbe egne værker. Max størrelse på skulpturer, der kan støbes, er: H 40 cm, B 30 cm, og D 30 cm. Der vil være en del ventetid på kurset pga materialernes afhærdningstid mm. Denne tid kan passende bruges til enten at hjælpe andre deltagere (mange dele af processen kræver samarbejde) eller til at eksperimentere med skulpturer og teknikker. Kurset arrangeres i samarbejde med Vestsjællands Arbejdende Kunstnerværksteder/VAK. Undervisere: Jacob Jørgensen, VAKs værkstedsassistent Olaf Manske Andersen, Skulptør Tid og sted: Kurset afholdes over 3 weekender: 5.-7. april / 12.-13. april / 19.-20. april

Fredage kl. 17 - 22 Lørdage kl. 09 — til vi er færdige Søndag kl. 09 — til vi er færdige Vestsjællands Arbejdende Kunstnerværksteder Teglværksvej 22 / 4450 Jyderup / Tlf. 59 27 70 77 / www.vak-kunstvaerksteder.dk Egenbetaling: kr. 1.000 inkl. aftensmad på fredage og en let frokost øvrige dage. (For ikke BKF-medlemmer er prisen 3.000 kr.) Derudover betaler kursisterne selv for den medgåede bronze efter VAKs tariffer. Se www.vak-kunstvaerksteder.dk NB! Deltagerne skal selv afholde udgifter til evt. indlogering og kost ud over frokosten. VAK vil være behjælpelige med at finde rimelige indkvarteringsmuligheder. Tilmeldingsfrist 18. marts Sammen med tilmeldingen bedes medsendt tegning eller fotos af den/de skulpturer, som ønskes brugt i forbindelse med kurset. Max 10 deltagere

3 specialiserede Photoshopkurser Kurserne retter sig mod medlemmer som er drevne Photoshop-brugere, der ønsker at udvikle deres arbejdsgange og brug af programmet. Kurset bliver afholdt i BKFs lokaler og deltagerne skal selv medbringe en bærbar computer med Photoshop-programmet installeret Der vil være mulighed for at inddrage særlige ønsker på kurserne, såfremt de ligger i tråd med det enkelte kursus’ tematik. Der er mulighed for at melde sig en enkel dag, to dage og/eller alle tre dage. 6. juni  Optimering af fotografier — RAW, farver og skarphed 7. juni  Bag om Photoshop — lag, selektioner og kanaler 8. juni  Optimering af arbejdsgange — Bridge, Batch, konvertering, automatisering

NB! Læs mere om indholdet af Photo­shopkurserne på www.bkf.dk Underviser: Signe Vad, billedkunstner og fotograf Egenbetaling: kr. 100 pr. dag inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer er prisen kr. 300) Tid og sted: 6., 7., 8. juni (man kan tilmelde sig en eller flere dage) Alle dage kl. 10-16 Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K Tilmeldingsfrist: 1. maj Ved tilmelding skal der tydeligt gøres opmærksom på, hvilken/hvilke dage, man ønsker at deltage. Max 6 deltagere


Billedkunstneren nr. 1

2013

9

»En umiddelbar aha oplevelse«  Af Miriam Katz

Lægge kunsten ud på Facebook? Nej tak. Så hellere op på cyklen og af sted med old school pressemeddelelser og udstillingsfotos til byens avisredaktioner. Rasmus Danø og Jobim Jochimsen er fra to forskellige kunstnergenerationer. Men enige om, at personlige netværk betyder mere end de digitale, når det gælder billedkunstens synlighed.

Der er travlt her på Fabrikken for Kunst og Design, denne bidende kolde januar morgen: Nede i den fælles hal bygger grupper af kunstnere og håndværkere udstillingsmodeller og inspicerer en meterhøj skulptur i træ, mens det summer af snak og aktivitet i korridorerne på etagerne ovenfor, hvor 50 professionelle kunstnere og designere har deres værksteder. Man forstår, hvorfor tidligere kulturminister Uffe Elbæk lod sig begejstre, da Fabrikken holdt åbent hus sidste år: Stedet emmer af kunstnerisk produktivitet. Den tidligere kaospilot kom da også forbi i sin tid for at overrække Fabrikken en pris for stedets ›forbilledlige kreative iværksættermiljø‹ og erklærede – citeret frit fra hukommelsen – at ›det er skønt at se, hvordan I arbejder her på Fabrikken, det hele kører af sig selv‹. Den iagtagelse var dog en sandhed med modifikationer, som provokerede Jobim Jochimsen og hendes kolleger i værkstedsfællesskabet: »Mange politikere har igennem årene peget på Fabrikken som et forbillede for kunstnerisk synlighed og selvorganisering. Men de har ikke villet støttet Fabrikken økonomisk. Så da Uffe Elbæk sagde, at stedet her kører af sig selv, blev det simpelthen for meget for mange af os. Både ledelsen og kunstnere her lægger rigtig mange gratis arbejdstimer i at prøve at sikre Fabrikkens overlevelse. Vores et år gamle Venneforening gør også en indsats. Og det er helt nødvendigt, for bygningen er i gang med at smuldre om ørene på os,« siger hun og peger op mod loftet og langs vinduerne, hvor en skimmelsvamp har efterladt et brunt, fugtigt spor og regnen drypper ned gennem et stort hul. Fabrikken, der er en selvejende non-profit institution under Københavns Kommune, er Sundholms tidligere centralvaskeri

og erklæret bygningshistorisk bevaringsværdig, men fremstår i dag misligeholdt og forfalden. Københavns Kommune ydede tidligere et driftstilskud til Fabrikken, men det bortfaldt i 2000. I dag finansieres stedet af brugernes huslejebetaling og af de private fondsmidler det måtte lykkes at hive hjem. »Politikerne bruger kunsten til at skabe synlighed for deres egne budskaber, men de er ikke parate til at betale, hvad det reelt koster at have et kunstnerisk produktionscenter som det her kørende,« siger Jobim Jochimsen. Efter Uffe Elbæks besøg sidste år skrev Fabrikkens ledelse og bestyrelse da også et opklarende brev til ministeren og gjorde opmærksom på, at Fabrikken kun overlever i kraft af mange timers gratis arbejde fra kunstnere, ledelse, bestyrelse og venner. »Trods en værkstedsleje på markedsvilkår må vi døje med forældede elektriske installationer, kulde, indsivende vand og tilsyrede ruder. Bygningen har et akut renoveringsbehov, som kommunalpolitikerne ikke er meget for at gøre noget ved. Så det her sted kører absolut ikke af sig selv,« fastslår Jobim Jochimsen.

Stor kunstinteresse Hvis kunsten er synlig, er det således ikke politikernes fortjeneste. Synlighed er nemlig noget, man selv sørger for som kunstner, understreger Jobim Jochimsen og hendes yngre kollega Rasmus Danø, som nu er mødt op på Fabrikken for at deltage i samtalen om strategier for kunstens synlighed. Og Rasmus Danø genkender dobbeltheden: At der i offentligheden nok er en principiel velvilje overfor kunsten, men en manglende vilje til for alvor at satse på den.


Billedkunstneren nr. 1

10

2013

Jobim Jochimsen: Trappenister her — Elevatister her. Tekstdel af installation på Transit:CPH, Charlottenborg 2003. Foto: Torben Dragsby.

»Jeg savner fx at medierne i højere grad bruger billedkunsten til at sætte aktuelle begivenheder og debatter i perspektiv. Der er masser af billedkunstneriske projekter og værker, der har samfundspolitisk relevans. Hvorfor ikke bruge et par spalter, en side eller et ugentligt tillæg på billedkunsten? Der er jo rekordmange danskere, der interesserer sig for kunst og går på museer osv. Jeg tror, redaktørerne undervurderer læserne og seerne, når de ikke tør satse mere på at formidle kunst i de trykte og elektroniske medier. Som det er i dag overlades ansvaret for formidlingen i høj grad til kunstnerne selv. Det er især svært for dem, der ikke er tilknyttet et galleri eller en institution. For de allerfleste af os er formidling en selvfølgelig del af vores arbejdsliv, men det er nu en gang ikke det, vi er uddannede til, og mange af os oplever det som en lidt træls ting at skulle bruge tid på,« siger Rasmus Danø, der selv står bag flere kunstnerdrevne projekter og har værksted i en gammel fabriksbygning på Krimsvej længere ude på Amager. Han ›skyder med spredehagl‹, når han sender pressemeddelelser ud om sine projekter, fortæller han:

Ud med kunsten »Jo længere en mailliste, desto bedre! Så øger man chancen for at få hul igennem. Men jeg er ikke på Facebook. Det er sikkert dumt, men sociale medier siger mig intet, der er for meget støj, selvom det selvfølgelig er praktisk, at man kan nå bredt ud med sine invitationer,« siger han, der ellers følger de gængse råd om at skrive pressemeddelelser så korte og præcise som muligt, uden fremmedord og indforstået fagsprog. »Folk skulle gerne få en umiddelbar aha oplevelse, når de læser pressemeddelelsen, så de får lyst til at opleve kunsten,« siger han. Ligesom Rasmus Danø er Jobim Jochimsen skeptisk over for, om hun kan bruge sociale medier til at formidle sin kunst.

Faktisk er hun slet ikke at finde på internettet – digitalt er hun stort set usynlig, udover en mailadresse hos Kunststyrelsen kunstnerarkiv www.kunstdk.dk »Jeg pendler lidt mellem ›den der lever skjult lever godt‹ og ›findes du ikke på nettet, findes du slet ikke‹. Det der primært bremser mig i forhold til at være synlig på nettet er, at det er så svært at præsentere mit arbejde dér. Jeg har ingen stil! Jeg arbejder konceptuelt med maleri, skulptur, foto, installation – hvad der nu passer bedst til det konkrete projekt. Det er svært at fange på foto til web. Så lige gyldigt hvad jeg vælger at vise, vil det ikke give et præcist indtryk af mit arbejde.« I stedet har hun – sammen med de kolleger hun udstiller med – udviklet en mere fysisk krævende formidlingsmetode: Et par uger inden udstillingsåbning sender de pressemeddelelser og fotos ud til relevante medier. Og på selve ferniseringsdagen sætter Jobim sig op på sin discountcykel fra Kvickly og cykler ud til de københavnske redaktioner med print af pressemeddelelsen og helt nye udstillingsfotos. »Så tropper jeg op ved journalisternes og kunstanmeldernes skriveborde og fortæller og viser fotos, som er HELT nye og friske og meget bedre end dem, de fik på mailen i første omgang! Det er en benhård metode, som kræver meget af en selv, fordi man jo skal sælge sit arbejde med overskud og charme. Men det giver ofte omtale,« siger hun, der ikke er i tvivl om, at hun ville klare sig bedre, hvis hun var mere synlig på nettet. »Men jeg har mit netværk her på Fabrikken, og fra akademitiden, og jeg underviser en del. Jeg klarer mig ved, at folk kender mig og mit arbejde. De opgaver jeg får, får jeg ad den personlige vej.«

Egne veje Rasmus Danø mærker også betydningen af personlige netværk: »Det kan være generationsbestemte netværk, eller komme


Rasmus Danø: The Mixed Zone. Udsnit af udstilling, Kunsthal Nord, 2012. Foto: Jes W. Andersen

fra de uddannelser man har gået på – de afgør ofte, hvilke udstillingssammenhænge, man havner i. Dér betyder nettet faktisk ikke så meget for, hvor synligt ens arbejde bliver. Man finder sin egen vej og sin måde at formidle på, som passer til ens arbejde,« siger han. »Det er jo ærgerligt, hvis der skal fisk i blenderen, før kunsten bliver synlig i offentligheden. Men jeg er ikke så bekymret for, at billedkunsten skal lukke sig om sig selv. Det er naturligt, at dele af kunsten primært interesserer kunstnere og fagfolk. Sådan er det vel også inden for andre fagområder, hvor man af og til skal have forudsætninger for at forstå, hvad der foregår.« Jobim Jochimsen supplerer: »Inden jeg selv kom på akademiet, turde jeg ikke gå på galleri. Jeg vidste ikke noget om kunst og havde ikke mod på det. Kunst er ikke hvermandseje – men det kunne det være!« »I Sønderborg, fx, hvor jeg kommer fra, er der ikke et eneste ordentligt galleri i en by med 60.000 indbyggere. Så det er hårde vilkår. Det, folk ser, er, hvad rammemanden udstiller i sin butik. Det er ikke professionelles arbejde, men amatørværker. Og når man kun ser den slags, hvordan skal man vide, at der noget mere interessant? »Da jeg boede i Rom med en kollega, kom vi en dag ind på restaurant, hvor en af gæsterne spurgte, hvad vi lavede i byen. Da vi fortalte, at vi var kunstnere, kaldte han på sin kone: »Mamma, mamma! Artiste! Grappa til bordet! Tak for, at I fører kulturen videre!« I Italien har de dyb respekt for billedkunst. Måske kræver det en lang og stærk kunstnerisk tradition, før et samfund for alvor anerkender kunstens betydning.” Rasmus Danø: »Det tror jeg er rigtigt, men det handler også om uddannelse og opdragelse. I skolen stopper billedkunstundervisningen i 5. klasse, derefter bliver det et privat valg, om ens børn skal vide noget om kunst og fx gå på billedskole i fritiden. Det bli-

ver et spørgsmål om penge og social baggrund. Det er der, vi skal starte, hvis billedkunsten skal blive mere synlig i offentligheden.« Jobim Jochimsen: »Enig. Og så må vi alliere os med økonomer og filosoffer som kan argumentere for kunstens nødvendighed ud fra deres faglige baggrund. Det er ikke nok, at vi kunstnere selv gør det!«

Kollegial samtale — om synlighed Jobim Jochimsen (f. 1952) Arbejder konceptuelt med installationer i skiftende medier – skulptur, maleri, tegning, foto. Har modtaget arbejdslegater og produktionstilskud fra Statens Kunstfond og Kunstrådet og har udstillet i København, Berlin og New York. Repræsenteret på Kunstmuseet Trapholt, Hygum Kunstmuseum og Kunstindustrimuseet. Uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi og har en Master of Fine Arts fra Carnegie Mellon University, USA. Underviser og holder foredrag. Rasmus Danø (f. 1974) Arbejder med maleri, tegning, grafik, installation mm. Separatudstillinger på blandt andre Esbjerg Kunstmuseum, Traneudstillingen og Danske Grafikeres Hus. Gruppeudstillinger på blandt andre Kunsthal Nord, Norrtälje Konsthal og Martha Street Studio. Repræsenteret på bl.a. Vejle Kunstmuseum og Kunst på Arbejdspladsen. Medstifter af det kunstnerstyrede udstillingsrum DUNK!(2005-09). Formand for Danske Grafikere 2011-13. Har modtaget flere arbejds- og rejselegater af Statens Kunstfond. Udannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi.


Billedkunstneren nr. 1

12

2013

»Grav et spadestik dybere«  Af Miriam Katz

Der er for mange pindemadder og for meget Dronningerøgelse i mediernes kunstdækning. Ferniseringsreportager kunne med fordel vige pladsen for journalistik, der tager billedkunsten alvorligt. Hvorfor fx ikke bruge kunstnere med relevant ekspertise til at sætte miljø og integrationsspørgsmål i perspektiv? Bruno Kjær og Anne Lildholdt Jensen efterlyser flere kunstnere i samfundsdebatten.

De kommer fra henholdsvis nord og syd, nærmere bestemt Aalborg og Aabenraa, så vi mødes på midten: I Aarhus, hvor kulturproduktionscentret Godsbanen danner et travlt arbejdscentrum for byens forfattere, teater- og filmfolk samt – ikke mindst – for billedkunstnere. Her i de nyindrettede lokaler, hvor Aarhus Billedkunstcenter holder til i et hjørne af det åbne kontorlandskab, tager vi hul på den sidste af tre ›kollegiale samtaler‹ om kunstens synlighed, som Billedkunstneren har sat en række BKFere i stævne til, og som der kan læses mere om på de foregående sider i dette blad. Dagens samtalepartnere er Bruno Kjær og Anne Lildholdt Jensen som begge – ved siden af deres kunstneriske virke – er stærkt engagerede i deres hjembyers kunstliv. Han som kunstfaglig leder af Kunsthal Nord og medlem af Aalborg Kommunes Kunstfond, hun som medlem af Aabenraa Kommunes Billedkunstråd, medarrangør af den årlige samtidskunstfestival Aabenraa Artweek og formand for BKF Sønderjylland. Og selvom billedkunstens vilkår naturligvis er forskellige i byer af så forskellig størrelse som Aalborg og Aabenraa, er de enige om, at billedkunsten slet ikke er så usynlig, hverken i medierne eller i almindelige menneskers bevidsthed, som bekymrede stemmer i debatten ofte hævder. Det betyder dog langt fra, at kunsten kommer til sin ret i dagens mediebillede. For problemet er, mener de to kolleger, at kunsten alt for ofte

bruges som underholdning og fyldstof, i stedet for at indgå som en ligeværdig deltager i den offentlige samtale. »Det er ikke fordi, billedkunsten er usynlig i medierne. De udstillinger, vi laver på Kunsthal Nord, får en del omtale, men jeg savner, at journalisterne graver et spadestik dybere,« siger Bruno Kjær. Når billedkunsten kommer i spalterne, sker det nemlig fortrinsvist i form af ferniseringsreportager og foromtaler af udstillinger. Ikke med perspektiverende artikler, debat eller grundige anmeldelser. Anne Lildholdt Jensen: »Rigtig mange kunstudstillinger bliver aldrig anmeldt. Det er ærgerligt, både fordi man som kunstner mangler solid faglig respons, og fordi læserne ikke får en kvalificeret vurdering af, hvad der er skidt og hvad der er kanel på udstillingsscenen. Lokale medier skelner ikke imellem professionel og amatørkunst. Bare der er smurt maling på et lærred, er det kunst, og kan bruges som afsæt for en ferniseringsreportage i lokalavisen eller i de lokale tv-nyheder,« siger hun.

Ud af reservatet De to billedkunstneres diagnose af mediernes kunstformidling bekræftes bl.a. af en undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Infopaq i 2009. Den viser, at de fleste artikler om billedkunst er foromtaler baseret på pressemeddelelser.


Billedkunstneren nr. 1

2013

13

Swaantje Güntzel: ’Snow-Globes’. Aabenraa Artweek 2012 er et eksempel på kunst, der giver nyt, lokalt perspektiv til en global debat: De blå skumkugler, der er samlet på strandene ved Aabenraa Fjord, bruges til at rense kølesystemer med på kulkraftværker og skylles ud i fjorden bagefter, hvor de enten bliver spist af fugle, skylles op på stranden, eller bliver en del af den store plastik-affalds-ø i Stillehavet. Foto: Aabenraa Artweek.

Når journalisterne endelig bevæger sig ud på museerne, fokuseres der ofte på alt andet end selve kunsten – fx på, at Dronningen klipper snore eller at Kronprinsen får sig en pindemad med borgmesteren til ferniseringen. Helt konkret viste undersøgelsen, at 76 procent af kunstdækningen er rene ›det sker‹ noter og artikler, mens kun 6 procent tager udgangspunkt i kunstværkerne, perspektiverer dem, sætter dem i dialog med læserne eller giver en personlig holdning til, hvordan de kan tolkes. Det billede genkender Bruno Kjær, og han ærgrer sig også over, at kunsten bevæger sig i det, han kalder et ›et lukket kredsløb‹ rent mediemæssigt. »Det ville være spændende, hvis kunsten kom ud af reservatet og ikke kun figurerede som servicestof i kultursektionerne. Meget samtidskunst handler jo om aktuelle samfundsspørgsmål, så hvorfor ikke bruge kunsten til at sætte de politiske emner i nyt perspektiv? Fx viste vi i Kunsthal Nord Jens Hannings udstilling »Thai Body Massage og andre værker«, hvor Haaning flyttede en thai massage klinik, som ligger 500 meter nede ad gaden, ind i kunstinstitutionen. Og udstillingen fik da en del omtale. Men fortrinsvist i form af reportager der gik på, at man nu – mod betaling – kunne få massage i kunsthallen. Hvorfor ikke tage værket alvorligt og gå ind i den politiske diskussion, det rejser, om integration i Aalborg – og i Danmark i det hele taget? Det kan undre mig, at journalisterne ikke bruger de muligheder, kunsten skaber, for at få diskuteret væsentlige samfundspolitiske emner på en ny måde,« siger han. Anne Lildholdt har samme erfaring: »Under Aabenraa Artweek har vi fx haft besøg af den tyske kunstner Swaantje Güntzel, som arbejder med klimaproblematikken i sine værker. Aabenraa er et af de steder, der vil blive oversvømmet, hvis – eller når – drivhuseffekten slår igennem. Så emnet er yderst relevant for os, også lokalt, men ingen medier tog det op,« fortæller hun og tilføjer, at eksemplet netop viser, hvor nødvendigt det er, at kunstnere og arrangører selv får øjnene op for de gode historier – og tilbyder dem til medierne:

»Vi skal blive bedre til selv at rejse de debatter, kunsten omhandler. Det kan man fx gøre ved at arrangere debatmøder eller ved aktivt at gøre journalisterne opmærksomme på, at der er en historie her, som rækker ud over kunstværket selv, og hvor kunstneren måske har en viden og et andet perspektiv at bidrage med end de sædvanlige eksperter,« siger hun og tilføjer: »Vi er nødt til at kigge kritisk på os selv. Er vi gode nok til at kommunikere? Og gør vi det i et sprog, folk forstår?« Bruno Kjær og tilføjer »Det går begge veje. Vi skal trænes i at formidle, fx ville det være godt med flere BKF kurser! Men det handler også om nytænkning hos medierne. De har ikke tradition for at bruge billedkunstnere i andre sammenhænge end de rent kunstneriske. I dag dominerer djøf’ere de fleste politiske debatter. Vi hives ind i studiet, når det handler om sensationer eller skandaler i kunsten. Jeg tror, vi ville få en mere interessant debat og i sidste ende et rigere samfund, hvis flere fagligheder kom i spil – fx den billedkunstneriske.«

Kollegial samtale — om synlighed Bruno Kjær (f. 1953) Autodidakt billedkunstner. Uddannet bibliotekar. Arbejder med grafik og installation. Har udstillet, udsmykket og solgt værker til en lang række kunstinstitutioner samt til private og offentlige virksomheder i hele landet. Er kunstfaglig leder af Kunsthal Nord og medlem af Aalborg Kommunes Kunstfond. Anne Lildholdt Jensen (f. 1963) Uddannet kunsthåndværker fra Designskolen i Kolding. Arbejder bl.a. i akvarel, olie, akryl samt med grafik, installationer og objekter. Har bl.a. været Huskunstner og billedkunstlærer. Er initiativtager og medarrangør af Aabenraa Artweek, samt medlem af Aabenraa Kommunes Billedkunstråd. Har udstillet i bl.a. kunstforeninger og gallerier både herhjemme og i udlandet.


14

Billedkunstneren nr. 1

2013

Kunsten går nye veje i medierne  Af Monica C. Madsen og Miriam Katz

Kunsten er reduceret til pauseklovn i aviserne, hvor den må nøjes med korte anmeldelser og eventnoter. Hvis det skal ændres, må både medier og kunstnere åbne deres rum for hinanden, lyder det fra avisfolk og medieforskere. Imens er visse billedkunstnere i fuld gang med at infiltrere den nye medievirkelighed med komplekse kunstneriske modbilleder.

»Vi har brug for, at kunsten handler om, er dog endnu ikke offentligt. Til gengæld giver blander sig i vores daglige liv. han gerne sit bud på, hvordan man bryder den onde cirkel, Den offentlige debat har godt kunsten og medierne er i pt.: af at blive udfordret af kunstens Kunsten ind i varmen sprog og konceptuelle greb.« »Vi mediefolk skal invitere kunsten længere ind i vores rum, Sådan siger Politikens Kroi stedet for at holde den i anmelderdistance. Vi skal give kunnikredaktør Christoffer Emil sten mulighed for at kommentere med på de mere lavfrekvenBruun, når man beder ham forte, dybere problemer end dem, der kværner døgn rundet i klare, hvorfor han som noget malstrømmen på TV2 News: Der er noget sundt i, at kunsten nyt har valgt at bringe en seinsisterer på et langsommere tempo i vores ellers meget hektirie visuelle kronikker med værske hverdag med nonstop-nyheder, der ikke giver os mulighed ker af danske og udenlandske Christoffer Emil Bruun, kronikredaktør, Politiken. for at stoppe op og reflektere,« siger han og tilføjer: kunstnere. »Samtidig skal kunstnerne også selv byde mere aktivt ind »Realiteten i dag er, at kuni samfundsdebatten, ligesom kunstakademierne oplagt kan sten er reduceret til pauseklovn og er henvist til mediernes kulsætte fokus på, at det for nogle kunstnere kan være et mål tursektions-reservat, hvor den primært optræder i anmeldelser i nogle sammenhænge. Også ved at bruge de og eventnoter, baseret på pressemeddelelser. mange andre æstetiske platforme i vores open Som konsekvens taber samfundet et særligt »Vi mediefolk skal source-samfund, hvor vi har mulighed for at potentiale på gulvet,« mener han. invitere kunsten udtrykke vores holdninger – det hele behøver I stedet bør medierne give kunsten bedre længere ind i vores jo ikke at foregå i de traditionelle nyhedsmemulighed for at deltage i samfundsdebatten og blande sig i det daglige, levede liv, lyder rum, i stedet for at dier,« understreger Christoffer Emil Bruun. I det hele taget er det oplagt at bringe kundet fra kronikredaktøren: holde den i anmelstens potentiale i spil på måder, der ikke ma»Kunsten kan bidrage med ganske særlige derdistance« nifesterer sig som færdigstøbte holdninger til synspunkter og vinkler på aktuelle problealt mellem himmel og jord, mener han: matikker i vores hverdag, fordi den reflekte»Det er især kunstnerens evne til at sætte spørgsmål ved det rer dybere og har tilsvarende højere visioner. Den forbeholder eksisterende, der er et værdifuldt bidrag til samfundsdebatsig også retten til at have en idealistisk og fundamentalistisk ten: Det er fx superfedt for en avis, hvis en kunstner stiller det tilgang, fremfor den pragmatiske og politiske fortænkte, der spørgsmål, ingen andre gør,« siger han. generelt præger stemmerne i debatten. Derfor skal kunsten Men samfundsdebatten og nyhedsformidlingen er båret af inviteres med i debatten som et seriøst bidrag til, hvordan vi verbalt formulerede holdninger, som det er muligt at placebedst håndterer samfundets udfordringer,« siger Christoffer re i det samfundspolitiske landskab og navigere realpolitisk i Emil Bruun, der har fået god respons på kronik-eksperimenforhold til – så er der ikke en selvmodsigelse i, at billedkunsttet på Politiken. nere skal bruge ord og skriftsprog som kommunikations»Mange er begejstrede for forsøget med at stille avisen i form? Der er jo en grund til, at de har valgt at kommunikere kunstens tjeneste: I stedet for at kunsten udelukkende er novisuelt fremfor verbalt? get, mediet med en naturlig distance anmelder og skriver om, »Det er klart, at hvis billedkunstneren var god til at skrive, så påtager mediet sig også en kuratorrolle, hvor mediet er havde han nok valgt det i stedet. Og politisk firkantet 1970’er vært for kunsten og dens budskaber, eller måske ligefrem gør kunst er der ikke mange, der gider mere. Derfor er det en løsig til en del af den,« fortæller Christoffer Emil Bruun. bende opgave for moderne kunst at udvikle nye nuancerede – Han har flere nye projekter i ærmet, hvor kunsten vil bliog måske mere subtile – greb. Omvendt er det jo konceptkunve inviteret indenfor på Politiken debatsider. Hvad de præcist


Billedkunstneren nr. 1

2013

stens opgave at være opfindsom og finde nye veje ved at stille tingene anderledes op og udvikle nye greb og former,« lyder Christoffer Emil Bruuns opfordring.

Flyvende kunstner En af de billedkunstnere, der gør netop det, er Simone Aaberg Kærn. Den 43-årige kunstner og pilot blev kendt i en bred offentlighed i 2006 med performanceflyvningen og dokumentarfilmen ›Smiling in a warzone‹, hvor hun fløj sin enmotors Piper Colt propelflyver 6.000 kilometer fra Lille Skensved på Vestsjælland til Kabul i Afghanistan for at finde den dengang 14-årige skolepige Farial Habib, hvis største ønske var at blive pilot. Med en erklæret vision om at ›himlen skal være fri for alle‹, på tværs af krigszoner og restriktioner, spredte Simone Aaberg Kærn drømmen om selv at sidde bag rorpinden helt ind i de afghanske pigesjæle, samtidig med, at hun brugte performancekunstneriske greb til at vise et vestligt publikum nye måder at forstå krigens virkelighed på.

15

Kunst i debatspalterne »Kunsten at være en del af fællesskab« — under den overskrift lancerede Politikens kronikredaktør Christoffer Emil Bruun et eksperiment i forbindelse med Copenhagen Art Festival i august 2012: I løbet af festivallen lagde Politiken spalter til fire forskellige værker på kronikplads, alle kurateret af festivallen som bud på, hvordan samtidskunsten spiller ind i samfundsdebatten. De fire kunstkronikker var: Lise Harlevs ›The moment you read these words‹, Ruth Evans’ ›Christianias nye grundlov‹, det indiske Raqs Media Collectives ›The Robin Hood of Wisdom‹ og den tyske filosofiprofessor Hans-Joachim Lengers legepladsinstallationer ›Der Platz des Spiels‹. Politikens Kronik har også tidligere i 2012 lagt spalter til kunstværker, fx Superflex’ ›Bankerot‹ — en udstilling af logoer fra krakkede banker.

Simone Aaberg Kærn, billedkunstner, ved afsløring af portræt af Anders Fogh Rasmussen. Polfoto.

»Det var en klar strategi fra starten af, at ›Smiling in a warzone‹ skulle ramme bredt,« fortæller Simone Aaberg Kærn. »Den skulle ikke bare nå ud til et snævert arthouse publikum, men vises prime time i tv og i de store biografer. Som en kioskbasker med et kompliceret indhold,« siger hun om projektet, der må siges at have indfriet ambitionerne: Filmen blev vist i en lang række lande, vandt stribevis af priser og blev nomineret til den amerikanske tv-branches Emmy-pris sammen med DR-serien ›Forbrydelsen‹. Bag performanceflyvningen og dokumentarfilmen – som med de fleste af hendes projekter – ligger der et grundigt kommunikationsstrategisk arbejde: »At arbejde medialt er en del af mit kunstneriske eksperiment. Der skal være en god historie, og du skal have analyseret dit segment, så du rammer rigtigt. Men det, jeg laver, er egentlig en form for grundforskning i relationerne mellem

kunst og samfund. En slags billedkunstnerisk medieforskning. Jeg undersøger, hvad der sker, når man træder ud af den lidt skjulte billedkunstneriske arena og ud på den store politiske arena – og har kunsten med sig,« siger hun. Men hvor langt kan man nå ud med kunsten uden at gå på kompromis med det kunstneriske? »Selv når jeg er superstrategisk og skal frem mod mit mål i Kabul, så holder jeg den kunstneriske nerve hellig. Jeg prøver at finde en lille boks og putte det kunstneriske ned i, og den boks er der ingen fedtede fingre, der skal røre ved!« svarer Simone Aaberg Kærn med eftertryk. »Jeg tror, vi som arbejder med kunst, alle har en fornemmelse af det særlige, som kunsten er, og som ikke skal befamles af nogen. En stilhed og urørlighed, ligesom inde i orkanens øje. Det kan ikke forklares, men det virker. Når jeg møder en war­lord i Afghanistan, siger jeg: ›Kender du Rumis digte? Det,


16

Billedkunstneren nr. 1

2013

jeg laver her, er som et Rumidigt, bare på en anden måde‹. Så »Man skal have en klar fortælling. Og så kan man proppe hugger han ikke hovedet af mig.« det komplekse ind i den. Min erfaring er, at den måde at tæn»Mange af de projekter, jeg har lavet, kunne være politiske, ke kommunikation på i forhold til kunst, virker i mange forog der er da også politiske elementer i dem. Men de er ikke skellige sammenhænge. Vi fik placeret ›Smiling in a warzone‹ politiske, de er kunstneriske i deres kerne. De var ikke lykkei tvs bedste sendetid, fordi den har en klassisk fortællestrukdes, og jeg havde ikke overlevet, hvis det havde været andet tur – men undervejs som fortællingen skrider frem, undermiend kunst.« neres enkelheden af en række komplekse modbilleder,« kon»I mange af mine projekter har min strategi været, at jeg tilstaterer hun. passer mig de ydre rammer så godt, at jeg ligner et venligtsinSom kunstner kan man gå ind på mediernes præmisser og det molekyle, og så når jeg er trængt helt ind i organismen, så sætte de kontraster op, journalisterne arbejder med – og så smider jeg forklædningen og viser, at jeg også er noget andet sprænge rammerne indefra, forklarer Simone Aaberg Kærn, end det, jeg har givet mig ud for. Når det lykkes, opstår der nohvis arbejde da også naturligt kan læses ind billedkunstens get helt nyt og uforudsigeligt i situationen. Det er aldrig for at performancetradition. tage røven på folk. Men de må gerne forundres og overraskes »Når jeg fx sidder i Deadline-studiet på DR2, leger jeg med positivt over det, de måske ville have sagt nej til, hvis de havsettingen og ser, hvor langt kan jeg komme ved at holde pauser de set det komme.« og skyde et skævt element ind, som kan få studieværten ud I ›Smiling in a warzone‹ er performancefiguren Simone, der på glatis. Eksperimentet er at skabe et plastisk rum, hvor kunstædigt og måske dumdristigt gennemfører sten kan udfolde sig, og der lige pludselig kan sin umulige rejse til Afghanistan, således hel- »Som kunstner kan ske noget andet end det, mediet lægger op til.« ler ikke kun den, filmen umiddelbart giver tilman gå ind på Synlighed koster skueren grund til at tro: En velmenende vestermediernes præMen at være så synlig i medierne, som Simolænding på en idealistisk mission. Hun er også ne Aaberg Kærn i perioder er, kan have en høj en kalkuleret professionel kunstner, der fx brumisser og sætte i kunstverdenens faglige hierarki, mener ger nazi-æstetik, propagandametoder og filmhide kontraster op, pris hun: storiske referencer, som skaber usikkerhed hos journalisterne »Hvis man går ud og slår en skæv skid, og tilskueren om, hvor rent motivet for aktionen ikke rammer helt rent, reagerer kunstverdeegentlig er. arbejder med – og nen ofte med, at ›så er du ikke en af vores‹. så sprænge ram- Men personligt synes jeg det er det hele værd. I Pakker det komplekse ind »I det her tilfælde var vi – Magnus Bejmar som de perioder, hvor man er dømt ude af det etabmerne indefra« var min partner i projektet og jeg – klar over, lerede kunstliv, og derfor ikke får legater, har at hvis vi ville ramme bredt, skulle vi pakke det komplicerede man arbejdsro til andre projekter,« siger hun, der da også har ind i en helt enkel ramme. Vi valgte at fortælle et eventyr om oplevet, at mediedebatten om hendes kunst tog en helt anden en kvinde, der drager ud i verden for at gøre noget godt for en drejning end den, hun selv strategisk havde lagt til rette. lille pige i et krigshærget land. Den umiddelbare historie er: Det skete fx med portrætmaleriet af daværende statsminiFrygt ikke for verden. Men inde i den klassiske eventyrramster Anders Fogh Rasmussen i 2010. me er alle figurerne komplekse. De tyrkiske kvindelige pilo»Det kan godt være, at du kan ramme nogenlunde rent i ter, fx, der hjælper os med at få tilladelse til at flyve videre ind din egen klike, men træder du ud i en bredere offentlighed, i et ellers lukket luftrum, bomber til daglig kurdere fra deres risikerer du, at resultatet bliver mere mudret. Omvendt synes kampfly. Og performancefiguren Simone bruger nogle af de samme argumenter for at drage af sted mod Kabul, som den Simone Aaberg Kærn (f. 1969) daværende regering havde for at sende Danmark i krig: At befri det afghanske luftrum og befri kvinderne,« forklarer hun. Billed-, performance- og installationskunstner, uddannet på Det Netop det, at kombinere det enkle med det flertydige, og Kgl. Danske Kunstakademi og på Goldsmiths College of Fine Art i pakke det komplekse ind i noget genkendeligt, er et greb, SiLondon. Certificeret pilot. Har skabt en lang række performances, mone Aaberg Kærn bevidst arbejder med: videoværker og installationer, bl.a.:

Kunsten er ikke helt usynlig! Mange hjemlige samtidskunstnere blander sig med kunstneriske udsagn i samfundsdebatten. Blandt de mest profilerede er John Kørner med malerier fra Afghanistan og om prostitution, Lilibeth Cuenca Rasmussen med performances, Superflex, Kenneth Balfelt og FOS med en lang række projekter og aktuelt er blandt andre Kasper Bonnén, Lærke Lauta og Alexander Tovborg tilknyttet hver sin kirke i et projekt kurateret af KUNSTEN i Aalborg og KØS, Museet for Samtidskunst i Køge, hvor kunsten sætter kirkens rolle i samfundet i relief. En garvet kunstner i feltet er selvfølgelig Bjørn Nørgaard, der senest i en performance under folkemødet på Bornholm kommenterede klimaforandringerne.

• Sisters in the Sky, 45 portrætter i olie på lærred af kvindelige kamppiloter fra USA, USSR og Storbritannien fra 2. Verdenskrig, (Louisiana 1997, Biennalen i Venezia i 1999) • Performance-flyvningen og dokumentarfilmen Smiling in a War Zone — the Art of Flying to Kabul (2002-2005) • Portrætmaleri af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen til ophængning på Christiansborg (2010) Simone Aaberg Kærn har modtaget en række danske og internationale priser og udmærkelser, bl.a. Danske Kunstkritikeres Pris i 2003. Hun er repræsenteret på bl.a. Louisiana, HEART og Aros. Hun er aktuel senere på denne måned på udstillingen ›Krig, kunst og Danmark‹, Holstebro Kunstmuseum, (23. marts – 30. juni 2013). Mere om Simone Aaberg Kærns arbejde: www.skysisters.com


Billedkunstneren nr. 1

2013

17

Simone Aaberg Kærn med den afghanske skolepige Farial i Kabul, der fik sit ønske opfyldt om selv at flyve en flyvemaskine, i Kærns performanceprojekt og dokumentarfilm Smiling in a warzone, 2006.

jeg også, det er sjovt. For virkeligheden er jo kompleks. Men ja, man risikerer at miste styringen, når ens kunst eksponeres bredt,« siger hun. I tilfældet med Fogh-portrættet førte en uheldig formulering i en af de første avisartikler om portrættet til, at medieomtalen i begyndelsen primært handlede om, hvorvidt Aaberg Kærn er en teknisk god maler eller ej. »Det var jeg selvfølgelig ærgerlig over, fordi jeg synes det interessante var, at jeg arbejder med det traditionelle portrætmaleri på en ny måde – ud fra en konceptuel og relationistisk tilgang, hvor de store træk i ministerens virke bliver stillet til skue. Men efterhånden kom den debat, jeg ønskede, bl.a. også om magtkampen mellem statsministeren og kunstneren. Og i sidste ende udfoldede der sig rent faktisk en sjældent set kollektiv værkanalyse i de store medier: Hvad handlede portrættet egentlig om? Gik kunstneren politikerens ærinde og glorificerede ham, eller var det omvendt kunstneren, der tog pis på politikeren?« For Simone Aaberg Kærn var kommunikationsstrategi og mediebevidsthed en helt central del af magtspillet mellem den yderst mediebevidste statsminister og portrætmaleren: »Jeg spillede både med og mod Foghs mediestrategi. Jeg stillede kontraster op og gjorde ham fra starten klart, at jeg så ham som en modkombattant – at jeg kommer fra en helt anden baggrund end ham,« siger hun med henvisning til sin fortid som BZ-aktivist i København. På de officielle pressefotos fra arbejdsprocessen, hvor Fogh stod model, har Simone Aaberg Kærn da også anlagt en spektakulær hanekam, der understreger kontrasten mellem ›BZ-

kunstneren‹ og den superliberale statsminister. En kontrast, som medierne elskede. »Jeg spillede bevidst på min BZ-fortid, og Fogh brugte den på sin måde i sin mediestrategi. Hvem der vandt, er jo et åbent spørgsmål. Han ville gerne skrive sin egen historie. Han brugte mig, og jeg brugte ham. Vi havde en dialog, som begge parter kunne bruge medialt. For mig var det vigtigste, at mit billede – med de store hovedtemaer – kom ind og hænge i Folketinget. Det er kun interessant, fordi det hænger der,« smiler hun, der på ingen måde har lagt de kontroversielle projekter bag sig.

Kunst er slow media For tiden forbereder hun en ny serie portrætter af de senere års udenrigs- og forsvarsministre, alle malet med voldsomme, hyperrealistiske krigsskader i ansigterne. Serien vises nu i foråret på Holstebro Kunstmuseum (se s. 18). Samtidig er hun for anden gang blevet fyret fra et projekt, hvor hun maler et battaljemaleri over den danske militærindsats i Libyen i 2011. I starten af krigen opholdt hun sig med det danske flyvevåben på deres base på Sicilien, hvorfra piloterne fløj missionerne ind over Libyen. I slutningen af krigen tog hun på egen hånd ud til den libyske front, hvor de danske bomber landede. I maleriet skildrer hun krigen fra de to meget forskellige positioner. »Forsvarets kritik af skitsen til maleriet går bl.a. på, at der er for mange lig i billedet. Men vi forhandler stadig, og jeg håber at kunne fortsætte projektet,« siger hun, der understreger, at kritik og modstand er helt naturlige og vigtige elementer i hendes værkers videre performative liv:


18

Billedkunstneren nr. 1

2013


Billedkunstneren nr. 1

2013

»Og desuden: Når man får betalt for at beskæftige sig med krig og ødelæggelse, oparbejder man jo den dårligst mulige karma – jeg ligger vel på omtrent samme karmiske niveau som en våbenhandler!« siger hun og understreger, at modstand i sig selv ikke er problematisk for synliggørelsen af kunst. »Faktisk er problemet snarere, at nogle af mine projekter er blevet så populære, at jeg ikke altid i første omgang får den kritiske dialog, jeg ønsker. Men kunst virker langsomt. Det er slow media. Nogle gange går der flere år, men så opstår diskussionerne pludselig med publikum, når jeg er ude og holde foredrag. Kunstens egentlig virkning ser du først på den lange bane. Jeg ser alle mine værker som en performance, der stadig er i gang.«

19

som den sætter fokus på og gør sig til specialist i. Fx ved at avisens journalister har særlige kompetencer på de udvalgte områder, eller ved at de, som Politikens kronikredaktør fx har gjort, udvikler nye tilgange til kunst- og kulturformidlingen,« siger hun.

Kunstnerne i spil

Kunstnerne må imidlertid nok også være indstillet på at formidle deres budskaber på medielogikkens nye præmisser, mener medieforskeren: »Der er formentlig mange kunstnere, som vægrer sig ved at gå i dialog med medierne, fordi de mener, at deres værker må tale for sig selv. Eller de har svært ved at sætte den slags ord på deres kunst, som medielogikken kræver, for at den kan se Kunst sælger aviser dem som gode historier, det er værd at prioritere spalteplads Selvom mange billedkunstnepå: Personlige fortællinger, intimitet og nærhed er ofte afgøres praksisser, kræver helt anrende parametre, ikke mindst inden for soft news-feltet, hvor dre mediestrategier end permange kunst- og kulturhistorier befinder sig.« formancekunstens, så må både Med andre ord: Den kulturjournalistik, medierne prioribilledkunstnere og mediefolk terer, handler som regel ikke kun om værket, men også om finde nye veje i dagens mediekunstnerne selv, de kunstneriske processer osv. virkelighed, hvis ikke billed»Det kan være grænseoverskridende og svært for kunstnere kunsten skal reduceres til rent at sætte ord på. Men det er en central strategi, hvis man som livstils- og underholdningsstof. kunstner har ambition om at trænge igennem, fordi man på Den traditionelle kulturjournaden måde kan komme til orde og medvirke til analyse, debat listik med de lange, kunstfagliog perspektiv i samfundsdebatten.« Nete Nørgaard Kristensen, medieforsker, Københavns ge anmeldelser og grundige udLigesom Christoffer Emil Bruun peger Nete Nørgaard KriUniversitet stillingsomtaler er nemlig en stensen på, at de store dagblade ikke er den eneste platform, saga blot. hvor samtidskunsten kan komme visuelt eller Det fremgår af en undersøgelse, som me- »Personlige fortælverbalt til orde: dieforskerne Nete Nørgaard Kristensen fra »De brede, etablerede medier, som når et linger, intimitet og Københavns Universitet og Unni From fra større publikum og en større offentlighed, er Aarhus Universitet har foretaget om udviknærhed er ofte af- fortsat en meget central arena, hvis man som lingen i de danske avisers kulturjournalistik. samtidskunstner vil påvirke den kulturpolitigørende parametre, ske På spørgsmålet om, hvorvidt samtidskunog den samfundspolitiske dagsorden. Men ikke mindst inden sten i dag har sværere ved at komme til orde man kan også deltage i den offentlige debat i samfundsdebatten, svarer Nete Nørgaard kulturformidle på de mange andre platforfor soft news-feltet, og Kristensen: me i vores mangfoldige mediebillede – og måhvor mange kunst- ske dermed samtidig være med til at udfordre »Konkurrencen om kulturjournalistikkens opmærksomhed er blevet mere og mere det traditionelle mediesystems kulturjournaog kulturhistorier skærpet, fordi kulturbegrebet i dag er så listiske dagsordener.«  befinder sig« bredt, at stort set alt i vores samfund nu kan anskues som kulturelle fænomener. Derfor oplever mange kunstnere, at det er blevet meget svært at Ny, levende kunstformidling trænge igennem på mediernes dagsorden. Lykkes det, er det i høj grad på mediernes præmisser, fordi avisernes indbyrdes Flere nye tiltag viser, hvordan man kan formidle kunst bredt på nye kommercielle konkurrence om læserne er en meget styrende og mere direkte måder: faktor i medielogikken i dag,« siger hun, der peger på, at denVideokunst på DR – Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og DR ne udvikling ikke nødvendigvis er dårlige nyheder for kunster sammen initiativtagere til projektet ›TV-KUNST‹. nere, der ønsker at være mere synlige i medierne: Her skaber 14 kunstnere 14 digitale værker, der til april vises på »På plussiden giver det kulturstoffet potentiale til at være DR-K og DR.dk. et felt og et stofområde, som kan profilere den enkelte avis på Projektet giver danskerne mulighed for at opleve videokunst og en særlig måde: Fordi kulturbegrebet i dag er så mangfoldigt digital kunst gennem medier, de er fortrolige med, og udfordrer og inkluderende, at alt kan anskues som kultur, er den enkelsam­tidig kunstnerne i forhold til at anvende nye formidlingsplatte redaktion nødt til at udvælge kulturelle felter og tilgange, forme og kommunikere med et bredt publikum. Der vises nye værker af blandt andre Marika Seidler, Søren Thilo Funder, Lea Porsager og Gitte Villesen. Simone Aaberg Kærn: RAMT Stats-, udenrigs- og forsvarsministre der i nyere tid har sendt danske soldater i krig. Blyant på papir 19 × 29 cm. 2011-2013. Vises på Holstebro Kunstmuseum 23. marts – 30. juni 2013.

Louisiana Channel (http:channel.louisiana.dk) med kunstner­ interviews og reportager fra museets udstillinger.


Camilla Berner: Species Plantarum. Installation, kunstfestivalen Visit Tingbjerg, 2012.

En voldsom tur til Tingbjerg  Af Ida Sofie Minke Anderson

»Når man møder et andet menneske, så har det betydning, at man ikke ›skal‹ noget med dem – at man ikke har en handleplan eller en faglig kasket på. For kunstnere er integriteten en del af det, man gør. Det kan folk også mærke.« Kenneth A. Balfelts kommentar kunne stå som overskrift for en aften, hvor kunstnerens rolle og metode i et komplekst projekt blev diskuteret i et rum lidt på afstand af tingenes tilstand i Tingbjerg.

Kan kunsten gøre en positiv forskel i udsatte boligområder? Og har kunstneren en integritet, der betyder, at han eller hun kan gå ind på andre præmisser end de ellers givne? Reportage fra en aften i Tårnrummet i Nikolaj Kunsthal, hvor kunstfestivalen Visit Tingbjerg var til debat. På stolerækkerne havde omkring 30 interesserede indfundet sig til en præsentation af kunstfestivalen ’Visit Tingbjerg’, som i maj og juni sidste år indtog Københavns nordvestlige hjørne. Og umiddelbart kunne der synes langt fra Nikolajs kulturhistoriske rammer i city til det sociale boligbyggeri i udkanten af byen. Men efterhånden som aftenen skred frem, gav det mening at iagttage kunst-

festivalen i lyset af det tidsmæssige og geografiske spænd, som var rammen. Arrangementet i Nikolaj Kunsthal lå i forlængelse af et tilsvarende afholdt ugen før i Tingbjerg. Dér havde arrangørerne inviteret beboerne i lokalområdet til at komme og fortælle kunstnerne om deres oplevelse af værkerne. I Nikolaj derimod, ønskede arrangørerne at diskutere de særlige kunstgreb, der kan tages i brug i en sammenhæng som den-


Billedkunstneren nr. 4

2012

ne. Aftenens præsentationer, spørgsmål og debat viste dog, at de to forskellige perspektiver på evalueringen af kunstprojektet er tæt forbundne.

Værker der virker Kurator Matthias Hvass Borello, som sammen med kunstner Kenneth A. Balfelt havde stået for festivalen, lagde i sin introduktion vægt på de automatikker, der findes i forestillingen om boligområder som Tingbjerg. Automatikker, som kan være svære at løsrive sig fra. »Men jo mere man dykker ned i et område som Tingbjerg, jo tydeligere bliver det for en, at der er et meget stort gab imellem den fortælling, den forestilling og de følelser, som eksisterer lokalt, og så det billedmateriale og den fortælling, der er genereret udenfor,« understregede kuratoren. Efterfølgende leverede billedkunstneren Vladimir Tomic en intens – men stilfærdig – fortælling om det videoværk, han og kollegaen Kerstin Bergendal i fællesskab lavede til kunstfestivalen. Et værk, der måske var inde at røre ved noget af det allermest essentielle – nemlig den manglende dialog mellem mennesker, der, selv om de har til huse klos op ad hinanden, er adskilt af dybe, kulturelle kløfter. Ved besøg i henholdsvis ›billardklubben‹ og ›kortklubben‹ var de to kunstnere blevet introduceret til nogle af de markante skel, der findes i det etnisk sammensatte område – og med udveksling af videooptagelser, hvor de forskellige medlemmer af klubberne kom til orde, ønskede kunstnerne at placere værket som et mellemmenneskeligt led. Da videoværket, der bærer samme titel som festivalen, blev vist i billardklubben, fremkaldte det ifølge Vladimir Tomic temmelig stærke reaktioner blandt medlemmerne. »Man kunne godt se, at der kom rigtig mange følelser op, og de begyndte at forsvare sig,« fortalte han. Efterfølgende har de to kunstnere fået at vide, at et af medlemmerne fra kortklubben har været på besøg i billardklubben – så kunsten har i en eller anden form sat en dialog i gang, hvor der ikke før var nogen.

Giv det eksisterende værdi En anden af festivalens kunstnerkræfter, Camilla Berner, fortalte om sin helt anderledes arbejdsmetode, hvor hun – i modsætning til Vladimir Tomic og Kerstin Bergendal – ikke involverede beboer-

21

ne direkte, men i stedet mødte de lokale som en mere tilfældig del af processen. Hun understregede, hvor væsentligt det som udgangspunkt havde været for hende at undlade at komme med endnu et nyt tilbud til beboerne. I et område, der faktisk har mange ressourcer, men er karakteriseret ved et meget lavt selvværd, blev det i stedet vigtigt for hende at tage fat i noget, som allerede var til stede i kvarteret. Ved at kortlægge og indsamle planter i lokalområdet for siden hen at installere dem i et dertil bygget kabinet ved siden af Tingbjerg heldagsskole arbejdede hun med at løfte det eksisterende frem og give det værdi. På den måde handlede hendes værk, ›Species Plantarum‹, om en subtil form for synliggørelse af stedets diversitet og særlige kendetegn – og om ejerskab. Et ejerskab, som blev fremhævet ved, at beboere efterfølgende på eget initiativ satte kasser med nye planter i skuret.

Tillid kræver tid Begge projekter kom i præsentationerne til at stå som eksempler på, hvordan man som kunstner med forskellige metoder kan få folk til at føle medejerskab for området og for kunsten. Og det var samtidig fortællinger med fokus på de mange følelser, som er i spil, når man som udenforstående dykker ned under de utallige lag og sociale koder, der gør sig gældende i forskellige grupper. Som Kerstin Bergendal gjorde opmærksom på, så overstiger den levede erfaring alt andet, herunder også kunsten, og det må man være bevidst om, når man som kunstner møder beboerne. En arkitekt, som skulle i gang med et større projekt omkring renovering af al-

mene boliger, fortalte, at hun i sit fag ofte oplevede, at man stod udenfor og trak nogle processer ned over hovedet på de mennesker, en sådan renovering berørte – uden egentlig at få dem involveret – og derfor ville hun høre om kunstens muligheder for at gøre tingene anderledes. Her pointerede Kenneth A. Balfelt vigtigheden af tid i projektet: »Tid er en afgørende faktor i arbejdet med at skabe tillid blandt beboerne, og kunstnere investerer meget tid i deres projekter,« sagde han. Et tilbagevendende spørgsmål til sociale kunstprojekter som Visit Tingbjerg er også, om de har blivende værdi for beboerne: Kan kunsten bidrage til en positiv udvikling lokalt? Indgår kunsten som en integreret del af en ny virkelighed? En deltager ved debatmødet, som til daglig er tilknyttet Vollsmose Kulturhus i Odense, udtrykte problematikken med følgende ord: »Nogle gange er det som om, at Vollsmose gør et større indtryk på kunstnerne, end kunstnerne gør på Vollsmose.« Når det kommer til ›Visit Tingbjerg‹, tyder meget dog på, at kunsten har formået at gøre et blivende indtryk. Blandt andet fortalte en anden af debatmødets deltagere – en projektleder på den bolig­ sociale indsats i Tingbjerg – at Camilla Berners værk ›Species Plantarum‹ stadig står uberørt af hærværk nu her over et halvt år senere. Et symbol på den udvikling, som området har gennemgået.

Ida Sofie Minke Anderson er cand. mag. i dansk og kulturvidenskab og freelance skribent.

Kunstfestivalen Visit Tingbjerg — fandt sted fra d. 11. maj til d. 23. juni 2012. Festivalen var arrangeret og kurateret af Kenneth A. Balfelt og Matthias Hvass Borello. De deltagende kunstnere var: Camilla Berner, Frans Jacobi & Claus Handberg, Det 4. kontor (US / DK), Charlotte Haslund-Christensen, Gåafstand, HuskMitNavn, Jakob Jakobsen, Kathrin Böhm (DE), Kim Young Kilde, Kerstin Bergendal & Vladimir Tomic (BIH), Marianne Jørgensen, Temporary Services (US), Maj Horn, Parfyme (DK / US), Søren Thilo Funder, Morten Dysgaard, Thorbjørn Reuter Christiansen, Ultra Grøn, Wiebke Grösch & Frank Metzger (DE), Jes Brinch og Wooloo. Læs mere om de forskellige projekter og de deltagende kunstnere på www.visittingbjerg.dk samt på Facebook, hvor det også er muligt at se Adam Tværgaards film om kunstfestivalen. ›Visit Tingbjerg‹ indgår som et delprojekt i T-ARD, Tingbjerg Art Research Dialogue, et projekt af Kenneth A. Balfelt og Jon H. Sørensen, socialprojektudvikler. Læs mere på http://kennethbalfelt.org/tingbjerg-art-research-dialogue/


Billedkunstneren nr. 4

22

2012

Billedkunstnerisk kraftcenter på tegnebrættet  Af Miriam Katz

Om tre år bliver 3.500 kvadratmeter ledige i Gl. Dok Pakhus. Det sker, når Dansk Arkitektur Center flytter til nyt hus på Bryghusgrunden i København. Spørgsmålet er, om det bliver erhvervs- eller kunstlivet, der indtager de tomme lokaler og bliver naboer til Statens Værksteder for Kunst (SVK)? Med placeringen ud til havneløbet, centralt i byen, vil der være gode muligheder for at tiltrække besøgende og give folk nye muligheder for at opleve billedkunst, kunsthåndværk og design i dagligdagen, samtidig med at man giver kunstnerne selv og deres organisationer en ny arbejds- og mødeplads.

Synlighed og synergi i fagligt fælleskab: Frederik Hardvendel, direktør for Statens Værksteder for Kunst, ønsker at samle billedkunstens aktører på Gl. Dok.

»Jeg er glad for at mærke engagementet og synes, konferencen havde en form, hvor det blev muligt for alle at give input til idegrundlaget for et fælles kraftcenter for kunst og design.« Sådan lød meldingen fra Frederik Hardvendel, direktør for Statens Værksteder for Kunst, efter en visionskonference i januar, hvor han havde inviteret repræsentanter fra over 20 offentlige og private aktører i dansk kunstliv til Gl. Dok for at drøfte hans idé om et nyt billedkunstnerisk kraftcenter i det gamle pakhus. Direktørens vision er lige så oplagt, som den er enkel: Når Dansk Arkitektur Center flytter ud af pakhuset i 2016 opstår en historisk mulighed for at forvandle pakhuset til et kunstnerisk kraftcentrum, hvor naboskabet mellem statens kunstnerværksteder, landets kunstnerorganisationer og andre mindre professionelle aktører i kunstlivet kan skabe stærk faglig synergi og nye fællesskaber – samt, ikke mindst styrke billedkunstens synlighed udadtil. »Ved at samles i en fælles bygning kan samarbejdsmulighederne blive større, og nye samarbejdsprojekter mere oplagte. Målet er derfor også, at de enkelte

deltagere vil kunne mere i kraft af fællesskabet, end tilfældet er i dag,« siger Frederik Hardvendel. Tanken er, at beboerne i et eventuelt kommende kunstnerisk ›bofællesskab‹ i det fredede pakhus kunne dele kontorog mødelokaler, drive fælles udstillingsrum, dele administrations- og kommunikationspersonale samt udleje lokaler til café og butik.

Billigere husleje Og visionen fik da også en positiv velkomst af konferencedeltagerne, der blandt andre talte repræsentanter fra Billedkunstnernes Forbund, Danske Gra­ fikere, Danske Kunsthåndværkere, Danske Designere, Unge Kunstnere og Kunst­ formidlere samt Kvindelige Kunstneres Samfund. Flere af deltagerne understregede dog, at der skal være plads til forskellighed i et eventuelt ›bofællesskab‹ i Gl. Dok, at høj faglighed og professionalisme skal

Gl. Dok som kunstnerisk kraftcenter? Visualisering: SVK.


Billedkunstneren nr. 1

2013

være fællesnævner og at huset skal styres af brugerne selv. Og måske allervigtigst: at det ikke må være for dyrt. Netop det økonomiske aspekt havde Frederik Hardvendel kontante oplysninger om: Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der udlejer ejendommen, har vist sig positive overfor visionsplanerne og har skitseret en økonomisk model, der tager udgangspunkt i de reelle omkostninger og ikke et generelt markedslejeniveau. Det betyder, at lejen for deltagerne i centeret kan komme til at ligge på ca. 440 kr. pr. m2 om året (ekskl. drift). Til sammenligning er markedsprisen vurderet til at være 1.400 kr. pr. m2. årligt. Inklusive drift anslås huslejen dog at nå op på ca. 840 kr. pr. m2 årligt.

Glæde af naboskab Trods interessen for projektet var der ingen af deltagerne, der på konferencen var klar til at give tilsagn om at flytte ind i et eventuelt nyt fagligt fællesskab på havnen. »Det er endnu helt åbent, hvordan et sådant fællesskab skulle organiseres, og

23

hvilke organisationer, virksomheder og funktioner, huset skulle rumme. Ideen er god, men der er stadig mange ukendte faktorer, så derfor er det for tidligt for os at sige, om vi vil være med,« siger Bjarne W. Sørensen, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF). Han understreger, at ideen skal drøftes i BKFs bestyrelse, men at han personligt er positiv over for visionen om at samle billedkunstens kræfter på et centralt og attraktivt sted som Gl. Dok, hvor man også ville kunne åbne huset for både kunstnere og publikum med udstillinger, cafe og mødelokaler: »Jeg tror, vi som organisationer kunne have meget glæde af naboskabet, samtidig med at vi sammen kunne styrke billedkunstens synlighed overfor omverdenen ved at samle kræfterne,« siger Bjarne W. Sørensen. På baggrund af visionskonferencen er der nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal søge midler til en forundersøgelse af ideens bæredygtighed i kunstmiljøet og visionens økonomiske forudsætninger.

Fremtidsvision for Gl. Dok — billedkunstnerisk kraftcenter: • Et udvekslingsforum for Danmark i det internationale kunstsamarbejde • Et samlingssted for aktører fra faglige og professionelle kunstmiljøer herhjemme og i udlandet • En arena for mødet mellem forskellige kunstarter • En stærk profilering af kunst og design i den danske offentlighed • Et vitalt og produktivt skabende miljø, som giver publikum, herunder skoler, indsigt i kunstneriske arbejdsprocesser • En scene for møder mellem dansk erhvervs­liv og kreative arbejdsformer, der stimulerer innovation i danske virksomheder • En ramme for dialog mellem det skabende, det teoretiske og det formidlende miljø, der vil kunne inspirere alle parter

Læs mere på www.svfk.dk

Projekterne pibler frem på Godsbanen  Af Miriam Katz

»Jeg er træt af, at kunsten ofte bliver en form for flødeskum, man i sidste øjeblik kaster i og udenom bygninger - det ville være så fantastisk, hvis man i alle helhedsplanerne kunne inddrage kunstnere fra starten. Jeg håber, vi kan være med til at gøre det til en helt naturlig del af byudviklingsplanerne her i Aarhus.« Sådan lyder det fra lederen af Aarhus Billedkunstcenter, Anja Raithel, der med et nyt kursusforløb, som hun net-

Aarhus Billedkunstcenter består stadig kun af et par skriveborde og en enkelt fastansat leder, der kæmper for at trække penge til billedkunsten. Til gengæld er det lykkedes at skaffe små 200.000 kr. til billedkunstneriske projekter i 2013 – projekter der afspejler, at billedkunst i det offentlige rum har centerlederens særlige bevågenhed. op har fået bevilget midler til fra Aarhus 2017-fonden, vil ruste billedkunstnere bedre til at arbejde i det offentlige rum – med alle de bureaukratiske, tekniske og kommunikationsmæssige udfordringer, den form for kunstneriske projekter rummer. Men det er ikke kun kunstnerne, der skal rustes bedre til at arbejde i det offentlige rum. Politikere, byplanlæggere og arkitekter skal også have opgraderet

deres viden om, hvordan man med fordel kan samarbejde mere aktivt med kunstnerne i byudviklingen, mener Anja Raithel. Derfor mødes hun i denne tid med rektorerne for henholdsvis Det Jyske Kunstakademi, Arkitektskolen i Aarhus og byens Stadsarkitekt for at sætte gang i en tværfaglig dialog, der gerne skal nå op på lokalpolitikernes dagsorden.


Billedkunstneren nr. 4

24

2012

Fra Godsbanen til Gellerup — er Aarhus Billedkunstcenters eget bud på, hvordan man kan tænke kunst, byudvikling, mangfoldighed og borgerinddragelse sammen. Til at udvikle projektet har centret fået tildelt midler fra Aarhus 2017-fonden, der står bag Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017. Målet med ›Fra Godsbanen til Gellerup‹ er at inddrage kunstnere og lokalbefolkning i byfornyelsen af Godsbanearealet og Gellerup/ Toveshøj, så de er med til at gentænke de sociale og kulturelle tiltag i helhedsplanerne. Der skal etableres residencies til kunstnere fra udlandet samt kunstnerværksteder for kunstnere med dansk og anden etnisk baggrund i Gellerupområdet for at forankre kunstprojekterne i lokalmiljøet. Projektet henvender sig også til de forfattere, skuespillere, musikere og billedkunstnere, der måtte bo i lokalmiljøet, men ikke har kontakt til det kunstneriske miljø i Aarhus. Aarhus Billedkunstcenter på Godsbanen tilbyder bl.a. kurser for billedkunstnere — her er det skulptur / installations workshop med den mexicanske billedkunstner Eduardo Abaroa. Foto: Godsbanen.

Nyt liv i den rå hal — og fuldt hus på Godsbanen For øjeblik afsættes en procent af udgifterne til kommunalt byggeri i Aarhus til kunstnerisk udsmykning. Det burde suppleres med tilskud til midlertidige kunstprojekter, som interagerer fx med tomme huse og pladser i de lange perioder, hvor der ofte er byggerod, foreslår centerlederen, der understreger, at det ikke kun handler om flere penge, når

Kulturbypenge til billedkunst i Aarhus Det har Aarhus Billedkunstcenter fået fra 2017-fonden i år: 73.125 kr. til at udvikle kursus i at forbedre kunstneres kompetencer i at arbejde i de offentlige rum. 73.125 kr. til at udvikle og fundraise til projektet ›Fra Godsbanen til Gellerup‹. 97.500 kr. til Godsbanen for i samarbejde med de tre kunstcentre at udvikle residenceprogram. 48.000 kr. til sammen med en række aktører at udvikle strategi for billedkunstnerisk Triennale. — Billedkunstcentret på Godsbanen tilbyder løbende individuel rådgivning til billedkunstnere om bl.a. fundraising og målretning af ansøgninger. Centret afholder desuden kontinuerligt workshops, kurser og netværksmøder for kunstnere, se www.aabkc.dk

man ønsker at udvikle mulighederne for kunstnerisk arbejde i det offentlige rum. Det handler også om at udnytte kunstens fulde potentiale i byggeriet for de midler, der er: »Spørgsmålet er, hvordan vi letter bureaukratiet og bliver bedre til at dele viden og erfaringer på området. Der er et stort behov for at forbedre samarbejdet mellem de forskellige aktører som forvaltning, boligforening, arkitekter, kunstnere og beboere,« siger hun. For at imødegå disse behov vil Billedkunstcentret i løbet af i år indsamle erfaringer fra en gruppe af kunstnere og arkitekter, som indgående har kendskab til at arbejde i de offentlige rum, med stedsspecifikke værker og/eller involverende strategier. Desuden vil centret sammen med kunstnere, byplanlæggere og arkitekter forsøge at skitsere problemstillinger og løsningsforslag for kunstprojekter i det offentlige rum. I sidste ende er det kvaliteten af bylivet, der er i spil, mener Anja Raithel: »Det handler om, hvilken identitet borgerne ønsker, at deres bydel afspejler, og om hvordan man kan lette bureaukratiet og løsne reglerne, så det bliver nemmere at præge bydelen både for kunstnere og andre mennesker.«

Der er ikke umiddelbart udsigt til et kunstnerstyret udstillingsrum i den store produktionshal på Godsbanen, sådan som en gruppe lokale billedkunstnere bl.a. her i dette blads spalter tidligere har opfordret politikerne til at etablere. I stedet er Den Rå Hal fra i slutningen af februar frem til begyndelsen af april forvandlet til et ›handlingsorienteret kulturlaboratorium‹. Hallen, der i perioden er blevet udstyret med nyt, kort navn LAB:LAND 2013, er Godsbanens største frie areal (1300m2) og er nu åbnet for udlejning til tværkunstnerisk skabende produktion, events, netværksorienteret og tværfagligt samarbejde, til en leje på mellem 300 kr. og 500 kr. for hele perioden. Nyheden om det nye tværkunstneriske produktionssted vandt bred genklang på et åbent møde på Godsbanen i februar, hvor over 60 kunstnere og kulturfolk deltog, og hvor mere end 20 efterfølgende skrev sig op til at få faste arbejdspladser i hallen. I det hele taget er der fuldt hus på Godsbanen: Efter sidste års kritik af centrets alt for høje lejepriser, som siden blev sat væsentligt ned – er alle projektrum og projektpladser pt. udlejet, oplyser Aarhus Billedkunstcenter. Info om lejepriser mm.: www.godsbanen.dk


Billedkunstneren nr. 4

2012

25

J u r i d i sk set Skat og kunststøtte Af Klaus Pedersen, jurist, sekretariatsleder i Billedkunstnernes Forbund

somheder kan der dog almindeligvis kun opnås et fradrag, som svarer til støttebeløbet, således at kunstprojektet reelt friholdes for skat.

Skatteklemme for flerårige projekter

Støtte til kunstprojekter er underlagt almindeligt skattepligt. For erhvervsdrivende kunstnere indgår støttebeløb på linje med andre indtægter i virksomheden, mens støttebeløb for ikke-erhvervsdrivende kunstnere indgår i den personlige indkomst. Udgifter, som knytter sig til et kunststøtteprojekt, kan som udgangspunkt fradrages. For ikke-erhvervsmæssige kunstvirk-

Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk Presseklip Kreativ vækstplan   overser billedkunst Billedkunst er grundforskning for de kreative erhverv, som politikerne er enige om, at Danmark skal leve af i fremtiden. Alligevel rummer regeringens netop offentliggjorte vækstplan for kreative erhverv og design ikke et eneste ord om billedkunst. Det er stærkt kritisabelt, mener BKF. Læs hele nyheden på www.bkf.dk BKF hilser ny kulturminister velkommen Kort efter at forrige udgave af Billedkunstneren udkom, fik Danmark som bekendt en ny kulturminister. BKF har i den

For ikke-erhvervsdrivende kunstnere knyt­­ ter der sig særlige skatte­problemer til kunst­projekter, som strækker sig ud over flere år. Problemerne består i, at et projektstøttebeløb skal beskattes i det år, hvor beløbet er bevilget, mens der ikke er adgang til at fradrage udgifter til kunstprojektet, som afholdes i et senere skatteår. Denne skattepraksis er senest blevet fastslået af Skatterådet i en afgørelse fra 18. december 2012 (SKM 2012.39 SR), hvor BKF repræsenterede kunstnerne under sagen.

forløbne tid, både i en pressemeddelelse og i et velkomstbrev, hilst Marianne Jelved (R) velkommen og opfordret hende til at mødes med forbundets repræsentanter for at drøfte ideer til en handlingsplan for billedkunsten. Læs mere på www.bkf.dk Husk den hjemlige samtids­ kunst på Charlottenborg BKF opfordrer Charlottenborgs nytiltrådte direktør Jacob Fabricius til at udnytte det store potentiale på den lokale og nationale samtidskunstscene: »Charlottenborg kunne med fordel give plads til, at kunstnerne kan videreudvikle og nytænke deres egne udstillingsformater – udstillinger, som tidligere har vist sig at have publikums store interesse,« siger BKFs formand, Bjarne W. Sørensen. Læs hele nyheden på www.bkf.dk Kritik af offentlige afslag Dansk Kunstnerråd, hvor også Billedkunstnernes Forbund er medlem, er stærkt kritiske overfor, at politikerne frem-

Problematikken kan fremstilles således: En billedkunstner, som er ikke-erhvervsdrivende, bevilges i 2013 kr. 50.000 i støtte til produktion af værker til en udstilling. Materialeudgifter mv. til produktion af værkerne afholdes først i 2014. Kunstneren beskattes af kr. 50.000 i 2013 og vil ikke have mulighed for at fradrage udgifterne til materialerne i 2014. Den skattemæssige praksis for flerårige kunststøtteprojekter er særdeles uheldig for billedkunstnere, idet mange billedkunstnere betragtes som ikke-erhvervsdrivende i skattemæssig henseende. BKF har derfor indledt i dialog med Kulturstyrelsen, som forhåbentlig kan medvirke til at reglerne ændres på dette område.

over vil offentliggøre afslag på statslig kunststøtte. Det sker som led i den reform af kunststøttesystemet, som for tiden behandles i Folketinget: »Vi er tilhængere af åbenhed og gennemskuelighed, og vi er helt på det rene med, at det til enhver tid vil være muligt at begære aktindsigt hvorved disse oplysninger kan skaffes til veje. Netop af den grund finder vi det ganske unødvendigt at samtlige ansøgernavne automatisk skal offentliggøres,« skriver Kunstnerrådets formand, Henrik Petersen til kulturministeren og Folketin-

gets kulturordførere. Kunstnerorganisationerne henviser til, at offentlige afslag forringer chancen for at opnå alternative finansiering hos private fonde, og at automatisk offentliggørelse af afslag vil forhindre kompetente kunstnere i at søge – hvilket i længden vil svække dansk kunstliv. Ny museumslov kan bane   vej for kunstnerjobs Den nye museumslov, som kulturminister Marianne Jelved (R) før jul fik vedtaget sammen med alle Folketin-

Vi anvender den moderne shellcasting metode til en præcis gengivelses af den professionelle kunstners tanker i alle metaller. Du møder hos os et erfarent fagligt kompetent hold, der sikrer dig det bedste resultat fra ide til udførelse. Det er derfor vi tillader os at kalde os et af skandinaviens førende skulpturstøberier. Det forpligtiger! Kontakt os for uforbindende tilbud.

SKULPTUR STØBERIET www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040

Støbning • Restaurering • Afformning • Rådgivning


Billedkunstneren nr. 4

26

gets partier, indebærer bl.a., at det ikke længere er et krav, at museers forskere skal have en ph.d. for at kunne søge forskerstøtte. Fremover er det tilstrækkeligt, at forskere har kompetencer svarende til en ph.d.-grad. Dermed kommer fx billedkunstneres praktiske viden i spil – og det kan bane vej for flere kunstnerjobs på landets museer, håber BKF, der peger på Vejen Kunstmuseum som et foregangsmuseum når det gælder om at udnytte billedkunstneres kompetencer i forsknings- og formidlingssammenhænge. Læs hele nyheden på www.bkf.dk Statens Kunstfond: Politikere mistænkeliggør os Alle tildelinger af kunststøtte siden 1964 er fuldt offentligt tilgængelige, ligesom det er offentligt, hvem der har siddet i hvilke udvalg hvornår. Alligevel betyder reformen af det statslige kunststøttesystem, som for øjeblikket behandles i Folketinget, at Statens Kunstfond hvert år skal redegøre for fordelingen af støtte til tidligere udvalgsmedlemmer. Det fik før årsskiftet kunstfondens bestyrelse til at skrive et åbent brev til kulturminister Marianne Jelved (R), hvor de opfordrer hende til at skifte kurs: »Vi håber, at du vil være villig til at tage en drøftelse af denne problemstilling med de kulturpolitiske ordførere, så vi undgår, at Folketinget ender med at vedtage etableringen af et kunststøttesystem, som man i lovgivningen direkte viser, at man ikke har tillid til,« skriver kunstfonden bl.a. i brevet. Læs mere på www.bkf.dk

2012

Ny kunstmesse på   Charlottenborg Fem københavnske gallerier er gået sammen om kunstmessen Chart, der vil blive afholdt på Charlottenborg sideløbende med Art Copenhagen i Forum i august. Chart er et anpartsselskab bestående af Galleri Susanne Ottesen, Galleri Bo Bjerggaard, Andersen’s Contemporary, V1 Gallery og David Risley Gallery. Det var Ottesen, der i sin tid tog initiativet til det nye tiltag, og hun er ligeledes udnævnt til direktør for den nye kunstmesse, der vil rumme cirka 25 stande. Den endelige udstillerliste foreligger ikke endnu, ligesom det heller ikke er afgjort, hvordan messen skal sammensættes med hensyn til vægtning af solopræsentationer, standstørrelser og eventuelt kuraterede formater. Læs mere på www.kunsten.nu Astrid Noacks atelier bevaret Velgørenhedsauktionen på Charlottenborgs i januar til fordel for bevarelsen af Astrid Noacks atelier gik over al forventning: 55 billedkunstnere, her af langt størstedelen hentet i BKFs medlemsskare, donerede i alt 59 værker, der indbragte 274.700 kr. Beløbet baner nu vejen for, at en fond kan købe og restaurere det legendariske atelier. Læs mere på www.astrid-noack.dk Mikkel Bogh fortsætter   som rektor Mikkel Bogh er af Kulturministeriet genansat som rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler for en femårig periode. I hans tid som rektor har Billedkunst-

BKF 2013 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1250 medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2013 | Formand: Maler/grafiker Bjarne Werner Sørensen. Næstformand: Billedkunstner Tina Maria Nielsen. Kasserer: Billedhugger Kit Kjærbye. Billedkunstner Anders Werdelin, maler Ida Ferdinand, billedkunstner Marianne Jørgensen, billedkunstner Lene Leveau, billedkunstner Signe Vad, billedkunstner Tumi Magnusson.

skolerne gennemgået voldsomme besparelser, pga. en kombination af et oparbejdet underskud og de sparekrav, som alle Kulturministeriets institutioner er pålagt i disse år. Det har ført til lukning af den ene af to malerskoler, fyringer af lærerkræfter og lukning af både Laboratoriet for Plast og det store værksted ved Frederiksholms Kanal. Senest er Billedkunstskolerne fusioneret med Kunsthal Charlottenborg, hvor rektor Mikkel Bogh nu også har det øverste ledelsesansvar.

Kunstakademiet får årbog Som noget nyt har Billedkunstskolerne på Kgs. Nytorv besluttet at udgive årbøger, der dokumenterer arbejdet

Forretningsfører: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Redaktør/informationsmedarbejder: Miriam Katz. BKFs regioner 2013 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­ hugger Lotte Olsen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midt­jylland: Billedhugger Pia Græsbøll Ottesen. Vestjylland: Maler Erik Styrbjørn Pedersen. Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sønderjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen. Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Frederiksborg: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Maler Klaus Thommesen.


Billedkunstneren nr. 1

2013

27

d eb at

Arranger BKF udstilling nu

Af Jeff Ibbo, maler: Jeg foreslår, at Billedkunstnernes Forbund arrangerer en kæmpe udstilling med alle sine medlemmer i hele København (og senere i andre byer) med inddragelse af samtlige 5-6 kunsthaller. De flotte udstillingssteder som næsten aldrig mere huser de kunstnere, der fik anerkendelse via mange års censurering. Det vil være en passende måde at respektere og anerkende de medlemmer, som nu i snart mange år har været så godt som udelukket fra at udstille de steder, der først og fremmest egner sig til billeder, grafik, skulpturer og lignende billedkunst.

BKFs medlemmer har brug for at blive respekteret ved at udstille i de bygninger, som er: Den Frie Udstillingsbygning, Kunsthal Charlottenborg, Kunstforeningen Gl. Strand, Overgaden Institut for Samtidskunst samt Kunsthal Nikolaj. Vi trænger til et samlet fremstød af hele den kunstnerstand, som er sat ud på et sidespor. Selvom man vil indvende, at det ikke er BKFs opgave at arrangere udstillinger, mener jeg, at situationen er så alvorlig, at vi må bruge den styrke, det giver at tilhøre en gruppe som BKF, som er den eneste organisation, som har kræfter til et sådan fremstød.

på akademiet. Årbog 2012 kan købes for kr. 125 fra www.kopenhagenshop.dk, i boghandlen i Kunsthal Charlottenborg og i udvalgte bogsalg. Ønsker man løbende at følge akademiets virke, og bl.a. at modtage information om offentlige, kunstfaglige arrangementer på akademiet, kan man tegne medlemskab af Kunstakademiets Venner. Læs mere på www.kunstakademiet.dk Ny rektor for Det Fynske Kunstakademi Bestyrelsen for Det Fynske Kunstakademi har ansat Stine Hebert som ny rektor. Stine Hebert er 33 år og kommer fra en stilling som kurator på Kunsthal Charlottenborg. Hun har tidligere undervist på Det Fynske Kunstakademi og arbejdet som freelance kurator, bl.a. på den alternative kunstmesse Alt-Cph. Overgaden fastholder   kunstnerfokus »Overgaden skal ikke være en kunsthal«, lød det fra Merete Jankowski, da hun tiltrådte som ny leder af Overgaden, Institut for Samtidskunst i København, før årsskiftet. »Under min ledelse vil det stadig være kunstnernes egne

Wörsel er også udvalgt til at levere skitseforslag. Desuden deltager en gruppe forhåndsinviterede kunstnere, dels fra udlandet, dels den danske kunstnergruppe ›Island Life‹, som består af Nanna Starck, Christina Hamre, Annesofie Sandal og Charlotte Bergmann Johansen. Skitsefor-

projekter, der er i fokus, og man kan stadig ansøge om at udstille her, men i stedet for at være blot nogle fysiske rammer, så vil huset også tilbyde støtte til produktion af værker, formidling af udstilling til presse, netværk, udland – hele den institutionelle pakke,« siger hun til www.kunsten.nu BKF’ere med i opløbet i   kunstkonkurrence En af de senere års største udsmykningsopgaver er nu inde i opløbsfasen, og flere BKF’ere er med. Det drejer sig om udsmykningen af Det nye Universitetshospital i Aarhus, som er omtalt i tidligere udgaver af dette blad. De fire BKF’ere, udvalgt mellem over 200 andre kunstnere til at levere skitseforslag, er: Sophia Kalkau, kunstnerduoen Hanne Nielsen & Birgit Johnsen og Morten Stræde. Troels

slagene skal afleveres 4. maj, hvorefter der kåres fire vindere, som skal udsmykke DNUs centrale arkadearealer og tilhørende gallerier i hospitalets mest befærdede områder. Mere om DNUs Kunststrategi og kunstkonkurrence: www. dnu.rm.dk/bygherre/kunst

Nyt fra BKFs sekretariat Nye medlemmer og   genindmeldelser Maler Birgitte Lykke Madsen Maler Elin Josefina Smith Fotograf Fie Johansen Skulptør Helle Bovbjerg Billedhugger Jakob Fenger Billedkunstner Johanne Dybdal Sigvardsen Maler Karin Lykke Waldhausen Billedkunstner Kenny Rathje Billedkunstner Kristina Elisabeth Steinbock Billedkunstner Lea Porsager Billedkunstner Lone Penstoft Billedkunstner Luis Paredes Billedhugger/Scenograf Malene Bjelke

BRDR. E., S. OG A. LARSENS REJSELEGAT FOR BILDENDE KUNSTNERE Legatet kan iflg. fundatsen tildeles bildende kunstnere bosat på Bornholm, der med en legatportion ønsker at rejse ud i verden, eller til danske kunstnere i øvrigt, der ønsker et ophold på Bornholm for gennem en periode på ikke under 3 måneder, at kunne gennemarbejde et projekt eller hente inspiration og udvikle det kunstneriske udtryk. Det er en betingelse for modtagelsen af legatet, at legatnyderen i perioden udarbejder et værk, som legatet eventuelt kan erhverve til overdragelse til Bornholms Kunstmuseum. Ansøgningen skal ud over C.V., budget og øvrige relevante oplysninger indeholde en redegørelse for planer om legatets anvendelse. Legatet kan alt efter bestyrelsens skøn anvendes til en eller flere legatportioner.Direktøren for Bornholms Kunstmuseum fungerer som ekstern rådgiver for bestyrelsen. Der skal anvendes ansøgningsskema. Ansøgningsskema hentes og udfyldes på legatets hjemmeside www.larsenslegat.dk Det udfyldte ansøgningsskema samt bilag sendes med post til Brdr. E., S. og A. Larsens Legat, v/Retten på Bornholm, Damgade 4 A, 3700 Rønne senest den 1. maj 2013. Ansøgninger pr. e-post behandles ikke. Henrik Engell Rhod, formand for bestyrelsen


Billedkunstneren nr. 1

28

Runde fødselsdage

30 Billedkunstner Sophia Seitz-Rasmussen, 18. maj 40 Billedkunstner Jacob Brostrup, 24. marts | Billedkunstner Dagmar Krøyer, 23. april | Billedkunstner Dorte Buchwald, 9. maj | Billedkunstner / Arkitekt Maya Peitersen, 9. maj | Billed­ kunstner Tomas Lagermand Lundme, 20. maj 50 Billedkunstner Ib Monrad Hansen, 5. marts | Maler Hans Jørgen Wolff Andersen, 14. marts | Billedkunstner Faranak Sohi, 9. april | Billedkunstner / Grafiker Janusz Tyrpak, 11. april | Maler Carsten Krogstrup, 17. april | Maler Torgny Wilcke, 19. april | Maler Signe Adrian, 20. maj | Billedkunstner Anne Rigmor Folker, 25. maj | Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen, 30. maj | Billedkunstner Heike Arndt, 4. juni | Billed­ hugger Søren West, 4. juni | Billedkunstner Charlotte C. Haslund-Christensen, 6. juni 60 Maler Jette Wistoft Noyes, 4. marts | Grafiker/Maler Tine Hind, 22. marts | Keramiker Inge B. Trautner, 27. marts | Maler Asbjørn Jakobsen, 28. marts | Grafiker Ulla Madsen, 7. april |  Væver Elisabeth Ryde, 9. april | Maler Esther Vohnsen, 12. april

Billedhugger Maria Bojsen Billedkunstner Pia Henni Möller-Light

| Billedkunstner Søren Friis, 16. april | Billedkunstner Alexander Thieme, 20. april | Keramiker Ulla Hansen, 29. april | Keramiker Per Weiss, 30. april | Maler/Billedhugger Rick Towle, 5. maj |  Billedhugger Frode Steinicke, 11. maj 70 Fotograf Barry Pringle, 17. marts | Maler Margareta Linder, 18. marts | Billedkunstner Steen Krarup, 28. april | Billedkunst­ ner Marianne Miriam Cordosa Nagler, 1. maj | Maler/Grafiker Poul Esting, 16. maj | Maler / Papirkunstner Inge-Lise Øhrberg, 16. maj | Væver Jette Nevers, 17. maj | Billedkunstner / Foto­graf Claus Axelsen, 23. maj | Maler Dorthe Grum-Schwensen, 2. juni | Billedhugger Hans Lembrecht Madsen, 2. juni | Billed­ hugger Kaj Rugholm, 2. juni 75 Billedkunstner Oda Knudsen, 25. april | Grafiker John Olsen, 25. maj | Maler Alfred Friis, 13. juni 80 Billedkunstner Kirsten Bohn, 14. marts | Maler Leif Lage, 27. april | Maler Leif Holmberg, 19. maj | Maler Frits Bro Pedersen, 28. maj 85 Maler Mogens Skjøth, 18. marts | Maler / Grafiker Jørgen Jakobsen, 1. juni 90 Maler Inga Lyngbye, 28. maj Døde Billedhugger Aage Leif Nielsen, 12. december | Billedkunst­ ner Birthe Kronkvist, 4. januar | Maler Knud Brogaard, 24. januar

Aktuelle ansøgnings­frister Legatboliger/ residencies

Ansøgningsfrist: Ingen frist, men der kan reserveres fra den 15. marts.

Det Danske Institut i Athen Ved Det Danske Institut i Athen er der en række stipendier til rådighed til ophold i perioden 1. september 2013 til 31. januar 2014. Læs mere på instituttets hjemmeside www. diathens.gr, hvor du også finder ansøgningsskemaet. Ansøgningsfrist: 15. marts

NKD Nordisk   Kunstnar­senter Dale 6963 Dale i Sunnfjord Tlf. +47 577 36 200 www.nkdale.no NKD ligger på den norske vestkyst nord for Bergen. Der er 5 atelierer samt 5 fuldt udstyrede gæsteboliger. Den største bolig har 3 soverum. Et residency omfatter et månedligt stipendie på 6.700 NOK samt dækning af rejseudgifter. Ansøgningsskema: Ja

Billedkunstner Smike Käszner Billedkunstner Torben Lundsted Billedkunstner Vibeke Winberg Billedkunstner Åse Højer

Berlin og Fanø Både i Malerhuset i Sønderho og BKFs lejlighed i Berlin er alle uger nu optaget i 2013. Evt. afbud vil blive annonceret på BKFs hjemmeside. BKF Grupperejse til   Venedig Biennalen 2013 BKFs sekretariat undersøger i skrivende stund muligheden for at lave en 4-dages grupperejse for BKF’ere til Venedig i efteråret. Er du interesseret, så giv gerne hurtigt besked til sekretariatet Tlf. 33 12 81 70 el bkf@bkf.dk. I løbet af marts, vil der komme mere info på www.bkf.dk/ opslagstavle

Det Danske Studenterhus   i Paris Fondation Danoise 7 H, Boulevard Jourdan F-75014 Paris www.fondationdanoise.org Det danske Studenterhus i Paris (La Fondation Danoise) er et kollegium, der indgår i den internationale studenterby. På 5. sal er der 4 atelierer (23 m2). I sommerperioden 1. juli til 30. september er studenterhuset åbent for alle. Ophold under to uger accepteres normalt ikke. Lejeprisen pr. md. er ml. 690-1080 Euro afhængig af værelsesstørrelse. Ansøgningsskema: Ja.

2013

Ansøgningsfrist: 15. marts for ophold i 2014 Huset i Provence Se annonce på bagsiden. Ansøgningsfrist: 31. marts San Cataldo www.sancataldo.dk Klostret San Cataldo ligger ved Amalfi i Syditalien. Der kan søges om ophold alene eller ophold med stipendier, som giver frit ophold af 2 el. 4 ugers varighed og forplejning. Ansøgningsskema: Ja. Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Ansøgningsfrist:


Billedkunstneren nr. 1

2013

31. marts (ophold i perioden 1. august-14. december 2013). Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom I Kunstnerhuset i Trastevere er der 5 legatboliger , hvortil der kan søges ophold på 1-6 måneder. Læs mere på www. skandinaviskforening.org, hvor du også finder ansøgningsskemaet Ansøgningsfrist: 1. april (for ophold for perioden 1. september 2013 – 31. juli 2014). Klitgården på Skagen v/Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2. 1306 København K Tlf. 35 38 44 01 www.kunstner.org Ansøgninger med beskrivelse af intentionerne for opholdet samt CV sendes til Dansk Kunstnerråd. Ansøgningsfrist: 15. maj. Lademoen Kunstner­ verksteder Mellomveien 5 7042 Trondheim www.l-k-v.no Det store værksteds- og atelierhus rummer bl.a. 2 gæsteatelierer og i nabobygningen er gæstelejligheder (hver med plads til 2 personer). Man kan søge om gratis ophold af 1-3 måneders varighed. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 1. juni

Opslagstavlen — se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle Ledige perioder på   Hirsholmene Dansk Kunstnerråd har to boliger rådighed for arbejdende kunstnere på Hirsholmene (45 minutters sejlads fra Frederikshavn), og i løbet af 2013 er flere perioder ledige, tjek www.bkf.dk/opslagstavle. Prisen i 2013 er 4.000 kr./måned, men BKFs medlemmer betaler kun 2.000 kr. pr. måned.

29

Region Syd efterlyser   kunstnere   Region Syddanmark har sammen med Kulturaftalen for Sønderjylland-Schleswig afsat 1, 25mio. kr. til at give området et såkaldt ’KulturBoost’. Pengene kan søges af professionelle kunstnere med tilknytning til grænselandet. Bag projektet står blandt andre Charlotte Helt Brunsgaard, der er kulturkoordinator i Aabenraa Kommune, og Birgitte Boelt fra Center for Undervisningsmidler, hvis kulturkontor i Aabenraa danner organisatorisk rygrad i projektet. Send interessetilkendegivelse, CV og evt. idé til Birgitte Boelt: bboe@ucsyd.dk BKF’ere på besøg? Lej et værelse eller din lejlighed ud til en kollega! BKF får en del henvendelser fra medlemmer, der skal på udstillingsbesøg og søger billige overnatningsmuligheder, især i København og Aarhus. Bor du i en af landets større byer og vil du leje et værelse ud til en kollega for en billig pris (fx ca. 100 kr., hvor gæsten selv selv medbringer sengelinned etc.), så send et par linjer til bkf@ bkf.dk, så lægger vi dit opslag ud på Opslagstavlen og sætter en annonce her i bladet. De første bringer vi her:

delse til København med tog og motorvej. 20 km. i bil til Ribe. Henvendelse: Jørgen Steinicke, Fredensgade 46,6670 Holsted – joergen@ steinicke.dk/ tlf.: 5095 2157. Kunstnernes Beskatning 2013 2013-versionen af Kunstnernes Beskatning udgives i marts måned i papirversion. Hæftet kan rekvireres gratis for medlemmer af Billedkunstnernes Forbund på tlf. 33 12 81 70 eller på email: bkf@bkf.dk Invitation til kunstnere: Aabenraa Artweek Der er ansøgningsfrist d. 2. april 2013. En kunstfaglig jury vil derpå udvælge del­ tagerne d. 2. maj 2013. Læs mere på www.bkf.dk/ opslagstavle Artists Research Laboratory Open Call for Young Artists. Meaning of Things 5th - 29th July 2013. Mere info: www.bkf.dk/opslagstavle

Ledig atelierplads   2100 Kbh Ø Vi er fire kvindelige kunstnere som har en plads ledig i vores dejlige atelier. Det ligger på anden sal i et stort lyst åbent lokale i en baggård bag Bopaplads på Østerbro. Pladsen er på 12 m2 med tilhørende fælles møderum og lagerrum. Pris. 1.900,- pr måned inklusive lys og varme. Pladsen er ledig fra marts måned. Ring til: Åse Højer 4141 3907 eller send en mail: aase. hojer@gmail.com Kreativt kontor /   Atelierrum udlejes I Ryesgade på gadeplan (tidligere butik) på Østerbro. Separat rum på ca. 15 m2 udlejes i atelier/kontor der består af 2 rum + 1 mindre opbevaringsrum + bad/toilet. Udlejes fra 1 marts 2013. Pris: 2.000 kr. pr. mdr. inkl. el og varme. 3 måneders depositum. Mere info på: www.bkf.dk/opslagstavle Kontakt: elsebethjoergensen@ gmail.com

TOMMERUP KERAMISKE VÆRKSTED Specialværksted for keramisk kunst, udsmykning og restaurering

• Esben Lyngsaa Madsen modtager Thorvald Bindesbøll Medaljen 2010 • Modtager af Inga og Ejvind Kold Christensens Fonds hæderspris 2009 • Har udført mere end 1300 keramiske projekter over 30 år • Bruges af førende danske og internationale kunstnere

Lejlighed i København Ø Jeg er ofte selv bortrejst og lejer gerne min lejlighed ud. Det er et stort rum på ca. 100 m2. Prisen er kr. 4.500 pr måned (1.150 kr. pr. uge). Der er to fastboende katte. Henvendelse: Jytte Loehr, Jernvej 1, 2100 København Ø, jyttelo@gmail.com, Tlf. 40 73 03 52 To værelser i Holsted Med adgang til toilet – og det ene også med køkken. Nu bor jeg ikke i en storby, men midtvejs mellem Esbjerg og Kolding, men det hænder jo også, at der kommer kunstnere på disse kanter, og Holsted ligger centralt med timeforbin-

“Verdensmestre” - 290 x 210 cm - Keramik - Peter Carlsen 2011

Tommerup Keramiske Værksted • Postboks 6 • Skovstrupvej 57 • DK-5690 Tommerup Tlf. +45 6476 1909 • Fax +45 6476 1019 • tkv@keramos.dk • www.keramos.dk


Billedkunstneren nr. 1

30

Skulptør søger en at dele grovværksted i Brøndby med Lokalet er nyistandsat 70m2 med en månedlig husleje på 1750,- inkl vand og aconto varme ekskl. moms pr. mand. For billeder og yderligere information, kontakt Michael Schultz, tlf.: 4225 3294, mail@michaelschultz.dk, www.michaelschultz.dk Udstillingsmuligheder   på Møstings Hus Møstings Hus åbner for udstillingsansøgninger igen - og vi håber på at modtage en masse gode ansøgninger. Denne gang gælder det udstillingsperioden sommeren 2014 til sommeren 2015. Ansøgningsfristen er 1. maj 2013. Læs om vilkår og ansøgningsprocedure på www.bkf. dk/opslagstavle Trykpresse sælges: Goya trykpresse valsebredde 60 cm  6.000 kr. div. værktøj: ætsekar, valser  300 kr. 4 zinkplader m. grøn bagside  400 kr. Dybtrykspapir 70 ark  600 kr. 1 kraftig pladeskærer  300 kr. Kontakt: Helle Aamand på tlf. 4585 6071 Bolig søges i København Jeg er dansker (medlem af BKF og KKS), men uddannet fra kunstakademiet i Firenze, Italien, hvor jeg har boet de sidste 17 år. Jeg er for nylig vendt tilbage til København og søger i øjeblikket bolig. Jeg ville gerne leje noget, hvor

Aktuel ansøgningsfrist i Kulturkontakt Nord 6. marts: • Produktionsrettet virksomhed • Kompetenceudvikling 24. april: • Mobilitetsstøtte (rejser) Søg støtte og læs mere på www.kulturkontaktnord.org eller kontakt Kulturkontakt Nord på mail: info@kulturkontaktnord.org eller tlf. + 358 (0)9 686 43 107

der måske i forvejen er et fællesskab af kunstnere, der bor i samme bygning eller lignende. Jeg ønsker min. 2 værelser gerne 3 – også gerne primitivt – og kan betale maks. 6-7.000 kr. mdl. Bedste hilsner, Helle Christiansen, www.helle.it, helle@helle.it, tlf. 2921 4699 Tilskud til digital kunst Nordisk Kulturfond sætter fokus på digital kunst og kultur og har reserveret tre millioner danske kroner til Årets Nordiske Kulturbegivenhed, DIGITAL 2015-2016. Har I en god ide til et digitalt kunst-/ kulturprojekt, der har potentiale til at blive spredt digitalt i Norden? Ansøgningsfristen for forprojekter er den 2. april 2013. OBS! Før man søger, er det vigtigt at læse retningslinjerne, som ligger på Fondens hjemmeside: www.nordiskkulturfond.org

2013

Mindeord Aage Leif Nielsen Et sidste farvel til vores gode ven, kammerat og kollega billedhuggeren Aage Leif Nielsen. Han har forladt os alt for tidligt, vi vil savne ham, ikke blot som det dejlige menneske han var, men også på vores udstillinger, hvor gulvet vil føles tomt.  Aage Leif var en meget radikal og streng billedhugger, konkret-abstrakt-absurd. Vi tror, at han foretrak, at man kaldte hans skulpturer for ting.  Hans uddannelse som stukkatør fik han meget brug for, da han startede på Bronzestøberiet, hvor han arbejdede lige til det sidste. Han opnåede mange udstillinger i både ind- og udland, og flere hædersbevisninger såsom Hanne Bentzons legat 1974, Ole Haslunds i 1987 og Bronzestøber Leif Jensens Jubilæumspris 1996.  Han var medlem af Billedkunstnernes Forbund, Kunstnere For Fred, Dansk Billedhuggersamfund og Kunstnersammenslutningen MULT.  Din kunst, dit humør og din hjælpsomhed vil vi savne. Med disse ord et sidste farvel Fra MULT, ved Carsten Rütting Schweiz

Kobbertrykspresse sælges Valsebredde 60cm – ø18cm, m/ nyt filt og plade. Pris: 7.000 kr + fragt. Henvendelse: Ove Bering, Staunvej 6, Staun, 9240 Nibe. Tlf. 9835 5566 / berings@mail.dk

Aktuelt på kunstscenen Masser af BKF’ere på   Den Frie i foråret 2.- 31. marts: 5 × SOLO. Den Frie Udstillingsbygning har valgt at afprøve et helt nyt udstillingsformat; fem solo­ ud­stillinger med fem meget forskellige kunstnere fordelt i hver sit rum. De fem kunstnere er: Jette Geil, Mette Gitz Johansen, Eva Koch, Mikael

Mørk og Nikolaj Howalt. 13. april - 19. maj: Soloudstilling med Marianne Jørgensen. Jørgensen har gennem mange år arbejdet med at skubbe til grænserne for skulpturmediet, hvor hun ofte henter inspiration i Land Art med sin brug af naturmaterialer som planter, jord og græs. 25. maj - 23. juni: Konfrontation. Udstillingen kurateres af billedkunstnerne Zven Balslev og Claus Ejner og tager afsæt i Terry Zwigoffs film Crumb fra 1994 om den amerikanske tegner Robert Crumb. Ca. 20 nulevende og afdøde kunstneres værker er udvalgt og kurateret af de to BKF’ere.

KS 2013 - Kunstnernes Sommerudstilling - 29. juni-11. august 2013

Åben censureret udstilling for maleri, grafik, skulptur, foto og DVD, kunsthåndværk & tekstilkunst samt blandform. Tilmelding: Indlevering:

Kan ske i perioden 25. marts - 26. maj. Værkerne skal være fremme senest 6. juni eller indleveres personligt fredag 7. juni eller lørdag 8. juni kl. 10-16. Årets censorer: Ole Sporring, Kirstine Vaaben, Bjørn Ignatius Øckenholt, Kristian Devantier, Kim Holm, Karen Bennicke og Bodil Nielsen. Info: Gebyr og tilmeldingsoplysninger forefindes på Kunstnernes Sommerudstillings side på www.janusbygningen.dk

Kunstnernes Sommerudstilling Janusbygningen

Lærkevej 25, 6862 Tistrup, tlf. 6165 9825 eller tlf. 7529 9825, kontortid tirsdag-fredag kl. 13-16. amdh@janusbygningen.dk eller mail@janusbygningen.dk. www.janusbygningen.dk


Billedkunstneren nr. 1

2013

31

Et tekstilværksted

Karin Munk: GJÒGV. 2013

19 maj – 28 juli 2013

Karin Munk i Kunstværket 28. marts – 20. maj 2013: GJÒGV – en bygd på Færøerne, af fotograf Karin Munk: Udstilling i Vita Park – KunstVærket, Asylgade, Odder.

Åben daglig 10 – 17 Skovsgaard Gods

Kågårdsvej 12

Hennetved

5900 Rudkøbing

Jette Nevers på   Skovsgaard Gods 18. maj – 28. juli 2013: Et Tekstilværksted. Dansk Naturfonds Gods Skovsgaard på Langeland. Nevers arbejder med kirkeopgaver, senest Vor Frue Kirke i Assens i 2012. Desuden udsmykningsopgaver og samarbejder med industrien, bl.a. Georg Jensen Damask A/S. På udstillingen, der arrangeres i anledning af kunstnerens 70 års dag, vises vægtekstiler i træfibermaterialer, skitseprøver, design­ opgaver og gobeliner. •

Danmarks Naturfond

Jane Maria Pedersen: Hairpieces. Videostill. 2013

Jane Maria Pedersen og Tina Uhrskov på Kunsthal Nord 15. marts – 12. maj 2013: Nogle Nøgler. KUNSTHAL NORD, Kjellerups Torv, Aalborg, www.kunsthalnord.dk

Gratis medlemsannoncering Send en mail og evt. et foto med kort info om din udstilling, så bringer vi det her i bladet. Skriv til: mk@bkf.dk

Kunst kræver kreativitet – og de rette materialer.

Birthe Ohsten i Roskilde 16. februar – 17. marts 2013: Poesi på Lærredet. Palæfløjen, Roskilde.

Modtager du BKFs elektroniske nyhedsbrev? Hvis ikke, så er det nok fordi du ikke har opgivet din aktuelle email-adresse til os. Send en mail til sekretariatet på bkf@bkf.dk med den rigtige adresse.

Danmarks store netbutik for kunstnerartikler med mere end 12.000 artikler.

www.boesner.dk


Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

Ansøgningsfrister

For vejledning se www.kunst.dk/billedkunst »Søg tilskud« eller kontakt Kulturstyrelsens Center for Kunststøtte på tlf. 33 73 33 73

16. april:

•  •  •  •  •  •  •

Udstillingsprogram Igangsættelse af udstillingsplatforme og -steder Udstilling og formidling Kommunale billedkunstråd Udstillinger af dansk kunst i udlandet Udstillinger af udenlandsk kunst i Danmark Billedkunstnere og kuratorers deltagelse i     konferencer o.l. •  Produktion af værker •  Residencyophold i udlandet •  Residency i Berlin •  Residency i Istanbul •  Residency i New York, ISCP

19. april:

•  DIVA - Danish International Visiting Artists     Programme Løbende ansøgning:

•  Galleriers deltagelse på internationale     kunstmesser •  Danske galleriers deltagelse på internationale     kunstmesser •  Kunst i det offentlige rum •  Det internationale researchprogram •  Billedkunstneres egne hjemmesider

Har du brug for arbejdsro en periode? Galleri 46 i Holsted tilbyder værelse med køkken/bad samt gæste­atelier og evt. mulighed for senere at lave en udstilling i galleriets lokaler. Adgang til stor have. Pris pr. uge 1.800 kr.* To uger 3.000 kr.* En måned 4.000 kr.* Galleri 46 er hjemsted for Sydjysk Kunstforening og undertegnede BKF-medlem. Henv: Jørgen Steinicke, Fredensgade 46,6670 Holsted – joergen@steinicke.dk/ tlf. 50952157 * I månederne oktober – april (begge inkl.) betales ekstra 300 kr. pr. uge for varme

Tegneren Anne Gretes Fond Huset i Provence Anne Gretes hus i Fox-Amphoux, dept. var, Frankrig, er ifølge fondens vedtægter bestemt til arbejdsophold for skønlitterære forfattere og digtere, tegnere og grafikere samt arkitekter og fotografer, og med undtagelse af udgifter til el og telefon stilles huset til rådighed for kr. 3.500,- om måneden samt et tillæg på kr. 500,- for rengøring. Ansøgninger om ophold i huset i perioden 1. september 2013 til 31. august år 2014 skal indsendes senest 31. marts til nedenstående adresse. ophold i huset skal være af mindst en måneds varighed – maksimalt 4 måneder – og iøvrigt vil sådanne ansøgere blive foretrukket, som har behov for arbejdsro uden for vante omgivelser, og som inden for et begrænset tidsrum har et større arbejde at udføre. Ansøgerens økonomiske forhold er ikke af afgørende betydning. Huset må højst bebos af to personer. Yderligere oplysninger tilsendes ved skriftlig henvendelse til: Tegneren Anne Gretes Fond Forlaget Brøndum, nansensgade 41, 1366 København K