Page 1

Billed kunst neren

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund   nr.  1 marts 2016

TEMA: Samtidskunst og sociale medier Læs bl.a. om: • Kunstnere: Sådan bruger vi sociale medier • Kunstinstitutionerne og selfierne • Spejlsal – essay af Iben Mondrup


Billedkunstneren nr. 1

2

2016

LEDER

 Af Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Et større og stærkere BKF Som ny formand for Billedkunstnernes Forbund glæder jeg mig til at udvikle vores organisation sammen med bestyrelsen, sekretariatet – og med dig, som er nuværende eller kommende medlem.   Nu i foråret øger vi indsatsen med at fortælle potentielle medlemmer af BKF om alt det, forbundet gør for sine medlemmer, ligesom vi igangsætter en række nye medlemstiltag. Det er nødvendigt. For selvom BKF i modsætning til andre faglige organisationer har haft en pæn medlemstilgang de senere år, så har vi brug for endnu flere – også yngre – medlemmer, hvis forbundet fortsat skal have politisk gennemslagskraft. Et større og stærkere BKF vil desuden give os mulighed for at skabe flere gode faglige tilbud for alle medlemmer, som f.eks. kurser, netværk og andre aktiviteter.   Når vi i disse måneder søsætter en hvervekampagne, er den i første omgang rettet særligt mod kunstnere, der har taget afgang fra kunstakademierne de seneste tre - fire år. Det er en gruppe, som ofte har brug for juridisk assistance og vejledning i, hvordan man kan leve af sin kunst. Men som organiserer sig alt for lidt. Det vil vi lave om på. I bestyrelsen har vi derfor besluttet at lancere en række tiltag med det sigte at forbedre og understøtte især yngre kunstneres sociale og økonomiske forhold. Det vil fremover være en kerneopgave for BKF at hjælpe nyuddannede godt i gang, men det vil ikke ske på bekostning af udvikling af tilbud til alle medlemmer uanset alder. Tværtimod arbejder vi for at styrke mulighederne for efteruddannelse for alle grupper i forbundet. BKF er – og skal i endnu højere grad være – den samlende faglige organisation, der understøtter og varetager kunstneres interesser

gennem hele vores kunstneriske løbebane, fra studietiden og langt op i årene.   Blandt de tiltag, bestyrelsen arbejder med, er en mentorordning for dimittender, der giver mulighed for at sparre med erfarne kunstnere omkring kunstneriske problematikker, PR og økonomiske forhold. Formålet er at skabe udveksling mellem forskellige generationer af kunstnere. Vi lancerer også en dimittendordning, hvor nyuddannede, når de melder sig ind i forbundet, får mulighed for at udstille i BKF’s lokaler i Vingårdstræde – med efterfølgende formidling af udstillingsaktiviteterne i bl.a. sociale medier. Det vil give nyuddannede lejlighed til at besøge sekretariatet og høre, hvad vi kan tilbyde – og det vil give os andre en mulighed for at se nye kunstnerårganges arbejde. I maj måned vil vi desuden afholde netværksarrangement for nyuddannede fra danske og internationale kunstakademier. Flere andre tiltag er under udarbejdelse, følg med på www.bkf.dk og læs mere om, hvad der kommer til at ske. Referater fra alle bestyrelsesmøder er lagt åbent frem for at gøre BKF’s arbejde mere transparent. Dette temanummer omhandler sociale medier. For mange kunstnere er det en afgørende kunstnerisk platform og PR kanal, og sociale medier kan også være med til at styrke den offentlige debat. Men vi må holde os for øje, at det ikke er nok at have ret eller blot at formulere sin utilfredshed i medierne, hvis man ønsker at forbedre kunstnernes og kunstens vilkår. Vi er nødt til at organisere os, formulere klare politiske dagsordener og udføre effektivt lobbyarbejde for at opnå de forandringer, vi ønsker. Det kræver et stærkt forbund – derfor er dit medlemskab af BKF vigtigt. 


Billedkunstneren nr. 1

2016

 3

»En af farerne ved en kunstverden, som primært er formidlet gennem de sociale medier, er, at det bliver et ulideligt, kompetetivt helvede, hvor alle aktører kæmper om alles opmærksomhed, og hvor kunstkritikken aldrig når højere end et like eller en thumbs-up« — billedkunstner Torben Ribe. Læs mere s. 12

TEMA: SAMTIDSKUNST OG SOCIALE MEDIER

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th. 1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15 bkf@bkf.dk www.bkf.dk Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk Tryk: BUCHS AS

Spejlsal

PLUS

Deadline, Billedkunstneren nr.2 2016: 6. maj

Instagram, Snapchat og andre

Lokalt kunstliv går glip af millioner af fondskroner

sociale medier

Fondsmomsen dræner kunstens

Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 30 747 742 allan@wiberg.dk

  Læs s. 14

budgetter i kommunerne – og er

Essay af billedkunstner og forfat-

Sociale medier er et materiale som alt andet

ter Iben Mondrup om selfies – på

Billedkunstner Lil Wachmann

museerne og i samtidskunsten.

arbejder kunstnerisk i Facebook,

  Læs s. 4

Kunstinstitutionerne: Lad tusind blomster blomstre

direkte ulovlig, vurderer skatte­

gisk i publikums selfies, likes og

Liv og kunst er smeltet sammen

delinger på sociale medier, uden

Billedkunstner Mikkel Carl bru­

at reducere kunsten til selfie-kul-

ger sociale medier til at orientere

lise, mener kunstinstitutioner.

sig i kunstlivet og kommunikere

Billedkunstråd fik ekstraregning

sin kunst

I Halsnæs Kommune kostede det

Det er muligt at tænke strate-

  Læs s. 7

  Læs s. 15

Facebook fungerer som   mit kladdehæfte

advokat.

  Læs s. 20

Billedkunstrådet dyrt at mod­ tage en generøs fondsdonation.

sociale medier som et udstillings-

SoMe giver kunstnere mulighed for at erobre dagsordenen

rum, han selv er herre over.

Kunstrådgiver Christina Wilson

Forbilledlig kunstordning nedlægges

om, hvordan man bedst bruger

Ballerup nedlægger kunstråd og

sociale medier som kunstner.

fyrer kunstkonsulent.

Billedkunstner claus ejner ser

  Læs s. 10

Det gør ondt. Men det er effektivt. Og også rørende

  Læs s. 16

  Læs s. 23

  Læs s. 24

Ny kunstfestival vil lære af erfaringen

forhold til de sociale medier, der

Vildfarelse er den pris, vi betaler for utallige valgmuligheder

inspirerer hendes praksis.

Billedkunstner David Stjernholm

samtidskunstfestival i Lolland

undersøger de nye rum, sociale

og Guldborgsund kommuner.

Billedkunstner Hannah Heilmann har et ambivalent

  Læs s. 11

medier udgør i vores liv.

Den glossy fotostat ser kun fed ud på Instagram Billedkunstner Torben Ribe får 95 procent af sit kunst-drug on line.

  Læs s. 12

Statens Kunstfond støtter ny

  Læs s. 25

  Læs s. 17

Galleristen udfylder (stadig) en særlig rolle

Nyt kunstnerrefugium i Montenegro Takket være en generøs privat

Sociale medier truer ikke

gestus kan Billedkunstnernes

gallerierne, mener Gitte

Forbund nu tilbyde medlemmer

Johannesen, medindehaver af

ophold i skønt hus i Montenegro.

Galleri SPECTA og formand for

  Læs s. 29

Dansk Galleri Sammenslutning.

  Læs s. 19

Kort nyt Presseklip Nyt fra BKF’s sekretariat På forsiden | Hannah Heilmann: HHhhhhhhHHH. Words aren’t the thing, CAC, Vilnius (2015). Face Suit 2014, printed silk, wood, paint; dress for Plugs 2015, printed silk, found fabric; 6 folding chairs; Non Such 2012-ongoing (excerpt), plastic bag, collection of contact lenses a.o. Læs mere s. 11

Aktuelle ansøgningsfrister Opslagstavlen Nyt om navne

  Læs mere s. 26-32

Abonnement på Billedkunst­ neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser. ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. BKFs redaktionsudvalg 2016 Nis Rømer Camilla Nørgård Søren Martinsen Pia Fonnesbech Mille Kalsmose-Hjelmborg Layout Åse Eg aase@hos-eg.dk


4

TEMA: SAMTIDSKUNST OG SOCIALE MEDIER

ESSAY

 Af Iben Mondrup

Billedkunstneren nr. 1

2016

Spejlsal I januar tog jeg med min tolvårige søn til Louisiana for at se Yayoi Kusamas I uendeligheden. Det var en speciel oplevelse, ikke mindst fordi jeg allerede havde set hundredvis af billeder fra udstillingen på Instagram og Facebook. Infinity-rummene med deres spejlinger og lys, og de kulørte rum med prikker, er nemlig baggrundsbilleder på mange af mine venners selfier.

Allerede ved indgangen måtte vi stå i kø. Det meste af en time tog det at blive sluset ind i selve udstillingen, og her måtte vi igen stå i lange køer for at komme til at se hovedværkerne. Der var rig lejlighed til at betragte de mennesker, vi var omgivet af. De fleste med en smartphone i hånden i gang med at tage selfier. »De skal vise hele verden at de interesserer sig for kunst,« sagde min søn lakonisk, da vi endnu engang stod over for en mor, som var ved at iscenesætte sig selv og sit barn i et spejl. Der lå implicit i hans udtalelse, at vi var vidne til en kollektiv skinmanøvre, at de her mennesker ikke interesserede sig for andet end den signalværdi, der lå i at kunne fremvise et kunstnerisk engagement som formentlig var tomt. Jeg ved ikke, om min søn selv har gjort sig tanker om selfie-fænomenet og har draget sine konklusioner ud fra dem. Eller om hans synspunkt måske er udtryk for en almen kritisk stillingtagen, som trives parallelt med fænomenet? Jeg håber på det sidste. Efter vi forlod Louisiana, er jeg vendt tilbage i tankerne. Det er fantastisk, at en kunstner kan tiltrække så mange mennesker, tænker jeg. Men jeg konstaterer også, at min egen udstillingsoplevelse i højere grad vedrører selve udstillingssituationen, og dermed også om mit medpublikum, end den vedrører Kusamas værk. Jeg formåede ikke at trænge ind til selve værket, der som bekendt handler om fordybelse, om angsten for døden, og om hvordan hengivelsen til gentagelser og mønstre i kunsten kan forbinde, ikke bare kunstneren, men også beskueren, med den store tid og det evige liv. Distraktionerne var for mange og for intense. Modsat det øvrige publikum, som ikke lod til at være generet, sidder jeg tilbage og er irriteret. Jeg spørger mig selv, om

»Er vi mon er kommet dertil, hvor kunsten ikke længere er noget i sig selv, men kun kan bruges, hvis den kan agere spejlsal i vores forfængelige tilgang til verden?« vi mon er kommet dertil, hvor kunsten ikke længere er noget i sig selv, men kun kan bruges, hvis den kan agere spejlsal i vores forfængelige tilgang til verden, som et tegn på god smag, eller som en spændende baggrund for en selfie? Er det dét vi vil, er det dét museet vil, og hvis ja, er det så nok?

Selvportræt Skal jeg prøve at forstå, hvad der foregår, når publikum, i stedet for at være til stede med kunsten, vælger at fotografere sig selv, kunne jeg starte med at granske min egen praksis. Jeg er uddannet billedkunstner i 2003. Inden jeg begyndte at skrive romaner,

lavede jeg mange og meget forskellige værker, og det er påfaldende, hvor ofte mit ansigt optræder i dem. Gennem årtier arbejdede jeg med mit selvbillede på alle mulige måder. I de første år af min akademitid sad jeg i dage og uger foran spejlet og gengav, hvad jeg så på et lærred. Det var en slags langvarig rumination over det samme tema: Hvem er jeg? Senere begyndte jeg at fotografere og lave videoer, oftest med objektivet rettet mod mig selv. Siden har jeg tænkt, at jeg med billederne forsøgte at begribe min indre verden, at give den en form; den måtte da kunne ses og forstås, hvis den blev anskuet udefra? Det var et kunstnerisk rollespil, jeg udfordrede mit selvbillede og påtog mig forskellige identiteter; jeg kunne frit agere farlig fyr, ængstelig pige, legesyg veninde eller noget helt fjerde, og på samme tid undersøge mit behov for at kende mig selv, og problematisere den fordring, som vi formentlig alle føler i større eller mindre grad, om at skulle definere os tydeligt over for omverdenen. Idet fotografierne blev vist som værker, tog jeg en plads i verden, både i kunstverdenen og i overordnet forstand; jeg blev langsomt til. Det kan lyde, som om der var noget usundt, måske narcissistisk, over min selvoptagethed. Det kan man godt mene. Men selvoptagetheden kastede værker af sig. Når jeg arbejdede, oplevede jeg at forsvinde ind i et særligt rum, en slags selvvalgt isolation. Og inde i det rum lå en mængde små erkendelser og ventede, man kunne kalde dem brikkerne i et billede, som samlet set udgjorde en mulig identitet. Det var erkendelser, der var bundet til min person, men som, bilder jeg mig ind, var så almene, at de kunne have været knyttet til en andens. Oplevelsen af mental hjemløshed, og den forvirring, som den kan medføre,


Billedkunstneren nr. 1

2016

er ikke noget enestående for mig. Den er fælles og kan opleves af andre. Lidt forsimplet kan man sige, at det er, hvad der gør et værk vedkommende: man kan kende og forstå nogle ting ved sig selv, eller ved eksistensen, når man får dem formuleret i kunstens sprog.

Selfie Det er oplagt at drage paralleller mellem min kunstneriske praksis og den strøm af billeder, som hver dag sendes ud i en sky af selfies på de digitale medier. Personligt er jeg aldrig stoppet med at fotografere mig selv. Jeg holder tit kameraet ud i strakt arm og deler resultaterne på Instagram eller Facebook. Men jeg kalder ikke en selfie for et kunstværk. Der skal mere til, for eksempel et projekt som Excellences and Perfections som argentineren Amalia Ulman lavede i 2014. I en periode på fem måneder iscenesatte hun fortællingen om en ung kvinde, der flytter til L.A., i en serie lækre mere eller mindre afklædte fotografier på Instagram, garnerede dem med billeder af accessories, mad og dokumentation fra en fingeret brystoperation, og skabte dermed en fiktiv kvindekarakter, der til forveksling lignede de typiske kvindebilleder, man kender fra samme medie. Ulmans følgerskare eksploderede, men de færreste forstod, at der var tale om et kunstprojekt. Det afslørede hun først, da projektet var færdigt. Fremfor at være en kritik af sociale medier, fortæller Excellences and Perfections noget om stereotype kvinderoller og identitet. Men først og fremmest demonstrerer Ulman, hvordan Instagram er et spejlkabinet, hvor tomme profiler kan accelereres. Man kan få den tanke at nutidens mennesker har mistet troen på deres egen repræsentation, både i krop og ånd, og at der ligger en kollektiv angst for at forsvinde bag dokumentationstrangen. Rastløst søger de deres egen refleksion i spejle og vinduer, som ville de sikre sig, at de stadig findes. Modsat det kunstneriske selvbillede, der står tilbage som vidnesbyrd på kunstneriske overvejelser og handlinger, er der en flygtighed, noget sært uforpligtende, over selfier der møder selfier, når de uafladeligt skiftes ud og fortaber sig i lange strenge, som det er næsten umuligt at søge tilbage i. Selfie-fotografen gør sig muligvis tanker om sin næste positur, om hvordan han skal optræde, og om hvilket signal det næste billede skal

TEMA: SAMTIDKUNST OG SOCIALE MEDIER

sende. Men hverken tanken bag, eller handlingen i sig selv producerer nogen særlig viden: Vi er allerede videre til noget andet. Som ønskede ingen at fastholde det enkelte billedes udsagn. Man skal langt ud i betragtninger om selfien som massekulturelt fænomen for at kunne påstå, at det producerer noget af betydning. Selfien er glat; gnidningsløst skøjter man hen over overfladen, og det som gemmer sig under pixellen, kommer man aldrig i forbindelse med. Mest af alt fordi det kødelige møde eller den dybere samtale, IR L, ikke findes; det er slet ikke meningen.

Kunstnerisk møde Jeg forlod Louisiana med min søn uden at have set de to ›Infinity Rooms‹. Vi orkede ikke at stå i kø i en time for at komme derind. På stationen spurgte jeg ham, om han havde et bud på, hvorfor kunsten er vigtig. »Der skal være noget, som man kan nyde«, sagde han. »Det er det samme med gastronomi, man behøver jo ikke at gøre så meget ud af maden, men det betyder noget, når man gør det.« Jeg kunne godt lide hans svar, men det var ikke dét, jeg ville frem til. Jeg var frustreret over besøget og ledte efter en anledning til at slå det indlysende fast: Kunsten er vigtig, fordi den kan noget særligt. Den er en ophobning af viden, som vi kan få del i ad andre veje end de sædvanlige. Værket opfattes ikke bare med hjernen, men med hele sanseapparatet, og kan måske netop derfor virke så insisterende. Det er ikke tilfældigt, at man taler om at blive bevæget af kunsten. Den kan være rystende, og ikke nødvendigvis på negative måder. Hvad værkets viden består i, kan variere, den kan være lettere eller tungere, men jeg vil hævde, at den for det meste har med eksistentielle spørgsmål at gøre, med forholdet mellem individet og verden, med fødsel, formering og død, og med relationer, denne besværelige størrelse, at findes sammen med andre, som findes. Væsentligt er det imidlertid, at der ingen endegyldig sandhed er indlejret i det enkelte værk. Nok er værkets bestanddele sat sammen af kunstneren, men værket som sådan kan sammenlignes med en kodet fortælling i et universelt sprog, der må afkodes af den, som sanser. At gå til kunsten forudsætter et engagement, man må indlade sig med værket. Jeg husker en af de første gange, jeg havde min bror med på udstilling, han

 5

er ingeniør og går sjældent ud og ser kunst. »Men, Iben, hvad betyder det?« spurgte han tydeligt desorienteret efter en tid at have stået og set på en serie billeder. Han søgte en udvej, et enkelt svar. Sådan har mange det. Man kan være mere eller mindre fortrolig med den form for møde, som kunsten fordrer. Fordi værkoplevelsen er en sag mellem værk og beskuer, er man i en eller anden grad altid på bar bund i kunstoplevelsen. Det kan sammenlignes med et at være i et tomrum. Det kan være forbundet med ulyst at befinde sig der. Man må turde et øjebliks rådvildhed for sammen med værket at formulere en betydning.

I evigheden Yayoi Kusamas enorme værk handler på mange måder netop om tomrummet og om at finde sig selv i det. Allerede indledningsvis omtales kunstnerens psykiske sygdom, i små video­ optagelser fortæller Kusama, om hvordan hun som ung oplever, at verden begynder at ændre form, og i dag, hedder det sig, bor hun permanent på et psykiatrisk hospital. Prikkerne, de amorfe udvækster, som uregerligt vokser ud af møbler og beklædningsgenstande, og de bølgemønstrede malerier, er billedliggjorte, indre fænomener og kunstnerens måde at give sin psykiske tilstand en ydre form på, der gør, at hun kan overkomme den.

»At være til stede med kun­ sten, mens man har travlt med at se sig i spejlet, er for mig at se ikke muligt« Jeg ved ikke, hvor mange af udstillingsgæsterne på Louisiana der, fik et kik ind i tilværelsens ulidelige tomrum. Det forudsætter tid og ro at kunne sanse et værk. Og det kræver, at man er villig til at stille sig til rådighed som en slags resonanskasse for værkets fortællinger. At være til stede med kunsten, mens man har travlt med at se sig i spejlet, er for mig at se ikke muligt. Og måske er det heller ikke meningen. Man kan have den mistanke, at selfien i sig selv er en slags udvej, en måde at unddrage sig erkendelse på. Måske ønsker udstillingsgæsterne i virkeligheden ikke at se kunsten. Er det ikke lige meget? Måske. Men sagen er, at det også er umuligt at opleve Kusamas værk for den, som må løbe spidsrod mellem spejle og smartphones.


6

TEMA: SAMTIDSKUNST OG SOCIALE MEDIER

#museumselfie I de senere år er selfien rykket ind på kunstmuseet. Hvor det før var kutyme, at fotografering i kunstsamlingen var forbudt, ikke bare tillader de store kunstinstitutioner kameraer i udstillingerne, publikum opfordres til at bruge dem. Under en vifte af hashtags, som refererer til museet, til en konkret udstilling eller til selfie-handlingen i sig selv, deler gæsterne billederne på de sociale medier; det er blevet en trend. Bevægelsens begyndelse fortaber sig, men den startede oprindelig uden for museet af kulturglade bloggere og Instagrammere, der efter eget udsagn var optaget af fænomener, som spreder sig på nettet. Det skal være underholdende at være på museet. Man skal fotografere sig selv og vise, hvor sjovt det er. For tredje år i træk var der igen i januar den internationale #museumselfie-dag, hvor tusindvis af billeder fra museer verden rundt bliver delt på Instagram og Twitter. Kunstmuseet spekulerer altid i, hvordan det kan tiltrække nyt publikum, især det yngre. Allerede da jeg arbejdede i skoletjenesten på Thorvaldsens Museum i starten af nullerne, appellerede vi til de unge ved at bruge deres egen kommunikationsform i undervisningen. Det har udviklet sig til en hel kultur, som altså også tiltaler voksne mennesker, ja hele familier med bedsteforældre og børn. I betaling for at museet kan følge med i, hvor mange der bruger dets hashtag og dermed danne sig et billede af egen popularitet, får gæsterne nu mulighed for at glide modstandsløst ind ad døren og opføre sig på nøjagtig samme måde indenfor som udenfor for museet. Museet er altså, ved at tilbyde en måde at omgås kunsten på, der ligner den måde vi omgås hinanden digitalt, med til at reproducere den forskelsløshed som i første omgang kendetegner de sociale medier.

Franchise Den friktionsfri kunstoplevelse rækker længere tilbage end til opfindelsen af kunst-selfien. De fleste museumsudstillinger med kunstens superstjerner er sat på formel, lige fra måden værkerne installeres på, til den informationspakke, som ledsager udstillingskonceptet. Ligegyldigt hvor i verden man ser Warhol, Sherman eller Kusama, er udstillingen den samme. Som en franchisekæde sælger museerne et produkt, der smager ens, uanset om det indtages i

København eller i New York. Vejen hen til, igennem og ud af udstillingen er gjort lempelig med en strøm af informationer om kunstnerens livsforløb, opbyggeligt indrettede installationer og pile i gulvet, så man ikke farer vild.

»Ved at opdyrke en over­ fladisk museumskultur i den tro, at det er, hvad folk vil have, taler kunst­ museet ikke bare ned til sit publikum, det afslører en fuldkommen mangel på til­ lid til kunstens evne til at formidle sig selv; museet diskvalificerer kunstens autoritet« Museet ved, at det ligger inde med en særlig rigdom, og dets mål er at udbrede kendskabet til den; ikke kun for at sikre økonomiske bevillinger, men også fordi det er vigtigt. Besøgstal kan i den forbindelse let forveksles med opfyldelsen af det mål. Der vil altid være en beskeden procentdel af befolkningen, som kommer på museet af sig selv. Men flertallet skal have en invitation og eventuelt også en blød introduktion. De store udstillingskampagner er rettet imod flertallet. Den pædagogiske måde at iscenesætte kunsten på skal sikre, at det mindre erfarne publikum ikke udstødes af det museale rum, et rum, der af mange opfattes som et sted, der henvender sig til en intellektuel elite med god smag, og som altså ikke er noget for dem. Når først man har fået folk indenfor, må man holde fast i dem og eventuelt hjælpe dem ved at give dem en oplevelse af, at de forstår, hvad der foregår. Men med assistancen fratager man samtidig publikum muligheden for at gøre sig personlige erfaringer med kunsten. Jo mere vi pakker et kunstværk ind i informationer og kunsthistoriens kanoniserede analyser, jo mere lukker vi ned for muligheden for en anderledes umiddelbarhed i oplevelsen af det. Vi mister evnen til at opleve og erfare på andre niveauer end det direkte informative,« siger Thorbjørn Wulf i en artikel fra Information. Han er systemadministrator og softwareudvikler på Statens Museum for Kunst. Han mener, at den digitale

Billedkunstneren nr. 1

2016

kunstformidling har taget overhånd. Vi skal lære at dvæle igen, siger han, i stedet for at se på kunsten gennem en tilrettelagt forhåndsviden. Den blokerer for den personlige tilgang og gør det næsten umuligt at finde dét i kunstværket, som vi kan føle os forbundet med.

Det folkelige Billedkunsten som sådan beror på offentlig støtte, det gælder de udøvende kunstnere såvel som de største kunstinstitutioner; de kan ikke overleve uden. Det er en af grundene til, at det billedkunstneriske felt til stadighed er omgærdet med en vis mistro: Hvad skal vi bruge kunsten til, har borgerne ret til at spørge, hvis ikke vi kan forstå den? Jeg er ikke i tvivl om, hvad kunsten skal bruges til. Den er i mine øjne en helt nødvendig udvidelse af vores bevidsthed som mennesker, et sted vi kan forbinde os med hinanden på tværs af skel i sprog, tid og sted. Eneste krav er, at vi har adgang til den. Fordi kunsten unddrager sig de sædvanlige modeller, hvori et udbytte kan måles, er det ikke meningsfuldt at bedømme, om en bestemt måde at opleve på er mere rigtig end en anden. I den forstand kan jeg ikke sige noget kvalitativt om de andre Kusama-gæsters besøg på Louisiana; måske fik de en masse ud af turen og er tilfredse? Uanset hvad, er jeg mere ambitiøs på kunstens vegne. Jeg synes ikke, det er nok, og jeg er sikker på, at det kunne være anderledes. Til at begynde med kunne man se på måden, kunsten stilles til rådighed på. Ved at opdyrke en overfladisk museumskultur i den tro, at det er, hvad folk vil have, taler kunstmuseet ikke bare ned til sit publikum, det afslører en fuldkommen mangel på tillid til kunstens evne til at formidle sig selv; museet diskvalificerer kunstens autoritet. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det må være en fejl; det kan ikke være i nogens interesse at kunstoplevelsen undermineres? På mange måder minder det mig om den udvikling, som vores biblioteker har været igennem. I løbet af de seneste tyve år har de forandret karakter og er blevet folkelige. Fra at være steder, hvor man naturligt satte sin telefon på lydløs og i øvrigt talte dæmpet med bibliotekaren for ikke at forstyrre, skal biblioteket i dag gerne have en café, en computerpark hvor folk chatter eller skyper eller spiller onlinespil, og det skal lægge hus


Billedkunstneren nr. 1

2016

til aktiviteter som børneteater eller mavedans. Biblioteksrummet, som oprindeligt inspirerede til fordybelse, hvor det ydre ikke stod i vejen for den enkeltes mellemværende med teksten, er i dag omdannet til en markedsplads. Fordybelse, og evnen til fordybelse, er ikke længere noget, der tilstræbes, det er blevet noget, vi kan gøre uden for biblioteket. Er det et problem? Ja, især for kunsten. Vi er afhængige af udstillingsrummet for at kunne nærme os den, og rummet skal befordre kunsten, ikke modarbejde den. Vi skal kunne have store kunstoplevelser med hjem fra steder som Louisiana, og jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til min søns udsagn, da vi stod i udstillingen. Noget kunne tyde på at han er opmærksom på vores adfærd, han registrerer den i hvert fald i sine omgivelser. Det er første skridt i retning af at kunne ændre adfærd. Hvis ikke vi gør det, står vi over for et tab, både for ham og på længere sigt for kunsten; vigtig viden går tabt. Hvis kunsten ikke længere besidder autoritet, men problemløst kan reduceres til baggrundstapet i en selfie, er det ikke langt fra at sige, at vi alle er kunstnere. Det er vi ikke. Et selvportræt er ikke det samme som en selfie. 

Iben Mondrup (1969) er uddannet billedkunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (2003) og arbejder i dag som forfatter. Hendes seneste roman Godhavn vandt DR’s romanpris 2015. Foto: Lizette Kabré. www.ibenmondrup.dk

Henvisninger Amalia Ulman: Excellences and Perfections, The Telegraph 18.01.16 www.amaliaulman.eu Med prikker på, Information 10.07.01 Grænseløs leg med prikker, Berlingske Tidende 13.10.2015 Hvis Heidegger var museumsdirektør, Information 09.12.14

TEMA: SAMTIDKUNST OG SOCIALE MEDIER

 7

Kunstinstitutionerne slipper tøjlerne:

Lad tusind blomster blomstre

Kunstinstitutioner bruger primært sociale medier til at få publikum til selv at dele kunsten så meget som muligt med andre. Og jo, det kan lade sig gøre at tænke strategisk i likes, delinger og selfies, uden at kunstfagligheden går tabt, lyder budskabet fra kunsthaller og museer.  Af Monica C. Madsen

»Like it or not – det er publikum, der nu har tøjlerne!« Sådan lyder det fra Merete Jankowski, kunsthallen Overgaden: »Selfie-interessen er et udtryk for, at publikum i stigende grad er medskabere af kunstinstitutionen, og at beskuerne er medskabere af udstillingernes betydning. Det spejler en overordnet tendens i magtforholdet mellem kulturinstitutioner og brugere, som vi er nødt til at forholde os konstruktivt til: Nedbrydningen af autoriteterne er en generel tendens i vores samfund, og vi kan ikke i dag hævde, at ›vi som kunstinstitution ved bedst, så nu skal vi nok opdrage jer‹. Det er publikum, der bestemmer, om vi er noget værd. Og det er en stor omvæltning, også for de mange kunstnere, der gerne vil styre det indtryk, publikum får af deres værker,« siger hun og tilføjer: »Vi kan give vores publikum brugsanvisninger, men i sidste ende er det alene publikum, der skaber betydningen af det, vi viser. Selfie-bølgen truer os ikke, men den stiller nye krav til den måde, både institutioner og kunstnere udfolder deres faglighed på.« Merete Jankowskis ord rammer ned i et kunstliv, hvor publikums likes, delinger og kunst-selfies på sociale medier fylder mere og mere. Tendensen blev for alvor tydelig i forbindelse med Louisianas Yayoi Kusamas

udstilling, hvor udstillingsgæster oversvømmede Facebook og Instagram med billeder af den japanske kunstners polkaprikkede univers. Det var ikke resultat af, at Louisianas kommunikationsafdeling tæppebombede de sociale medier med opslag, men skete, fordi et begejstret publikum postede den ene selfie efter den anden, taget i de farvestrålende omgivelser. På samme måde høstede selfies fra Eckersberg-udstillingen på Statens Museum for Kunst (SMK) i vinters mange likes på Instagram og Facebook – især fra byvandringer, hvor museets gæster blev opfordret til at fotografere Eckersberginspirerede motiver. SMK havde desuden skabt optimale selfie-rammer i selve udstillingen: En opstilling gav mulighed for, at museumsgæsterne kunne anbringe sig selv midt i et Eckersberg-værk og – via et mandshøjt spejl – opleve, hvordan guldaldermalerens særlige stringente geometriske perspektiv faldt på plads, når man beskuede det fra en bestemt position. Dette selfie-motiv blev flittigt delt på sociale medier, og er et eksempel på hvordan man i museumsverdenen bruger det, kommunikationsfolk kalder ›deep social‹.

Farvel til enevældig autoritet SMK bruger ›deep social‹ til at medtænke sociale medier på et kunstfagligt


Kunst-selfierne kommer: Louisianas Yayoi Kusama-udstilling slog alle Instagramrekorder i vinters. Foto: Melissa Hjerrild Kühn, Polfoto.

grundlag – kunsten må aldrig reduceres til rene selfie-kulisser og staffage, fortæller Jonas Heide Smith, ansvarlig for digital kommunikation på Statens Museum for Kunst (SMK): »Vi giver plads til, at selfie i særlige sammenhænge kan indgå som en aktivitet, der reflekterer vores udstillinger, f.eks. i forbindelse med vores særudstilling Biography om selvportrættet sidste år. Og vi har det helt fint med, at publikum i vinterens Eckersbergudstilling lagde selfies ud på Facebook og Instagram, hvor man oplever dem placeret i Eckersbergs stramme perspektiv. Det afgørende kriterium for alle vores aktiviteter på de sociale medier er, at de er kunstfagligt integreret i vores kerneopgave, som jo er at formidle kunst og viden om kunst. De skal ikke bare være et fjollet lag ovenpå – de skal på en eller anden måde tilføre en merværdi til vores kerneopgave. De skal hverken skygge for, konkurrere med eller være på bekostning af kunsten: Den kunstfaglige dimension er tænkt med, så det, der foregår på de sociale medier, trækker i samme retning som resten af museet. Det, der virker, er ikke partout at poste tre gange hver dag, men at poste, når det har relevans og substans,« siger han. Af samme grund er succeskriteriet i SMK’s strategi for sociale medier ikke at få så mange klik om muligt, men at hæve offentlighedens vidensniveau om SMK og om samlingen – at der er en stemme, som gør opmærksom på, at SMK findes, og at der sker noget spændende og relevant, understreger Jonas Heide Smith. »Vores særudstillinger er typisk født ud af forskningsprojekter, som ikke har tænkt sociale medier ind i udstillingsdesignet – det er en dimension, der eventuelt kommer på tale langt senere, hvis det har en kunstfaglig kvalitet. Afsættet er ikke, at der skal tænkes i et stort blinkende skilt med ›tag en selfie og del den!‹ Men hvis der kommer 1.000 mennesker ind ad døren på kunstmuseet på en søndag udelukkende fordi, de har set selfies på Facebook, så er de selvfølgelig velkomne. Måske kan

det på sigt føre til, at de udvikler et dybere forhold til museet,« siger Jonas Heide Smith. Han fortæller, at museets fokus i disse år på nogle områder skifter fra collections til connections: »Som institution kan du poste serviceopslag om, at en ny udstilling eller aktivitet er på vej, men skal det fungere på sociale medier, skal brugerne opleve det som interessant og værd at dele: Ser du et opslag fra SMK, som en fra dit personlige netværk har postet, delt eller liket, vækker det som regel i langt højere grad din interesse, end hvis SMK var ene-afsender.«

Kunstpublikum kommunikerer Netop fordi likes og delinger har så stor markedsføringsværdi, har SMK ikke længere fokus på at styre kommunikationen, men på at skabe de bedste betingelser for, hvordan brugernes egen autonome kommunikation folder sig ud, forklarer han: »For det, der virker, er det, folk får lyst til at dele og like, så det bliver synligt for flere. Derfor bruger vi kræfterne på at understøtte deres deling, fremfor selv at investere en masse tid i at dele: Vores brugere har et 1000 gange større samlet netværk end os.« At SMK har en fri fotopolitik, betyder også, at SMK’s ældre værker kvit og frit kan bruges af alle på nettet, f.eks. i Wikipedia- og Wikimedia-artikler, som når bredt ud. SMK inviterer desuden jævnligt til såkaldte Wikilabs, hvor alle interesserede kan være med til at fylde huller ud i Wikipedias kunsthistoriske opslag. Langt henad vejen handler SMK’s SoMe strategi således om at slippe tøjlerne om kommunikationen og i stedet facilitere publikums egen samtale om kunsten. Og om at guide, inspirere, invitere til arrangementer etc., fortæller Jonas Heide Smith. »Vi ved, at rigtig mange mennesker i dag gerne vil deltage aktivt, når de træder ind på et museum – de vil handle, mærke


Billedkunstneren nr. 1

2016

det på egen krop, tegne, fotografere og bidrage. Det behov vil vi komme i møde. Så mantraet i kommunikationsafdelingen er: Lad tusind blomster blomstre på så mange platforme som muligt og opgiv at styre alt«, siger han.

Facebook trækker folk til Overgaden

TEMA: SAMTIDKUNST OG SOCIALE MEDIER

 9

En velgennemtænkt SoMe-strategi er også blevet en af nøglerne til private fonde, der ofte spørger direkte til, hvilke sociale medier, Overgaden er til stede på, fortæller Merete Jankowski, der ser mange nye muligheder i Overgadens brug af sociale medier: »Forholder vi os begavet strategisk, kan vi bruge det virtuelle udstillingsvindue til at forlænge det fysiske rum, så du både kan sidde i sofaen og opleve vores tilbud, og du kan komme ud i vores fysiske rum og få de særlige sansninger med, som kun er mulige der: Duften, rumligheden, akustikken osv. Det vil desuden åbne helt nye perspektiver for, hvad en gæst egentlig er, i forhold til vores resultatmål – vi diskuterer allerede nu med Kulturstyrelsen, om vi må tælle klik på hjemmesiden med i vores besøgstal.«

På Overgaden, Institut for Samtidskunst trækker de sociale medier også et nyt, stort publikum til, fortæller kunsthallens leder, Merete Jankowski: »Det har helt klart en markant effekt, at vi er synlige på Facebook og Instagram. Vi kan ikke måle, om der er en entydig sammenhæng mellem vores brug af Facebook og antallet af besøgende, men især til vores arrangementer, som trækker fulde huse, kommer rigtig mange, som kun har set os på Facebook, og som hverken får vores nyhedsbrev eller har besøgt Kunsthal NORD slår bro til København vores website. Derfor opfatter vi i dag Facebook som en af vores vigtigste kanaler til at nå bredt ud: Vi nyder godt af, at de Også Kunsthal NORD ser mange fordele ved sociale medier, mennesker, der vælger at følge os på Facebook, liker, deler og fortæller kunstfaglig leder Henrik Broch-Lips: tagger sig på billeder fra Overgaden – på den måde når vi ud »Facebook er en effektiv platform for os, hvor vi kan få vores vigtigste målgrupper i tale. Også de kunstpolitiske besluttil hele deres vennekreds. Så selvom du ikke kender Overgaden i forvejen, kan du se, at din veninde, som ved hvor det ningstagere, fonde og kunstnere i København, der ikke rent sner, skal til et arrangement på Overgaden på torsdag. Og så fysisk kommer helt til Aalborg og oplever, hvem vi er. Gennem Facebook får de mulighed for at lære os bliver du selv nysgerrig på, hvad det er. at kende, og vi får mulighed for at positioneDet er en utrolig effektiv måde at få »Afsættet er ikke, at der re os centralt på kunstscenen, også selvom vi udbredt kendskabet til os på.« skal tænkes i et stort rent geografisk befinder os langt ude i perifeOvergaden køber indimellem reklablinkende skilt med ›tag rien: Vores ambition med Facebook er derfor meopslag på Facebook, men det har en selfie og del den!‹ Men at blive talk of the town – ikke kun her i byen, slet ikke samme store effekt, som når folk selv deler: men også i København, hvor akademierne, de hvis der kommer 1.000 »Skriver et fyrtårn i kunstmiljøet eksperimenterende unge kunstnere og støtmennesker ind ad dø­ temidlerne befinder sig,« forklarer Henrik f.eks. at vi laver noget skidegodt, trækren på kunstmuseet på ker det helt klart langt flere til.« Broch-Lips. en søndag udelukkende En anden markant effekt, er den reI 2015 blev alle Kunsthal NORDs udstillinlation til Overgaden, som mange udfordi, de har set selfies på ger støttet af Statens Kunstfond, og der er en vikler via Facebook og Instagram: Facebook, så er de selv­ stor interesse for Kunsthallen blandt yngre »Vi er meget opmærksomme på, at akademiuddannede kunstnere fra de store følgelig velkomne« vi ikke kun er aktivt tilstede på de sobyer. Kunsthal NORD gør desuden en særlig ciale medier for at sælge flere billetter, indsats for at være en videns- og læringsplatform med master classes og åbent akademi, som tiltrækker men også for at styrke vores potentielle publikums tilhørsforhold til Overgaden. Derfor poster vi ikke kun serviceinformatikunstnere og kunsthistorikere fra hele Vestdanmark. on, men giver også indblik i vores værdier og kunstsyn,« siger »I 2015 inviterede vi f.eks. otte af de mest interessante nyuddannede kunstnere fra akademierne til at udstille hos os, Merete Jankowski. og vi postede hver dag et opslag på Facebook med et værk og Nøgle til støttemidler en historie om det, som fik mange likes. Kunstnerne havde jo Alt, hvad Overgaden lægger ud på de sociale medier, kommuhver sin kreds af andre unge kunstnere, de var venner med på nikerer desuden i en tone, der henvender sig bredt – i tråd Facebook, og som de delte med. På den måde fik vi henvendelse fra mange nye kunstnere, der også var interesserede i at med ambitionen om at blive en mere tilgængelig institution: udstille hos os eller deltage i vores aktiviteter. Det er præcist »På Facebook lægger vi vores akademiske tradition og vores dét, jeg gerne vil opnå med vores aktiviteter på Facebook: At kunsthistoriske kommunikation på hylden. Den hører hjemme i vores kataloger og vores fagmaterialer, mens vores SoMevi positionerer os på kunstscenen og synliggør, at vi også er en kommunikation skal afspejle, at man sagtens kan kommudel af feltet.« nikere bredt om noget smalt, hvis man bruger et konkret og »Facebook giver os mulighed for at fortælle de historier, vi tilgængeligt sprog, relativt renset for akapyk og fremmedord: har på hjerte, og skaber rum til kritisk refleksion. Det handler ikke om at være til stede for enhver pris, men om at være Findes der et simplere og mere ligetil ord, så bruger vi det. Vi til stede på en måde, der brander vores sag bedst. Af samme tror på, at hvis man kommer med en grundlæggende portion grund er det også vigtigt ikke at blive for merkantil og bilsælnysgerrighed, så kan man sagtens få noget ud af også vores geragtig, men holde den kunstfaglige fane højt, så det bliver lidt smalle udstillinger, selvom man ikke har det store repertoire om samtidskunsten. Og en måde at skærpe interessen tydeligt for fonde og kunstnere, at vi er et professionelt laboratorium og eksperimentarium for nye kunstneriske udtryk,« på, er at give indblik i, hvem vi er og hvilke værdier, vi navigerer efter.« siger Henrik Broch-Lips.  


10

TEMA: SAMTIDSKUNST OG SOCIALE MEDIER

Billedkunstneren nr. 1

2016

Sociale medier forandrer kunstlivet Seks kunstnere, en kunstrådgiver og en gallerist fortæller:

som et tidsskrift eller et udstillingsrum, hvor man selv er herre over, hvad og hvornår man udstiller. Meget i stil med 1960-70’er kunstnerne, der lavede deres egne kunstpublikationer – på samme måde kan man i dag bruge nettet som blog eller tidsskrift eller udstillingsrum.

Billedkunstner claus ejner (1967) Det Jyske Kunstakademi 2004. Cand. mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie. Statens Kunstfonds 3 årige arbejdslegat 2013. Medlem af Udstillingsstedet Sydhavn Station, København og PERFORMANCErum. www.dada-invest.dk blog: www.clausejner2.blogspot.com Facebookprofil: Claus Ejner Instagramprofil: Claus_Ejner

Facebook fungerer som mit kladdehæfte Hvorfor har du valgt at bruge sociale medier som format i dit kunstneriske arbejde? Overordnet set har jeg to svar. 1: Så hører det sammen med min praksis, som handler om, hvad det vil sige at eksistere som et moderne menneske – jeg griber det an som sådan en fortløbende proces, som Facebook og Instagram egner sig godt til. 2: Jeg ser Facebook

Hvordan bruger du sociale medier i dit arbejde? Jeg bruger hovedsageligt Facebook, der fungerer som mit kladdehæfte, og så lægger jeg det bedste over på Instagram og i min blog. Min praksis handler om at eksperimentere med at finde nye måder at udtrykke mig på, og det dokumenterer jeg så på Facebook. Jeg arbejder ofte serielt – jeg har f.eks. et helt år haft en selvportræt-serie, og jeg har aktuelt et projekt med konkret poesi/visuel poesi, og et Duchamp-agtigt projekt med at opdatere gamle kunstværker, så de får relevans i tiden, i stil med hans Mona Lisa med overskæg. Serierne er mine markører og fikspunkter, der udgør en form for struktur for min adfærd på nettet. Hvilke særlige fordele ved at bruge sociale medier i dit arbejde tæller især for dig? Fordelen ved nettet i det hele taget er, at man kan integrere billede og tekst. Det giver mulighed for en helt naturlig måde at være til stede i verden på: Sprog betyder ligeså meget for mig i min måde at være til stede på, at opleve og se verden på. Billedkunst er også en meget sjov kunstform i dag, fordi det er et felt, der rummer så utroligt mange ting – også tekst og lyd regnes i dag med som billedkunstneriske udtryksformer. Derfor er billedkunst et utroligt rummeligt begreb. En anden fordel er, at det er et format som giver god mulighed for hele tiden

at være i bevægelse: Mit kunstneriske fordybelsesfelt er selve bevægelsen. Jeg har f.eks. en hjemmeside, men jeg bruger den faktisk ikke mere, udover som ramme om min blog og som en slags dokumentation eller arkiv. Fordi det ikke er interessant for mig at blive låst fast til et bestemt format. Jeg afsøger hele tiden nye måder at udtrykke mig på, fremfor at blive låst fast, og til det passer social media-formatet perfekt, fordi jeg kan agere på utroligt mange måder og integrere mange forskellige udtryk. Det er centralt for mig at blive ved at være i bevægelse på den måde. Og samtidig handler min praksis også om at skabe værker, der kommunikerer og er forholdsvis aflæselige. Hvilke udfordringer/begrænsninger ser du ved sociale medier som kunstnerisk format til forskel fra andre mere traditionelle formater? Jeg er generelt ikke en ukritisk jubeloptimist, men jeg ser faktisk kun muligheder lige præcis i forhold til de sociale medier: Jeg hører ikke til dem, der er negative overfor Facebook, og jeg har ikke venner, der spammer med billeder af mad og børn – de lægger tværtimod mange fine og inspirerende ting op. Jeg bestræber mig også selv på at lægge kunstfagligt interessante ting op – du kan jo både dele dine egne ting, og du kan pege på noget, du synes er spændende og komme med links, der uddyber det. Det hele handler jo om, hvem du vælger at være venner med, og hvordan du sorterer i de mange informationskilder, du kan vælge imellem. Nettet har også givet mig en masse professionelle kontakter, jeg ellers ikke ville have fået – jeg bor i Vejle, selvom jeg er meget aktiv i både København og Aarhus, så jeg sidder meget herhjemme og er mig selv. Men jeg føler ikke, at jeg


Billedkunstneren nr. 1

2016

befinder mig i mørket, sådan som jeg ville have gjort før internettet, hvis jeg havde boet i Jylland. Fordi jeg netop i kraft af nettet har adgang til utrolige mange spændende ting: I dag er det jo ikke din geografiske placering, der afgør, hvor orienteret du er om, hvad der sker på kunstscenen – det er et spørgsmål om, hvorvidt du har en god netforbindelse eller ej. For på nettet får du et meget bedre overblik, end hvis du bor et bestemt sted og skal bevæge dig ud i det fysiske rum: Det er helt fantastisk, hvor mange fede input og inspirationer verden over, du rent faktisk har adgang til på nettet! Det er et meget stort privilegium at leve i en tid, hvor det er muligt.

TEMA: SAMTIDKUNST OG SOCIALE MEDIER

 11

3 tip på sociale medier til kollegaer? Ernst Wilde på Facebook, som et par gange om dagen lægger billeder ud fra spændende kunstudstillinger rundt om i verden. ubuweb.com – et fluxusinspireret site med en masse spændende links, som mange kunstnere bruger. Den filippinske kunstner på Facebook, som pt. kalder sig Mithridates Rex Dionysus – han skifter jævnligt navn og har en masse spændende opslag, hvor han f.eks. dokumenterer byrummet og peger på nogle spændende udstillinger og kunstnere. Han er måske ikke interessant for alle, men personligt synes jeg rigtig godt om ham.  

Billedkunstner Hannah Heilmann (1978) Arbejder solo og kollektivt i flere kunstnerdrevne projekter, bl.a. TOVES og radioværket General Booty of Work.net. Hun har en lang række performances, solo- og gruppeudstillinger på internationale museer og udstillingssteder bag sig. Aktuel i foråret med et videoværk på DR K, screening på udstillingsstedet X and Beyond og som en af fem kunstnere, der går i dialog med samlingen på Museet for Samtidskunsts jubilæums­udstilling. Underviser pt. på grund­uddannelsen på Det Kgl. Danske Kunst­akademis Billedkunstskoler. www.hannahheilmann.dk

Det gør ondt. Men det er effektivt. Og også rørende

claus ejner: Stående performance i kunstnerens have. 30 minutter. (2015)

Hvordan du bruger sociale medier i din kunstneriske praksis? Jeg bruger sociale medier på mange forskellige måder. Facebook i høj grad til at orientere mig i events og udstillinger lokalt og til selv at skrive, når jeg har lavet noget, hvis jeg når det, og til at følge med i politiske folkeopstandelser, hændelser og følelser. Instagram, og somme tider Reddit og Pinterest bruger jeg mere til at holde mig orienteret internationalt i kunst, memer og pop. Reddit og Pinte føles halvprivat, skyldigt og flabrende. Twitter er bedst til artikler man godt gad læse, det er pænt stressende, så der glimrer jeg ved mit fravær. Instagram ender for mig tit som en form for skitsetank uden at det helt er


12

TEMA: SAMTIDSKUNST OG SOCIALE MEDIER

med vilje. Men min mor f.eks. har en fantastisk Insta @nbeliasson, som er virkelig konsekvent, en form for praksis, med billeder af papir på gaden #papercake, plastikposer i vinden #plasticpolonaise og ting der ligger og roder ude i verden #lostandfound. Hun har dobbelt så mange følgere som jeg har, fra hele verden, der ivrigt kommenterer på papirkagerne og poserne, og flere af mine venner går meget op i den konto. Men altså: Egentligt hader jeg, at man som privatperson promoverer sig selv som professionel persona, og omvendt, på sociale medier. Det gør ondt. Men det er effektivt, og også rørende når folk reagerer på én med al mulig slags overraskende kærlighed. Det er meget sjældent, at jeg poster ting som er decideret private, især på Facebook. Og når jeg gør, bliver jeg altid flov over den ofte mere oversvømmende opmærksomhed det får, end når jeg venligt men kynisk selvpromoverer. Min Facebook-dragt og det tilhørende CV-track kom nok heraf, og er jo egentligt en selvportræts-fortolkning af Jan Bäcklunds ›Idiotidae‹-folkeslag, der står og råber dumme sandheder i vandkanten, til Honza Hoecks ›A Retrospective About Jan Bäcklund‹-udstilling. Men det

Billedkunstneren nr. 1

2016

er min egen Facebook-profil på, så det er jo mig, der hænger på den. Og min Plugs-performance, som er et dj-sæt spillet for penge, med indlagte reklamer, som en slags kropsliggjorte statusopdateringer gået mobildiskotek. Hvilke udfordringer ser du ved den måde, samtidskunsten interagerer med sociale medier på? Hm, øhm, kun at man må droppe at føle sig tvungen. Så vigtigt er det virkelig ikke? 3 tip til kolleger om profiler/grupper/ projekter der er interessante at følge på SoMe? Jeg elsker Henriette Heises Insta @h_heise. Den er langsom og virkelig god, når den stikker hovedet op. Jake Levy @jaklevy er det mest velklædte menneske på Insta, han er også en lille smule irriterende, det er godt. Jow, og min mor, som sagt. Og Katya Sander er en god rendering af nyhederne på Facebook. Det er rødt som morgensolen, og der er altid 30 procent for mange posts.  

Hannah Heilmann: CV Facebook, A Jan Bäcklund Retrospective, TOVES. (2014)

Billedkunstner Torben Ribe (1978) Det Kongelige Danske Kunstakademi 2006. Aktuel med soloudstilling hos David Risley Gallery i København i april samt gruppeudstillingen Neighbours hos CAR drde Gallery i Bologna i maj. Derudover udgives den første større monografi om kunstneren i foråret. www.torbenribe.dk

Den glossy fotostat ser kun fed ud på Instagram, ikke bagfra i et fysisk rum Hvordan bruger du sociale medier i dit arbejde? Jeg bruger mest sociale medier til at formidle mine egne ting og følge med i venners og kollegaers aktiviteter. Jeg foretrækker egentlig altid at opleve kunst i fysiske rum, men grunden til, at jeg alligevel ender med få 95 procent af mit kunst-drug online, hænger nok mere sammen med magelighed og manglende tid end lysten til at se udstillinger live. Dog er der enkelte tilfælde, hvor udstillinger er lavet med det ene formål at se godt ud på nettet, og det er ofte en halvflad fornemmelse at se i real life. Den der glossy fotostat ser kun fed ud på Instagram, ikke bagfra i et fysisk rum. Frontaliteten, kulissekarakteren og den ofte manglende taktilitet gør, at den såkaldte post-internet kunst bare ikke er så spændende at være i samme rum med ... lidt samme fornemmelse som at sidde og snakke til en person,


Billedkunstneren nr. 1

2016

TEMA: SAMTIDKUNST OG SOCIALE MEDIER

Hvilke udfordringer ser du ved den måde, kunsten og sociale medier interagerer? En af farerne ved en kunstverden, som primært er formidlet gennem de sociale medier, er selvfølgelig, at det bliver et ulideligt, kompetetivt helvede, hvor alle aktører kæmper om alles opmærksomhed, og hvor kunstkritikken aldrig når højere end et like eller en thumbs-up. Jeg kan mærke det på mig selv allerede: Jeg scroller hurtigere og hurtigere, og tænker mere og mere i et binært tankesæt, like eller videre, like eller videre, like eller... Jeg får set en helvedes masse kunst på den måde og har muligheden for at holde mig opdateret på forskellige kunstnere og udstillingssteder, og det er jo super fedt, men jeg bliver helt sikkert også en anelse mere overfladisk, og måske også mere fordomsfuld, overfor Hvilke muligheder ser du i sociale medier? hvad jeg kan lide eller ikke lide. Nettets Der er et oplagt potentiale i de sociale uoverskuelige diversitet og informatiomedier – og i netdistribution i det hele nernes sindssyge hastighed bider mig taget – i forhold til at udfordre de vante i røven, og har paradoksalt nok lidt en magtstrukturer i kunstverden. Hvor det tendens til at indskrænke mit synsfelt i tidligere hovedsageligt var etablerede forsøget på at beskytspillere som gallerier, museer, mate mit neurale net»Nettets uoverskuelige gasiner osv., der værk mod at brænde diversitet og informatio­ sammen. havde monopol på en kunstners forEn anden lidt kenernes sindssyge hastig­ midling til det stodelig tendens ved hed bider mig i røven« re kunstpublikum, den hurtige Instagram-formidling er det i dag muligt er, når kunstnere, for en kunstner bevidst eller ubevidst, begynder at spemed en tilpas populær Instagram-konto kulere i, hvad der ser godt ud på iPhoat nå et lige så stort publikum på egen nens skærm i stedet for fokusere på et hånd. Der vil formodentlig altid være personligt kunstnerisk projekt. Denne brug for førnævnte spillere til at varetage forskellige afgørende opgaver, men tilpasning af kunst til newsfeed’ens de er ikke længere alene om at skabe uendelige motorvej, ender ofte i nogle synlighed for en kunstner. lidt letbenede, ahistoriske memes-agtige udtryk, der er mere optaget af ikke Desuden er der mulighed for at gå at blive scrollet ubemærket forbi, end i dialog med kunstscenen på en helt af at beskæftige sig med mere tidskræanden og mere direkte måde gennem vende, komplicerede emner og udtryk, sociale medier, end f.eks. en galleriudstilling. Der kommer dog sjældent eller i øvrigt bekymre sig om, hvorvidt lange og interessante diskussioner ud det er lavet før. Derudover har denne af det, men det er alligevel den form skærmfiksering affødt en absurd stor for fladpandet netformidling, jeg selv mængde ligegyldige, ofte procesorienteret abstrakte malerier den seneste foretrækker: Jeg poster billeder af, hvad årrække, f.eks. diskussionen omkring jeg går og laver til et publikum, jeg Zombie Formalisme/crapstraction. Disse tænker ville være interesseret i at følge ufarlige, skærm- og markedsvenlige firmin produktion, og jeg får en simpel respons i form et like, en kommentar eller kanter på væggen, har været genstand larmende tavshed. Og på samme måde for massiv økonomisk spekulation, og kan jeg nemt følge med i andre kollegahar gjort både kunstmesser og sociale ers aktiviteter og lade et delt link føre medier ulidelige i nogle perioder. Den mig ind på andre, lidt dybere sider end slags spekulationer i synlighed over indhold bliver der sikkert ikke mindre af i Facebook. fremtiden med den digitale revolutions acceleration.

 13

der har tankerne et helt andet, vigtigere sted. Men i det tilfælde hvor dokumentationen og cirkulationen på de sociale medier er en vigtig del af det samlede værk, giver det selvfølgelig mest mening at se det på en skærm. Derudover er der jo ærlig talt langt mellem de gode udstillinger, ik’? Og så skal man jo liiige overveje, om det nu også er den cykel- eller flyvetur værd, når man alligevel har smugkigget på nettet og set det meste... Det er et forholdsvis nyt dilemma: Hvor langt vil man gå for at opleve fysikaliteten af en udstilling, når man nu allerede på nettet har set superprofessionelle JPGs fra enhver tænkelig vinkel samt folks selfies foran alle værkerne i forvejen…?

Anyway, de sociale medier er både fantastiske og forfærdelige til formidling af kunst, og alt afhængigt af om du bruger dem til at dele sexede installations shots, invitere folk til udstillinger, vise hvor lækker du ser ud foran et værk eller noget helt andet, vil disse digitale platforme nok aldrig blive bedre eller dårligere, end hvad brugerne gør dem til. 3 tip til kollegaer på sociale medier? http://artviewer.org/ Poster masser af interessante shows, et fint alternativ til det lidt mere etablerede Contemporary Art Daily og det ellers udemærkede Mousse Magazine. http://installator.tumblr.com/ En art-handlers våde drøm af en blog – altid lækkert at se kunstværker være til stede i et rum som dimser og praktiske/logistiske problemer, i stedet for kun som smukke modeller i iscenesatte kunstudstillinger. @graffitiremovals (Instagram) https://www.instagram.com/ graffitiremovals/ Mit daglige tilskud af ufrivillige, komiske, maleriske løsninger fra hverdagen. 


14

Billedkunstneren nr. 1

TEMA: SAMTIDSKUNST OG SOCIALE MEDIER

Billedkunstner Lil Wachmann (1990) Det Jyske Kunstakademi 2011-16, Akademie der bildenden Künste Wien 2014-15 Aktuel på Exit Show, Kunsthal Aaarhus 29. april - 29. maj 2016. www.lilwachmann.com

Sociale medier er et materiale som alt andet Hvorfor har du valgt at bruge sociale medier som format i dit kunstneriske arbejde? Det er ikke som sådan et bevidst valg: Jeg bruger til daglig sociale medier, og i den forbindelse er der opstået en undren eller nogle spørgsmål om min anvendelse af eller omgang med de sociale medier, som så på en eller anden måde har sneget sig ind i min praksis: Jeg har en iPhone 4s og er mest aktiv på Instagram, Facebook og Snapchat. Jeg oplevede f.eks., at min første Instagramaccount (profil, red.) fra 2013 begyndte at ændre adfærd i forhold til, hvad jeg lagde op og skrev. Det har jeg undersøgt i min seneste udstilling I only uncover for you i januar på udstillingsstedet Piscine i Aarhus, hvor alle mine værktitler inklusive udstillingstitlen, er captions (billedtekster, red.) fra mine seneste Instagram-posts. Nu er profilen mere eller mindre blevet en del af min praksis, og derfor har jeg lavet en ny privat account, som er for mine venner. Jeg ved ikke om man egentlig skal adskille det sådan, men det gav mening for mig at udforske nogle nye ting på en ny account. Måske min gamle account også er ved at udvikle sig til noget andet igen. Who knows?

Hvordan bruger du konkret de sociale medier som format? Et af værkerne i I only uncover for you var en iPhone-installation, der indeholder en Snapchat performance på cirka tre minutter. Jeg har programmeret iPhonen, så touch-funktionen er blevet frataget devicen (dvs. sat ud af drift, red.), imens Snapchat-videoen looper på skærmen. Værket hedder Leak me, og referer til et Snapchat leak for et par år siden, hvor alle brugeres afsendte Snaps blev leaket (lækket, red.) og endte ude på nettet, selvom Snapchats koncept netop er, at al materialet forsvinder ›for evigt‹ efter max 10 sekunder. Jeg var ret interesseret i dette paradoks. Som installation fungererede værket også ret sjovt, da mange besøgende ikke umiddelbart regnede ud, at det var en del af udstillingen – jeg havde installeret det ved at lade iPhonen ligge på gulvet lige ved siden af døren til baglokalet med opladeren i stikkontakten på væggen, så mange troede at det var én, der lige opladede sin mobil.   Hvilke fordele ved at bruge sociale medier i dit arbejde tæller især for dig? Det er lidt svært at svare på, da det på en eller anden måde føles lige så naturligt, som at bruge andre udtryk … for mig er sociale medier et materiale ligesom alt muligt andet. De seneste par år på akademiet har jeg åbnet mere op for, hvad der kan være i min praksis, og hvad der ikke kan … i princippet kan alt. Og det er ret befriende, at min iPhone og de ting, der sker på min iPhone i mit øvrige liv, kan tale sammen med min praksis. Ellers ville jeg måske konstant

2016

gå rundt med dårlig samvittighed, når jeg tjekkede mine Instagram eller sendte en Snap til min kollega eller flirt. Hvilke udfordringer ser du ved at bruge sociale medier som kunstnerisk format til forskel fra andre mere traditionelle formater? Det kunne være interessant at spørge, hvad sociale medier egentlig er? De er jo en del af vores dagligdag, ligegyldigt om vi bruger dem eller ej. De mennesker, der aktivt vælger dem fra, gør det også af interessante grunde. For mig er det et emne, som alt muligt andet research, materiale og tendenser, vi som billedkunstnere kan undre os over og arbejde med. Sidste år brugte jeg f.eks. tre dage på at slette alt på min Facebook, selvom jeg godt vidste, at de stadig ville have det i deres database. Det var for mig en måde at tænke med mediet og mit materiale, der samtidig er blevet Facebooks, som jeg så aktivt prøvede at manifestere ikke længere skulle eksistere.   3 tip til kollegaer på sociale medier? Jeg følger selv en masse Instagrammere, der udfordrer Instagram. Især i forhold til deres community guidelines (retningslinjer for at bruge instagram, red.) som er ret fucked up. Tjek f. eks. Amalia Ulman, Molly Soda og Audrey Wollen. Maja Malou Lyse arbejder også med Instagram og Tumblr som en brevkasseplatform på boothbitch.me. Sara Sandfær har lavet nogle fantastiske værker, hvor hun f. eks. anvender Snapchat screenshots og Tinder chats. Hun taler om sit soloshow i et facebookchat-interview på Kopenhagen.dk 

Lil Wachmann: I only uncover for you. Udstillingsstedet Piscine. (2016)


Billedkunstneren nr. 1

2016

Billedkunstner Mikkel Carl (1976) MFA, Det Kongelige Danske Kunstakademi 2009, BA, Idéhistorie, Aarhus Universitet 2002. Deltog i februar med Last Resort på Material Art Fair i Mexico City, efterfulgt af en solopræsentation med samme galleri på Art Rotterdam. Forude venter soloudstillingen Smart Landscapes i Taiwan, en gruppeudstilling på David Dale Gallery i Glasgow og en udstilling kurrateret af blogger-kollektivet Aujourd’hui I Lissabon. Nytiltrådt medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst. http://mikkelcarl.com

Liv og kunst er smeltet sammen Hvordan bruger du sociale medier i dit kunstneriske arbejde? Jeg bruger tit Facebook og Instagram til at dele egne skitser og værker, som en slags test af hvordan de virker. Lidt ligesom hvis man læser noget højt for nogen, for at høre hvordan det rigtig lyder. Mine værker er konceptuelle, men tænkt eksplicit til rumlige situationer – jeg er for gammel til at være en del af de postdigitale generationer, der arbejder mere tematisk med nettet som fysisk omdrejningspunkt. Mit primære mål er derfor ikke at producere værker, der fungerer godt på internettet. Men jeg er meget bevidst om at dokumentere mine udstillinger: Det, du lægger ud digitalt, er det, du bliver vurderet på lige nu og husket for i det lange løb. Når jeg laver udstillinger, er min målgruppe heller ikke kun dem, der faktisk kommer ind ad døren, men i høj grad også dem, der kunne tænkes at se

TEMA: SAMTIDKUNST OG SOCIALE MEDIER

fotografier af udstillingen på de sociale medier. Værkerne skal selvsagt fungere i det fysiske rum, men de skal også fungere som billeder. Derfor søger jeg at gøre dokumentationen af hvert værk til en helhedsoplevelse. Jeg tænker meget over, hvilken vinkel jeg kan fotografere dem fra, så jeg formidler den rumlige fornemmelse ud på den virtuelle platform, som internettet er, og hvilke detaljebilleder, der er nødvendige for at give den samme oplevelse, som når du går tæt på værket ude i det fysiske udstillingslokale. Den måde, værket kommer til at se ud på i fremtiden, er den måde, du dokumenterer det på nu. Derudover får jeg enormt meget inspiration på nettet: For år tilbage var Art­forum, Frieze og andre trykte kunstmagasiner de vigtigste kanaler til information, men så dukkede bloggen Contemporary Art Daily op. Og i dag har vi en lang række, internationale bloggere, som giver os mulighed for at orientere os i, hvad der sker overalt på kunstscenen, eller i hvert fald overalt på den vestlige kunstscene. Jeg følger mange af dem og lærer rigtig mange nye kunstnere og udstillingssteder af kende – også de, der nok ikke før i tiden var sluppet igennem nåleøjet. Så takket være de sociale medier kan man nu se kunst fra hele verden uden at skulle rejse efter det. Samtidig betyder det også at når man lander i New York, går man ikke bare automatisk ned i Chelsea, men også ud til de små afsidesliggende steder, hvor det nye sker. Så de sociale medier har meget stor indflydelse på, hvilke kunstnere jeg interesserer mig for, også i den fysiske verden. Påvirker de sociale medier din måde at arbejde på? Rent mentalt er Facebook ikonisk i forhold til den måde, jeg lever på: Rigtig mange bruger Facebook på en måde, hvor skellet mellem arbejde/offentlighed og privatliv/fritid ophæves. Ligesom mange af os kunstnere er i gang med projekter døgnet rundt. På Facebook lægger du ting ud for at brande dig selv, for at vise, hvad du er interesseret i, overordnet set. På den måde får du også selv rigtig mange nyheder om kunst – det er et rigtig godt medie til udveksling og orientering. Og det er et effektivt professionelt kommunikationsforum: Det er f.eks. mindre anmassende at henvende sig til en kurator via

 15

Facebook, og invitere ham til at komme og se din udstilling. På mange måder er det en genvej til at skabe personlige kontakter: Mens kunstinstitutionernes mål med deres social media-strategi er at få opmærksomhed fra så mange som muligt, handler det for mig som kunstner om at komme i kontakt med de få, der er rigtige for mig. Hvilke potentialer ser du ved de sociale medier som kunstnerisk format? Jeg får et ontologisk sug i maven, når værket ikke ›rigtig‹ findes noget sted … når f.eks. en kunstner som Artie Vierkant producerer monokrome farveflader, som på traditionel vis hænges op i galleriet, men som når han dokumenterer udstillingen, manipuleres i Photo­ shop, så værkerne bliver ved med at multiplicere sig ud på nettet – dvs. det, du oplever i galleriet, er bare ét af mange mulige udgaver. For gamle mig er det virkelig mindblowing! Og selvom jeg ikke selv bruger de sociale medier som mit format, ser jeg klare paralleller mellem mit eget arbejde og så de yngre generationer, fordi kunst også for mig handler om at producere ny betydning på baggrund af den betydning, alting allerede har. Internettet og de sociale medier er sådan set bare en total radikalisering af readymaden som princip: Liv og kunst er, ganske som den historiske avantgarde ønskede det, smeltet sammen. Hvilke udfordringer ser du ved den måde, kunsten interagerer med sociale medier på? Instagram har spillet en afgørende rolle i den type økonomisk spekulation, der er blevet kendt som ›flipping‹. Visse samlere opkøbte større partier af helt unge kunstneres værker – især abstraktprocessuelle malerier og andet, der ser godt ud når du sidder og scroller – og formåede gennem aktiveringen af deres store netværk af følgere at få interessen i og priserne på disse værker til at stige helt afsindigt. Bl.a. set i lyset heraf er det afgørende at holde fast i de udtryksformer, der ikke fungerer så godt på de sociale medier: Video-installationer, arkitektonisk indlejrede værker, lyd etc. Omvendt er det ikke alle traditionelt set ›vanskelige‹ praksisformer, der er kommet i klemme: F.eks. har performance fået en kæmpe revival, blandt andet fordi Instagram og Facebook handler om at vise, hvor du er i nuet.


16

TEMA: SAMTIDSKUNST OG SOCIALE MEDIER

3 tip til dine kollegaer på sociale medier? www.toves.dk I Statens Kunstfonds legat- og indkøbsudvalg har vi netop investeret i Going Public på Toves Galleri. Udstillingen er i grunden en slags dokumentation af fluxus 2.0 - agtige organiseringer af Janus Høm featuring en række andre kunstnere/kulturelle producenter. Noget der viser føromtalte ontologiske afgrund med al ønskelig tydelighed, men samtidig har Janus og crew formået at forvandle denne tour de force til en delikat roadmovie og seks vanvittig smukke glasarbejder. (Udstillingens katalog kan downloades via link fra websiden, red.).

Billedkunstneren nr. 1

2016

www.contemporaryartdaily.com Udover Contemporary Art Daily følger jeg disse blogs: Art Viewer (der netop har haft en feature med Going Public), KubaParis, A Raw Tip, O Fluxo, Aujourd’hui, We Find Wildness, The Art Markets. Og så selvfølgelig det allestedsnærværende DIS Magazine, kollektivet der i år kuraterer Berlin Biennalen, og som har været med til at forme en hel (post-internet) generation. www.material-fair.com Jeg tror helt ærligt ikke kun, det er fordi jeg sidder lige midt i det (Mikkel Carl svarede på Billedkunstnerens spørgsmål under sit ophold i Mexico City, red.), for Material Art Fair i Mexico City, der i år finder sted for tredje gang, er alt det som vores egen Alt_Cph og Stockholms Supermarket nogensinde kan håbe på at blive: En skønsom blanding af kompromisløse, kunstnerdrevne udstillingssteder fra hele verden og kommercielle gallerier med international formåen. 

Mikkel Carl: In Darkness there is a comforting absence of tears (2015). Elektrisk gulvvarme installeret i væg. Varierende mål.

Christina Wilson Kunsthistoriker, tidligere galleriejer og nu ejer af rådgivningsvirksomheden Christina Wilson Art Advisory, hvor hun bl.a. arbejder som personlig rådgiver for kunstnere. Hendes arbejdsmetode bygger på narrativ teori, viden om organisation, ledelse og entrepreneurship samt på hendes lange, internationale erfaring fra kunstverdenen. www.christinawilson.net

SoMe giver kunstnere mulighed for at erobre dagsordenen Spænder man som kunstner ben for sin karriere, hvis man ikke er synlig på sociale medier? Det er måske lige hårdt nok ridset op: Man skal ganske simpelt bruge de sociale medier, fordi det er en platform, man bliver set fra. En del af de kunstnere, jeg rådgiver, oplever umiddelbart, at det er grænseoverskridende i forhold til deres integritet, at de skal bringe sig i spil på de sociale medier. Men som professionel er man nødt til at tage stilling til, hvordan man skal kunne ses. De fleste har det f.eks. fint med at lave en hjemmeside, men det er en rigtig god idé også at skabe noget trafik på hjemmesiden, så den ikke støver til og bliver uinteressant. F.eks. ved at man løbende lægger nye ting op, samtidig med at man poster billeder på Facebook eller Instagram, der linker videre til hjemmesiden. Facebook er god til kombinationen med en kortere tekst, mens Instagram udelukkende har fokus på visuelle udtryk,


Billedkunstneren nr. 1

2016

gerne kombineret med et link til f.eks. en hjemmeside. Lægger man f.eks. små historier på Facebook, der fortæller lidt om ens praksis, og kombinerer med iøjnefaldende billeder på Instagram, er man fint dækket ind. Og de, der er gode til det, får rigtig meget ud af det i forhold til henvendelser, salg og dialog med andre professionelle. Nogle af de kunstnere, jeg er i kontakt med, bryder sig imidlertid ikke om at blive blottet eller være i de kommercielle tjenester som Facebook og Instagrams vold, og så taler vi om, hvad de ellers kan gøre for at blive synlige. Men at vælge de sociale medier fra er ikke en nem måde at gøre det på, og man risikerer at blive overset. F.eks. af gallerister eller af kunstrådgivere som mig, der primært orienterer os på de sociale medier: Jeg er hver dag på Facebook og Instagram for at følge med i, hvad der foregår på kunstscenen, og på Instagram følger jeg – ligesom alle andre i kunstbranchen – de kunstnere, som jeg synes har en interessant praksis. For at se deres nye værker, for at få indblik i deres proces, inspirationskilder osv. Bruger du som kunstner de sociale medier rigtigt, får du en transparens, som gør det lettere for andre at begribe din kunstneriske praksis – du inviterer folk ind, og så definerer du, hvad og hvor meget, du poster. Du lægger selv niveauet. Har de sociale medier nogen begrænsninger i forhold til den fysiske virkelighed? Det er vigtigt at slå fast, at det, vi i dag kalder den virkelige verden og de sociale mediers verden, ikke længere er to adskilte størrelser: Det, der findes ud på de sociale medier, ER den rigtige verden nu. Det giver ikke længere mening at skelne mellem virkeligheden og cyberspace: I dag er virkeligheden også det, der foregår på de sociale medier. Derfor er man nødt til at have en SoMe-strategi, hvis man vil agere ude i virkeligheden. Og vælger man det fra, vælger man en realitet fra – det er et fysisk univers, de sociale medier opererer i: De befinder sig ikke i et særligt cyber-tomrum, hvor der kun er nørder. Hvordan får man de rigtige følgere og bliver set af de rigtige, hvis man laver en profil på Instagram eller Facebook? Start med at gå på Facebook og Instagram og søg på de kunstnere, kunsthaller, gallerier osv., du gerne vil følge eller være venner med: Hold dig ikke tilbage

TEMA: SAMTIDKUNST OG SOCIALE MEDIER

– din anmodning er primært et professionelt signal om, at vedkommende har en stemme, du gerne vil høre i det offentlige rum, som du er ved at bygge op på Instagram eller Facebook. Find inspiration til, hvad du selv kan poste, ved at kikke på andres profiler. Og få nye ideer til, hvem du kan følge, ved at tjekke interessante kunstnere og institutioners følgere. Som ny bruger kan man føle sig blottet, fordi det er uvant og ukontrollabelt, at man ikke ved, hvem der ser, hvad man lægger ud, så hvor personligt skal det være, og hvordan vil forskellige mennesker opleve ens opslag? I starten poster nogle f.eks. kun meget professionelle opslag. Eller vælger at have to forskellige profiler – en professionel med en stram ramme, hvor alt skal være relateret til ens professionelle virke, og en privat, hvor man er mere loose. Hen ad vejen vænner mange sig imidlertid til, at dele af ens liv bliver mere blottet i det offentlige rum. Men det er helt op til én selv at finde et niveau, der passer én. Udover muligheden for at kunne sælge sig selv bedre, hvilket ikke-kommercielle fordele er det så ved at være aktiv på de sociale medier? Som kunstner har du mulighed for at erobre en dagsorden. Det, du har lavet hele dit liv, er vigtigt: Du har skabt et helt unikt sprog og kommunikation gennem dine værker, som du har bygget op gennem mange år – det er fint og berigende for andre at kunne følge med i. Det giver de sociale medier rigtig gode muligheder for. Også den anden vej rundt, så du selv kan blive inspireret af andres proces. Når jeg – som en, der bruger de sociale medier hver dag – på den måde får mulighed for at komme i dybden med en interessant kunstners proces, er det en stor berigelse, at jeg kan se meget personlige spor i hans eller hendes måde at udtrykke sig på: Som kunstner giver det dig en unik mulighed for at nuancere dit publikums blik på dit udtryk.  Mød Wilson på BKF-kursus 2. maj 2016 afholder Christina Wilson kurset Kunstnerisk Entrepreneurship for Billedkunstnernes Forbund (BKF). Kurset tager udgangspunkt i deltagernes arbejdsliv her og nu – og handler bl.a. om personligt lederskab, om netværk, herunder kunstneres strategier for sociale medier, og om at håndtere sin kunstneriske praksis som en ›small business‹. Læs mere s. 31

 17

Billedkunstner David Stjernholm (1986) Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole 2010, studerer pt. ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hans soloudstilling Pathfinder vistes i vinters på Tranen, Gentofte Hovedbibliotek. David Stjernholm har udstillet på bl.a. Last Resort, 68 Squaremeters, Forårsudstillingen, Galleri Image og Fotografisk Center. Og i udlandet på Fotomuseum Winterthur, Hinterconti, Hamburg, CCA Andratx, Mallorca, Neter Mexico City, & Model, Leeds. www.davidstjernholm.com

Vildfarelse er den pris, vi betaler for utallige valgmuligheder På din seneste udstilling Pathfinder arbejder du med forholdet mellem det digitale og det analoge. Hvad er det for en modsætning, du undersøger? Jeg tror nærmere, at det er de manglende modsætninger, som optager mig, og som jeg prøver at undersøge. Traditionelt ser man ofte på det digitale og analoge som to modpoler og noget adskilt. Det er noget, som langsomt er ved at ændre sig. Internettets programmører skriver koder og algoritmer, inspireret af naturen, men ofte sker det også, at koder som er opstået uafhængigt af denne inspiration, efterfølgende opdages et eller andet sted i naturen. Denne vekselvirkning stiller


18

TEMA: SAMTIDSKUNST OG SOCIALE MEDIER

spørgsmålstegn ved den grundlæggende adskillelse af maskine og natur, som de fleste af os er skolet i. Giver det mening at tale om mennesket som kultur - og kan vi overhovedet tale om f.eks. det antoprocæne, hvis grænsen mellem maskine, myre og menneske ikke er så stor, som vi tænker den, og kulturen måske aldrig har indfundet sig? Det åbner en række etiske spørgsmål om, hvad det vil sige at have etisk omgang med maskiner og kunstig intelligens. Og om hvorvidt det overhovedet giver mening at tale om, at intelligens kan være kunstig. I min udstilling Path­ finder på Tranen er det denne ambivalens, som optager mig: Hvordan kroppen i dag placerer sig et sted imellem den analoge og den digitale verden, at menneskelige kroppe i stigende grad udliciterer sanser, stedsans og viden/ hukommelse til noget ikke-biologisk. Hvordan digitale informationer og fragmenter finder vej og skaber nye veje, og hvordan vildfarelsen er en grundlæggende pris at betale for ønsket om utallige valgmuligheder. Det er en ambivalens, jeg personligt har nært inde på livet, og det er nok også grunden til, at det er blevet et omdrejningspunkt i mit seneste arbejde. Internettet og dets rum spiller en stor rolle i min hverdag og føles som steder, jeg kan entrere og indtage med samme mentale oplevelse, som når jeg genkalder mig minder og rum fra den analoge verden. Steder, hvor jeg kan efterlade informationer, samtaler og ting, for senere at vende tilbage til dem. Men den digitale verden adskiller sig fra den analoge ved, at den ofte efterlader mig

handlingslammet og sitrende. Den analoge verden har utallige valgmuligheder boende i sig, men fysiske begrænsninger. Internettets opbygning betyder derimod, at du kan springe fra et felt til et andet, hvis du er understimuleret eller uinteresseret i et givent indhold. Disse spring, åbne faneblade og utallige minimerede vinduer har jeg svært ved at navigere i, og jeg kan ofte blive i tvivl om, hvad der er indhold og ramme, når det handler om at browse/finde digital vej. Mange i kunstlivet peger på, at værker i stigende grad vurderes ud fra, hvordan de tager sig ud på digitale platforme, og at det i sidste ende har betydning for hvilken type kunst, der bliver lavet. Hvordan ser du på den problematik, og hvordan forholder du dig til denne udvikling i din egen praksis? Jeg tror ikke, at udstillingsgæster vurderer et værks styrke på, hvorvidt det vil fungere i en digital repræsentation eller ej. Men det er klart, at meget kunst i dag konsumeres på nettet via installationsbilleder. Dette er selvfølgelig med til at påvirke indholdet og rammen. Man kan også se, hvordan udstillingsrummet de sidste 15 år har fået en karakter, som til forveksling minder om fotostudiets indretning. Lyset er blevet mere jævnt og vinduer, detaljer og kontekst skåret væk. De optimale vilkår for at skabe fotografier med korrekt farvegengivelse, og som kan give udstillingen et længere digitalt efterliv, end den fysiske. En af udfordringerne er, at kameraet og skærmen favoriserer det todimensionale, og man kan spekulere i, om flere også søger væk fra tidsbaserede medier, da det største udstillingsvindue

David Stjernholm: Pathfinder. Tranen, Gentofte Hovedbibliotek 2016.

Billedkunstneren nr. 1

2016

– som internettet i mange tilfælde er – ikke er i stand til at repræsentere værkerne optimalt. Et faktum, som nok også har været med til at skubbe til den tendens, man har kunnet opleve på Instagram over de sidste par år, hvor det formelle maleri er noget af det mest delte og likede. At det er blevet mindre og mindre vigtigt, at folk reelt kommer og ser udstillingerne, så længe en fyldestgørende dokumentation har fundet sted og bliver delt, mener jeg faktisk, er med til at skubbe til udviklingen af alternative udstillingsplatforme. Vi ser billeder på nettet af udstillinger på squashbaner, i loftsrum og skove, som er iscenesat udelukkende for kameraets øje. Dette giver muligheder for at studere, hvordan forskellige kontekster påvirker læsningen af værker, og det er sikkert også med til langsomt at give det ikke-institutionelle rum mere autoritet. Disse tendenser påvirker også min egen praksis. Den fotografiske mediering ligger ofte i baghovedet, når jeg arbejder med forberedelserne og eksekveringen af en udstilling. Dokumentationsmaterialet har også spillet en aktiv rolle i flere af mine tidligere udstillinger. Her åbnes muligheder uden for naturens love, du kan ophæve tyngdekraften, opløse skalaforhold og generelt differentiere den digitale og analoge oplevelse af udstillingen. I udstillingen Pathfinder er den digitale repræsentation gået forud for den fysiske udstilling, i form af en digital 3D-model. Det har givet mig mulighed for omkostningsfrit at afprøve forskellige materielle og rumlige muligheder, have flere versioner side om side, men det har også givet mig mulighed for at simulere en beskuers blik på og bevægelse igennem udstillingen. Her er der dog stadig tale om et todimensionalt plan, som simulerer noget tredimensionalt – et problem som, tror jeg, vil aftage, så snart Virtual Reality med stereoskopisk billede bliver en almindelig forbrugsvare. Dette vil også føre til nye dokumentationsmuligheder, og ikke mindst nye digitale udstillingsscenarier. Det ser jeg frem til. Hvordan bruger du selv sociale medier i dit kunstneriske arbejde? Når man taler om sociale medier, menes der ofte steder som Facebook, Instagram, Twitter, Linkedin osv. Jeg påstår ikke, at disse platforme ikke er sociale,


Billedkunstneren nr. 1

2016

men jeg synes, at det er vigtigt at tænke på hele internettet som hyper socialt. Det er et sted, som er blevet til med henblik på at forbinde maskiner, men som også forbinder de mennesker, der betjener maskinerne. Mange onlinespil har været i stand til at etablere sociale rum med nye spilleregler. Venskaber, fælleskaber og kærlighed kan i dag forekomme uden analoge ansigter og kroppe. Selvom begrebet ›social‹ defineres som levende organismers samkvem med hinanden, betragter jeg også maskinernes interne forhold som en social mekanisme. Internettet, Wikipedia, Facebook, blogs osv. har en stor betydning for min kunst – og for den måde jeg arbejder på. Det er her, jeg primært søger information, danner erfaring og kommunikerer med andre om det, jeg gør. Karakteristik for den kunst, jeg ender med at producere, er, at det oftest materialiseres til noget fysisk, noget man står over for med sin krop. Men jeg vil ikke være afvisende over for en fremtidig praksis, som kun materialiserer sig i det digitale rum. Så kan vi også blive fri for repræsentationsproblematikkerne. 3 tip til kolleger på sociale medier? www.vdrome.org Kunstplatform, der screener film og videoværker i feltet mellem samtidskunst og filmkunst. Kurateres af en gruppe internationale kunstnere og kuratorer. http://generalbootyofwork.net General Booty of Work er en kunstnerstyret radiostation, etableret som led i Toves Workshop på udstillingen 24 Spaces i Malmö Konsthal 2013. Sender med jævne mellemrum udsendelser af og med skiftende danske og internationale kunstnere. www.formic.dk Mit eget udstillingssted præsenterer sam­tidskunstudstillinger for en koloni af europæiske ildmyrer. Institutionen og udstillingerne er primært henvendt til myrenes verden og sanser, og formidles derfor for mennesker udelukkende i reduceret form på hjemmesiden formic.dk. 

TEMA: SAMTIDKUNST OG SOCIALE MEDIER

 19

Lars Arrhenius: Samhällsteater. Galleri SPECTA, (2016).

Gitte Johannesen Medindehaver af Galleri SPECTA og formand for Dansk Galleri Sammenslutning, fortæller her, hvordan hun bruger sociale medier i hendes eget galleri:

Galleristen udfylder (stadig) en særlig rolle Hvordan bruger du sociale medier som gallerist? De sociale medier bruger vi i SPECTA til at fange opmærksomhed. Vi poster vores begivenheder som f.eks. ferniseringer, messedeltagelse, vores kunstneres udstillinger. Der sker hele tiden noget i galleriet. Vi er glade for at vi kan benytte de sociale medier, ikke kun i forbindelse med f.eks. åbninger, men også når nye værker er kommet ind i galleriet, når der er kunstnere vi gerne vil rette opmærksomhed på osv. Har sociale medier forandret den måde, man som gallerist vurderer kunsten på – er det f.eks. vigtigt for dig som gallerist at en kunstner er meget aktiv og liket på SoMe? Det er ikke vigtigt i sig selv, at de kunstnere, vi arbejder sammen med er meget aktive og likede på SoMe. Det kan naturligvis give en større chance for at få en opmærksomhed, som i sidste ende kan give nye kunder. Men det afhænger af, hvem der aktivt følger kunstneren på de sociale medier. Vi vurderer ikke kunsten anderledes som følge af de sociale medier.

Er sociale medier ved at overflødiggøre gallerierne – fordi kunstnerne nu selv kan synliggøre sig og komme i direkte kontakt med publikum/købere? Eller hvordan ser du galleriernes rolle i en fremtid, hvor sociale medier fylder mere og mere af vores liv? De sociale medier har en hurtighed, som intet andet. Her kan alt ses, hurtigt og med det samme, på et øjeblik. Og de når ud til hele verden i samme øjeblik. Rigtig mange orienterer sig på de sociale medier, og det er de sociale mediers store styrke. Omvendt arbejder gallerierne over tid, og med hele den fysiske del af kunsten: Udstilling, lager, transport. Og messerne, som er både store satsninger og forholdsvist arbejdstunge. Jeg er overbevist om, at galleristen udfylder en særlig rolle for kunstneren – at samarbejdet mellem gallerist og kunstner er frugtbart. Kunst er en fysisk oplevelse, kunst mærkes med hele kroppen, og derfor tror jeg, at gallerierne har en stor betydning. Det er gallerierne, der kan præsentere en samlet oplevelse af en kunstners arbejde i form af soloudstillinger eller af gruppeudstillinger, der perspektiverer den enkelte kunstners arbejde eller sætter det ind i en sammenhæng. Også i form af messepræsentationer, hvor netop den fysiske oplevelse kommer ud til et nyt publikum. Der er købere, som ønsker et led mellem kunstner og sig selv, i forhold til at tale om værkerne og om køb/salg. Og der er kunstnere, der hellere vil koncentrere sig om at lave kunst frem for at promovere, formidle og sælge den. Galleristen er formidleren af kunstnerens arbejde, og en person der, udover kunstneren selv, advokerer for det. 


Fondsmoms dræner kunstens budgetter: Da Annie og Johs Otto Detlefs Fonde skænkede 31, 3 mio. kr. til at realisere Museumshaven foran Statens Museum for Kunst for, gik over fem mio. kr. af donationen til fondsmoms. Foto: SMK.

Museumshaven kostede fem millioner i fondsmoms: Donationen lød på 31,3 mio. kr., da Annie og Johs. Otto Detlefs’ Fonde i 2013 finansierede fornyelsen af haveanlægget foran Statens Museum for Kunst. Men fordi bygherren, Københavns Kommune, opkrævede fondsmoms på 17,5 procent af donationen, forsvandt over fem mio. kr. fra den generøse pengegave, som var skænket specifikt til at realisere den nye museumshave. Det fremgår af fakta-ark, Statens Museum for Kunst har offentliggjort om realisering af Museumshaven, og bekræftes af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. Ligesom andre kommuner henviser Københavns Kommune til Bekendtgørelse om Momsrefusionsordning for kommuner og regioner, når de skal begrunde betalingen af fondsmoms. Det er den begrundelse, der nu sættes alvorligt spørgsmålstegn ved.

Museum Sønderjylland betalte en million i fondsmoms:

Lucas Cranach d. Ældre (14751553): Portræt af Christian d. II. Foto: Museum Sønderjylland.

I 2013 er et maleri af Christian d. II malet af Lucas Cranach d. Ældre til salg hos en kunsthandler i Belgien. Det passer perfekt til samlingerne på Sønderborg Slot, det koster 6 mio.kr, og der er ingen moms i beløbet overhovedet. Pengene til køb af maleriet bliver generøst doneret fra tre private fonde. Efterfølgende må Museum Sønderjylland betale 1.050.000 kr. i fondsmoms, fortæller museumsdirektør Orla Madsen. Museum Sønderjylland har rejst problematikken om fondsmoms flere gange, bl.a. med Kommunernes Landsforening i ryggen i 2008, dog uden at vinde gehør for sagen, som nu ligger hos Organisationen Danske Museer.


Billedkunstneren nr. 1

2016

 21

Lokalt kunstliv går glip af millioner af fondskroner  Af Miriam Katz

Kommunale embedsfok opkræver hvert år millioner af kroner i såkaldt fondsmoms af donationer fra private fonde. Helt præcis drejer det sig om 17,5 procent af hver donation, som en privat, almennyttig fond skænker til f.eks. køb af kunstværker eller kunstnerisk udsmykning i en kommune. Fondsmomsen havner i kommunekasserne, hvor pengene bruges til at dække kommunernes generelle momsudgifter. Kommunerne henviser til den statslige momsrefusionsordning, når de opkræver fondsmoms. Men den begrundelse holder ikke, vurderer skatteadvokat Gitte Skouby, Homann Advokater. Hun tøver ikke med at kalde kommunernes praksis for direkte ulovlig: »Fondsmoms er et begreb og en praksis, kommunerne selv har fundet på, og som der ikke er hjemmel for i lovgivningen,« siger Gitte Skouby. »Reelt fungerer fondsmomsen som en ekstra afgift, en skat, som kommunerne opkræver af private fondes donationer til kunst køb og kunstprojekter. Men når en kommune opkræver en skat eller afgift, skal det ske ud fra en bestemmelse i lovgivningen. Og en sådan har kommunen ikke i reglerne om statslig refusion. Kommunernes praksis er ganske enkelt stangulovlig,« siger hun.

Når en privat fond donerer et beløb til kunst i en kommune, opkræver kommunen op mod en femtedel af donationen i såkaldt fondsmoms. En betragtelig del af de penge, fondene skænker til kunst, havner således i kommunekasserne, hvor de går til andre formål end dem, de er skænket til. ›Stangulovligt‹, siger skatteadvokat om kommunernes praksis. I et notat, udarbejdet for Billedkunstnernes Forbund, gennemgår hun lovgrundlaget for kommunernes opkrævning af fondsmoms. Og hendes konklusion er klar: Fondsmomsen har intet med moms at gøre. Den er opstået som det kommunale embedsværks egen løsning på et problem, fondsdonationerne skaber et helt andet sted i kommunernes økonomi, nemlig i den såkaldte Momsrefusionsordning.

Kommunerne vil have dækket et tab Problemet er, at hver gang en kommune modtager en fondsdonation, reduceres det samlede beløb, som kommunen kan få i momsrefusion fra staten, med 17,5 procent af fondsdonationens størrelse. Denne reduktion bestemmes af en administrativt fastsat regel i Bekendtgørelse om Momsrefusion for Kommunerne og Regioner. Det er for at kompensere for denne reduktion i momsrefusion, at kommunerne opkræver 17,5 procent i fondsmoms af fondsdonationer. I kommunernes optik skal fondsmomsen dække et ›tab‹ i samlet momsrefusion. »Men der står intet i loven om konkurrencemæssig ligestilling eller den tilhørende Bekendtgørelse om Momsrefusionsordning, som giver en kommune lov til at opkræve

en kompensation fra private fonde for den nedsættelse af den statslige momsrefusion, som fondsdonationerne udløser,« forklarer Gitte Skouby. Hun peger på, at det ser særligt grelt ud, når kommunerne opkræver fondsmoms af donationer, der er skænket til kunst:

Skæve regler går ud over kunsten »Kommunerne opkræver fondsmoms, selvom de reelt ingen eller kun ubetydelige udgifter har til moms, når de køber kunstværker eller kunstprojekter for fondsdonationer,« siger hun med henvisning til, at kunst og kunstneriske ydelser som regel er momsfri – eller højst belagt med den lave kunstnermoms på 5 procent. »Hertil kommer, at hvis der er søgt om tilskud fra en fond til indkøb af et kunstværk inklusive de 5 procent kunstnermoms, så vil donationen dække prisen inklusive moms,« tilføjer hun. Alligevel opkræver kommunerne altså fondsmoms af donationer til kunst og begrunder det med, at selve fondsdonationen udløser en reduktion af kommunens samlede momsrefusion på 17,5 procent. Dermed går det lokale kunstliv glip af betragtelige beløb, vurderer Gitte Skouby: »Som det er nu, betaler de private fonde – og i sidste ende det lokale


Billedkunstneren nr. 1

22

kunstliv – prisen for en administrativ praksis i kommunerne, der er ulovlig,« siger hun.

BKF: Indenrigsminister må rydde op Kritikken af fondsmomsen rejses i kølvandet på, at regeringen omkring årsskiftet måtte droppe et forslag om at fratage fondene en fordelagtig skatteordning. Kritikerne af forslaget pegede dengang på, hvor vigtig fondenes støtte til kulturen er – især i en tid, hvor de offentlige kulturmidler beskæres. Men kommunernes opkrævning af fondsmoms udgør i al ubemærkethed en større trussel mod det lokale kulturliv end det omstridte og nu tilbagerullede forslag om ændrede fondsskatteregler, lyder det fra Klaus Pedersen, jurist i Billedkunstnernes Forbund (BKF): »Fondsmomsen udhuler kunstens budgetter i kommunerne. Det er uacceptabelt, at private fondsmidler, som er øremærket til kunst, ender i kommunekasserne, hvor de bliver brugt til alt muligt andet.« Derfor opfordrer BKF nu indenrigsminister Karen Ellemann (V) til at rydde op i kommunernes administration af Momsrefusionsordningen:

»Så vi sikrer os, at fondsdonationerne bliver brugt til at købe de kunstværker, de er givet til,« siger Klaus Pedersen. Indenrigsministeriet har ikke svaret på Billedkunstnerens gentagne forespørgsler om problematikken.

Fondsmoms frustrerer Præcis hvor mange private fondsmidler, der ender i kommunekasserne i stedet for at blive brugt til kunst, ved ingen. Men at der kan være tale om betragtelige beløb, kan man se af, hvor meget fondene støtter det hjemlige kunst- og kulturliv: Cirka 2 mia. kr. om året, vurderede forskere fra Copenhagen Business School i en opgørelse sidste år. Og fondsmomsen vækker da også frustration, både hos fondene og i det lokale kunst- og kulturliv. I Ny Carlsbergfondet kender direktionsformand Karsten Ohrt til flere eksempler på problematikken – dog ikke i de donationer Ny Carlsbergfondet har givet, fordi det oftest er overdragelse af kunstværker. »Men det virker urimeligt at kommunale kunstmuseer skal betale moms på 17,5 procent af donationer. Museet

2016

søger om et beløb til et formål, det bevilliges af fonden, hvorefter kommunen trækker 17,5 procent ud og ind i egen kasse til et helt andet formål. Statslige kunstmuseer og kunstmuseer, der er selvejende institutioner, kan beholde deres donationer 100 procent, og vi skulle nødigt ende i en situation hvor fondene pga. denne helt uforståelige regel er tilbageholdende med donationer til kommunale museer,« siger han. Samme kritik lyder fra Organisationen Danske Museer (ODM): »ODM har længe arbejdet for at sikre, at der ikke skulle svares denne tåbelige skat på midler, der oveni købet for en stor del går til projekter eller arbejde, der ikke er momsbelagt. F.eks. løn, der er den største post på langt de fleste museumsprojekter. Det taler mod sund fornuft i en tid, hvor der er pres på ressourcerne til kulturlivet og hvor museerne opfordres til at søge fonde til udvikling og projekter i øvrigt,« siger Nils M. Jensen, sekretariatsleder i ODM.

KUNSTEN, KOMMUNERNE OG FONDSMOMSEN

Regel rammer skævt

Det lokale kunstliv i kommunerne mister millioner af private fondskroner hvert år, vurderer BKF. Det skyldes den såkaldte fondsmoms, som havner i kommunekassen i stedet for at blive brugt til de kunstneriske formål, pengene er skænket til. Men hvad er fondsmoms egentlig, og hvordan fungerer den? Læs med her:

Kunst og kunstneriske ydelser er som regel momsfri – eller højst belagt med den lave kunstnermoms på 5 procent. Kommunerne har derfor ingen eller kun ubetydelige udgifter til moms, når de køber kunstværker, udsmykninger eller kunstprojekter for fondsdonationer.  Alligevel udløser selve fondsdonationen altid en reduktion på 17,5 procent af donationens størrelse i det samlede beløb, kommunen kan få refunderet i moms fra staten. Det sker i kraft af den nævnte regel i Bekendtgørelse om Momsrefusionsordningen.

Momsrefusionsordningen Kommunerne er momsfri og kan derfor ikke fradrage udgifter til moms.  For at sikre lige konkurrencevilkår mellem kommunens egenproduktion og eksterne leverandører har man etableret den såkaldte Momsrefusionsordning mellem Kommuner og Regioner. Den fungerer sådan, at kommunen indberetter sine momsudgifter, hvorefter staten refunderer beløbet i princippet 1 til 1.  Momsrefusionsordningen indgår som led i den samlede finansiering af kommunernes drift, hvori også bloktilskuddene og de kommunale indkomst- og ejendomsskatter indgår.

Fondsdonationer nedsætter momsrefusion Fondsdonationer nedsætter den refusion af momsudgifter, som kommunerne får fra staten efter Momsrefusionsordningen.  Ifølge en regel i Bekendtgørelse om Momsrefusion nedsættes det beløb, som kommunen får refunderet med 17,5 procent af de donationer, kommunen modtager fra private fonde og virksomheder.

Fondsmoms opkræves som kompensation For at kompensere for den reduktion af kommunens samlede momsrefusion på 17, 5 procent, som donationen udløser, opkræver kommunen såkaldt fondsmoms på 17,5 procent af fondsdonationer.  Fondsmoms er kommunernes egen betegnelse og praksis. Den er ikke beskrevet i Bekendtgørelse om Momsrefusionsordning, som netop kun regulerer den statslige refusion af kommunens momsudgifter.  Det er uvist, hvor udbredt kommunernes opkrævning af fondsmoms er, men problematikken har de senere år været rejst af forskellige kommunale kulturaktører og blandt andre af Organisationen Danske Museer. Hidtil uden at det er lykkedes at få Indenrigsministeriet til at ændre refusionsreglerne eller sørge for, at kommunernes opkrævning af fondsmoms bringes til ophør.


Billedkunstneren nr. 1

2016

 23

Billedkunstråd fik ekstraregning  Af Miriam Katz

En donation fra Ny Carlsbergfondet gav Halsnæs Kommunes Billedkunstråd en kærkommen mulighed for at erhverve et markant maleri. Men den generøse gave kostede billedkunstrådet dyrt: Der skulle betales fondsmoms af donationen. Pengene til fonds­moms hentede kommunen i billedkunstrådets beskedne budget. Facit: Nu er der endnu færre midler til at købe kunst for i Halsnæs.

Der var glæde i det lokale bilI Halsnæs Kommune oplyledkunstråd i Halsnæs Komser leder for Kultur og Idræt, mune, da rådet sidste år fik Annemette Nielsen, at kommunen blot følger reglerne i tilsagn fra Ny Carlsbergfondet Bekendtgørelse om momsreom donation af et stort maleri fusionsordning for kommuaf Anders Kirkegaard: ner og regioner: »Lige siden billedkunstrådets etablering har vi ønsket »Halsnæs Kommune opkræver ikke fondsmoms – vi beat erhverve et markant værk taler fondsmoms. Dette medaf Anders Kirkegaard. Han er fører, at modtagne tilskud en af de fineste malere, vi har, reduceres med 17,5 procent, han bor i kommunen, og han der af kommunen afregnes til har ladet sig inspirere af omgi- Det lokale billedkunstråds daværende formand Jane Balsgaard og kulturvelserne her. Det er oplagt, at udvalgsformand Anette Westh ved afsløringen Anders Kirkegaards Nature momsrefusionsordningen,« han skal være repræsenteret i Vivante – Hjemstavns-billede Nr. XIV. Parafrase over L. A. Rings ›Sommerdag skriver hun i en mail til Billedved Roskilde Fjord‹ (2008-2015). Foto: Jan Stephan. kunstneren. en af kommunens bygninger, så folk i Halsnæs kan få glæde af hans arbejde. Men vi kunne ikke Sådan gik det til i Halsnæs: Fondsmoms tages fra kunsten Ny Carlsbergfondet skænkede sidste år Som Halsnæs Kommune selv oplyser foretage et så vigtigt indkøb uden privat et maleri af Anders Kirkegaard til Halsovenfor, anvendes fondsmomsen til at fondsstøtte,« fortæller Jane Balsgaard, næs Kommune. Prisen var 98.000 kr.. betale en udgift, kommunen har i den der netop er aftrådt som formand for billedkunstrådet i Halsnæs Kommune, da Fire måneder efter, købet var kommet statslige momsrefusionsordning, når hendes toårige udpegningsperiode er udi stand, gjorde kommunens kulturforden modtager fondsdonationer.Det er løbet. valtning billedkunstrådet opmærksom denne kommunale praksis, som der nu Billedkunstrådet i Halsnæs modtager på, at der skulle betales fondsmoms på rejses alvorlig kritik af (se artikel på foregående sider, red.). ingen penge fra kommunen. Rådets bud17,5 procent af donationen. get på 40.000 kr. kommer udelukkende Og alt imens de snørklede momsregDet betød, at der manglede 17.150 kr. i ler er til debat, risikerer fondsmomsen fra ›Rosenkvist Arven‹, som er arven efter ›restfinansiering‹ af maleriet. at underminere incitamentet hos de en lokal kunstner, der testamenterede Kommunens kulturforvaltning bad professionelle lokale kulturaktører til at salget af sit hus til indkøb af kunst i kombilledkunstrådet om at finde pengene til munen. søge private fondsmidler, fortæller Jane fondsmomsen i rådets eget budget, fortæller Jane Balsgaard: Hidtil er billedkunstrådets ansøgninBalsgaard: ger om kommunal medfinansiering af »Fondsmomsen gjorde et betydeligt »Et lille billedkunstråd som vores i kunstindkøbene blevet afslået af byrådet. indhug i vores midler, både for købsåret Halsnæs er afhængig af private fondsmidler, hvis vi vil foretage større indkøb. Derfor er private fondsmidler ekstra vigog for det følgende år,« siger hun. tige for billedkunstrådet. Men efter den Spørgsmålet er, om vi vil gøre det frem»Når der ikke er meget at købe ind for, over, når fondsmomsen spænder ben for store donation fra landets tungeste pribegrænser det mulighederne for at købe vate kunstfond sidste år, står det klart, at det,« siger hun og tilføjer: kunst af en høj kvalitet. Mødet med kunsten i skoler og institutioner er en vigtig det kan koste billedkunstrådet dyrt at få »I sidste ende taber alle på det – kunstnere såvel som borgere og politikere, der del af folkeopdragelsen. Gode kunstopsucces med at hente private fondsmidler levelser er væsentlige i en landsdel, der gerne vil have et stærkt lokalt kunstliv til kommunen. Alt sammen pga. fondsmoms (se baggrundsartikel om fonds­ er ramt af spareplaner på det kulturelle af høj kvalitet i kommunerne.«  moms på foregående sider, red.). område.«


Et af Ballerup Kunstråds initiativer har været Kontoret for Kunst i Byen, der arbejder for at integrere kunst i byudviklingen. Kontoret blev til i samarbejde med Ballerup kommunes By, Kultur & Erhvervsudvikling. Her fra kontorets seneste projekt Banegårdsfælleden. Foto: Erling Lykke Jeppesen.

Forbilledlig kommunal kunstordning nedlægges Ballerup nedlægger sit Kunstråd og fyrer kunstkonsulent. De afgåede medlemmer af rådet venter stadig på svar fra kommunalbestyrelsen om, hvordan Ballerup fremover vil sikre kunstfaglighed i kommunens kunstindkøb, projekter og udsmykninger. »Ballerup har i over 30 år været fore­ gangskommune på billedkunstområdet. Den status giver politikerne køb på nu,« siger BKF’s formand Nis Rømer.  Af Miriam Katz

Ballerup Kommune har ved årsskiftet nedlagt sit Kunstråd og afskaffet sin faste kunstkonsulentstilling. Det er sket som led i generelle besparelser på kommunens budget. Nedlæggelserne betyder, at kommunen sparer 400.000 kroner, men besparelserne på kunstområdet er udtryk for en kortsigtet og ugennemtænkt sparepolitik, mener BKF’s formand Nis Rømer: »Det er kritisabelt, at man vælger at afskaffe præcis de faglige instanser, der hidtil har været garant for at Ballerup var i front, når det gjaldt brugen af billedkunst. Kunstrådet og kunstkonsulentordningen har netop været noget af det, der har gjort Ballerup til et kunstpolitisk forbillede for andre kommuner, og som har sikret, at borgerne i kommunen fik kunstnerisk kvalitet for skattekronerne,« siger han. Budgettet til kunstindsatsen i Ballerup er nu halveret. Ballerups 2 procents-ordning, hvor 2 procent af byggesummen ved kommunalt byggeri går til kunstnerisk udsmykning, videreføres dog.

Men hvordan fagligheden fremover vil blive sikret i kommunens kunstindkøb og -projekter, er der bekymring for blandt de kunstfaglige medlemmer af det nu nedlagte Ballerup Kunstråd.

Frygt for kvalitetstab I et brev sendt til Ballerups kommunalbestyrelse i november opfordrede de til, at kommunen bibeholder den faste stilling til en kunstfaglig medarbejder, dog med et reduceret antal timer. Og at Ballerup Kommune bevarer tilknytningen til kunstfaglige medlemmer af det råd, der fremover skal prioritere i og dele penge ud til kunstprojekter for børn. Kommunalbestyrelsen har endnu ikke svaret brevskriverne. »Det er muligt, at man i Kultur- og Fritidsudvalget, der fremover skal varetage området, vil inddrage kunstfaglig assistance. Men det bliver efter vores indtryk langt mere ad hoc, og vi er bekymrede for den kvalitet, der vil komme ud af det,« siger Katrine Malinovsky, der sammen med de øvrige

Ballerup er ikke længere førende Katrine Malinovsky, Thomas Aagergaard, Marika Seidler og Karin Bech, kunstfaglige medlemmer af det nu nedlagte Ballerup Kunstråd, skriver til kommunalbestyrelsen – læs hele brevet på www.bkf.dk:  »Det offentlige rum er netop et af de områder, hvor kunsten som helhed i de senere år har inddraget væsentligt nyt land og en meget væsentlig del af den udvikling er foregået i Ballerup. Der er i Ballerup kommune blevet skabt et levende museum med fremragende kunst, som man kan være stolt af i både en dansk og international sammenhæng. Kunstrådet har været den platform hvor politikere, embedsmænd og kunstnere har kunnet mødes og samarbejde om at få kunst ud i alle hjørner af kommunen. Kunstkonsulenten har været fødselshjælperen, der sørgede for at det kom til at ske.« (…)  »Man har med denne handling afskåret sig for en enorm viden og erfaring og muligheder for fornyelse på et område, hvor Ballerup har været førende.«

kunstfaglige medlemmer af det nu nedlagte Kunstråd, Thomas Aagergaard, Marika Seidler og Karin Bech, er afsender af brevet til kommunalpolitikerne. Billedkunstneren har bedt Ballerups borg­mester Jesper Würtzen (A) om en kommentar til sagen, men har ved redaktionens afslutning ikke fået svar fra borgmesteren. 


Billedkunstneren nr. 1

2016

 25

Ny kunstfestival vil lære af erfaringen  Af Miriam Katz

Statens Kunstfond støtter ny samtidskunstfestival i Lolland og Guldborgsund kommuner, hvor man vil lære af tidligere erfaring med omstridt kunstprojekt: Det lokale kunstliv inddrages også, lover folkene bag den ny kunstfestival.

»WELL COME er et eksempel på et lokalt forankret projekt af høj kunstnerisk kvalitet, som mange andre kommuner kunne lade sig inspirere af. Det inddrager både det lokale foreningsliv og det professionelle billedkunstmiljø i kommunerne, og det har internationalt udsyn. Jeg håber, det kan være et wake up call for nogle af de kommuner, der måske endnu ikke har fået øje for det potentiale, der ligger i den professionelle billedkunst.« Sådan siger Gitte Ørskou, formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, der har valgt at støtte WELL COME med 400.000. kr.. »Min oplevelse er, at det desværre ikke er alle kommuner, der har den professionelle billedkunst på radaren. Det er ærgerligt, fordi der er meget at vinde for kommunerne ved at anerkende og bruge deres lokale professionelle kunstnere,« siger hun. Gitte Ørskou peger på, at kommunale billedkunstråd med kunstneriske og kunstfaglige kompetencer er en god måde at styrke det lokale kultur- og kunstliv på. Den kommende kunstfestival i Lolland-Falster og Guldborgsund er da også netop blevet til med Guldborgsund Kommunes billedkunstråd som fødselshjælper. »Det er netop denne cocktail af et kommunalt billedkunstråds billedkunstfaglige kompetencer og de lokalpolitiske ambitioner, der ofte er forudsætningen for lokale initiativer, som kan tiltrække kunststøtte fra os i Statens Kunstfond. Jeg så gerne langt flere ansøgninger af høj kvalitet fra provinsen,« siger hun.

Kloge af erfaring WELL COME kurateres af kunstnerguppen Wooloo, der tilbage i 2010 deltog kunstfestivalen Tumult.

Tumult blev afholdt i de samme kommuner, som nu lancerer WELL COME, og mødte i sin tid hård kritik for hverken at inddrage lokale kunstnere eller lokale borgere tilstrækkeligt. Nu forsøger Wooloo sig så med at skabe endnu en samtidskunstfestival med internationale ambitioner, samme sted i landet.

»Det er vigtigt for os ikke at komme udefra og ska­ be en masse kunst, som vi dumper ned som UFO’er. Det skaber bare en masse konflikter« – Sixten Kai Nielsen, kunstnergruppen Wooloo

Hvilke overvejelser har det givet anledning til i Projektstøtteudvalget? »Man lærer af sine erfaringer, og man lærer sig måske især af dårlige erfaringer. Støtten til WELL COME festivalen er også givet som en tilkendegivelse af, at man skal turde prøve noget, og at der altid er noget learning by doing i kunstneriske processer. Det er noget helt andet

WELL COME KUNSTFESTIVAL Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst har bevilget 400.000 kr. til kunstfestivalen WELL COME, der kurateres af den danske kunstnergruppe Wooloo og afholdes af og i Guldborgsund og Lolland kommuner over to uger i sommeren 2016. Kunstfestivalen vil sejle fra havn til havn på Lolland-Falster og lægge til kaj i otte havnebyer. I hver by vil WELL COME indbyde

at lave en kunstfestival på Lolland-Falster eller i Nordjylland, end det er i København. De erfaringer har folkene bag WELL COME gjort sig, og det arbejder de ud fra,« siger Gitte Ørskou. Et af WELL COME festivalens fem delprojekter involverer da også lokale professionelle kunstnere, som inviteres til et samarbejde, fortæller Sixten Kai Nielsen fra kunstnergruppen Wooloo:

Lokale kunstnere med »Det er endnu for tidligt at fortælle præcis, hvordan de to kommuners professionelle kunstnere inddrages, for projektet er endnu ikke færdigudviklet. Men lokale foreninger, sammenslutninger og værksteder for professionelle kunstnere vil blive inviteret med i den nye lollandske kunstfestival,« siger Sixten Kai Nielsen. »Det er vigtigt for os ikke at komme udefra og skabe en masse kunst, som vi dumper ned som UFO’er. Det skaber bare en masse konflikter, den erfaring har vi med os fra tidligere. Vi vil inddrage de lokale professionelle kunstmiljøer og forhåbentlig få en interessant og konstruktiv dialog mellem den kunst, der kommer udefra, og det professionelle kunstmiljø, der allerede er der.« 

lokale husstande og foreninger til at deltage som ›værter‹ for festivalen. Kunstnergruppen Wooloo, der kuraterer WELL COME, har udvalgt fem internationalt anerkendte kunstnere fra bl.a. Spanien, Tyskland og Sverige, der hver især vil udvikle nye værker til festivalen i tætte samarbejder med lokale borgere og initiativer. Navnene vil blive offentliggjort senere på året. www.kunst.dk


Billedkunstneren nr. 1

26

sion på landsplan angående, hvad det er vi vil med kunstuddannelserne i Danmark,« sagde Stine Hebert bl.a. – læs hele interviewet på www.kunstkritikk.dk

Se alle aktuelle nyhe­ der på www.bkf.dk Presseklip BKF foreslår handlingsplan for billedkunst Efter et møde med kulturminister Bertel Haarder (v) i december har BKF sendt ministeren et bud på, hvad en eventuel kulturministeriel handlingsplan for billedkunst kan indeholde. BKF foreslår bl.a. initiativer til fremme af billedkunstens talentudvikling, en udvidelse af det såkaldte kunstcirkulære, der sikrer midler til kunst i offentligt byggeri, samt forslag til, hvordan man kan styrke den professionelle billedkunst uden for de større byer. Læs BKF’s bud på handlingsplan for billedkunst på www.bkf.dk Afskedssalut fra   fynsk ex-rektor Odense Kommune vil ›indlejre‹ Det Fynske Kunstakademi i Syddansk Universitet, og har ikke inviteret akademiet med ind i forhandlingerne om processen. Det fortalte den nyligt afgåede rektor Stine Hebert netmagasinet Kunstkritikk i januar: »Danmark har haft en tradition for uafhængige kunstuddannelser, og sådan en udvikling for det ene af landets tre kunstakademier, mener jeg, kræver en diskus-

DF’er censurerede   Claus Carstensen Efter en klage fra en vred DF’er valgte Esbjerg Kunstmuseum at vende et værk om, så det hang med bagsiden ud og ikke længere var synlig for publikum. Værket var en valgplakat af Dansk Folkepartis kandidat Michael Larsen, overtegnet og skændet med bl.a. et svastikategn. Det indgik i en udstilling med Claus Carstensen. Museumsinspektør Christiane Finsen afviste dog, at der var tale om censur: »Vi lægger os ikke fladt ned. Det havde vi gjort, hvis vi havde taget plakaten helt ud af udstillingen. Den hænger der endnu og er endnu mere synligt nu,« sagde hun til Politiken. Kvindelige Kunstneres   Samfund 100 år Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) fejrede i februar sit 100 års jubilæum, og har udgivet et rigt illustreret jubilæumsskrift, der fortæller om KKS arbejde fra foreningen blev stiftet og op til i dag. Find al information om KKS’ historie og aktuelle udstillingsaktiviteter på www.kkskunst.dk, hvor man også kan se en virtuel jubilæumsudstilling af foreningens medlemmer. Frem til 7. marts vises desuden en udstilling fra KKS’ arkiv i Dronningesalsmontrerne på Det Kongelige Bibliotek (se annonce her i bladet s. 30,

BKF 2016 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1350 medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2016 | Formand: Billedkunstner Nis Rømer. Næstformand: Billedkunstner Camilla Nørgård. Kasserer: Billedkunstner Lene Leveau. Billedkunstner Birgitte Kristensen, billedkunstner Mille Kalsmose-Hjelmborg, maler Pia Fonnesbech, billedkunstner Søren Martinsen, maler Julie Sass, billedhugger Kim T. Grønborg.

red.). KKS’ historie blev omtalt i en række artikler her i bladet i september sidste år. Ris og ros til Ai Weiweis   protestaktion Da den kinesiske kunstner Ai Weiwei i januar trak sine værker fra to aktuelle udstillinger i Danmark pga. regeringens asylpolitik, reagerede ARoS’ direktør, Erlend Høyersten med åbenlys ærgrelse og kritik, mens Ai Weiweis danske gallerist, Jens Faurschou, bakkede op om beslutningen: »Ai Weiweis værker handler jo netop om frihed og humanisme, og jeg forstår godt, at han vil sende et signal,« sagde Jens Faurschou til DR.

Nyt fra BKFs sekretariat Nye medlemmer og genindmeldelser Billedkunstner Bierte Hee Billedkunstner Birgitte Støvring Billedkunstner Christian Mastrup Billedkunstner Eigil Bokelund Billedkunstner/Professor Jens Haaning Billedhugger Lars Abrahamsen Billedkunstner Lone Just Andersen Billedkunstner Majbritt Larsson Billedkunstner Morten Espersen Billedkunstner Simon Gorm Andersen Kunstner Stine Ljungdalh Billedkunstner Thyra Hilden Billedkunstner Tune Andersen

2016

Påskelukket i sekretariatet Sekretariatet i Vingårdstræde holder påskelukket i perioden 18.-28. marts (begge dage inkl.) Berlin & Fanø:   Ansøgningsfrist 1. april Ansøgningsfrist 1. april for ophold i perioden juli – december 2016 i både Fanø-huset og BKF’s lejlighed i Berlin. Ansøgningsskemaer (skal anvendes) og mere info findes på www.bkf.dk/boliger eller kan rekvireres ved henvendelse til BKFs sekretariat. Huset i Provence:   Ansøgningsfrist 1. april Der kan søges ophold af op til 4 måneders varighed i tegneren Anne Gretes hus i perioden 1. juli 2016 – 31. juni 2017. Lejeprisen pr. måned er: 4.000 kr. for jan., feb., nov.   og dec.. 5.000 kr. for april, maj, sept.   og okt. 6.000 kr. for maj, juni, juli   og august NB! I sommermånederne juni – august kan man ekstraordinært søge om ophold i en halv måned (enten 1.-15. el. 15.-30./31. Prisen for en halv måned er 3.500 kr.) Huset er et lille 3-etagers byhus – i grundplan ca. 20 m2, og med et samlet beboelsesareal på ca. 50 m2. Det er indrettet til en eller maks. to personer og er ikke egnet for børn eller personer med gangbesvær. Se fotos og læs mere om huset på www.bkf.dk/huset-i-provence. Ansøgere med behov for arbejdsro uden for vante omgivelser, og som inden for et begrænset tidsrum har et større arbejde at udføre, vil blive foretrukket. Der er intet

Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Redaktør/kommunikationsmedarbejder: Miriam Katz. BKFs regioner 2016 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­hugger Frank Fenriz Jensen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midt­jylland: Afventer valg. Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sydjyl­ land: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen. Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Nordsjælland: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard


Billedkunstneren nr. 1

2016

 27

RUNDE FØDSELSDAGE  Kontakt BKF’s sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

30 Billedkunstner Kit Carlsen, 13. april 40 Billedkunstner Christina Reenberg Jensen, 5. marts | Billedkunstner Rose Eken, 19. marts | Billedkunstner Maria Wæhrens, 28. marts | Billedkunstner Louise Langgaard, 2. maj | Billedkunstner Luise Faurholt Nielsen, 9. maj 50 Billedkunstner Søren Martinsen, 4. marts | Billedkunstner Charlotte Bøgh, 22. marts | Billedkunstner Marie Rømer Westh, 14. april | Grafiker og installationskunstner Jannik Broz, 23. april | Billedkunstner Lars Kræmmer, 7. juni 60 Billedhugger Morten Stræde, 19. april | Tegner og maler Verner Brems, 5. maj | Grafiker Klavs Weiss, 9. maj |  Billedkunstner Christian Skeel, 8. juni

ansøgningsskema. Ansøgning sendes til BKF, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K eller bkf@bkf.dk. Lille Skiveren uge 20   Ansøgningsfrist 1. april Lille Skiveren, Jens Otto Krags sommerbolig, er beliggende i Aalbæk, ca. halvvejs mellem Frederikshavn og Skagen. I huset er der 16 sengepladser, 2 badeværelser, 2 atelierer, sauna, klaver, stort køkken og 2 stuer. I 2016 disponerer BKF over huset i uge 20 (13. – 20. maj). Lejeprisen er 4.000 kr.. Der er intet ansøgningsskema. Ansøgning sendes til BKF, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K eller bkf@bkf.dk. Arbejdsophold på   Hirsholmene i april / juni I april er lejligheden på 1. sal ledig, og i juni er stueetagen og atelieret ledigt.   Hirsholmene ligger tre kvarters sejlads fra Frederikshavn og er et naturreservat. Læs mere om øen og kunstnerboligerne på www.bkf.dk/ boliger. For BKFs medlemmer er der en reduceret månedlig lejepris på hhv. 2.900 kr. for stueetagen og 2.200 kr. for den lidt mindre lejlighed på 1. sal.

Ansøgningerne skal indeholde de nødvendige personlige data samt en kort beskrivelse af intentionerne med arbejdsopholdet, samt angivelse af den ønskede periode, og sendes til: Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2. 1306 København K eller til dkr@dansk-kunstnerraad.dk BKF København/Frederiksberg inviterer til saloner BKFs Region København/Frederiksberg fortsætter med saloner den første tirsdag i hver måned kl. 18. Salondatoer: 5. april, 3. maj, 7. juni. Sommerferie juli-august. Kunstnerforeningen 18. november Frederiksgade 8, 4. sal, 1265 København K (man kan kun komme ind i gaden fra Bredgade ved Marmorkirken) Alle er velkomne. Tilmelding ikke nødvendig. Der vil være ost, pølse og kaffe.

Tegning fra BKF-København/Frederiksbergs januarsalon: Jeff Ibbo.

70 Billedkunstner Lotte Frederiksen, 5. marts | Maler Jørgen Albrechtsen, 9. marts | Maler Felix Pedersen, 10. marts  | Billedkunstner Reiko Tange, 1. april | Maler Lennart Thougaard, 20. april | Billedkunstner Ulla Bille, 29. april | Grafiker Nanna Herstad, 5. maj | Grafiker og maler Ole Gahms, 26. maj | Billedhugger Henrik Vilhelm Voldmester, 29. maj 75 Maler Kirsten Ankjær Bækgaard, 24. marts | Billedkunstner Karen Kirstine Ballegaard, 5. april | Maler Viggo Lynge Larsen, 14. april | Grafiker Ole Sporring, 24. april | Maler og tegner Bent Axel Olesen, 4. maj | Maler og grafiker Erling Jørgensen, 10. maj  | Maler Verner Hübert Thobiasen, 16. maj | Maler Lis Gram, 19. maj | Billedhugger Inge Heise, 25. maj 80 Billedhugger Lise Ring, 22. april | Billedkunstner Gunnar Saietz, 25. april | Billedhugger Keld Moseholm, 26. april 85 Maler Rachel Strange, 18. maj | Maler Julius Ross, 26. maj 90 Maler Grete Balle, 26. april Døde Maler Jørgen Hauptmann, 16. oktober | Maler Arne Heuser, 25. november | Maler Alfred Friis, 5. januar | Maler Lizzie Swoboda, 12. januar | Billedkunstner Majken á Grømma, 16. januar

Aktuelle ansøgnings­ frister Legatboliger/ residencies San Cataldo www.sancataldo.dk Ansøgningsfrist: 31. marts (ophold i perioden 1. august – 14. december 2016). Lademoen   Kunstnerverksteder www.lkv.no Ansøgningsfrist: 1. juni

Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom www.circoloscandinavo.it Ansøgningsfrist: 1. april (for ophold for perioden september 2016 – juli 2017). Jyllands-Postens   legatbolig i Berlin www.jp.dk Ansøgningsfrist: medio juni 2016 (se hjemmesiden for præcis dato)

Frister for legater og fonde BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på: bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.


Billedkunstneren nr. 1

28

Opslagstavlen — se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle Statens Værksteder for Kunst Ansøgningsfrist for arbejdsophold: 2. maj Læs mere på www.svfk.dk Invitation til   »Barrel Art Design« BAD I forbindelse med Randers Ugens 40 års jubilæum i 2016, ønsker Randers Eventsekretariat i samarbejde med Glud Vin at afholde en ekstraordinær markering og fejring. Det bærende element for eventen er kreative og kunstneriske udfoldelser på tomme egetræs vintønder med en højde på110cm, 70cm top/bund og 95 navle.   Skitseforslag sendes til billedhugger Pia Græsbøll Ottesen på mail; pgottesen67 @gmail.com senest den 15 marts 2016. Mere info på www.bkf.dk/opslagstavle Nordisk Kunstnarsenter Dale/NKD Open Call artist-in residence 2017. Professional artists, designers and architects are eligible to apply for a residency of 2 or 3months duration on NKD on the west coast of Norway. The residency includes a monthly grant of NOK 9.000,- as well as covered travel expenses up to NOK 5.500. Application deadline 15th of March. More info: www.nkdale.no

2016

Athens Photo Festival, International Call for Entries The Athens Photo Festival has opened submissions for the 2016 edition, to be held in June – July 2016. There are three main categories for submission: Exhibitions, Screenings, Photobook Show. Deadline for submissions 21 March. www.photofestival.gr 13th International   Cast Iron Art Symposium, Latvia – Open Call Artists are invited to use diverse raw materials and supplies for recycling and creating art works – old out-of-date cast iron radiators will be used during the cast iron art symposium. The Symposium will be held from 3rd – 14th August, 2016 at the Residency and workshop centre SERDE in Aizpute, Latvia. Application deadline 22nd of March. More info: www.serde.lv MAC International 2016 Open for Submissions The exhibition will be staged across all 3 of the MAC’s galleries in Belfast from October 2016 to January 2017. The substantial Ulster Bank prize of £20,000 will be awarded to one artist deemed to have made an outstanding contribution to the project. Closing date for applications is 30 April 2016. For more info and to apply please visit www. themacinternational.com

BKF’s bestyrelse 2016. Foto: Sofie Amalie Klougart.

Nyt om navne Mange nye navne i   BKF’s bestyrelse 2016 Birgitte Kristensen, Kim Grønborg, Julie Sass og Søren Martinsen er nye medlemmer af Billedkunstnernes Forbunds bestyrelse fra 1. januar 2016. Ved urafstemningen fik to af kandidaterne – Anne Lildholdt Jensen og Kim Grønborg – lige mange stemmer, hvorfor lodtrækning blev nødvendig. Her vandt Kim Grønborg pladsen, og Anne Lildholdt Jensen indtræder derfor som suppleant i bestyrelsen ligesom Agnete Bertram. BKF’s bestyrelse 2016 består af (på foto fra venstre): Birgitte Kristensen, Mille Kalsmose-Hjelmborg, Camilla Nørgård (næstformand), Nis Rømer (formand), Pia Fonnesbech, Søren Martinsen, Julie Sass, Kim Grønborg. Ikke til stede på fotografiet: Lene Leveau (kasserer).

Nyt Legatudvalg for   Billedkunst Fem nye navne – heraf fire kunstnere – er ved årsskiftet tiltrådt som medlemmer af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst. Det nye Legatudvalg består af: Søren Taaning (formand), Ane Mette Ruge, Eva Steen Christensen (udpeget af Repræsentantskabet), Jacob Fabricius og Mikkel Carl (udpeget af kulturministeren). Læs om Legatudvalgets arbejde på www.kunst.dk Ny rektor for   Det Jyske Kunstakademi Kunsthistorikeren og kuratoren Judith Schwarzbart er fra 1. marts ansat som ny rektor for Det Jyske Kunstakademi. Hun afløser billedkunstner Jesper Rasmussen. Schwarz­ bart har kurateret en lang række projekter i ind- og udland, bl.a. (sammen med to medkuratorer), samtidskunstfestivalen U-TURN i 2008 i København. Kirstine Roepstorff   til Venedig Billedkunstner Kristine Roepstorff (1972) er udpeget til at repræsentere Danmark i Den Danske Pavillon på den 57. udgave af Venedig Biennalen. Kirstine Roepstorff har skabt flere store, offentlige kunstprojekter, bl.a. Gongen til Dokk1 i Aarhus (2015) og Klangfrø til Institut for Nordisk og Sprogvidenskab på Københavns Universitet (2014). I foråret færdiggør hun


Billedkunstneren nr. 1

2016

 29

NYT KUNSTNERREFUGIUM I MONTENEGRO Takket være en generøs privat gestus kan Billedkunstnernes Forbund nu tilbyde medlemmer ophold i skønt hus i Montenegro. Pris pr. ophold: Et værk til ophængning i refugiet.   I forårs- og efterårssæsonen 2016 åbner Maja og Finn Graver Jensen for første gang deres to fantastiske huse i Montenegro for billedkunstnere – herunder medlemmer af Billedkunstnernes Forbund (BKF).   Husene er beliggende i Ljuta tæt ved de historiske byer, Kotor og Perast.   I området, der er prisbilligt og ikke overfyldt med turister, er der også store nationalparker. Fra Dubrovnik går der bus – det tager ca. 1 time – men man kan også nå dertil med tog.

et større projekt til Sygehus Lillebælt i Kolding. Roepstorff er udpeget af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, der består af Gitte Ørskou (formand), Lilibeth Cuenca Rasmussen, Bodil Nielsen og Jacob Tækker. Venedig Biennalen åbner den 13. maj 2017 og kurateres denne gang af den franske kunsthistoriker Christine Macel. Danske Grafikeres Ærespris til Pernille Kløvedal Helweg Med Den Gyldne Koldnål hædrer foreningen Danske Grafikere en person, der har

Husene er omkring 200 år gamle og ligger direkte ned til vandet – med en fantastisk udsigt til bjerge 360° rundt. Især det ene hus er en perle med mange smukke detaljer og et unikt gårdmiljø. Der er mulighed for at arbejde udendørs på terrasser i forskellige niveauer, i en stor dobbeltgarage, der kan benyttes som værksted, og indendørs i et stort opholdsrum med åbent ildsted i tagetagen. Pris: Et værk til refugiet Man kan søge om et inspirations- / arbejdsophold på 1-2 uger, hvor der gratis stilles et dobbelt / enkeltværelse med eget bad til rådighed og serveres morgenmad.

ydet en indsats af høj kvalitet indenfor den grafiske kunst. Bestyrelsen overrakte i januar billedkunstner og grafiker Pernille Kløvedal Helweg prisen. Hun er tidligere bestyrelsesmedlem og næstformand i Danske Grafikere fra 2002-2010, samt medstifter af støtteforeningen Grafik: Ven. Hun arbejder med fotografi, video og installationer, men altid med den grafiske kunst som omdrejningspunkt. Mere info om tildelingen af Den Gyldne Koldnål på Danske Grafikeres Facebookside.

  Rejse- og øvrige opholdsudgifter afholder man selv.   Til gengæld skal man inden afrejsen donere et kunstværk til huset som udsmykning (ikke med henblik på salg).   Det er også muligt at afholde kurser af minimum en uges varighed i husene, der ligger 30 m fra hinanden. Der kan tilsammen disponeres over 9 dobbeltværelser – alle med eget bad. Der skal betales for kursisternes værelser, men underviserne (max 2) bor gratis. Interesseret? Kontakt Maja og Finn Graver Jensen på fima.ljuta@gmail.com og få tilsendt yderligere information om stedet og betingelserne.

WORKSHOP I ANDALUSIEN SIERRA NEVADA – SPANIEN

Højt oppe i bjergene, med sol, varme og fred til at fordybe sig

6 dages sommer-workshop i maling og tegning 18. juni - 25. juni 2016

Læs mere på artbag.dk Se under Åse Højer/kurser


Billedkunstneren nr. 1

30

Aktuelt på kunstscenen

En skov af grafik   – Danske Grafikere KunstCentret Silkeborg Bad 16. jan. – 11. sept. 2016 131 grafikere, alle medlemmer af foreningen Danske Grafikere, manifesterer sig med 248 værker i en totalinstallation. Alle har skabt nye værker i specifikke formater, som indgår i en samlet iscenesættelse – en skov – i dialog med udstillingsrummene. Den indholdsmæssige idé for værkerne er ›selvet‹ kontra ›det globale‹.

Medlem af BKF? Send et par linjer og foto, så kan din udstilling gratis annonceres her.

CORNER & RYLEN Grafik langs Jyllands kyst på Johannes Larsen Museet Udstillingen kan ses frem til 28. marts 2016 Møllebakken 14 5300 Kerteminde johanneslarsenmuseet.dk

Susanne Helweg: Artist Book. (2016)

Kvindelige Kunstnere i forening og forhandling – fortællinger fra Kvindelige Kunstneres Samfunds foreningsarkiv. Udstilling i Dronningesalsmontrerne på Det Kongelige Bibliotek indtil 7. marts 2016. I samarbejde med forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek, Lene Eklund-Jürgensen, har kunsthistoriker Sofie Olesdatter Bastiansen sammensat en udstilling med fire nedslag i historien om kvindelige kunstneres ligestillingskamp. Materialet er hentet i KKS-arkivet, der nu efter aftale overdrages til Det Kongelige Bibliotek til bevaring for eftertiden. Anledningen til udstillingen er KKS’ 100 års jubilæum.   Foreningens jubilæum markeres desuden med den kollektive installation Et Kvindeværk på KunstCenter Silkeborg Bad, og med en gruppeudstilling af værker af foreningens medlemmer på Gammelgaard Kunstog Kulturcenter i Herlev. www.kks-kunst.dk

2016

Det vil glæde os at se dig med ledsager til åbning af udstillingen

CORNER & RYLEN

Grafik langs Jyllands kyst

Jens Bohr: Alle Arten. (2015)

PARAFRASER Artists Books Artists Book gruppen CNG udstiller PARAFRASER over Kvindelige Kunstnere i ATELIER Birgit Dalum, Falkoner Allé 36, 2000 Frederiksberg

Morten Flyverbom: ›Over Alt‹, Stege Torv Skulpturen blev indviet december 2015 og består i hovedsagen af en 10 tons tung granitsten der er flækket i 2 stykker. Skulpturen er dedikeret til Gandhi, Mandela og King. På skærven i midten er Buddhas mundheld:

Vær god, gør godt, indhugget i runer. På den ene side af den store sten er udformet en mund med invitationen KISS, på den anden side et ønskehul, man kan putte fingeren i, med inskriptionen WISH. Mere info på kunstnerens hjemmeside: www.lommekniv.dk

på Johannes Larsen Museet Fredag den 11. december kl. 14

Velkomst ved afdelingsleder Mette Ladegaard Thøgersen Udstillingen åbnes af skipper og kunstner Jens Bohr Museet byder på en let forfriskning

Udstillingen kan ses frem til 28. marts 2016 Med venlig hilsen Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet Møllebakken 14 5300 Kerteminde www.johanneslarsenmuseet.dk

fra den 2.april til 24.april 2016. Fernisering 2. april kl. 16.00 til 19.00. Åben ons-fre 15-18 og lør 11-14. www.bodilrosenberg.dk

KS 2016 - Kunstnernes Sommerudstilling - 18. juni - 7. august 2016

Åben censureret udstilling for maleri, grafik, skulptur, foto og DVD, kunsthåndværk & tekstilkunst samt blandform. Tilmelding: Indlevering:

1. marts - 27. maj. Værkerne skal være fremme senest 27. maj eller indleveres personligt fredag 3. juni eller lørdag 4. juni kl. 10-16. Årets censorer: Keramiker Helle Hansen, grafiker Birgitte Thorlacius, billedkunstnerne Peter Holck, Else Ploug Isaksen og Steffan Herrik. Info: Gebyr og tilmeldingsoplysninger forefindes på Kunstnernes Sommerudstillings side på www.janusbygningen.dk

Kunstnernes Sommerudstilling Janusbygningen

Lærkevej 25, 6862 Tistrup, tlf. 6165 9825 eller tlf. 7529 9825, kontortid tirsdag-fredag kl. 13-16. amdh@janusbygningen.dk eller mail@janusbygningen.dk. www.janusbygningen.dk


Billedkunstneren nr. 1

2016

BKF kurser i forår/sommer 2016: Selvangivelse, skat og moms En-dags kursus v/Bent Malinovsky Tid og sted:

Torsdag den 14. april kl. 10-16 Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2. sal 1306 København K

Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og fortæller om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber jeg selvangivelsen an? Hvad kan jeg trækker fra i skat? Hvordan fungerer kunstnermomsen? Underviser: Bent Malinovsky, som driver egen revisionsvirksomhed specialiseret i kunstneres forhold, samtidig med at han er udøvende musiker. Læs mere på www.bent-malinovsky.dk Egenbetaling: kr. 150 inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer er prisen kr. 300) Tilmeldingsfrist: 1. april

Kunstnerisk Entrepreneurship En-dags workshop v/Christina Wilson Tid og sted:

Mandag den 2. maj kl. 10-16 Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2. sal 1306 København K

 31

BRDR. E., S. OG A. LARSENS REJSELEGAT FOR BILDENDE KUNSTNERE Legatet kan tildeles bildende kunstnere bosat på Bornholm, der med en legatportion ønsker at rejse ud i verden, eller til danske kunstnere i øvrigt, der ønsker et ophold på Bornholm for gennem en periode på ikke under 3 måneder, at kunne gennemarbejde et projekt eller hente inspiration og udvikle det kunstneriske udtryk. Det er en betingelse for modtagelsen af legatet, at legatnyderen i perioden udarbejder et værk, som legatet eventuelt kan erhverve til overdragelse til Bornholms Kunstmuseum. Ansøgningen skal ud over cv., budget og øvrige relevante oplysninger indeholde en redegørelse for planer om legatets anvendelse. Direktøren for Bornholms Kunstmuseum fungerer som ekstern rådgiver for bestyrelsen. Der skal anvendes ansøgningsskema. Ansøgningsskema hentes og udfyldes på legatets hjemmeside www.larsenslegat.dk. Det udfyldte ansøgningsskema samt bilag sendes med post til Brdr. E., S. og A. Larsens Legat, v/Retten på Bornholm, Damgade 4 A, 3700 Rønne senest den 1. maj 2016. Ansøgninger pr. e-post behandles ikke. Bestyrelsen

HØRLÆRRED I RULLER SPECTRUM – FARVER

Dit personlige lederskab. Vi kommer til at arbejde med dit arbejdsliv som det ser ud lige nu. Hvad fylder meget tidsmæssigt? Hvad fylder meget i din bevidsthed? Hvilke oplevelser og udfordringer har du i mødet med andre mennesker? Netværk. Hvad er et netværk og hvordan bruger man det? Vi nuancerer begrebet netværk. Praktisk gennemgang af en small business. Vi gennemgår indholdet af jeres kunstneriske praksis, som jeg ser som en small business: Website, social media strategy, legater, henvendelse til gallerier og museer, artist statement, økonomi, markedsføring, lederskab, assistenter. Dit kompetencehjul. Vi gennemgår kompetencer, og taler om hvad I får øje på, og hvordan I kan balancere jeres kompetencer. Underviser: Christina Wilson er uddannet kunsthistoriker, tidl. galleriejer og nu ejer af rådgivningsvirksomheden Christina Wilson Art Advisory. www.christinawilson.net Egenbetaling: kr. 150 inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer er prisen kr. 300) Tilmeldingsfrist: 15. april

Tilmelding foretages skriftligt pr. brev eller e-mail til BKF.

Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger! NB! Vær opmærksom på muligheden for eventuel kursusstøtte fra Jobcentret.

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.30 www.kunstnermaterialer.dk


Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

ID-nr. 46798

ANSØGNINGSFRISTER

Intet giver større frihed end kunsten.

14. april •  Den åbne residencypulje •  Faste residencies •  Produktion, udstilling og formidling •  Udstillingsprogram •  Kommunale billedkunstråd 23. maj

•  Kunst i det offentlige rum Løbende behandling: •  Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser •  Det internationale researchprogram •  Billedkunstneres egne hjemmesider

Alt, hvad kunst kræver.

Mere info på www.kunst.dk/kunststoette eller kontakt Kulturstyrelsen (Billedkunst) på tlf. 33 73 33 73

Danmarks store netbutik for kunstnerartikler med mere end 12.000 artikler.

Kulturkontakt Nord

www.boesner.dk

7. marts •  Kompetenceudvikling •  Produktionsrettet virksomhed 4. april •  Mobilitetsstøtte (rejser) 2. maj •  NORDBUK støtteprogram Mere info på www.kulturkontaktnord.org eller kontakt Kulturkontakt Nord tlf. +358 10 583 1023

Fagbladet Billedkunstneren #1 2016  

Tema: Samtidskunst og sociale medier

Fagbladet Billedkunstneren #1 2016  

Tema: Samtidskunst og sociale medier

Advertisement