Fagbladet Billedkunstneren #4 2021

Page 1

KUNSTNERKOLLEGER

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND   2021

BILLED NR4 KUNSTNEREN


2

Leder

Gode allierede

AF  Nis Rømer, forperson, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Når samfundets balancer skal justeres, kan diskussionerne gå højt. I den proces skal vi huske at være hinandens gode allierede på tværs af alder, køn, identiteter og oprindelse. Det handler om at se det fælles og stå sammen om det, der forener os: Vi vil se kunst og kultur, der afspejler den verden, vi er en del af, og hvor alle har lige muligheder. Vi vil se en verden, der er mere farvestrålende og hvor vi alle kan være dem, vi er. BKF’s bestyrelse har netop vedtaget en politik for ligestilling og mangfoldighed i kunstlivet. Det er en dagsorden, vi har forfulgt intensivt gennem en årrække. Nu går vi selv forrest, også for at kunne inspirere og skubbe til andre i kunstverdenen. Vi anbefaler alle kunstens institutioner at lave lignende politikker, så vi kan holde hinanden op på de gode intentioner og fejre, når vi skaber fremgang. I relation til en anden af tidens vigtigste dagsordener; klimaet, har BKF holdt en vellykket paneldebat med nøglepersoner fra kultur- forsknings- og erhvervsliv. Vi lagde grund til gode samarbejder, handlinger og politikker. Geolog Minik Rosing pointerede, at kunstens rolle også kan være at se og formidle skønheden i verden og naturen på ny. Det mindede mig om, at kunsten i sig selv kan være en vej til at genfortrylle verden og skabe et samfund, der er tættere på naturen og vores egen biologi. Et sanseligt samfund, hvor dufte, rifter på benet fra grankrattet, skønheden i storbyen, kulturlandskaberne og naturen fylder mere end vores digitale liv. Den dybe sansemæssige forbundethed med naturen og forundring over verden er en stærk vej til handling. BKF har også engageret sig i debatten om kunstneriske uddannelser: Tidligere kulturminister Joy Mogensen nedsatte sidste år et udvalg for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser. Vi deltog i et branchemøde på filmskolen med udvalget, hvor vi anbefalede selvstændige bestyrelser, men også at der følger penge med til opgaven, og at man ser på den samlede styring, så der ikke kommer for mange råd og nævn. Jeg tror, mere selvstyre kan give større lyst til at eksperimentere og udvikle skolerne.

Det må bare ikke være på bekostning af kvalitetssikring. Alle studerende skal have den gode uddannelse, de har krav på. Akkrediteringsprocessen er lavet til større institutioner som universiteter, men den bør skaleres, så den passer til de kunstneriske uddannelser. Endelig påpegede jeg, at der skal være ret og pligt til efteruddannelse for underviserne, så undervisningskvaliteten løbende styrkes. Det var en god debat, hvor der blev lyttet, og vi ser frem til udvalgets rapport og den politiske debat, der følger. BKF har på en konference på Børsen været i dialog med Dansk Erhverv, Kommunernes Landsforening og andre gode parter om et udspil til et kunstens og kulturens analyseinstitut. Jeg påpegede, at der manglede mere fokus på kunstnernes sociale og økonomiske vilkår i udspillet, at mangfoldighed og ligestilling skulle have sin egen plads i analysearbejdet, og at man skulle være metodemæssigt nysgerrig og ikke bare kopiere Idrættens Analyseinstituts metoder, men bruge den refleksivitet og nysgerrighed, der er i kunsten. Det var input, der blev taget godt imod. Nu er det lagt over til politisk forhandling i Folketinget, hvor vi håber, der kan skaffes midler og opbakning. Jeg forlader posten som forperson for Billedkunstnernes Forbund efter seks spændende og lærerige år. Det er det længste, man kan sidde efter vore vedtægter. Vi har fået lavet en honoraraftale med museerne, styrket efteruddannelse og har styret gennem corona til nu. De studerende er blevet bedre organiseret, vi har lavet dimittendnetværk og udstillingsordning og meget andet. BKF har også fået markant flere medlemmer. Vi er nu næsten 2.000 og står som et af de vigtigste kunstneriske forbund i Danmark. Vi står stærkere og vi står samlet. Det er på alle måder en kollektiv bedrift fra medlemmer, sekretariat, bestyrelse og politiske og kulturelle venner og allierede. Tak til alle for en kæmpe indsats, det har været en fest! Og et kæmpe tillykke til BKF’s nye forperson Marie Thams, tag godt imod hende! Der er stadig masser at tage fat på, for kunstnernes arbejdsvilkår er langt fra gode nok. Men jeg er overbevist om, at vi er på rette vej. Tak for tilliden – og god vind til jer alle og til vores fælles forbund!


3

6 KUNSTKVOTER I KOMMUNERNE Vil andre kommunale kunstråd følge hovedstadens eksempel og indføre kvoter for at sikre lige repræsentation? Noelia Mora Solvez i samarbejde med Christoffer Brekne og Jeppe Worning: NATURA VIVA. Kunstråd Skanderborg, Skanderborg Museum, 2020.

26 SYGEHUSKUNST Kunsten nedprioriteres i de store sygehusbyggerier.

12 KUNSTNERKOLLEGER Hvordan ser en kunstner ud i kollegaens øjne? Bud fra blandt andre Peter Martensen, Viktoria Wendel Skousen og Suste Bonnén.

38 MANGFOLDIGT KUNSTLIV BKF’s nye ligestillings- og mangfoldighedpolitik forpligter til diversitet.

PÅ FORSIDEN  Viktoria Wendel Skousen: Kristoffer. Inkjet print in wooden frame. 36,6 x 29 cm. 2018. Fra serien Colleagues, Fra serien Colleagues. Læs mere s. 20. FOTO  Malle Madsen

4 Kunstnerens værksted 30 Kunstnerstafet 31 Kunst og klimadebat 36 BKF’s generalforsamling 2021 39 BKF Kurser 40 Kort nyt

Suste Bonnén: Portræt af Sigrid Lütken. Læs mere s. 20.


4

Kunstnerens værksted

KUNSTNERENS VÆRKSTED

Suada Ada Demirovic F. 1980

Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

De sidste fire år har jeg primært arbejdet hjemmefra. Det startede med, at jeg blev sagt op fra mit atelier i København, da jeg var højgravid. Så flyttede vi til Skodsborg i Nordsjælland, hvor det er svært at finde et værksted, der er til at betale med en kunstnerindkomst. Og efterhånden fandt jeg mig til rette med situationen. I dag fungerer det fint for mig at have arbejdsrum dels herhjemme, dels ude omkring, hvor mine projekter kræver det. Jeg bor i Skodsborg, nord for København, og har udsigt til Dyrehaven og vandet fra min arbejdsplads ved familiens spisebord. Jeg nyder roen og at kunne følge årstidernes skiften her, tæt på naturen. Men jeg er også glad for de midlertidige arbejdsrum, der opstår, når jeg samarbejder eller er i dialog med andre om kunsten.

Min arbejdsdag er ret struktureret. Jeg arbejder fra 9-15, højst til klokken 16. Jeg har to børn på to og fire år, som er det vigtigste for mig. Kunsten har ikke fået mindre betydning efter jeg er blevet mor, men er nærmere blevet en del af mit liv. Jeg tror ikke på myten om, at man udelukkende skal prioritere sin kunst over alt andet i sit liv for at være en god kunstner. Når jeg skal arbejde i store formater, låner eller lejer jeg mig ind i atelierer rundt omkring. Jeg har f.eks. haft brug for at afprøve farver i stor skala, da jeg skulle udføre tre udsmykningsprojekter til dels Rigsarkivets afdelinger i Odense og Viborg, dels Forsyningstilsynet i Frederiksværk. Jeg har også adgang til bl.a. keramikværksted og mørkekammer i Toldkammeret i Helsingør, fordi jeg underviser på billedskolen dér. Lige nu er jeg ved at afslutte et værk til en udstilling i Eksjugoslav ien. Værket Home — the terrible beauty of unbelonging er et stort hæklet billedtæppe, der kortlægger, hvor i verden min mors familie har bosat sig siden 1. Verdenskrig. De er migreret fra Eksjugoslavien af politiske, økonomiske og sociale årsager til Lilleasien, Mellemøsten, Vesteuropa og USA. Jeg har hæklet tæppet, der er 3 x 1,5 meter stort, sammen med min mor i hendes lille toværelseslejlighed på Nørrebro. Det tog os fire måneder at hækle det færdigt. Nu bliver det foldet sammen og sendt i en kasse til KRAK, center for

samtidskunst i Bihać, hvor det skal vises på gruppeudstillingen Danish artists of Bosnian origin. Som barn besøgte jeg hver sommer min mors familie i Eksjugoslavien. Jeg husker, hvordan jeg sad sammen med familiens kvinder og hjalp med at sy perler i brudekjoler. På Balkan, som mange andre steder i verden, har kvinder igennem generationer sikret husholdningernes økonomi ved f.eks. at sy, væve og hækle. Dette fine, teknisk avancerede håndværksarbejde nedvurderes økonomisk og betragtes stadig som ’kvindearbejde’. Samme holdning, som f.eks. har styret aflønningen af sygeplejersker herhjemme. I min kunst vil jeg gerne være med til at løfte kvindernes vigtige arbejde frem og vise den værdi, det har. Jeg tænker meget over, hvordan mit kunstneriske arbejde kan sætte mindst muligt klimaaftryk. I den sammenhæng har det vist sig at være godt, at jeg ikke har et fast værksted. Det tvinger mig til at være bevidst om at genbruge eller videregive materialer, at jeg ikke har et rum, hvor produktionsrester kan hobe sig op. Dele af mit værk til udstillingen i Bihać produceres lokalt, for at spare på CO2-aftrykket, og billedtæppet er hæklet af økologisk, naturfarvet garn. Grønne løsninger kan betyde højere omkostninger i kunstprojekterne, men jeg synes, det er vigtigt at tænke bæredygtighed ind i alt kunstarbejde.


5

Kunstnerens værksted

FOTO Privat


Kommunal kunst 6

KOMMUNALE KUNSTRÅD HAR ØJE FOR KØNS­ PROBLEMATIKKER Af Rasmus Stochfleth Nielsen

Nanna Lysholt Hansen: The Chthonic Ones. Betonler, neglelak.150x120x40 cm. Aalborg Kommunes Kunstfond / Skulpturpark Aalborg, 2021.  FOTO  Mille Holtegaard.

MEN KVOTER ER IKKE PÅ TRAPPERNE


7

Kommunal kunst

I begyndelsen af 2020 annoncerede Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune, at det — som det første kunstråd herhjemme — indfører kønskvoter for kommunens kunstindkøb. I pressemeddelelse begrundede Mette Sandhoff Mansa, rådsmedlem og museumsleder på Kastrupgaardsamlingen, rådets beslutning sådan: ”Optimalt var der ikke brug for kvoter, men vi har talt om dette i årevis uden at vi har opnået reel ligestilling. Derfor tager vi nu dette radikale værktøj i brug både for at sikre vores eget udsyn både mod mandlige og kvindelige kunstnere, og for at inspirere vores kolleger i branchen til at følge efter”. Københavns Kommunes kønskvoter vakte politisk opsigt. Nogle var kritiske, andre hilste initiativet velkomment. Men lykkedes det at inspirere kollegaer i kommunale kunstråd rundt omkring i landet og få dem med på vognen? Billedkunstneren har kontaktet fire af dem nu her, halvandet år efter København gik forrest i kvotedebatten, for at høre, om de vil følge hovedstadens eksempel.

300.000 kr., som skal bruges på værker af kunstnere bosat i kommunen. Udvalget mangler pt. stadig at bruge omkring 200.000 kr. af budgettet for 2021. ”Ja, vi har lidt travlt”, indrømmer Katja Bjørn, der indskyder, at kønsfordelingen formentlig vil nå at tippe tilbage i et mere balanceret leje i slutningen af året. De tal, hun oplyser Billedkunstneren om, er hentet fra en opgørelse, som en udvalgskollega har ført, og som udvalget løbende har konsulteret for at sikre en bred repræsentation i udvalgets indkøb og projekter. Fremover vil disse fordelingsmæssige aspekter af udvalgets arbejde blive gjort mere overskuelige i en nyudviklet database. Databasen bliver tilgængelig for alle, der skulle have interesse i at følge kommunens kunstmæssige investeringer. Tiltaget skal blandt

Aarhus: Kvotetænkning uden kvoter I Aarhus er man ikke afskrækket af ideen om kønskvoter, fortæller billedkunstner og forperson for Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg, Katja Bjørn: ”Vi har set med stor opmærksomhed på, hvad man har gjort i København, selvom de selvfølgelig med deres budget og fokus på indkøb af kunst befinder sig lidt i en liga for sig.” I de fire år Katja Bjørn har været medlem af udvalget, har en fair kønsmæssig repræsentation blandt de kunstnere, der udvælges til udsmykningsopgaver, eller som kommunen køber værker af, været et centralt fokus, fortæller hun. Selvom spørgsmålet har været drøftet, har udvalget ikke besluttet at indføre kønskvoter. Og kvoter ville formentligt ikke ændre så meget, anfører Katja Bjørn: Fra 2018, hvor det nuværende udvalg tiltrådte, og indtil dags dato, har udvalget købt værker af 14 kvindelige kunstnere til en samlet værdi af 476.400 kr. og værker af 10 mandlige kunstnere til et samlet beløb på 394.906 kr. Udvalget har et årligt indkøbsbudget på

Nina Beier: Plug. 2019. Keramisk vask og håndrullet cigar. 55 x 69 x 25,5 cm. Fra udstilling hos palace enterprise. Værket er indkøbt af Københavns Kommunes Rådet for Visuel Kunst 2021.  FOTO  Malle Madsen.


8

Kommunal kunst

Anita Jørgensen: Auroraholes. Byens Bro, Odense Banegård. 2016.  FOTO  Torben Petersen

andet være med til at sikre, at man i Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg kontinuerligt har øje for alle diversitets-parametre. Ikke bare køn, forklarer Katja Bjørn: ”Umiddelbart er køn jo det nemmeste parameter at tage højde for. Vi har et ansvar for, at vi med et forholdsvist lille beløb også sørger for diversitet, når det kommer til etnicitet, alder og kunstneriske medier og faglighed,” siger hun.

Odense: Kønsbalance tippet uden skub Samme opmærksomhed har køns- og diversitetsaspekter ikke i Odense Kunstråd. Det fortæller Anders W. Berthelsen, der er medlem af byrådet for Socialdemokratiet og politisk udpeget formand. Alligevel er billedet, når det gælder den kønsmæssige fordeling af kunstnere til udsmykningsprojekter og –indkøb, nogenlunde det samme som i Aarhus. Det fremgår af en opgørelse, kommunen har lavet på baggrund af Billedkunstnerens henvendelse.

”Opgørelsen viser overraskende nok, at der de seneste år har været en skæv kønsfordeling i kvindelige kunstneres favør, når vi køber kunst efter 1%-ordningen til det offentlige rum i Odense,” siger Anders W. Bertelsen. Den såkaldte 1%-ordning bevirker, at der i forbindelse med kommunale anlægsprojekter afsættes 1% af beløbet til kunstnerisk udsmykning. Midlerne kan enten bruges til det konkrete projekt eller puljes til mere velegnede projekter. Opgørelsen, Odense Kommune har lavet i forbindelse med Billedkunstnerens henvendelse, viser, at Odense Kunstråd i 2020 og 2021 har rådgivet om 11 værker under 1%-ordningen. Det har involveret 13 kunstnere, hvoraf ni har været kvinder. Tidligere lå rådgivningsopgaven hos det daværende Odense Billedkunstråd, der i 2020 fusionerede med Odense Bys Kunstfond og blev til Odense Kunstråd. En opgørelse fra perioden 2014-2019 viser en lille overvægt af mandlige kunstnere i projekterne: 13 mænd mod 11 kvinder.


9

Kommunal kunst

Odense Kunstråd har ikke overvejet at indføre kønskvoter, og det er heller ikke noget, Anders W. Berthelsen vil advokere for i fremtiden. Kunstrådet kunne være nødsaget til handling, mener han, hvis der var en klar overvægt af mandlige kunstneres værker og projekter i rådets regi. At der aktuelt er en klar fordeling i kvindelige kunstneres favør, er på sin plads, mener han, med tanke på det historiske efterslæb. Og han håber, at Odens Kunstråd fortsat kan holde aspekter som køn, etnicitet og lignende helt ude af ligningen: ”Står man med et projekt på en skole, et gadekær eller hvad det nu er, er det i min optik mest afgørende, at det kunstnerisk og arkitektonisk er det mest passende værk og projekt, der vinder. Navnet, kønnet eller hvad det kan være, er, som jeg ser det, ikke så afgørende,” siger han.

Aalborg: Kvindelige kunstnere underrepræsenteret I Aalborg fylder ligestillings- og diversitetsdebatten lidt mere i bevidstheden hos formand for Aalborg Kommunes Kunstfond, Michael Mansdotter. Alligevel føres der heller ikke her statistik om diversitet blandt de kunstnere, der købes værker af eller vælges til udsmyk­ningsopgaver. Michael Mansdotter er dog ikke afvisende for i fremtiden at tage kvote-instrumentet i brug for at sikre bred repræsentation. For som det ser ud nu, døjer kommunen med en klar underrepræsentation af kvindelige kunst­nere:  Odense Kommune afsætter en procent af anlægssummen ved nye projekter til kunstnerisk ud­smykning, og Odense Kunstråd rådgiver i processen. Anita Jørgensens udsmykning af Byens Bro ved Banegården i Odense er et af de projekter, der er realiseret med midler fra procentordningen. Anita Jørgensen: Auroraholes. 2016.  FOTO  Torben Petersen.

” Jeg skal være den første til at indrømme, at vi ikke har været gode nok. Når vi vælger ved at opsøge kunsten på gallerier og lignende, vælges færre kvinder og færre etniske minoriteter.” Michael Mansdotter, formand, Aalborg Kommunes Kunstfond


10

Kommunal kunst

Michael Mansdotter vurderer, at der er en kønsfordeling på omkring 70-30 eller 80-20 i de mandlige kunstneres favør. Han lægger sig fladt ned og anerkender det ansvar, Aalborg Kommunes Kunstfond har for at gøre op med denne ulige fordeling. Ansvaret er, understreger han selv, kun vokset i takt med, at kunstfondens budget blev mere end fordoblet fra 350.000 til 875.000 kr. årligt ved indgangen til 2021. ”Jeg skal være den første til at indrømme, at vi ikke har været gode nok. Når vi bare vælger derudaf ved at opsøge kunsten på gallerier og lignende, vælges færre kvinder og færre etniske minoriteter,” siger han. Aalborg Kommunes Kunstfond har ikke officielt taget stilling til, hvorvidt kønskvoter kunne være vejen frem, fortæller Michael Mansdotter. Hans personlige holdning er, at kønskvoter kan være problematiske. Dog anerkender han behovet for at sikre lige muligheder for kunstnere af alle køn, hvilket Aalborg Kommunes Kunstfond i første omgang vil forsøge at realisere med et strategisk fokus på byens kunstneriske vækstlag. Michael Mansdotter har en forventning om, at det vil have en positiv effekt på kønsproblematikken, da det er rådets erfaring, at der er en klar overvægt af kvindelige kunstnere i den yngre del af Aalborgs kunstmiljø, fortæller han.

Skanderborg: Små budgetter, små råderum Også i en landets mindre kommuner, Skanderborg, er man bevidst om kønsproblematikkerne og kommunernes ansvar i den sammenhæng. Det fortæller billedkunstner Noelia Mora Solvez, der er formand for Kunstråd Skanderborg. Men hun minder om, at der er stor forskel på de kommunale kunstråds budgetter og dermed på deres kunstpolitiske råderum. Hvis Kunstråd Skanderborg skal realisere et kunstprojekt, må rådet f.eks. selv skaffe eksterne fondsmidler. ”Min personlige holdning er, at kønskvoter absolut kan være den rigtige vej at gå. Som kvindelig kunstner ved jeg, hvor vigtigt det er, at mennesker på indflydelsesrige poster fokuserer på at give lige muligheder,” siger hun og fortsætter: ”Men man bliver også nødt til at tænke på de rammer, vi som kunstråd har at agere i. I Kunstråd Skanderborg har vi så lille et råderum, at vi må kigge på de enkelte opgaver og afgøre, hvem der bedst kan løse dem med de midler, vi kan stille til rådighed.” Ligesom mange andre kommunale billedkunstråd modtager Skanderborg Kunstråd tilskud fra Statens Kunstfonds pulje til kommunale billedkunstråd på 50.000 kr., som er

betinget af kommunal medfinansiering på samme beløb. Det knappe budget giver begrænset indflydelse, understreger Noelia Mora Solvez. Men hvis hun og hendes kolleger i kunstrådet lykkes med at overbevise lokalpolitikerne om at øge tilskuddet, vil rådet omsætte den øgede indflydelse med tanke for diversitet: ”Her kunne kønskvoter være ét af værk­tøjerne,” siger hun.

Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg købte tidligere i år et af værk­erne fra Iben Wests serie DAMASCUS, 2009.  FOTOS  Udlånt af kunstneren.


11

Kommunal kunst

MEDLEMMER AF KØBENHAVNS KOMMUNES RÅDET FOR VISUEL KUNST 2021 Formand: Hannah Toticki Anbert (Billedkunstner, Billedkunstnernes Forbund, BKF) Næstformand: Kassandra Behrndt-Eriksen (Borgerrepræsentationen, løsgænger) Gyda Heding (Borgerrepræsenta­tionen, Enhedslisten) Niko Grünfeld (Borgerrepræsen­ta­tionen, Frie Grønne) Mette Sandhoff Mansa (Museums­ leder Kastrupgaardsamlingen, Danske Museer, ODM) Michael Thouber (Direktør Kunsthal Charlottenborg, Foreningen af Kunsthaller i Danmark) Torben Ribe (Billedkunstner, Akademiraadet) Michala Paludan (Billedkunstner UKK — Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere) Mo Maja Moesgaard: (Af)magt. 2016. Værket er indkøbt af Københavns Kommunes Rådet for Visuel Kunst, 2020  FOTO Arken

Kvindelige kunstnere fylder mere i Københavns Kommunes kunstsamling Det er blevet lettere for kvindelige kunstnere at sælge kunst til Københavns Kommune, end det har været tidligere. Det viser årsberetningen over Rådet for Visuel Kunsts kunstindkøb — værker, som indkøbes med henblik på udlån til kommunens kontorer og borgerrettede institutioner — for alle år siden 2002. I 2016 besluttede Rådet for Visuel Kunst at øge sit fokus på kønsfordeling og bestræbe sig på i årene fremover at købe 50 procent kunst fra kvindelige kunstnere, og den bestræbelse har tilsyneladende haft en effekt.

Således er der fra 2016-2020 blevet indkøbt 86 værker af kvindelige kunstnere og 79 værker af mandlige kunstnere. Til sammenligning købte Københavns Kommune i perioden 2002-2015, hvor rådet ikke skelede til køn ved kunstindkøb, 263 værker af mandlige kunstnere og kun 120 værker af kvindelige kunstnere. ­Københavns Kommunes Rådet for Visuel Kunst indførte i begyndelsen af 2020 kønskvoter på kunstindkøb. Det skete, fordi rådet vurderede, at der var brug for mere

forpligtende fokus på at gøre op med den skæve kønsbalance på om­rådet.

Kilde: Årsberetning 2020, Københavns Kommunes Rådet for Visuel Kunst


12

Kunstnerkolleger

KUNSTNERKOLLEGER: I modsætning til f.eks. musikere og teaterfolk er billedkunstnere oftest alene i arbejdet. Måske derfor betyder det kollegiale fællesskab noget særligt for os? Billedkunstnernes Forbund (BKF) er i sig selv et eksempel på, hvordan billedkunstnere har organiseret sig i et kollegialt fællesskab, og forbundets tilbud om kollegial sparring, f.eks. i form af Ateliersamtaler er populære blandt medlemmerne. På de næste sider zoomer vi ind på billedkunstneres lange og levende fascination af kollegerne.

Kunstnerkolleger AF Miriam Katz

”Det er i samværet, det hele opstår,” siger Peter Martensen om det projekt, han har besluttet, skal være livslangt: At portrættere kunst­ner­kolleger. Ved siden af sit øvrige kunstneriske arbejde har maler og grafiker Peter Martensen altid dyrket portrættet. De senere år med en særlig knopskydning: Kunstnerportrættet. Projektet har klare rammer: Kunstnerne indlogeres i to dage på Martensens landejendom i Odsherred, de placeres i et bestemt hjørne i hans atelier, og står så model fra klokken 10 til 18 hver dag. Undervejs får modellerne små pauser for at ryste stivheden ud af kroppen, gå ture i den nærliggende Ulkerup Skov og lave mad sammen med maleren, der afslutter hvert enkelt portræt på andendagens aften. Og ikke retter et eneste penselstrøg derefter. ”De faste rammer skaber en intensitet i arbejdet, som jeg godt kan lide. I begyndelsen taler vi ofte om, hvordan

modellen skal stå, og prøver forskellige muligheder af. Men hen imod slutningen er vi mere tavse, mens jeg koncentrerer mig om at gøre portrættet færdigt. Det er som en hård workout for mig. Når vi er færdige, er jeg som en karklud,” siger den 68-årige kunstner, der især er kendt for sine store, ofte sort-hvide eller blåtonede malerier, befolket af flokke af anonyme mænd i hvide skjorter og udtryksløse ansigter. I hans gådefulde maleriske univers er disse klonede massemennesker placeret underligt akavet og formålsløst i vrimlen, uden kontakt med hinanden. Fremmedgjorte og sært genkendelige. ”Jeg har det dårligt med store grupper af mennesker,” siger Peter Martensen, som Billedkunstneren møder i København en kølig efterårsdag, der synes at have lånt sine melankolske gråtoner fra et af hans monokrome lærreder. ”Jeg frygter menneskegrupper — synes, de er uberegnelige og skræmmende, men set på afstand er de fascinerende. At møde og være nært sammen med et enkelt menneske og se, hvor kan vi nå hen sammen — det synes jeg derimod er fantastisk,” siger han.


Peter Martensen: Billedkunstner Jesper Rasmussen. 175x110 cm. Oil on canvas. FOTO  Henrik Petit

”Jesper er en god ven, jeg har kendt i mange år. Vi mødtes i kunstnersammenslutningen JYLLAND, hvor vi sad sammen i arbejdsudvalget i en periode. Vi er meget forskellige. Han er analytisk, jeg er mere følelsesbetonet. Det går meget godt i spænd, fordi vi kan supplere hinanden. Han er god at diskutere med, fordi han tænker så klart. Jesper er meget vel-

orienteret, og reflekterende. Det er rart at have ham at spille bold med. Vi taler ikke så meget om hinandens arbejde, men vi har meget stor respekt for hinanden. Jeg har altid syntes, Jesper mindede om J.F. Willumsen. Han har karisma. Det er det, jeg går efter i kunstnerportrætterne. Det er svært at forklare, hvad det er. Men portrættet lykkes, hvis man i det færdige maleri

mærker den portrætteredes udstråling. Det skal næsten være som at møde personen, når man ser portrættet. Da vi stod i atelieret, kunne jeg pludselig se for mig, at jeg kunne male et slags Manet-portræt af Jesper. Jeg er kæmpe fan af Manet, og jeg kom i den grad i Manet-mode, da jeg malede Jesper!”


Peter Martensen: Billedkunstner Doris Bloom. 175x110 cm. Oil on canvas.   FOTO  Henrik Petit.

”Meget af det, jeg maler, når jeg ikke maler portrætter, er som syn, jeg drømmer frem. Det er svært at tale om, fordi det foregår ubevidst. Det gror ligesom bare frem, nogen gange hjulpet på vej af gamle fotos. Men med portrætterne får jeg al den nærhed, jeg mangler. Det er en sprække, der vokser noget godt frem af.”

Drevet af lyst Martensens kunstnerportræt-projekt er opstået som modvægt til de bestillingsportrætter, han har udført i årenes løb. Bl.a. af de tidligere formænd for Folketinget Erling Olsen og Christian Mejldahl og af tidligere flygtningehøjkommissær Poul Hartling. Disse officielle portrætter er ofte blevet til over lange perioder, hvor han måske kun har mødt sin model nogle få gange, og derefter har arbejdet videre med portrættet ud fra fotografier.

”Jeg mødte Doris i slut-firserne, da hun udstillede i Malmø. Jeg var meget begejstret for hendes arbejde, og så begyndte vi at ses og tale sammen om det, vi laver. Hun blev medlem af en lydperformancegruppe, jeg stadig har gang i sammen med Svend Danielsen og flere andre billedkunstnere, bl.a Heine Skjerning, Toni Larsen og Siri Kollandsrud. I årenes løb har vi optrådt sammen i bl.a. Vor Frue Kirke, på Overgaden — Institut for Samtidskunst og på Sophienholm. Vi har et nyt navn, hver gang vi giver koncert, og vi har heddet mange mærkelige ting gennem årene: Det Hemmelige Klaver, Det Indre Gelænder, De Svenske Vandpytter. Vi spiller på alt, der kan give lyd, og vi starter fra nul hver gang. Ingen ved, hvad der sker, når vi performer — eller om det er os, der dukker op og performer, for den sags skyld.”

I kunstnerportrætterne, derimod, er der tale om et intenst personligt møde, hvor det udelukkende er Martensens egen nysgerrighed, hans personlige valg og den kunstneriske frihed, der driver processen. Modellerne vælger Martensen ud fra sin fascination af den portrætterede. Hvad enten der er tale om venner og kolleger gennem mange år, eller om det er kunstnere, han aldrig har mødt, men som han ønsker at lære at kende. ”Det skal være så organisk som muligt. Jeg skal kunne mærke i forvejen, at noget er på vej, hvor personen nærmer sig mig i en eller anden forstand. En form for kemi. Men når jeg maler personen, tænker jeg ikke meget. Det går allerbedst, når det går direkte fra øjnene og ud i penslen. Udenom hjernen. Det føles mere autentisk og mindre konstrueret.” Portrætmaleriet er en kompliceret, men lystbetonet affære, fortæller han: ”Vi mennesker er jo indrettet til at registrere de mindste psykologiske ændringer hos et andet menneske, når vi er sammen. Vi tjekker alting ubevidst. Det sker også, når man er i gang med et portræt. Det kan være noget af en kamp. Men det her projekt er virkelig lystdrevet, for jeg ved ikke noget bedre end at studere mennesker. Når jeg f.eks. kører i tog eller er ude på café, skal jeg passe på. Jeg glemmer nogen gange, at jeg stirrer på folk, og det kan selvfølgelig være intimiderende. Men i kunstnerportrætterne kan jeg frit råstudere et andet menneske to dage i træk,” siger han.


15

Kunstnerkolleger

I atelieret, der passende er navngivet LYST, står maleren og hans model helt tæt, med kun halvanden meter imellem sig. Fra den vinkel ser Martensen benene i forkortning, hvilket han ikke prøver at ændre. Sådan ser det ud, når man står tæt sammen og sådan vil han male det. ”Jeg kan lide tanken om, at portrættet er skudt frem som en eruption mellem to aktører. Der er ikke en aktiv og en passiv part i portrætmaleriet. Modellens arbejde er mindst lige så krævende som kunstnerens. I det mindste når det foregår på denne måde.” ”Jeg bruger en masse energi, for jeg skal jo nå at blive færdig indenfor tidsrammen. Det er ikke stressende, men meget intenst. Nogle gange opstår der samtaler undervejs. Andre gange er vi tavse sammen. Mit blik bliver farvet af den andens blik. Der sker en gensidig udveksling, vi har effekt på hinanden. Ud af det, der opstår imellem os, bliver billedet til.”

Peter Martensen udstillede i efteråret sine kunstnerportrætter på Tobaksgården i Assens. FOTO  Henrik Petit

Kunstens kollegiale rum Martensens projekt maler sig ind i en lang kunsthistorisk tradition, hvor kunstnere portrætterer kunstnere (se artiklen s. 16 her i bla­det, red.). Portrætterne vidner ofte om det inspirerende, kollegiale rum, der kan opstå mellem kunstnere, som respekterer og forstår hinandens arbejde. Et fagligt fællesskab, som kan være enormt betydningsfuldt, og som Peter Martensen også selv kender: ”Men det er meget få, som jeg i dag taler dybt med om mit arbejde og mine værker. Jeg gjorde det med Preben Fjederholt (maler, 19552000, red.) Vores relation var virkelig vigtig for mig, og også for ham, tror jeg. Vi var meget beslægtede. Vi var nådesløse overfor hinanden. Det kan man være, hvis man føler stor gensidig respekt. Det har været lidt ensomt, siden han døde. Jeg følte, jeg blev en bedre maler af at være i dialog med ham.” En af de kunstnere, Peter Martensen i dag har et tæt kunstnerisk samarbejde med, er forfatteren og mediekunstneren Morten Søndergaard, som er en af de i alt ti kunstnere, som Martensen foreløbigt har portrætteret. Blandt de øvrige portrætterede er billedkunstnerkollegerne Jesper Rasmussen, Doris Bloom og Pontus Kjerrman.

Billedkunstneren Svend Danielsen, som er en anden af de få kunstnere, han har en løbende dialog med, omkring maleri og musikperformance — bliver den næste model i serien af kunstnerportrætter, fortæller Martensen. ”Tit, når jeg møder en person, tænker jeg, at det kunne være fedt at male ham eller hende. Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor, men det er noget med karisma. Jeg er forundret over, hvad det lige er, der gør, at jeg bliver så optaget af den person. Måske det er min indre forsker som gerne vil tættere på, og finde ud af, hvorfor jeg er så draget. Helt ærligt, så kan jeg næsten blive lidt forelsket i dem, jeg maler. Eller måske er jeg det lidt i forvejen. Det er drevet af lyst i hvert fald.”


Astrid Noacks portrætstatue af Anna Ancher, 1939  FOTO  Skagens Museum

En ode til kollegaen Kunsthistorien vrimler med kunstnerportrætter. De udtrykker ofte sympati, beundring eller samhørighed med den portrætterede kollega. I denne artikel ser kunstskribent Lisbeth Bonde på en række udvalgte kunstnerportrætter fra kunsthistoriens store billedbank.


Kunstnerkolleger

Christen Købke (1810-48) portrætterede sin ven og kollega, landskabsmaleren Frederik Sødring (1809-62) i 1832 i et vidunderligt, lille portræt, der tilhører Hirschsprungs Samling. Her ser vi den unge maler med paletten i den ene hånd og penslen i den anden. Billedet, der er frisk som et fotografisk snapshot, er malet i en overvejende brækket palet, der får modspil af en knaldrød æske på bordet. Det er et relativt nyskabende værk, da den portrætterede er en borger og kollega — ikke en fyrste eller gejstlig eller anden betalende kunde, som det var tilfældet tidligere. En rigdom i detaljerne får motivet til at leve, fra spejlets refleksion af rummet til brokadevestens tekstur, stolebetrækket og blyantstegningerne, som er så realistisk malet, at man har lyst til at tage dem ned fra væggen for at studere dem. Senere i 1800-tallet skabte den danske maler Bertha Wegmann (1846-1926) flere portrætter af sin kollega og nære veninde Jeanna Bauck (1840-1926). Det mest berømte er fra 1881 og tilhører Nationalmuseum i Stockholm. Her sidder veninden i sit solbelyste atelier 1). Hun ser på maleren med et på én gang varmt og årvågent blik. Hun virker afslappet, og hendes viltre, krusede hår slår en glorie om hendes hoved pga. lyset, der kommer ind fra vinduet bagved. Malerkluden og paletten ligger ved siden af hende, og på væggen hænger endnu to paletter. Hun er en kunstner midt i sit eget, selvskabte univers, og hun går ind og ud af den kreative proces, som kunstnere altid har gjort det. I dag surfer de måske på nettet eller skriver en mail, mens værkerne arbejder videre i dem. Dengang fløj man væk fra virkeligheden ved at læse skønlitteratur. I 1887 malede Wegmann endnu et portræt af veninden, men denne gang lidt mere officielt og stramt iscenesat. Her ser hun på maleren med et koket og selvsikkert blik, der understreges af lorgnetten, som hun

Bertha Wegmann: Portræt af kunstneren Jeanna Bauck, 1881.  FOTO  Stockholms Nationalmuseum.

Christen Købke: Landskabsmaleren Frederik Sødring, 1832  FOTO  Den Hirschsprungske Samling

AF Lisbeth Bonde

17

netop har taget af og nu holder i sin ene behandskede hånd. Hun sidder i en brun lænestol og er klædt i sort kjole, hat med sløjfe og har en sort handske på den anden hånd. Det kunne være, at hun var på vej ud i byen. Måske endog til sin egen fernisering? Wegmanns pt. mest omdiskuterede portræt er det, hun malede af Marie Tripcke (1867-1940) i 1885. Her er der tale om en slags kærlighedserklæring til den 18-årige pige, som senere blev den berømte Marie Krøyer. På det tidspunkt var hun Wegmanns elev og dermed også malerkollega. Den Hirschsprungske Samling erhvervede værket i 2021med støtte fra Ny Carlsbergfondet. Den store opmærksomhed skyldes ikke kun, at maleriet skrev auktionshistorie som det hidtil dyreste værk solgt i Danmark af en kvindelig kunstner — værket fik hammerslag på 4 mio. kr. — men også, at maleriet blev genstand for en kunstfaglig fejde, der bl.a. handlede om værkets æstetiske kvaliteter. I min optik adskiller portrættet sig fra andre kvindeportrætter i samtiden, ved at antagonisten kigger lige op på betragteren/maleren med et særdeles vågent og energifyldt blik. Hun er altså ikke kun objekt, men et selvstændigt tænkende individ, selv om hun er iscenesat som en dårende dejlig ung pige i raffineret og dyrt tøj. Man mærker en form for samhørighed fra malerens side med modellen, men måske også et begær? Al kunst behøver ikke at være grænsesprængende, radikal og formeksperimenterende. Det smukke, let impressionistiske portræt er en hyldest til håbet, som knytter sig til den unge generation af kvinder, der skulle gøre sig gældende i kunsten. Værket og de to øvrige Wegmann-portrætter indgår bl.a. i en monografisk udstilling med kunstneren på Hirschsprungs Samling fra februar næste år. I 1938-39 fik billedhuggeren Astrid Noack (1888-1954) til opgave at skabe et portræt af maleren Anna Ancher (1859-1935). I dag står bronzestatuen tre steder: ved Skagens Museum, ved Statens Museum for Kunst og ved Holstebro Kunstmuseum. Der er tale om en statuarisk fremstilling, hvor Noack har monumentaliseret Anna Ancher, som står med en tegneblok og blyant i hånden. Den arkaiske figur er skabt af en af de fineste billedhuggere i dansk kunst i det 20. århundrede. Hun vendte


Lars Nørgård: Portræt af Christian Lemmerz, 1984. FOTO  Udlånt af kunstneren.

Frida Kahlo: Frieda og Diego Rivera, 1934 FOTO  MOMA San Fransisco.

18

Kunstnerkolleger

efter mange år i Paris tilbage til Danmark, hvor hun etablerede sig på Nørrebro i et 32 kvm stort værksted, der samtidig var hendes bolig. I disse ydmyge omgivelser skabte hun en lang række væsentlige værker. I dag er stedet heldigvis bevaret for eftertiden og anvendes nu som projektrum til eksperimenterende kunstudstillinger med det unge vækstlag. Astrid Noack kommenterede selv skulpturen: ”Jeg har søgt gennem den frie arms rytme at få figuren til at arbejde med rummet omkring den. Jeg har fremstillet hende modtagende sine indtryk fra naturen omkring hende, altså ikke arbejdende i bogstavelig forstand, men mere i længsel frem mod arbejdet.” I 1931 udførte den mexicanske maler Frida Kahlo (1907-54), der er verdensberømt for sine mange surreelle, narrative selvportrætter, et let naivistisk bryllupsbillede af sig selv og sin mand, maleren Diego Rivera (1886-1957). Parret var blevet gift to år tidligere. De står i et møbelløst rum og holder hinanden i hånden. Man bemærker den store forskel i kropsstørrelse. Han er et bredt tårn, mens hun er en diminutiv nipsfigur. Hendes forældre kaldte dem elefanten og duen. Han er skildret med paletten og penslerne i højre hånd som en slags kunstneremblem. Frida bærer en lang grøn kjole og har et stort, rødt sjal viklet om sig. Et banner, der holdes oppe af en due, fortæller, at værket blev malet i San Francisco i april, på bestilling af Rivieras velynder Albert Bender, som havde hjulpet parret ind i USA. Det var ellers ikke uden problemer pga. Rivieras medlemskab af det kommunistiske parti i Mexico. Frida har her undladt at skildre sig selv som kunstner, men hendes mand var også langt mere fremme i

karrieren end hun var på det tidspunkt. I maleriet optræder hun som en dværglignende og skrøbelig kvinde, der nærmest kalder på beskyttelse af sin store og stærke kunstnermand. I mange af hendes senere malerier skildrer hun deres stormfulde ægteskab. De blev skilt i 1939, men i 1940 giftede de sig igen. Den danske maler Lars Nørgård (f. 1956) startede som figurativ maler og tegner, men maler i dag abstrakt-ekspressive billeder, der er ved at sprænges af energi og bevægelse. I forlængelse af sin træfsikkerhed inden for den mimetiske gengivelse malede han i 1980’erne en række portrætter af sin berømte kunstnergeneration ”de vilde malere”, der hørte til kredsen omkring Værkstedet Værst. Et af de kendteste er ”De tre gratier” (1985), hvor scenografen Bente Lykke Møller (hans daværende kæreste), billedhuggeren Lone Høyer Hansen og maleren Dorthe Dahlin poserer nøgne foran deres stirrende, påklædte mandlige kolleger Erik A. Frandsen, Michael Kvium, Christian Lemmerz, Peter Bonde, Claus Carstensen og Lars Nørgård selv. I denne artikel handler det imidlertid om det skæve, men vellignende portræt af kunstnerkollegaen, den tyske billedhugger Christian Lemmerz (f. 1959), som Nørgård malede i 1984. Det er atter et stærkt karikeret, men vellignende portræt i hvinende turkisgrønne farver og med en meget tydelig penselføring. Lemmerz ses skråt fra oven i et rum, hvor væggen og gulvet mødes i et hjørne, der ligger midt i billedet. Han er delvis stiliseret og fanget i nogle få og grove penselstrøg, som skjuler hans krop, men vi er ikke i tvivl om, hvem det er, for portrætligheden er slående med den høje pande, punkfrisøren med det sorte, strittende hår og det intelligente blik, der ser ud på maleren, og dermed på os. Den iransk fødte videokunstner og fotograf Shirin Neshats (f. 1957) skabte i 1998 sit to-skærms filmiske mesterværk Turbulent (1998), som indbragte hende Den Gyldne Løve ved Venedigbiennalen året efter. Værket er en ode til kunstnere inden for en anden kunstart: Sangen. I den ene video ser vi en mandlig sanger (Shoja Azari) og i den anden den kvindelige sanger og komponist (Sussan Deyhim) synge for henholdsvis en koncertsal, der er fyldt til randen med mandlige lyttere, og en


19

Kunstnerkolleger

Maria Torp: Portræt af kunstneren Kirsten Justesen, 2020. FOTO  Udlånt af kunstneren.

Shirin Neshat: Turbulent, 1998. Film still. Foto vises med tilladelse af kunstneren og Gladstone Gallery.

helt tom sal. Den kvindelige sanger er metafor for den kvindeundertrykkelse, som er så udbredt i Iran under præstestyret. Ligesom den sort-hvide optagelse af koncerten understreger den binaritet eller dikotomi, som kønsadskillelsen repræsenterer. Den kvindelige sanger kan tolkes som et indirekte selvportræt af Shirin Neshat. Hun forlod Iran i 1975 for at uddanne sig i USA, men vendte tilbage i 1990. Her konstaterede hun, at tingene havde forandret sig drastisk i de år, hun havde været væk. I 1996 fik hun officielt

indrejseforbud mod at besøge sit hjemland, siden da har hun levet som eksileret iraner i USA. Men lad os nu vende blikket mod artiklens nyeste værk: maleren Maria Torps (f. 1975) portræt af Kirsten Justesen. Det blev verdensberømt i Danmark, da seerne så hende male det i løbet af DR’s TV-serie på seks afsnit ”Kunstnerkolonien i Skagen” (2020). Her valgte Maria Torp at male Kirsten Justesen i forlængelse af sit projekt med at male portrætter af stærke kvindelige forbilleder. Værket er en hyldest til Kirsten Justesen (f.

1943), som er billedhugger, konceptkunstner og feminist. I sine konsekvente, performative værker arbejder hun hyppigst med kroppen og kroppens rum og optræder altid selv som en krop uden ansigt. Portrætligheden er tydelig, men i modsætning til et traditionelt portrætmaleri har Maria Torp valgt at male på bølgepap — apropos Kirsten Justesens fotoværk ”Sculpture # 2” (1968), hvor hun har fotograferet sig selv nede i en papkasse. I portrættet er den solbrune Kirsten Justesen skildret med kridhvidt hår. Hendes blik er skarpt og koncentreret. Man bemærker, at resten af kroppen kun er antydet som en skabelon, der er skåret væk fra pappet. Der er hvide malerklatter rundt omkring op fladen. Det er et på den ene side fotorealistisk portræt og på den anden side en subjektiv fortolkning af Justesen med synlige spor efter malingen.

1)  Peter Michael Hornung i artiklen ”De glemte kunstnere: En musisk aften med fire veninder”. Politiken 12. august 2018. 2)  Se analysen i Carina Rech: Becoming Artists. Selfportraits. Friendship Images and Studio Scenes by Nordic Women Painters in the 1880s. Stockholm, 2021. 3)  Jfr. Eva Pohl: Gennembrud. Kvinder I dansk kunst fra 1600-tallet til i dag. Strandberg Publishing, 2021, p. 75-80. 4)  Jfr. Kelly Grovier: “A Power Pair. Frida Kahlo and Diego Rivera: Portrait of a Complex Marriage.” BBC Culture, 4. December 2017.


20

Kunstnerkolleger

Viktoria Wendel Skousen: Colleagues, (2013-2019). Alle seriens 15 værker edition 1/3 findes som en del af Statens Kunstfonds samling.  FOTO  Malle Madsen.

Rikard. Inkjet print in wooden frame. 36,6 x 29 cm. 2014.

ANDRE BLIKKE  Når kunstnere gennem kunsthistorien har portrætteret kunstnere, er der ofte tale om mænd, der portrætterer mænd. Samtidskunsten tilbyder dog andre blikke og andre billeder af, hvordan en kunstnerkollega ser ud.


21

Kunstnerkolleger

Markus. Inkjet print in wooden frame. 36,6 x 29 cm. 2013.

I Viktoria Wendel Skousens portrætserie Colleagues (2013-2019) poserer mandlige kolleger i bare overkroppe i intime rum. Kunsthistoriker Håkon Traaseth Lillegraven skriver i udstillingsteksten fra Alice Folker Gallery: ”Wendel Skousens værk udfordrer os med et nutidigt ’olympisk’ blik til at vurdere, hvordan vi ser på og fortolker en

heteroseksuel kvindelig kunstner, der bruger sine mandlige kolleger som genstand for sin kunst. Hvordan vi betragter mandlige kunstnere i samtykkende, halvnøgne positurer, i deres senge, soveværelser og atelierer, frataget de sociale koder, som ellers ville pege på deres professionelle dygtighed, sociale omdømme eller andre opfattede udmærkelser.”


22

Kunstnerkolleger

Suste Bonnén: Sigrid Lütken. Billedhugger Sigrid Lütken (1915-2008) blev bl.a. tildelt Eckersberg Medaillen og Statens Kunstfonds hædersydelse – og var aktiv til det sidste. Hun døde dagen efter åbningen af sin sidste udstilling.

SEJE KUNSTNERE  Suste Bonnén portrætterer i sin serie De Seje (2007) mere end 60 ældre kunstnere. Det gør hun for at hylde kolleger, der støt og roligt arbejder med form og indhold, livet igennem.


23

Kunstnerkolleger

Suste Bonnén: Lis Nogel. Billedhugger og grafiker Lis Nogel (f. 1945) er særligt anerkendt for sit arbejde med tegning som selvstændig kunstform, men arbejder også med skulpturer i bronze, marmor og papir, installationer og fotografi. Hun er bl.a. tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.

”Ældre kunstnere hører vi ikke meget til. I medierne optræder de sjæld­ent, for det er ikke dem, der holdt, hvad de lovede, der får opmærksomhed om deres arbejde,” skriver Suste Bonnén bl.a. i udstillings­teksten. ”Jeg retter mit lys mod dem, der har gennemgået arbejdsmæssige og personlige kriser, og er kommet igennem med deres kunstneriske integritet i behold. Dem, der er blevet ved med at udvikle deres eget formsprog og er fortsat, på trods af skiftende interesse fra offentligheden. Dem, der har arbejdet

professionelt med deres kunst i 40, 50, 60 og 70 år. De er seje, og de har min allerstørste respekt.” Portrætserien De Seje er erhvervet af Ny Carlsberg­ fondet og placeret på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Blandt de portrætterede er Hein Heinsen, Pia Schutz­mann, Bodil Brems, Sys Hindsbo, Henrik Have, Ib Geertsen, Viera Collaro, Jane Balsgaard, Ingelise Westmann, Gerda Thune Andersen og her på siderne Sigrid Lütken, Lis Nogel, Ursula Reuter Christiansen og Agnete Bjerre (s. 24).


24

Kunstnerkolleger

Suste Bonnén: Ursula Reuter Christiansen. I en sen alder har Ursula Reuter Christiansen (f. 1943) fået anerkendelse for sit væsentlige bidrag til kunstscenen. I år har hendes arbejde kunne opleves på en række markante udstillinger, bl.a. på Statens Museum for Kunst, i Den Frie Udstillingsbygning og hos Faurschou Foundations. Ursula Reuter Christiansen er tidligere professor ved kunstakademierne i Hamborg og København, og er tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.


25

Kunstnerkolleger

Suste Bonnén: Agnete Bjerre. Maler Agnete Bjerre (1924-2020) var optaget af mennesket som motiv, i særlig grad malede hun portrætter af kvinder. Hun blev bl.a. tildelt Eckersberg Medaillen og Statens Kunstfonds hædersydelse.


26

Sygehuskunst

Tal R har udsmykket velkomst­området på psykiatrisk afdeling på Skejby Sygehus, Aarhus Universitetshospital med blandt andet objekter fra Museum Ovartaci i Risskov  FOTO  Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Når landets nye hospitaler bliver dyrere end først antaget, er det ofte kunsten, der bliver nedprioriteret. Men politikere er uenige om, hvad der skal til for at sikre kunsten.


27

Sygehuskunst

Skal regionerne forpligtes til at prioritere kunst på landets nye sygehuse? Politikere er uenige AF Ann-Sophie Greve Møller

Kunsten havde oprindeligt en central plads i budgettet til regionernes nye sygehusbyggerier, som der arbejdes på i disse år. Men når byggerierne bliver dyrere end først antaget, bliver kunsten sparet væk. Seneste eksempel er sagen om to kunstnere og en kunstnerduo, hvis kunstprojekter på Ny Psykiatri Bispebjerg sidste år blev aflyst, og som blev beskrevet her i bladet tidligere på året. Efterfølgende kontaktede Billedkunstnernes Forbund Region Hovedstaden for at drøfte, hvordan processerne med kunst i sygehusbyggerierne kan forbedres, så lignende sager undgås i fremtiden.

”Vores indtryk på mødet var, at flere regionspolitikere rigtig gerne vil kunsten, men at der mangler et regelsæt, som sikrer kunstprojekterne, når budgetterne begynder at skride i de langvarige, ofte komplicerede byggeprocesser,” siger Klaus Pedersen, sekretariats­ leder i Billedkunstnernes Forbund (BKF). På mødet med BKF’s repræsentanter fremlagde Region Hovedstaden en opgørelse, der viser, at i alt 65,3 millioner kroner møntet på kunst er sparet væk i regionens sygehusbyggerier. Oprindeligt var der budgetteret med 155,6 millioner kroner til kunst på regionens ti nye sygehuse. I september var det samlede


28

Sygehuskunst

budget reduceret, foreløbigt til 90,3 mil­lioner kroner. ”Det er en voldsom nedprioritering af kunsten, og det er jo er stik imod de politiske intentioner, der er beskrevet i regionens egen kunststrategi. Det er ærgerligt, både for de ansatte og patienterne på sygehusene. Men selvfølgelig også for kunstnerne,” siger Klaus Pedersen.

Bjørn Poulsen: Angelus Novus. Fire skulpturer til Rigshospitalets Patienthospital (2016-17).  FOTO  Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Statens kunstcirkulære viser vej Ifølge Region Hovedstadens kunststrategi skal én procent af den samlede byggesum gå til kunst. Også Region Nordjylland og Region Syddanmark opererer med at bruge 0,5 procent til kunst i de nye sygehusbyggerier, mens Region Midtjylland og Region Sjælland tilpasser procentandelen til kunst efter behov og arbejder ud fra et ”ad hoc”-koncept. Alligevel bliver det ofte ved de gode intentioner, når budgetterne skrider. Det står i modsætning til det statslige kunstcirkulære, der foreskriver, at der skal bruges 1,5 procent af håndværkerudgifterne på kunst, uanset hvilke økonomiske justeringer, der måtte ske undervejs af byggeriet. De fleste store sygehusbyggerier er delvist finansieret af staten gennem Kvalitetsfonden, resten finansierer regionerne selv. Spørgsmålet er, om der burde være et kunstcirkulære i regionernes hospitalsbyggeri, der sikrer kunsten på landets nye sygehuse, ligesom det sker i statens byggeri?

Ja tak til cirkulære, men send flere penge Et kunstcirkulære for regionerne kræver, at staten betaler flere penge til byggerierne i regionerne, mener regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (A). ”Kunst spiller en vigtig rolle, særligt på hospitaler. Derfor er det en ærgerlig situation, når pengene ikke slår til, og priserne på byggerierne stiger. Hvis vi havde et cirkulære, der fastlagde et vist niveau, vil det hjælpe os til at sikre kunsten i vores offentlige byggerier. Det ville være en positiv ting,” siger han. Leila Lindén, gruppeformand for den socialdemokratiske regionrådsgruppe i Region Hovedstaden, mener dog, at det vil være for firkantet med et kunstcirkulære for regionerne.

Hun er formand for den politiske følgegruppe for byggeriet af BørneRiget, hvor al kunst finansieres af fonde: ”Hvis staten begynder at lovgive om, at en bestemt procentdel af budgettet til byggeriet skal gå til kunst, kan man også begynde at diskutere, hvor mange penge der skal gå til noget andet i byggeriet, og så bliver det umuligt at være fleksibel. Der er ikke tale om, at vi ikke gerne vil bruge mange penge til kunst på hospitalerne. Der er tale om, at man nogle gange står i en situation, hvor man eksempelvis skal vælge mellem lidt mindre kunst og senge, som der er brug for til patienterne,” siger hun og fortsætter: ”Der er ingen tvivl om, at der skal være god kunst på landets hospitaler, og vi afsætter penge til kunst. Men det er tit et spørgsmål om beløbsstørrelse, hvor vi eksempelvis forhandler med kunstnerne eller skaffer penge til kunst via fonde, hvis vi ikke har penge nok,” siger hun.


29

Sygehuskunst

Enhedslisten: Kunsten skal sikres Spørger man kulturordfører for Enhedslisten Søren Søndergaard er det vigtigt, at kunsten bliver sikret på landets sygehuse. ”Der er dokumentation for, at kunst fremmer helbredelse, så det er vigtigt med kunst på landets hospitaler. Når regionerne ikke har ret til at udstede skatter og opkræve penge, kunne man forestille sig en model, hvor det var staten, der bidrog med det, der skulle bruges på kunst med en fast procentdel af det oprindelige budget eller et fast beløb. Der er ingen tvivl om, at man skal sikre, at kunsten er der. Hvordan kan det hænge sammen, at kunstcirkulæret gælder i statens byggeri, men ikke skal være der i regionernes sygehusbyggeri? Det giver ingen mening. Når staten har en interesse i, at kunsten skal understøttes, så kunne det også være en statslig opgave at sige, at den del blev sikret,” siger Søren Søndergaard.

Ruth Campau står bag flere store udsmykninger til Hvidovre Hospital, her et af værkerne fra Handvowen stories from the colorfields makes the blanket warm, 2017-2020.  FOTO  Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet afviser Kasper Sand Kjær, kulturordfører for Socialdemokratiet, mener, at det skal være op til regionerne, hvordan de vil prioritere pengene til sygehusbyggeri. ”Det er selvfølgelig vigtigt med kunst på hospitalerne, men jeg tænker ikke, at det er en god idé med et kunstcirkulære. Der sidder folkevalgte politikere i regionerne, og det er op til dem at beslutte, hvordan de prioriterer de midler, de har. Jeg tror generelt, at vi skal passe på med fra Christiansborg at detailstyre, hvordan pengene skal bruges,” siger han.

Konservative: Samarbejd mere med kunstnere Konservatives kulturordfører Birgitte Bergman vil ikke svare på, hvorvidt det er en god idé med et kunstcirkulære hos regionerne. Men i en mail til Billedkunstneren skriver hun: ”Jeg er af den holdning, at hospitalerne selvfølgelig skal være pæne, og kunsten er med til at give ro og et åndehul midt i en travl og sårbar hverdag for patienterne og medarbejderne. Regionerne står helt selv for deres budget, og det er ikke noget vi fra Christiansborg kan beslutte, hvordan og hvad midlerne anvendes til. Det er ikke en svær diskussion for mig, hvis valget står mellem en ny operationsstue og dyr kunst på væggen. Så vælger jeg det sundhedsfaglige. Det er trods alt det, som er kerneopgaven i sundhedsvæsenet.” ”Til gengæld synes jeg, at hospitalerne skal være langt bedre til at samarbejde med kunstnere. Hvorfor ikke lade kunstnere udstille på hospitalerne. Det kunne jo være, at en patient blev så glad for en skulptur eller maleri, at vedkommende vil købe det bagefter. Så jeg synes, at kunstnerne bør se hospitalerne som et udstillingsvindue.”


FOTO: Erling Lykke Jeppesen

Kunstnerstafetten

Jette Hye Jin Mortensen: The Lightning/Lynet i Søen, Thorsø. Egetræ dækket af flouriscerende pigment. Foto: Heine Mann.

Julie Sass — F. 1971.  Forskellige medier på papir, 2020/2021

30


31

Klimakunst

KUNSTEN SOM KLIMA­FORKÆMPER AF  Britt Esrom

Endnu mere ekstremt vejr, temperaturstigninger og højere vandstand. Ifølge den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, kommer klimaet under yderligere pres i de kommende årtier, hvis ikke vi begrænser udledningen af CO2. Men hvordan kan kunsten bidrage til at tage udfordringen op? Det drøftede kunstnere, forskere og kulturaktører i en BKF-debat på Kulturmødet.

BKF's paneldebat på Kulturmødet 2021  FOTO  Lærke Posselt

Ni paneldeltagere med rødder i kunst, politik, geologi og erhvervsliv deltog i debatten, der faldt i to runder, modereret af journalist og tv-vært, Ane Cortzen. I første runde blev tilhørerne indviet i konkrete erfaringer, hvor kunsten allerede har sat grønne fodspor.

Billedkunster Jette Hye Jin Mortensen fortalte om interessefællesskabet ART+SCIENCE+PERMACULTURE, som hun har været med til skabe. Hun forklarede, hvordan fællesskabet hviler i krydsfeltet mellem forskning, teknologi og æstetik. ”Det er et ligeværdigt samarbejde mellem felterne, hvor permakulturen, det bæredygtige, fungerer som anker for projekterne. Bæredygtighed tænkes således ind i alle led i processen,” sagde Jette Hye Jin Mortensen. ”Samtidskunsten skal gå forrest i klimadebatten i en markant social og materiel omstilling, bæredygtig formgivning, produktion og idégenerering, som er tilgængelig og visionær,” tilføjede hun.

Hånd i hånd med forskning ART+SCIENCE+PERMACULTURE består desuden af seniorforsker, Pierre-Elouan Réthoré, og ingeniør, Mikkel Friis-Møller, som begge er tilknyttet DTU Risø ved Roskilde, der forsker i bæredygtig energi. Et eksempel på et tværfagligt, videnskabeligt samarbejde, som er født ud af


Klimakunst

interessefællesskabet, er det permanente lyskunstprojekt i Thorsø, der er udviklet for Favrskov Kommune og Statens Kunstfond. Her samarbejdede Jette Hye Jin Mortensen med forsker og professor Frederik C. Krebs og forskningsfirmaet InfinityPV. ”Vi udviklede skulpturer i messing og kobber, der selv kan lede lav-voltstrøm fra solcellerne til batteri og programmerede styring til lyskilder, som fungerer off-grid. Det betyder, at lysskulpturen kører på 100 procent solenergi året rundt.” Billedkunstner og forfatter Amalie Smith fortalte, hvordan hun som kunstner blev tænkt ind fra begyndelsen, da SIRI-Kommissionen 4.0 skulle udarbejde rapporten ’Digitalisering af klima­kampen’. ”Jeg fik en åben invitation til at bidrage til rapporten uden forventninger eller betingelser til, hvad jeg skulle skabe,” sagde hun.

Jette Hye Jin Mortensen: The Lightning/Lynet i Søen, Thorsø. Egetræ dækket af flouriscerende pigment  FOTO  Heine Mann.

32

Afsæt penge til kunsten SIRI-Kommissionen blev nedsat i 2016 efter initiativ af folketingsmedlem Ida Auken og ingeniørernes fagforening, IDA. I rapporten præsenterer kommissionen 15 anbefalinger til at reducere energiforbruget inden for digitale teknologier. Amalie Smiths bidrag blev værket ’Internettet taler’ — en skønlitterær tekst, der kom til at pryde rapportens midtersider, fortalte hun. ”For mange er internettet en ganske abstrakt størrelse, så gennem ord forsøger jeg at gøre det kropsligt, at give det en stemme, der f.eks. udtrykker tanker og ønsker.” Amalie Smith beskriver samarbejdet som yderst positivt. På spørgsmålet om, hvorvidt hun har et godt råd til, hvordan kunstnere og f.eks. politikere og erhvervsliv fremover

kan indgå i samarbejdsrelationer, er hendes svar simpelt: ”Først og fremmest skal man ikke være bange for at række ud efter kunstnere. Dernæst skal man give os frie tøjler, ingen bestillingsopgaver, og så skal man naturligvis huske at afsætte penge på budgettet, både til produktion og honorar.” Vejle Kommune er et eksempel på en kommune, som i forbindelse med klimasikring af byen, har valgt at tænke kunst ind i de tekniske løsninger, sagde stadsarkitekt og klimachef i Vejle Kommune, Lisbet Wolters.

PANELDELTAGERE I BKF-DEBATTEN KUNST & KLIMA KULTURMØDET 2021 Jette Hye Jin Mortensen Billedkunstner Amalie Smith Billedkunstner og forfatter Lisbet Wolters Klimachef og stadsarkitekt, Vejle kommune Christine Buhl Andersen Forkvinde, Ny Carlsbergfondet Bjørnstjerne Christiansen Kunstnergruppen Superflex Nis Rømer Forperson, Billedkunstnernes Forbund Michael Folmer Wessman Chefkonsulent, Oplevelse & Velfærd, Dansk Erhverv Franciska Rosenkilde Politisk leder, Alternativet Minik Rosing Geolog Se hele debatten på → bkf.dk


Klimakunst

Jette Hye Jin Mortensen: Firetrees/Ildtræer, Thorsø. Off-grid solcellesystem med blade der lyser om natten, lavet i samarbejde med forskningsvirksomheden InfinityPV.   FOTO  Jette Hye Jin Mortensen

33

”Det korte svar er ja,” sagde forkvinden og fortsatte: ”Det er ikke kun herhjemme, vi ser, at kunstnere finder sammen om nye praksisformer med forskere som f.eks. antropologer, biologer og oceanografer. Folk, som er optagede af feltet.” Hun forklarede videre, at der er sket en bevægelse fra tidligere, hvor man ikke ønskede at instrumentalisere kunsten, til i dag. ”Venedig Biennalen, der dog i år handler om arkitektur, bærer titlen ’How Will We Live Together’, dvs. hvordan kan vi forstå os selv som menneskehed i en ny ydmyghed med mindre arrogance overfor jordkloden,” sagde Christine Buhl Andersen. Hun fortalte, at det særligt er spørgsmålet om, hvordan vi som mennesker kan leve i, hvad den franske filosof, Bruno Latour, kalder the critical zone, dvs. området mellem atmosfæren og grundvandet, hvor vi ikke er alene, men hvor vi lever i sameksistens med bl.a. svampe, træer og fisk. I laget, hvor vi begynder at forstå, at de også har intelligente strukturer og måder at være på. ”Det er her, vi ser, at kunstnere begynder at skabe haver eller bringe vand ind på museerne eller begynder at undersøge, hvordan fisk taler sammen, og om man kan gøre noget for at deres liv på jorden bliver bedre, når vi ikke er her længere,” sagde hun. ”Dels ved at foretage undersøgelser, der kan føre til konkrete løsninger, og dels ved at skabe oplevelser, der kan gøre det nemmere for os andre at forstå, hvilken situation vi befinder os i.”

Større forståelse for naturen ”Vi valgte at holde en åben konkurrence med henblik på udsmykning af klimaparken, fordi vi synes, at kunsten kan noget særligt. Den kan skabe billeder, vække følelser og dermed sætte samtaler i gang.”

Trækker naturen ind på museet Moderator Ane Cortzen indledte anden runde med et spørgsmål til forkvinde for Ny Carlsbergfondet, Christine Buhl Andersen: ”Tror du, at kunst kan være med til at løse klima­ud­­fordringen?”

På et båndet videointerview fastslog professor i geologi, Minik Rosing, hvordan kunsten er afgørende for den grønne omstilling: ”I tusindvis af år har naturen været den primære inspirationskilde for kunsten. De grundlæggende begreber om æstetik og harmoni har sin rod i naturens orden. Kunsten har en fantastisk mulighed for at få os tilbage til naturen, for at genskabe vores kontakt til naturen og til at ville få os til at passe bedre på naturen.” Den betragtning var Bjørnstjerne Christiansen fra SUPERFLEX enig i. Han fortalte


SUPERFLEX: Vertical Migration. Kommissioneret af ART 2030 og TBA21–Academy, støttet af Avatar Alliance Foundation, Dalio Philanthropies, OceanX, Woods Hole Oceanographic Institute (WHOI), Nycarlsberg Fondet, Det Obelske Familiefond, Beckett Fonden og Statens Kunstfond. Vertical Migration er udviklet i samarbejde med Kollision som del af ‘Inter­ species Assembly’ af SUPERFLEX for ART 2030.   FOTO  Lance Gerber for SUPERFLEX

34 Klimakunst


35

Klimakunst

bl.a. om, hvordan kunstnergruppen på det seneste er begyndt at fokusere på det udvidede kollektivitetsbegreb, dvs. hvor man ikke kun fokuserer på andre kulturer og andre mennesker, men hvor man begynder at inddrage et flerartsliv. ”Det kræver en perspektivændring, hvis vi skal skabe nogle forandringer i forhold til klimaet. Vores tilgang er at give andre væsener kunstnerisk agens ved at være nysgerrige og lytte,” sagde Bjørnstjerne Christiansen.

Kunstnere som forskningsledere Han fortalte videre om kunstprojektet DEEP SEA MINDING, hvor SUPERFLEX samarbejdede med bl.a. forskere og havbiologer i Stillehavet for at tilegne sig ny viden. ”Vi blev inviteret af organisationen TBA21 til at agere forskningsledere i tre år, hvor vi besluttede os for at undersøge det dybe hav nærmere,” sagde han og tilføjede, at titlen på projektet står i kontrast til deep sea mining, dvs. dybhavsminedrift, som kunstnergruppen forholder sig kritisk overfor. I DEEP SEA MINDING ser SUPERFLEX bl.a. nærmere på, om vandet vil forvandle sig til en destruktiv eller transformerende kraft, ligesom de foreslår etableringen af nye strukturer, der både kan tjene menneskers og havdyrs behov. ”Det kunstneriske output af DEEP SEA MINDING er skulpturel infrastruktur. Det skulpturelle skal forstås som den klassiske kunst, som man kan kigge på. Infrastruktur vil man normalt ikke forbinde med kunst, men vi tror på, at kunst er liv, og liv er kunst, og kunsten skal fylde i alle aspekter af vores samfund,” forklarede Bjørnstjerne Christiansen.

Tænk kunsten ind i klimakampen Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet, var enig i dét budskab. Kunsten er helt afgørende for vores samfund, sagde hun. ”Den er med til at udvikle os som mennesker og som samfund. Vores stabile klima er i fare, vores eksistensgrundlag er i fare. Det gælder ikke kun os, men også de kommende generationer. Kunsten kan udforske nye løsninger og skabe fællesskaber, der kan gøre en forskel.” Franciska Rosenkilde efterlyste desuden nye måder at tænke kunst og kultur ind som løsninger i klimakampen. ”Har du et bud på, hvordan vi får gødet jorden for kreative klimaløsninger?” spurgte Ane Cortzen og kiggede over på Michael Folmer Wessman, chefkonsulent for Oplevelse & Velfærd i Dansk Erhverv. ”Det handler først og fremmest om at bringe kunstnere og erhvervslivet sammen for f.eks. at se på produktionsleddet. Altså, hvordan kan man skabe en omstilling, der ikke nødvendigvis går på afvikling, men derimod igennem en udvikling,” sagde han. ”Det er jo noget af det, som kunstnere kan. De kan sætte tingene lidt på spidsen og problematisere udfordringerne. Dermed kan de gøre klimaudfordringen til en mere håndgribelig størrelse.”

BKF: Lad os gå i dialog

” Kunsten har en fantastisk mulighed for at få os tilbage til naturen, for at genskabe vores kontakt til naturen og til at ville få os til at passe bedre på naturen.”

Forperson for BKF, Nis Rømer, fastslog, at kulturbranchen også bærer et stort ansvar for at skabe en større bevidsthed om, at kunstnere kan gøre en forskel. ”Klimakamp handler i høj grad også om kulturforandringer, og det kan vi som kunstnere sætte i bevægelse. Politikere kan ikke arbejde hurtigere med den grønne omstilling, hvis ikke befolkningen er med. Hvis de arbejder for hurtigt, risikerer vi, at de går en forkert vej.” Derfor opfordrede Nis Rømer til, at forskellige kulturaktører går sammen, og går mere offensivt til værks, for at sætte gang i bevægelsen. ”Så vi kan gå i dialog om, hvordan vi kan være med til at spille ind i klimadagsordenen, lave politikforslag og være med til at styrke kulturforandringen. Vi kunstnere er gode til at se de mere dystopiske scenarier, som ligger lige for, men måske skal vi også begynde at tale om, hvordan vi kan leve på nye måder og skabe mere frihed for os som mennesker.”


36

Generalforsamling 2021

Marie Thams valgt til ny forperson for BKF

Lange, stående klapsalver. Sådan takkede medlemmer på BKF’s årlige generalforsamling forbundets afgående forperson Nis Rømer, der forlader posten efter den maksimale valgperiode på seks år. AF  Miriam Katz

Under Nis Rømers ledelse har BKF haft et højt aktivitetsniveau, bygget vigtige nye alliancer og opnået bemærkelsesværdige 45 procents medlemsfremgang. “Du og bestyrelsen har gjort et fantastisk arbejde. Du har været en meget synlig formand og givet kunstnerne en stærk stemme. Godt gået!” lød det fra en af kunstnerne i salen hos Statens Værksteder for Kunst, hvor generalforsamlingen blev afholdt lørdag d. 6. november. Nis Rømer videregiver stafetten til Marie Thams, som i år har været næstforperson for BKF. Generalforsamlingen valgte hende til ny forperson. Det skete ved fredsvalg.

Med kollektivet for øje Marie Thams har en langvarig interesse for og kendskab til kunstfeltet, både på det individuelle plan, som selvstændig kunstner med en

travl karriere herhjemme og i udlandet, og på det strukturelle, kunstpolitiske plan fra hendes erfaring med organisering og under­v is­ning. Efter valget takkede hun generalforsamlingen for tilliden og sagde bl.a.: “Det er med ære og stor motivation, at jeg ser frem til at overtage posten som forperson i BKF. Jeg går ind i arbejdet med erfaringen fra det sidste år i BKF’s bestyrelse, hvor jeg som medlem og næstforperson har fået god mulighed for at snuse til arbejdsgangene i forbundet, bestyrelsen som diskussionsforum, tænketank, og med-navigatør i forbundets arbejde.” Den nye forperson nævnte ligestilling og mangfoldighed som et område, hun er særligt optaget af: “Kunstfeltet og samfundet står i en vigtig situation, hvor mange strukturer opdateres, og systemer kalibreres, så mangfoldig repræsentation kan blive en reel virkelighed. Det er et fokus, der er kommet mere konkret på forbundets dagsorden med den nye BKF-­ politik for ligestilling og mangfoldighed, som vi netop har sat i søen. Og et arbejde, jeg ser frem til at fortsætte,” sagde hun.


37

Generalforsamling 2021 BKF’s nye forperson Marie Thams med afgående forperson Nis Rømer på generalforsamlingen 2021. FOTO  Christian Brems

ALGT PÅ GENERAL­ V FORSAMLINGEN 2021 Forperson: Marie Thams Bestyrelsesmedlemmer: Hannibal Andersen — genvalg Søren Hüttel — genvalg Jóhan Martin Christiansen — nyvalg Lars Worm Thomsen — nyvalg Katja Bjørn — nyvalg Suppleanter: Karin Laux Mette Kit Jensen

Nyvalg og kunst­ politiske drøftelser Generalforsamlingen valgte også tre nye medlemmer til BKF’s bestyrelse, samt medlemmer til BKF’s Optagelsesudvalg og Udvalg til Fordeling af Kulturelle Midler (se valgoversigt her på siden). Desuden godkendte generalforsamlingen BKF’s regnskab 2020, BKF’s budget 2022 og regnskabet 2020 for BKF’s Udvalg til Uddeling af Kulturelle Midler. Endelig drøftede deltagerne på generalforsamlingen bl.a. behovet for at sikre bedre vilkår for undervisende kunstnere, spørgsmål om kunstnerbasisløn og kunstens vilkår i kommunerne.

Stor medlemsfremgang Et af de vigtigste mål Nis Rømer havde, da han tiltrådte som forperson for seks år siden, var at øge medlemstallet. Og det er lykkedes: I dag er der knap 2.000 medlemmer af BKF, en medlemsfremgang på 45 procent i perioden 2015-2021. “BKF står stærkere og mere samlet end nogensinde. Og er i tæt og konstruktiv dialog med politikere og beslutningstagere, hvilket bl.a. er resulteret i den aftale om minimumshonorarer for udstillende billedkunstnere, som blev lanceret sidste år. Det er jeg rigtig glad for — men intet af det ville kunne lade sig gøre uden jeres opbakning og engagement,” sagde Nis Rømer bl.a.

ind BKF’s årsberetning, F reportage og referat fra generalforsamlingen på → bkf.dk

På generalforsamlingen opførte billedkunstner Louise Haugaard Jørgensen sin perfomance P-p-p-pengene, der giver et kunstnerisk perspektiv på økonomi og hverdagsliv.  FOTO  Christian Brems

BKF’s bestyrelse 2022 består herefter af: Marie Thams — forperson Katja Bjørn, Jóhan Martin Christiansen, Lars Worm Thomsen, Hannibal Andersen, Søren Hüttel, Jules Fischer, Marie Markman, Anna Elisabeth Dupont Hansen BKF’s Udvalg til fordeling af kulturelle midler: Ulla Hvejsel — genvalg Udvalget 2022 består herefter af: Hannibal Andersen, Nanna Riis Andersen, Søren Hüttel, Ulla Hvejsel, Amitai Romm BKF’s Optagelsesudvalg: Tanja Rau BKF’s optagelsesudvalg 2022 består herefter af: Tanja Rau, Jacob Borges, Kim Grønborg, Jens Settergren, Maria Zahle.

Omkring 70 medlemmer mødte op til debat om kunstpolitik på årets generalforsamling. FOTO  Christian Brems


38

Diversitet

BKF får politik for ligestilling og mangfoldighed

BKF har længe haft fokus på repræsentationsspørgsmål i kunstlivet. Men nu har forbundet for første gang formuleret en egentlig politik om ligestilling og mangfoldigAF  Miriam Katz hed, som retter sig bredt mod de mange forskellige former for diskriminering, der kan finde sted i kunstlivet. ”I vores perspektiv handler ligestilling ikke kun om lige vilkår for kønnene, men også om ligestilling i forhold til andre synlige og usynlige identitetsmarkører. F.eks. racialisering, religion, seksuel orientering, social klasse, alder, funktionsvariationer mm. Disse markører — og mange flere — interagerer på flere niveauer og samtidigt, hvilket kan bidrage til yderligere diskrimination. Derfor taler vi om intersektionel ligestilling, når vi taler om vores arbejde for ligestilling i kunstlivet,” hedder det bl.a. i den nye ligestillings- og mangfoldighedspolitik, som forbundet offentliggjorde i oktober.

BKF tager medansvar Politikken er formuleret af en arbejdsgruppe under BKF’s bestyrelse, som bestod af kunstnerne Jules Fischer, Hannibal Andersen, Anna Elisabeth Dupont Hansen og BKF’s nye forperson Marie Thams. Hun siger: ”Vi vil tage vores medansvar for at sikre, at alle kunstnere, uanset identitetsmarkør, skal kunne arbejde med deres kunst uden at blive mødt af diskrimination, grænseløs adfærd eller krænkelser. Og det gælder selvfølgelig også indadtil i vores egen organisation, hvor vi nu forpligter os på at uddanne os, sikre klare klagegange i krænkelsessager og tænke ligestilling og mangfoldighed ind i al forbundets arbejde, f.eks. når vi udpeger kunstnere til forskellige råd og nævn.” BKF’s afgående forperson Nis Rømer tilføjer: ”Jeg er er rigtig glad for, at BKF nu har en klar politik på det her område, som forhåbentlig kan være med til at inspirere andre aktører i kunstlivet. Den seneste tids debatter om #MeTo og racisme viser, hvor vigtigt det er, at vi skaber klare, forpligtende rammer for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i kunstlivet. Og at vi kontinuerligt arbejder for at få en ligelig repræsentation af kunstnere med mange forskellige baggrunde overalt i kunstlivet.” Politikken kan læses i sin helhed her: → bkf.dk/bkfs-ligestillings-og-mangfoldighedspolitik

Nyt netværk om diversitet, ligestilling og inklusion Kunst & Kultur i Balance er et forandringsinitiativ for kunst- og kulturbranchen, der tilbyder alle interesserede at tage del i vidensmanual med redskaber til, hvordan man skaber et mangfoldigt og trygt arbejdsmiljø i kunst- og kulturlivet. Bag projektet står Snyk — genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst, sammen med 31 partnere fra hele kulturlivet, heriblandt Billedkunstnernes Forbund (BKF). Find vidensmanualen på → kunstogkulturibalance.org, hvor du kan også tilmelde dig Kunst & Kultur i Balances nyhedsbrev — så får du info om netværkets aktiviteter direkte ind i indbakken.

PSYKISK ARBEJDSMILJØ: KEND DINE RETTIGHEDER BKF’s arbejdsgruppe for ligestilling og mangfoldighed har også udarbejdet en guide om psykisk arbejdsmiljø til billedkunstnere. Guiden henvender sig til kunstnere med råd og information om rettigheder og vejledningsmuligheder, hvis man oplever krænkelser i arbejdslivet. Du finder guiden her: → bkf.dk/bkfs-guide-psykiskarbejdsmiljoe-for-billedkunstnere


39

BKF Efteruddannelse

BKF KURSER NYE PANELDELTAGERE TIL ATELIERSAMTALER 27 nye udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere står klar som sparringspartnere til din næste ateliersamtale. I ateliersamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum. Ateliersamtalerne kan bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller et projekt. Du bestemmer selv, hvor i processen du vil have sparring. Du kan læse mere om ordningen på BKF’s hjemmeside under kurser.

ANSØGNINGSTJEK TID 11. januar 2022, i tidsrummet kl. 9-15 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1 th., 1070 København K eller digitalt Brug for hjælp til at skærpe din fonds- eller jobansøgning? Få individuel feedback på din ansøgning fra en erfaren kunstner eller kurator. En session varer 45 min. og der er kun jer to til stede. Ansøgningsmateriale skal sendes forud for samtalen, og du bedes præcisere, hvad du ønsker fokus på. Medbring ansøgning. UNDERVISER Stine Hebert EGENBETALING 100 kr. TILMELDINGSFRIST 13. december 2021

REVISORKONSULTATION TID 8. marts 2022, i tidsrummet kl. 11-15 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1 th., 1070 København K eller digitalt Som medlem af BKF kan du nu søge om at få en individuel konsultationstime med revisor, Bent Malinovsky og få svar på spørgsmål omkring dit regnskab, selvangivelse, herunder fradrag, opstart af virksomhed, moms, status som lønmodtager/selvstændig i a-kasse, gennemgang af skattesager mm. Bemærk venligst, at der ikke kan ydes hjælp til individuel udfyldelse af selvangivelsen. Hver konsultation varer 60 min. og afholdes i BKF’s sekretariat. Læs den fulde kursusbeskrivelse på → bkf.dk. UNDERVISER Bent Malinovsky EGENBETALING 100 kr. TILMELDINGSFRIST 31. januar 2022

CV- OG PORTFOLIOTJEK TID 17. marts 2022, KL. 10-16 STED København Få vejledning, i hvordan dit dokumentationsmateriale eller CV kan forbedres. Erfarne kunstnere, kuratorer, gallerister og andre kunstprofessionelle giver individuel vejledning. En session er på 30 minutter, og der er kun jer to til stede. Medbring Portfolio og CV. VEJLEDER Milena Høgsberg TILMELDINGSFRIST 7. februar 2022

DIT KUNSTNERISK ARKIV TID 4. og 18. maj 2022, kl. 10-16 STED København Styrk din bevidsthed omkring hvordan dit kunstneriske arkiv kan tilgængeliggøres og hvilken rolle det spiller i den kulturelle bevidsthed. Formålet med kurset er at identificere veje ind til at forholde sig til de ofte krævende og vanskelige spørgsmål, der rejser sig i forhold til et kunstnerisk arkiv og det kunstneriske eftermæle. Kurset vil byde på tværæstetiske ekspertoplæg af personer, der har erfaring inden for feltet, og vil give ny viden og inspiration til, hvordan du som kunstner selv kan tage ejerskab over dit kunstneriske eftermæle og løbende udvikle dit arkiv. Bemærk elementer af kurset vil foregå på engelsk. UNDERVISER Johanne Løgstrup og Stine Hebert EGENBETALING 500 kr. TILMELDINGSFRIST 28. marts 2022

SELVANGIVELSE, SKAT OG MOMS TID 19. maj 2022, kl. 10-15 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1 th., 1070 København K eller digitalt Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og taler om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber man selvangivelsen an? Hvad kan man trække fra i skat? Og hvordan fungerer kunstnermoms? Læs den fulde kursusbeskrivelse på → bkf.dk. UNDERVISER Bent Malinovsky EGENBETALING 300 kr. TILMELDINGSFRIST 28. marts 2022

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projekt­leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk


40

Nyt fra BKF’s sekretariat

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER

Runde fødselsdage 25

Billedkunstner Kris Sahlholdt 09/12 Studerende Amanda Brix Kolstrup 26/12 Studerende Maya Kareis Livingstone 26/12 Studerende Frida Retz Nielsen 19/02

30

Interdisciplinær kunstner Madeleine Noraas 19/12 Studerende Line Rolf Moesgaard 28/12 Billedkunstner Clara Busch Madsen 29/12 Studerende Anabela Veloso 02/01 Studerende Anton Funck Rønnebech 03/01 Billedkunstner Mathilde Bjerre 04/01 Billedkunstner Signe Rohardt Lund 16/01 Studerende Ditte Johanne Krogh Bertelsen 12/02 Studerende Magnus Fisker 19/02 Billedkunstner Luna Lund Jensen 22/02 Studerende Marie Flarup Kristensen Kristensen 24/02

40

Billedkunstner Anne Munnecke Christensen 23/12 Billedkunstner Birgitte Støvring 08/01 Grafisk trykker Cecilie Egerod 03/02 Billedkunstner Marie Thams 11/02 Billedkunstner Nalini Printz 15/02 Billedkunstner Johan Rosenmunthe 18/02 Kunstner Ditte Knus Tønnesen 19/02

50

Maler Julie Sass 29/12 Maler Linda Falkesgaard 12/01 Billedkunstner Marika Seidler 01/02 Billedkunstner Kristian Sverdrup 02/02 Billedkunstner Anne Riis Bovbjerg 04/02 Billedkunstner Trine Boesen 23/02 Billedkunstner Myne Søe/Pedersen 29/02

60

Maler Hanne Ravn Hermansen 11/12 Maler Lars S. Northroup 12/12 Billedkunstner Pia Stuer Lauridsen 14/12 Maler Bettina Winkelmann 14/12 Billedkunstner Jan Schacht Holmgaard 19/12 Billedkunstner Mette Kit Jensen 06/01 Maler Kresten Havgaard 10/02 Billedhugger Thomas Christian Birch Kadziola 18/02

70

Væver Ane Henriksen 09/12 Billedhugger Jørn Bromann 14/01 Billedkunstner Hans Vilandt Oldau Krull 21/01 Billedkunstner Kim Rosenvold 25/01 Billedkunstner Henryka Zaremba 15/02 Billedkunstner Elsebeth Norrie 26/02

75

Keramiker Gerd Baarstrøm 11/12 Væver Charlotte Schrøder 21/12 Maler/Grafiker Per Baagøe 24/12 Billedhugger/keramiker Lene Stevns Jensen 28/12 Billedkunstner Alfio Bonanno 01/01 Maler/Grafiker Gunleif Grube 12/01 Billedhugger Henning Elving 21/01 Maler Arne Møller 22/01 Billedkunstner Carin Larsen 29/01 Billed- og lyskunstner Flemming Brantbjerg 04/02 Maler/Gobelinvæver Karen Ozmec 08/02 Billedkunstner Inger Diemer 23/02

80

Grafiker/Billedhugger Helga Thagaard 04/01 Billedkunstner Grete Marie Brodersen 09/01 Maler Ronald Burns 02/02

85

Billedhugger Erik Brandt 12/01 Maler Ole Folmer Hansen 21/02

90

Maler Adolf Meister 17/12 Maler Nis Schmidt 13/02 DØDE Maler Morten Skovmand, 17. juli 2021 Maler Gay Christensen, 3. august 2021 Maler Carsten Rütting Schweitz, 1. november 2021

Kontakt BKF’s sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

Studerende Anastasia Sif Karkazis Rasmussen Billedkunstner Anna Seeberg Braun Studerende Anne Mie Bak Andersen Tekstilkunstner Annemette Beck Maler Annette Hoff-Jessen Hoff-Jessen Studerende Aske Hvitved Billedkunstner Bella Husted Hansen Billedkunstner Bente Lindum Studerende Camilla Borg Billedkunstner, Filminstruktør Carina Randløv Billedkunstner Carl Plum Studerende Cecilie Hansen Studerende Christine Hvidt Grønborg Billedkunstner David Risley Billedkunstner Eduardo Rodriguez Chain Studerende Esther Gandrup Jørgensen Jørgensen Studerende Hannibal Dahl Billedkunstner Hrafnhildur Halldórsdótti Studerende Iben Zorn Thorsen Studerende Jakob Storm Madsen Billedkunstner og Medaljør Jan Arne Petersen Studerende Jonathan Nørgaard Dahl Billedkunstner Julie Edel Hardenberg Studerende Kasper Borre Andersen Billedkunstner Kris Sahlholdt Billedkunstner Kristian Touborg Studerende Kristina Fernos Billedkunstner Line Schmidt Myhlendorh Billedkunstner Lis Grundlach Billedkunstner Lolita Pelegrime Studerende Lulu Leika Billedkunstner og Assistant Pr Mads Lynnerup Billedkunstner Malene Nors Tardrup Billedkunstner Marianne Schrøder Studerende Marie Flarup Kristensen Kristensen Studerende Mie Mo Studerende Mikkel Holm Torp Billedkunstner Minh Ngoc Nguyen Billedkunstner Nicolai Risbjerg Møller-Nielsen Fotograf Niels Fabæk Billedkunstner Nina Krog Ekman Billedkunstner Ole Holm Larsen Studerende Sigrid Muraour Billedkunstner Thomas Kluge Studerende Thora Elizabeth Engell-Kofoed Studerende Tobias Grann Billedkunstner Unn Aurell Hansson Studerende William Ray Hvilsom


41

Ansøgningsfrister

ANSØGNINGSFRISTER

STATENS KUNSTFOND

15. JANUAR

13. JANUAR

Eckerö Post- och tullhus, Åland (Finland)

— Lån af kunst — Kunst i det offentlige rum

31. JANUAR

20. JANUAR

SIM Residency, Reykjavijk sim.is

—V ærkproduktion og udstillinger —V iden, dialog og debat —B ørn og unges møde med billedkunst — O pstart af nye udstillingsplatforme

20. FEBRUAR Det Danske Institut i Athen diathens.gr

MEDIO FEBRUAR (SE DATO PÅ HJEMMESIDEN)

15. JANUAR

MARTS

LØBENDE BEHANDLING:

Ræveskiftet, Hornbæk olehaslundskunstnerfond.dk/raeveskiftet

— Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Ophold på udenlandske residencies — Kuratoriske researchrejser

Find detaljeret info om ansøgningskriterier og frister til residencies mm. på → bkf.dk/opslagstavle

Find ansøgningsfrister i det nye år på → nordiskkulturkontakt.org eller kon­takt Nordisk Kulturkontakt på mail: program@nordiskkulturkontakt.org eller tlf. +358 (0)10 583 1029.

1. MARTS Huskunstnerordningen

Malerhuset i Sønderho BKFs lejlighed i Berlin Huset i Provence Skandinavisk Kunstnerhus i Rom

Nordisk kulturkontakt støtter nordisk samarbejde inden for kunst og kultur, rejser, residenser, netværk mm.

Arbejdslegater — Billedkunst

Det Danske Institut i Rom

1. APRIL

NORDISK KULTURKONTAKT

Mere info på kunst.dk eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00.

FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKF-medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

BKF’S UDVALG TIL FORDELING AF KULTURELLE MIDLER Udvalget yder støtte til følgende formål: • Styrkelse af billedkunstnernes juridiske og økonomiske rettigheder • Advokat- og revisorbistand i sager, der fagligt vedrører billedkunstnere • Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder nationalt og internationalt (f.eks. høringsmøder, konferencer, pjecer, information om Copydans ophavsretslige arbejde etc.) • Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører flere billedkunstnere • Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere • Tiltag der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter fondens skøn, bør modtage støtte.

Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/ projekter/uddannelse og studierejser.

LUKAS KUNSTNERFARVER

Der anvendes ikke ansøgningsskemaer, men ansøgninger skal være på max 4 sider og indeholde: • En begrundelse for ansøgningen • Et budget for både indtægter og udgifter (finansieringsplan) • Andre relevante oplysninger og eventuelle bilag Ansøgningen bedes sendt til bkf@bkf.dk. Ansøgningsfrist den 1. marts 2022.

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk


42

Opslagstavle

JANNIK SEIDELIN — RETROSPEKTIV

Udstillingen kan ses i skolens åbningstid, 23. november 2021 til 14. januar 2022, mandag–torsdag kl 9-16, fredag kl 9-15 på Design­skolen Kolding, Ågade 10, 6000 Kolding.

STEN, STRØG, STREG Udstillende kunstnere: Jens Peter Kellermann, Lisbet Groth-Jensen, Jane Nielsen-Hansen. Roskilde Kunstforening Palæfløjen, Stændertorvet 3C,4000 Roskilde. Udstillingsperiode 15.1–13.2. 2022. Tirsdag-­ søndag kl. 12-16. Gratis adgang alle dage.

ET BÆREDYGTIGT ARBEJDSLIV — GRATIS TILBUD TIL PROFESSIONELLE KUNST- OG KULTURARBEJDERE Dansk Kunstnerråd og Aron — Center for bære­dygtigt arbejdsliv søger kunst- og kulturarbejdere til udviklingsprojektet GRO. Målet er at udvikle et dialogværktøj, der skal fremme bæredygtige arbejdsliv hos kunst- og kulturarbejdere. Vil du blive klogere på, hvordan du kan få et mere bæredygtigt arbejdsliv? Så kom og deltag i et vækstgruppeforløb, hvor du får øget indsigt, ideer og sparring ift. dit professionelle virke. Tilbuddet er til dig, der minimum har to års professionel erfaring indenfor kunst- og kulturarbejde og er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, f.eks. Billedkunstnernes Forbund. Læs det fulde opslag og find tilmeldingsinfo på → bkf.dk/opslagstavle.

GRATIS ANNONCERING FOR MEDLEMMER Som medlem af BKF kan du gratis annoncere udstillinger/ udgivelser i bladet. Send en mail til bkf@bkf.dk med et par linjer og et foto i høj opløsning til tryk. Tjek bladets udgivelser og deadlines i kolofonen.

Jannik Seidelin: Retrospektiv.

Tirsdag den 23. november kl. 15 åbnede form­ giver JANNIK SEIDELIN en udstilling med et retrospektivt udvalg af værker på Design­ skolen Kolding, for at markere udnævnelsen til adj. professor ved den tværgående undervisning i visuelle discipliner.


43

Kolofon

JULELUKKET I SEKRETARIATET Kontoret i Vingårdstræde holder lukket i perioden 20. december–2. januar, begge dage inkl. Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår!

REDAKTØR Miriam Katz mk@bkf.dk BKF’S REDAKTIONSUDVALG Marie Thams, Hannibal Andersen, Kim Grønborg, Nis Rømer, Simon Fiil og Søren Hüttel DEADLINE Billedkunstneren nr 1. 2022: 7. februar 2022 ANNONCER Billedkunstnernes Forbund ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596

BKF’S BESTYRELSE 2022 FORPERSON/BILLEDKUNSTNER Marie Thams BILLEDKUNSTNER Katja Bjørn BILLEDKUNSTNER Jóhan Martin Christiansen BILLEDKUNSTNER Lars Worm Thomsen BILLED- OG LYDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Jules Fischer BILLEDHUGGER Marie Markman STUDERENDE Anna Elisabeth Dupont Hansen BILLEDKUNSTNER Søren Hüttel BKF’S REGIONER 2021 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER  Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER  Frank Fenriz Jensen KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER  Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER  Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER  Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER  Jette Wistoft Noyes NORDSJÆLLAND/KUNSTFOTOGRAF Josephine Ernst. STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha SYDJYLLAND/MALER  Niels Vollertsen

TRYK BUCHS AS DESIGN OG LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th. 1070 København K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Annarosa Krøyer Holm KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen


AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K

ID-NR. 46798


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.