Fagbladet Billedkunstneren #3 2021

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2021

BILLED NR3 KUNSTNEREN

Blinde vinkler: Grønlandske kunstnere i dansk kunstliv

2

Leder

Senfølger og de store dagsordeners tid

AF Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Mens vi forhåbentligt går mod mere normale tilstande i samfundet og i kunstlivet, er der grund til at reflektere over, hvor vi står. BKF har derfor lavet en medlemsundersøgelse om, hvordan kunstneres arbejdsliv, økonomi og mentale helbred har været påvirket af snart halvandet år med coronarelaterede restriktioner, nedlukninger og hjælpepakker. Det er et komplekst billede. For nogen har det givet ro og mulighed for koncentration, for mange har det været et enormt pres med hjemmeskoling, usikkerhed om økonomi og aflysning af udstillinger.

Der er ikke meget, der kan opveje, at et værk eller en udstilling, som man måske har arbejdet på i årevis, ikke bliver vist og diskuteret i offentligheden. Medlemsundersøgelsen viser, at de små og irregulære økonomier, der er sat sammen af mange forskellige indtægtstyper, og som kan variere meget fra år til år, har passet dårligt i de hjælpesystemer, politikerne lavede. Det flugter også med, hvordan BKF agerede undervejs i krisen: Vi pressede på for at få indført lavere indtægtsgrænser, og for at få lanceret legater fra Statens Kunstfond, der var helt uafhængige af indkomst. Og vi er heldigvis kommet igennem med meget af det, vi lobbyede for.

Jeg tror dog, vi kommer til at opleve kunstneriske senfølger af coronakrisen i den kommende tid. Min oplevelse er, at det stadig er svært at trække folk til udstillinger, både på de store institutioner og på de alternative og kunstnerdrevne udstillingssteder.

Danske kunstnere har altid været gode til at arbejde internationalt, og har gennem de internationale netværk løftet sig til et internationalt niveau og skaffet internationale opgaver. Det har ikke i samme grad været muligt

under krisen, og det, tror jeg, vil tage tid at genopbygge. Og så er der hele det kunstneriske og økonomiske efterslæb. En kunstnerisk produktion er ofte år undervejs. Produktionskæder er brudt. I BKF vil vi arbejde politisk for, at kunstlivet får et godt afsæt for at genoptage den kunstneriske samtale med ny intensitet - både mellem os kolleger og i den brede offentlighed.

Et trygt og godt arbejdsmiljø kan være svært at opretholde, når rammerne og ansættelsesformen er flydende, og der ikke er en entydig arbejdsgiver, sådan som det ofte er tilfældet i kunstverdenen. Det er en vigtig diskussion, som kunstnerne Yvette Brackman og Bettina Camilla Vestergaard rejser i en af artiklerne her i bladet. Om, hvordan vi agerer, når de sociale spilleregler omskrives, og kulturen skal ændres. Og om at styrke respekten og empatien i vores branche. Der er tale om ændringer, som vi ikke kan lovgive os til, men vi kan komme det nærmere, når vi sammen tager de svære og nogle gange konfliktfyldte samtaler. I BKF’s bestyrelse holder vi vedvarende fokus på ligestilling, arbejdsmiljø og de store forandringer, der sker i disse år. Kulturforandringer kommer, når vi insisterer på at gøre os selv og hinanden klogere – også på tværs af generationer I efteråret er der mange dagsordener, der skal følges og reageres på: Bæredygtighedsdagsordenen for det kunstneriske område skal konkretiseres. Kulturministeriets undersøgelse om reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser ventes klar til oktober. Vi kommer til at sætte fokus på kunstnerisk forskning med et seminar og ny BKF-politik. Sammen med andre kunstnerorganisationer vil vi opbygge mere viden og data om billedkunsten.

Vi glæder os også til at samarbejde med den nye kulturminister; Ane HalsboeJørgensen, om at styrke rammerne for kunsten. God læselyst!

3

6 FOKUS: GRØNLANDSKE BILLEDKUNSTNERE Om identitet, kunstnerisk inspiration og opgøret med den koloniale arv.

16 ARBEJDSMILJØ Ønskes: En mere omsorgsfuld og respektfuld kunstverden.

23 BKF-PRISEN Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2021 28 KUNST I CORONAKRISEN 6 ud af 10 billedkunstnere har ikke søgt hjælpepakker, viser BKF-medlemsundersøgelse.

PÅ FORSIDEN Julie Edel Hardenberg: Stolen Sister, 2020. Læs mere s. 11

4 Kunstnerens værksted 22 Kunstnerstafet 32 Kunstner i skattestrid om social skulptur 37 BKF Kurser 38 Kort nyt

KUNSTNERENS VÆRKSTED

4

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

Kunstnerens værksted

5

Kunstnerens værksted

J ens Uffe Rasmussen F. 1948 Jeg har haft mit værksted, der ligger på 1. sal i huset i udkanten af Svendborg, i 40 år. Alle mine skitser og elementer til udsmykninger er udført her.

I dette 150 m2 store rum, med udsigt over Svendborg Sund, har jeg min lito-­presse.

De litografiske sten er gode til den frie tegning og de er velegnede til farvetryk.

Jeg har altid haft det koloristiske som det primære i mit arbejde. Det kan være oliemalerier, farvesætninger, eller udsmykninger med glascollage, udført hos Hebsgaard.

Jeg bruger farveskitser udført i naturen som inspiration for mine arbejder. Det er meget vigtigt for mig at få nye farveimpulser til fornyelse af mit billedsprog. Jeg arbejder ca. seks timer hver dag, enten i værkstedet, eller ude på en af øerne i Det Sydfynske Øhav, hvor jeg udfører skitser. Jeg har den holdning, at inspiration ikke er noget, man venter på, men noget der opstår under arbejdet.

Mit værksted er mit frirum, hvor jeg kan realisere alle mine ideer på papir, med glas, på lærred, i neon, som fresko eller på litografiske sten.

FOTO Privat

Dagdrømmeriet er muligt, når man har et rum, hvor man er alene. Ensomheden, grænsende til kedsomhed, sætter fantasien i gang og giver mulighed for koncentration i værk­stedet.

Selvom jeg holder af ensomheden, har jeg inviteret to kunstnere fra Lyon til at komme og trykke litografier i mit værksted næste forår. Det er kunstnere fra kunstnergruppen L’Empreinte i Lyon, hvor jeg er medlem. Vi, L’Empreinte, har en udstilling i Périgord i den vestlige del af Frankrig, som åbner 26. september med titlen ’Fra forhistorisk tid til middelalderen’ / ’du pariétal au médiéval’.

Jeg vender altid tilbage til de litografiske sten og lito-­ pressen, når jeg har afsluttet opgaver. Lito-pressen har jeg haft siden jeg afsluttede min uddannelse på Det Fynske Kunstakademi.

6

Grønlandske kunstnere

GRØNLANDSKE SAMTIDSKUNSTNERE OVERSES Martin Brandt Hansen: Kiinappalik Thule Vessel, 2018.

Keramisk stentøj, skulptureret og glaseret. Tilhører kunstneren.

I DANSK KUNSTLIV

AF Ann-Sophie Greve Møller

7

Grønlandske kunstnere

Julie Edel Hardenberg: View, 2006

Bolatta Silis-­Høegh: Land, 150 × 200 cm, 2014

Samtidskunst fra Grønland er under­repræsenteret på danske museer, mener kunsthistorikere.

Men meget er i gang med at ændre sig, og flere er blevet opmærk­somme på den blinde vinkel, siger de.

Motiver af storslået natur, isbjerge, nordlys og den inuitiske hverdag har gennem tiden tiltrukket mange danske kunstnere til Grønland. Men kunstnere fra Grønland finder sjældent vej til danske udstil­lingssteder.

På trods af at blandt andet Statens Museum for Kunst er forpligtet til at repræsentere grønlandsk samtidskunst, er grønlandske samtidskunstnere under­repræsenterede på danske museer. Det vurderer cand.mag. i dansk og kunsthistorie Mai Misfeldt, der er kommunikationsmedarbejder ved Nordatlantens Brygge og mangeårig anmelder ved bl.a. Berlingske og Kristeligt Dagblad.

”Hvis man ser på de danske museale samlinger fra kolonitiden, så har man interesseret sig for de danske opdagelsesrejsende og kunstneriske artefakter og genstande, der blev hjembragt,” siger hun og fortsætter: ”Men man har ikke interesseret sig meget for samtidskunsten og slet ikke, hvis den ikke adresserede noget specifikt etnisk. Måske er kunst udført af kunstnere fra Grønland ubevidst blevet betragtet som kunst i en svagere aftapning, præcis som kunst af kvinder er blevet set som en svagere udgave af kunst skabt af mænd. Men jeg tror, det allerede er godt i gang med at ændre sig, og at man er blevet opmærksom på den blinde vinkel.”

Grønlandske kunstnere

Flerstemmige fortællinger Kunsthistoriker Laila Altinbas, som lige nu arbejder på en udstillingsrække med grønlandske kunstnere i samarbejdet / ASSINGA/ mellem Nuuk Kunstmuseum, rum46 og Aarhus Feminist Collective, er enig i, at den grønlandske samtidskunst bliver glemt i den danske kunstverden. ”Ofte forbinder man grønlandsk kunst med traditionelle håndværk som malerier af kajakker og naturen. Mange mennesker er slet ikke klar over, at der findes grønlandsk samtidskunst, der har nogle helt andre blikke. Derfor arbejder jeg for at åbne billedet op og vise, at der ikke er én fastlåst grønlandsk kunsthistorie, men at der er flere forskellige fortællinger og måder at arbejde med det på,” siger hun.

Alligevel påpeger Laila Altinbas, at hun er påpasselig med at sige, at hun arbejder med grønlandsk kunst, da hun ikke vil rubricere kunsten i en bestemt kasse: ”Så jeg siger, at jeg arbejder med kunstnere fra og omkring Grønland. Det er en skrøbelig balance, fordi jeg på den ene side arbejder med grønlandske kunstnere, men også gerne vil låse op for den fastlåste position, kunstnerne kan befinde sig i, hvor det er deres grønlandskhed, der er fokus på.”

Det er også et paradoks, den grønlandske kunstner Pia Arke (1958-2007) beskrev: Med begrebet etnoæstetik forklarede Arke, hvordan hun som kunstner skulle repræsentere noget anderledes for at vække interesse, som så samtidig kunne placeres i kassen med grønlandsk eller etnisk kunst.

Og det er en grænsesituation, som formodentlig vil vare ved et stykke tid endnu, mener Anders Kold, som er museumsinspektør ved Louisiana og kurator på museets aktuelle udstilling Pia Arke – Drøm og fortrængning.

Afgiv definitionsretten Anders Kold siger, at svaret er komplekst, da Billedkunstneren spørger, om kunstverdenen er god nok til at repræsentere grønlandske kunstnere: ”Jeg oplever det sådan, at danske kuratorer og kunstinstitutioner vurderer grønlandske kunstnere på lige fod med alle andre udenlandske kunstnere. Men det er svært, for samtidig synes jeg også, den dansk-grønlandske historie på en måde forpligter os til en stærkere repræsentation af grønlandsk kunst,” siger han.

Samtidig skal udstillingerne udelukkende baseres på kunstfaglige kriterier, fortsætter Anders Kold: ”Jeg kan ikke se, at der skulle være noget til hinder for, at grønlandske kunstnere fik en tydeligere repræsentation i den danske kunstverden, men skal det ske ved at invitere dem som grønlændere? Det er komplekst, fordi man godt kan komme til at tappe ind i den koloniale tankegang, og det er på ingen måde værdigt – heller ikke for grønlandske kunstnere.”

Så hvordan repræsenterer man uden at genkolonisere?

Svaret skal findes i dialog med kunstnere og kunst­historikere i Grønland, mener Mai Misfeldt: ”Det handler om at afgive definitionsretten, og at vi i Danmark er reelt nysgerrige og interesserede i de stem­mer og ord, den kunst og kultur, som skabes af mennesker fra Nordatlanten og i dette tilfælde altså fra Grønland,” siger hun.

→ Læs interviews med grøn­landske billedkunstnere på de følgende sider

Inuuteq Storch: Porcelain Souls, 2018. Fotografier tilhører kunstneren.

Hele fotoserien vises på udstillingen Grønland – i kunsten gennem 300 år, Museet for Religiøs Kunst, frem til 12. december 2021.

8

9

Grønlandske kunstnere

VIGTIGT AT UDSTILLE KUNSTNERE FRA GRØNLAND AF Ann-Sophie Greve Møller

Et stort malet selvportræt af en nøgen hovedløs krop på en grå og blå baggrund tager opmærksomheden i kunstneren Bolatta Silis-­ Høeghs køkken. ”Jeg har lavet en del billeder som dette, hvor der enten ikke er et ansigt, eller hvor jeg sover. Det er et billede på, hvordan jeg i mange år ikke har mærket efter, hvor jeg ikke har sat mine grænser og ikke har haft et sprog,” forklarer hun om billedet, som endnu ikke er udstillet. Udstillingsaftaler med danske kunstinstitutioner glimrer nemlig desværre ved deres fravær i hendes kalender.

Bolatta Silis-­Høegh: Dust, 150 x 150 cm, 2016

Bolatta Silis-­Høegh: Outside, 200 x 150 cm, 2014

For selvom 40-årige Bolatta Silis-Høegh er et kendt navn på den grønlandske kunstscene, og også udstiller og kuraterer i Danmark, oplever hun ikke en følelse af inklusion som grønlandsk kunstner bosiddende i Danmark.

Tværtimod: ”Jeg oplever at være i en marginaliseret position i kunstverdenen. Jeg har altid tænkt, at vi ikke er så mange grønlandske kunstnere, så der er langt imellem de dygtige. Men nej.

Der er virkelig nogle stærke, gode kunstnere, og jeg er en af dem, selvom jeg har følt alt for meget mindreværd gennem tiden. Jeg har altid beskyttet institutionerne eller danske kunstnere og tænkt, de er så meget dygtigere end mig. Men der har bare ikke været plads nok,” siger hun.

Bolatta Silis-Høegh understreger, at hun ikke vil lyde klagende. For den grønlandske baggrund har også givet hende muligheder og åbnet døre til udstillinger, der omhandlede Arktis. Alligevel efterspørger hun større og bredere repræsentation af grønlandske kunstnere på den danske kunstscene. ”For eksempel var jeg en del af et stort atelierfællesskab, hvor jeg var blandt alle de her billedkunstnere, men når der skulle udstilles, var jeg aldrig med. Eller da jeg lavede en stor stenskulptur med 40 tons granit fra Grønland, og danske kollegaer spurgte, hvordan det gik med min fedtstensfigur. Jeg har undskyldt det med, at det var fordi, jeg lavede

10

Grønlandske kunstnere

Bolatta Silis-Høegh i atelieret.

FOTO Privat

Bolatta Silis-­Høegh: Fall, 150 x 200 cm, 2016

noget anderledes. Men måske har Grønland bare ikke været in nok. Det har i hvert fald efterladt mig med følelsen af ikke at være god nok,” siger hun og fortsætter: ”Mange udstillingssteder er også lidt bagud. Louisiana havde for eksempel for nogle år siden en udstilling med den kinesiske kunstner Liu Xiaodongs malerier fra Uummannaq, som han havde besøgt i to uger. Det skal han selvfølgelig udstille, og malerierne var også interessante. Men jeg synes, det er vigtigt som kunstinstitution at udstille nogle kunstnere, som vitterligt kommer fra Grønland. Det er de store udstillingssteder ikke tilstrækkeligt opmærksomme på,” siger hun.

Kolonial arv sætter dybe spor Som datter af den grønlandske maler Aka Høegh og den lettiske fotograf Ivars Silis voksede Bolatta Silis-Høegh op i sydgrønlandske Qaqortoq, og har i dag base på Vesterbro i København.

Og selvom Grønlands natur og landets geopolitiske og postkoloniale problematikker optager hende stærkt, og også præger hendes

kunst, har hun indimellem lyst til at ryste Grønland af sig og bare være kunstner, uafhængig af sin etnicitet. At blive inviteret til at udstille – også når det ikke handler om Arktis. Ikke at skulle tale om grønlandsk identitet. Som i dette interview. ”Indimellem er det lidt tungt hele tiden at skulle forholde sig til grønlandsk identitet,” siger Bolatta Silis-Høegh. ”Ja, det kan jeg mærke lige nu. For jeg spænder i mavemusklerne, når vi taler om det. Nogle gange vil jeg gerne have en frihed til at sige; kan vi ikke lige tale om noget helt andet.”

Alligevel fastholder hun, at vi er nødt til at tale om det.

For koloniseringen og de traumer, den har påført det grønlandske folk, sætter dybe aftryk i dag, også i kunsten, forklarer hun: ”Når mennesker ikke bliver hørt eller set, lukker frontallapperne i hjernen ned. Indimellem tænker jeg, at det er det, som er sket for mange mennesker i Grønland. Tabuiseret smerte, som folk ikke har haft et sprog for, og så bliver det kanaliseret til druk, vrede, savn. Der er ved at ske noget nu, hvor flere folk ønsker forandring, sætter ord på det, der gør ondt, og skaber nogle grænser, også i relationen til Danmark.

Men det kræver øvelse og vedholdenhed.

Retorikken om den koloniale fortid kan være enormt hård, og folk bliver forskrækkede. Man bliver nødt til at mødes. Selvom der måske også skal noget hårdhed til for at rykke på folk.”

Grønlandske kunstnere

Bosat i Nuuk arbejder 50-årige Julie Edel Hardenberg med kunstneriske undersøgelser af den koloniale arv og erindring. En arv, der har præget hende livet igennem, fortæller hun Billedkunstneren: ”Som barn af en dansk mand og en grønlandsk kvinde, dertil efterkommer af både grønlandske inuit og danske missionærer, er min identitet og historie præget af 300 års kolonisering af Grønland. Det har igennem min opvækst affødt en ambivalens og en slags ’skizofren’ tilstand i bestræbelsen på at passe ind.”

Det billede af den grønlandsk-danske relation, hun gennem livet havde tilpasset sig, blev vendt op og ned i 2006, da hun deltog i det nordiske projekt ’Rethinking Nordic Colonialism’ (gentænk nordisk kolonialisme, red.), iværksat af den uafhængige kuratorgruppe Kuratorisk Aktion, v. Tone Olaf Nielsen og Frederikke Hansen. ”Efterfølgende gennemgik min familie og jeg en mental afkoloniseringsproces, som ændrede vores liv,” fortæller Julie Edel Hardenberg. ”Særligt da vores datter, som dengang var fem år, gav udtryk for, at hun opfattede det danske sprog som det ”inuit/grønlandske” sprog. Vi fandt ud af, at det var fordi, at der mest blev talt dansk i børnehaven, herhjemme og i Nuuk generelt. Det inuitiske eller grønlandske sprog havde hun opfattet som et fremmedsprog.”

Magt og afmagt Det fik kunstneren til at igangsætte det sproglige, psykologiske og kulturelle kunstprojekt ’Ikioqatigiilluta’ (på dansk: ’ved at hjælpes ad’, red.). Med udgangspunkt i spørgsmålet om,

” Som barn af en dansk mand og en grønlandsk kvinde, dertil efterkommer af både grønlandske inuit og danske missionærer, er min identitet og historie præget af 300 års kolonisering af Grønland” hvad der ville ske, hvis hun udelukkende talte sit modersmål, besluttede hun kun at tale grønlandsk i et halvt år, og undervejs skrev hun alle sine observationer og refleksioner ned.

Igennem processen fik hun større bevidsthed om udfordringerne i den dansk-grønlandske relation, ikke mindst de økonomiske og sociale afhængighedsforhold, som eksisterer landene imellem.

Julie Edel Hardenberg: fra serien Stoeln Sister, 2020

AF Ann-Sophie Greve Møller

11

KUNST MED FOKUS PÅ DEN KOLONIALE ARV

12

Grønlandske kunstnere

Julie Edel Hardenberg: fra serien Whitewashed, 2021.

”Trods de enkle principper i projektet, som kan forekomme uproblematiske, blev jeg konfronteret med mange forskellige holdninger omkring sprog og kultur undervejs. Det gav mig et tydeligt indblik i de intense spændinger, der udspringer af de strukturelle koloniale mekanismer i samfundet – hvor mange grønlænderes selvforståelse bliver fanget i en delt identitet mellem magt og afmagt,” siger Julie Edel Hardenberg.

Siden Julie Edel Hardenberg i 2005 tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi med specialet ’Etnoæstetisk Spændetrøje’, samt værket ’Rigsfællesskabspause’ som forestillede en spændetrøje med det danske flag på den ene side og det grønlandske flag på den anden side, er flag et gennemgående tema i hendes kunst. F.eks. har hun kreeret værker/tøj af både det grønlandske og det danske flag, som hun har fotograferet i serien ’Kreation’ (2011).

Også hår er et tilbagevendende motiv i Hardenbergs kunst. En udstilling sidste år viste eksempelvis en række billeder af forfrossent mørkt hår liggende i sneen, med referencer til #stolensisters. Håret er hun optaget af, fordi det nærmest er et uforgængeligt materiale – ligesom den koloniale historie, forklarer hun.

Julie Edel Hardenberg oplever strukturel racisme og whitewashing (hvidvaskning, red.) i det grønlandske samfund, som en af de mærkbare konsekvenser af kolonitiden. De erfaringer og den viden udveksler hun med andre, som interesserer sig for det postkoloniale samfund – særligt med andre oprindelige

folk fra hele verden, som hun i sin kunstneriske praksis er i løbende dialog med. ”Mange kontinenter bærer på menneskelige erfaringer, som er præget af gamle koloniale magtstrukturer. Jeg er som kunstner glad for at bidrage til en diskurs, som belyser det postkoloniale menneske,” siger hun og påpeger, at der med strømninger fra Black Lives Matter pågår en interessant diskurs, som indbefatter en mental afkoloniseringsproces i det grønlandske kunst- og kulturliv: ”I en tid hvor miljømæssige forandringer sætter sit præg, er der fokus på Arktis og dets enorme potentiale for udvinding af råstoffer, hvil­ket fremskynder det grønland­ske folks ønske om selvstændighed. Det giver sig udslag i, at Grønlandske kunstnere og kulturaktører revitaliserer kræf­ter i det grønlandske kulturliv og samfund, bl.a. ved at genindføre inuit-tatoveringer, skabe debat på sociale medier og etablere underskrifts­ indsamlinger om flytning af statuen af Hans Egede i Nuuk,” siger hun.

Disse nye kræfter har åbnet op for den postkoloniale diskurs og styrket den frie tanke og den kritiske røst, mener Julie Hardenberg. ”Men denne nye og nødvendige diskurs nedtones af medier og kunst- og kulturinstitutionerne. Jeg oplever en negligering og manglende interesse for netop den ’debatskabende’ kunst, som kan bidrage med ny viden, særligt vedrørende den dansk–grønlandske relation, både i Danmark og Grønland.”

Grønlandske kunstnere

GRØNLAND I KUNSTEN GENNEM 300 ÅR

Museet for Religiøs Kunst viser frem til 21. december udstillingen ”Grønland i kunsten gennem 300 år” – et kunstnerisk motiv, der som museet selv formulerer det, er fyldt med følelser, fordomme og faldgruber: ”Selvom Grønland og resten af Arktis er rykket fra periferien til centrum af den globale bevidsthed, så er kunst fra og om Grønland fortsat et mere eller mindre underbelyst kunsthistorisk emne. Ofte indgår kunstværkerne som dokumentation til at fortælle om Grønland, og de bliver dermed sat ind i en kulturhistorisk, og ikke kunsthistorisk, kontekst. Nærværende udstilling udspringer af et ønske om at arbejde med værkerne som kunst – at tage dem alvorligt som betydningsskabende i sig selv,” lyder det i museets pressemateriale.

Det overordnede spørgsmål, som udstillingen stiller, er, hvordan Grønland er blevet repræsenteret i kunsten gennem 300 år? Og hvordan kunsten selv har været med til at skabe vores forestillinger om Grønland?

Udstillingens værker spænder over en periode på 300 år, udført af kunstnere med oprindelse i Danmark, Grønland eller for manges vedkommende begge dele. Fra Bernhard Grodtschillings (1697-1776) 1700-tals malerier af Poq og Qiperoq, til performancekunstneren Jessie Kleemanns (f. 1959) videoværk om den smeltende is fra 2019.

Blandt de mange samtidskunstnere på udstillingen kan nævnes Martin Brandt Hansen, Bolatta Silis-Høegh, Inuuteq Storch, Paarma Brandt og Julie Edel Hardenberg.

I forbindelse med udstillingen har museet udgivet kataloget Grønland – I kunsten gennem 300 år, hvorfra flere fotos til disse sider venligst og med kunstnernes tilladelse er udlånt.

Mere info på → mfrk.dk

Julie Edel Hardenberg: Erfalasorput (Vores flag), 2009

13

Inuuteq Storch: Mirrored – Portraits of Good Hope, 2021.

Martin Brandt Hansen: Tigummivilik Thule Vessel, 2020.

14

Grønlandske kunstnere

GRØNLANDSK KUNST ER KUNST, SKABT AF GRØNLÆNDERE AF Ann-Sophie Greve Møller

Med års forsinkelse har vigtige kunstnere med grønlandsk baggrund som Jessie Kleemann og Pia Arke (1958-2007) efterhånden opnået mere synlighed og anerkendelse både i Danmark og internationalt – Louisiana viser f.eks. lige nu Pia Arke – Drøm og fortrængning, den alt for tidligt afdøde kunstners første store museumsudstilling.

Samtidig træder flere markante unge grønlandske kunstnere frem på kunstscenen i disse år, blandt andre Martin Brandt Hansen, Paarma Brandt og Inuuteq Storch. Men kan man overhovedet tale om ’grønlandsk kunst’ – findes det? ”Det er et spørgsmål, som har været debatteret meget i Grønland, og der er mange forskellige holdninger til det,” siger Peter ’Kujooq’ Kristiansen til Billedkunstneren. Hans kunstnernavn ’Kujooq’ betyder den høje – noget han er blevet kaldt siden barns­ben. ”Jeg synes, at grønlandsk kunst er, når en grønlænder har lavet det, også selvom noget af det meget ligner europæisk kunst. Så er det lige meget, om det er supermoderne eller traditionelt. Der er ingen grænser, og det er meget forskelligt, hvordan man udtrykker sig i Grønland,” siger han.

Selv laver den 53-årige billedkunstner både skulpturer, malerier, smykker og redskaber, der er inspireret af traditionelle grønlandske redskaber. Smykkerne er lavet af ben og tand. Maskerne er lavet af drivtømmer med forskellige materialer som ben, hår, horn, gevir eller klør fra dyr og fugle. De er inspireret af gamle grønlandske masker, skåret i sjove

ansigtsudtryk, og symbolikken er hentet i grønlandsk maskedans, der har rod i den inuitiske tro.

Svære kår for ny kunstnergeneration Peter Kristiansen er autodidakt, og selvom han udstillede første gang som 18-årig, begyndte han først som 30-årig sin uddannelse på kunstskolen i Nuuk, som han i dag er fungerende leder for.

Jessie Kleemann: Performance, Nuuk Kunstmuseum 2017. FOTO Kenneth S. Olsson

Grønlandske kunstnere

Nuuk Kunstskole er eneste uddannelsesmulighed i Grønland for næste generation af grønlandske billedkunstnere. Og efter det etårige uddannelsesforløb rejser mange af eleverne ud og uddanner sig på akademier i bl.a. Canada, Norge, Finland og Danmark, fortæller Peter Kristiansen. ”Rigtig mange søger ind på kunstskolen i Nuuk, men vi kan kun optage fem elever hvert år. Der har fået Grønlands kulturminister til at udtale, at uddannelse inden for kunst bør udvides, så jeg er stadig optimistisk på de unges vegne,” siger han.

Eleverne på Nuuk Kunstskole er en blandet gruppe med en gennemsnitsalder på 20 år, som både er interesserede i det personlige og i det samfundsmæssige, fortæller kunstskolelederen. ”I år har der været et lidt større fokus på kolonialisme i kunsten, fordi det har været debatteret igen i anledning af 300-året for kristendommens indførelse i Grønland. Tidligere har kolonialisme ikke været så stort et fokus, men det er meget forskelligt fra år til år,” siger han.

Etniske farver i kunstverdenen?

Selv er Peter Kristiansen vokset op i sydgrønlandske Nanortalik med en dansk far og en grønlandsk mor, og det har givet ham et dobbelt blik på verdenen:

Pia Arke: Legende I-V, 1999. I Louisianas samling

15

PIA ARKE – DRØM OG FORTRÆNGNING

Frem til 2. januar præsenterer Louisiana udstillingen Pia Arke – Drøm og fortrængning, der er den første store museums­ udstilling med Pia Arke (1958-2007).

Pia Arke var den første kunstner, der fremkaldte billeder af den tavshed, som prægede historien om Grønlands og Danmarks koloniale forhold.

Pia Arke – Drøm og fortrængning indgår i serien Louisiana on Paper.

Mere info → louisiana.dk

”Vi måtte kun tale dansk derhjemme, men jeg talte selvfølgelig grønlandsk med min mor.

Jeg har altid følt mig grønlandsk; jeg spiser grønlandsk mad og har grønlandsk familie. I andres øjne var jeg dansk i Grønland, mens jeg var grønlænder i Danmark. Det var en form for dobbelt identitet,” forklarer han.

Måske er det derfor, Peter Kristiansen undgår kategoriseringer. Nogle gange ligner hans streger og smykker en realistisk udgave af dyr og natur. Andre gange er motiverne abstrakte, nærmest Dalí-inspireret, et miks af landskaber og mennesker. Det talte sprog kommer ikke let til Peter Kristiansen, han formulerer sig bedst gennem billeder og figurer. ”Min kunst er mere personlig, end den er politisk. Jeg har eksempelvis en stor kærlighed til min mor, som jeg har gået meget op i at udtrykke gennem maleri, grafik og skulptur.

Der er lidt abstrakt, men også figurativt,” siger han.

Peter ’Kujooq’ Kristiansen er ikke et kendt navn på den internationale kunstscene, men han oplever ikke, at grønlandske kunstnere generelt er dårligt repræsenterede i kunstlivet: ”Jeg synes ikke, at der er etniske farver i kunstverdenen. Der er nogle grønlandske kunstnere, som er mere fremme, og nogle der er mere tilbagetrukne, alt efter hvem man er, og hvor meget man ønsker at være fremme,” siger han.

16

Arbejdsmiljø i kunstlivet

Hvordan forbedrer vi arbejdsmiljøet i kunstlivet?

Et vigtigt skridt er at få et fælles sprog for at tale om usynlige magtstrukturer, krænkelser og diskrimination.

Det mener billedkunstnerne Yvette Brackman og Bettina Camilla Vestergaard, der med projektet Kunst Forskelle Fællesskaber åbner for en ny samtale blandt kunstnere, kunststuderende og kunstarbejdere.

AF Miriam Katz

Ønskes: En mere omsorgsfuld og respektfuld kunstverden

17

Arbejdsmiljø i kunstlivet

Det hele begyndte tilbage i 2018, da Billedkunstnernes Forbund i samarbejde med kunstplatformen Idoart.dk afholdt debatmøde om #Metoo i kunstlivet.

Mødet foregik på Overgaden i København, og i den tætpakkede sal undrede både oplægsholdere og publikum sig over, at #Metoo endnu ikke – som i mange andre vest­lige lande – havde ført til et begyndende opgør med sex­isme, krænkelser og grænseoverskridende adfærd i dansk kunstliv.

Som en af de svenske kunstnere, der holdt oplæg på mødet, sagde: Danmark er stedet, #Metoo tog til for at dø. ”Jeg var også selv i tvivl, da jeg sagde ja til at holde oplæg på debatmødet,” fortæller billedkunstner Bettina Camilla Vestergaard. ”Har vi overhovedet et problem med krænkelser i kunstlivet? Eller er det bare mig, der oplever det sådan?

Men selvom jeg var nervøs over at skulle tale offentligt om de her ting, så kunne jeg bare mærke et stort JA indeni, da jeg blev inviteret til at deltage. Jeg følte ikke, jeg kunne sige nej. Det her var alt for vigtigt,” siger hun.

Billedkunstneren møder Bettina Camila Vestergaard og kollegaen Yvette Brackman på det minimalistiske udstillingssted Ariel – Feminisms in the Aestethics, i Kvindernes Bygning i København, hvor de i juni udstillede under titlen Kunst Forskelle Fællesskaber.

På udstillingen i det 6 m2 store vindueslokale ud til Niels Hemmingsensgade

præsenterede de to kunstnere elementer fra deres kommende bog med samme titel, der udkommer på ARIEL PRESS til november.

Bogen består bl.a. af en række udførlige spørgeguides, der kan fungere som samtalestartere for kunstnere, kunststuderende og kunstarbejdere. De handler f.eks. om, hvorvidt man har oplevet forskelsbehandling, sexchikane, uønsket seksuel opmærksomhed, mobning eller mindretalsstress.

Desuden skaber bogen overblik over, præcist hvordan ovenstående begreber defineres i gældende lovgivning. Og bringer oversigter over bl.a. netværk, vidensressourcer, juridisk og psykologisk rådgivning, som er gode at kende til, hvis man har oplevet krænkelser. ”Vi ser vores håndbog som en slags debat- og selvhjælpsbog til kunstlivet,” siger Yvette Brackman. ”Vi håber, den kan skabe et rum til at få gang i samtaler på tværs af forskellige grupperinger i kunstlivet. Samtaler, som vi synes, er nødvendige for at skabe en mere respektfuld arbejdskultur, både i værkstedsmiljøerne, på udstillingsscenen og på kunstuddannelserne.”

” Der er nogle af os, som trives fint med kunstlivets uformelle magt­ strukturer og har forholdsvis nemt ved at arbejde i den slags miljøer.

Mens andre er utrygge, fordi de ikke kender de usynlige koder og normer, der præger omgangsformerne.”

Kunstens #Metoo Kunst Forskelle Fællesskab er vokset ud af føromtalte #Metoo-seminar på Overgaden, hvor en gruppe kunstnere, deriblandt Bettina Camilla Vestergaard og Yvette Brackman, efterfølgende gik sammen om at arbejde videre med at få indblik i – og søge løsningsmuligheder på – sexismen i dansk kunstliv. ”Vi havde et fælles behov for at gøre noget, så vi samledes for at tale videre. Nogen gik i basisgruppe, andre i læse- og spørgeskemagruppe,” fortæller Yvette Brackman om arbejdet i gruppen Kunst og Solidaritet (KOS), der strakte sig over det følgende halvandet år.

18

Arbejdsmiljø i kunstlivet

Til sidst måtte de dog erkende, at det ikke var muligt at gennemføre den store, dybdegående undersøgelse i kunstlivet, som de oprindeligt ønskede. Gruppen blev opløst, og Brackman og Vestergaard fik frie hænder af kollegerne til at bruge det materiale, de havde skabt sammen, og arbejde videre med det.

Efterfølgende involverede de to kunstnere bl.a. sociologer, kønsforskere og andre fagfolk i et omfattende researcharbejde. Det er al den research og erkendelserne fra arbejdet med KOS , de bærer videre ind i kunstprojektet Kunst Forskelle Fællesskaber. ”De spørgeguides, som vi har udviklet i Kunst Forskelle Fællesskaber, er skabt med basis i velafprøvede formater fra forskningsverdenen. Vi har så tilpasset spørgsmålene de prekære arbejdsvilkår i kunstlivet. For vi synes, at spørgeguides virkelig kan noget i forhold til bevidstgørelse,” siger Bettina Camilla Vestergaard. ”Jeg har selv oplevet, hvordan spørgsmålene får sat gang i nogle samtaler, jeg ellers ikke ville have haft med kolleger og samarbejdspartnere. At de fik mig til at tænke over mine egne og andres erfaringer og se dem i et nyt lys. Det er en bevidstgørelsesproces, som er helt nødvendig, hvis vi sammen skal prøve at ændre på de indgroede normer og værdier, der gennemsyrer kunstlivet,” siger hun.

En åben kunstnerisk proces På udstillingen i Kvindernes Bygning bad de to kunstnere publikum om at bidrage til processen: Udstillingsrummet havde karakter af et åbent redaktionskontor, hvor besøgende blev bedt om at formulere og medskabe indhold til den kommende håndbog.

Selve udstillingsdesignet var udformet med referencer til kvindelige, feministiske kunstnere, teoretikere og aktivister.

F.eks. havde Brackman og Vestergaard installeret et langbord med arkiv- og samlekasser, som en hommage til den amerikanske, feministiske kunstner Mary Beth Edelson og hendes værk Story Gathering Boxes (1972). Og al skriftligt materiale til udstillingen var udarbejdet i skrifttypen Women’s Car Repair Collective font, designet af den amerikanske feminist og

aktivist Nat Pyper, der bygger videre på en designstil skabt af det feministiske kollek­t iv the Lesbian Alliance i St.Louis i 1970’erne.

Her, ved langbordet i udstillingsrummet, kunne publikum nedskrive og dele deres tanker, erfaringer og viden om (u-)ligebehandling i kunstlivet, og aflevere deres notater i arkivboksene. Der blev også afholdt flere velbesøgte læsegruppemøder i udstillingsperioden, og især det yngre kunstpublikum engagerede sig, fortæller de to kunstnere, der er taknemlige for de gode samtaler, der opstod: ”Det var meget givende og vigtigt for os at have en åben proces i projektet. Vi er jo to hvide ciskvinder i henholdsvis 40’erne og 50’erne – og vi har selvfølgelig blinde vinkler og er præget af vores egen baggrund, uddannelse, socialklasse osv.,” siger Bettina Camilla Vestergaard.

Samtaler om usynlige strukturer ”Nogle af de besøgende fortalte f.eks., hvor vanskeligt det kan være at navigere som elev på en kunstuddannelse, hvis man kommer fra en baggrund, hvor der aldrig er blevet talt om kunst. I modsætning til hvis du f.eks. er barn af en kunstner eller akademiker. Der er nogle af os, som trives fint med kunstlivets uformelle magtstrukturer og har forholdsvis nemt ved at arbejde i den slags miljøer. Mens andre er utrygge, fordi de ikke kender de usynlige koder og normer, der præger omgangsformerne, f.eks. mellem undervisere og elever på kunstuddannelserne,” siger Yvette Brackman.

Hun peger på, at der en usynlig magtstruktur i det ustrukturerede, uformelle fællesskab, der ofte er på kunst­uddannelser: ”Kunstuddannelser kan være et darwinistisk miljø, hvor dem, som har personlige ressourcer til at etablere gode relationer til lærerne, kan få meget ud af undervisningen. Mens dem, der er usikre og ikke har et sprog eller en forståelse for kulturen med hjemmefra, får en ulempe. Vi har som undervisere et stort ansvar for at se og forstå, at de her mekanismer er i spil,” siger hun, der ligesom Bettina Camilla Vestergaard er erfaren underviser:

” Efterhånden som vi dykkede dybere ned i forskningen på området, kunne vi se, at det er vigtigt at få fokus på en bredere diskriminationsproblematik.”

19

Arbejdsmiljø i kunstlivet

Yvette Brackman har været professor og leder af Skolen for Mur og Rum på Det Kgl. Danske Kunstakademi og har undervist i mange andre sammenhænge i dansk kunstliv.

Bettina Camilla Vestergaard underviser bl.a. på Holbæk Kunsthøjskole og har tidligere undervist på Det Jyske Kunstakademi og flere af landets forberedende skoler og kunst­højskoler.

Intersektionelt perspektiv Undervejs i arbejdsprocessen med Kunst Forskelle Fællesskaber stod det klart for de to kunstnere, at det ikke var tilstrækkeligt at forstå kunstlivets forskelsbehandling alene i forhold til køn. Andre identitetsmarkører, f.eks. socialklasse, etnicitet, seksualitet, alder og funktionsvariationer, hører med. ”Vi udviklede os med opgaven, og samfundets forståelse af ulighedsproble­ matikker udviklede sig også, mens vi arbejdede på projektet,” siger Bettina Camilla Vestergaard med henvisning til bl.a. Black Lives Mattersbevægelsen, der i kølvandet på politimordet på amerikanske George Floyd har sat nyt lys på strukturel racisme, og­ så i kunstlivet. ”Efterhånden som vi dykkede dybere ned i forskningen på området, kunne vi se, at det er vigtigt at få fokus på en bredere diskriminationsproblematik. Og så fik vores projekt et intersektionelt feministisk perspektiv,” siger Yvette Brackman.

Intersektionalitet er, forklarer de to kunstnere med

Bettina Camilla Vestergaard og Yvette Brackman i deres udstilling Kunst Forskelle Fællesskaber, hos ARIEL – Feminisms in the Aestethics, Kvindernes Bygning i København FOTO Rine Rodin

et citat fra den amerikanske feministiske teoretiker og aktivist Kimberlé Crenshaw: ”den komplekse og akkumulerende måde, hvorpå virkningerne af flere former for diskrimina­ tion forbundet med identitetsmarkører over­ lapper og interagerer med hinanden på flere niveauer, hvilket bidrager til yderligere dis­krimination.”

Er du f.eks. både kvinde og har anden etnisk baggrund end dansk, påvirker det dine arbejdsvilkår som kunstner på måder, der griber ind i og forstærker hinanden. Og begge

positioner skal ses og anerkendes, hvis man vil skabe forandringer, lyder ræsonnementet.

Prekære kunstnerliv De to kunstnere efterlyser større bevidsthed om de komplicerede mekanismer, der er på spil i en prekær branche som kunstlivet, hvor en lang række gatekeepers har stor magt over den enkelte kunstners karriere: ”Politisk arbejde foregår også på et individuelt plan. Det handler om personlig bevidstgørelse. Om at stille os selv og hinanden

20

Arbejdsmiljø i kunstlivet

svære, men vigtige spørgsmål. Og om at få et fælles sprog for at tale om de usynlige, ekskluderende mekanismer og magthierarkier, der præger os alle sammen,” siger Bettina Camilla Vestergaard. ”Uligheden i kunstlivet bunder i høj grad i det prekære arbejdsliv, vi har som kunstnere. At vi ikke er i faste kontraktansættelser, men hopper fra projekt til projekt. Oplever du f.eks. grænseoverskridende adfærd fra en opdragsgiver, kurator eller samarbejdspartner, har du ikke en tillidsrepræsentant at henvende dig til. Ofte står du helt alene i situationen, og har måske heller ikke kolleger, der har bevidnet det, der er sket.

Kunstlivet har ingen klare strukturer, magten ligger ofte i personlige relationer: Hvis du giver mig noget, åbner jeg den her dør. Og ingen holder øje med det.” ”Når vi har afprøvet vores spørgeguides, er det meget tydeligt, at kunstnere ofte tvivler på, om de overhovedet ’har lov’ til at føle, at de er blevet udsat for uønsket opmærksomhed eller krænkelser. Derfor gør vi i bogen meget ud af at beskrive de forskellige definitioner af f.eks. ’sexchikane’, ’mobning’, ’seksuel tvang’ helt tørt og faktuelt, på baggrund af gældende lovgivning. Bogen rummer også oversigter over, hvor man kan henvende sig, hvis man har brug for rådgivning og støtte. Der er ikke tale om udtømmende oversigter, for feltet er hele tiden i udvikling. Men vi håber, vi på den måde kan være med til at skabe klarhed over begreberne og give både kunstnere og kunstelever mulighed for at handle, hvis de udsættes for forskellige former for grænseoverskridende adfærd,” siger hun.

Myten om det magtfri rum Brackman og Vestergaard understreger, at det er vigtigt at værne om kunstens frirum, hvor vildskab og afprøvning af grænser traditionelt er blevet idealiseret. Men de insisterer samtidig på, at det må være muligt at behandle hinanden respektfuldt i det frirum, som kunsten udgør. ”Vi skal selvfølgelig beskytte og bevare den kunstneriske frihed. Men vi har også et ansvar for, at det er et frirum, som alle har lyst til at være i,” siger Yvette Brackman.

”Vi kommer ikke og trækker nogle retningslinjer for respektfuld adfærd ned over folk, men i bogen peger vi på både lovgivning og definitioner om f.eks. ligebehandling, mobning, chikane og intersektionalitet. Så folk kan reflektere over, hvad de oplever. Det hele starter med at vide, hvad der foregår.”

De to kunstnere håber, at bogen taler bredt til alle i kunstlivet, på tværs af generationer, professionelle roller og personlige baggrunde: ”Vi ønsker ikke kun at henvende os til dem, der oplever krænkelser, men også til dem, der – måske ubevidst – krænker.

Og til dem, der bevidner det. Det handler om at synliggøre og blive bevidste om komplekse, psykologiske og strukturelle mønstre, som vi alle sammen er del af. Vi er nødt til at tale sammen, på tværs af forskellighederne, for at skabe gensidig respekt og empati.”

At det er en svær ambition at indfri, er de klar over: ”Det er måske et utopisk projekt at tale til alle i kunstlivet. Nogle står måske af på den her form for samtale, fordi de føler, de bliver proppet ind i bestemte kasser. Men omvendt mener vi, er det nogle kasser, der gør, at det bliver muligt at tale om svære ting,” siger Bettina Camilla Vestergaard.

Yvette Brackman supplerer: ”Så længe vi ikke har et fælles sprog for de mekanismer, der er på spil her, kan den undertrykkende kultur fortsætte. Og problemet er jo, at der er nogle, der slår sig hårdt på det og betaler prisen. Der er også et generationsopgør her: Mange kunstnere i min generation har en stærk kvindekampsbevidsthed, og har måske tendens til at sige til de unge, at det er deres eget ansvar at sige fra overfor grænseoverskridende adfærd. Men de yngre årgange ser helt anderledes på det. De spørger: ’Hvor er de voksne? Hvorfor er det os, der skal sige fra, og ikke jer, der skal standse jeres egen grænseoverskridende eller diskriminerende adfærd? Hvorfor holder I hånden over kendte krænkere?

I vil f.eks. gerne tale om kolonialisme og racisme, men når I udstiller, inkluderer I ikke kunstnere, der mærker kolonialismens følger på egen krop.’ Den kritik er vi simpelthen nødt til at lytte til og handle på i kunstlivet, mener jeg.”

Kunst Forskelle Fællesskaber er et kunst­ projekt om krænkelser og forskelsbehandling i dansk kunstliv, set i et intersektionelt feministisk perspektiv.

I juni udstilledes og udvikledes dele af projektet på den uafhængige udstillingsplatform ARIEL – Feminisms in the Aestethics i Kvindernes Bygning i København.

Kunst Forskelle Fællesskaber er støttet af blandt andre Statens Kunstfond og Billedkunstnernes Forbund.

Bag projektet står billedkunstnerne Yvette Brackman og Bettina Camilla Vestergaard.

I november munder projektet ud i en håndbog til kunstlivet, som udgives af ARIEL PRESS.

Mere info → arielfeminisms.dk

21

Arbejdsmiljø i kunstlivet

” Nogle holder – bevidst eller ubevidst – meget fast på den magt, de har. Og er blinde for de privilegier, vi kan have som kunstnere eller som f.eks. undervisere på kunstuddannelserne.”

Camilla Bettina Vestergaard: ”Vi er et fagfelt fyldt med magtforskelle. Vi har ingen illusion om at nivellere alle magtforskellene. Forskelle kan være ok, og de skaber dynamik på mange måder. Men vi skal blive bedre til at se forskellene, tale om dem og tage ansvar for at udfordre magten, når den misbruges.” ”Vi håber, at den her samtale kan spredes i klasseværelser, på kunstakademier og ude i kunstlivet. At den kan give forståelse og perspektiv i forhold til de relationer og hierarkier, vi er præget af. Så vi i fremtiden tager mere hensyn og bidrager til respektfulde og empatiske omgangsformer i de forskellige kunstmiljøer.”

Projektet Kunst Forskelle Fællesskaber er netop tænkt som en opfordring til at komme i gang med den slags samtaler: ”Vi har selv oplevet i processen, at vores spørgsmål affødte reaktioner som: ’Årh, hvor godt at blive spurgt om det her!’ Og så åbnede sluserne. Det er skønt at få talt sammen og få sagt højt: Det, jeg oplevede, var ikke ok. Også selvom det måske ligger 20 år tilbage i tiden.

Så bliver man fri og kan gå videre,” siger Bettina Camilla Vestergaard. ”Vi ønsker mest af alt, at bogen peger videre – at den kan bidrage til, at vi sammen kan sætte handling bag ordene, ændre vores adfærd, når det er nødvendigt, og styrke respekten og empatien i vores branche.’

Ekkokamre og syndebukke

Har kunstnere svært ved — at se sig selv som magtfulde eller privilegerede? ”Ja, det vil jeg nok mene, at nogle af os har,” siger Yvette Brackman. ”Nogle holder – bevidst eller ubevidst – meget fast på den magt, de har. Og er blinde for de privilegier, vi kan have som kunstnere eller som f.eks. undervisere på kunstuddannelserne. Der er et stort behov for at skabe mere bevidsthed om de her positioner. At vi kan tale om, hvordan vi tager ansvar for at håndtere magt på en ansvarlig og produktiv måde.”

Samtidig håber Brackman og Vestergaard, at bogen kan skabe et rum, hvor det er muligt at tale om, at folk med rette kan føle sig uretfærdigt anklagede for sexisme eller racisme. ”Den samtale er også vigtig. Vi sidder efterhånden i ekkokamre og taler med ligesindede. Både på de sociale medier og f.eks. i kølvandet på Metoo og den såkaldte ’buste­ aktion’, hvor vi ofte har tendens til at udpege nogle som dårlige og andre som rene. Det er syndebukstænkning, der lukker ned for kreativitet og udvikling,” siger Yvette Brackman. ”I stedet handler det om at lære at give plads, tage ansvar og behandle hinanden ordentligt, og det gælder selvfølgelig både for f.eks. studerende og undervisere. Du er ikke nødvendigvis kun et offer. Du har også en agens, og vi er nødt til at tage de svære samtaler, også når vi er uenige eller der er opstået en konflikt,” siger hun.

#METOO: ANDEN BØLGE I KUNSTLIVET Sideløbende med Brackmans og Vestergaards arbejde med projektet Kunst Forskelle Fællesskaber fik #Metoo-debatten nyt momentum i Danmark: TV-værten Sofie Lindes tale til Zulu-awards i 2020 satte som bekendt gang i en ny bølge af #Metoo-afsløringer, som stadig ruller igennem hele samfundet. Én efter én har forskellige brancher offentligt taget livtag med sexistisk kultur, som kommer til udtryk f.eks. i grænseløs adfærd, chikane og direkte overgreb.

I den hjemlige kunstverden blev tavshedskulturen for alvor brudt, da BKF i efterår og vinter 2020 kunne offentliggøre en lang række billedkunstneres rystende vidnesbyrd om sexisme og grænseoverskridende adfærd i dansk kunstliv.

Billedkunstnernes vidnesbyrd, som bl.a. blev offentliggjort her i bladet, fik stor medieopmærksomhed og affødte også selvransagelse hos kunstchefer og andre beslutningstagere i kulturlivet.

Efterfølgende har en lang række aktører i kunst- og kulturlivet, heriblandt BKF, igangsat uddannelsesforløbet Kunst & Kultur i Balance, der skal styrke inklusion, ligebehandling og mangfoldighed.

Og i disse måneder er en arbejdsgruppe under BKF’s bestyrelse i færd med at formulere et kodeks for ligestilling i kunstlivet, som kan bidrage til at fastholde fokus på området og skabe forandringer.

Parul Modha — F. 1970. Saudade, 2021

22 Kunstnerstafetten

23

BKF-prisen 2021

Kunstnerdrevne steder blev fejret på Juxtapose Art Fair AF Miriam Katz

M100, SIMIAN og udstillings­stedet Sol, Nexø.

Tre markante rum for eksperimenterende samtidskunst i henholdsvis Odense, Ørestad og Nexø, Bornholm, er vindere af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2021:

Vinderstederne blev afsløret d. 20. august på den nye internationale messe for den selvorganiserede kunstscene, Juxtapose Art Fair.

Hen over sommeren strømmede nomineringerne til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2021 ind fra begejstrede publikummer, samarbejdspartnere og kolleger.

I alt 31 kunstnerdrevne udstillingssteder i hele landet blev nomineret til BKF-prisen, som består af 3 præmieringer á 25.000,Herefter valgte en jury, der i år bestod af billedkunstner Sofie Thorsen, kunstrådgiver og kurator Mette Woller og BKF’s formand Nis Rømer, tre vindere blandt alle de nominerede. ”Det har været en rigtig svær opgave, for kvalitetsniveauet er utroligt højt derude,” siger Nis Rømer. ”Kunstnernes egne udstillingsrum spiller en vigtig rolle for den faglige udvikling i hele kunstlivet, og her i coronatiden har de kunstnerdrevne steder virkelig vist deres værd. Mange har hurtigt og

elegant udviklet nye coronatilpassede formater for visning og formidling af den nyeste samtidskunst. Alle har stædigt holdt fast i viljen og begejstringen ved at få kunsten ud til publikum, også i en krisetid, som er økonomisk svær for mange billedkunstnere,” siger han.

Udover anerkendelsen og pengene modtager vinderstederne vinderstatuetten Artist-run Space, skabt af skulptør Anders Bonnesen.

Mere om BKF-prisen 2021 på de følgende sider

BKF-prisens jury 2021: Nis Rømer, Mette Woller og Sofie Thorsen. FOTO BKF

BKF-prisen 2021

Cool og dedikeret rum for samtidskunst ”Vi er blæst bagover af jeres formidling og ambition. Det er cool, gennemproduceret og meget, meget overbevisende. Det man ikke kan se, er alt det arbejde og de diskussioner, sved og cykelture, rejser og utallige mails og en ordentlig røvfuld ansøgninger, der ligger bag. Dedikationen og niveauet lyser igennem jeres udstillinger.”

Fra juryformand Nis Rømers motiveringstale Bag SIMIAN står billedkunstnerne Markus von Platen, Christian Vindelev, Toke Flyvholm og Jan S. Hansen. SIMIAN ligger under en anlagt sø på Kay Fiskers Plads, lige ved metrostation Ørestad, i et 1.300 m2 store betonrum, der oprindeligt er bygget til cykel­parkering.

IGNA: The Market, Udstillingsstedet SIMIAN, 2021.

FOTO Brian Kure / GRAYSC

SIMIAN

24

BKF-prisen 2021

Rum for både drømme og kritik ”Uden det imaginære rum, som kunsten repræsenterer, er byen bare en bunke sten. Uden det drive og den nysgerrighed og ønsket om at række ud efter det, vi ikke forstår og efter hinanden, er de andre bare forhindringer på fortovet eller omfartsvejen.

M100 formår netop at dyrke og kultivere den levende nysgerrighed på os selv og verden. Udstillingsstedet har over

Bag M100 står i 2021 billedkunst­nerne Tine Oksbjerg og Mikkel Larris samt kunsthistoriker Theis Vallø Madsen.

M100 ligger i Søndergade 26, Odense C.

lang tid og konsistent vist høj klasse i udstillinger, både hvad angår kuratering, udvælgelse og formidling.

M100 er med til at gøre Odense til en by med højt til loftet, hvor der er plads til både drømme og kritik. I er med til at sætte samtidskunst på landkortet i Odense.”

Fra juryformand Nis Rømers motiveringstale

Tue Greenfort: lgufremmoS, Udstillingsstedet M100, 2021. FOTO M100

M100

25

SOL

26

BKF-prisen 2021

Kunst, der bygger og vedligeholder relationer Sol har ikke kun lokale ambitioner om at bringe samtidskunst til Nexø, men også om at bygge længerevarende relationer. Derfor var juryen ikke i tvivl om, at Sols vigtige arbejde skulle præmieres.”

Fra juryformand Nis Rømers motiveringstale

Kim Layborn: Det bevidste landskab, Udstillingsstedet Sol, 2020. FOTO Sol

”Tak til Sol, fordi I bygger en ny Alminding på Bornholm og gør den offentligt til­gængelig!

Tak også for, at I vedligeholder og udbygger den – og samarbejder med lokale foreninger. For en ting er at skabe et offentligt rum, som et kunstnerdrevet sted er. En anden er at vedligeholde det. Som kunstneren Mierle Laderman Ukeles har gjort opmærksom på: Kunst handler ikke kun om at skabe noget – det handler i lige så høj grad om at vedligeholde; steder, vores relationer, alle de vigtige ting mellem os, hvor kunsten er vigtig

Udstillingsstedet Sol er stiftet af billedkunstner Sofie Amalie Andersen.

Udstillingsprogram 2021 er kurateret og organiseret af billedkunstner Signe Boe i samarbejde med Sofie Amalie Andersen. Sol ligger i en lagerhal, der tidligere var fiskeauktionens kølerum i den gamle industrihavn i Nexø, Bornholm.

27

BKF-prisen 2021

BKF-prisen blev uddelt ved åbningsfesten hos Juxtapose Art Fair på Godsbanen i Aarhus.

FOTO Click Film/BKF

BKF's formand Nis Rømer med folkene bag vinderne af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2021: Mikkel Larris, Tine Oksbjerg, Theis Vallø Madsen fra M100. Christian Vindelev, Toke Flyvholm, Markus von Platen fra Simian. Sofie Amalie Andersen fra Sol. Vinderstatuetten Artist-run Space er skabt af skulptør Anders Bonnesen.

FOTO Click Film/BKF

Find oversigt over alle nominerede, læs juryens motiveringer til vinderne og se video fra prisuddelingen på → bkf.dk. Her finder du også artikler, der præsenterer 10 af de mange skarpe, inspirerende og væsentlige kunstnerdrevne udstillingssteder, der blev nominerede i år.

28

Medlemsundersøgelse

6 ud af 10 billedkunstnere har ikke søgt hjælpepakker AF Miriam Katz

”Det var svært at passe ind i hjælpepakkernes mange regler.” ”Jeg fik ikke søgt penge, da jeg ikke kunne finde ud af det.” ”Hjælpepakkerne har været for snævre i forhold til krav om indtægt på mindst 100.000 kr. om året eller for mange krav til at præstere noget ekstra særligt corona­venligt.”

Sådan lyder nogle af forklaringerne fra BKF’s medlemmer på, at de ikke har søgt nogen af de corona-relaterede hjælpepakker og puljer.

I alt har knap 60 procent af deltagerne i BKF’s medlemsundersøgelse svaret, at de ikke søgte de hjælpepakker og puljer, som regering og støttepartier lancerede for at hjælpe bl.a. billedkunstnere under coronakrisen.

For at kunne ansøge om kompensation for tabt indtægt i hjælpepakkerne for kunstnere, skulle man have tjent 100.000 kr. på sin kunst i 2017, 2018 eller 2019. Mange billedkunstnere kunne ikke opfylde det krav, hvilket BKF gjorde politikerne opmærksomme på gentagende gange under coronakrisen.

Billedkunstnere faldt for bundgrænsen Forbundet pegede på tallene i den store undersøgelse af billedkunstneres indtægtsforhold fra Copenhagen Business School i 2018: Den viser bl.a., at billedkunstnere typisk har meget små og usikre patchworkøkonomier, hvor over halvdelen af indkomsten stammer fra såkaldte brødjobs uden relation til det kunstneriske virke. Undersøgelsen viser også, at indtægterne fra kunstnerisk virke er meget skævt fordelt blandt kunstnerne: Over halvdelen af kunstnerne tjener kun 16.000 kr. og derunder på deres kunst om året (Billedkunstens Økonomiske Rum, Copenhagen Business School 2018).

På den baggrund var BKF glad for, at politikerne lyttede til kritikken og bl.a. nedjusterede bundgrænsen for hjælpepakkerne.

Desuden lanceredes de særlige corona-arbejdslegater, som var rettet mod kunstnere, der tjente for lidt til at søge de øvrige corona­ordninger.

Over halvdelen af deltagerne i BKF’s medlemsundersøgelse om kunstneres arbejdsliv under COVID-19 har ikke søgt diverse coronarelaterede hjælpepakker og ordninger. Flere forklarer, at de tjener for lidt på deres kunst til at komme i betragtning.

29

Medlemsundersøgelse

Men selvom i alt 149 billedkunstnere i maj måned i år hver fik et corona-arbejdslegat på 50.000 kr., så har behovet været langt større: BKF’s medlemsundersøgelse viser, at færre end 1 ud af 10 har modtaget et af de eftertragtede corona-arbejdslegater fra Statens Kunstfond. 20 procent af billedkunstnerne i undersøgelsen svarer, at de ikke har modtaget et af corona-arbejdslegaterne, selvom de har søgt.

I alt modtog kunstfonden 597 ansøgninger til de særlige corona-arbejdslegater fra billedkunstnere, hvilket er den næststørste faggruppe i ansøgerfeltet, kun overgået af musikerne. Det oplyser Statens Kunstfond.

Puljen til corona-arbejdslegaterne, som blev uddelt af Statens Kunstfond til kunstnere på tværs af kunstarterne i maj måned, var i alt på 25 mio.kr. ”Medlemsundersøgelsen bekræfter vores billede af, at selvom mange billedkunstnere heldigvis har klaret sig godt igennem krisen og har haft et fint værksalg under coronakrisen, så er der en gruppe, som er faldet helt ud af hjælpepakkerne, simpelthen fordi de har for små indtægter. Corona-arbejds­ legaterne var et rigtig godt og nødvendigt

tiltag for at hjælpe netop denne gruppe, men behovet er langt større end den pulje, politikerne afsatte. Det er en dialog, vi i den kommende tid vil tage med politikerne, for der er ingen tvivl om, at mange billedkunstnere er hårdt presset økonomisk i kølvandet på corona,” siger Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund.

I alt har BKF 1.935 medlemmer, heraf er 186 studentermedlemmer. BKF’s medlemsundersøgelse fik en svarprocent på 18 %.

KUNSTEN UNDER COVID-19: BILLEDKUNSTNERES ARBEJDSLIV 2021 Hvordan er dit arbejdsliv, økonomi og mentale helbred påvirket af snart halvandet år med corona-relaterede restriktioner, nedlukninger og hjælpepakker?

Det spurgte vi i Billedkunstnernes Forbund (BKF) medlemmer om, og svarene rullede ind fra alle dele af landet i slutningen af juni måned.

Stor tak til alle jer, der tog jer tid til at deltage! Svarene er med til at kvalificere forbundets arbejde med at udvikle nye, relevante medlemstilbud og skabe bedre vilkår for billedkunstnere, også post-corona.

HAR DU HAFT GAVN AF REGERINGENS HJÆLPEPAKKER FOR KUNST- OG KULTURLIVET? Procent

Ja, jeg har modtaget et af de særlige corona-arbejdslegater fra Statens Kunstfond

8,5

Ja, jeg har gjort brug af den midlertidige kunststøtte­ ordning for kunstnere (Slots- og Kulturstyrelsen)

11,3

Ja, jeg har gjort brug af kompensationsordninger for selvstændige/freelancere (Erhvervsstyrelsen

11,3

Ja, jeg har modtaget tilskud fra andre COVID-19 relaterede puljer til kunst- og kulturlivet

9,8

Nej, jeg har ikke modtaget et af de særlige corona-arbejdslegater, selvom jeg søgte Nej, jeg har ikke modtaget tilskus fra andre coronarelaterede hjælpepakker og puljer, selvom jeg søgte Jeg har ikke søgt nogen af de coronarelaterede hjælpepakker og puljer

19,8

10

59,4

30

Medlemsundersøgelse

HVORDAN HAR CORONAKRISEN PÅVIRKET DIN ØKONOMI? Procent

Jeg har haft tilstrækkelig indtægt fra værksalg/ betalte kunstopgaver trods coronakrisen

24,2

Jeg har haft tilstrækkelig indtægt fra ikke-kunstrelateret arbejde Jeg har været nødt til at tage ikke-kunstrelateret arbejde, som jeg ikke havde før krisen

31,6

6,8

Jeg har modtaget kompensation/tilskud fra diverse corona-relaterede puljer, hjælpepakker etc.

21,3

Jeg har klaret mig pga. økonomisk hjælpe fra ægtefælle/familie/venner/egen opsparing Coronakrisen har trukket tæppet væk under min økonomi

36,8

11

HVORDAN HAR CORONAKRISEN PÅVIRKET DIG MENTALT? Procent

Jeg trivedes med den pause/arbejdsro, som nedlukninger, karantæne og restriktioner skabte

45,3

Jeg har været nedtrykt/frustreret/stresset pga. nedlukninger, karantæne og restriktioner Coronakrisen har inspireret mig til at finde nye måder at nå ud med min kunst

26,4

14,5

Coronakrisen har både påvirket mig negativt og positivt mentalt Coronakrisen har ikke påvirket mig mentalt

47,8

17

HVORDAN, TROR DU, CORONAKRISEN VIL PÅVIRKE DIT ARBEJDSLIV PÅ LÆNGERE SIGT? Procent

Jeg oplever, at mit arbejdsliv fungerer fint – også på længere sigt – corona eller ej

31,9

Jeg føler, jeg er gået glip af afgørende muligheder/ udstillinger/opgaver pga. coronakrisen Jeg er bekymret over, om jeg får mit kunstneriske arbejdsliv op og køre igen efter coronakrisen Jeg tror på, at mit kunstneriske arbejdsliv kommer til at fungere godt efter coronakrisen De problemer, der er i mit arbejdsliv som kunstner, har ikke primært noget at gøre med coronakrisen, men handler bl.a om dårlig/manglende betaling, usikre arbejdsvilkår, ulighed og hård konkurrence i kunstlivet

27,5

17,8

28,6

49,4

31

Medlemsundersøgelse

Stor forskel på krisens mentale og økonomiske betydning

45 pct.

Af de adspurgte trivedes med den ro som karantæne og nedlukninger skabte.

Som det fremgår af diagrammerne på modstående og forrige side, har coronakrisen påvirket billedkunstnere meget forskelligt, både mentalt og økonomisk.

Næsten halvdelen (45 %) trivedes med den ro, som karantæne og nedlukninger skabte.

Mange (26 %) har været nedtrykte, frustrerede og stressede pga. nedlukninger, karantæne og restriktioner.

En del (37 %) har haft brug for økonomisk hjælp fra ægtefælle, familie, venner eller egen opsparing for at klare sig igennem coronakrisen.

Knap en fjerdel (24 %) har haft tilstrækkelig indtægt fra værksalg/betalte kunstopgaver trods coronakrisen.

En femtedel (18 %) er bekymrede over, om de får deres kunstneriske arbejdsliv op og køre igen efter coronakrisen.

Mens knap halvdelen (49 %) oplever, at de problemer, de har i arbejdslivet som kunstner, ikke primært har noget at gøre med coronakrisen, men handler om dårlig/manglende betaling, usikre arbejdsvilkår, ulighed og hård konkurrence i kunstlivet.

” Jeg har haft et godt år, overraskende mange opgaver og salg. Men flere af mine udstillinger på museer og kunsthaller lukkede ned og skadede i høj grad mine muligheder for at formidle mit arbejde.”

BKF-medlemsundersøgelse 2021

32

Skattetvist

Kunstner i klemme i skattestrid om social skulptur Billedkunstneren Thomas Poulsen (FOS) risikerer at tabe en kvart million kroner, fordi Skat mener, at hans skulpturelle plads Your success is your amnesia, på HF-centret Efterslægten i København ikke er et kunstværk, men en kunstnerisk ydelse.

AF Miriam Katz

Det er en helt forfejlet afgørelse, der risikerer at bremse mange andre kunstprojekter i det offentlige rum, mener Billedkunstnernes Forbund (BKF), der sammen med FOS/Thomas Poulsen og forbundets skatteadvokat Gitte Skouby, er involveret i sagen. ”Vi har et gammeldags system, hvor det reelt er embedsfolk i Skat, der definerer, hvad der er et kunstværk i skatteteknisk forstand.

Og hvad der ikke er det. Sagen her viser, at der er brug for at opdatere kunstnermoms-ordningen, så det fremgår tydeligt, at kunstværker i dag også er meget andet end malerier, grafik og skulpturer i klassisk forstand,” siger Klaus Pedersen, sekretariatsleder og jurist i Billedkunstnernes Forbund.

At Skat betragter udsmykningen som en ydelse og ikke et værk medfører, at kunstneren

ikke må gøre brug af den såkaldte kunstnermoms på 5 procent og samtidig fratrække 25 procent i moms for materiale til skabelse af værket. Sådan som gældende moms- og skatteregler ellers giver billedkunstnere mulighed for.

Kunst på nye måder FOS’ skulpturelle plads Your success is your amnesia er et storskala-værk i det offentlige rum, designet som mødested for Efterslægtens kursister og beboere i Københavns Nordvestkvarter.

Selve skulpturen strækker sig ud på pladsen mellem skolens nye og nyrenoverede bygninger som en serie pavilloner, hvor gotiske spidsbuer og modernistisk arkitektur danner ramme for møder og fordybelse: I værket kan man f.eks. sidde på indbyggede bænke, finde læ eller skygge under

FOS: YOUR SUCCESS IS YOUR AMNESIA, 2016 Efterslægtens HF-center.

Doneret af Ny Carlsbergfondet.

700 m2 i grundareal 40 m3 terrakottafarvet beton 320 m2 beton til belægning 120 m2 klinker 220 m2 asfalt 1 Quercus Robur (stilkeg), 2 Serrulata Kanzan (Kirsebær) 1 motorcykel 1 knallert 1 klokke 5 lamper 1 renoveret karnap

33

Skattetvist

FOS: Your Success is Your Amnesia, 2016. FOTO Torben Eskerod

34

Skattetvist

kirsebærtræer og hænge ud ved et vandbassin. Og når man ser sig omkring i værket, må man kigge langt efter traditionelle billedhugger-kunstneriske materialer som bronze eller marmor. Her har FOS derimod brugt bl.a. beton, klinker, en skrottet motorcykel, en klokke, fem lamper og en renoveret karnap. ”Der er en del skattetekniske aspekter, der gør den her sag vanskelig, men det er helt tydeligt, at det også handler om, at Skat ikke genkender de materialer, der er brugt til udførelsen af værket, som kunstneriske materialer,” siger Klaus Pedersen.

“Samlet set vurderer Skat, at FOS’ udsmykning er en kunstnerisk ydelse. Men en kunstnerisk ydelse er jo typisk et foredrag eller en optræden, hvor man bruger sig selv. Ikke når

man som kunstner sælger et værk, f.eks. til det offentlige rum. Skat siger så, at når der er tale om bestillingsværker, kommer der slet ikke moms på, så er det en kunstneriske ydelse.

Men det er noget sludder, for eksempel er et portræt altid en bestillingsvare,” lyder det fra Klaus Pedersen.

FOS: Bekymrende forståelsesproblem Kunstneren selv mener, at sagen vidner om manglende forståelse af samtidskunst:

35

Skattetvist

“Skat har med semantik forhalet sagen i over fem år. At ville definere et kunstværk som en ydelse er en svært begrænsende definition og afspejler manglende kunstfaglig forståelse,” siger Thomas Poulsen/FOS. “Det er bekymrende, at det er et så grundlæggende forståelsesproblem her. Forestil jer, at jeg solgte træer og Skat ikke mente, at jeg havde et gartneri. Hvordan ville den offentlige mening være om Skats håndtering af en sådan sag?”

FOS: Your Success is Your Amnesia, 2016. FOTO Torben Eskerod

Social kunst er også kunst Hvis Skats embedsfolk har svært ved at forstå FOS’ værk som kunst, kan de blive klogere af at læse den udtalelse, som Akademiraadet i juni sendte til skatteminister Morten Bødskov, daværende kulturminister Joy Mogensen samt medlemmerne af Folketingets Skatteudvalg og Kulturudvalg.

Akademiraadet udtaler sig ellers ikke om enkeltstående kunstneres sager. Men gør en undtagelse her, fordi rådet er enig med BKF i, at FOS’ verserende klagesag i Landsskatteretten repræsenterer en række principielle problemstillinger ved den eksisterende lovgivning vedrørende billedkunstneres muligheder for at gøre brug af kunstnermoms-ordningen.

I udtalelsen, som Akademiraadet har formuleret på BKF’s anmodning, skriver rådets medlemmer bl.a.: ”Det er Akademiraadets klare kunstfaglige opfattelse, at udsmykningsværket kan og bør defineres som en skulptur.

Rådet bygger denne opfattelse på, at det pågældende værk er et eksempel på en generel (international) værktype, der kunstfagligt og kunsthistorisk betegnes som ”social skulptur” eller ”social plastik”, som var den betegnelse, som den tyske

kunstner Joseph Beuys´ (192186) oprindeligt gav dette værkbegreb.”

Og rådet fortsætter: ”FOS’/Thomas Poulsens udsmykning til HF-centret Efterslægten er et godt eksem­pel på et kunstværk, der netop kan karakteriseres som en ”social skulptur”. Og dermed opfylde definitionen i moms­ loven § 69, der er forudsætningen for, at kunstværket kan belægges med kunstnermoms på et reduceret grundlag (dvs. 5 % moms).”

Momsregler ude af trit med kunsten BKF og Akademiraadet er tidligere lykkedes med at skabe politisk lydhørhed for en vigtig opdatering af reglerne om kunstnermomsordningen. Det skete i 2006, da ordningen blev udvidet til også at omfatte kunstfotografi. Men der er stadig et stykke vej at gå, før reglerne kommer up to date.

” Der er en del skattetekniske aspekter, der gør den her sag vanskelig, men det er helt tydeligt, at det også handler om, at Skat ikke genkender de materialer, der er brugt til udførelsen af værket, som kunstneriske materialer.”

Klaus Pedersen, sekretariatsleder og jurist i Billedkunstnernes Forbund

36

Momslovens kunstdefinition er simpelthen ikke fulgt med tiden og den kunstneriske udvikling, mener BKF og Akademiraadet. Begge organisationer ef terlyser der for, at momslovens kunstdefinition igen revideres og udvides, så lovgivningen bliver tidssvarende og befordrende for billedkunstens fortsatte udvikling. Som Akademiraadet formulerer det: ”Relationelle, installatoriske og engagerende praksisformer er i dag vigtige kunstneriske udtryk, som har et stort publikum og mange brugere. Et byrum eller en mødeplads kan løftes ved en kunstnerisk instrumentering af det fælles rum. En kunstnerisk iscenesættelse af et byrum må anses for at være et samlet værk, hvor f.eks. bænke og gangarealer indgår som elementer i den kunstneriske oplevelse og værkproduktion. Disse former for værkpraksis er udbredte og opnår ofte støtte fra de etablere de fonde og St atens Kunstfond. Både i fondene, f.eks. Ny Carlsbergfondet, og i Statens Kunstfond sidder bestyrelser og udvalg bestående af fagfolk, der vurderer et projekts kunstneriske kvaliteter ud fra kunstfaglige kriterier. Også her vil værker kunne opfattes som helheder, som sammenhængende værker, selv om enkelte elementer i værket er færdigkøbte, så som bænke eller fliser.” ”Akademiraadet er af den opfattelse, at momslovens nuværende kunstdefinition favoriserer mere traditionelle kunstneriske værktyper og praksisformer og dermed er med til at bremse den naturlige udvikling og fornyelse af billedkunsten, som er afgørende for, at billedkunsten

Skattetvist

” Forestil jer, at jeg solgte træer og Skat ikke mente, at jeg havde et gartneri. Hvordan ville den offentlige mening være om Skats håndtering af en sådan sag?”

FOS/Thomas Poulsen, billedkunstner

kan vedblive med at have relevans og betydning for samfundet som helhed.”

For at undgå lignende sager i fremtiden minder Akademiraadet desuden om, Skats embedsfolk har mulighed for at søge råd og vejledning i netop Akademiraadet, når der er brug for konkrete, sagkyndige vurderinger af, hvornår der er tale om kunstværker, der omfattes af kunstner­moms-ordningen.

Skattesagen fortsætter i den kommende tid hos Landsskatteretten. Der ventes en afgørelse senere på året.

37

BKF Efteruddannelse

BKF KURSER NYE PANELDELTAGERE TIL VÆRKSTEDSSAMTALER 27 nye udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere står klar som sparringspartnere til din næste værkstedssamtale. I værkstedssamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum. Værkstedssamtalerne kan bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller et projekt. Du bestemmer selv, hvor i processen du vil have sparring.

Du kan læse mere om ordningen på BKF’s hjemmeside under kurser.

KARRIERESAMTALER TID 7. oktober og torsdag d. 11. november 2021, kl. 10-16 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1 th., 1070 København K Som medlem af BKF har du mulighed for at komme til en karrieresamtale, der kan hjælpe dig videre i dit arbejdsliv. Samtalen varer én time og tager udgangspunkt i din situation. Den kan f.eks. fokusere på dine styrker, muligheder, udfordringer eller mere langsigtede fremtidsperspektiver.

UNDERVISER Karen Abrahamsen EGENBETALING 200 kr.

TILMELDINGSFRIST 10. september 2021

PROJEKTLEDELSE FOR KUNSTNERE – KUNSTKONSULENTER FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM TID 21., 23. og 28. oktober 2020, kl. 9-16 STED København Styrk dine projektlederevner som kunstner og bliv mere bevidst om dine kompetencer og rolle som kunstkonsulent eller rådgiver. Kurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaserede øvelser og selvstændigt arbejde. Der arbejdes casebaseret og med konkrete værktøjer, således at den enkelte opnår ny viden, inspiration og bedre indsigt i processerne og aktørerne i offentlig kunst og udsmykningsopgaver.

UNDERVISER Christina Prip og Camilla Hedegaard Møller EGENBETALING 750 kr. inkl. en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 14. september 2020

KUNSTNERISK VIRKSOMHED FOR DIMITTENDER TID 27. oktober 2021, kl. 10-16 STED København Dagen byder på en gennemgang af den kunstneriske praksis, set som en kunstnerisk virksomhed. Vi kommer bl.a. ind på kunstnerisk entreprenørskab, kommunikation, SoMe strategier og hvordan man interagerer som kunstner med offentligheden, kunstinstitutioner og gallerier. Du kommer til at arbejde i grupper, og forud for kurset bedes du udfylde et Artist Statement skema. Bemærk venligst, at kurset er for dimittender med afgang inden for de seneste fem år.

UNDERVISER Christina Wilson EGENBETALING 300 kr. inkl. en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 20. september 2021

BESTYRELSESARBEJDE FOR BILLEDKUNSTNERE TID 4. november 2021, kl. 10.00-16.00 STED Aarhus Styrk din viden om bestyrelsesarbejdet, bestyrelsens opgaver og din egen rolle som bestyrelsesmedlem.

Kurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaserede øvelser og erfaringsudveksling. Det udbydes i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter og er for nuværende bestyrelsesmedlemmer og billedkunstnere, der ønsker at blive det.

UNDERVISERE Carsten Frode, Jørgen Ulrik Jensen, Jens Nielsen EGENBETALING 300 kr. inkl. en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 4. oktober 2021

Læs fulde kursusbeskrivelser på → bkf.dk/efteruddannelse

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projekt­leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

38

Kort nyt

Kort nyt

provinsakademierne er desværre systematisk,” skrev Det Jyske Kunstakademis rektor Judith Schwarzbart i et åbent brev til kulturminister Joy Mogensen (S), og rektorens bekymring deles af Billedkunstnernes Forbund (BKF): “Den manglende coronakompensation viser, hvor vigtigt det er at rette op på de ulige vilkår for at bedrive kunstuddannelse på højt niveau herhjemme. Både det Jyske og Det Fynske Kunstakademi har længe kæmpet med underfinansiering. Det er på høje tid at finde løsninger, der sikrer institutionerne bæredygtig økonomi,” sagde BKF’s formand Nis Rømer i den forbindelse. Læs hele nyheden på bkf.dk

Ny rektor på Det Fynske Kunstakademi

Virksomheder kan afskrive endnu mere kunst Ny lovgivning giver nu virksomheder mulighed for at straks-afskrive kunstkøb op til 30.700 kr. Beløbet er ca. dobbelt så stort som tidligere, og dermed er det nu blevet endnu mere attraktivt for erhvervslivet at købe kunst – til gavn og glæde for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Læs mere om virksomheders muligheder for at afskrive kunst på → bkf.dk

Ny rapport om atelier- og værkstedsforhold i København 3 ud af 4 kunstnere har overvejet at flytte ud af København inden for det sidste år på grund af manglen på atelier- og værkstedspladser, der er til at betale. Det viser en rapport, offentliggjort i juni af Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune. Rapporten blev til på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udført i samarbejde med blandt andre UKK og BKF. Og den fik hurtigt Kultur- og Fritidsudvalget til at melde ud, at kommunen vil omdanne lokaler på Halmtorvet 11 til kunstnerpladser, som stilles til rådighed huslejefrit for 25-30 kunstnere. Denne løsning er dog kun midlertidig og udløber ved årsskiftet. I den forbindelse påpegede UKK, at der kræves flere ambitiøse og konkrete initiativer for at vende udviklingen, hvis man fortsat ønsker at kunstnere skal blive i og bidrage til byen.

Rapporten kan læses i sin helhed på → bkf.dk og → ukk.dk

Provinsakademier går glip af coronastøtte Mens studerende på statens kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet har fået tre millioner kroner i kompensation for tabt undervisning under coronanedlukningerne, må eleverne på Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi se langt efter kompensation. Det skyldes, at provinsakademierne er selvejende institutioner og ikke statslige uddannelser under Kulturministeriet, og derfor ikke er omfattet af kompensationsordningen. ”Denne forfordeling af

Fra den 1. september 2021 er Kristine Kern ny rektor på Det Fynske Kunstakademi. Hun afløser Lars Bent Petersen, der er tiltrådt som rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kristine Kern er Mag. Art i kunsthistorie, har suppleringsfag i filosofi og diplom i kulturledelse, har ledelsesmæssige og organisatorisk–administrative erfaringer fra bl.a. museer og bestyrelser, samt erfaringer med kuratering, undervisning og redaktion. Hun kommer fra en stilling som direktør for Fotografisk Center i København.

Høyersten fratrådt som direktør for ARoS Som konsekvens af en undersøgelse af arbejdsforholdene på ARoS valgte direktør Erlend Høyersten i juni at fratræde sin stilling. Museets overinspektør, Lise Pennington, har indtil videre overtaget museets daglige ledelse. Det sker, efter at konsulentfirmaet Crecea udarbejdede en undersøgelse, som afdækkede problemer med arbejdsmiljøet, ledelses- og organisationskulturen på ARoS. Undersøgelsen blev iværksat på baggrund af klager fra medarbejdere og konkluderede bl.a., at der er forekommet krænkende handlinger på museet.

BILLEDKUNSTENS BETYDNING UNDER LUP Museumsgæster i Aarhus, Ishøj, Viborg, Holstebro, Esbjerg og på Bornholm har henover sommeren deltaget i en ny undersøgelse, der stiller skarpt på, hvad mødet med billedkunst betyder for den enkelte beskuer. Undersøgelserne bygger på en metode, som Bikubenfonden sidste år udviklede og afprøvede sammen med Odense, Aalborg og Vejle Kommune, og som fonden nu har valgt at udbrede til større dele af landet – blandt andet for at sikre udviklingen af et sprog, som kan rumme de af kunstens komplekse værdier, der ikke passer ind i kulturbranchens og embedsværkets regneark.

Mere info → bikubenfonden.dk

39

Nyt fra BKF's sekretariat

Runde fødselsdage 25

Studerende Astrid Storgaard 23/10 Studerende Mathias Ray Befrits Westbrook 17/11 Studerende Marie Trier Schleidt 24/11

30

Billedkunstner Mikkel Bundgaard Pedersen 08/09 Billedkunstner Sara Annsofidotter 17/09 Billedkunstner Anne-Mai Sønderborg Keldsen 24/09 Billedkunstner Mathias Kruse Jørgensen 01/10 Billedkunstner Maria Nørholm Ramouk 01/10 Studerende William Kudahl 02/10 Billedkunstner Marie Raffn 21/10 Billedkunstner Rasmus Myrup Mortensen 24/10 Studerende Samara Sallam 14/11 Billedkunstner Siska Katrine Jørgensen 01/12

40

Billedkunstner Morten Modin 05/09 Billedkunstner Julie Born Schwartz 10/09 Billedkunstner Theis Wendt 10/09 Maler Anne Torpe 23/10 Lydkunstner Kim Sandra Rask 31/10 Billedkunstner Camilla Reyman 06/11 Billedkunstner Matilde Mørk 29/11

50

Maler Nanna Lahn 12/09 Billedkunstner Inger Margrethe Larsen 17/09 Billedkunstner Pulsk Ravn 21/09 Billedkunstner Tanja Nellemann Kruse 08/10 Billedkunstner Ulrikka Mokdad 08/10 Billedhugger Daniel Hugo Olivares de Caldas 10/10 Billedkunstner Jonna Pedersen 20/10 Billedkunstner Lise Blomberg Andersen 01/11 Billedkunstner/Fotograf Pernille Koldbech Fich 02/12

60

Billedkunstner Øssur Mohr 29/09 Maler Erik Øckenholt 06/10 Billedkunstner Anne Straarup 12/10 Billedkunstner Mette Sandfær 05/11 Maler Karen Gabel Madsen 09/11 Maler Laura Holdorf 10/11

70

Billedkunstner Torben Lundsted 16/09 Maler Bertine Knudsen 06/10 Grafiker Ole Lejbach 08/10 Billedkunstner Peter Stuhr 25/10 Billedkunstner Bierte Hee 06/11 Billedkunstner Steffen Tast 16/11 Billedkunstner Søren Møller 29/11 Grafiker Susanne Winther Hansen 05/12

75

Maler Kirsten Blohm 23/09 Væver Lise Frølund 23/09 Maler Birthe Bo Sakurai 26/09 Maler Niels Frank 28/09 Maler Ulla Mørch 02/10 Maler Ole Prip Hansen 07/10 Maler Gert Brask 20/10 Billedhugger Marianne Miller 21/10 Maler J Christian Jensen 25/10 Maler Stig Weye 05/11 Maler Ninne Nielsen 06/11 Maler Finn Birkelund 08/11 Maler Elizabeth Nietz Nielsen 24/11 Maler Gudrun Heyn-Johnsen 03/12

80

Grafiker Peter Tang Engelund 04/11 Grafiker Hanne Knudsdatter 05/12

85

Grafiker Andreas Vind 11/10

Kontakt BKF’s sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

DØDE Billedkunstner Henning Christensen 3. januar 2021 Maler Jørgen Buch januar 2021 Billedhugger Lone Høyer Hansen 17. august 2021

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER Studerende Amanda Lydert Borg Svendsen Billedkunstner Ana María Torres Studerende Astrid Storgaard Kunstner Begitte Lynge Andersen Billedkunstner Birk Horst Studerende

Carl-Christian Perch-Nielsen Studerende Didde Borup Larsen Billedkunstner Eva Myrdal Linstow Mix-mediakunstner Frans Peter

Valbjørn Knudsen Billedkunstner Gitte Mørk Keramiker og grafiker

Inga Vestergaard Sørensen Billedkunstner

Jette Nye Jin Mortensen Studerende

Jonathan Vitting Nielsen Billedkunstner Jonna Ljósá Fotografisk billedkunstner

Julia Mejnertsen Kunstner Julia Adelgren Lydkunstner Kim Sandra Rask Billedkunstner Kirrily Hammond Kunstner Linda Lamigan Billedkunstner Lise Autogena Studerende Louise Ørsted Jensen Studerende Malthe Møhr Johnsen Studerende Maria Lepistö Maler Maria Zahle Kunstner Martin Christoffer Lund Billedkunstner Mie Lund Hansen Billedkunstner

Miriam Hinman Nielsen Billedkunstner Mo Maja Moesgaard Billedkunstner Morten Modin Keramisk billedhugger

Pernille Pedersen Studerende Rasmus Balslev Strøyer Studerende Signe Greve Persson Studerende Sonja Nordstrøm Billedkunstner

Tina Mariane Krogh Madsen Kunstner Tine Bek Hansen Billedkunstner Ulla Gerd Christensen

BKF’s nye medlemsliste forsinket

Forbundets nye, online medlemsliste har fået ny forventet lanceringsdato: 1. oktober 2021. Den nye medlemsliste vil fungere som et slags visitkort for hvert medlem, med kontaktinformationer, links til hjemmeside/sociale medier, samt et udsnit af værker. Hvert medlem får mulighed for at uploade 5-6 billeder og et CV i pdf-format.

Den nye medlemsliste vil kunne tilgås via bkf.dk, samme sted som Kunstnerportalen ligger nu, og direkte på → medlemsliste.bkf.dk.

Medlemmer kan tilgå egne profiler på den nuværende Kunstnerportal frem til udgangen af 2021, hvor portalen vil blive endelig lukket. Mere info følger i BKF’s nyhedsmail i løbet af efteråret.

40

Ansøgningsfrister

ANSØGNINGSFRIST 1. OKTOBER FOR BERLIN, FANØ OG PROVENCE! Der er ansøgningsfrist den 1. oktober for ophold i: — BKF’s lejlighed i Berlin januar-juni 2022 — Malerhuset på Fanø januar-juni 2022 — Huset i Provence maj – juli 2022 Yderligere info og obligatoriske ansøg­nings­skemaer findes på → bkf.dk/boliger.

30. SEPTEMBER 2021 KLITGÅRDEN Klitgården Refugium Damstedvej 39 9990 Skagen info@klitgaarden.dk → klitgaarden.dk Klitgården er et refugium for bl.a. kunstnere, som er medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer – herunder BKF – og har brug for at kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Klitgårdfonden kan søges om legat, der dækker opholdsudgifterne i 2 uger, på nær en egenbetaling på 110 kr/dag.

Ansøgningsskema: Nej, men ansøgningen skal indeholde beskrivelse af intentionerne med opholdet og CV.

1. OKTOBER JECKELS HOTEL, GL. SKAGEN v/Fonden til bevarelse af Jeckels Hotel Jeckelsvej 9990 Gl. Skagen info@jeckels.dk → jeckels.dk

13.SEPTEMBER 2021 FOR PERIODEN 1. FEBRUAR – 31. JULI 2022 DET DANSKE INSTITUT I ROM Accademia di Dinamarca Tlf.+39-06 32 65 931 → acdan.it

20. SEPTEMBER 2021 FOR PERIODEN 1. FEBRUAR – 31. JULI 2022 DET DANSKE INSTITUT I ATHEN Tlf.+30 210 32 44 644 → diathens.gr/ophold

Hvert år udlodder Fonden nogle ugers arbejdsophold i en af hotellets mindre lejligheder med eget køkken. Ugerne er 46-49 i 2020 samt 2-6 i 2021. Normalt tildeles ophold af 1-2 ugers varighed, men principielt kan man søge ubegrænset tid. Opholdene er gratis, og man får et fast beløb på kr. 500 til dækning af rejseudgifter. Man er på egen kost. I forbindelse med hotellet er der et atelier.

Ansøgningsskema: Nej, men ansøgningen skal indeholde kort redegørelse for, hvad opholdet tænkes anvendt til.

30. NOVEMBER FOR PERIODEN MARTS-JULI 2022 INSTITUTIONEN SAN CATALDO Klostret San Cataldo ved Amalfi i Syditalien er et studiehjem for videnskabsmænd, kunstnere og andre åndsarbejdere. Stipendiet består i 24 ugers ophold med fuld forplejning inden for tidsrummet 1.-28. i den pågældende måned – dog skal stipendiater skal betale 35 Euro pr. uge.

Ubemidlede kunstnere kan samtidig med ansøgning om ophold ansøge om en portion af Arne Meyers Legat på 3.000 kroner som tilskud til rejseudgifter.

Ansøgningsskema: På → sancataldo.dk Ansøgere uden adgang til internettet kan kontakte Anita Møller på telefon: 99 68 70 41

START NOVEMBER ANSØGNINGSFRIST TIL STATENS VÆRKSTEDER På Statens Værksteder for Kunst kan professionelle kunstnere, designere, kunsthåndværkere og konservatorer søge et kortere eller længere arbejdsophold til at udføre et konkret projekt.

Der er ansøgningsfrist fire gange om året: Start februar, maj, august og november. Næstkommende ansøgningsfrist findes på hjemmeside: → svfk.dk

41

Ansøgningsfrister

STATENS LEGATBOLIG I PARIS Danske kunstnere og forskere har nu mulighed for at ansøge om ophold i Statens legatbolig i Paris i 2022. Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris og/eller Frankrig, vil blive prioriteret. For at tilgodese flest mulige ansøgere tildeles ophold som regel kun for én måned

Lejligheden ligger 3, rue de la Perle – midt i Marais-kvarteret. Den er i to etager (ikke handicapvenlig) og er møbleret og udstyret til 2 personer. Huslejen er 1150 Euro pr. måned inkl. varme, lys, telefon- og internetabonnement.

STATENS KUNSTFOND

NORDISK KULTURFOND

5. OKTOBER

1. OKTOBER

— Huskunstnerordningen — Artist in Residence under Huskunstnerordningen

Projektstøtte

14. OKTOBER — Kunst i det offentlige rum

5. DECEMBER Opstart Mere info på → nordiskkulturfond.org/ soeg-stoette eller tlf. 33 96 02 42.

15. OKTOBER — Tidsskriftsstøtte

28. OKTOBER

NORDISK KULTURKONTAKT

Ansøgninger om ophold i legatboligen i 2022 bedes indsendt senest mandag den 4. oktober 2021.

— Værkproduktion og udstillinger — Kommunale billedkunstråd

6. NOVEMBER

13. SEPTEMBER

Læs mere og find ansøgningsskema her: → frankrig.um.dk/om-os/ statens-legatbolig-i-frankrig

— Refusion af udgifter til visningsvederlagsordningen

Kultur- og kunstprogrammet

LØBENDE BEHANDLING: NYE BKF-KURSER I SAMARBEJDE MED KIRSTEN KJÆRS MUSEUM Kirsten Kjærs Museum udbyder i samarbejde med BKF NORD to kurser: 8-10. oktober: KERAMISKE RÅSTOFFER I ET UDVIDET FELT Underviser: Vinni Hedegaard Frederiksen.

På kurset undersøger og eksperimenterer vi med forskellige råstoffer fra det keramiske felt.

Tilmeldingsfrist: 1. oktober.

22.-24. OKTOBER: LITOGRAFI — STENTRYK I SORT/HVID OG FARVE Underviser: Jens Bohr.

På kurset får du et grundlæggende kendskab til litografi, fra slibning af sten til færdigt tryk.

Det grafiske værksted har to litografiske presse til manuelt brug.

Tilmeldingsfrist: 15. oktober. → Læs mere om kurserne og hvordan du tilmelder dig på bkf.dk

— Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Kuratoriske researchrejser — Ophold på udenlandske residencies Følg med på → kunst.dk for nye puljer på billed­kunstområdet og mere info. Her kan du også tilmelde dig Statens Kunstfonds infomail, så du løbende for information om ansøgningsfrister mm.

20. SEPTEMBER Kortvarig netværksstøtte

30. SEPTEMBER Mobilitetsstøtte (rejser)

6. OKTOBER Støtteprogrammet Norden 0-30 (børn og unge) Mere info på → nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på program@nordiskkulturkontakt.org

LUKAS KUNSTNERFARVER

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk

FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKF-medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Opslagstavle Anne Brodersen og Birgitta Hallberg, Lyngby Kunstforening 2021

42

LARS LUNDEHAVE HANSEN: NY RETROSPEKTIV MONOGRAFI 20 Years of Sound Art er en ny udgivelse, der belyser de sidste 20 år af Lars Lundehave Hansens virke som lydkunstner. Boksen indeholder lydeksempler på vinyl, fotodokumentation af installationer og udsmykninger suppleret med tekster af skarpe kapaciteter indenfor feltet: Sanne Krogh Groth (Docent, Lund, The Bloomsbury Handbook of Sound Art 2020), Ulrik Schmidt (Lektor, RUC, A Philosophy of Ambient Sound: Materiality, Technology, Art and the Sonic Environment 2021) og redigeres af Rasmus Holmboe (Postdoc, KU, The resonant Museum: Sound, art and the politics of curating 2019).

Bogen er smukt formgivet af Kasper Vang (Gyldendal, Gutkind, Weekendavisen m.fl) og udgives af Tonometer med generøs støtte fra Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond og Sonning Fonden.

Kan købes i udvalgte museumsbutikker eller på bestilling@larslundehavehansen.dk for 450 kr. inkl. porto. Bog + 2 x LP i håndbundet boks.

ANNE BRODERSEN OG BIRGITTA HALLBERG: LYNGBY KUNSTFORENING. Portnerboligen ved Sophienholm, 28. august – 19. september 2021, åbent: onsdag–søn­dag kl. 12-15. Nybrovej 401A, 2800 Kgs. Lyngby.

ANNE BJØRN: THREAD DRAWINGS

Anne Bjørn: Thread Drawings

Tekstile Installationer af Anne Bjørn. Anne Bjørn ’tegner’ med tråden og arbejder poetisk i rummet med flere lag ganske åbne vævninger, laserskårne tekstiler og skyggerne af dem.

18. sep. – 10. okt.

Officinet, Bredgade 66, 1260 København K. Fernisering 17. september kl. 16-19. Åbningstider: Tirsdag–fredag kl. 12–18, lørdag–søndag kl. 12–17. I Art Week lørdag– søndag d. 2.–3. oktober kl. 12–18. Sidste dag søndag 10. oktober kl. 12–15

MEDLEM AF BKF? ANNONCER GRATIS I BLADET Send et par linjer og et foto i høj opløsning til mk@bkf.dk, så kan du annoncere din udstilling/udgivelse her i bladet.

Se bladets deadlines og udgivelsesdatoer i kolofonen.

HUSK AT TJEKKE → BKF.DK/OPSLAGSTAVLE På udkig efter ledig værkstedsplads, open calls, nye residencies? Altid mange spændende muligheder for billedkunstnere på BKF’s digitale opslagstavle! Hvis du vil have et opslag sat på, skal du sende en mail m. et par linjers tekst og evt. fotos til bkf@bkf.dk

Se alle aktuelle opslag på bkf.dk/opslagstavle

43

Kolofon

BKF’S GENERALFORSAMLING 2021 Generalforsamlingen afholdes i år lørdag den 6. novemberpå Statens Værksteder for Kunst.

Dagsorden samt information om program, tilmelding mv. sendes til alle medlemmer i oktober.

Forslag, der ønskes optaget på den ordinære generalforsamlings dagsorden, skal være forbundets sekretariat i hænde senest den 1. oktober.

REDAKTØR Miriam Katz mk@bkf.dk BKF’S REDAKTIONSUDVALG Marie Thams, Hannibal Andersen, Kim Grønborg, Nis Rømer, Simon Fiil og Søren Hüttel DEADLINE Billedkunstneren nr 4. 2021: 8. november 2021 ANNONCER Billedkunstnernes Forbund ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596

BKF’S BESTYRELSE 2021 FORMAND/BILLEDKUNSTNER Nis Rømer NÆSTFORPERSON/BILLEDKUNSTNER Marie Thams BILLED- OG LYDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Jules Fischer BILLEDHUGGER Kim Grønborg BILLEDHUGGER Marie Markman STUDERENDE Anna Elisabeth Dupont Hansen BILLEDKUNSTNER Simon Fiil BILLEDKUNSTNER Søren Hüttel BKF’S REGIONER 2021 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER Jette Wistoft Noyes NORDSJÆLLAND/KUNSTFOTOGRAF Josephine Ernst.

STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha SYDJYLLAND/MALER Niels Vollertsen

TRYK BUCHS AS DESIGN OG LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th.

1070 København K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Annarosa Krøyer Holm KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen

AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K

ID-NR. 46798