__MAIN_TEXT__

Page 1

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND   2019

BILLED NR3 KUNSTNEREN

Kunstpolitik


2

Leder

Den uengagerede forbrydelse Via forskellige uheld og (skulle jeg senere mene) lykketræf, endte jeg over sommeren i den svenske by Østersund. Byen har taget form af forskellige folkebevægelser herunder både en stærk arbejderbevægelse, en frisindet afholdsbevægelsen og de religiøse såkaldte Godtemplare. Hvad der var særligt ved byen, og hvad der kunne mærkes over 100 år senere, var, at man i byen havde valgt at satse på friluftsaktiviteter, kultur, uddannelse og turisme frem for en industri, som man frygtede ville ødelægge naturen, den rene luft og kulturen. Foreningslivet var så stærkt, at man mente, man sten for sten kunne flytte et fjeld i fællesskab. Byens bibliotek er en oase med planter, højt til loftet og bøger med den mest aktuelle internationale samtidskunst helt fremme på hylden, men også med fine samlinger med traditionel kunsthåndværk i både svensk og samisk kultur. Nya Kyrka har den smukkeste fresko, jeg længe har set, malet af Hilding Lindqvist, og så var byen ikke mindst fuld af liv i gaden, der var masser af kulturelle og friluftsaktiviteter samt kunstnerisk ornamenterede bygninger fra århundredeskiftet. Omtrent samtidigt i Wien skrev Adolf Loos sit berømte skrift; Ornament og forbrydelse. Et vigtigt skrift i det, der senere udviklede sig til funkis (den skandinaviske afart af modernismen). Funkis gav os på den ene side en række skønne og gennemarbejdede bygninger, men den tætte integration mellem kunst og bygning, kunst og hverdag forsvandt i nogen grad med modernismens internationale strømninger. Det var let og gnidningsfrit, men har siden givet os en masse kvalitetsforladte byområder. 

AF  Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Bæredygtig kunst Hvad de så i Østersund i naturens værdi og vigtigheden af kunsten for at give de steder, vi lever, kvalitet, har måske mere gyldighed end nogensinde. En kunst, der er bæredygtig, lokaliseret og dybt integreret i vores daglige liv. Loos gav os et blankt kanvas, men det er tid til at skabe meningsfulde og engagerede ornamenter på livets grundlæggende meningsløshed og absurditet igen. Den største

forbrydelse er et manglende engagement i vores omgivelsers æstetik og sociale funktion. Men en ting er, hvordan historiske beslutninger påvirker vores liv og daglige miljø i dag, og hvordan kunstnere i hele Danmark i dag er med til at forme betingelser for fremtiden. En anden ting er, hvordan fagets betingelser ændrer sig. Med Joy Mogensen som ny kulturminister vil der også komme nye tider i Kulturministeriet, og vi vil i BKF gøre vores bedste for at levere politikker og idéer til, hvordan billedkunsten kan styrkes. Udvid kunstcirkulæret til også at omfatte veje og anlæg, og gør det mere fleksibelt, så det kan anvendes der, hvor flest muligt får gavn af det, er bare et af de forslag, vi spiller ind med i et forslag til en handlingsplan for billedkunsten, som du kan læse mere om på side 6. Vores sideløbende topprioritet er vores igangværende dialog med kunsthaller og museer om at lave bæredygtige og transparente honoraraftaler. Aktuelt i foreningen er vi i gang med at opdatere optagelsesvedtægterne. Flere og flere viser og arbejder med kunst på nettet, der kommer nye uddannelser til, de kunstnerdrevne udstillingssteder har stor betydning. Mange illustratorer, fotografer og filmskabere arbejder kunstnerisk og vil høre naturligt til i BKF. Der kan være mange indgange og tilgange til kunsten, og det skal vi kunne rumme. BKF skal fortsat være den stærkeste foreningen og det naturlige valg for skabende kunstnere. BKF har netop været afsted på Kulturmødet på Mors, hvor vi skabte stor opmærksomhed om kunsten og kunstneres vilkår. På BKF’s camp havde vi inviteret tidens skarpeste kulturdebattører og politikere til samtaler om fremtidens kunstpolitik, om hvordan vi sikrer børn og unges kunstneriske dannelse, og om hvordan vi skaber bedre rammer for den professionelle billedkunst. I efteråret vil du igen kunne møde BKF overalt, hvor kunstens politik og kunstneres vilkår debatteres. Vel mødt derude!


3

Indhold

6 KUNSTPOLITIK Fem råd til den nye kulturminister: Sådan styrker vi billedkunstens rammer

PÅ FORSIDE  Jette Hye Jin Mortensen: We forget and we die all over again, første gang udstillet på Aros Museum of Contemporary Art, 2017-2019.  FOTO  Timme Hovind

14 KUNSTKONSULENTER Om udsmykningskunst i et bygherreperspektiv

4 Kunstnerens værksted 18 Kunstnerstafetten 20 Essay 24 Et splittet ry 28 Efteruddannelse 30 Nyt


KUNSTNERENS VÆRKSTED

4

Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud, der hvor værkerne skabes?

Kunstnerens værksted


Kunstnerens værksted

Jonas Kjeldgaard Sørensen F. 1993 Mit værksted ligger på en gammel landejendom uden for Odense, hvor jeg også bor sammen med min familie. Mit atelier har tidligere været folkestue, hvor karlene og pigerne på gården spiste deres måltider. Det behager mig, at jeg har så kort til mit atelier. Jeg kan blot kigge ind til det, jeg arbejder med, når jeg har lyst, og så kan jeg gå til og fra, hvis jeg for eksempel arbejder på projekter med lange tørretider. Lige nu er jeg i gang med at toptune en af mine robotter, der skal på turné med JCE Biennalen, som jeg er blevet udvalgt til. Robotten skal være på tur i halvandet år, og derfor skal den smøres, limes og i det hele taget have et grundigt serviceeftersyn, inden jeg sender den ud i verden. Gården, vi bor på, er fredet, og når man træder ud på gårdspladsen, træder man samtidig ind i historicismen. Det står i kontrast til den måde, jeg arbejder på — her er alt flygtigt. Jeg ville nok ønske, at jeg kunne arbejde mere disciplineret. Men mine arbejdstidspunkter er meget flydende, og det er måske også en naturlig konsekvens af at have atelier derhjemme og samtidig have en baby på syv måneder.

FOTO   Jonas Kjeldgaard Sørensen

5


6

Interview

Jette Hye Jin Mortensen. 'We forget and we die all over again'. ARoS Museum of Contemporary Art, 2017-18. FOTO Timme Hovind


7

Interview

FEM RÅD TIL DEN NYE KULTURMINISTER. SÅDAN STYRKER VI BILLEDKUNSTENS RAMMER

Jette Hye Jin Mortensen, Billedkunstner, Roskilde — F. 1980 Hvad mener du, at vores nye kulturminister bør arbejde for på billedkunstområdet? ”Jeg flyttede til Roskilde for et par år siden, og jeg kan se, hvordan Joy Mogensen som borgmester har været med til at skabe nye kulturhuse, kulturaktiviteter og en massiv indsats for børn og unges møde med kunst og kultur. Dét, synes jeg, hun skal fortsætte med at sætte fokus på som minister. Børns møde med billedkunst, billedkunstnere og kunstnerisk skabelse er én af de ting, man kan betegne som læring for livet. Det får dig til at mærke følelserne i dig og se verden omkring dig med nye øjne. Med mod til at prøve dine tankebilleder af i virkeligheden og skabe

noget, som endnu ikke findes. Det lyder enkelt, men det er en afgørende erfaring for hvert enkelt menneske. Når det er sagt, så skal der også ses alvorligt på arbejdsbetingelserne for billedkunstnere. Der skal skabes mere stabile rammer og aftaler om løn og ligestilling ved statsstøttede institutioner. Billedkunstnere skal som skuespillere og andre kunne optjene dagpenge, men ud fra det typiske indkomstgrundlag vi har, som ofte ikke består af fastansættelser. Sideløbende med akademisk forskning og uddannelse, burde der ses på bredden af billedkunsten, og hvordan kunstnere faktisk kan tilføre noget unikt og værdifuldt til mange nye jobs i samfundet. Eller hvis man tog skridtet længere ud: hvordan man med kunstnerstøtte eller en slags kunstner-borgerløn ville skabe grundlag for frivillige projekter og aktiviteter med en anden form for rigdom og skabelsesproces end projekter, der skabes på grundlag af ansøgninger, karrierepres og økonomi.”


8

Interview

Hvad mener du, at det vil få af konsekvenser, hvis kulturministeren ikke styrker billedkunstområdet? ”I en tid som denne, hvor vi på én generation har fået internet, sociale medier og en enorm og konstant, verdensomspændende billedeproduktion, der er mere eller mindre reguleret, filtreret og verificeret, er det vigtigt at give mennesker incitament til at være aktive og kritiske frem for passive og forbrugende. Billedkunsten skal have et frirum fra kommercielle og specifikke politiske interesser, hvor den frit kan være med til at forme, videreføre og nyskabe kulturen. Billedkunstnere rummer som en sideeffekt ofte et stort spænd af sensibilitet, kritisk tænkning, viden om historie og samfund og håndværksmæssig og materiel kunnen, men især det sidste er blevet presset på grund af nedskæringer på uddannelserne og lukning af materialelaboratorier og værksteder. Vi må spørge os selv, hvad vi vægter som samfund, hvis man mister kernen i sin kulturarv og ingen i den næste generation af billedkunstnere får overleveret årtiers dybdegående viden om form, materialer, farve, rum og får det integreret i en ny tid og i de nye medier.”

Søren Hüttel, Billedkunstner, København —F. 1976

Jette Hye Jin Mortensen. 'We forget and we die all over again'. ARoS Museum of Contemporary Art, 2017-18. FOTO Timme Hovind

Hvad mener du, at vores nye kulturminister bør arbejde for på billedkunstområdet? ”Det er vigtigt, at den nye kulturminister sikrer, at vi kunstnere får en forbedring af de økonomiske forhold og sikrer en bedre spredning af disse økonomiske midler. Først og fremmest skal der ske en forbedring af den økonomiske situation på provinsakademierne. De skal være permanent statsfinansierede. Der er en stor søgning til de to akademier, og de har en stor talentudvikling, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt eller fair, at de kører på de økonomiske pumper. Derudover bør kulturministeren – uden at gå på kompromis med armslængeprincippet – også være med til at sikre, at tildelingen af de treårige arbejdslegater og udsmykningsopgaverne gennem Statens Kunstfond, bliver fordelt mere ligeligt mellem kunstnere, der er uddannet fra provinsen.


9

Interview

Der har, så vidt jeg kan se, siden 2014 kun været givet to tre-årige arbejdslegater til kunstnere, der udelukkende er uddannet fra provinsakademierne. Det skal ikke forstås som om, at nogen har fået et treårigt arbejdslegat, der ikke var fortjent. Slet ikke. Jeg ser det mere som en skævvridning, der ikke er fair. For at komme den til livs kunne man i Statens Kunstfond sikre, at der til enhver tid sidder en repræsentant fra provinsen og fra udlandet i de forskellige udvalg.”

Hvad mener du, at det vil få af konsekvenser, hvis kulturministeren ikke styrker billedkunstområdet? ”At vi igen ser, at billedkunsten bliver glemt fra politisk hold, til fordel for sporten og oplevelsesøkonomien, gør nok bare at vi fortsætter med status quo. Det ligger meget til os kunstfaglige selv at styrke området på mange forskellige måder, og det gør vi også. At styrke de forskellige kunstneriske uddannelser i landet, mener jeg, er det bedste sted at begynde.”

Jesper Rasmussen, Billedkunstner, Aarhus ­­—F. 1959 Hvad mener du, at vores nye kulturminister bør arbejde for på billedkunstområdet? ”Hvis jeg umiddelbart skal pege på et par tiltag som kulturministeren bør gøre specielt for billedkunstområdet, så må det først og fremmest være at opgradere uddannelserne. Dels bør ministeren genindføre statslige tilskud til de forberedende kunstuddannelser, Billedkunstnerisk Grundkursus, BGK, da de er meget effektive til at opkvalificere unge kunstnere til de videregående uddannelser og generer en billedkunstnerisk dannelse hos de unge. BGK bør være mindst lige så udbredt og mindst lige så statsstøttet som det tilsvarende MGK, den musikalske grunduddannelse. Og så bør kulturministeren opgradere de statsanerkendte, videregående billedkunstuddannelser i provinsen, Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi til et niveau, der er rimeligt for en videregående, statslig uddannelse. Som det er nu, er de to akademier under fattigdomsgrænsen for videregående uddannelsesinstitutioner og drives overvejende for kommunale midler, hvilket er en eklatant undtagelse i forhold til alle andre andre videregående uddannelser, der er rent statslige. Hvorfor er der fuldt statsstøttede musikkonservatorier og teaterskoler i provinsen, når der ikke er fuldt statsstøttede kunstakademier? Det har ingen af de foregående syv kulturministre kunnet svare ordentligt på (jeg har spurgt dem alle siden Brian Mikkelsen). Og hvorfor har man henholdsvis tre og fire fuldt statsstøttede kunstakademier i Norge og Sverige, vores nabo-

Jette Hye Jin Mortensen. 'We forget and we die all over again'. ARoS Museum of Contemporary Art, 2017-18. FOTO Timme Hovind


10

Interview

BKF: HER ER NY HANDLINGSPLAN FOR BILLEDKUNST — Modernisér det statslige kunstcirkulære, så det ikke kun omfatter byggeri, men også anlægsarbejde. Gør cirkulærets bestemmelser mere fleksible, så kunst af høj kvalitet kommer ud der, hvor borgerne færdes i hverdagen. Og forpligt kommunerne til at følge statens praksis på området. — Styrk billedkunst for børn og unge. — Giv nyuddannede billedkunstnere bedre indgange til arbejdslivet, f.eks. ved at oprette en kunstnerassistent-ordning efter norsk forbillede. — Og løft det politiske medansvar for at skabe en bæredygtig udstillingsøkonomi i kunstlivet. Sådan lyder hovedpunkterne i et nyt forslag til en politisk handlingsplan for billedkunst som Billedkunstnernes Forbund (BKF) har sendt til kulturminister Joy Mogensen (S). Læs hele BKF’s Handlingsplan for Billedkunst på → bkf.dk

lande som vi altid sammenligner os med, når vi kun har et enkelt fuldt statsstøttet kunstakademi i Danmark? Vi sakker bagud i den internationale konkurrence om at fastholde og tiltrække kunstnerisk talent i Danmark. En anden vigtig sag ville være at friholde kunsten for besparelser, sådan som man har gjort det i årtier indtil fornylig. Men det er en større sag, der rækker udover det rent billedkunstneriske til alle de andre kunstarter. Kunsten er gået fra dannelse til oplevelsesøkonomi, det vil sige fra det mærkbare til det målbare. Før var kunsten et rent værdipolitisk anliggende, politikerne ønskede at opretholde kunsten for sammenhængskraften og dannelsens skyld på linje med folkekirken. Men nu skal kunsten måles i kroner og øre for dens evne til skabe vækst, generere branding, for kunsten er blevet en del af New Public Management og politikerne støtter ikke længere kunsten, fordi vi ikke kan undvære den, men fordi vi skal tjene penge på den. Men det er nok for meget forlangt, at kulturministeren skal ændre hele den værdipolitiske dagsorden. Det kræver en endnu større gennemgribende værdidiskussion, som jeg mener kun kan ske gennem en

FOTO   Matilde Duus. Collecting Hole, 2018, installationsview soloudstilling på Magasin Lotus.

mobilisering af hele kunstlivet og medieverdenen, for eksempel ved at oprette en tænketank for kunst og dannelse, der skal være så veludstyret, at den kan påvirke mediediskussionen og lobbyere politikerne effektivt. Det kræver sikkert økonomiske midler i Cepos-størrelsesordenen. Med sådan en tænketank kan kunstlivet måske ændre den generelle opfattelse af kunsten som en irrelevant, uforståelig storforbruger af statslige pengemidler (de færreste ved, at det kun er omkring en procent af statsbudgettet) og indføre en forestilling om, at kunsten er nødvendig for vores dannelse og demokrati, hvis vi skal udvikle som åndfulde, empatiske og kritiske mennesker.”


11

Interview

Christian SchmidtRasmussen, Kunstner, København —F. 1963 Hvad mener du, at vores nye kulturminister bør arbejde for på billedkunstområdet? ”Den til enhver tid siddende kulturminister bør lave en kraftig udvidelse af puljerne til de frie midler direkte til billedkunstnere. En tidobling er ikke urimelig. Styrke Statens kunstfond og sikre kunstnernes indflydelse i udvalgene. I det hele taget skal vores brede faglighed respekteres, da den udspringer af en direkte og daglig praktisk erfaring med kunsten og med vores kolleger, som ingen anden faggruppe kan matche. Akademierne skal reorganiseres. Forestillingen om, at de er forskningsinstitutioner og eksperimentarier skal droppes, de er slet og ret steder, hvor billedkunstnere mødes og arbejder under samme tag. Fokusset på den såkaldte elite skal droppes. Fokusset er alt for snævert og omfatter alt for få. Der er simpelthen for mange forskellige udfald for, hvordan et produktivt kunstnerliv kan være, til at en mainstreaming, som er tilfældet i øjeblikket, giver nogen særlig mening. Flere frie midler direkte til kunstnerne vil være meget mere produktivt. Flere eksperimenterende platforme a la kulturministeriets udstillingssted Overgaden. De kunne passende spredes rundt i landet. Det vil være pleje af vækstlaget. Intet styrker en kunstnerisk praksis mere end at udstille tit. Alle, publikum, gallerier, kunstnere og især alle de andre nye udstillingsteder i især provinsen vil nyde godt af det. Kunst skal bruges. Styrk formidlingen af billedkunst. Formidling kan være mange ting, men fælles for alle formerne er, at de søger at matche publikum (og kunder) med kunst og kunstnere. Lovgiv omkring honorering af billedkunstnere. Vores honorarer skal matche lønniveauet på stedet som viser os. Organiser efteruddannelse af billedkunstnere. Som alle andre kan vi have behov for at blive opdateret om alt mellem himmel og jord.


12

Interview

Hvad mener du, at det vil få af konsekvenser, hvis kulturministeren ikke styrker billedkunstområdet? ”Hvis ikke den nye minister gør noget drastisk ved elitedyrkningen, glider billedkunsten over i en forlorentproffesionel praksis med et fjollet fokus på en næsten ikke eksisterende international elite. Som det er nu, risikerer vi, at vi står med nogle ganske få kunstnere som blæses op til et format, ingen kan være tjent med. Vi har brug for en solid mangfoldighed frem for monokultur. Bare kig på væggene i folks hjem, når du besøger dem. Det burde være argument nok. Mere litografi, mindre spektakel, så at sige. Akademierne skal tilføres midler og omorganiseres ellers dør de. Dødsprocessen har været meget langvarig. Hvis ikke der bliver tilført mange flere frie midler direkte til billedkunstnerne, fremmer det en elitær monokultur, som ingen har glæde af. De fleste kunstnere er billige i drift, sviner næsten ikke og det samfundsmæssige afkast er stort.”

FOTO   Matilde Duus. Magasin Lotus. Broken Screen, 2018 print brændt på glas, valnødtræ, aluminium.


Interview

FOTO   Matilde Duus. Magasin LotusCollecting Hole, 2018 blæst glas, aluminium.

13

Matilde Duus, Kunstner, København —F. 1983 Hvad bør den nye kulturminister arbejde for på billedkunstområdet og hvorfor? ”Det første vores nye kultursminister skal tage fat i på det billedkunstneriske område er at gå ind i kampen om bedre lønningsvilkår for kunstnerne. Fra politisk side har vi lært at dét som folk er villige til at betale for, er dét som har værdi. Den tankegang gennemsyrer befolkningen så stærkt, at den appliceres direkte til kunsten og gennemsyrer hele kunstverdenen med. Der hersker en almen ide om, at kunstnerens arbejdskraft ikke er noget, man betaler for — at selve muligheden for at få vist sin kunst i forbindelse med f.eks. en udstilling er en ære og dermed betaling nok i sig selv. Vi skal have ændret den gamle fortælling om, at kunstneren arbejder, fordi hun ikke kan lade være — at den frie kunst er kærlighed og uafhængig af økonomi. Ingen mennesker kan leve af kærlighed alene og billedkunstnere har udsigt til den laveste årsløn blandt længerevarende uddannelser — kunstnere arbejder anno 2019 under helt uværdige lønningsvilkår. Vores kulturminister skal følge op på de kræfter og den proces, der har været i gang de seneste

år omkring lønningsvilkår for billedkunstnere. Et sted at starte er ved de store offentligt støttede institutioner, hvor der er helt urimelige forskelle på fx direktørens løn og kunstnerens honorar. Ja, ofte er kunstneren ligefrem den lavest aflønnede på hele institutionen, hvis der er løn overhovedet. Her er det nemt at forestille sig tiltag som fx at lade den økonomiske støtte til institutionerne være betinget af at kunstnerne er på lønningslisten til en rimelig tarif. Så ingen kunstner løn — Ingen støtte. Et andet sted kulturministeren kan gøre en forskel — er ved at stille krav til kommunerne om at opprioritere udbudet af billedkunstundervisning for børn og unge. Både i skolen og som fritidstilbud. Der har længe været tradition for et stort udbud af musik undervisning ved kvalificerede undervisere — men billedkunsten har aldrig fulgt trop. Så på lige fod med at en 11-årig kan gå til klaver, cello eller sammenspil — skal hun kunne vælge fx maleri, skulptur eller installationskunst. Den kunst der skabes idag — bliver til den kunsthistorie vi alle kender og er stolte af. Mødet med den den professionelle samtidskunstner — vil udbrede kendskabet til samtidskunsten blandt de unge. Den vil styrke de nye generationers visuelle afkodningsevner, samt deres kreativitet, fantasi og innovation. Samtidig skabes der arbejdspladser for professionelle billedkunstnere.”

Hvad mener du, at det vil få af konsekvenser, hvis kulturministeren ikke styrker billedkunstområdet? ”Kunsten er en del af samfundets DNA. Et levende og rigt kulturliv smitter af på alle dele af vores samfund — og er altså en vigtig og helt essentiel del af vores fundament. Lader vi ‘udbud og efterspørgsel’ bestemme udbudet af kunst — får vi vi en type kunst, man kunne betegne som ‘easy listening’. Den er ufarlig og lækker og passer godt over sofaen. Hvis vi derimod vil have den eksperimenterende og skæve kunst, en politisk urovækkende kunst, poesi med dybde, tankevækkende og dannende — må og skal den prioriteres fra politisk side. Kunsten skal styrkes med visioner, vilje og økonomi. Vi har brug for en synlig, radikal og inspirerende kulturminister, der forstår kunstens kraft og tør sætte kunsten på den politiske dagorden.”


Kunstkonsulenter

DEN BEDSTE KUNST TIL BORGERNE — UDSMYKNINGSKUNST I ET BYGHERREPERSPEKTIV

AF  Camilla Hedegaard Møller

BKF lancerer et tre-dages kursus om projektledelse, der skal forbedre kunstneres muligheder for at arbejde som kunstkonsulenter og rådgivere inden for offentlig kunst og udsmykninger. Anledningen er den nye kunstko n s u l e nt o r d n i n g , som Statens Kunstfond har udarbejdet, og som statslige bygherrer kan gøre brug af. Som optakt interviewer en af de to kursusansvarlige, Camilla Hedegaard Møller (CM) og Tyra Dokkedahl (TD), om hvad kunstkonsulenternes arbejde går ud på, og hvilke potentialer, kunstcirkulæret har. Tyra Dokkedahl har været ansvarlig for kunstområdet i Bygningsstyrelsen fra 2013 og indtil marts 2019 og

har stået bag Bygningsstyrelsens kunstprogram, der blev udarbejdet i samarbejde med KØS museum for kunst i offentlige rum. Programmet inkluderer blandt andet publikationen ”Kunst i Bygninger” fra 2017. Tyra Dokkedahl, der i dag arbejder som selvstændig rådgiver og projektleder inden for kunst i offentlige rum, udtaler sig ikke på Bygningsstyrelsens vegne, men bidrager alene med egne erfaringer og holdninger.

Hvorfor er de 10 kunstkonsulenter ikke alle kunstnere? CM: Der var kun to kunstnere blandt de 10 kunstkonsulenter, som Statens Kunstfond udpegede under den nye kunstkonsulentordning i december 2018. Det gav

FOTO Torben Eskerod, fotos bringes med tilladelse fra Bygningsstyrelsen

14

anledning til kritik og forundring, hvilket en læseværdig tråd på Ruth Campaus facebookside vidner om. Efterfølgende gik formidlingsplatformen Idoart.dk lige til sagen med spørgsmålet: ”Fravælger Statens Kunstfond bevidst kunstnere som kunstkonsulenter?” Fra kunstfondens side blev der svaret, at udvælgelsen af kunstkonsulenter havde med kompetencer og ikke faggrupper at gøre. Det handlede ikke om, hvem der var kunstnere, cand. mag´er, teoretikere eller andet. De nye kunstkonsulenter var blevet udpeget på baggrund af deres kompetencer. Hvorfor kunstnere ikke per definition skal være kunstkonsulenter, når nu det handler om at realisere kunst? →

MÆRSK TÅRNET Kunstværker: PARS PRO TOTO af Alicja Kwade (PL) og Figures in Landscape af Ragnar Kjartansson (IS) Bygherre: Bygningsstyrelsen Kunde: Københavns Universitet Bruger: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kunstkonsulent: Jakob Fenger (SUPERFLEX) Fagdommere: Jacob Fabricius (Statens Kunstfond), Anders Kold (Louisiana Museum of Modern Art) Rådgivere: C.F. Møller (totalrådgiver), Rambøll og SLA Billedtekster: Tyra Dokkedal

→ bygst.dk/projekter → sund.ku.dk/besoeg


15

Kunstkonsulenter

Ragnar Kjartansson vandt en skitsekonkurrence om et filmværk til Mærsk Tårnet med forslaget Figures in Landscape, en 168-timer lang film, der afspilles 24/7 i realtid alle ugens dage. Værket kan ses som et levende vægmaleri, hvor de kittelklædte skuespillere vandrer hvileløst rundt og igennem i syv episke landskaber i en søgen efter svar på livets gåder. Det er et værk, der lever med bygningen. Som et ur med en ny scene for hver dag, perspektiverer værket forskernes daglige stræben efter at finde nye måder at helbrede mennesker på. Uden et konkret handlingsforløb opleves Figures i Landscape i mindre sekvenser på vej til forelæsninger og kantinen. De korte bider af ufærdige historier får studerende og forskere til at spørge ”Hvor

er de på vej hen?” og ”hvad søger de efter?”. Spørgsmål, der peger tilbage på dem selv og deres færden i tårnet. Værket er en permanent installation, og i de første år bliver det vist på en stor skærm i foyeren og på infoskærme i elevatorerne. Desuden har studerende og ansatte mulighed for at streame værket på personlige devices som telefoner, computere og tablets, og dermed har de adgang til kunst i verdensklasse, hvorend de befinder sig i bygningen. Værket følges af en tekst, der refererer til Bygningsstyrelsen og Det sundhedsvidenskabelige Fakultet. På den måde kommunikerer værket indirekte fakultetet og Mærsk Tårnet gennem kunstnerens udstillinger og salg af de øvrige editioner, og bringer forskningsinstitution ind i på den

internationale kunstscene som Frieze Art Fair i London. Stenkuglerne, der er kastet gennem bygningen og er landet på forpladsen, næsten ude på Blegdamsvejs fortov, er en storskala version af Alicja Kwades signaturværk PARS PRO TOTO formet specifikt til Mærsk Tårnet. Værket leder umiddelbart tankerne hen på planeter eller atomer og skal ifølge kunstneren minde os om, at vi mennesker er en mikroskopisk del af universet. Stensorterne kommer fra forskellige lande og kontinenter og samler sig i et nyt globalt univers som det Sundhedsvidenskabelige Fakultets internationale studie- og forskningsmiljø. På den ene side er værket monumentalt i sit fysiske omfang, på den anden side

introducerer kuglerne en menneskelig skala i rummene. I et horisontalt greb med 13 stenkugler fra 40 cm til 250 cm i diameter strakt over et forløb på over 100 meter giver værket tårnet modspil. Fra tårnet og Panums kontorer ser man ned på værket som et system, mens kuglerne fra jorden mere opleves som en komposition af glober, der bryder rummet, særligt forpladsen, ned i en menneskelig skala. For de daglige brugere vil skulpturgruppen, og dermed rummet, opleves forskelligt, afhængig af hvilken rute man tager, hvilket vejr man oplever dem i, og hvad der ellers foregår omkring én. For forbipasserende danner de smukke sten måske et billede i erindringen om stedet.


16

TD: ”Jeg vil gerne starte et andet sted. Intentionen med kunstcirkulæret er dels at højne kvaliteten af de statslige bygninger og udbrede kunst til borgerne, hvor de befinder sig til daglig, dels at støtte udøvende kunstnere. Når bygherren har afsat kunstmidlerne, er formålet om kunststøtte i princippet efterlevet, og derefter handler det om, hvordan midlerne udmøntes. Efter min mening skal bygherren arbejde for at skabe den absolut bedste kunst til den givne kontekst og de mennesker, der bruger stedet til daglig. Flytter man fokus derhen, bliver det selve kunstprojektet og dets efterliv, der er styrende, for, hvordan processen tilrettelægges, og hvilke rådgivningskompetencer bygherren har behov for. Personligt kan jeg ikke få øje på legitimiteten i, at det per definition skulle være billedkunstnere, der varetager rollen som kunstkonsulent. Når det er sagt, har billedkunstnere utvivlsomt kompetencer, der kan gavne processerne og projekterne, og jeg synes, det er positivt, at BKF udbyder et kursus med det fokus.” CM: Det er en meget central pointe i Tyra Dokkedahls argument, at der træffes determinerende valg, før den udførende kunstner kommer ind i byggesagen. Det er og bliver bygherren, der bestiller udsmykningen i relation til et byggeprojekt. Det er helt konkret typisk et kunstudvalg, der består af repræsentanter fra de indblandede parter som bygherren, brugerne, driften, arkitektrådgiverne og kunstkonsulenten, der tager de nødvendige beslutninger

undervejs. De tager stilling til, hvad et kommende kunstværk skal bidrage med, og de definerer selve udsmykningsopgaven og udvælgelsesmetoden. Der kan være én eller flere kunstnere, der udarbejder forslag, og det er kunstudvalget, eventuelt suppleret af eksterne fagdommere, der beslutter, om forslaget skal udvikles og udføres. Udsmykningen begynder kort sagt i bygherrens organisation, og ved at et kunstudvalg definerer, hvad kunstværket skal bidrage med og hvorfor. Argumentet er klart: Bygherrens opgave er at bestille, realisere og drive det bedst mulige kunstprojekt i relation til et specifikt byggeri, anlæg eller campus. Derfor har bygherren brug for kunstkonsulentrådgivning, der passer til bygherrens organisation og byggeprojekt. Det er altså den specifikke bygherre og sammenhæng, der afgør, hvilken type kunstkonsulent, der er behov for.

Hvad gør en kunstkonsulent? CM: Det er ikke uden grund, at der er opmærksomhed på den nye kunstkonsulentordning. Kunstkonsulenternes opgave er at rådgive offentlige bygherrer, der i kraft af kunstcirkulæret skal afsætte 1,5 % af entrepriseudgifterne af nybyggeri og moderniseringsager til kunst. Kunstkonsulentarbejdet er vigtigt. Kunstkonsulenterne har indflydelse på, hvordan de omfattende offentlige midler til kunst bliver anvendt i offentligt byggeri, og dermed på, hvilke kunstnere der får

en opgave og hvilken kunstbrugere og borgere møder i byggerier som universiteter, politistationer, ministerier, fængsler og militære anlæg. Med de nye udmeldinger fra Statens Kunstfond kan det konkluderes, at der er fokus på kompetencer, og at der er forskel på de kompetencer, der efterspørges hos en kunstkonsulent og hos en udførende kunstner. Hvad er det egentligt, der kendetegner kunstkonsulentrollen? Hvad består arbejdet i? TD: ”Det er forskelligt fra sag til sag, hvad bygherren

har behov for. I udgangspunktet følger kunstkonsulenten sagen fra start til slut, sikrer kontinuitet i processen og står inde for projektets kvalitet. Almindeligvis kræver en sag, at kunstkonsulenten foretager en analyse af konteksten: brugere, funktion, arkitektur og byggesag. Kunstkonsulenten udarbejder oplæg til kunstopgaven, foreslår udvælgelsesmetode og vejleder byg her ren og ku ns t ner/ kunstnerne i processen. En væsentlig del af kunstkonsulentens opgave er at vurdere


FOTO Torben Eskerod, fotos bringes med tilladelse fra Bygningsstyrelsen

17

Kunstkonsulenter

kvalitet, realiserbarhed og udviklingspotentialet i kunstneres forslag til kunstprojekter, samt at følge projektudviklingen og produktionen, så kunstprojektet forløser sig på stedet i praksis. Det er altså en kuratorisk opgave. Grunden til at erfaring med udsmykninger er nødvendig, er blandt andet, at konteksten adskiller sig fra kunstmiljøets øvrige institutioner og gallerier, hvor kunsten er omdrejningspunkt for organisationen. I en byggesag er det ofte omvendt. Det kræver at man som konsulent kan levere på byggesagens præmisser for at skabe fokus, opbakning og forankring til kunsten. Man skal også kunne navigere i byggeriets processer, forstå den arkitektoniske kontekst og se det kunstneriske potentiale for at rådgive bygherren kvalificeret. De fleste, der har været inde over udsmykninger, ved, at det kræver erfaring fra flere sager for at kunne overskue den proces, man indgår i, og sikre kvaliteten af kunstprojektet.”

der skabes i kraft af cirkulæret, er nyskabende, udfordrende og af høj kvalitet, at det er med til at definere det fysiske miljø, og at brugerne og borgerne oplever at projektet er

konteksten. De skaber stedets identitet. Og i de tilfælde, hvor man opnår, at man ikke kan fjerne kunsten, uden at folk derefter vil savne den på stedet, dér demonstrerer kunsten

at staten bruger så mange penge på kunst, men også at det bliver en forpligtelse at efterleve det potentiale, der ligger i kunstordningen, for at skabe fysiske miljøer og kunstneri-

relevant og vedkommende. Det, mener jeg også er det, som legitimerer, at det offentlige bruger midler på kunst i bygninger. Efter min erfaring behøver det ikke stå i kontrast til, at kunsten er fri eller kritisk, men det kræver, at både kunstkonsulenten og kunstneren overskrider rammen, fordi de kommer ind på en scene, der allerede er sat. Det er dødsvært, men det kan godt lade sig gøre, hvis man tilfører de rette rådgivningskompetencer og stiller kunstnerne de rette betingelser. Der er også et stort fagpolitisk potentiale i kunstordningen. Med kunstordningen kan man vise, hvilken værdi kunsten kan have i samfundet. Nogle kunstprojekter præsenterer sig ikke bare godt i

sin værdi meget tydeligt. Det skal måske ikke være alle kunstprojekters ærinde eller cirkulærets eksistensberettigelse, men jeg savner en diskussion af, hvad man vil med ordningen, fagligt og politisk, og hvornår man gør det godt. Egentligt synes jeg, at kunstcirkulæret er udtryk for et menneskesyn, der taler op til borgerne som selvstændigt tænkende og deltagende aktører i samfundet. Tænk, at samfundet sørger for, at borgerne skal eksponeres for nye idéer og udtryk gennem kunst, mens man samtidig, ofte i hvert fald, mener, at kunstens rolle er at udfordre etablerede verdenssyn såsom den herskende s a m f u nd s orden . I det lys synes jeg ikke bare, at det er et kæmpe privilegium,

ske oplevelser, der tager borgerne alvorligt. Derfor skal man bestræbe sig på at levere det allerbedste, og så må man tilknytte de rådgivningskompetencer, der kan sørge for, at det sker i praksis.

Hvad er potentialerne? CM: Kunstcirkulæret og udsmykninger i statslige bygninger er ingen naturlov. Der er ingen garanti for, at kunstcirkulæret ikke en dag vil blive ændret eller elimineret. Derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvilke potentialer ordningen har. Hvad mener du, at bygherrer, kunstkonsulenter og kunstnere kan i kraft af, at kunstcirkulæret eksisterer? TD: ”I mine øjne er succeskriteriet for kunstordningen, at hvert kunstprojekt,

REFERENCER —Kunst i Bygninger, Bygningsstyrelsen 2017. (Findes digitalt på www.bygst.dk) facebook.com/ruth.campau (søg på kunstkonsulent) —idoart.dk/blog/fravaelgerstatenskunstfond-bevidst-kunstnere-som-kunstkonsulenter?rq=kunstkonsulent FAKTA OM KURSET Projektledelse v/ Christina Prip og Camilla Hedegaard Møller. Styrk dine projektlederevner som kunstner, og bliv mere bevidst om dine kompetencer og rolle som projektleder, kunstkonsulent eller rådgiver. TID 30-31. oktober og 1. november 2019 kl. 9-16. TILMELDINGSFRIST 27. september. bkf.dk/efteruddannelse


I KUNSTNERSTAFETTEN kommenterer et BKF-medlem aktuelle tendenser i kunstlivet.

18 Kunstnerstaffetten


19

Assignment Problem

Kunstnerstaffetten

Heidi Nikolaisen — F. 1987 Tog afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2019. Hun arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, ny materialisme og sprog og er derudover medstifter af og programlÌgger for det kunstnerdrevne udstillingssted Organon i Odense.


20

Essay

Et essay af Johannes Sivertsen

På skuldrene af kvinder med fuglehoveder KUNSTMØDER

I denne serie fortæller skiftende kunstnere om møder med kunst, der betyder noget særligt for dem. Hvilken betydning har kunstmøder, der opstår med kollegaer på tværs af tid, rum, medier og genrer? Hvad vil det sige at forstå et værk eller et materiale? Og hvad gør kunsten ved os som kunstnere?

Jeg er vokset op få kilometer fra Paris, men det var først, da jeg som teenager blev grebet af en trang til at fare vild, at jeg begyndte at udvikle et intimt forhold til museet. Louvre blev det sted, hvor jeg gemte mig og gik på opdagelse. At fare vild er noget andet end at ”udforske”. Det handler ikke om at indsamle ny viden og drage nytte af den, men om at bevæge sig ind i det ukendte, acceptere det og på ydmyg vis mærke på egen krop, at mængden af det, som forbliver uden forklaring, er så gigantisk, at hverken et Babelstårn eller et fransk museum vil kunne rumme det. Man kan selvfølgelig kigge op i himlen eller prøve at google sig frem til, hvad der er på den anden side af et sort hul, og det har sin egen svimlen. Men den sublime følelse, kommer i høj grad af, at man genkender ”noget”, skabt af en menneskehånd i materialer, man også kender.


21

Essay

Det kan virke paradoksalt at forsøge at fare vild på Louvre. Museet er som et tempel for kulturhistorisk dannelse, hvor alle aspekter af civilisationerne omkring Middelhavet er blevet nøje dissekeret, kategoriseret og iscenesat i et forløb, som minder om en klassisk fransk have. Ovenikøbet med tekster på væggene, hvis formål er, at man ikke farer vild i al denne viden. Men det er netop på grund af museets autoritet, at man finder grænsen — det sted, hvor man lige præcis får information nok til, at det underminerer alle ens overbevisninger, Jeg kan ikke helt huske, hvornår det skete — jeg nærmede mig tyve og havde vist en eller anden idé om, at jeg nogenlunde vidste, hvordan verden var skruet sammen. Siden den græske filosof Herodot, som den første prøvede at skrive en historie i et Grækenland underlagt Perserriget, har vi her i Vesten brugt 2500 år på at skrive historien. Mon ikke snart den skulle passe? Ved vi ikke snart nok? Jeg var sikkert blevet opslugt af den iver efter at blive klogere, man nemt kan få med årskort til samtlige parisiske museer på lommen, da jeg mødte manden fra Ain Ghazal og de stående kvinder med fuglehoveder. Antropomorfe figurer udført med stor sikkerhed. Man ser ham på lang afstand, Ain Ghazal manden, en figur med et stift blik, der forekommer nærmest uhyggelig menneskelig. Han laver ikke rigtig noget — andet end at stå der og kigge på én. De mange stående kvinder med fuglehoveder er den type værker, man nemt kan overse, når man stormer gennem et stort museum. Men når man først får øje på dem, har de samme virkning. De står og er rigtig meget til stede. Nogle af dem holder et barn, men de fleste har hænderne placeret lige under brystet i en meget karakteristisk stilling. Disse skikkelser er skabt af kulturer og mennesker, som historisk ligger os meget nær, men som ingen rigtig ved noget om. Som et figenblad for uvidenheden, kan man finde en masse information om de forskellige arkæologiske udgravninger — det vender jeg tilbage til — men ikke meget om de samfund, som skabte dem. Det frustrerende er, at vi taler om vor kulturs forfædre. I det område, vi i dag kalder Mellemøsten, opfandt de landbruget omkring 8000 f.Kr. og skriften omkring 3200 f.Kr. I mellemtiden skabte de kunstværker, som blandt andet kan ses på afdelingen for Orientalske Antikviteter på Louvre, hvor en ung man, en dag pludselig standser op foran uforståelige skikkelser og ved, at han er faret vild.

Frit rum for tolkning Som kunstner kan jeg tillade mig mere frihed end en forsker, hvad angår det at tolke museumsgenstande. Det er faktisk arkæologer, ikke kunstnere, som kalder figurerne for ”kunstværker”. De har ingen bestemt funktion andet end at svare til det, som den sydafrikanske kunstteoretiker Griselda Pollock kalder ”a mechanism by which we deligth in images that are like us”. En mekanisme, der gør, at vi finder særlig nydelse ved billeder, der ligner os selv. Om det så var kunstnernes intention, vides til gengæld ikke. De havde som sagt endnu ikke opfundet skriften og har derfor ikke efterladt noget statement eller nogle forklaringer på deres kunst. Det giver den undrende beskuer frit rum for tolkning, når man forvildet møder dem i Louvres gange, efter deres lange rejse lige ind i synet på én.


22

Essay

Jeg vil lade mig inspirere af den tyske kunsthistoriker Aby Warburg, der i starten af det tyvende århundrede skabte et bibliotek, der hang tematisk sammen i stedet for alfabetisk. Derfor følger jeg den stående kvinde og hendes holdning gennem salene og gennem tiden og opdager noget nyt, andre sammenhænge. Jeg opdager, at den samme kropsholdning, denne positur, gentager sig gennem tiden og kulturer og efter nogle sale, er man kommet ind i skriftens tid — det vi kalder historien. Kvinden står på samme måde og hedder nu Ishtar. Går man videre gennem museet, gentager kropsholdningen sig i Fønikien og gudinden hedder nu Astarte. Astarte blev til Afrodite hos grækerne og Venus hos romerne.

I de mange formidlingstekster på Louvre læste jeg, at der er enighed om, at historien først starter med skriften i 3200 f.Kr., men at den ligger i forlængelse af en kultur, som fandtes før. Men det er en viden, der stammer fra forholdsvis nye arkæologiske fund. Det var først i løbet af det 20. århundrede, at assyriologer som Samuel Noah Kramer slog fast, at alle vor civilisations fundamenter stammer fra det, vi i dag kalder Mellemøsten. Og det var først i løbet af 1980’erne at man fandt de helt gamle menneskelignende skulpturer i Levanten — det område som nu kaldes ved andre navne: Syrien, Libanon, Jordan, Israel og Palæstina. Det vil sige, at langt størstedelen af den historie, vi kender, siden Herodot, er skrevet uden den viden. Selvom Alexander den Store skrev, at han genkendte guderne, da han erobrede Babylon, har vi alligevel aldrig rystet den oldgræske idé om ”barbarer” af det vestlige verdenssyn. ”Barbarer”, som altså nu viser sig at være selve startpunktet for den kultur, vi er så stolte af. Og som vi troede, vi selv havde opfundet. Der er andre arkæologiske fund, som har ændret historielæsningen, for eksempel Lascaux hulerne i det sydvestlige Frankrig, opdaget i 1940, med malerier op til 17.000 år gamle. Men det slående ved de antropomorfe figurer er, at man kan følge noget sådant som en kropsholdning, en positur. Det er et greb, næsten et begreb, og dermed trækkes en tråd fra en tavs proto-historisk kultur til dér, hvor vi er nu. Det er ikke bare en gammel kultur, der lidt ligner vores, som vi står og ser på i salene 302-303 på Louvre. Det er vores kultur for tusinder år siden. Det forklarer måske figurernes fængende tilstedeværelse. Det forklarer, at man standser op: Det er mig selv, jeg står og ser på.

Os og dem Det er også på Louvre i en helt anden sal, man kan betragte Eugene Delacroix, store maleri La mort de Sardanapale, Sardanapales død fra 1827. Sardanapale har Delacroix lånt fra romantismen, store engelske digter Lord Byron, og Byron havde så igen hentet ham fra de gamle grækere, som beskriver ham som en doven og dekadent assyrisk kejse. Nu, hvor man har afkodet de gamle tavler, kan man konstatere, at han aldrig har fandtes. Det nærmeste, man kommer den mytiske skikkelse, er Asurbanibal,


23

Essay

en kejser, som ekspanderede Mesopotamien ved at erobre Kaldea og dele af Arabien. Sardanapale er muligvis en parodi og er helt sikkert én blandt de mange klichéer om orienten, grækerne fandt på, måske for at understøtte deres version af os og dem, grækerne mod barbarerne. Herodot skrev sågar, at samtlige kvinder i Babylon var skøger, det er der heller ingen arkæologiske fund, som understøtter. Men evnen til at omskrive historien til deres egen fordel, er heller ikke noget de fandt på, det kommer også fra Mesopotamien, som adskillige lertavler vidner om.

Jeg husker mine besøg gennem 00’erne og 10’erne, hvor navne på figurernes oprindelsessteder vakte genklang med navne på krigszoner i Irak og Syrien Jeg kan til gengæld ikke mindes, at der var noget som helst medie, der nævnte, at der var krig i civilisationens vugge. En af de første, som hævdede, at vi har ”samme guder, samme kultur”, var Alexander den Store, efter han havde erobret Babylon. Gad vide om Bush, Blair eller Fogh gjorde sig lignende tanker i 2003? Og gad vide, hvad der er på den anden side af et sort hul. Selv sorte huller ville det i streng forstand ikke være mig muligt at fundere over, hvis ikke astronomien havde fået et matematisk grundlag, der også opstod et sted i Mellemøsten for nogle tusinder år siden. Selv Einstein står på skuldrene af manden fra Ain Ghazal og kvinder med fuglehoveder. Jeg er inde og besøge figurerne på Louvre flere gange om året. Jeg har selv tilført dem en betydning. De er en hilsen og et varsel, som minder mig om, at mit verdenssyn er snævert og vinklet, at alt, hvad jeg tror, jeg ved, også er et artefakt, kunstigt, en stor kunnen formet og omformet af millionvis af hænder gennem tiden, i ler, sten, tanker, holdninger. Eller måske bare, at man nogle gange, når man farer vild, finder hjem.

Johannes Sivertsen ­— F. 1984 Johannes flyttede i 2008 til Danmark fra Paris, hvor han havde studeret på Ateliers Beaux-Arts de la Glacière, Paris. Han dimitterede i 2014 fra Det Fynske Kunstakademi.


24

Herluf Bidstrup

Af Jens Malling

EN TEGNERS SPLITTEDE RY ”Kender De ikke Bidstrup?!” Sælgeren kigger vantro på mig — tror tydeligvis, hun står over for en slags analfabet. Det endeløse loppemarked ved metrostationen Potjajna i Ukraines hovedstad Kyjiv bugner af flossede værker af Marx, skårede tallerkner fra porcelænsfabrikken i Leningrad, de karakteristiske sorte lamper, som Sovjetunionens hemmelige politi brugte til forhør, samt bunker af ordener og medaljer, der ikke fremtvinger nogen respekt længere. Mellem de kasserede effekter fra det hedengangne kæmperige stikker også et par bøger frem med navnet ”Бидструп” på forsiden — Bidstrup. Jeg køber dem for en slik og går hen mod nedgangen til metroen. I et lille hus i Nivå nord for København rusker regnen mod ruden. Den grå eftermiddag er snart helt væk. I det bløde skær fra lampeskærmen bladrer en ældre kvinde i en bog med en kyrillisk titel. ”Partiet var vigtigt for ham. Avisen Land og Folk var vigtig for ham. Han havde sit kontor på redaktionen inde i Dronningens Tværgade. Der havde han denne chaiselong stående, som jeg har arvet,” siger Lena Bidstrup og henviser til det elegante, vinrøde møbel, hvor hun har gjort sig det behageligt. Øjnene glider opmærksomt ned over de mange tegninger. Siderne knitrer mellem fingrene, når hun vender dem. Verdenshistorien har et

En af de mest berømte danske kunstnere efter H.C. Andersen er stort set ukendt i sit hjemland. For første gang står Lena Bidstrup frem og fortæller om sin fars stjernestatus i den tidligere østblok samt hans obskure eftermæle.

højst modsætningsfyldt forhold til Lenas far, bladtegneren Herluf Bidstrup (19121988). Hvordan han bedømmes, afhænger af epoke, stormagtsblok og samfundets ideologi. I USSR udkom tegninger af den danske kunstners hånd i millionoplag. Hans tykke bøger stod på reoler i næsten et hvert hjem i landet, der udgjorde en hel civilisation, men gik under i 1991. I 1964 mo dtog Bid s t r up L en i ns Fredspris —østblokkens svar på Nobelprisen. De tusindvis af humoristiske, lune og ofte stærkt antikapitalistiske tegninger gjorde ham til folkeeje i Warszawa-pagt-landene. I sit hjemland derimod er Bidstrup nærmest ukendt. Hans talent blev i vidt omfang ignoreret af det borgerlige Danmark, der afskrev ham som stalinist. Den nye verdensorden, der blev etableret efter den Kolde Krigs afslutning, sendte tegneren endnu længere ind i glemslen sammen med den politiske ideologi han abonnerede på. Men: ”Både i Kina og i landene i det tidligere Sovjetunionen nyder han fortsat stor popularitet. Hans internationale udbredelse har formentlig et omfang, der blandt danske kunstnere kun overgås af H.C. Andersen,” har kunsthistoriker og ekspert på området Hanne Abildgaard sagt om Herluf Bidstrup. Lena løfter en termokande fra sofabordet, og den varme kaffe klukker ned i koppen. Hun husker tilbage på rejserne til USSR, hvor hun ledsagede sin far. ”Han var en superstjerne. Når han gik rundt, blev han genkendt konstant. Det svarede vel til at sende Chaplin ud på gaden. Journalister og fotografer ville hele tiden have hans opmærksomhed, og almindelige mennesker bad om autografer. Og så var det jo smart at blive set med ham, så det ikke var til at holde ud.”


25

FOTO  Jens Malling

Herluf Bidstrup

Som kunsternes datter blev hun selv opfordret til at skrive autografer, til hun havde krampe i hånden. ”Det var grotesk.” Virakken om den danske tegner kunne ikke undgå at påvirke hans nære. Om den måde, han prioriterede på, fortæller Lena Bidstrup: ”Min far var altid venlig over for alle, der ville lave interviews. Så fik de det. Også selvom familien skulle stå og vente ved siden af. Vi har bare ventet rigtig meget. Arbejdet først.” Hun lader tankerne vandre tilbage til et ophold ved Sortehavet: ”Det gik over gevind. Vi var på en ferie engang i Sotji, hvor der jo er fantastisk. Jeg har vel været omkring 15. Men så begyndte rygtet at svirre, at ”Bidstrup er her”. Vi kunne ikke gå to meter, uden at folk møvede sig ind på os.

Og min far sagde aldrig nej til noget, så det var ligesom at tage på ferie med en far, der slet ikke var der. Der var altid nogen omkring ham. De kunne ikke respektere, at vi var en familie, der var på ferie. Vi fik ikke to minutter alene med ham. Det var så slemt, at jeg lovede mig selv aldrig at sætte benene derovre igen. Det var simpelthen for meget,” husker Lene Bidstrup, der i mellemtiden er blevet 74 år. Med en nænsom bevægelse vender hun endnu en side med tegninger og reflekterer over farens splittede status. ”Det må have været svært at håndtere. Bagefter rejste han jo bare hjem til Allerød, hvor han skulle vende hver en femøre for at få tingene til at hænge sammen. Det var som om der var for langt imellem simpelthen. Det var en mærkelig situation at være i.”


26

Herluf Bidstrup

I sit hjemland var Herluf Bidstrup blot en anonym skikkelse i mængden, ifølge datteren. ”Herhjemme blev han overhovedet ikke genkendt. Der kunne han sagtens gå helt inkognito ned ad Købmagergade. Ingen ville vende et hoved. Han var jo ikke noget i Danmark.” Fædrelandet skuffede, men landene i østblokken stod klar med anerkendelse, og Bidstrup gengældte de mange hædersbevisninger, som myndighederne derovre hældte ud over ham. Kunstneren rettede sin — ved første øjekast — ukritiske begejstring mod den sovjetiske verden. Hvor højt han skattede USSR, skinner blandt andet igennem i den flotte bog ”Set i Sovjetunionen” fra 1968. Det imponerende værk består af hundredvis af tegninger fra rejser i blandt andet Aserbajdsjan, Georgien, Sibirien, Kirgisien og Usbekistan. Et ungt par kysser i skumringen Volgograd, og koner sælger æbler i Bisjkek. Bidstrup skildrer forskerbyer, kraftværker og olieboretårne. Arbejdere smeder, støber og bygger socialismen hen over siderne. Ophavsmanden skriver forsigtigt i forordet, at ”denne bog skal ikke forsøge at skildre hele Sovjetunionen”, og man leder faktisk forgæves efter illustrationer af ofrene for statsterroren og hungersnøden i 1930’erne samt de millioner af fanger i Gulag-lejrene, som også var en del af den sovjetiske erfaring. Den offentlige, fuldstændig ensidige hyldest til det socialistiske samfundseksperiment skyldes ikke så meget naivitet, som ulysten til at give den borgerlige lejr skyts på hånden — en

farlig strategi, der forudsigeligt nok giver tegneren et gevaldigt troværdighedsproblem. Eller var Herluf Bidstrup i virkeligheden en fanatisk stalinist uden sans for nuancer? Lena fortæller om baggrunden for farens tilsyneladende kritikløse holdning til det daværende styre i Moskva: ”Han kom jo derovre så meget og kunne godt se, at noget var galt,” siger hun og uddyber: ”Det siges ofte, at kommunister er ensrettede og mener det samme alle sammen. Sådan var det ikke til middagene hjemme hos os: Diskussionerne bølgede og uenighederne var ofte store. Men hvis der kom kritik udefra, så fandt partimedlemmerne sammen om en fælles holdning.” Tegneren var langtfra enig i alt, hvad der foregik på den anden side af Jerntæppet — ligesom Bidstrups nære ven og partikammerat heller ikke var det: ”Det var altid morsomt at have Hans Scherfig på besøg, for han var ligesom min far totalt kritisk over for det,” siger Lena om den kendte maler og forfatter. De to kommunistiske kunstnere talte i telefon næsten hver dag og tog ofte på rejse sammen i østblokken. Venskabet er gået i arv mellem de to familier — Lena er livslang veninde med Scherfigs datter Christine. Hos familien Bidstrup samledes de år en perlerække af prominente modstandsfolk, højtstående partimedlemmer samt tidens skarpeste intellektuelle, bedste forfattere og mest talentfulde kunstnere

FOTO  Jens Malling

— et rødt aristokrati, der udgjorde eliten af den kommunistiske bevægelse i Danmark. Lena genkalder sig de livlige sammenkomster i barndomshjemmet, der indtil omkring 1955 lå på Vodroffsvej på Frederiksberg. Derefter flyttede familien til Allerød. ”Vi havde et stort bord man kunne trække ud, når der kom mange mennesker. Der blev talt arbejde og politik. Det var venskab. Det var kammerater, der mødtes. Enormt hyggelige oplevelser,” siger hun og remser op: ”Hans Kirk, som skrev Fiskerne, var en ven af huset.

Formanden for Danmarks Kommunistiske Parti Knud Jespersen kom meget hos os — et fantastisk menneske. Kunstmaleren Anker Landberg var en af dem, jeg holdt rigtig meget af. Partiets chefideolog Ib Nørlund besøgte os tit, ligesom venstrefløjens advokat Carl Madsen gjorde det.” Ofte stødte forfatteren Hedvig Schultz til, der var kendt for sit sociale engagement og sit solidariske arbejde til gavn for samfundets svageste. Hun ankom med sin mand Martin Evald Jensen — en af modstandsgruppen Bopas ledende sabotører.


27

Herluf Bidstrup

”Da vi boede i Allerød, var det jo en heldagsforestilling, for så havde gæsterne taget toget hele vejen derud. Vi havde en stak plader, som blev sat på. Så dansede selskabet til jazz og sydamerikanske rytmer. Det endte altid med, at alle fik en svingom.” Festlighederne udgjorde også lyspunkter for flere af gæsterne, der var blevet traumatiseret af deres oplevelser i Gestapos forhørslokaler, i koncentrationslejre og med at likvidere stikkere. ”De havde været ude for så forfærdelige ting. Nogle havde taget rigtig skade, kunne ikke holde tilværelsen ud og drak tæt.” Det kunstneriske miljø, som Lena Bidstrup voksede op i, afspejler sig i hendes valg af levevej og i de smukke ting, hun omgiver sig med. Hun er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen og har en lang karriere som billedvæver bag sig. ”Min farfar malede, min far tegnede, og jeg skulle gøre noget, der var mit eget,” siger hun og viser ind i sit atelier, hvor hendes primære arbejdsredskab, en stor væv, fylder godt op. Farvestrålende billedtæpper i alle størrelser hænger ud over hinanden. Et helt fag i reolen er viet til bøger med farens tegninger. Lenas egne litografier pryder væggene ved siden af guldindrammede malerier. Gedigne møbler med masser af patina fuldender indtrykket af en beboer med en veludviklet æstetisk sans. ”Jeg er blevet smittet af at vokse op i et hjem, som var

fyldt med kunst, bøger og aviser, og hvor der blev fulgt med,” medgiver værtinden. Hendes ophav fornægter sig heller ikke, når samtalen bevæger sig ind på nutidens skæve samfundsforhold. Særligt langer Lena Bidstrup ud efter brandudsalget af offentlig ejendom — hvad enten det gælder Dong, Dankortet eller S-togene. ”Det havde min far ikke forudset, at politikerne ville sælge ud af alting, som det sker nu. Og det går hurtigt.” Men i en situation hvor konsekvenserne af at gå fra velfærdsstat til konkurrencestat bliver tydeligere, hvor multinationale virksomheder gemmer større og større formuer i skattely, hvor nye generationer arbejder under stadig mere prekære forhold, og hvor regeringen jævnligt blæser til angreb på andre lande, åbnes der op for, at Herluf Bidstrup måske alligevel ikke rammer så langt forbi i sine karikaturer af grådige kapitalister, udbyttede arbejdere og krigsliderlige politikere, som mange var tilbøjelige til at mene i de første år efter den Kolde Krigs afslutning. ”Han var jo krigsmodstander og lavede rigtig mange tegninger som kommentarer til Vietnamkrigen og Koreakrigen. Flere af dem kan man sikkert godt hive frem igen og bytte landenavnene ud med Syrien, Irak, Afghanistan og Libyen,” vurderer Lena. Hun er taknemmelig for, at faren ikke nåede at opleve Murens fald i 1989 og de store samfundsomvæltninger, der fulgte.

”Alt det der skete, det ville han ikke kunne klare. Så var han død af det, tror jeg. Det ville have været for voldsomt. Han troede jo fuldt og fast på, at Sovjetunionen var et stærkt land. Han havde ikke set opløsningen komme indefra.” Der var planer om at oprette et museum i Leningrad til Herluf Bistrups ære, men de kulsejlede, da USSR faldt fra hinanden. De betydelige økonomiske midler, han havde til rådighed derovre, forduftede også. ”Efter hans døde krakkede det hele. Jeg arvede nogle bankbøger, hvorpå der står nogle ret store tal. Hvis jeg havde hentet pengene dengang, da rublen var otte kroner værd, havde jeg kunnet hæve et par millioner. Men de er væk, så det er bare ærgerligt,” siger hun med et skuldertræk. Ifølge Lena lod Herluf Bidstrup sig påvirke af den behandling, han fik i Danmark. ”De borgerlige blade sortlistede ham, og han blev ignoreret af sine kolleger. Når danske bladtegnere udstillede, undlod de at invitere ham med. Det gjorde ham bitter,” forklarer hun. ”Prøv at forestille dig det: Han solgte tegninger til Pravda næsten hver dag, han var feteret, hans karrikaturer kom på og ud i kæmpe oplag. Og i Danmark beder de ham ikke engang om at komme bare med en lille tegning,” siger hun og nævner navnet på Sovjets vigtigste avis, der udkom i over ti millioner eksemplarer.

På den baggrund siger Lena om anerkendelsen i østblokken: ”Den betød nærmest alting for ham. Berømmelse er jo fantastisk. Anerkendelse af det, man laver, er en vigtig del af det. Hvad skulle man ellers lave det for, hvis der ikke var nogen, der gerne ville se det. Så det er fantastisk at få det ud. Og han fik det ud. Sovjetunionen var et kæmpe land. Helt ovre i den anden ende af Sovjetunionen kendte de ham. Lige meget hvor han bevægede sig, så kendte de ham,” siger datteren og holder en lille pause, før hun fortsætter: ”Men berømmelsen kan have en bagside, som ikke er så sjov. Populariteten kan stige en til hovedet. Og så bare rejse hjem, hvor der slet ikke er nogen, der kender en. Det var svært, synes jeg. En svær kombination.”


28

Efteruddannelse

BKF KURSER

MENTORFORLØB

Som medlem af BKF kan du få et mentorforløb med en erfaren billedkunstner eller kunstprofessionel. Du kan bruge det til at stille skarpt på kunstneriske problematikker og få feedback på dine værker, udvikle en karriereplan eller drøfte, hvordan du får et bedre arbejdsliv. Som udgangspunkt består et mentorforløb af tre møder. Du kan læse mere om ordningen på bkf.dk/ medlem/bkfs-mentorordning, hvor du også tilmelder dig. EGENBETALING 500 kr. TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding

CV- OG PORTFOLIOTJEK VEJLEDER Charlotte Sprogøe TID 22. oktober 2019, kl. 10-16 TILMELDINGSFRIST 23. september 2019 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1. th., 1070 København K

NETVÆRKSMØDE FOR DIMITTENDER TID 10. oktober 2019, kl. 11-15 STED Fabrikken for Kunst & Design, Sundholmsvej 46, 2300 København S Få en god indgang til arbejdslivet som professionel kunstner. Kom til BKF’s netværksmøde for dimittender, der har taget afgang inden for de seneste 3 år. Til mødet giver erfarne BKF’ere sammen med BKF’s formand og sekretariatsleder gode råd om, hvordan man får hverdag, karriere og økonomi til at hænge bedst muligt sammen som nyuddannet billedkunstner. EGENBETALING Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding TILMELDINGSFRIST 26. september 2019.

PROJEKTLEDELSE FOR KUNSTNERE TID 30.-31. oktober og 1. november 2019, kl. 10-16 STED Statens Kunstfond, H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Styrk dine projektlederevner som kunstner og bliv mere bevidst om dine kompetencer og rolle som projektleder, kunstkonsulent eller rådgiver. Kurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaserede øvelser og selvstændigt arbejde. Der arbejdes casebaseret og med konkrete værktøjer, således at den enkelte deltager opnår ny viden, inspiration og bedre indsigt i processerne og aktørerne i offentlig kunst og udsmykningsopgaver. Kurset udbydes i samarbejde med Statens Kunstfond. UNDERVISER Camilla Hedegaard Møller og Christina Prip EGENBETALING 750 kr. inkl. en let frokost. TILMELDINGSFRIST 27. september 2019


Efteruddannelse SDU, Odense, Rene Schmidt FOTO Camilla Hedegaard Møller

29

MATERIALEUDFORSKNING TID 5. november 2019, kl. 10-18 STED Fyn (offentliggøres snarest) På kurset vil vi udforske forskellige taktile materialer såsom gips, ler, beton, jesmonite, plast, skumplast m.m. Der vil være oplæg af forskellige gæsteundervisere, der fortæller om deres tilgang og begejstring for forskellige materialer samt mulighed for selv at prøve kræfter med materialerne. Hensigten er at give professionelle kunstnere en enestående mulighed for at arbejde med forskellige materialer og få større viden om materialernes muligheder, holdbarhed og begrænsninger. Billedkunstner Vivi Linnemann er initiativtager til kurset og vil ligeledes være tovholder for dagens program. UNDERVISER Pontus Kjerrman, Karen Harsbo og Louise Cone EGENBETALING 950 kr. inkl. en let frokost og materialer. TILMELDINGSFRIST 27. september 2019.

BLIV EN BEDRE UNDERVISER — DIDAKTISK METODIK I BILLEDKUNSTUNDERVISNINGEN TID 9. november 2019, kl. 10-17 og 10. november, kl. 10-14 STED København (offentliggøres snarest) Kurset er tilrettelagt med henblik på at opkvalificere dig, så du kan blive en (endnu mere) pædagogisk bevidst og formidlende billedkunstner. Kurset vil lægge vægt på at styrke din faglige formidlingsevne og dine evner til at udvikle andre menneskers kunstneriske udtryk. UNDERVISER Hanne Munk EGENBETALING 450 kr. inkl. en let frokost. TILMELDINGSFRIST 8. oktober 2019 hos Dansk Oplysnings Forbund www.danskoplysning.dk

HOLD ØJE MED bkf.dk/bkf-efteruddan­ nelse samt med BKF’s Facebook, hvor vi løbende annoncerer nye kurser. TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursusog projekt­leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk


30

Kulturmødet Mors

FOTOS  Jakob Dall/BKF

BKF på Kulturmødet Mors Hvordan ser fremtidens kunstpolitik ud? Hvordan sikrer vi børn og unges kunstneriske dannelse? Og hvordan skaber vi bedre rammer for den professionelle billedkunst? Det var nogle af de emner, som en lang række kunstnere, aktører fra kunstlivet og den politiske verden diskuterede i Billedkunstnernes Forbunds stand på Kulturmødet på Mors i år, der fandt sted i dagene 22.-24. august 2019. I år var BKF’s stand udsmykket af billedhugger Pia Pan. Hendes værk ‘Rock on’ dannede et markant kunstneriske pejlemærke for de mange diskussioner, udvekslinger og ideer og erfaringer, der blev delt med kollegaer, samarbejdspartnere og de mange kunst- og kulturinteresserede borgere, der mødte op på BKF’s stand.


31

Nyt

Runde fødselsdage

25  30 

Studerende Katrine Østergaard, 16. september Studerende Aske Staermose Thiberg, 6. december. Billedkunstner Sofie Amalie Andersen, 17. november Studerende Christian Alexander Marx, 18. november. Billedkunstner Anne Louise Blicher, 13. september Billedkunstner Gudrun Hasle, 16. oktober Studerende Isis Amelie Hjorth, 19. oktober Billedkunstner Trine Bork, 2. november Billedkunstner Manuel Canu, 15. november Billedhugger Eva Hjorth, 22. november Fotografisk billedkunstner Lotte Fløe Christensen, 4. december. Billedkunstner Claus Handgaard Jørgensen, 11. september Billedkunstner Ola Juliussen, 29. september Billedkunstner Nikolaj Meedom, 29. oktober Fotograf Søren Rønholt, 31. oktober Billedkunstner David Gallagher, 2. november Billedkunstner Ragnhild Joest Harbeck, 22. november Billedkunstner Camilla West, 3. december Skulptør Malene Pedersen, 16. december. Grafiker Bo Valentin Petersen, 11. september Væver/Billedkunstner Lene Abildgaard Knudsen, 21. september Maler Bodil Andersen Porse, 21. oktober Billedkunstner Nils Viga Hausken, 6. november Billedhugger Karen Kastrup, 10. november Billedhugger Paul Blomberg Ranslet, 14. november

40

50

60

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER

70 75

Maler Gabriele Beismann, 14. november Billedkunstner Birgitte Rubæk, 2. december Billedkunstner Helle Skydt, 9. december. Billedkunstner Steen Kjær Jacobsen, 10. september Grafiker Susanne Helweg, 3. oktober Maler Niels Reumert, 8. november Billedkunstner Sanne Moe, 8. november Keramiker Anne Nielsen, 29. november Billedhugger Margrete Sørensen, 30. november. Billedhugger Jørn Hansen, 11. september Billedkunstner Cresta Simonsen, 25. september Billedhugger Jørn Rønnau, 8. oktober Maler Niels Strøbek, 14. oktober Maler Svend Boe Haugaard-Nielsen, 26. november Maler Else S. Mortensen, 8. december. Billedkunstner Elsebeth Møller, 15. september Billedhugger Gurli Gottlieb, 22. september Maler Elonn Agerup, 23. september Billedkunstner Jørgen Minor, 30. september Maler Klaus Becker, 30. september Billedkunstner Inge-Lise Koefoed, 10. november Billedkunstner Linnea Imlau, 27. november Maler Gunnar Bay, 12. december.

Billedkunstner Anders Reventlov Studerende Anna Christine Brock Keramiker Birgit Lendal Beek Studerende Christian Porsmose Stender Studerende Clara Sindal Mosconi Kunstner Dagmar Radmacher Studerende Dan Brown Brønlund Billedkunstner Else Duedahl Billed- og lyskunstner Flemming Brantbjerg Studerende Hedvig Tygstrup Greiffenberg Billedkunstner Iben Munnecke Billedkunstner Joanna Persson Billedkunstner Karen Nhea Nielsen Maler og grafiker Lotte Nielsen Billedkunstner og designer Louise Bech Pedersen Studerende Maria Lepistö Studerende Mikkel Bundgaard Pedersen Billedkunstner Rikke Goldbech Billedkunstner Rikke Hostrup Billedkunstner Sidsel Nielsen Bonde Studerende Stine Stubdrup Kunstner Stine Kvam Studerende Tine Simonsen Antonius Studerende Victoria West

80

DØDE: Maler Viggo Strange, 4. november Grafiker Ebbe Munch, 19. juli. Kontakt BKF’s sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

Se alle aktuelle nyheder på bkf.dk


32

Ansøgningsfrister

1. OKTOBER BERLIN, FANØ! Der er ansøgningsfrist den 1. oktober for ophold i BKF’s lejlighed i Berlin ­— januar-juni 2020. Malerhuset på Fanø — januar-juni 2020. Yderligere info og obligatoriske ansøgningsskemaer findes på bkf.dk/boliger.

16. SEPTEMBER DET DANSKE INSTITUT I ROM Accademia di Dinamarca Via Omero 1800197 Roma Tlf. +39-06 32 65 931 acdan.it/stipendier.html Instituttet råder over fem enkeltværelser, et dobbeltværelse og tre mindre to-vær. lejligheder samt et medierum, et professionelt fotoværksted, et professionelt grafisk værksted og to atelierer. Det forudsættes, at man ønsker at beskæftige sig med et konkret emne, som alene eller med fordel kan studeres i Rom. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 16. september (for perioden 1. februar — 30. juni).

20. SEPTEMBER DET DANSKE INSTITUT I ATHEN Tlf. +30 210 32 44 644 diathens.gr/ophold Instituttet råder over to gæsteboliger med flere rum — men ikke noget atelier. Man kan søge om ophold alene eller ophold med stipendium. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 20. september (for ophold i 1. februar — 31. juli 2020)

30. SEPTEMBER KLITGÅRDEN Klitgården Refugium Damstedvej 39 9990 Skagen klitgaarden.dk Klitgården er et refugium for bl.a. kunstnere, som er medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer — herunder BKF — ­ og har brug for at kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Den enkelte gæst får et værelse med arbejdsbord og adgang til fælles rum. Derudover er der tre atelierer — hvoraf det ene nu er blevet forsynet med keramikovn på 100 liter og en elektrisk drejeskive. Tre daglige måltider bliver serveret. Klitgårdfonden kan søges om legat, der dækker opholdsudgifterne i 2 uger, på nær en egenbetaling på 110 kr./dag. Ansøgningsskema: Nej, men ansøgningen skal indeholde beskrivelse af intentionerne med opholdet og CV.

30. SEPTEMBER STATENS LEGATBOLIG I PARIS — RUE DE LA PERLE Ludvig Preetzmann-Aggerholm og Hustrus Stiftelse Den Danske Ambassade i Paris v/Klaus Ib Jørgensen Tlf. +33 (0) 677348321 frankrig.um.dk Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris, vil blive givet prioritet. Boligen m/ opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken i 3, Rue de la Perle, 75003 Paris, er fuldt møbleret og udstyret til 2 personer (ikke handicapvenlig). Huslejen er 1.150 Euro pr. måned inkl. varme, lys og tlf.abb. Der tildeles som regel kun ophold af én måneds varighed.

1. OKTOBER JECKELS HOTEL, GL. SKAGEN V/FONDEN TIL BEVARELSE AF JECKELS HOTEL Jeckelsvej 9990 Gl. Skagen info@jeckels.dk jeckels.dk Hvert år udlodder Fonden nogle ugers arbejdsophold i en af hotellets mindre lejligheder med  eget køkken.  Ugerne er 46-49 i 2019 samt 3-7 i 2020. Normalt tildeles ophold af 1-2 ugers varighed, men principielt kan man søge ubegrænset tid. Opholdene er gratis, og man får et fast beløb på kr. 500 til dækning af rejseudgifter. Man er på egen kost. I forbindelse med hotellet er der et atelier. Ansøgningsskema: Nej, men ansøgningen skal indeholde kort redegørelse for, hvad opholdet tænkes anvendt til. Ansøgningsfrist: 1. oktober.

MABEF STAFFELIER

Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 30. september (for ophold i 2020)

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk


33

Ansøgningsfrister

NORDISK KULTURFOND

STATENS KUNSTFOND

1. OKTOBER

1. OKTOBER

Projektstøtte

—Huskunstnerordningen

LØBENDE BEHANDLING:

24. OKTOBER

Opstart

— Kommunale billedkunstråd — Værkproduktion og udstillinger

Mere info på nordiskkulturfond.org /soeg-stoette eller tlf. 33 96 02 42.

6. NOVEMBER —Refusion af udgifter til visningsvederlagsordningen

18. DECEMBER —Kunst i det offentlige rum

LØBENDE BEHANDLING: — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Kuratoriske researchrejser — Ophold på udenlandske residencies

30. NOVEMBER INSTITUTIONEN SAN CATALDO

Mere info på kunst.dk/kunststoette eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. +45 33 95 42 00.

sancataldo.dk Klostret San Cataldo ved Amalfi i Syditalien er et studiehjem for videnskabsmænd, kunstnere og andre åndsarbejdere. Stipendiet består i 2-4 ugers ophold med fuld forplejning inden for tidsrummet 1.-28. i den pågældende måned — dog skal stipendiater betale 35 Euro pr. uge. Ubemidlede kunstnere kan samtidig med ansøgning om ophold ansøge om en portion af Arne Meyers Legat på 3.000 kroner som tilskud til rejseudgifter. Ansøgningsskema: Der skal udfyldes elektronisk ansøgningsskema på www.sancataldo.dk Ansøgere uden adgang til internettet kan kontakte Anita Møller på telefon: +45 99 68 70 41 Ansøgningsfrist: 30. november (for ophold april-juli 2020)

NORDISK KULTURKONTAKT 19. SEPTEMBER Kultur- og kunstprogrammet

26. SEPTEMBER Kortvarig netværksstøtte

7. OKTOBER NORDBUK Støtteprogram

21. OKTOBER Mobilitetsstøtte (rejser)

FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKF-medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Mere info på nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på mail: program@nordiskkulturkontakt.org eller tlf. +358 (0)10 583 1029.


34

Opslagstavlen

INTERNATIONAL BIENNIAL POSTER DESIGN TERRAS GAUDA — FRANCISCO MANTECÓN COMPETITION 2019 TERRAS GAUDA wineries invites graphic artists, design studios, associations and universities around the world to take part in the most prestigious graphic design competition sponsored by a private initiative. Prizes: 16.000 €. Deadline: September 30th franciscomantecon.com/2019

KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING 2019 Kunstnernes Efterårsudstilling afholdes den 2.-17. november i Den frie Udstillingsbygning. Digital tilmelding og upload af billeder kan ske i perioden d. 13.-27. september. Læs mere på: ke-udstilling.dk

KUNSTKOLLEKTIVET 8B NYT RESIDENCY FOR KERAMIKERE OG TEKSTILDESIGNERE I naturskønne omgivelser i Odsherred (en times kørsel fra Kbh.) danner en nyrenoveret købmandsgård rammerne for et nyopstartet bo- og værkstedsfællesskab for keramikere og tekstildesignere. Kunstkollektivet 8B drives af frivillige i samarbejde med kunstnere i Odsherred. Visionen for 8B er at tilbyde et professionelt bo- og værkstedsfællesskab i rolige omgivelser til keramik- og tekstilkunstnere, der ønsker at udvikle sig på et fagligt og personligt plan. Man kan søge ophold i 2-12 måneder og vil få et privat værelse, værkstedsplads og adgang til lækre fællesarealer. Pris og mere info på: kunstkollektivet8b.dk

DIREKTØR SØGES TIL SKANDINAVISK FORENINGS KUNSTNERHUS I ROM Er du interesseret i at lede og videreudvikle residensprogrammet og det tilhørende kulturprogram på Circolo Scandinavo samt være med til at forme Kunstnerhusets fremtidige aktivitet og profil? Den nuværende direktørs kontrakt udløber i september 2020. Derfor søges en ny direktør for perioden 1.7.202030.6.2024. Ansøgningsfrist 15. september. Læs mere på circoloscandinavo.it

LEDIGE PERIODER I KUNSTNERBOLIGERNE VED TRANUM STRANDGÅRD På Tranum Strandgård er der ledige perioder resten af året i de to kunstnerboliger, der udlejes til særpris for BKF’s medlemmer. Strandgården ligger 300 m fra havet i Jammerbugten. Ved længevarende ophold er der mulighed for at udstille værker lavet under opholdet det efterfølgende år. Ligeledes mulighed for at lave kurser og andre events, samt leje sig ind på stedets Kunstværksted. Mere info på tranumstrandgaard.dk Tlf. 23867502

ANSØGNINGSFRIST TIL STATENS VÆRKSTEDER DEN 4. NOVEMBER På Statens Værksteder for Kunst kan professionelle kunstnere, designere, kunsthåndværkere og konservatorer søge et kortere eller længere arbejdsophold til at udføre et konkret projekt. Bemærk, at der er ny ansøgningsprocedure. Læs mere på www.svfk.dk


35

Kolofon

REDAKTØR Julie Elmhøj julie@bkf.dk BKF’s REDAKTIONSUDVALG Nis Rømer, Camilla Nørgård, Jacob Borges, Søren Martinsen, Hannibal Andersen, Julie Sass og Simon Fiil Linnemann BKF’S GENERALFORSAMLING 2019

DEADLINE Billedkunstneren nr. 4, 1. november, 2019

Generalforsamlingen afholdes i år lørdag den 2. november på Statens Værksteder for Kunst Gammel Dok Strandgade 23B 1401 København K.

ANNONCER Billedkunstnernes Forbund

—K  l. 14 Fejring af 50-års jubilæum for BKF’s stiftelse —K  l. 16 Generalforsamling. —E  fter generalforsamlingen byder forbundet på middag. Dagsorden samt information om program, tilmelding mv. sendes til alle medlemmer i oktober. Forslag, der ønskes optaget på den ordinære generalforsamlings dagsorden, skal være forbundets sekretariat i hænde senest den 1. oktober.

BKF’S BESTYRELSE 2019 FORMAND/BILLEDKUNSTNER  Nis Rømer NÆSTFORMAND/BILLEDKUNSTNER  Camilla Nørgård BILLEDKUNSTNER  Hannibal Andersen MALER  Pia Fonnesbech BILLEDKUNSTNER  Søren Martinsen MALER  Julie Sass BILLEDHUGGER  Kim Grønborg BILLEDKUNSTNER Marie Markman BILLEDKUNSTNER Jacob Borges STUDERENDE Simon Fiil Linnemann BKF’S REGIONER 2019 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER  Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER  Frank Fenriz Jensen, KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER  Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER  Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER  Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER  Jette Wistift Noyes NORDSJÆLLAND/BILLEDKUNSTNER Jørgen Willerup STORSTRØM/MALER  Claudio Bannwart SYDJYLLAND/BILLEDKUNSTNER  Søren Møller

ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596 TRYK BUCHS AS LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th., 1070 Kbh K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Vibeke Rostrup Bøyesen KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen


AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K ID-NR. 46798

Intet giver større frihed end kunsten. Danmarks store netbutik for kunstnermaterialer med mere end 12.000 artikler.

Besøg os på Facebook!

www.boesner.dk

Profile for Billedkunstnernes Forbund

Fagbladet Billedkunstneren nr 3 2019  

Tema: Kunstpolitik

Fagbladet Billedkunstneren nr 3 2019  

Tema: Kunstpolitik

Advertisement