Page 1

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND   2019

BILLED NR1 KUNSTNEREN

Billedkunstens potentialer


2

Leder

Billedkunstneres kompetencer er værdifulde, også uden for det traditionelle kunstlivs rammer. Det sætter BKF fokus på i kølvandet på Copenhagen Business Schools store undersøgelse af billedkunstneres økonomiske vilkår, som sidste år dokumenterede, at alt for få kunstnere kan leve af deres kunst. Forestillingen om, at kunstnerisk arbejde ikke er ’rigtigt’ arbejde, og at det derfor ikke skal aflønnes som alt andet arbejde, lever desværre stadig i bedste velgående. Måske bunder denne udbredte opfattelse i, at vi kunstnere først og fremmest er drevet af en stærk indre nødvendighed, ikke af økonomisk motivation. Vi, der arbejder med kunst, ved, at kunstneriske undersøgelser er nødvendige og meningsfulde, og vi skaber kunst for kunstens egen skyld. Det skal vi selvfølgelig blive ved med at gøre. Og det skal vi betales ordentligt for både når vi udstiller, og når vi stiller vores faglighed til rådighed som f.eks. konsulenter eller undervisere. Men det er ikke nok. For selvom billedkunstnere selvfølgelig hverken skal være socialarbejdere, projektledere eller HR-konsulenter, så har vi som faggruppe brug for, at udvide vores arbejdsmarked, så billedkunstneres kompetencer i højere grad også kommer i spil uden for kunstlivet. På den måde vil flere kunstnere kunne skabe sig en levevej i faget - og flere borgere i hele landet vil få gavn af alt det, kunsten og kunstnere kan bidrage med. Det er udgangspunktet for konferencen ’Brug billedkunstneres kompetencer’, som BKF afholder 4. april 2019. Her vil en lang række oplægsholdere præsentere gode eksempler på spændende tværfaglige samarbejder og kunstprojekter uden for museerne, kunsthaller og gallerierne. Det handler bl.a. om potentialet i at inddrage kunstneriske kompetencer i virksomheders ud-

AF  Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Brug kunstnernes kompetencer

viklingsmiljøer, byudvikling, kommunale projekter, på digitale platforme og i byggeriet. Og om at formulere nye bud på, hvorfor billedkunstnere er værdifulde både for det private erhvervsliv og for den offentlige sektor. Konferencen foregår i Carlsberg Akademi, hvor forbundet tidligere har afholdt prisfester for kunstnerdrevne udstillingssteder. Den gamle brygger J.C. Jacobsens private villa dannede i årene omkring 1860 ramme for tidens vigtige dialog mellem erhvervsfolk, forskere og kunstnere. En forbilledlig tradition, som vi håber at inspirere nutidens ledere, videnskabsfolk, kunstnere og politikere til at videreføre. Det omfattende program med ca. 25 oplægsholdere fra kunstliv, erhvervsliv, uddannelse, forskning og politik offentliggøres primo marts på www.bkf.dk. Så sæt kryds i kalenderen 4. april! Konferencen lander midt i optakten til næste Folketingsvalg, og dermed intensiveres BKF’s arbejde med at sætte billedkunsten på den politiske dagsorden. Vi ønsker at tale kunstneres kompetencer op, for vores faglighed fortjener respekt og anerkendelse – også økonomisk. Og vi har meget at bidrage med. Derfor håber vi, at konferencen d. 4. april vil inspirere både politikere, private og offentlige aktører til at gøre mere brug af kunstneres kompetencer: Tænk f.eks., hvis kommuner og alle statslige aktieselskaber blev lovmæssigt forpligtede til at afsætte 1,5 procent af håndværkerudgifterne i byggeriet til kunstnerisk udsmykning. Og tænk hvis satsen blev forhøjet til 2 procent. Det ville skabe mange flere opgaver for professionelle billedkunstnere. Det er politisk-strukturelle greb som dette, der effektivt kan udvide billedkunstneres arbejdsmarked, som vi har brug for langt flere af. Og i sidste ende handler det selvfølgelig ikke kun om at sikre flere kunstnere et levebrød. Det handler om, at vi som samfund har brug for kunstens og kunstnernes perspektiv. Både fordi kunsten helt grundlæggende minder os om, hvem vi er, og hvorfor vi lever. Men også fordi vi kunstnere, når vi går i dialog med andre faggrupper, kan være med til at skabe konkrete nye løsninger på mange af de store, påtrængende samfundsopgaver, der skal løses i de kommende år.


3

Indhold

6 FREMTIDENS VILKÅR Hvordan kan vi bruge billedkunstens potientiale og udvide markedet for billedkunst?

PÅ FORSIDE  Thorbjørn Lausten. RUM, 2017. Installation. Esbjerg Kunstmuseum. FOTO  Thorbjørn Lausten

24 USYNLIG KUNST Kunstprojektet Værkdinverden sætter fokus på den usynlige kunst, der er en del af vores hverdag.

4 Kunstnerens værksted 14 Kunstnerstafet 16 Kunstkonsulentordning 18 Familien med på residency 22 Folketingsvalg 30 Efteruddannelse 32 Nyt


KUNSTNERENS VÆRKSTED

4

Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud, dér hvor værkerne skabes?

Kunstnerens værksted


Kunstnerens værksted

Jóhan Martin Christiansen F. 1987 Mit værksted ligger ved siden af det nu udryddede grøntorv i Valby. Vi er tre kunstnere, der deler rummet, og det fungerer udmærket. Her er god plads, højt til loftet, dobbeltdør, hvor jeg kan nemt kan køre materialer, værker osv. ind og ud, alt det som gør det egnet til at arbejde med skulptur og lignende formater i, meget praktisk. De her rammer fungerer bedre for mig end et mørkt kælderlokale, men betyder også, at det er noget, som jeg prioriterer økonomisk. Jeg ved aldrig præcis, hvilke materialer jeg kommer til at bruge i mine værker. Det tager tid, nogen gange år, for mig at etablere en relation til et materiale, shuffler lidt frem og tilbage og lige pludselig falder det på plads. Pt går jeg lidt rundt og samler materialer til et nyt skulptur/ videoprojekt. Trådnettet, der ligger på gulvet, skal jeg bruge til projektet. Eller jeg ved faktisk ikke, om jeg kommer til at bruge det. Det er til et projekt, der handler om kropslig hukommelse og migration, som ligger lidt i forlængelse af mit arbejde de seneste år, men peger også i en ny retning.

FOTO   Jóhan Martin Christiansen

5


6

Billedkunstens potentiale

Hvordan kan vi

Tacita Dean. Quarantania, 2018. Louisiana Museum of Modern Art. FOTO  BORCH Editions


7

Billedkunstens potentiale

udvide arbejdsmarkedet for billedkunstnere AF  Johanne Ramskov Erichsen

Kunstnere, der lever tæt på fattigdomsgrænsen og en museumsdirektør med en månedsløn på 150.000 kroner, har sat gang i diskussionen om kunstneres arbejdsvilkår og honorering. Kunstplatformen IDOART udgav en undersøgelse om kunstnere og kuratorers arbejdsbetingelser og lønvilkår, Radio24syv kunne fortælle, at kunst­museet ARoS af grundprincip ikke honorerer kunstnere, når de låner deres værker til udstillinger, mens direktøren får 150.000 kroner i løn om måneden. Og oven i alt det udgav CBS rapporten Billedkunstens økonomiske rum, der viste, at en billedkunstner i gennemsnit tjener 241.000 kroner om året. Kun 91.000 af de kroner er tjent på kunstnerisk arbejde, og resten kommer fra et lønmodtagerjob. Billedkunstneren har derfor spurgt seks kunstnerne og branchekendere, hvordan vi kan udvide arbejdsmarkedet for professionnelle billedkunstnerne, så flere kunstnerne kan skabe sig en levevej i faget?

— gennem billedkunstens potentialer?


Billedkunstens potentiale

FOTO  Ulrik Jantzen

FOTO Pressefoto

8

Mette Marcus, chef for kunstområdet i Bikubenfonden — Hvordan kan ar­bejds­markedet for billed­kunstnerne udvides? ”Vi tror, at flere vil få øjnene op for den kilde til innovation og nytænkning, som den kunstneriske faglighed udgør. I Bikubenfonden har vi etableret et samlingspunkt for kunstnerisk udvikling, Art Hub Copenhagen. Her skal en del af de tværfaglige samarbejder være mellem kunstnere og virksomheder, offentlige institutioner eller vidensinstitutioner.” — Hvordan kan der blive skabt større kontakt mellem billed­kunstneres innovative evner og andre brancher? ”Med Art Hub Copenhagen ønsker vi at facilitere møder på tværs af fagligheder og landegrænser. Samtidig har vi set eksempler på virksomheder, der inviterer kunstnere til at have arbejdsplads i virksomheden og på den måde nærme sig hinanden. Det håber vi på at se mere af i fremtiden.” — Er man som billedkunstner klædt ordentligt på til at sætte sine kom­­pe­tencer i spil i tværdisciplinære samarbejdsformer?


”Kunstnere kommer med andre metoder og stiller andre spørgsmål. Det kan punktere ’plejer’ og måske endda Excels regime.” ”Det er netop en af de udfordringer, vi har haft fokus på i Bikubenfonden. I vores atelierprogram arbejder vi med at styrke kompetencer, som går ud over de kunstneriske. Som nyuddannet kunstner får man mulighed for et individuelt forløb med en kunstkonsulent, som kan rådgive om udvikling af kompetencer inden for organisation og ledelse.” — Hvad er potentialerne ved ind­dragelsen af kunstneriske kompeten­­cer i virksomheders udviklingsmiljøer, på digitale platforme og i andre brancher? ”I den verden, vi lever i, er der brug for tanker, idéer og forslag til løsninger, der kommer andre steder fra end de etablerede og ofte økonomisk tænkende institutioner. Her tilbyder kunstneren et andet perspektiv.”


9

Billedkunstens potentiale

Birgitte Kirkhoff Eriksen, direktør for Museet For Samtidskunst, Roskilde. — Hvordan kan man sikre bedre lønvilkår for kunstnere i fremtiden? ”At debatten er her, og kunstnerne har taget bladet for munden, er det første, væsentlige skridt. Men systemet skal ændres i alle led: udstillingsstederne skal betale honorarer, gallerierne skal betale straks efter salg osv. Det er svært at lave ét sæt regler til alle situationer, men organisationer som BKF, UKK, ODM og FKD kunne forsøge at formulere retningslinjer i fællesskab.” — Hvordan mener du, at arbejdsmarkedet for billedkunstnere udvides? ”Jeg kender kunstnere, der designer tøj, møbler eller lamper men ser det som en anden del af deres praksis, som er adskilt fra deres kunst, og de taler ikke højt om det i kunstmiljøet. Det er ærgerligt, for det kan måske inspirere kolleger til at tænke i de samme baner. Jeg

ønsker, at der ikke er berøringsangst med andre brancher, sektorer og erhvervsliv, for det ville øge kunstnernes muligheder markant, hvis kunst kunne indgå i andre sammenhænge.” — Hvad tror du kan blive fremtidens arbejdsområder for billedkunstnere? ”Verden har mere end nogensinde brug for ny viden og tværfaglige samarbejder. Kunstnere kan bidrage helt enormt, fordi mange arbejder med viden fra forskellige fagområder og med at spejle samtidens problematikker. Det ville være spændende, hvis kunstnere kunne samarbejde mere med bio-, tech-, design-, arkitekturbranchen. Eller udvikle tv-programmer for den sags skyld.” — Hvordan kan kunstneriske kom­pe­tencer bruges i virksomheders ud­viklingsmiljøer, på digitale platforme og i andre brancher? ”Kunstnere kommer med andre metoder og stiller andre spørgsmål. Det kan punktere ’plejer’ og måske endda Excels regime, og måske kan virksomhedens formål, etik eller aftryk på verden anskues på ny.”

FOTO Privat

Milena Bonifacini, formand for Akademiraadet — Hvad tror du, kunstnere skal leve af i fremtiden?
 ”Kunstnere skal lave det, de er bedst til og helst vil lave: kunst. De skal ikke lave noget andet, og samfundet skal lønne dem for det arbejde.” — Hvordan kan arbejdsmarkedet for billedkunstnere udvides? ”Jeg tror, vi kan udvide kunstneres arbejdsfelt, hvis synsvinklen ændres. Kunstnere skal ikke bare være glade for at blive udstillet, de skal honoreres. Man kan ikke forestille sig

ARoS uden kunst, vel? Når det er sagt, skal de jo overleve og have en indtægt. Der er muligheder for at tjene penge som kunstkonsulent og i bestyrelser, fordi kunstnere har en særpræget faglighed.” — Hvad tror du kan blive fremtidens arbejdsområder for billedkunstnere?
 ”Samarbejder med erhvervslivet nævnes ofte som en mulighed for kunstnere, men man skal passe på. Jeg synes gerne, at kunsten må være operationel og bruges, men det er problematisk, hvis det er udgangspunktet, for så er den sat i ramme. Og det er kunstens inderste væsen, at den er fri. Jeg er klar over, at den kan være så fri og brødløs, at kunstnerne stopper med at lave kunst og bliver rengøringsassistenter i stedet. Så det handler om at finde en balance, så man ikke mister sin kunstneriske frihed i de samarbejder.”


10

Billedkunstens potentiale

— Hvilke arbejdsmæssige muligheder findes der, som ikke allerede er dyrket?
 ”Kunstnere er eksperimenterende af natur, så der åbner sig hele tiden muligheder. Nogle kommuner har kunstråd, hvor der er billedkunstnere ansat – desværre oftest ulønnet. Der er et stort potentiale, fordi der er mange kommuner, der ikke har en kunststrategi eller -udvalg.

”Det skal anerkendes, at det æstetiske er en del af samfundslimen.”

Simone Aaberg Kærn, kunstner — Hvad tror du, kunstnere skal leve af i fremtiden?
 ”Det skal anerkendes, at kunsterne producerer indhold til museerne, og det skal aflønnes. Jeg tror, at andre aktører vil forstå, at kunstnere er interessante at arbejde sammen med. Både inden for forskning, eller som jeg har gjort det, i flyvevåbnet. Vi kommer med et andet blik og kan skabe et rum til refleksion over de ting, der arbejdes med.”

— Hvordan kan arbejdsmarkedet udvides?
 ”Det skal anerkendes, at det æstetiske er en del af samfundslimen, når vi bygger en bro, konstruerer en metro eller forsker i nye typer af tarmflora. Vi skal sørge for, at der er et atelier under taget på diverse rådhuse, og når vi laver byudvikling og opstiller vindmøller, skal der lønnede kunstnere ind over. Kunstnere skal have adgang til at komme med relevante værker og processer. Vi skal se kunstnere som samfundsmæssige forskere, indholdsydere og huskunstnere, og give dem adgang til forskning, folketinget og krigszoner. En huskunstner skal have frie rammer, sin gang på en arbejdsplads og adgang til møder. Det er ikke en, der nødvendigvis skal udsmykke et sted, men en der har et rum til at skabe.” — Hvad tror du, kan blive fremtidens arbejdsområder for billedkunstnere? 
”Man kan have en kunstnerisk forsker tilknyttet Niels Bohr Institutet, der skaber et parallelspor, som reflekterer over det, de andre forskere laver. Kunstnere er ofte i stand til at se sammenhænge imellem de cylindere, som folk arbejder i. Når man ser de æstetiske billedmæssige outputs, kan forskeren måske se sin forskning på nye måder.”

FOTO  Mia Mastiff


Thomas Bang, Erase, 2018. FOTO  Galleri Kant

Gun Gordillo, Dialogue, VIA University College Aarhus, 2018. FOTO  Anders Sune Berg

11 Billedkunstens potentiale


Billedkunstens potentiale

Thorbjørn Lausten. RUM, 2017. Installation. Esbjerg Kunstmuseum. FOTO  Thorbjørn Lausten

Rose Eken. Milk Crate, 2018. V1 Gallery. FOTO  V1 Gallery

12

Tag med til konference 4. april 2019:
 Brug billedkunstneres kompetencer Der er meget at vinde for de virksomheder, kommuner og organisationer, der vælger at inddrage billedkunstnere i deres arbejde.

Det fortæller en lang række private og offentlige aktører om på konferencen Brug billedkunstneres kompetencer, der er arrangeret af Billedkunstnernes Forbund (BKF).

Konferencen sætter fokus på potentialet i at inddrage kunstneriske kompetencer f.eks. virksomheders udviklingsmiljøer, byudvikling, kommunale projekter, på

digitale platforme, i statslige selskabers byggerier mm.

Sæt derfor kryds i kalenderen 4. april 2019, og vær med, når Billedkunstnernes Forbund inviterer til en inspirerende dag, om alt det den professionelle billedkunst kan bidrage med, også på andre samfundsområder end i kunsten.

Konferencen foregår i Carlsberg Akademi, i den gamle brygger J.C. Jacobsens private villa, der i årene omkring 1860 dannede ramme for nogle af tidens vigtigste møder mellem erhvervsfolk, kunstnere og forskere. En forbilledlig tradition, som vi håber at inspirere nutidens ledere, politikere og kunstnere til at videreføre!



13

Billedkunstens potentiale

Christopher Sand-Iversen, Leder, Sixty Eight Art Institute

— Hvordan kan arbejdsmarkedet for billedkunstnere udvides? 
”Ved at indføre kunsten i STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Medicine), kan kunstnerens tænkemåde bidrage til udviklingen af disse fag. Netop kunstens evne til at skabe værdier uden om den gængse definition af ‘produktivitet’, er noget der vil være brug for i en verden, hvor klimaet ændrer sig, og ressourcer skrumper.” — Hvordan kan der blive skabt større kontakt mellem billedkunstneres innovative evner og andre brancher? ”Det kunne begynde med en ændring af uddannelsesformen, hvor kreative fag og undervisning foretaget af kunstnere spiller en større rolle. En i stigende grad teknokratisk stat er som regel interesseret i at holde lønningerne høje for nogle få. Men jo mere demokratisk adgang, der er til kreative fag og teknologier, jo mere får alle adgang til at udvikle nye økonomier.” — Hvad er potentialerne ved at ind­­drage kunstneriske kompetencer i virksomheders udviklingsmiljøer, på digitale platforme og i andre brancher? ”Kunstnere kan hjælpe organisationer til at gentænke arbejdsmodeller og identificere uligheder. Kunstuddannede kan bidrage med menneskelige kompetencer, som erhvervsuddannede ikke nødvendigvis har f.eks. inden for samarbejdsrelationer på tværs af kulturer.”

Stine Høholt, bestyrelsesmedlem Ny Carlsbergfondet

FOTO  Les Kaner

FOTO BKF

— Hvad tror du, kunstnere skal leve af i fremtiden?
 ”En umiddelbar måde at sikre bedre lønvilkår er, at kunstnere organiserer sig i en fagbevægelse. På det danske arbejdsmarked står det klart, at kunstbranchen er en af de sektorer, der står svagest. I en større sammenhæng kommer det danske arbejdsmarked til at ligge under for globale stressfaktorer som klimaforandringer. Kunstnere kan hjælpe med at finde løsninger på, hvordan vores økonomier kan udvikle sig til at bære de store forandringer.”

— Hvordan kan man sikre bedre lønvilkår for kunstnerne i fremtiden? ”Til tider høje priser på kunstmarkedet har skabt en myte om kunstneren som privilegeret. Den myte er blevet grundigt aflivet med rapporterne fra CBS, der omhandler kunstnernes økonomiske vilkår, og som udkom sidste år. Når vi fremadrettet skal diskutere kunstnernes vilkår, kan det nu ske på et oplyst grundlag. Det er i høj grad en politisk opgave at skabe de rigtige rammebetingelser for kunstnerne. Som det også fremgår af rapporterne, er fondene blevet en vigtigere spiller. Selvom Ny Carlsbergfondet ikke er sat i verden for at forsørge kunstnere, men for at udbrede kunsten, sikrer vi altid, at kunstneren aflønnes ordentligt. Her vil vi gerne være med til at vise vejen.” — Hvordan kan arbejdsmarkedet udvides?
 ”Vi må støtte danske kunstneres bestræbelse på at komme ud over landets grænser og samtidig pleje kunstens hjemlige infrastruktur: uddannelserne, men også gallerierne, institutionerne og samlerne spiller en rolle, når vi skal opnå et velfungerende kunstliv. ” — Hvad tror du kan blive fremtidens arbejdsområde for billedkunstnere?
 ”Mit bedste råd er, at de tænker globalt, når de træffer uddannelsesvalg, og når de udfolder deres kunstneriske praksis. Verden er rykket tættere på, og det åbner nye muligheder.” — Hvilke arbejdsmæssige muligheder findes der, som ikke allerede er dyrket?
 ”Et øget fokus på kunst i det offentlige rum. I Ny Carlsbergfondet havde vi sidste år tæt på 50 udsmykninger på uddannelsessteder, hospitaler, kirker og pladser. Der er mange andre aktører, og der er både behov og interesse.”


14

Kunstnerstafetten

I KUNSTNERSTAFETTEN kommenterer et BKF-medlem aktuelle tendenser i kunstlivet.


15

Kunstnerstafetten

Tomas Lagermand Lundme — F 1973 Tomas Lundme arbejder som billedkunstner, forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter og skribent. Han har en kunstnerisk praksis, hvor ordet altid er i centrum. På godt og ondt. Lundme er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi under professer Ursula Reuter Christiansen. Lundme er i øje­blikket formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur.


16

Kunstnkonsulent

Ansættelse af statslige kunstkonsulenter skaber debat Hidtil har det primært været billedkunstnere, der blev ansat som kunstkonsulenter, når kunsten skulle tænkes ind i statsligt byggeri. Men ud af ti nye konsulenter, som Statens Kunstfond for nylig har udpeget i en ny ansættelsesproces, er kun to billedkunstnere. Det undrer flere kunstnere.

AF  Miriam Katz

”I en tid hvor der tales meget om kunstnerens eksistensgrundlag, er endnu et at de småjobs, som kunstnere kunne tjene lidt penge på, taget fra os.” Sådan skrev billedkunstner Ruth Campau på Facebook, da nyheden om, at Statens Kunstfond har ansat ti nye kunstkonsulenter, hvoraf kun to er billedkunstnere, blev offentliggjort. ”Det er ikke fordi, jeg vil sætte spørgsmålstegn ved de konsulenter, der er blevet ansat, som er dygtige fagfolk,” uddyber Ruth

Campau, ”men jeg mener, at der i det mindste burde være en mere ligelig fordeling mellem teoretikere og kunstnere blandt de nye konsulenter. Det her er udtryk for et skred, hvor kunstnere langsomt mister de få positioner, hvor vi har væsentlig indflydelse.” Hun peger på, at billedkunstneres faglighed er værdifuld netop i rollen som kunstkonsulent: ”Det er en samfundsmæssig opgave, som kunstneren er bedst til at løse, fordi kunstneren både arbejder praktisk, sanseligt og teoretisk. En billedkunstners fineste kompetence er jo netop at kunne tune sig ind på et sted, analysere, tænke ud af boksen, finde nye veje, sanse stedets ånd og komme med forslag til, hvad der kan gøres, hvor og af hvem. Det er det, vi arbejder med hele tiden,” siger Ruth Campau, der selv har erfaring som kunstkonsulent og efter udmeldingen på Facebook blev bakket op af mange kolleger, der delte hendes kritik. Også Billedkunstnernes Forbund (BKF) beklager, at kunstnerne nu er i mindretal blandt de statslige kunstkonsulenter. ”Vi har mange års gode erfaringer fra hele landet, hvor kunstnere med stor dygtighed løser opgaver som kunstkonsulenter både i statsligt, kommunalt og privat regi. Det er en helt forkert vej at gå, hvis staten nu skruer ned for brugen af kunstneres kompetencer i de rådgivnings- og dialogforløb, som er centrale for at skabe velfungerende kunst i store statslige byggeprojekter,” siger Nis Rømer, formand for BKF.

Brugere har fået medindflydelse De nye kunstkonsulenters job er at rådgive statslige bygherrer i, hvordan man bedst muligt tænker kunsten ind i de byggeprojekter, der er omfattet af det såkaldte kunstcirkulære.


17

Kunstnkonsulent

Cirkulæret forpligter statslige bygherrer til at afsætte 1,5 procent af byggeudgifterne til kunstnerisk udsmykning. Statens Kunstfond er iflg. kunstcirkulæret rådgivningsansvarlig for 1,5 procents-ordningen, men i en lang årrække stod Akademiraadet for at udpege kunstkonsulenter til de fleste af de kunstprojekter, der faldt ind under cirkulæret. Det skete i et særligt samarbejde med Bygningsstyrelsen, hvor to billedkunstnere blev fast tilknyttet som konsulenter i en åremålsperiode, og flere billedkunstnere ansattes i ad hoc-konsulentstillinger. I 2011 ophørte det særlige samarbejde mellem Akademiraadet og Bygningsstyrelsen, og Statens Kunstfond overtog igen al udpegning af kunstkonsulenter. Siden da har Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, ligesom Akademiraadet i sin tid gjorde, primært udpeget billedkunstnere til kunstkonsulentopgaverne. Men brugerne rejste kritik af den måde konsulentordningen fungerede på, og derfor besluttede Legatudvalget sidste år at omlægge den, fortæller udvalgsformand Søren Taaning: ”Kritikken gik på, at det var uklart, hvilke kompetencer konsulenterne var udvalgt ud fra, og at ordningen ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til produktion og projektfacilitering,” siger Søren Taaning. Han uddyber: ”Konsulentordningen har en stor styrings- og procesmæssig dimension, lige fra kunstprojektet søsættes, til det er afsluttet. For at sikre ordningen og imødekomme kritikken, igangsatte vi en proces, hvor hele ordningen og ikke mindst konsulenternes kompetencer

og arbejdsopgaver er blevet klarere beskrevet. I den proces har der også været stort fokus på at forbedre betjeningen af de kunstnere, som skal skabe kunsten i det offentlige byggeri. Og i forhold til den endelige ansættelse af konsulenterne syntes vi, det var rimeligt at give brugerne medindflydelse på, hvilke konsulenter de kan tilgå,” siger han. Derfor besluttede Legatudvalget at inddrage brugerne – dvs. Bygningsstyrelsen, Forsvarsministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen – i an­sættelsen af de nye kunstkonsulenter. Konsulenterne udgør nu en pulje, brugerne kan vælge ud fra, når de får behov for rådgivning i forbindelse med det statslige kunstcirkulære. Udvælgelsen af kunstkonsulenterne blev foretaget af Legatudvalget for Billedkunst samt de tre statslige interessenter med en ¼ vægt til Legatudvalget og ¾ vægt til brugerne. Ansættelsessamtalerne deltog Legatudvalget ikke i. Den opgave var uddelegeret til sekretariatet for Statens Kunstfond.

Kunstnere i undertal At kun to af de ti nye kon­ sulenter er kunstnere, synes Søren Taaning er ’ærgerligt’: ”Det ville være naturligt, at kunstnerne havde stået stærkere i den ende­lige fordeling. Men konsu­l ent­­­ord­ningen er ikke en job­ord­ ning for kunstnere, selvom en del kunstnere har er­faring i det felt, hvilket kvalificerer dem til jobbet. Kunst­k on­­su­lenter­ne skal derimod skabe flere kunstnerjobs i det bebyg­gede miljø. Hensigten med at opruste kon­s ulent­­ord­n ingen er at skabe fle­re kunst­neriske opgaver til

kunstnerne.Konsulenterne skal arbejde for at sikre ordentlige budgetter og bedre vilkår i byggeprocessen, hvor kunsten nemt kan komme i klemme mellem tunge økonomiske, juridiske og tekniske interesser,” siger han. At kunstnerne er i undertal blandt de nye konsulenter kan skyldes, at færre kunstnere søgte stillingerne: Slotsog Kulturstyrelsen oplyser, at ud af 82 ansøgere var 25 billedkunstnere. 40 ansøgere havde en faglig baggrund i kunsthistorie, visuel kultur eller kulturformidling, og de øvrige var arkitekter og designere. ”Det er mit indtryk, at rigtig mange kunsthistorikere har specialiseret sig i det her felt herhjemme. Vi har f.eks. set flere selvstændige kunstkonsulentbureauer skyde op de senere år, drevet af kunsthistorikere,” siger Søren Taaning. ”I vores proces med at udpege de nye kunstkonsulenter viste det sig, at brugerne lægger stor vægt på at ansætte konsulenter, der har mange års solid erfaring i at navigere i de komplekse processer, der er i store statslige byggerier. Og de erfaringer var der flere kunsthistorikere end kunstnere, der havde blandt ansøgerne,” siger han.

Mere kunst i byggeriet For Søren Taaning og Legat­ udvalget handler omorganiseringen af kunstkonsulentordningen først og fremmest om at styrke kunsten i byggeriet. Både ved at give kunsten en stærk stemme i kraft af dygtige kunstkonsulenter, der kan tackle de krævende forhandlingsrum, der er i et stort byggeprojekt. Og ved at få kunstnere på banen tidligt

i byggeriets udviklings- og planlægningsfaser. ”Jeg håber, at langt flere kunstnere får øjnene op for det store uudnyttede potentiale, der er i at skabe kunst i bebygget miljø. Kunstnerne skal hurtigere på banen, så vi kan være med til at forme udviklingen i byerne og byggeriet ved selv at foreslå projekter, hvor kunsten kan skabe værdi i folks hverdag,” siger han. For at understøtte denne udvikling har Legatudvalget sidste år udvidet kunstneres mulighed for at søge om tilskud til udarbejdelse af skitseforslag. Tanken er, at flere kunstnere således selv kan skubbe på for at sætte offentlige kunstprojekter i gang ved at præsentere bygherrer og beslutningstagere for ideer til ny kunst i det offentlige rum. Desuden har Legatudvalget kontakt til kunstakademiet i København med henblik på at samarbejde om at udvikle en fagspecialisering i bygningsintegreret kunst. Det bakker Billedkunstnernes Forbund op om: ”Der mangler uddannelsesmæssig specialise­­ring, f.eks. i projektstyring og i arbejdet med kunst i offentlige rum. Det er ikke nok at være ekspert i sit eget kunstneriske projekt, det er også vigtigt at kunne sætte sin viden og talent i spil i andre sammenhænge. Kunstnere skal have brede kompetencer, så de står stærkest muligt i kampen om jobbene på et arbejdsmarked, hvor konkurrencen mellem faggrupperne er hård,” siger BKF’s formand, Nis Rømer.


18

Residency

PÅ RESIDENCY MED FAMILIEN

FOTO  Preben Holst

AF  Johanne Ramskov Erichsen og Julie Elmhøj

Hvordan er man på residency, når familien er med? Vi har talt med kunstner Maj Hasager, der siden oktober sidste år har boet i L.A. med sin familie.

Det er formiddag i Los Angeles, og Maj Hasager sidder i sit atelier. Hun har netop afsluttet en Skypesamtale med en af sine elever på Konsthögskolan i Malmö, hvor hun er lektor og leder af masterprogrammet Critical and Pedagogical Studies, før hun lukker op for endnu en Skypesamtale med Billedkunstneren. ”I dag skyper jeg med mine studerende, med dig og har telefonmøde med to amerikanske undervisere om Gellerupparken. I morgen skal jeg lave research og møde en gruppe pensionister, der taler om, hvordan Santa Monica var. Jeg tænker på det hele som en samlet praksis, men jeg grupperer det, så nogle dage relaterer sig til mit liv og arbejde i København, og andre kun handler om mit residency her.” Sådan har det været, siden hun den 1. oktober tog med sin partner Ask Kæreby, der er underviser på musikkonservatoriet i Aalborg, og deres 2-årige datter til Los Angeles i seks måneder for at være på residency på 18th Street Arts Center. For mens nogle kunstnere bruger residencies i udlandet til at komme væk fra hverdagen og familien for at fordybe sig i kunsten, gjorde Maj Hasager det modsatte. Hun tog det hele med. Både

familien og arbejdet. Og det kan blandt andet lade sig gøre, fordi kunstakademiet i Malmø bakker op om undervisernes praksis, og den opbakning er en vigtig grund til, at hun kan få sit ophold til at gå op med at undervise, selvom opholdet går på tværs af undervisningsåret, fortæller hun. Maj Hasagers motivation for at søge ophold på 18th Street Arts Center i Santa Monica, der har eksisteret siden 1988, har blandt andet været, at der ikke er produktionskrav knyttet til at tage ophold på stedet. Det passer godt til hendes kunstneriske praksis, der er researchbaseret og tager udgangspunkt i sociale forhold og sætter fokus på personlige fortællinger. Derudover arbejder 18th Street med projektet Culture Mapping 90404, et online-baseret kort der blandet andet gennem videointerviews fremhæver områdets historie og kulturelle personer, steder og organisationer, både fra nutiden og fortiden. Det er en måde at arbejde på, der matcher Maj Hasagers praksis, hvori hun beskæftiger sig med magtstrukturer, identitet, hukommelse, arkitektur og opbygning af historie, og hvordan disse sammenknyttede fænomener fortolkes og repræsenteres kulturelt og rumligt. Maj Hasager arbejder overvejende med tekst, lyd, video og fotografi, og netop fordi hun bruger kunsten som en metode til at akkumulere og skabe fortællinger, der adresserer personlige historier i en socio-politisk sammenhæng, fandt hun 18th Street interessant for deres fokus på cultural mapping.

Struktur og fordybelse Fordi Maj Hasager har taget sin familie med til LA, betegner hun ikke sig selv som den klassiske kunstner på residency, med henvisning til det hun kalder den lidt stereotype forestilling om kunstneren som en enlig


Residency

FOTO  Maj Hasager

19

Splitting Field, 2019 C-print 20" x 30", Maj Hasager

person, der kun vil arbejde, og som lever, sover og spiser i sit atelier. En forestilling, der i følge hende betyder, at vilkårene på residencies oftest lægger op til lige præcis det; nemlig at man kan arbejde, sove og spise. Og det er vilkår, der ofte gør det svært at have sin familie med. Maj Hasager kontaktede derfor på forhånd 18th Street, hvor der i øjeblikket er 30 kunstnere på ophold, både lokale og internationale, og fortalte, at hun kom med sin familie. Det viste sig dog, at de skulle bo i et lille hus ved siden af hendes atelier.

”Det har taget noget tid for mig at finde fred med, at der er mange forskellige måder at være kunster på. Tanken om residencies som en måde at fordybe sig i et projekt på hænger måske ikke helt sammen med at have sin familie med. Jeg ved, at der er mange, der synes, at det er dejligt at være afsted, fordybe sig og slippe for familien og hverdagen,” siger Maj Hasager og forklarer, at det for hende har været vigtigt at finde en balance, hvor det kan lade sig gøre at være afsted, arbejde og være sammen med sin familie på samme tid. Det


20

Residency

betyder også, at hendes hverdag og den måde, den er struktureret på, hele tiden er en afvejning af, hvordan de kan skabe de bedste rammer for hele familien, og at det også betyder, at den struktur, familien har skabt, er meget anderledes end ideen op, hvordan man som kunstner fordyber sig.

FOTO  Maj Hasager

Lokale møder Da Maj Hasager ankom til LA, satte hun som noget af det første møder op med lokale organisationer og institutioner i området. Hun kom ikke med en agenda eller et færdigt projekt i tankerne. ”Jeg var bare nysgerrig, og det var forvirrende for folk, for de er vant til, at man kommer med en bestemt agenda. Jeg kommer med en Maj Hasager metode, men jeg ved ikke nødF. 1977. vendigvis, hvad der kommer — Har studeret fotografi og kunst i Danmark, ud af det.” En af de organisaSverige og Skotland og har en BA & MFA tioner, som Maj Hasager stødfra Malmö Art Academy te på i sit arbejde i Pico-områ- — Siden 2011 har hun været lektor og leder det i Santa Monica, hvor 18th af Masterprogrammet Critical and PedaStreet Arts Center ligger, er gogical Studies på Malmö Art Academy. The Philomathean Charity — Maj Hasagers arbejde er blandt andet bleClub. En afroamerikansk orvet udstillet i Lunds Konsthall; Fondazione ganisation, der blev stiftet i 1921, og som uddeler collegestipenPastificio Cerere, Rome; Critical Distance, dier t il u nge, der ik ke ha r råd t il en udda nnelse.” Toronto; GL STRAND, Copenhagen; ModerDer er en anden klassestruktur, og den måde, folk selvorganina Museet, Malmö; Cleveland Institute of serer på, er meget stærkere, end vi kender det derhjemme. Der Art; Laznia Centre for Contemporary Art, sker en anden organisering, fordi det er en nødvendighed,” Gdańsk; Liverpool Biennial. fortæller Maj Hasager, der under sit ophold blandt andet arbejder i et område, hvor det er meget svært at komme ud af fattigdom, hvis man er født ind i den, hvilken blandt andet hænger sammen med gentrificering. Hun Santa Monica Youth Orchestra havde ellers besluttet hjemmefra, at hun under FOTO Maj Hasager  sit ophold ikke ville arbejde med gentrificering, men hun opdagede hurtigt, at det var svært at komme uden om her. Maj Hasager har tidligere været på residencies både i udlandet og i Danmark. Hun har også arbejdet med gentrificering før: det gjorde hun blandt andet i Gellerupparken, hvor hun mellem 2015 og 2018 arbejdede med det lokalhistoriske arkiv om at lave et subjektivt arkiv baseret på de lokale indbyggeres egne billeder i samarbejde med samtidskunstplatformen Sigrids Stue. Her har hun arbejdet med historien og lag af glemslen ud fra en konkret samfundsmæssig situation. I Gellerupparken har gentrificeringen en politisk agenda, hvor man fjerner boligblokke, fortæller Maj Hasager, mens gentrificeringen i L.A. handler om den manglende huslejeregulering og private ejendomsret. Maj Hasagers arbejdsmetode betyder, at hun har tråde ud til mange forskellige


Residency

FOTO  Maj Hasager

21

mennesker, og hun arbejder på at indsamle nogle af de fortællinger, der ofte ikke høres. Det har blandt andet bragt hende forbi Quinn Research Center for afro-amerikansk lokalhistorie, den japansk-amerikanske historie om tvangsforflytninger under krigen og til et samarbejde med Santa Monica Youth Orchestra, hvor alle kan komme og spille et instrument. Sammen med sin partner, som er elektronisk komponist, laver hun workshops

med orkestret og arbejder med de lyde, der er i nærområdet, hvilket munder ud i en improvisation og en soundwalk til marts. Et samarbejde som hun fremhæver som noget, der er blevet til, netop fordi hun har sin familie med på residency. ”Det gode ved at være her sammen, er, at vi laver projekter parallelt, underviser hver for sig, og så har vi det her projekt sammen, hvor vi har vores datter med. Det er 100 børn i orkestret, og selvom det er lidt kaotisk, fungerer det. Der er mange måder at være kunstner på, mange måder at være forældre på og mange måder at kombinere det på”.


Folketingsvalg

AF  Miriam Katz

Hvad vil partierne arbejde for på billedkunstområdet? Det spørger BKF kulturordførerne om i tiden op til det kommende folketingsvalg. Her er Socialdemokraternes og Venstres svar. Mogens Jensen (S), Kulturordfører for Socialdemokratiet: — Bruger staten for lidt, for meget eller tilstrækkeligt på kulturområdet? ”Generelt har staten brugt et passende beløb til kunst og kultur, men gennem den seneste regeringsperiode er der gennemført urimelige besparelser på kulturinstitutioner i hele landet gennem omprioriteringsbidraget på 2 procent årligt. Socialdemokratiet vil tilføre kulturområdet 100 mio. kr. i de kommende år og fra 2022 nedsætte omprioriteringsbidraget til 0,5 procent. Disse 0,5 procent skal bruges til nye indsatser på kulturområdet.” — Hvad er vigtigst for dig at arbejde for på billedkunstområdet? ”Det er vigtigt at sikre, at der ikke sker yderligere udhuling af bl.a. Statens Kunstfond, som

er en afgørende bidragyder til billedkunsten i Danmark.” — Hvis det statslige kunstcirkulære blev ført up to date, ville langt flere borgere i hele landet møde billedkunsten i hverdagen. Billedkunstnernes Forbund foreslår derfor, at cirkulæret udvides, så det også omfatter kommunerne og alle statslige aktieselskaber. Desuden bør den andel af håndværkerudgifterne, som cirkulæret forpligter bygherrer til at afsætte til kunstnerisk udsmykning, sættes op fra 1, 5 procent til 2 procent. På den måde ville der komme mere kunst i det offentlige byggeri, og billedkunstneres arbejdsmarked ville blive større. Hvad mener dit parti om det forslag? ”Socialdemokratiet vil arbejde for, at også kommunerne og statslige aktieselskaber forpligter sig til at i nve s t e r e m i n i mu m 1 , 5

tilbyder billedkunstneriske aktiviteter for over 17.000 børn og unge, ligestilles med musikskolerne? ”Socialdemokratiet me­ner, at det er et ansvar, som påhviler de enkelte kommuner at sikre et godt tilbud om undervisning i musik, billedkunst, drama, skrivning mm. til alle børn. Vi arbejder på, at der oprettes kulturskoler med disse tilbud i alle kommuner”. procent til kunstnerisk udsmykning og vil gerne undersøge mulighederne for at procentsatsen kan øges. I flere kommuner afsætter man f.eks. også 1,5 % til kulturinvesteringer i forbindelse med kommunale grundsalg.” — Alt for mange kunst­nere arbejder gratis i forbindelse med udstillinger. Skal statsstøttede udstillingssteder forpligtes til at betale honorar til udstillende kunstnere? ”Socialdemokratiet me­ner generelt, at kunstnere naturligvis skal aflønnes, når de udfører arbejde for museer og udstillingssteder. Dette bør aftales mellem billedkunstnernes organisationer og museer/udstillingssteder. Socialdemokratiet vil også gerne se på, om den ordning for aflønning, der i dag findes under Statens Kunstfond, skal indrettes på en anden måde.” — Musikskolerne har deres egen lovgivning og er på Finansloven. Det gælder ikke for landets ca. 100 billedskoler, der drives på usikre kommunale og private midler. Skal billedskolerne, der årligt

— De fleste erhverv har arbejdsgiverbetalt efteruddannelse, det har kunstnere ikke. Vil dit parti være med til at give billedkunstnere bedre efteruddannelsesmuligheder? ”Socialdemokratiet ind­ går meget gerne i en dialog om, hvordan der kan sikres bedre efteruddannelsesmuligheder for billedkunstnere”. — For nylig viste en stor undersøgelse, at billedkunstnere udgør en absolut lavindkomstgruppe. Hvad mener dit parti, der fra politisk hold kan gøres for at forbedre kunstnerøkonomien? ”Socialdemokratiet vil være med til at sikre, at der bl.a. gennem offentlige kunstkøb sikres et økonomisk fundament for billedkunstnere. Og vi vil arbejde for, at der også i samfundet generelt er incitament til at købe billedkunst”. — De færreste kunstnere har råd til en pensionsordning. Går dit parti ind for at indføre kunstnerpension? ”Socialdemokratiet ind­ går gerne i en dialog, om hvordan kunstnernes pensionsforhold kan forbedres”.

FOTO Folketinget

22


23

Folketingsvalg

FOTO Folketinget

de bedste måder at støtte kunsten på. Men jeg kan ikke binde Venstres handlemuligheder gennem spørgsmål som disse, selv om mange forsøger at få mig til det.”

Bertel Haarder (V), Kulturordfører for Venstre: — Bruger staten for lidt, for meget eller tilstrækkeligt på kulturområdet? ”Vi bruger for lidt på alle kulturområder. Men nu er der i det mindste en ende på besparelserne, samtidig med at både fonde og kommuner og publikum lægger flere og flere kulturkroner. Derfor skal vi ikke hensynke i forfaldsscenarier, men argumentere positivt for kulturen.” — Hvad er vigtigst for dig at arbejde for på billedkunstområdet? ”At børnene i skolernes billedkunstunder v isning lærer at se med deres øjne, hvad de ikke før kunne se, og også på anden måde udvikler deres kreative evner. Det var mig, der gav ”formning”

navneforandring til ”billedkunst” for at øge ambitionsniveauet. 
Og jeg vil arbejde for, at der igen bliver forbindelse mellem kunstakademiet og nogle af håndværkeruddannelserne. Når det var muligt på Struensees tid, må det også være muligt i vor tid! Det var Struensee, der beordrede Kunstakademiet til at optage hundredevis af lærlinge”. — Hvis det statslige kunstcirkulære blev ført up to date, ville langt flere borgere i hele landet møde billedkunsten i hverdagen. Billedkunstnernes Forbund foreslår derfor, at cirkulæret udvides, så det også omfatter kommunerne og alle statslige aktieselskaber. Desuden bør den andel af håndværkerudgifterne, som cirkulæret forpligter bygherrer til at afsætte til kunstnerisk udsmykning, sættes op fra 1, 5 procent til 2 procent. På den måde ville der komme mere kunst i det offentlige byggeri, og billedkunstneres arbejdsmarked ville blive større. Hvad mener dit parti om det forslag? ”Det har jeg personligt stor sympati for. Det er en af

— Alt for mange kunst­nere arbejder gratis i forbindelse med udstillinger. Skal statsstøttede udstillingssteder forpligtes til at betale honorar til udstillende kunstnere? ”Det vil jeg umiddelbart advare imod. Det er bedre at overtale dem. Der er flere måder at gøre det på. Vi skal passe på med alt for firkantede regler.” — Musikskolerne har deres egen lovgivning og er på Finansloven. Det gælder ikke for landets ca. 100 billedskoler, der drives på usikre kommunale og private midler. Skal billedskolerne, der årligt tilbyder billedkunstneriske aktiviteter for over 17.000 børn og unge, ligestilles med musikskolerne? ”Det kan jeg ikke overskue konsekvenserne af. Jeg har med glæde oplevet billedskoler mange steder og har glædet mig over det hver gang.” — De fleste erhverv har arbejdsgiverbetalt efteruddannelse, det har kunstnere ikke. Vil dit parti være med til at give billedkunstnere bedre efteruddannelsesmuligheder? ”Det vil være nemt at sige ja. Men jeg vil ikke svare, før jeg er orienteret om de eksisterende muligheder og omkostningerne ved at være imødekommende”

— For nylig viste en stor undersøgelse, at billedkunstnere udgør en absolut lavindkomstgruppe. Hvad mener dit parti, der fra politisk hold kan gøres for at forbedre kunstnerøkonomien? ”Det er jo et frit erhverv. Hvem som helst kan nedsætte sig og kalde sig billedkunstner. Sådan må det vist være, hvis kunsten skal trives og udfordres. Derfor er spørgsmålet ovenfor om udvidelse af det statslige kunstcirkulære en bedre vej at gå.” — De færreste kunstnere har råd til en pensionsordning. Går dit parti ind for at indføre kunstnerpension? ”Ja, på lige fod med andre liberale og frie erhverv, hvis der er ønske om at indbetale en del af indkomsten til pension. Men det er svært at tvinge nogen.
Da jeg var kulturminister, inviterede jeg ”Ålen”, filmmanden Aalbæk Jensen, til at besøge mig i ministeriet, for at han kunne fortælle mig, hvad han ville gøre, hvis det var ham, der var kulturminister. Hans svar var, at han i så fald ville sørge for, at der i alle kunstneriske uddannelser kom til at indgå et modul om købmandskab, fordi rigtig mange kunstnere bliver selvstændigt erhvervsdrivende uden at være tilstrækkeligt godt forberedt på det. Modulet kunne også indeholde noget om pensionsmuligheder.”

Du kan læse svar fra de øvrige partiers kulturordførere på ➝ bkf.dk


24

Usynlig kunst

Hvordan virker kunst,

nĂĽr den blander sig med vores virkelighed?


25

Usynlig kunst

Af  Johanne Ramskov Erichsen

AVATAR Performance, Kristoffer Akselbo,VærkDinVerden. FOTO  Barbara Katzin

Vi vandrer rundt i kunst, som vi ikke altid lægger mærke til. Det kan være en bænk eller et cykel­stativ. Men hvad sker der, når der bliver sat fokus på den usynlige kunst, der er en del af vores hverdag? Det undersøgte kunst­projek­tet VærkDinVerden ved at lave kunst på allerede eksisterende værker.

Der lyder konstante smæld fra skateboards mod den røde asfalt, mens børn rutsjer rundt på en kæmpe japansk legeblæksprutte og unge parkerer deres cykler i et cykelstativ fra Finland. Når man bevæger sig rundt i parken Superkilen i København, flyder kunsten ind i hverdagen. For når kunstværkerne er en bænk og et cykelstativ, ligner de ting, vi er vant til fylder byens rum – og så opdager vi ikke kunsten.


Usynlig kunst

Selvom vi måske ikke tænker over, at vores hverdag er fyldt med usynlig kunst, sætter det sig stadig i bevidstheden. Det forklarer Charlotte Bagger Brandt, der er leder af Raaderum, et mobilt kontor for samtidskunst, hvor der bliver arbejdet med kunst i det offentlig rum. I november måned stod Råderum bag kunstprojektet VærkDinVerden. ”Kunst indgår flere steder, end vi tror, og måske forholder vi os ikke til det rent refleksivt, men det er der i sansningerne. Pointen er, at det gør en forskel uanset hvad. Det var det, vi satte fokus på med VærkDinVerden,” fortæller Charlotte Bagger Brandt. Med projektet blev et hold kunstnere sendt ud til forskellige steder i Danmark, hvor kunst allerede er en integreret del af det offentlige rum. Og så lavede de ny kunst på de værker, der allerede eksisterende. Ved at få brugerne af de offentlige rum til at opdage kunsten undersøgte de, hvad kunst kan, der hvor den er, og hvad der sker, når der bliver sat mere fokus på, at kunsten er en del af vores hverdag. Ifølge Charlotte Bagger Brandt er det nok de færreste, der husker, hvordan der var på og omkring Superkilen, før den hed Superkilen og blev udsmykket med byinventar fra 57 forskellige lande. Dengang området mest bare fungerede som et gennemgangsområde i et af Nørrebros til tider udfordrede områder. Det er derfor, det var et af de offentlige rum, de valgte til at være en del af VærkDinVerden. ”Hvis man kommer ind i et rum, der lugter, er mørkt, grimt eller ubehageligt, så fylder det noget hos dem, der bruger rummet. Når det modsatte sker, så overvejer man det ikke altid som kunst, og man glemmer hurtigt, hvad der var før. Kunsten på Superkilen har skabt en anden sindsstemning hos brugerne, også selvom de ikke altid opdager det.

Før Superkilen, var der ingeting, men nu er pladsen åbnet ud mod verden. Verden blev et større sted, og VærkDinVerden. gik ud på at huske brugerne på det.” På Superkilen satte kunstner Charlotte Haslund-Christensen fokus på kunsten gennem et portræt af stedet og de mennesker, der er der. Det endte ud i en film, der blev projekteret op på en væg, om mennesker, lyde og ting som satte fokus på atmosfæren og den mangfoldighed, der er der, hvor mange forskellige nationaliteter bor.

LED fest, Christian Elovara Dinesen, VærkDinVerden. FOTO  Barbara Katzin

26

”Måske forholder vi os ikke til det rent refleksivt, men det er der i sansningerne. Pointen er, at det gør en forskel uanset hvad.”


27

Usynlig kunst

”Hun skabte et visuelt værk, der skabte mange forskellige lag af historier på et sted, der allerede bærer en stærk historie,” fortæller Charlotte Bagger Brandt og uddyber: ”Det, vi fandt ud af ved at undersøge de her ting, var, at vi med VærkDinVerden-projek­ terne, gjorde kunsten stedsspecifik så folk husker på, hvad der var der før, og hvad de har nu.” Udover projektet på Superkilen har VærkDinVerden blandt andet lavet kunst på et hospital i Aabenraa, et boligområde i Greve og en skole i Aarhus. ”Når man skaber et ekstra lag og får sat fokus på værket, så starter samtalen, og så finder man ud af, at kunsten kan noget. Pludselig gør det brugernes rum mere interessant, og de stiller spørgsmål til noget, de ellers ikke har forholdt sig til.” På Sygehus Sønderjylland i Aabenraa blev der skabt et værk, der var en undersøgelse af, hvordan omgivelser påvirker kroppen og omvendt. Når man ankommer til hospitalet, bliver man mødt af billedkunstner Ane Mette Ruges kunstværker. Hun har dekoreret rummets betonsøjler med portrætter af børn, ældre og gravide. Her skabte kunstneren WithinWalls et nyt kunstværk bestående af en serie happenings og korte kunstfilm. ”På hospitalet handlede det om, at man jo ikke går på hospitalet for at se på kunst, men at man alligevel påvirkes af det. Med det nye kunst fandt vi ud af, at brugerne af hospitalet følte sig mere rummet, bedre taget imod og mødt med mere omsorg – visuel omsorg,” fortæller Charlotte Bagger Brandt. I Ringe fik VærkDinVerden ifølge Charlotte Bagger Brandt startet en ny samtale om, hvordan vi er sammen i det offentlige rum. Lidt uden for byens centrum står en stor bænk, der blev centrum for VærkDinVerdens projekt. Bænken er skabt af Poul Ingemann, den er i hvid beton og 55 meter lang. Og den har skabt stor debat og splittelse i byen, fordi den primært bliver brugt af byens unge til at holde fester, hvilket byens ældre beboere var trætte af. Kunstner Christian Elovara Dinesen skabte et kunstværk med LED-lysinstallationer, performances, film og en ungdomsfest for hele byen. ”Christian Elovara Dinesen pyntede bænken med neonlys, og så inviterede han de

unge til at holde en fest og til at invitere de gamle. Det endte med at blive en techno-byfest. Det gik op for de gamle, at de jo også har været unge engang, og at det måske var okay, at de unge brugte bænken. På den måde iscenesatte kunstneren en ny fortælling om bænken. De voksne og de yngre mødtes på en ny måde.” Men opfattede brugerne af de offentlige rum virkelig kunsten i deres hverdag anderledes, bare fordi der i en måned blev sat ekstra spot på? Ja, er det enkle svar, når man spørger Charlotte Bagger Brandt. ”Folk gider godt kunsten, og de deltager gerne. At lave kunst på kunst og dermed huske folk på, hvad de har og havde før, og hvordan de kan bruge et rum, håber jeg, at vi kan komme til at lave meget mere af i fremtiden.”

#VÆRKDINVERDEN — var en landsdækkende kunstudstilling i kampagneformat, der fandt sted i november 2018. Kampagnen satte spot på kunsten omkring os og var skabt af Råderum, kurateret af Amalie Fredriksen. De kunstnere der deltog var: Tanja Nellemann Poulsen, Christian Elovara Dinesen, Kristoffer Akselbo, Charlotte Haslund-Christensen, Jacob Tækker, Within Walls, Jens & Morten og Lars Arrhenius. Nye værker blev skabt med udgangspunkt i syv steder: Frederiksbjerg Skole i Aarhus, Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, boligområdet Gersagerparken i Greve, Superkilen i København, Vallensbæk Station, Ringe på Fyn og Skulpturlandsby Selde i Nordjylland.


28

Usynlig kunst

Christian Elovara Dinesen pyntede bænken med neonlys, og så inviterede han de unge til at holde en fest og til at invitere de gamle. Det endte med at blive en techno-byfest. Det gik op for de gamle, at de jo også har været unge engang, og at det måske var okay, at de unge brugte bænken.


Manywhere, Superkilen, Charlotte Haslund Christensen. FOTO Rüderum

29 Usynlig kunst


30

Efteruddannelse

BKF KURSER VÆRKSTEDSSAMTALER

Som medlem kan du ansøge BKF om en værkstedssamtale med en sparringspartner fra et panel, der består af 40 udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere. I værkstedssamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum. Værkstedssamtalerne kan bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller et projekt. Du bestemmer selv, hvor i processen du vil have sparring – det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen. Værkstedsamtalen varer to timer og afholdes løbende. Bemærk at du højest kan have én årlig værkstedssamtale og ikke samtidig med et mentorforløb eller en karrieresamtale. PANELDELTAGERE Anders Gaardbo Jensen, Ann Lislegaard, Anne Sofie Meldgaard, Astrid Kruse Jensen, Bodil Sohn, Cai Ulrich von Platen, Carina Jo Sivager, Christian Vind, Claus Ejner, Claus Haxholm, Elsebeth Jørgensen, Finn Reinbothe, Jacob Tækker, Jakob Jakobsen, Jeanette Ehlers, Jesper Kristiansen, Jesper Olsen, Jesper Rasmussen, Jette Gejl Kristensen, Jette Hye Jin Mortensen, Johanne Løgstrup, Kristina Ask, Lars Kærulf Møller, Lise Skou, Marianne Grønnow, Marianne Hesselbjerg, Marie Laurberg, Mette Rix, Michael Bank Christoffersen, Mikkel Larris, Milena Bonifacini, Morten Plesner, Nicolai Howalt, Pia Skogberg, René Holm, Sophie Hjerl, Susan Hinnum, Svend-Allan Sørensen, Tove Storch, Ulrich Heltoft. EGENBETALING 200 kr for BKF-medlemmer TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding Send en mail til kmfp@bkf.dk

MENTORFORLØB

Som medlem af BKF kan du få et mentorforløb med en erfaren billedkunstner eller kunstprofessionel. Du kan bruge det til at blive skarpere på kunstneriske problematikker og få feedback på dine værker, på at udvikle en karriereplan eller på at drøfte, hvordan du får et bedre arbejdsliv. Som udgangspunkt består et mentorforløb af tre møder. Du kan læse mere om ordningen på: bkf.dk/medlem/bkfs-mentorordning, hvor du også tilmelder dig. EGENBETALING 500 kr. TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding

HOLD ØJE MED bkf.dk/bkf-efteruddannelse samt med BKF’s Facebook, hvor vi løbende annoncerer nye kurser. TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger. HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projekt­ leder Karen Mette Fog Pedersen på kmfp@bkf.dk

MABEF STAFFELIER

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk


31

Efteruddannelse

TID 1. og 2. april 2019, kl. 10-16 STED VISDA, Bryggervangen 8, 2100 København Ø Hvordan organiserer man sin kunstneriske virksomhed og gør den til en reel levevej? Kurset henvender sig til dig, der er dimittend inden for de seneste 5 år, og som ønsker at blive klogere på, hvordan du kan udvikle, etablere og realisere din selvstændige virksomhed. UNDERVISER Signe Sylvester EGENBETALING 500 kr. inkl. en let frokost. TILMELDINGSFRIST 8. marts 2019

BLIV EN BEDRE UNDERVISER — DIDAKTISK METODIK I BILLEDKUNSTUNDERVISNINGEN TID 11. maj 2019, kl. 10-17 og 12. maj 2019, kl. 10-14 STED København Kurset er tilrettelagt med henblik på at opkvalificere dig, så du kan blive en (endnu mere) pædagogisk bevidst og formidlende billedkunstner. Kurset vil lægge vægt på at styrke din faglige formidlingsevne og dine evner til at udvikle andre menneskers kunstneriske udtryk. UNDERVISER Hanne Munk EGENBETALING 450 kr. inkl. en let frokost. TILMELDINGSFRIST 15. april 2019 hos Dansk Oplysnings Forbund, danskoplysning.dk

LYDOPTAGELSE TID 13. maj og 20. maj 2019, kl. 10-16 STED København Over to dage gennemgår vi, hvad der skal til for at få en god optagelse med hjem. F.eks. vil vi se nærmere på, hvad lyd egentlig er, hvad ‘den gode lyd’ er, og hvad mikrofonen (ikke) gør? Vi arbejder med den videre bearbejdning af optagelserne, ligesom vi ser på forskel­lige typer af lyd og opstillinger og digitale optagere samt andre transducere. UNDERVISER Ask Kæreby EGENBETALING 500 kr. inkl. en let frokost. TILMELDINGSFRIST 15. april 2019

FOTO  David Karh

KICK-START DIN KUNSTNERISKE VIRKSOMHED

OMVISNING I FOLKETINGETS KUNSTSAMLING TID 21. maj 2019 kl. 18-20.30 STED Folketinget, Christiansborg, 1240 København H BKF inviterer sine medlemmer med på en studiedag i Folketingets kunstsamling! Kom med på en helt særlig kunstomvisning i Folketingets mange forskellige gruppeværelser og udvalgsværelser, på gangarealet og i selve Folketingssalen. Undervejs ser I en bred vifte af danske malerier lige fra 1800-tallets guldaldermalerier frem til de nyeste statsministerportrætter. EGENBETALING 100 kr. inkl. et let måltid. TILMELDINGSFRIST 1. maj 2019

NYT SAMARBEJDE MED STATENS VÆRKSTED FOR KUNST

Som noget nyt udbyder Statens Værksteder for Kunst (SVK) nu en række primært værkstedsfaglige kurser, der tilbyder professionelle udøvere at dygtiggøre sig inden for håndværket og kunstens forskellige discipliner. Som medlem af Billedkunstnernes Forbund får du 25 procent rabat på et af forårets kurser – tilbuddet gælder de første 30 tilmeldte, så skynd dig med din tilmelding! På kurserne undervises bl.a. i teknikker inden for fotografi, ler, grafik, træ og tekstil, men der er også kursustilbud indenfor f.eks. formidling og markedsføring. Se hele kursusprogrammet og tilmeld dig her: svfk.dk/kurser-paa-svk


32

Se alle aktuelle nyheder på bkf.dk

Nyt

Runde fødselsdage 20 25 30 Studerende Mai Northcote Sørensen, 14. maj.

Studerende Johanne Stoffersen, 13. marts.

40 50

60

Billedkunstner Sophia Ioannou Gjerding, 29. marts Billedkunstner Lydia Hauge Sølvberg, 8. april Studerende Mikkeline Lerche Daa Natorp, 25. april Billedkunstner Viktor-Emil Dupont Billund, 9. maj Billedkunstner Holger Højbjerg, 28. maj Billedkunstner Regitze Engelsborg Karlsen, 2. juni Billedkunstner Jens Settergren, 7. juni Billedkunstner Søren Thilo Funder, 4. april Billedkunstner Juliet Hilstrøm, 5. maj Billedkunstner Henriette Hellstern, 22. maj Billedkunstner Jona Borrut, 30. maj Studerende Mike Mac-Leod Worning, 7. juni. Billedkunstner Molly Haslund, 15. marts Billedhugger Espen Brandt-Møller, 29. marts Billedkunstner Charlotte Grum, 30. marts Fotograf Jens Brink, 9. april Billedkunstner Simone Aaberg Kærn, 17. april Billedkunstner Michala Norup, 20. april Billedkunstner Kirsten Otzen Keck, 20. maj Billedkunstner Annette Hornskov Mørk, 20. maj Billedkunstner /Maler Kathrine Ærtebjerg, 5. juni Maler Jakob Nørregård, 14. juni. Maler Per Kragh Møller, 13. marts Billedkunstner Lisa Rosenmeier, 30. marts Billedkunstner Jacob Tue Larsen, 2. april Billedhugger Bjørn Poulsen, 11. april Billedkunstner Lis Jørgensen, 14. april Billedkunstner Jesper Rasmussen, 19. april Maler/Billedhugger Vladimir Voronin, 21. april

70

75

80

Grafiker Peder Stausholm, 22. april Billedkunstner Pia Skogberg, 1. maj Billedkunstner Jonna Jeppesen, 2. maj Galer/Grafiker Else Ploug Isaksen, 20. maj Billedkunstner Elisabeth Damkiær, 28. maj Billedkunstner Marianne Jørgensen, 9. juni Billedhugger Claus Ørntoft, 12. juni Maler/Billedhugger Hanne Munk, 12. juni Billedkunstner Hanne Nielsen, 12. juni. Maler/Grafiker Astri Luihn, 30. marts Billedkunstner Thomas Friisholm, 5. april Billedkunstner Bjørn Søndergaard, 10. april Maler /Billedhugger Jens Chr. Jensen, 10. april Billedkunstner Heléne Sandegård, 11. april Billedkunstner Danny Severin Rasmussen, 15. april Maler/Papirkunstner Kis Nellemann, 18. april Billedhugger Marianne Hesselbjerg, 1. maj Keramiker Aase Haugaard, 5. maj Grafiker/ Papir-kunstner Gitte Harslev, 26. maj Billedkunstner Gunnar Nielsen, 5. juni. Maler Sys Hindsbo, 12. marts Tekstilkunstner/Væver Lene Helmer Nielsen, 12. marts Billedkunstner Jan Lohmann, 29. marts Billedhugger Marianne Schepelern, 6. april Maler Niels Witten, 17. april Billedkunstner Bøje Prejsler Hansen, 1. maj Væver Vibeke Gregers, 18. maj Billedkunstner Carl Henning Aarsø, 23. maj Billedkunstner Simon Jørgen Simonsen, 30. maj Maler Erik Pedersen, 10. marts Maler Hans Chr. Rylander, 4. april Maler/Grafiker Jette Bille, 2. maj Billedhugger Hanne Varming, 13. maj Billedkunstner Birgit Dalum, 22. maj Grafiker/Maler Johanne Foss, 28. maj Maler Søren Birk, 10. juni.

DØDE Keramiker og maler Jørgen Østergaard, 29. januar Maler Birte Ohsten, 5. februar.

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER Studerende Alberte Westergaard Studerende Anton Møller-Munar Billedkunstner Astrid Marie Christiansen Studerende Bodil Krogh Andersen Studerende Casper-Malte Jørgensen Billedkunstner Cathrine Cameron Billedkunstner Christina Hamre Keramisk billedkunstner Christine Urfe Bendt Skulptør Danilo Krstajic Studerende Deniz Gül Studerende Elisabet Anna Kristjánsdottir Billedkunstner Elisabeth Molin Studerende Emma Bang Billedkunstner Frank Franzen Billedkunstner/Arkitekt Finn Gammelgård Jensen Studerende Frida Vikström Tatovør Gitte Klebajn Billedkunstner Henrik Gustavo Capetillo Studerende Ida Dorthea Thorrud Billedkunstner Janusz Walentynowicz Billedhugger Jeanette Hillig Billedkunstner Jesper Dalgaard Billedkunstner Jesús Herrera Martínez Studerende Johanne Stoffersen Studerende Julie Hviid Cetti Billedkunstner Karin Hald Studerende Kasper Knudsen Lektor, billedkunstner Lars Grenaae Billedkunstner Lis Elleby Marsh Billedkunstner Lise Tuxen Billedkunstner, MFA Lærke Lauta Billedkunstner Mads Juel Studerende Maja Malou Lyse Billedkunstner Michael Boelt Fischer Video- og billedkunstner Morten Dysgaard Billedkunstner Nanna Debois Buhl Billedkunstner Nikolaj Callesen Kunstner Nikolaj Nielsen Phillipsen Maler Pia Buchholtz Studerende Rasmus Emil Styrmer Studerende Sabine Wedege Studerende Sofie Clausager Sörensen Studerende Sofie Clausager Sörensen Billedkunstner Søren Hüttel Billedkunstner Tarlochan Roy Oberoi Studerende Thomas Bremerstent Billedkunstner Thorgej Steen Hansen Billedkunstner Trine Bork Studerende Trine Struwe Hansen Billedkunstner Ulla Lampe Kontakt BKFs sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.


33

Nyt/Ansøgninsgfrister

STATENS KUNSTFOND 2. MAJ Kunst i det offentlige rum

9. MAJ FOTO  Frederik Rothaus.

— Værkproduktion og udstillinger — Et-årigt udstillingsprogram — Residency – Statens Kunstfonds aftaler — Residencyprogrammer i DK

LØBENDE BEHANDLING:

NYE ANSIGTER I BKF'S BESTYRELSE Marie Markman, Jacob Borges og Simon Fiil Linnemann er pr. 1. januar 2019 nye medlemmer af bestyrelsen i Billedkunstnernes Forbund (BKF). Simon Linnemann er studenterrepræsentant med foreløbig observatørstatus, udpeget af BKF’s tværgående studieråd, som består af repræsentanter fra landets tre kunstakademier. BKF’s bestyrelse 2019 består desuden af: Nis Rømer (formand), Camilla Nørgård (næstformand), Julie Sass (kasserer), Kim T. Grønborg, Pia Fonnesbech samt Hannibal Andersen og Søren Martinsen, der ikke var til stede, da billedet her blev taget.

— Kuratoriske researchrejser — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Ophold på udenlandske residencies Mere info på kunst.dk/kunststoette eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00.

NORDISK KULTURKONTAKT 4. APRIL KL. 15.59 Mobilitetsstøtte (rejser)


3. MAJ KL. 15.59 NORDBUKS Støtteprogram Mere info på nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på mail: program@nordiskkulturkontakt.org eller tlf. +358 (0)10 583 1029.

BKF-STUDIETUR TIL GÖTEBORG INTERNATIONALE KUNSTBIENNALE / GIBCA 2019 20.–22. SEPTEMBER 2019 BKF tilbyder nu en tur til GIBCA 2019 i weekenden den 20.-22. september 2019 for BKF’s medlemmer.

BKF’s formand, Nis Rømer, er rejseleder på turen, der byder på masser af faglig inspiration og muligheder for at diskutere kunst med kolleger! Turen koster 750-1.550 kr pr. person (afhængig af valg af indkvartering) og inkluderer: — Bus København-Göteborg tur/retur — 2 overnatninger på Le Mat B&B i Göteborg, inkl. morgenmad — Entré til GIBCA 2019 — Besøg i Wanås Konst – International Skulpturpark i Knislinge — Guidet arkitektur-tur i Göteborg — Transport til og mellem de forskellige udstillingssteder — Rejseleder

AFREJSE OG HJEMKOMST:
 Afgang fra DGI-Byen i København: fredag den 20. september kl. 09.00. Hjemkomst til DGI-Byen i København: søndag den 22. september kl. ca. 17. INDKVARTERING
 Alle deltagere vil blive indkvarteret i enkelt, dobbelt eller flersengsværel­ser på Le Mat B&B i Göteborg.
Prisen på den samlede tur afstemmes efter, hvilken type værelse man vælger.
Der er ikke køjesenge, og der er sengetøj og håndklæder på hotellet.
Toilet- og badefaciliteter er på gangen, men ikke på fællesbadeværelser. TILMELDING
 Tilmelding foretages på bkf.dk/gibca19 senest den 15. maj. 2019.

 Der er 30 pladser, som tildeles efter først til mølle-princippet. Der er 30 pladser og turen gennemføres ved min. 25 deltagere.


34

Ansøgningsfrister

HUSET I PROVENCE ANSØGNINGSFRIST DEN 1. APRIL

BERLIN & FANØ 
 ANSØGNINGSFRIST DEN 1. APRIL

Der kan søges ophold af op til 4 måneders varighed i Huset i Provence i perioden 1. juli 2019-31. juli 2020! Lejeprisen pr. måned er:
4.000 kr. for januar, februar, november og december, og 5.000 kr. for marts, april, sep­tember og oktober, 6.000 kr. for maj, juni, juli og august. NB! I sommermånederne maj-august kan man dog ekstraordinært søge om ophold i en halv måned (enten 1.-15. el. 16.-30./31. – prisen for en halv måned er 3.500 kr.) Huset er et lille 3-etagers byhus – i grundplan ca. 20 m2, og med et samlet beboelsesareal på ca. 50 m2. Det er indrettet til en eller maks. to personer og er ikke egnet for børn eller personer med gangbesvær. Se fotos og læs mere om huset på bkf.dk/huset-i-provence. Ansøgere med behov for arbejdsro uden for vante omgivelser, og som inden for et begrænset tidsrum har et større arbejde at udføre, vil blive foretrukket. 
 


Ansøgningsfrist den 1. april for ophold i perioden juli-december 2019 i både Fanø-huset og BKFs lejlighed i Berlin. Ansøgningsskemaer findes på bkf.dk/medlem/kunstnerboliger

31. MARTS SAN CATALDO (ophold i perioden 1. aug.-14. dec. 2019) sancataldo.dk

Der er intet ansøgningsskema. Ansøgning sendes til BKF, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K eller bkf@bkf.dk.

Vi bruger den mest moderne støbemetode, som sikrer dig den bedste kvalitet og sparer miljøet for affald og CO2 udledning. Metoden udleder 80% mindre CO2 end den gamle metode. Vi anvender cire-perdu metoden “shellcasting”, der præcist gengiver den professionelle kunstners ideer og tanker i alle metaller.

Christian Lemmertz “Adam”

Vi leverer Danmarks største udvalg af kunstnerartikler til døren! *Som BKF medlem får du 10% rabat

Klosterport 4C stuen DK - 8000 Aarhus C

Åbningstider: Ma-To: 10.00-17.30 Fr: 10.00-18.00 Lø: 10.00-14.00

Der er intet ansøgningsskema. Ansøgning sendes til BKF, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K eller bkf@bkf.dk.

Vil du have topkvalitet og samtidig være miljøbevidst? Så er vi dit naturlige valg!

­— Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom 
(for ophold i perioden okt. 2019-sept. 2020), circoloscandinavo.it ­— Nordisk Kunstnarsenter Dale/NKD (ophold i 2020), nkdale.no.

Tlf. 86 13 55 66

Lille Skiveren, Jens Otto Krags sommerbolig, er beliggende i Aalbæk, halvvejs mellem Frederikshavn og Skagen. I huset er der 16 sengepladser, 2 badeværelser, 2 atelierer, sauna, klaver, stort køkken og 2 stuer. I 2019 disponerer BKF over huset i uge 33 (9.-16. august). Lejeprisen er 4.000 kr.

• Støbning af skulpturer • Patinering • Restaurering • Afformning • Rådgivning

HUSK OGSÅ ANSØGNINGSFRIST DEN 1. APRIL:

www.aartdevos.dk

LILLE SKIVEREN UGE 33
ANSØGNINGSFRIST DEN 1. APRIL

SKULPTUR STØBERIET

www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040 joern@shellcasting.dk


35

Kolofon

REDAKTØR Julie Elmhøj julie@bkf.dk PÅSKELUKKET BKFs sekretariat i Vingårdstræde holder påskelukket i perioden 12.- 22. april (begge dage inkl.) Vi ønsker alle en glædelig påske.

FÅR DU BKF’S NYHEDSBREV? Hvis du ikke får vores nyhedsbrev, kan det være fordi, vi ikke har din aktuelle mailadresse. Husk derfor at give os besked på bkf@bkf.dk, hvis du har fået ny emailadresse, så sørger vi for, at du får vores nyhedsbrev med de seneste nyheder, efteruddannelsestilbud og meget mere.

DIT ORANGE MEDLEMSKORT GÆLDER OGSÅ I ÅR Det orange BKF-medlemskort, der giver dig adgang til en række museer fra sidste år gælder til og med 31.12.2019.

BKFs REDAKTIONSUDVALG Nis Rømer, Camilla Nørgård, Søren Martinsen, Hannibal Andersen, Julie Sass DEADLINE Billedkunstneren nr. 2, 3. maj, 2019 ANNONCER Billedkunstnernes Forbund ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596 TRYK BUCHS AS LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke

BKFS BESTYRELSE 2019 FORMAND/BILLEDKUNSTNER  Nis Rømer NÆSTFORMAND/BILLEDKUNSTNER  Camilla Nørgård BILLEDKUNSTNER  Hannibal Andersen MALER  Pia Fonnesbech BILLEDKUNSTNER  Søren Martinsen MALER  Julie Sass BILLEDHUGGER  Kim Grønborg BILLEDKUNSTNER Marie Markman BILLEDKUNSTNER Jacob Borges STUDERENDE Simon Fiil Linnemann BKFS REGIONER 2019 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER  Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER  Frank Fenriz Jensen, KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER  Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER  Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER  Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER  Jette Wistift Noyes NORDSJÆLLAND/BILLEDKUNSTNER Jørgen Willerup STORSTRØM/MALER  Claudio Bannwart SYDJYLLAND/BILLEDKUNSTNER  Søren Møller

UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th., 1070 Kbh K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Vibeke Rostrup Bøyesen KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen


AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K ID-NR. 46798

Kunst kræver ikke meget. Kun de rigtige materialer. Danmarks store netbutik for kunstnermaterialer med mere end 12.000 artikler.

www.boesner.dk

Profile for Billedkunstnernes Forbund

Fagbladet Billedkunstneren #1 2019  

Tema: Billedkunstens potentialer

Fagbladet Billedkunstneren #1 2019  

Tema: Billedkunstens potentialer

Advertisement