Fagbladet Billedkunstneren #1 2022

Page 1

TILGÆNGELIGHED

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2022

BILLED NR1 KUNSTNEREN


2

Leder

Sammen kan vi mere

AF Marie Thams, forperson, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Mange sammen, står vi stærkt – og som nytiltrådt forperson for BKF er det opløftende at kunne bidrage til en blomstrende organisation, med en medlemsskare der er i vækst og strækker sig over generationer og utallige praksisformer. Tak for tilliden ved valget til forperson på BKF’s generalforsamling i november sidste år! Arbejdet i bestyrelsen, BKF’s udvalg og sekretariat er i fuld gang, og vi har nok at tage fat på. Kunstneres arbejdsvilkår er langt fra gode nok, hvilket coronakrisen har gjort ekstra tydeligt. Men samtidig står vi i en tid, hvor debatten om billedkunstneres vilkår når pressen og befolkningen bredere. Det giver mig håb om, at andre end os i feltet forstår, hvor vigtig kunsten er for fællesskabet, og hvor afgørende det er at forbedre kunstnernes arbejdsvilkår. Ordentlige arbejdsvilkår handler selvfølgelig om kontraktforhold, honorering og finansieringsmuligheder for kunsten. Men det handler også om repræsentation i kunstlivet, og om lige adgang for alle kunstnere til studie- og arbejdslivet i kunstverdenen. Derfor er mangfoldighed og ligestilling et vigtigt fokusområde for BKF’s bestyrelse. Vi har bl.a. formuleret en mangfoldigheds- og ligestillingsstrategi og en guide til psykisk arbejdsmiljø for billedkunstnere, som blev vedtaget i efteråret og kan læses på → bkf.dk BKF’s mangfoldigheds- og ligestillingsarbejde har løbende fokus på, hvordan forbundet kan være med til at skubbe på for at skabe en mere inkluderende kunstverden. Det gælder bl.a. parametre som køn, kulturel/etnisk baggrund, alder, social klasse, geografi og synlige/usynlige handicap. Sidstnævnte markør zoomer vi ind på i en række temaartikler i denne udgave af Billedkunstneren, hvor redaktionen taler med kunstnere, kunstchefer, akademirektorer og beslutningstagere i kunstlivet om de barrierer, der er, for kunstnere med synlige og usynlige funktionsnedsættelser. Og beder de medvirkende komme med bud på, hvordan disse barrierer kan nedbrydes.

Denne diskussion er allerede i fuld gang i udlandet. Som du kan læse om her i bladet, viser en ny EU-rapport, at kulturinstitutioner og bevilgende myndigheder mangler viden på området, og at det udgør en alvorlig barriere for kunstnere med handicap. Det ønsker vi i BKF at være med til at italesætte for at kunne bidrage til en forbedring af forholdene på området. Selvfølgelig skal kunstnere med handicap have lige adgang til at arbejde i kunstlivet. For deres egen skyld, og for alle vores andres også. For hvad sker der, når et livsperspektiv ikke repræsenteres i samtidskunsten? Ansvaret for at vise et nuanceret hold af kunstnere, der udtrykker befolkningens mange facetter i værk såvel som praksisform, skal løftes af feltets institutioner, fonde og aktører – men også kollektivt. Vi skal som kolleger og publikum have mulighed for at opleve værker med udgangspunkt i mangfoldige livsoplevelser. Derfor er kampen for lige adgang til kunstlivet for kunstnere med handicap alle kunstneres kamp. Det er et kunstnerisk stærkt felt fuld af inspirerende og væsentlige bidrag til udviklingen i samtidskunsten, og jeg håber, vi kan være med til at åbne endnu fleres øjne for, hvor vigtigt det er, at disse stemmer, indsigter og praksisser får plads i kunstlivet. God læselyst!


3

6 FOKUS: TILGÆNGELIGHED Kunstlivet mangler viden om, hvordan man sikrer lige adgang for kunstnere med handicap. Det skaber alvorlige barrierer for inklusion af kunstnere med synlige og usynlige handicap, viser ny rapport.

Amanda Brix Kolstrup: Talerstol (2022). Rundgang 2022, Det Fynske Kunstakademi.

Derrick Alexis Coard: Installation view. CRIP TIME, Museum für Moderne Kunst, Frankfurt 2022. FOTO Axel Schneider.

11 KUNSTLIVET SKAL INKLUDERE ALLE Fem billedkunstnere med handicap fortæller om deres erfaringer med at studere og arbejde i kunstlivet.

PÅ FORSIDEN Kristian Sverdrup: Torso. Gips, 48×20 cm. FOTO Niels Fabæk. Læs mere s. 17

33 KUNSTNERISK FORSKNING TIL DEBAT Kunstnerisk forskning er dårligere stillet i Danmark end i vores nabolande. Det stod klart på BKF-konference hos Videnskabernes Selskab. 4 Kunstnerens værksted 37 Kunst og skat 38 Kunstnerstafet 39 BKF Kurser 40 Kort nyt


KUNSTNERENS VÆRKSTED

4

Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

Kunstnerens værksted

Silas Inoue F. 1981 Lige nu er jeg på residency hos ISCP (International Studio & Curatorial Program) i New York City, hvor jeg har atelier nr. 207. Det ligger på 2. sal i institutionens bygning i den østlige del af Williamsburg. Derhjemme har jeg studio i atelierfællesskabet 51Cth i Trekroner, Roskilde, som jeg helt vildt glad for at være en del af. Mit atelier er et rektangulært rum på ca. 28 m2 med højt til loftet og et stort vindue. Mit vindue vender mod Queens, hvis skyline man lige kan skimte hen over de flade industribygninger på den anden side af gaden. Her er heldigvis både en varmeblæser og en radiator inde, for der er virkelig blevet koldt i byen på det sidste. Jeg har to arbejdsborde, nogle tegninger på væggene, og enkelte færdige værker stående, hvor nogle har været med på NADA Art Fair i Miami i december. I selve atelieret er det dejligt, at her er højt til loftet, og at her kommer så meget lys ind. Men i det hele taget er det virkelig inspirerende at være her. Jeg bliver enormt påvirket af det sted, jeg arbejder, og jeg føler, at byen på godt og ondt er begyndt at krybe ind under huden på mig. M ø d e t m e d N YC ’s kunstscene og de mange internationale kunstnere, som er en del af ISCP, har været helt vildt forfriskende og inspirerende. Men også byens

diversitet og overvældende størrelse giver nogle andre ideer og perspektiver på ting. Jeg er ikke så struktureret generelt. Men jeg har efterhånden fået opbygget en god morgenrutine, som jeg går igennem, uanset om jeg står tidligt eller sent op. Jeg arbejder som regel til sent om


Kunstnerens værksted

aftenen. Midt på dagen går jeg ofte en tur i det industriområde, som omgiver ISCP, og som har sin egen kaotiske charme med larm og støv og en masse spændende affald, som jeg samler ind og bruger i mine værker.

Lige nu fokuserer jeg mest på den soloudstilling, jeg skal lave til Ulterior Gallery, som er det New York City-baserede galleri, jeg også var på NADA Art Fair med. Soloudstillingen skal efter planen åbne til september. Her kommer jeg bl.a. til at præsentere

FOTO Privat

5

nogle nye værker fra de værkserier, jeg løbende arbejder på. Mit residency slutter om tre uger, så jeg prøver at nå at forberede så meget som muligt af udstillingen, inden jeg rejser tilbage til Danmark. Men jeg arbejder også med skitser og ideer til nye værker,

til min kommende soloudstilling på Horsens Kunstmuseum i 2023, og mit bidrag til gruppeudstillingen MAD på Gl. Holtegaard som åbner i august.


6

TEMA: Tilgængelighed

NY EU-RAPPORT: Alvorlige barrierer for kunstnere med handicap

Tema af Miriam Katz Kunst- og kulturlivet mangler viden om, hvordan man sikrer lige adgang for kunstnere med handicap. Det skaber alvorlige barrierer for inklusion af kunstnere med synlige og usynlige handicap.

Kunstnere med handicap mangler rollemodeller, mener projektlederen bag EU-rapporten Time To Act, Ben Evans: ”Fra en ung alder fortæller samfundet handicappede, at en karriere i kunsten ikke er noget for dem.” FOTO Mixed Doubles / Fine Lines. Tilo Stengel, Time To Act, 2021.


7

TEMA: Tilgængelighed

Det fremgår af rapporten Time To Act, der er publiceret i december sidste år af organisationen On the Move, på bestilling af British Council. Rapporten bygger på interviews og spørgeskemabesvarelser fra kulturaktører i 42 europæiske lande indenfor danseog scenekunstsektoren, samt på gennemgang af eksisterende forskning på området. Og dens analyser og anbefalinger kan bruges bredt i hele kulturlivet, herunder i billedkunstfeltet, mener projektleder i British Council, Ben Evans. ”Selvom Time To Act-rapporten primært fokuserer på scenekunst, er det min erfaring, at vi på billedkunstområdet ser lige så mange, eller endnu flere, af de barrierer, som vores rapport identificerer,” siger Ben Evans til Billedkunstneren. Han peger på, at der i Europa har været et stigende pres for at skabe bedre adgang i kulturlivet for besøgende og publikum. Men at der ikke har været tilsvarende fokus på at skabe adgang til arbejdslivet for kunstnere med handicap: ”Selv i de kunstinstitutioner, der i dag har fokus på at sikre besøgsadgang for alle, er der stadig stort set altid en underliggende antagelse om, at værkerne skabes af ikke-handicappede kunstnere. Arbejde af kunstnere med handicap ses desværre stadig ofte af mainstream-kunstlivet som terapeutisk, eller som deltagerbaserede projekter. Ikke som seriøs kunst,” siger Ben Evans. Time To Act-rapporten blev bestilt af British Council inden for rammerne af EU-projektet Europe Beyond Access, det største kunst- og handicapprojekt i EU. Projektet rummer en række samarbejder, men de er alle inden for teater, dans og musik. Der er ikke noget lignende samarbejde på billedkunstområdet, fortæller Ben Evans. ”Måske skyldes det, at der generelt er mere kendskab til handicappede kunstnere indenfor teater og dans, pga. selve​​ kunstformen, hvor de handicappede danse- og teaterkunstneres kroppe står på scenen foran et publikum,” siger han. ”Men jeg tror desværre også, det skyldes, at der generelt mangler rollemodeller for kunstnere med handicap. Fra en ung alder fortæller samfundet handicappede, at en karriere i kunsten ikke er noget for dem. Og meget få af verdens kunstskoler understøtter handicappede elevers adgang. Der er en ond cyklus, som fortsætter gennem generationerne. Uden formel uddannelse havner kunstnere med handicap uden for de almindelige netværk og får ikke samme adgang til kunstlivet som ikke-handicappede,” siger han.

Økonomisk ulighed Går man på en statsanerkendt uddannelse i Danmark, og kan man dokumentere en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har man ret til specialpædagogisk støtte (SPS). Midlerne søges hos Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med uddannelsesinstitutionen.


8

TEMA: Tilgængelighed

Mohammad Barrangi: Rescue (2018). © The Trustees of the British Museum. FOTO Andreas Simopoulos

Er man i arbejde, enten som lønmodtager eller med selvstændig virksomhed, kan man bl.a. søge om tilskud til IT-hjælpemidler og personlig assistance via Jobcenteret. Men flere af de kunstnere med handicap, der interviewes i dette nummer af Billedkunstneren, peger på behovet for at etablere særlige puljer i kunstlivet. Kunstnerne efterlyser puljer, som kan dække udgifter til assistenttimer, f.eks. i forbindelse med at bygge værker, opsætte udstillinger, eller stå for skriftlig korrespondance og ansøgningsskrivning. Kunstnere med handicap kan også have brug for at få finansieret ekstra udgifter til assistenttimer, når de f.eks. er på kurser eller arbejdsophold i udlandet. Formål som kan være vanskelige at få godkendt i Jobcenter-regi, fordi der mangler forståelse for kunstneres arbejdsliv, lyder det fra flere af de kunstnere, der medvirker her i bladet. Ben Evans er enig i, at kunstlivet bør sikre sådanne støttemuligheder. Og han peger på, at der allerede er gode eksempler på, at de med fordel kan indtænkes i allerede eksisterende offentlige og private kunststøtteordninger:

”Flere undersøgelser viser, at der er brug for finansiering af de omkostninger, kunstnere med handicap har for overhovedet at kunne arbejde i kunstlivet,” siger han. ”Hvis en kunstner f.eks. søger et Open Call med et budget på £10.000 til at lave et værk, men har £2.000 i omkostninger til tegnsprogstolk, så bør budgettet for værket stadig være £10.000, og de £2.000 skal kunstneren så have ekstra, oveni budgettet. Som det er nu, ’straffes’ kunstnere med handicap alt for ofte økonomisk, allerede i budgetfasen,” siger Ben Evans. Han fortæller, at Arts Council England og Creative Scotland har gode eksempler på, hvordan man kan indskrive sådanne udgiftsposter i udformningen af Open Calls, ansøgningsskemaer mm. ”Arts Council England har været involveret i spændende udvekslinger mellem medarbejdere i det svenske Konstråd og Arts Council Portugal — netop for at diskutere disse ideer og dele bedste praksis. Det vil være interessant, hvis der kunne skabes kontakt på samme måde med danske aktører,” siger Ben Evans.


9

TEMA: Tilgængelighed

”Som kunstner med handicap forsøger jeg at skabe nye billeder af mennesker, der f.eks. mangler arme eller andre lemmer, eller har et andet handicap. Jeg sigter efter at skildre kvinder, som jeg beundrer, eller som er inspirerende for mig.” Sådan skriver Mohammad Barrangi (f. 1988, Iran) bl.a. i sit artist statement på British Museums webside. Værket her er erhvervet af British Museum og indgår i bogen Reflections: Contemporary art of the Middle East and North Africa, som ledsagede museets 2021-udstilling af samme navn. Barrangis arbejde er inspireret af æstetikken i persisk miniaturemaleri og af hans egen oplevelse af eksil og handicap. Kvindens ansigt i dette værk er kunstnerens mors.

Hovedresultater og anbefalinger i EU-rapporten Time To Act •

Kunstprofessionelle i kulturinstitutioner og -organisationer i Europa har dårligt kendskab til kunst, skabt af kunstnere med handicap. Fagfolk, der har et godt kendskab til værker af kunstnere med handicap, er mere tilbøjelige til at give bedre adgang til publikum med handicap, og mere tilbøjelige til at have fagfolk med handicap ansat i deres institutioner/organisationer. Kunstinstitutioner og -organisationer anbefales at gøre en aktiv indsats for at opsøge arbejde/værker af kunstnere med handicap, og at tage højde for, at disse kunstnere har oplevet barrierer, som ikke opleves af de fleste kunstnere. Ansæt kunstprofessionelle med handicap i kulturlivets institutioner og organisationer. Og husk, at det ikke er disse ansattes ansvar at rådgive om, hvordan man kan ændre organisationskulturen, med mindre, de er ansat i dén specifikke rolle. Som handicappet bør man ikke være en uformel (og ubetalt) kilde til viden om, hvordan organisationer forandres. Sørg for, at der er et budget, dedikeret til adgangsomkostninger for kunstnere, kolleger og besøgende med handicap. Hvis man ikke har et budget specifikt til dette, er man ikke i stand til at sikre tilgængelighed for alle. Adgang handler ikke kun om kørestolsramper og handicaptoiletter. At gøre en organisation tilgængelig betyder bl.a. også at støtte behovene hos dem med sensoriske handicap (såsom synsnedsættelse eller døvhed), eller dem med indlæringsvanskeligheder eller autisme.

Time To Act bygger på svar fra spillesteder og festivaler, kunstnere og kulturarbejdere, agenturer, fonde og kunstorganisationer i 42 europæiske lande. Rapporten er udført af organisationen On the Move, på bestilling af British Council som led i EU-programmet Europe Beyond Acces. Hele rapporten kan læses her → britishcouncil.org

Synlige og usynlige handicap I rapporten Time To Act — og i temaet i denne udgave af Billedkunstneren — anvendes FN’s definition af ordet handicap: Du har et handicap, hvis du har en langvarig funktionsnedsættelse, der begrænser dig i hverdagen. En langvarig funktionsnedsættelse kan f.eks. være, hvis du bliver født med nedsat hørelse, bliver lam efter en trafikulykke eller får diagnosen PTSD. FN’s handicapkonvention opdeler handicap i fire forskellige typer: • • • •

Fysiske handicap Kognitive handicap Psykiske handicap Sensoriske handicap (sanser)

122.812 danskere har ifølge VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) et større psykisk handicap. 357.599 har større fysisk handicap. I Danmark anvender man ’det relationelle handicapbegreb’. Det betyder, at handicappet opstår i mødet mellem funktionsnedsættelsen og samfundets barrierer. Det kan være forhindringer på arbejdspladsen, i byrummet eller når du besøger venner og familier. Det er ikke dig, der er ”handicappet”.Det er samfundets manglende tilpasning, der giver problemet.

Kilde: Danske Handicaporganisationer.


10

Luna Scales: Eyelids, (still). Video, 2020.

TEMA: Tilgængelighed


TEMA: Tilgængelighed

AF Miriam Katz

11

Billedkunstner Luna Scales (f. 1992) tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2020, og gik inden da på grunduddannelsen på Det Fynske Kunstakademi. Hun har en muskelsygdom, der bl.a. gør hende gangbesværet.

’ Kunstlivet skal være tilgængeligt for alle kunstnere’


12

TEMA: Tilgængelighed

Luna Scales: Eyelids (still). Video, 2020. Langsomme Bevægelser (still). Video, 2021

Hun fortæller, at der er stor forskel på de to akademier, hvad angår tilgængelighed for personer med fysiske funktionsnedsættelser. ”Det Fynske Kunstakademi lå på Brandts, da jeg var elev dér. Heldigvis var der elevator, og det var vigtigt for mig, fordi undervisningen foregik på 4. etage. Men på kunstakademiet i København var det vanskeligt at komme rundt som gangbesværet. Inde på Charlottenborg foregik undervisningen på 1. sal, og det var en udfordring, fordi der ikke var elevator. Til gengæld var der elevatorer i Peder Skramsgade, hvor jeg havde atelier på 2. etage. Det var ok, når bare elevatorerne fungerede, hvilket de så ikke altid gjorde,” siger hun. Da Luna Scales var elev, var der ikke installeret kørestolsramper på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Det blev først gjort i januar i år, efter længere pres fra de studerende (se s. 23, red.) ”Det er svært at forstå, at man kan have en videregående uddannelse, hvor der er så dårlig tilgængelighed, at det reelt er umuligt for f.eks. kørestolsbrugere at deltage i undervisningen,” siger hun, der dimitterede med videoværket Eyelids, som blev belønnet med Poul Erik Bech Prisen på afgangsudstillingen 2020.

Kunstnerisk anerkendelse, strukturelle barrierer I videoværket bruger Luna Scales en velkendt kunsthistorisk trope — den nøgne kvindelige krop — til at undersøge det medicinske blik og sprog, der er knyttet til kroppe med fysiske funktionsnedsættelser. Og værket gjorde et stort indtryk, sagde juryens forperson, billedkunstner Julie Nord, ved prisuddelingen: ”Værket giver udtryk for, at den måde, hvorpå kroppe bliver set, forandrer, hvordan de selvsamme kroppe bevæger sig gennem verden, og selv tilstande, som er usynlige for andre, måske er hypersynlige for den person, som oplever dem. Det komplicerer også alle vores forestillinger om en ’normal’ krop: Hvis man zoomer langt nok ind, vil der vise sig synlige variationer. Sjældent har jeg set et værk, der udstråler så meget sårbarhed og selvsikkerhed på samme tid, og jeg kunne ikke ryste det af mig igen.” Allerede inden pristildelingen og afgangsudstillingen havde Luna Scales haft sin første solo, Physical Status Report, på Bonniers Konsthall i Stockholm. Men trods anerkendelsen oplever hun, at overgangen fra uddannelse til arbejdsliv er svær:


TEMA: Tilgængelighed

” Kunstnere med handicap har reelt ikke samme mulighed som handicappede i andre faggrupper for at udøve vores erhverv.” — Luna Scales, billedkunstner

Ufleksibel fleksjobordning ”Mange nyuddannede billedkunstnere kæmper med at få økonomien til at hænge sammen, skabe et netværk og etablere sig på kunstscenen. Men når du har et handicap, er overgangen ofte endnu vanskeligere,” siger hun. Kunstnere med funktionsnedsættelse har f.eks. svært ved at bruge den såkaldte flexjobordning, fordi ordningen ikke er tilpasset selvstændig, kunstnerisk virksomhed. ”Der er brug for langt mere fleksible ordninger, som tager højde for den enkelte borgers behov og faglighed. Som systemet er nu, presses alle ind i samme kasse. Kunstnere med handicap har reelt ikke samme mulighed som handicappede i andre faggrupper for at udøve vores erhverv,” siger hun. At få økonomien til at hænge sammen er krævende for mange kunstnere, og derfor har en del kunstnere ’brødjobs’ ved siden af

det kunstneriske virke. Det er dog ofte umuligt for kunstnere med handicap. ”Det er ikke alle, der har fysik til at arbejde mange timer. Men derfor kan man jo sagtens være en dygtig kunstner og bidrage med væsentlig kunst — ens arbejde skal bare kunne foregå på mere fleksible vilkår,” siger Luna Scales.

Plads til andre kroppe i kunstlivet Den fleksibilitet er der heldigvis god forståelse for i kunstlivet, oplever hun: ”Der er generelt stor hjælpsomhed fra udstillingsstedernes side. Folk vil gerne hjælpe med de fysiske ting, jeg ikke selv kan, f.eks. i forbindelse med udstillinger og installation. Det betyder meget for mig, at jeg bliver mødt med den venlighed og forståelse,” siger hun, der primært arbejder med video og performance. Luna Scales håber, at de debatter om f.eks. sexisme og racisme, som foregår både i og udenfor kunstlivet i disse år, også vil skabe bevidsthed om den ulighed, kunstnere med funktionsnedsættelser møder: ”Jeg ser generelt et større fokus på kunst om andre kroppe — og på kunst om andethed i det hele taget. Der er generelt en åbenhed og velvilje i kunstlivet til at få gang i de her samtaler. Det er meget positivt, og jeg håber det kan være med til at skubbe på for de nødvendige forandringer,” siger hun.

Luna Scales: Langsomme Bevægelser (still). Video, 2021

13


14

TEMA: Tilgængelighed

Da kunstlivet sidste år fejrede genåbningen efter coronakrisens første lange nedlukning, var kunstner Anthony Dexter Giannelli ikke med til festen. For ham var kunstlivet stadig stort set lukket land: ”De sociale medier svømmede over af glade opdateringer fra mine kolleger og venner i kunstlivet, der nu endelig kunne gå til ferniseringer og udstillinger igen. Men jeg var afskåret fra at deltage, fordi store dele af udstillingslivet reelt er utilgængeligt for mig og andre personer med fysiske funktionsnedsættelser,” siger han. Den 27-årige kunstner er gangbesværet og lider af kroniske smerter efter en alvorlig ulykke i 2015. Kort før den første nedlukning i 2020 gennemgik han den seneste af flere store operationer, men den forværrede hans tilstand. Samtidig blev det konstateret, at han havde udviklet en knoglesygdom relateret til komplikationer af ulykken. ”Det, jeg tidligere havde troet var et midlertidigt handicap, blev permanent,” fortæller Giannelli. ”Jeg kan bevæge mig en del, men er stærkt begrænset. Nogle gange kan jeg gå med en stok, men andre gange har jeg brug for en kørestol.” Under pandemien blev virtuelle møder, begivenheder og udstillinger normen i kunstlivet, og det passede Giannelli fint. ”Jeg følte mig virkelig inkluderet i den tid, for pludselig var mine behov hele verdens behov,” siger han.

”Men da pandemien aftog, og folk begyndte at mødes personligt igen, opdagede jeg, at udstillingssteder, jeg plejede at besøge, ikke længere var tilgængelige for mig, fordi min funktionsnedsættelse var blevet værre.” Og selvom de fleste museer og kunsthaller herhjemme har tilgængelighedspolitikker, så er de reelle adgangsforhold slet ikke gode nok, påpeger han:

Plads til alle kroppe i kunstens rum? ”Nogle museer har måske elevator inde i bygningen, men mange mangler kørestolsramper, og de færreste stiller kørestole til rådighed for gæster, der ikke kan stå og gå rundt i udstillingsrummene i længere tid ad gangen,” siger han. Også f.eks. ferniseringer og alt det sociale liv, som er vigtigt for at bygge et netværk i kunstverdenen, er indrettet på ikke-handicappede kroppes præmisser, oplever han. ”Oftest foregår ferniseringer i rum, hvor man står op i timevis og mingler. Det har jeg kun kræfter til i kort tid, før jeg er nødt til at sidde ned. Skal jeg være sikker på, at jeg kan deltage i en fernisering, er jeg nødt til at kontakte arrangørerne i forvejen og bede om at få sat en stol frem,” fortæller han.

’ Inkluder kunstnere med handicap’


15

TEMA: Tilgængelighed

At vælge kunsten ”De første tre måneder efter ulykken kunne jeg næsten ikke bevæge mig. Jeg tegnede og malede mens jeg lå i sengen. Kunsten blev en måde til at bearbejde det, der var sket. Som barn lærte jeg meget om kunst af min bedstemor, som selv var kunstner. Det brugte jeg i min helingsproces,” fortæller han. Ulykken fik ham til helhjertet at satse på at få et arbejdsliv som kunstner. ”Jeg indså, at jeg skal bruge min tid og mine evner på det, som jeg er bedst til, og som giver mit liv mening. Også selvom jeg pga. min funktionsnedsættelse er nødt til at arbejde i færre timer og på andre måder, end ikke-handicappede kunstnere,” siger han. Giannelli opdagede dog, at det offentlige system, der giver personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at arbejde i det omfang, de kan, ikke passer til kunstnere: Pga. sit handicap har han ret til et fleksjob, men som kunstner er det stort set umuligt at få. Det kræver enten, at man har en arbejdsgiver, der vil ansætte én, hvilket kunstnere typisk ikke har. Eller at man er selvstændig erhvervsdrivende med en etableret kunstnerisk virksomhed af en vis størrelse.

Umyndiggørende system

Anthony Dexter Giannelli: Uden titel. 2021.

Anthony Dexter Giannelli er uddannet i kulturstudier på Copenhagen Business School, og arbejdede før ulykken som kunstog kulturarbejder på bl.a. gallerier og museer herhjemme og i udlandet. Han har altid haft en kunstnerisk praksis ved siden af administrations- og projektarbejdet i kulturlivet. Men den ulykke, der gjorde ham handicappet, åbnede også hans øjne for, hvor vigtigt kunsten er for ham:

Derfor er det typisk kontorjobs eller ufaglært arbejde, han kan få som fleksjobber. Hvis han arbejder med kunsten ved siden af, vil Jobcenteret se aktiviteten som udtryk for, at hans arbejdsevne er højere end de 14 timer om ugen, der gælder for ham nu. Og så risikerer han at blive presset ud i fleksjob i flere timer, end han fysisk kan klare. ”Fleksjobreglerne forhindrer mig reelt i at fortsætte mit kunstneriske arbejde. Kun hvis jeg sidder inaktiv i et hjørne og venter på at få et fleksjob på et kontor, eller lægger mig ned og hviler mig, kan jeg blive hjulpet økonomisk. Det er voldsomt umyndiggørende,” siger han. ”Hvorfor har jeg ikke samme ret som ikke-handicappede til frit at vælge, om jeg vil bruge min tid på at arbejde med kunst? Og så have et fleksjob ved siden af i et timeantal, som jeg fysisk kan klare?” →


16

Barrierer i kunstlivet Kunstnere med handicap kommer ikke kun i klemme i det offentlige system. Også i kunstlivet er der alvorlige, usynlige barrierer, oplever Anthony Dexter Gianelli. ”Som kunstner er det afgørende for dit arbejdsliv, at du deltager i fællesskaber og netværk, både i det land, du bor, og internationalt. At du får arbejdsophold, besøger udstillinger og tager kurser. Alt det er jeg udelukket fra. Jeg er ikke i stand til at rejse pga. mine medicinske behandlinger, og adgangsproblemer på kunstinstitutioner lukker mig af fra mange af de ting, der kunne være med til at booste min karriere,” siger han. Konkret var det frustrationen over ikke at kunne få adgang til at arbejde med skulptur på et af kunstlivets værksteder, der sidste år fik ham til at række ud til UKK — Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere. Sammen med folkene dér har han nu igangsat et udviklingsprojekt, der skal skabe politisk fokus på vilkårene for kunstnere med funktionsnedsættelser. Første tiltag var et åbent dialogmøde på Charlottenborg i november 2021, hvor Giannelli bl.a. talte med Victor Vejle, studerende på Det Kgl. Danske Kunstakademi, om tilgængelighed i kunstlivet. Victor Vejle lever med delvis spastisk lammelse og har sammen med medstuderende i to år presset på for at få kunstakademiet til at installere en kørestolsrampe. Det lykkedes først i januar i år at få rampen aktiveret (se s. 23, red.). Og bare det at finde et sted i kunstlivet, hvor adgangsforholdene til dialogmødet var i orden, tog tre måneder, fortæller Giannelli.

Politisk fokus ”Kun tre af de museer, jeg kontaktede, stillede kørestole til rådighed for besøgende, selvom Kulturministeriet forpligter dem til det. Det har ingen konsekvenser, hvis kunstinstitutionerne ikke lever op til deres ansvar, og oftest ved personalet ikke, om der er kørestole i huset,” siger han. ”Det værste er ligegyldigheden. Den fortæller mig, at ingen regner med, at handicappede personer har energi til at insistere på retten til at få adgang til kunstens rum, og at

kulturverdenen dybest set er ligeglad med os.” Nu handler det om at skabe politisk fokus og forbedre inklusionen i kunstlivet, understreger Anthony Dexter Giannelli. ”Vi går glip af vigtige stemmer og perspektiver, hvis vi ikke giver plads til handicappedes bidrag. Vi har brug for at se flere værker af kunstnere med funktionsnedsættelser på gallerier og museer, og for at tilgængeligheden bliver meget bedre for personer med funktionsnedsættelser på kunstuddannelser, udstillingssteder og værksteder,” siger han og peger på, at det kommer alle til gode at sikre ligestilling for personer med funktionsnedsættelser: ”På et eller andet tidspunkt i livet oplever alle, hvordan det er at miste den arbejdsdygtige krops privilegier i større eller mindre grad. Tabet kan være midlertidigt eller permanent. Og det kan ske på grund af ulykke eller sygdom, når vi er unge eller ældre. Derfor er kampen for ligestilling for handicappede alles kamp. Det må være muligt at rette op på den her ulighed, især i et land som Danmark, der ser sig selv som førende i offentlig planlægning og tilgængelighed.”


17

Hvordan får man råd til at aflønne en assistent for at udføre praktisk arbejde i forbindelse med kunstprojekter? Eller for at tage med på et residency-ophold eller et kursus på et kunstnerværksted?

Kristian Sverdrup: Kunstneren som værk. Soloudstilling Kunsthal Nord, 2017. FOTO Nils Fabæk.

Det er spørgsmål, som billedhugger Kristian Sverdrup (f. 1972) er vant til at forholde sig til igennem sit snart 20 år lange arbejdsliv. Og det kræver både ekstra kræfter og ekstra økonomi at få mulighed for at arbejde med kunsten, når man har en fysisk funktionsnedsættelse, fortæller han: ”Jeg er glad for, at jeg har de personlige ressourcer, der skal til, for at kunne skaffe mig et grundlag for at kunne udføre mit arbejde. Men det er svært, for de offentlige ordninger passer meget dårligt til kunstneres arbejdsvilkår. Og i kunstlivet har man ikke helt forstået, at tilgængelighed handler om andet end elevatorer og kørestolsramper. Det handler f.eks. også om økonomi,” siger Kristian Sverdrup, der har cerebral parese, dvs. spastisk lammelse, i hele venstre side af kroppen. Det betyder bl.a., at han er gangbesværet, og at han kun begrænset kan bruge sin venstre hånd.

Nødvendige assistenttimer

’ Brug for at tale åbent om de barrierer, kunstnere med handicap møder’

Fra det offentlige har han som handicappet ret til et vist antal assistenttimer om måneden. Men disse assistenttimer er konstant under pres og blev for nyligt nedsat betragteligt. Og de er langt fra nok, når han f.eks. skal hyre assistenter til at udføre større udstillingsprojekter, eller til at tage med ud i verdenen på arbejdsophold. Derfor bruger Kristian Sverdrup mere og mere tid på at søge fondsmidler: ”Jeg er nødt til at kunne aflønne min snedkerassistent og andre tekniske og praktiske fagfolk for at kunne skabe mange af mine værker. Hvis jeg skal på residency, har jeg brug for at have en assistent med, som jeg oftest selv skal betale for,” siger han. →


18

TEMA: Tilgængelighed

Tilgængelighed i kunstlivet?

Billedhugger Kristian Sverdrup i performance på soloudstillingen Kunstneren som værk, Kunsthal Nord 2017. FOTO Nils Fabæk.

De bedste erfaringer har han med fonde, som retter sig mod handicappede generelt. I kunstlivet, derimod, er der ingen puljer, rettet mod kunstnere, der har brug for assistenthjælp for at kunne arbejde med deres kunst, rejse og udvikle sig fagligt. ”Hvis jeg f.eks. vil med på et kursus på Statens værksteder for Kunst, har jeg brug for en værkstedsfaglig assistent, der kan hjælpe mig hele dagen. Det er urealistisk for mig selv at finansiere det, så reelt er jeg afskåret fra at deltage i en del kurser,” siger han.

At bygge internationale netværk og søge faglig udvikling på arbejdsophold i udlandet er vigtigt for de fleste kunstnere. Også for Kristian Sverdrup. Men det er ikke nok, at kunstneren tildeles et residency-ophold. Hvis han skal afsted, kræver det, at finansieringen af både assistentens ophold og timer er på plads. ”Desuden tillader residencyet ikke altid, at assistenten får ophold sammen med mig, og så må han eller hun tage en Airbnb ude i byen. Det er selvfølgelig ikke optimalt. Men generelt er folk imødekommende, så vi finder en løsning, selvom det kan være lidt besværligt,” siger Kristian Sverdrup, der bl.a. har fundet inspiration i residencies på de danske institutter i Rom og Athen. ”Jeg plejer ikke at fortælle folkene på det sted, jeg skal hen, at jeg er handicappet, fordi jeg frygter at få et afslag pga. min funktionsnedsættelse. Oftest er der elevatorer til kørestolsbrugere og gangbesværede, men nogle steder er der mange trapper, og så kan det selvfølgelig blive vanskeligere,” siger han. Da Billedkunstneren taler med ham, er han på vej til et residency i Ukraine, hvor han skal forberede et kunstprojekt. ”Jeg har et godt netværk i Ukraine, som har hjulpet mig med at finde en lokal assistent til det her indledende besøg, hvor jeg skal afsøge muligheder for udstillingssamarbejde mellem danske og ukrainske kunstnere. Landet har en spændende kunstscene, som vi ikke kender så meget til her i Danmark. Men ligesom med mit øvrige arbejde risikerer det hele at falde til jorden, hvis det ikke lykkes mig at finde finansiering til assistenttimerne i projektet. Det er jeg selvfølgelig bekymret for,” siger han.


19

TEMA: Tilgængelighed

Kunsten at bryde tavshedskulturen Generelt oplever han god forståelse i kunstlivet for, at adgangsforhold og tilgængelighed på kunstinstitutioner skal være i orden, f.eks. i form af elevatorer og kørestolsramper. Men han oplever også, at det stadig er svært at tale åbent om de barrierer, man møder, som kunstner med handicap: ”Det er en ømtålelig debat i kunstverdenen, og jeg kan være nervøs for at blive beskyldt for at ’trække handicapkortet’. Det kan hurtigt blive et problem, hvordan andre opfatter dig i så lille et miljø som kunstlivet. Der er store tabuer på det her område,” siger han, der ofte tager udgangspunkt i spændingsfeltet mellem krop og samfund i sin kunst. Dermed indskriver han sig i en kunstnerisk tradition, der undersøger positionen og repræsentationen af den syge eller handicappede krop — et felt, der låner sit sprog fra såkaldt ‘crip theory’, inspireret af forfattere som Michel Foucault og Judith Butler. Et af de tidligste eksempler er bronzefiguren Spastika (2004), der er et hagekors sat sammen af afstøbninger af Kristian Sverdrups konfraktur i venstre hånd. Værket referer til nazisternes udryddelsesprogram T4, der omfattede fysisk og psykisk handicappede. Et andet ældre værk, Body Library (2005), består af forskellige kropsdele og -typer, som blev vist i et reolsystem. Værket afspejlede tingsliggørelsen af kroppen og menneskets nye rolle som kroppens arkitekt. Et tredje eksempel på en personlig skulptur er Pain (2011), der blev skabt med afsæt i et benbrud, som kunstneren fik samme år.

Kunstneren som værk Kristian Sverdrup har i årenes løb meldt sig til flere forskellige forskningsprojekter om spastisk lammede for at kunne indsamle videnskabelige data til brug i sine egne kunstneriske studier. På den måde har han udfordret både videnskaben og sin egen krop og ladet det hele smelte sammen i kunsten. Ud fra de mange forskellige målinger og tests, som hans spastiske krop har været genstand for, skabte han bl.a. de værker, der blev vist på en stor soloudstilling, Kunstneren som Værk i Kunsthal NORD i 2017. Her kunne man f.eks. opleve kunstnerens torso i en særlig 3D-printet udgave, biopsier transformeret til tunge trærelieffer og elektromyografiske målinger omdannet til en række store, farvestrålende malerier samt et skulpturelt møbel i menneskelig skala. En udstilling, der åbnede nyt terræn i dansk kunstliv og blev flot modtaget af både anmeldere og publikum. Og Kristian Sverdrup håber, at diskussionerne om lige repræsentation i kunstlivet fremover vil inkludere kunstnere med syge og handicappede kroppe. ”Vi har brug for at tale åbent om de barrierer, kunstnere med handicap oplever, også de økonomiske. Og finde nogen løsninger, så alle reelt får lige vilkår for arbejdet i kunstlivet.”

” Det er en ømtålelig debat i kunstverdenen, og jeg kan være nervøs for at blive beskyldt for at trække handicapkortet”


TEMA: Tilgængelighed

Mange kunstnere har forskellige grader af ordblindhed. Nina Helledie er en af dem, der støder på barrierer i kunstlivet, når det handler om skriftlighed.

”Jeg synes, at der generelt mangler bevidsthed i kunstlivet om, hvad ordblindhed er, og hvordan man kan arbejde med ligebehandling af ordblinde kunstnere,” siger Nina Helledie, der tog afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2019. Undervisningen var meget skrifttung, fortæller hun — så skrifttung, at det faktisk først var på akademiet, at Nina Helledie opdagede sin ordblindhed. Størstedelen af undervisningen foregik tilmed på engelsk, hvilket kan skabe problemer for studerende med ordblindhed.

’ Ordblindhed er et overset problem i kunstlivet’ ”Når man er ordblind, kan det være meget udfordrende at skifte sprog. Vi var flere på mit hold, der fik unødvendige negative slag, fordi der ikke var nogen forståelse for, hvad det indebærer at være ordblind,” siger hun, der efterlyser mere viden og bevidsthed om ordblindhed blandt underviserne og ledelsen på kunstuddannelserne. Nina Helledie mener, at en del af de problemer, hun oplevede som ordblind elev på Det Fynske Kunstakademi, bunder i, at små, selvejende kunstuddannelser ikke har samme struktur og økonomiske midler som f.eks. universiteterne til at understøtte ordblindes undervisning. ”Men det ændrer ikke på, at der er akademiernes eget ansvar at skabe et undervis-

Nina Helledie: Uden titel, 2021. FOTO Torben Eskerod.

20


21

TEMA: Tilgængelighed

ningsmiljø, som ikke kun er skriftlig båret. Det handler om at skabe strukturer, der inviterer til den diversitet, som vi forhåbentlig ønsker i kulturlivet,” siger hun. At være ordblind betyder dog ikke et nej til al tekstbaseret undervisning, understreger hun: ”Jeg elsker at læse, og jeg elsker at have undervisning baseret på tekst og intellektuelle diskussioner. Det kræver bare, at man som studerende får teksterne i god tid, at hjælpemidlerne fungerer, og at underviserne har den nødvendige viden om ordblindhed.”

Kunstlivets skriftkultur Også ude i kunstlivet spænder høje krav om skriftlig kommunikation ben for mange, oplever hun.

”Vi har desværre skabt en kultur i kunstverdenen, hvor skriftlighed er enormt vigtig. Vi skriver konstant ansøgninger for at forsøge at finansiere vores arbejde. Det gælder f.eks. arbejdslegater, produktionsstøtte, arbejdsophold på f.eks. Statens Værksteder, Open Calls, residency-ansøgninger, tekster på hjemmeside, mailkorrespondance med samarbejdspartnere og meget andet,” siger Nina Helledie. Det er en tung skriftlig kultur, som ikke kun er besværlig og tidskrævende, den skaber også økonomisk ulighed for ordblinde kunstnere. ”Som ordblind er du oftest nødt til at betale dig til hjælp med at skrive fondsansøgninger for at komme på niveau med andre →


22

TEMA: Tilgængelighed

ansøgere i feltet. Jeg kan f.eks. bruge 4.-5.000 kroner på at betale en skriveassistent, og hvis ansøgningen så bliver afvist, har jeg betalt store beløb af egen lomme for et kunstprojekt, der måske ikke kan realiseres.” En løsning kunne være at etablere puljer, hvor ordblinde kunstnere kan søge tilskud til skriftlig assistance, foreslår Nina Helledie. Puljerne kunne f.eks. etableres i regi af Statens Kunstfond, Billedkunstnernes Forbund eller hos andre aktører med indsigt i kunstneres vilkår og økonomi, mener hun.

”Sådanne puljer kunne gøre en kæmpe positiv forskel. Jeg ville være i himlen, hvis jeg havde en assistent, der kunne hjælpe mig med mine skriftlige arbejdsopgaver, danske som udenlandske, og bl.a. skrive fondsansøgninger. Så kunne jeg i stedet bruge tiden på at varetage min kunstneriske praksis, som jo trods alt er kerneopgaven for en kunstner,” siger hun. Men som kunstlivet fungerer i dag, er der så mange skriftlige opgaver, at de overhaler én, hvis man er ordblind, fortæller Nina Helledie. ”Jeg når ikke at få søgt de ting, jeg gerne vil, simpelthen på grund af ordblindheden. F.eks. har jeg aldrig søgt Statens Kunstfonds arbejdslegater, eller et residencyophold i udlandet, pga. af den tunge skriveopgave, der ligger i det,” siger hun, der finansierer meget af sit kunstneriske arbejde selv. ”Og så har jeg være heldig at været blevet hentet ind til opgaver. Men jeg oplever, at jeg sidder med en masse kompetencer som kan være svære at få i spil, med den her tunge skriftlige kultur. Det føles som at ramme en mur. Det er ikke ret sjovt at være ordblind, når man er meget perfektionistisk” siger hun og griner. Men faktisk identificerer hun sig ikke som ordblind. ”Jeg glemmer tit, at jeg er ordblind. Min kunstproduktion er meget høj — det er bare alt skrivearbejdet udenom selve kunsten, som tager ekstra lang tid. Og som gør, at mange processer bliver forsinket.”

Mange måder at være i verden på For tiden arbejder hun bl.a. på et ambitiøst, længerevarende konceptuelt tegneprojekt, som var del af det afgangsværk, der indbragte hende 15. Juni Fondens Hæderspris, da hun dimitterede for tre år siden. Derudover er hun i gang med et performanceværk i samarbejde med koreograf og danser Kasper Ravnhøj, kunstnerisk leder af teaterselskabet Mute Comp. Sammen undersøger de samspillet mellem energi, vibrationer og materialer. ”Jeg tror, at man tænker anderledes, når man er ordblind. Det er en anden måde at være i verden på. Jeg bruger mine sanser meget. Og kunstlivet har brug for diversitet. Det får vi kun, hvis vi skaber strukturer, der gør det tilgængeligt for alle at arbejde i. Vi skal have lige muligheder og lige ret for alle kunstnere. Ellers risikerer vi at gå glip af væsentlig kunst.”

ORDBLINDHED ER UDBREDT

Kilde: Ordblindeforeningen.

Svært at få kompetencer i spil

Nina Helledie: Uden titel, 2021. FOTO Torben Eskerod.

Ordblindhed er et medfødt, usynligt handicap, som giver den handicappede vanskeligheder med at læse og skrive. Man regner med, at omkring 7-8 % (knapt 400.000) af den danske befolkning er ordblinde. Intensiv undervisning og IT-baserede læse- og staveværktøjer er afgørende nødvendige for mennesker med ordblindhed. Ordblindhed kan også have konsekvenser for andre sproglige områder end det rent læse- og stavetekniske, f.eks. problemer med syntaks i skrift og tale, problemer med formulering i forskellige genrer og problemer med forskellige dele af læseforståelse og faglig læsning. Hertil kommer sociale og psykologiske følgevirkninger af ordblindheden: Begrænsninger i forhold til uddannelsesvalg, mangel på selvtillid og et betydeligt større tidsforbrug til alt, der har med læsning og skriftlig formulering at gøre.


23

TEMA: Tilgængelighed

Kørestolsrampen, der blev kunst

Victor Vejle: Kørestolsrampe, 2021. FOTO Victor Vejle.

Efter flere års forhandlinger med studerende, der har presset på for at forbedre tilgængeligheden for personer med handicap på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, indkøbte ledelsen i 2020 en kørestolsrampe til de studerendes udstillingssted Q.

Men rampen blev aldrig installeret. Den stod udendørs, uudpakket, bundet i strips, ovenpå en palle. Og, efterhånden som tiden gik, skæmmet af skrald og cigaretskod. Victor Vejle, der går på fjerde semester og lever med en delsidig spastisk lammelse, så den negligerede rampe som et symbol for det, han kalder ’ableistiske strukturer’ på kunstakademiet. Han arbejder konceptuelt med handicap og fysiske skader som tematikker og besluttede derfor at bruge situationen kunstnerisk. →


24

TEMA: Tilgængelighed

Op til akademiets årlige udstilling Rundgang i juni sidste år flyttede han, med hjælp fra en medstuderende, kørestolsrampen midt ind i Grundskolens gård og udstillede den. Men selvom værket vakte opmærksomhed og fik positiv feedback, blev rampen stadig ikke installeret. Heller ikke da Victor Vejle, ved åbningen af det nye skoleår i oktober, holdt tale om den glemte rampe, førte det til, at den blev sat op. Efterfølgende besluttede han at tage sagen i egen hånd. Han tog kontakt til et firma, der kunne aktivere rampen, og bad en medstuderende dokumentere processen til senere kunstnerisk brug. Dette initiativ stødte dog også på grund. Victor Vejle gav op og beskrev i stedet i en kritisk artikel på kunstplatformen IDOART.dk hele sit kuldsejlede forsøg på at få kørestolsrampen aktiveret. Og så skete der noget: Umiddelbart efter offentliggørelsen af artiklen blev kørestolsrampen installeret. Den var klar til åbningen af 1. årsudstillingen 21. januar 2022. ”Min artikel blev publiceret online søndag. Tirsdag var rampen pakket ud, og fredag blev den aktiveret. Det var jo ærgerligt, at der skulle gå over et år, før det skete, men hele forløbet er nok meget sigende om de bureaukratiske processer, der er på akademiet. Og set ud fra et kunstnerisk standpunkt har det været en spændende og lærerig proces for mig,” siger Victor Vejle. ”Det ar selvfølgelig rart, at rampen endelig blev klar til brug, men det lukkede også en interessant værkproces. Mit kunstneriske arbejde handler om at skære ind til det nødvendige og påvise ting, som er svære strukturelt. Rampen er det mest politiske jeg har lavet, men mange af mine værker tager udgangspunkt i at være handicappet og give det en kunstnerisk sammenhæng.” Hans kritik har ikke skabt dårlig stemning i forhold til ledelsen, understreger han.

Victor Vejle: Kørestolsrampe, 2021. FOTO Victor Vejle.

”Jeg har haft en god snak med rektor, og flere undervisere har også undervejs rost værket, som de synes, er vigtigt og interessant. Generelt oplever jeg, at akademiet er meget løsningsorienteret i forhold til vilkårene for studerende med handicap. Jeg beder om hjælp hos værkstedslederne, når jeg har brug for det, og det fungerer fint for mig. Jeg er ikke selv kørestolsbruger, men hvis man er det, har man f.eks. klart nogle begrænsninger i forhold til, hvilke værksteder, man kan anvende. Så ’Rampen’ handler egentlig ikke så meget om mig, men om folk jeg kender. Det kunne også være os alle som gamle og gangbesværede. Jeg synes, vi har et stort ansvar for at gøre kunstlivet tilgængeligt for alle.”


25

TEMA: Tilgængelighed

Hvordan arbejder Statens Museum for Kunst (SMK) med adgang og tilgængelighed, ikke kun for publikum, men også for de kunstnere, museet samarbejder med? Det svarer direktør Mikkel Bogh på her.

’ VI VED, VI KAN HAVE BLINDE VINKLER’ ”Det har meget høj prioritet for os, at alle besøgende har adgang til museet. Det gælder publikum, men også samarbejdspartnere, heriblandt de kunstnere, vi samarbejder med. Så tilgængeligheden gælder både i publikumsområdet og ’backstage’,” siger Mikkel Bogh til Billedkunstneren. ”Når det er sagt, så har vores strategiske fokus på tilgængelighed hidtil nok mest været rettet mod publikumsfaciliteterne. Hele bygningen er tilgængelig med kørestol, vi udlåner også kørestole og gangstokke, og giver f.eks. gratis adgang til udstillingerne for assistenter/ ledsagere.” ”Hvad angår de kunstnere, vi arbejder med, så er vi altid åbne og interesserede i at finde løsninger, der tager hensyn til de særlige behov, kunstnerne måtte have. Det kan være alt fra psykisk sårbarhed til forskellige fysiske funktionsnedsættelser. Men det kræver, at de

fortæller os om det. Der kan være vanskeligheder, vi aldrig hører om,” siger han. — I USA og andre lande er aktivistiske kunstnere med handicap begyndt at udfærdige såkaldte ’riders’, hvor de udførligt beskriver hvilke vilkår, de kan arbejde under. F.eks. antal timer, før de har brug for at hvile, eller behovet for at medtage en lønnet assistent. Hvordan ser du på den tilgang? ”Det lyder som en rigtig god idé. Det er sund fornuft at få klare retningslinjer for samarbejdet. I de kontrakter, vi indgår med kunstnere, beder vi dem også oplyse, om de har særlige behov. Det er vigtigt, at vi får alle relevante oplysninger, så vi kan skabe de bedste forudsætninger for samarbejdet. Og som opdragsgiver skal vi selvfølgelig betale den ekstra udgift, hvis en kunstner med handicap f.eks. har brug for assistenttimer,” siger han. →


26

TEMA: Tilgængelighed KUNSTNER, FORMULÉR DIT EGET TILGÆNGELIGHEDSDOKUMENT Den engelske organisation Shape Arts ledes af kunstnere og kunstarbejdere med handicap og arbejder med at skabe lige adgang i billedkunstfeltet. Organisationen støtter og igangsætter udstillinger og kunstprojekter, og indkøber værker til sin samling af kunst, alt sammen skabt af kunstnere med handicap. Desuden underviser Shape Arts kunstinstitutioner og aktører i kunstlivet i, hvordan man kan sikre tilgængelighed for og repræsentation af kunstnere med handicap. På Shape Arts webside formidles en lang række kunstprojekter, eksempler på ’best practices’ samt konkrete redskaber til både kunstinstitutioner og kunstnere. Bl.a. skabeloner, så kunstnere med handicap kan formulere egne, personlige tilgængelighedsdokumenter. Meningen med dokumenterne er at informere opdragsgivere og samarbejdspartnere om de særlige behov, kunstneren har, inden samarbejdet begynder. Det kan f.eks. være behov for pauser, assistance til ophængning af værker eller indretning af de rum, hvor en udstilling/foredrag/performance foregår. ind skabelonerne og mange andre nyttige redskaber, guides og F ressourcer her: →shapearts.org.uk

Dietrich Orth: Spiegelbild Attrappe, 1988. CRIP TIME , Museum für Moderne Kunst, Frankfurt, 2022. FOTO Axel Schneider, courtesy private collection Alexander Schröder.

— Arbejder I med repræsentationsspørgsmål i forhold til kunstnere med handicap i museets udstillingsvirksomhed og indkøb? ”Vi har en generel opmærksomhed på diversitet, både i vores udstillingsprogram og erhvervelsesstrategi. Men vi har ikke formuleret et strategisk fokus specifikt på repræsentation af kunstnere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Derimod har vi de senere år arbejdet fokuseret på at opnå bedre balance, hvad angår repræsentation af kunstnere ud fra parametre om køn og etnisk/kulturel baggrund. Og det arbejde er vi kommet et godt stykke i den rigtige retning med.”

Ingen selvstændig strategi på vej Direktøren kan ikke umiddelbart se for sig, at kunstmuseet vil formulere strategiske mål for f.eks., hvor mange udstillinger eller erhvervede værker museet skal have af kunstnere med handicap. ”Men jeg vil ikke udelukke, at det vil få mere fokuseret opmærksomhed på et tidspunkt. Hvis det viser sig, at der er kunstnere med handicap, som arbejder på højt niveau, som står i skyggen af fysisk og psykisk ikke-handicappede, så er vi selvfølgelig lydhøre og vil reagere på det. Men pt. er der andre områder, som jeg mener, vi som Danmarks nationalgalleri er

forpligtede både kunstfagligt og etisk på at prioritere tydeligt. F.eks. i forhold til repræsentation af kunstnere fra tidligere danske kolonier.” Det vigtigste, understreger Mikkel Bogh, er at museet er så åbent som overhovedet muligt, både for publikum, samarbejdspartnere og kunstnere. ”Og herunder er det klart, at vi også er opmærksomme på at rydde alle tænkelige forhindringer ad vejen for, at kunstnere med den ene eller anden funktionsnedsættelse kan samarbejde med os.” — Oplever I, at I har god viden om, hvordan man skaber lige repræsentation af kunstnere med handicap i museets samlinger og udstillinger? ”Vi ved, vi kan have blinde vinkler. Og vi søger hele tiden at blive mere bevidste om, hvilke barrierer, der kan være for, at vi får øje på kunsten. Så selvom vi ikke lige nu specifikt har et fokus på kunstnere med handicap, så er denne gruppe med i den generelle opmærksomhed vi har på, hvilke strukturer og ubevidste grundopfattelser, der kan gøre det sværere for visse grupper af kunstnere end andre at komme til at arbejde med os,” siger han. ”I min tid her på museet har vi flere gange samarbejdet med kunstnere med funktionsnedsættelser, hvor vi sikrede os, at det fungerede for kunstneren uden problemer. Men jeg vil tro, at vi også har samarbejdet med kunstnere uden at vide, at de havde et synligt eller usynligt handicap, for der kan jo være forskellige grader af funktionsnedsættelse. Det lyder som lidt af en kliche, men nogle kunstnere er særligt sensitive og nogle også psykisk sårbare mennesker, uden at der måske er tale om, at de har en decideret funktionsnedsættelse.”


27

TEMA: Tilgængelighed

’ Vi skal forklare tydeligere, hvordan det er at være bruger med handicap på SVFK’ Shannon Finnegan: Do you want us here or not, 2021. CRIP TIME , Museum für Moderne Kunst, Frankfurt, 2022. FOTO Axel Schneider.

Kunst og mental sundhed Selvom Statens Museum for Kunst ikke har formuleret en egentlig strategi for at arbejde med kunstnere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, så er museet på anden vis engageret i området. For et par år siden etableredes et samarbejde med det nye nationale Center for Kunst og Mental Sundhed, hvor Mikkel Bogh sidder i bestyrelsen. ”Vi har lavet forskellige workshops, hvor psykiatribrugere arbejder med enten billedkunst eller litteratur. De undervises af professionelle kunstnere sammen med personale i psykiatrien. Det er ikke beskæftigelsesterapi, men kunstprojekter med meget ambitiøse mennesker, og der er kommet virkelig spændende værker og processer ud af det,” siger han. Fremover håber Mikkel Bogh, at museet også kan indgå samarbejder om kunst i demensbehandling: ”Området er i stærk udvikling, og forskningen viser tydeligt, at kunsten kan spille en vigtig rolle.”

Hvad gør Statens Værksteder for Kunst (SVFK) for at skabe lige adgang for kunstnere med handicap? Det svarer direktør Frederik Hardvendel på her.

”Vi gør en del på SVFK, men næppe helt så meget som vi burde. Eksempelvis i relation til hjemmeside, så har vi dels vurderet, at den læsehandicappede bruger i mange tilfælde vil kunne forstørre skrift på sin egen skærm. Men vi er også ved at undersøge, om vi kan få installeret en læs-højt-plugin, der vil være et bedre redskab i nogle situationer,” siger Frederik Hardvendel til Billedkunstneren. ”De fysiske adgangsmuligheder er hjulpet af, at vi har elevatorer i bygningen og trinløs adskillelse mellem værkstedsrum på alle etager. På facaden er der installeret handicap elevator til kørestolsbrugere, men den er desværre i uorden og venter på reparation.” →


28

TEMA: Tilgængelighed

”I forbindelse med kurser og workshops, der er kendetegnet ved meget begrænsede pladsmuligheder, har vi tidligere ladet en handicappet kunstner tage en assistent med. Det betyder, at assistenten optager en plads, der kunne have været udbudt til en betalende kursist. Vi gør det for at undgå at skabe ulighed pga. handicap. På SVFK står vicevært, administrativt personale og værkstedsfolk i øvrigt til rådighed for at hjælpe kunstnere, der har særlige behov.” — Kommunikerer I f.eks. på jeres webside, at kunstnere med handicap kan få en assistent med på kursus/arbejdsophold? ”Nej, jeg må indrømme, at det ikke er noget, vi har annonceret som en mulighed. Det er en lidt særlig situation, da alle vores kurser og workshops er decideret hands-on værkstedskurser, hvor billedkunstnere får opfrisket værkstedskompetencer, som de har stiftet bekendtskab med tidligere, eller bliver introduceret til nye fagligheder på de kunstneriske værksteder. Så dét, at en kunstner må erhverve det ved at lade en assistent lære at trykke tekstil eller modellere eller lignende, er en særlig konstruktion.”

”Det giver på mange måder god mening, at kunstnere med handicap kontakter os for at aftale, hvordan vi bedst kan imødekomme behov. Vi er gode til at efterkomme individuelle ønsker og behov, synes jeg selv. Men jeg tænker, at vi skal forklare dette eksplicit i relation til det at være bruger med et handicap her på SVFK. Jeres (fagbladet Billedkunstnerens, red.) henvendelse her — og det fokus, der nu er rettet mod handicappede kunstneres vilkår — får også betydning for vores kommunikation fremadrettet.” — Hvilke forhindringer oplever du, er de vigtigste, for at forbedre tilgængeligheden for kunstnere med handicap på SVFK? ”Det umiddelbare svar er resurser. Hvis der var afsat en særlig pulje for de offentlige institutioner til at foretage de specifikke tiltag, som vurderes mest effektfulde, ville det være en hjælp. Det kunne herudover være gavnligt for os at kende mere til, hvilke behov og hvilke typer handicap der er aktuelle blandt potentielle brugere af huset for bedre at kunne imødekomme de specifikke behov.” — Nogle af de kunstnere, vi har talt med, nævner, at det reelt er umuligt for dem at deltage i kurser på f.eks. SVFK, fordi de har brug for assistenter, som i så fald skal aflønnes, og det er vanskeligt at få finansieret. Kunne man forestille sig, at SVFK havde en særlig pulje til finansiering af assistenter? Så kunstnerne ikke selv skulle bære ansvaret for at søge den nødvendige ekstra finansiering? ”Kommunen har en sådan pulje, der er målrettet handicappede. Umiddelbart virker det mere rigtigt, at en handicap-pulje til assistenter administreres centralt i kommunen og ikke fra en institution som vores, der kun i meget enkeltstående tilfælde har haft ansøgninger fra assistentafhængige kunstnere. I en anden sammenhæng overvejer vi dog at udvikle en assistentordning for vores kunstnere generelt, der kunne basere sig på dimittender eller studerende. Hvis vi lykkes med dette, kunne det måske også blive en ordning med interesse for handicappede kunstnere,” siger SVFK’s direktør Frederik Hardvendel. Pepe Espaliú: Paseo del Amigo, 1993. CRIP TIME , Museum für Moderne Kunst, Frankfurt, 2022. FOTO Axel Schneider, courtesy pepe cobo y cía.

CRIP TIME ”I behøver ikke at blive fixet, mine dronninger — det er verden, der skal fixes”. Citatet af den koreanskamerikanske kunstner, forfatter og musiker Johanna Hedva (f. 1984) dannede ramme for den store gruppeudstilling CRIP TIME, der blev vist på Frankfurts Museum für Moderne Kunst frem til januar i år. Udstillingen satte fokus på samfundets krav til den enkelte om kropsfunktionalitet, mobilitet og om konstant at stå til rådighed for arbejde og kommunikation. Her på siderne vises fotos af udvalgte værker og installation views fra udstillingen. → johannahedva.com for info om kunstnerens indflydelsesrige essay ’Sick Woman Theor y’, udgivet på dansk i 2019 af Laboratoriet for Æstetik og Økologi, og info om kunstnerens handicap-aktivisme, f.eks. ’Hedvas Disabillity Acces Rider’.


29

TEMA: Tilgængelighed

Hvordan arbejder Kunsthal Aarhus med adgang og tilgængelighed, ikke kun for publikum, men også for de kunstnere, kunsthallen samarbejder med? Det svarer direktør Iben Mosbæk på her. ”Kunsthal Aarhus er bygget, så der er nem adgang også for folk med fysisk funktionsnedsættelse; der er direkte adgang til café og udstillingssale i stueetagen, og vi har en lift ned til udstillingssalene i underetagen. Vi har altså nem adgang og tilgængelighed. Men en god kollega fra en anden institution har påpeget, at f.eks. handicaplifte ofte gemmes lidt væk, og at standarden sjældent svarer til arkitekturen i resten af huset. Det må jeg desværre sige, også er tilfældet hos os. Ud fra det perspektiv kan man godt diskutere, om der er ’lige adgang’ i Kunsthal Aarhus,” siger Iben Mosbæk til Billedkunstneren. ”Vi har erfaring med at samarbejde med kunstnere, som har psykisk funktionsnedsættelse, og her tager vi alle de hensyn, som det overhovedet er muligt for os. Generelt er vores fornemmelse, at begge parter oplever, at vi har gode og ligeværdige samarbejder. Jeg tror dog, at vi kan finde flere måder at tilrettelægge samarbejdet, hvis vi får øget vores forståelse for, hvad der kan være en hjælp, som vi ikke har øje for i dag.” ”Generelt vil jeg sige, at funktionsnedsættelse ikke står i vejen for at udstille Kunsthal Aarhus. Jeg kan ikke lige se en situation for mig, hvor vi ikke vil kunne finde en løsning, men det kan sagtens skyldes uvidenhed. Langt hen ad vejen har vi også kompetencer til at assistere med at udforme værker og udstillinger for kunstnere med funktionsnedsættelse. Udfordringen handler her umiddelbart om, at det kan være mere tidskrævende, hvis vi skal udforme værket/udstillingen for kunstneren, eller hvis kunstneren har brug for en anden

Christine Sun Kim: Echo Trap, 2021. Installation view, CRIP TIME , Museum für Moderne Kunst, Frankfurt, 2022. FOTO Axel Schneider.

’ Relevant at se på, hvordan kunstnere med funktionsnedsættelse kan få mere ligeværdige vilkår’

proces, end vi er vant til — som f.eks. fleksibilitet i forhold til ferniseringsdato. Det vil i så fald kræve god planlægning sammen med kunstneren, den rette tekniske assistance og dermed også et højere budget til at gennemføre værket eller udstillingen.” — Arbejder I med repræsentationsspørgsmål i forhold til kunstnere med handicap i kunsthallens udstillingsvirksomhed? ”Det er vigtigt for os at vise udstillinger, der repræsenterer så stor en mangfoldighed som mulig af det samfund, som vi er en del af, herunder også udstillinger af kunstnere med funktionsnedsættelse.” — Oplever I, at I har god viden om, hvordan man skaber lige adgang og repræsentation for kunstnere med handicap i kunsthallens virksomhed?


30

TEMA: Tilgængelighed

”Udover de erfaringer, vi selv har gjort os igennem årene, så har jeg i 2020 deltaget i uddannelsesforløbet Kunst & Kultur i Balance (tværkunstnerisk initiativ, drevet af Snyk — organisation for ny kompositionsmusik, i samarbejde med en lang række kunstnerorganisationer herunder Billedkunstnernes Forbund, red.) Forløbet handler om at lave adfærds- og kulturændringer, herunder gennem en bredere repræsentation og større mangfoldighed. Det var et utroligt godt initiativ på tværs af kultursektoren, og jeg håber at kunne deltage i lignende fremover.” ”Også i regi af Foreningen af Kunsthaller i Danmark (FKD) har vi netop opmærksomhed på repræsentation og mangfoldighed, og det er en stor hjælp at få inspiration og diskutere muligheder med kolleger, som har samme overvejelser og spørgsmål.” ”Når det så er sagt, så mener jeg helt sikkert, at det vil være relevant at se på, hvordan kunstnere med funktionsnedsættelse kan få mere ligeværdige vilkår. Jeg er ikke i tvivl om, at vi som institutioner kan lære en hel del mere om, hvad vi kan gøre for at forbedre forholdene for kunstnere, der på den ene eller den anden måde har nedsat funktion,” siger Kunsthal Aarhus’ direktør Iben Mosbæk.

Rektorer: Plads til forbedring

Victor Vejle: Untitled. 2021.

— Hvad gør kunstakademierne for at skabe lige adgang for elever og undervisere med handicap? Kristine Kern (KK): Hvad angår studerende med fysiske handicap har vi et problem på Det Fynske Kunstakademi, idet vi har mange trapper, og der således er en del af skolen, som det vil være svært for en studerende i kørestol at tilgå. Studerende med handicap som ordblindhed, særlige behov eller psykiske handicap har vi en del af i dag, og vi gør vores bedste for at støtte og hjælpe dem med at søge specialpædagogisk støtte (SPS), så de kan uddanne sig på lige fod med andre studerende. Samtidig kan man søge råd og vejledning hos både undervisere og i administrationen. Det er desuden muligt at gennemføre studiet på særlige vilkår. Lars Bent Petersen (LBP): Vi forsøger at imødekomme individuelle behov hvis det er muligt, det kan f.eks. være at flytte den specifikke undervisning til lokaler med bedre tilgængelighed. Vi benytter os også af de generelle støttemuligheder som f.eks. specialpædagogisk støtte, der er til rådighed til studerende med særlige behov.


31

TEMA: Tilgængelighed

SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE (SPS) FOR STUDERENDE MED HANDICAP For at få SPS til en videregående uddannelse, f.eks. et kunstakademi, skal man have dokumentation for sin funktionsnedsættelse. Det kan for eksempel være dokumentation fra en læge, der beskriver funktionsnedsættelsen, eller Ordblindetesten, der viser, at man er ordblind. Alle uddannelser skal have en SPS-ansvarlig. Det kan f.eks. være en studievejleder. Uddannelsens SPS-ansvarlige skal sammen med den studerende beskrive nogle forslag til støtte, som kan afhjælpe de vanskeligheder, der kan opstå på uddannelsen på grund af funktionsnedsættelsen, hvorefter der kan søges om specialpædagogisk støtte hos Børne- og Undervisningsministeriet. Mere info: www.spsu.dk

Judith Schwarzbart (JS): For at starte med det fysiske, så giver den nuværende gamle bygning desværre meget dårligt adgang for folk med førlighedsudfordringer. Særligt vores seminarrum på anden sal. De sidste par års erfaring med online undervisning har dog vist nye muligheder. Vi kan potentielt tilbyde teoretisk undervisning online og i nogen tilfælde flytte en workshop ned i akademiets udstillingsrum i stuetagen. Det er dog stadig begrænset. Den primære indsats er derfor lagt i at tegne en ny bygning, hvor der er elevator og god adgang for f.eks. kørestolsbrugere. Forventet flytning er 2025. Vi har mere erfaring med studerende med ordblindhed og forskellige psykiske udfordringer. Det Jyske Kunstakademi assisterer studerende, der har brug for f.eks. læseteknisk støtte eller mentorordning til at få glæde af de nationale tilbud, som ligger i SPS (specialpædagogiske støtte, se faktaboks øverst her på siden, red.). Desuden kan studerende i nogle tilfælde gennemføre uddannelsen på særlige vilkår. — Oplever I, at akademiet har tilstrækkelig viden om, hvordan man sikrer lige adgang for elever og undervisere med handicap? KK: Ja, vi har en viden især i forhold til SPS, men vedrørende fysiske handicap er der plads til forbedring og vi vil søge rådgivning omkring dette. LBP: Det kan sige helt kort: Akademiets arkitektur og de rammer, det giver, er vores altoverskyggende udfordring i forhold til tilgængelighed. JS: Handicap kommer jo i mange forskellige former, og jeg er sikker på, at der er udfordringer, som vi ikke er opmærksomme på, før de melder sig. Så ja, vi kan altid blive klogere. Der er aktuelt en del tiltag på uddannelsesområdet, så i det omfang organisationen har kræfter til det, vil vi videreuddanne os på området.

— Hvilke forhindringer oplever I, der er, i arbejdet for at forbedre tilgængeligheden for elever og undervisere med handicap? KK: Det er primært økonomiske udfordringer, idet f.eks. handicapramper mm. er dyre. Men det er også medarbejderressourcer — som jo er ret begrænsede på provinsakademierne — idet det er ret tids- og arbejdskrævende at organisere støtte til studerende med særlige behov, hjælpe studerende med at søge SPS osv. LBP: Ressourcer og myndighedskrav, f.eks. bygningsfredning, er forhindringer. Tilgængelighed og lige adgang er vigtigt, og det er et område, vi gerne vil prioritere. Men det er klart, at med de fysiske rammer vi har i form af et fredet slot samt en række beboelsesejendomme, der er slået sammen, er det en proces, som tager tid og som kræver ressourcer. JS: Jeg synes, at vi er i gang. En stor hindring er, at vi ikke kan tilbyde SU-berettiget uddannelse på deltid. Det er der mange, som har efterspurgt. Og så er det klart, at Det Jyske Kunstakademi ikke har ressourcer til at køre særundervisning for studerende med udfordringer. Hele akademiet drives med fem årsværks-ansatte, inklusive administration og pedel. En anden ting er, at det er et krævende liv at være kunstner, og det er også en krævende uddannelse. Der er derfor visse krav, som jeg ikke mener, at man kan komme uden om. Det er i disse år stor fokus på psykisk skrøbelighed og et ønske om ’safe spaces’. Mens man i undervisningen kan arbejde med, hvordan der gives kritisk feedback, kan en studerende f.eks. ikke fritages for kritik.

REKTORERNE Kristine Kern er rektor på Det Fynske Kunstakademi. Lars Bent Petersen er rektor på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Judith Schwarzbart er rektor på Det Jyske Kunstakademi.


32

TEMA: Tilgængelighed

Kunstfonden: Diversitet er vigtigt for os Hvordan arbejder Statens Kunstfonds to billedkunstneriske udvalg med repræsentationsspørgsmål i forhold til kunstnere med handicap? Det fortæller udvalgslederne Jeannette Ehlers (JE) og Jakob Fenger (JF) om her. JE: ”Vi er bevidste om diversitetsproblematikker på kunstscenen, og vi er meget begejstrede for den optagethed, der i disse år er på feltet, både herhjemme og i udlandet. Men når du spørger, om vi direkte arbejder med repræsentation af kunstnere med handicap, er det korte svar faktisk: Nej.” ”Og det kræver selvfølgelig et lidt længere svar: Kunstfonden har som bekendt en helt særlig historik og struktur, fordi hovedkriteriet for fagudvalgenes fordeling af støttemidler er lovbestemt. Fondens midler skal fordeles på baggrund af kunstnerisk kvalitet, og det er derfor alene dén vi vurderer, når vi læser ansøgningerne. En ansøgers etnicitet, religion, politiske overbevisning, seksuelle orientering eller evt. psykiske eller fysiske handicap påvirker ikke vores vurdering af en ansøgning.” ”Dét, vi forholder os til, er de ansøgninger, vi læser, og de kunstpraksisser, der er beskrevet i dem — og så støtter vi dem, som vi mener, bedst lever op til vores kriterier for kunstnerisk kvalitet.” — Oplever I, at I har god viden om, hvordan man skaber lige repræsentation af kunstnere med handicap i kunstfondens arbejde? JF: ”Mig bekendt er feltet omkring danske kunstnere, der lever med handicap, ikke blevet undersøgt i dybden tidligere? Så meget desto mere er det virkelig vigtigt, at BKF nu kaster lys på området. Jeg tror, at det er både nødvendigt og gavnligt for alle dele af kunstscenen at blive klogere på, hvordan vi sikrer, at kunstnere med handicap har lige muligheder og ikke ekskluderes eller diskrimineres. Vi skal have en inkluderende kunstscene. Jeg véd, at diversitet og spørgsmål om repræsentation ligger både mig og mine udvalgskollegaer på sinde, og det er inspirerende at iagttage den bevidstgørelse, der sker på og omkring scenen i disse år.” ”Når det kommer til fordeling af vores støttemidler, skal det som bekendt altid ske det på baggrund af kunstnerisk kvalitet og vi må ikke tage hensyn til repræsentation. Vi ser på praksisser og på projekter og forholder os til dem.”

— Oplever I, at der er barrierer for, at kunstnere med handicap kan få lige adgang til kunstfondens midler? JE: ”I min tid har vi ikke modtaget henvendelser om barrierer, og jeg oplever dem ikke selv. Med det sagt, håber jeg meget, at folk vil henvende sig til os, hvis de oplever barrierer. Det er hermed en opfordring!” — Flere kunstnere, vi har talt med i denne forbindelse, efterlyser muligheder for at kunne søge tilskud til assistenthjælp, både til praktisk assistance i forbindelse med f.eks. at skabe værker til udstillinger, men også i forhold til f.eks. at få en assistent med på arbejdsophold og residencies. Desuden efterlyses mulighed for, at ordblinde kunstnere kan søge tilskud til skriftlig assistance i forbindelse med alle de skriveopgaver, der er i arbejdslivet som kunstner. Hvad siger I til disse forslag? JF: ”Man kan godt søge tilskud til aflønning af assistenter, der hjælper med at producere et værk eller en udstilling. Det er ikke ualmindeligt. Men assistentens arbejde skal så været knyttet specifikt til produktionen eller udstillingen.” ”De øvrige ting du nævner, har vi desværre ikke mulighed for at støtte, selv hvis vi ville. Jeg — og mine udvalgskollegaer — har stor forståelse for, at der kan være mange udfordringer — også økonomiske — forbundet med at arbejde som kunstner og samtidig have et fysisk handicap eller lide af ordblindhed, men det er i vid udstrækning lovbestemt, hvad vores midler skal og må anvendes til: De skal gå til arbejdslegater specifikt til billedkunstnere, til udgifter, der knytter sig direkte til kunstneres værk- og udstillingsproduktion og det er en kunstners residencyophold, vi kan støtte. Det betyder også, at vi ikke har mulighed for at støtte en personlig hjælpers rejse og vi har ikke mulighed for at støtte skriftlig assistance. Det ligger simpelthen udenfor Kunstfondens lovformål.” JE: ”I forhold til den skriftlige del, véd jeg, at alle dokumenter — f.eks. de obligatoriske bilag til puljerne på kunst.dk — er gjort webtilgængelige sådan, at de kan blive læst op for blinde, svagtseende og ordblinde. Jeg ved også, at fonden og sekretariatet bestræber sig på at skrive f.eks. puljevejledninger så enkelt som muligt og forsøger at undgå unødigt vanskeligt sprogbrug.” ”Forhåbentlig kan kunstnere med ordblindhed også få gavn af de tekst-til-tale og tale-til-tekst programmer, der findes i dag — de kunne måske hjælpe i en ansøgningsproces. Men i forhold til ansøgningsmotivationer og projektbeskrivelser skal kunstnere nu ikke være bekymrede for, om der er stave- eller grammatikfejl! Størstedelen af os er jo selv netop billedkunstnere og ikke sprogeksperter. Bare vi kan forstå, hvad der menes. Det er det afgørende.”


33

Kunstnerisk forskning

Udvidelse af praksis

FOTO Christian Brems.

Af Louise Steiwer

”Vi har talt helt utroligt meget om, hvordan vi definerer feltet, men meget lidt om resultaterne,” lød det på BKF’s konference om kunstnerisk forskning, hvor der var bred enighed om, at ”vi skal videre”. Fra endevæggen i foredragssalen i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab — en imponerende, altmodisch bygning overfor Glyptoteket i København — kigger en gruppe ældre herrer ned på os. I et stort, mørkt maleri af P.S. Krøyer, der viser en komplet gengivelse af den sal, vi sidder i, med mørke træpulte i hestesko-formation omkring en talerstol, sidder de, repræsentanterne for videnskaben, som den tog sig ud i en nu svunden tid; ældre, agtværdige professorer i mørke jakkesæt og med alvorlige miner. Nede i salen er billedet nogenlunde det modsatte; yngre, primært kvindelige, billedkunstnere i afslappede outfits dominerer til dagens arrangement. Anledningen til at vi er samlet, er BKF’s konference med titlen Kunstnerisk Forskning — NU, hvor en række billedkunstnere, der arbejder med kunstnerisk forskning som felt, er inviteret til at fortælle om deres resultater. Hvad de ældre


34

Blandt oplægsholderne var Michaela Glanz, leder af afdelingen for kunst og forskning på Kunstakademiet i Wien. FOTO Christian Brems.

SE BKF-KONFERENCEN OM KUNSTNERISK FORSKNING PÅ → BKF.DK Konferencen var tilrettelagt af Marie Markman, Camilla Nørgård og Nis Rømer fra forskningsudvalget under BKF’s bestyrelse. Den blev realiseret med støtte fra Statens Kunstfond.

Kunstnerisk forskning

herrer på endevæggen mon ville tænke om det felt, når jeg kun lige at overveje, inden forperson Marie Thams byder velkommen og dagens moderator, billedhugger og Ph.d. Marie Markman tager over. Markman, der er medlem af forskningsudvalget under BKF’s bestyrelse, opridser formålet med dagens konference — at vise potentialet i kunstnerisk forskning — og nævner, at vi i Danmark har et forskningsbudget på svimlende 20 mia. offentlige kroner, hvoraf forsvindende lidt går til kunstnerisk forskning. Derfor har dagens konference også et særligt fokus på, hvordan vi understøtter og udvikler de kunstneriske forskningsmiljøer, fortæller hun. Det, Markman ikke siger, men som alle i salen virker bevidste om, er at den kunstneriske forskning som felt er under politisk pres. I december 2021 godkendte Folketinget en række anbefalinger, som Udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser havde fremlagt i en rapport måneden inden. Rapporten konkluderede, at “det forholdsvis høje antal eksternt finansierede forskere og Ph.d.-studerende på Kunstakademiet bidrager til at trække Kunstakademiets uddannelser mod et mere videnskabeligt og akademisk videngrundlag på bekostning af kunstnerisk pra ksis og kunstner isk udv ik lingsvirksomhed.” På baggrund af den konklusion blev det anbefalet, at vægtningen imellem forskere og Ph.d.-studerende på den ene side og “ansatte med en baggrund i kunstnerisk praksis” på den anden side skal gentænkes.

På den baggrund starter dagens første taler, Timothy Ingold, professor i socialantropologi ved University of Aberdeen, der over en videooptagelse fra Skotland karakteriserer forholdet imellem (natur-)videnskab og kunst som “kompliceret”. I dag, forklarer han, forstås kunst som knyttet til den subjektive erfaring, og det gør det vanskeligt for videnskaben af forholde sig til dens erkendelser. Videnskaben, derimod, er i stigende grad knyttet til kapitalismens krav, og det smitter af på metoden; jo mere eksakt, videnskaben er, jo mere immun bliver den overfor den subjektive oplevelse. For Goethe, derimod, var research både videnskab og poesi, siger Ingold, der pointerer, at den oprindelige betydning af ordet research netop er at “gen-søge”: At søge en sandhed og derefter stille spørgsmål til den sandhed, man har fundet. Hvor videnskaben tror, at sandheden allerede er derude som en række objektive facts, der kan observeres på afstand, så ved poesien, at sandheden altid ligger foran os som noget, vi konstant må gensøge. At observere noget indenfor kunstnerisk forskning er derfor at trænge ind i den observerede genstand, og blive ved at stille spørgsmål til den, hvilket naturligvis fordrer en subjektiv tilgang. Derfor, konkluderer Ingold, står kunstnerisk forskning ikke i et modsætningsforhold til videnskaben, men er blot en ud af mange tilgange til at bedrive forskning. Således opmuntrede bevæger vi os videre til de næste oplæg, der skal præsentere os for de konkrete resultater af tre kunstneriske forskningsprojekter. Christian Danielewitz, som er Ph.d. ved Det kgl. Danske Kunstakademi, præsenterer projektet Hidden Flow: Artistic research on the frontier of extraction, der handler om at synliggøre konsekvenserne af forurenende minedrift — konsekvenser, der ikke alene


35

Kunstnerisk forskning

består i skader på lokale økosystemer, men som også har en biopolitisk vinkel. Danielewitz viser et screen dump fra Google Earth, hvor vi kan fornemme, at områder omkring selve minen er kontamineret, men ikke, hvilke konsekvenser det har for befolkningen i området. Projektet centrerer sig således om, hvordan vi kan få en fysisk oplevelse af økokatastrofen igennem fotogra fi, per for ma nce og installationer. Anne Haaning, der er Ph.d. ved Kunsthøjskolen i Oslo og Tromsø Art Academy, tager ligeledes udgangspunkt i minedrift, men denne gang i en nedlagt kryolitmine i Sydgrønland. Den koloniale udvinding af kryolit har været en vigtig forudsætning for, at man har kunne masseproducere den aluminium, som er grundlaget for udviklingen af digital teknologi; samme teknologi, der ligger til grund for de medier, som i dag bruges til at

udviske historien om kolonitiden og dens konsekvenser. I videoværket Half Hidden anvender Haaning arkivmateriale, som hun modificerer igennem samme teknologi for at skabe en visuel fortælling, der går bagom historien og faciliterer et rum, hvor vi kan diskutere kolonialismen. I Eva la Cours Ph.d.-projekt fra HDK Valand — Højskolen for Kunst og Design ved Göteborg Universitet, Geo-Aesthetical Discontent, indsamler hun researchmateriale fra Svalbard for at undersøge, hvordan vores billede af øgruppen er betinget af den måde, vi interagerer med det. Svalbard har i modsætningen til andre dele af Arktis ikke noget oprindeligt folk, og la Cour bruger derfor guiden som et redskab til at forstå, hvordan vi skaber en forestilling om et sted. Igennem en live-redigering af det samme materiale søger projektet at klargøre, hvordan kunstnerisk forskning kan bidrage til stedtilblivelse. Hvis konferencen indtil videre har bevæget sig højt på de teoretiske og filosofiske nagler, kommer vi med næste oplæg helt ned i praktikken. Sociolog Michaela Glanz, der er bestyrelsesmedlem i det, der hedder Society for Artistic Research, samt leder af afdelingen for kunst og forskning på Kunstakademiet i Wien, fortæller om sit arbejde med at skabe et frugtbart miljø for kunstnerisk forskning. Hun betoner, at skal man etablere nye programmer for kunstnerisk forskning, må man definere nogle grænser for feltet, der på den ene side er fleksible nok til, at kunne rumme Deltagerne på konferencen kunne opleve et lydværk af dets mange aspekter, og på Marie Koldkjær Højlund, der forsker i multimedie-æstetik den anden side faste nok til at og lydkunst på Aarhus Universitet. FOTO Christian feltet kan skilles klart ud fra Brems. andre typer af forskning.

” I Danmark har vi et forskningsbudget på svimlende 20 mia. offentlige kroner, hvoraf forsvindende lidt går til kunstnerisk forskning” Som eksempel redegør hun for, hvordan oprettelsen af det østrigske PEEK-program i 2009, som køres af Austrian Science Fund, faldt i to dele. Først, fortæller hun, må der argumenteres for alt det, kunstnerisk forskning har til fælles med grundforskning. Her er det vigtigste argument det helt simple, at tager man ikke kunstnerisk forskning alvorligt, går man glip af vigtig viden. Dernæst, når man når frem til at skulle formulere selve programmet og dets indhold, må man betone forskellighederne: At metoder og resultater adskiller sig fra den typiske grundforsknings, og at man derfor har brug for andre formater. I PEEK-programmet lykkedes det eksempelvis at få forhandlet sig frem til andre evalueringsprocedurer, hvor et internationalt board foretager bedømmelsen, fremfor Austrian Science Funds eget board. Hun fortæller desuden om en særlig støtteenhed, der er blevet etableret på Kunstakademiet i Wien, som kan hjælpe med alt fra fondsansøgninger til at skabe synlighed for projekterne. Og endelig giver hun et par råd til institutioner, der ønsker at skabe bedre rammer for kunstnerisk forskning, hvilket handler om at skabe fysisk plads, støtte og struktur omkring Ph.d.-programmerne. Samt at overveje, hvilke formater, forskningen skal præsenteres i, hvordan og af hvem resultatet skal bedømmes, og hvilke karrieremuligheder, en


36

Kunstnerisk forskning

Ph.d. i kunstnerisk forskning skal åbne for. Det bedste råd til dem, der skal ud at argumentere for at starte forskningsprogrammer op, siger hun med et skævt smil, er at betone, at forskellen på videnskab og kunstnerisk forskning er “same, but different.” Den tråd bliver taget op igen efter en pause og en præsentation af et lydværk, der knytter sig til adjunkt ved Aarhus Universitet Marie Højlunds kunstneriske forskning. Her præsenterer repræsentanter for tre forskellige institutioner — Malmö Art Academy, Det Kgl. Danske Kunstakademi og The Art, Design and Media Research Centre på Sheffield Hallam University — deres tanker om og erfaringer med Ph.d.-programmer for billedkunstnere. Maj Hasager, rektor på Malmö Art Academy, og Gertrud Sandqvist, professor og supervisor for skolens forskningsprogram, fortæller, at man startede et Ph.d.-program i 2002, fordi der var en oplevelse af, at man ikke altid blev taget seriøst som forsker, hvis man havde en baggrund i billedkunst. Skolen, der er knyttet til Lunds Universitet, har i dag seks Ph.d.-pladser, som man kan ansøge om at komme i betragtning til. I ansøgningsrunden lægger skolen vægt på, at man har en praksis med en vis tyngde, så modsat Ph.d.-stipendier på universitetet er det ikke oplagt at ansøge som nyuddannet. De fortæller, at hvert forløb er forskelligt, fordi det tager udgangspunkt i det enkelte projekt; der er således ingen undervisningspligt, ligesom man som Ph.d.-studerende ikke følger faste kurser. “Hos os er teorien ikke et ’add-on’ til praksis,” siger Hasager, der betoner, at kunsten har sin egen metode, hvor man tænker igennem det visuelle. Lise Autogena, kunstner og professor i Cross-Disciplinary Art ved Sheffield Hallam University, taler for den kunstneriske forskning, som meget direkte spiller en rolle i en bredere samfundsdebat. Som eksempel fortæller hun om et filmprojekt om sex trafficking, der fik så stor opmærksomhed, at lovgivningen blev ændret på baggrund af projektet. Hun fortæller desuden om sin egen forskning, der tager udgangspunkt i ønsket om at etablere en uranmine i Kvanefjeldet ved Narsaq og om, hvordan hun gennem en film om manglen på demokratisk samtale i forbindelse med beslutningen, var med til at skabe en bevægelse for borgerinddragelse. “I dag, hvor der er så meget spild og polarisering i den offentlige debat, har vi mere end nogensinde brug for den kunstneriske forskning, fordi den netop ikke primært er sproglig,” slutter hun. Lars Bent Petersen, rektor på Kunstakademiet i København, åbner til morskab for salen sit oplæg med at konstatere, at han sådan set ikke rigtig ved noget om dagens emne. På Billedkunstskolerne har man nemlig ikke nogen ‘third circle’, og i modsætning til akademiet i Malmø er der således ikke noget Ph.d.-program.

Vil man have en Ph.d. i praksisbaseret kunstnerisk forskning Danmark, skal man derfor indskrives på et universitet og opnå privat finansiering til sit projekt fra Mads Øvlisens Ph.d.-stipendier i praksisbaseret kunstnerisk forskning, som pt er den eneste finansieringsmulighed i feltet herhjemme. Kommer finansieringen i hus, kan man søge ansættelse på Kunstakademiet i København, der aktuelt huser 6 Ph.d.-studerende, som altså formelt tildeles deres Ph.D.-grad fra f.eks. Københavns eller Aarhus universiteter. Siden 2006 er der færdiggjort “tre, måske fire” Ph.d.-er i Danmark, hvilket er færre danske kunstneriske forskere, end Malmø har produceret i samme periode. Petersen redegør for, at der i skolens bekendtgørelse er nævnt både et kunstnerisk og et videnskabeligt grundlag, men at man er underlagt krav om at fokusere på den kunstneriske praksis, der forstås i et modsætningsforhold til forskning eller videnskab. Ønsket er, fortæller Petersen, at få en ‘third circle’ på akademiet, men en overbygning, der er funderet i netop den kunstneriske praksis. Efter en længere opsamling af dagens mange pointer ved Niels Albertsen, professor emeritus fra Arkitektskolen i Aarhus, er det tid til en runde med korte anbefalinger til, hvordan den kunstneriske forskning kommer videre. Gertrud Sandqvist lægger ud med den pointe, at vi måske skal holde op med at tale så meget om forskningsprogrammer, men i stedet bare afprøve det i praksis. “Vi er nødt til at gøre os nogle erfaringer og være en del af feltet, hvis vi vil videre,” siger hun. Maibritt Borgen, som er fungerende leder af Laboratoriet for Kunstens Forskning ved Det Kgl. Danske Kunstakademi, forklarer, at der i hendes optik foregår kunstnerisk forskning overalt på kunstakademiet. Hvis vi vil styrke det, siger hun, så skal vi udvikle et begrebsapparat, som skal være for kunstnerne — ikke for politikere eller bureaukrater — så de ved, at det egentlig er forskning de bedriver, når de taler om forbindelser imellem objekter. Honey Biba Beckerlee, der er Ph.d.-studerende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi og Aarhus Universitet, stemmer i med en pointe om at nedbryde det kunstige modsætningsforhold imellem kunstnerisk praksis og forskning. Ved den afsluttende runde af spørgsmål fra salen er der tilslutning til den tanke. En tilhører, der forsøger at åbne en debat om det politiserede begreb ‘pseudoforskning’ får ikke et ben til jorden, og der samler sig en enighed om, at det er problematisk, at når vi taler om ‘videnskab’ mener vi i virkeligheden naturvidenskabelige metoder. Gertrud Sandqvist får dagens sidste ord, da hun pointerer, at der findes helt utroligt mange andre forskningstraditioner og metoder end lige den naturvidenskabelige, og at det ikke kan være kontroversielt, at etablere et felt for kunstnerisk forskning. Jeg fornemmer, at selv de ældre herrer over os ville nikke anerkendende til den pointe.


37

Kunst & skat

Aktuelle sager om kunst og skat AF Klaus Pedersen, sekretariatsleder og jurist, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Som vi kender det fra andre retsområder, f.eks. sociallovgivningen og a-kasselovgivningen, falder kunstneres skatteproblematikker ofte mellem stolene. Det ser vi i flere af de principielle skattesager, som BKF i denne tid er involveret i på medlemmers vegne. At Skat gennemgår kunstnernes årsopgørelser med tættekam, handler ikke om, at der er mange penge at hente på denne konto. Snarere handler det om, at kunstnere som erhvervsgruppe stikker lidt ud i forhold til, hvad der er gængs for andre erhverv. Kunsterne opererer som selvstændige med og uden selskab, som freelancere, honorarmodtager og lønmodtagere. Nogle er momsregistreret, andre ikke, og der veksles mellem forskellige momssatser samt momsfrie ydelser. Det gælder om at holde tungen lige i munden! Aktuelt er to principielle sager indbragt for retten. Begge sager varetages af advokat Peter Steen Hansen. Den første sag var omtalt her i bladet i september sidste år og handler om kunstneren FOS/Thomas Poulsens skulpturelle plads Your success is your amnesia til HF-centret Efterslægten i København.

Ydelse, ikke værk Skat mener, at FOS’ kunstneriske udsmykning ikke er et kunstværk, men derimod en kunstnerisk ydelse. At Skat betragter udsmykningen som en ydelse og ikke et værk medfører, at kunstneren ikke må gøre brug af den såkaldte kunstnermoms på fem procent og samtidig fratrække 25 procent i moms for materiale til skabelse af værket. Sådan som gældende moms- og skatteregler ellers giver billedkunstnere mulighed for. Det er en helt forfejlet afgørelse, mener vi i BKF, og det risikerer at bremse mange andre kunstprojekter i det offentlige rum. Desværre tabte kunstneren i Landsskatteretten i december måned, men sagen er nu indbragt for domstolene.

Underviseres fradrag En anden aktuel sag handler om retten til at fradrage almindelige udgifter i sin kunstnervirksomhed i en situation, hvor indkomsten primært består af lønindtægt fra undervisning. Konkret er der tale om en sag som drejer sig om ansættelse ved Det Kgl. Danske Kunstakademi. I forbindelse med ansættelsen var det her aftalt, at kunstneren skulle opretholde sin kunstneriske praksis for at kunne bestride den pågældende stilling. Problematikken er sammenfaldende med ansættelse af billedkunstnere på f.eks. billed- og kulturskoler, højskoler og aftenskoler. Skat har i sagen afvist diverse fradrag for f.eks. atelier, materialer mv., som samlet set betyder, at der er et underskud i den kunstneriske virksomhed, medmindre en del af lønindtægten indgår i beregningen. Her mener vi i BKF, at Skats afvisning er klart urimelig. Selvfølgelig skal kunstnerne kunne fradrage helt almindelige udgifter, som knytter sig til en kunstnerisk virksomhed, f.eks. leje af værksted og diverse materialer, når der i øvrigt ikke er tvivl om, at der er tale om en professionelt arbejdende kunstner. Om indkomsten kommer fra fakturering, løn, legater mv. bør ikke være afgørende for, om der kan opnås fradrag. Sagen verserer i øjeblikket ved Østre Landsret og forventes tidligst afgjort i løbet af 2023.

Fradrag i arbejdslegat En tredje aktuel sag omhandlede retten til at fradrage udgifter i et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Skat havde her truffet afgørelse om, at kunstneren ikke havde ret til at fratrække en række almindelige udgifter i en kunstvirksomhed; produktionsudgifter, udlandsrejse og leje af lagerrum. Sagen blev indbragt for Skatteankenævnet, og her fik kunstneren fuldt medhold. Det var noget overraskende, at Skat ved sin første afgørelse i sagen valgte at se bort fra en mangeårig praksis om at kunstnerne, som har modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, har mulighed for at fradrage almindelige driftsudgifter i legatbeløbet.

BKF MEDLEMSRÅDGIVNING Har du brug for rådgivning om skat, kontrakter eller økonomi? Medlemmer af BKF kan få gratis juridisk rådgivning hos BKF’s jurist. Kontakt Klaus Pedersen på kp@bkf.dk


Johanne Helga Heiberg — F. 1987. Girl with three stripes, 2022.

38 Kunstnerstafetten


39

BKF Efteruddannelse

BKF KURSER SELVANGIVELSE, SKAT OG MOMS

NYE PANELDELTAGERE TIL ATELIERSAMTALER 27 nye udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere står klar som sparringspartnere til din næste ateliersamtale. I ateliersamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum. Ateliersamtalerne kan bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller et projekt. Du bestemmer selv, hvor i processen du vil have sparring — det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen. Ateliersamtalen varer samlet 3 timer og afholdes løbende. Bemærk du kan højest have én årlig ateliersamtale. Du kan læse mere om ordningen på BKF’s hjemmeside under kurser.

DIT KUNSTNERISKE ARKIV TID 4. og 18. maj 2022, kl. 10-16 STED København Styrk din bevidsthed omkring hvordan dit kunstneriske arkiv kan tilgængeliggøres, og hvilken rolle det spiller i den kulturelle bevidsthed. Kurset sætter fokus på de ofte krævende og vanskelige spørgsmål, der rejser sig i forhold til et kunstnerisk arkiv og det kunstneriske eftermæle. Kurset vil byde på tværæstetiske ekspertoplæg af personer, der har erfaring inden for feltet, og vil give ny viden og inspiration til, hvordan du som kunstner selv kan tage ejerskab over dit kunstneriske eftermæle og løbende udvikle dit arkiv. Bemærk elementer af kurset vil foregå på engelsk. UNDERVISER Johanne Løgstrup og Stine Hebert EGENBETALING 500 kr. TILMELDINGSFRIST 28. marts 2022

TID 19. maj 2022, kl. 10-15 STED København Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og taler om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber man selvangivelsen an? Hvad kan man trække fra i skat? Hvordan fungerer kunstnermoms? UNDERVISER Bent Malinovsky EGENBETALING 300 kr. TILMELDINGSFRIST 28. marts 2022

STUDIETUR TIL SYDSJÆLLAND TID

21. maj 2022, kl. 10-17 Tag med BKF på studietur til Sydsjælland hvor vi bl.a. besøger det kunstnerdrevne udstillingssted Poly i Vordingborg og Rønnebæksholm i Næstved. Der vil være masser af faglig inspiration og muligheder for at diskutere kunst med kolleger! EGENBETALING 100 kr. ekskl. forplejning TILMELDINGSFRIST 19. april 2022

STUDIETUR TIL DOCUMENTA 15 Sæt allerede nu kryds i kalenderen og tag med BKF på tur til Documenta 15 i Kassel. Turen vil foregå i perioden d. 16.-19. september 2022. Turen er for BKF’s medlemmer og byder på masser af faglig inspiration og muligheder for at diskutere kunst med gode kolleger! Hold øje med BKF’s hjemmeside for yderligere information om, hvordan du tilmelder dig.

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projekt­leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk


40

Nyt fra BKF’s sekretariat

Runde fødselsdage 25

Studerende Mads Hyldgaard Nielsen 27-03-1997 Studerende Didde Borup Larsen 04-04-1997 Studerende Kristina Fernos 22-04-1997 Studerende Jonathan Bue P. Rasmussen 26-04-1997

30

Billedkunstner David Haack Monberg 06-03-1992 Billedkunstner Rune Viggo Jørgensen 11-04-1992 Billedkunstner Maiken Stæhr 12-04-1992 Studerende Maja Liisberg Poulsen 19-04-1992 Studerende Malthe Møhr Johnsen 31-05-1992

40

Billedkunstner Helene Nymann 29-03-1982 Billedkunstner Julie Hviid Cetti 13-04-1982 Billedkunstner og forfatter Lise Haurum Christensen 05-05-1982

50

Billedkunstner Morten Schelde 08-03-1972 Fotograf/Billedkunstner Trine Søndergaard 24-03-1972 Billedkunstner André Lundquist 27-03-1972 Billedkunstner Jette Ellgaard Kristensen 30-03-1972 Billedkunstner Arthur Köstler 18-04-1972 Billedkunstner Maja Ingerslev 21-04-1972 Billedkunstner Søren Lose 26-04-1972 Billedkunstner Anna Sofie Blincoe 10-05-1972 Billedkunstner Fu Deng 18-05-1972 Billedkunstner Josephine Douet 21-05-1972 Billedkunstner Jesper Kristiansen 27-05-1972

60

Maler Annette Knudsen 04-03-1962 Maler Anne-Marie Pedersen 20-03-1962 Maler Bent Hedeby Sørensen 24-03-1962 Billedkunstner Marianne Grønnow 24-03-1962 Billedkunstner Malene Landgreen 24-03-1962 Kunstner/Billedhugger Anja Franke 01-04-1962 Billedkunstner Eva Miklos 15-04-1962 Grafiker Katja Herrik 16-05-1962 Billedkunstner og scenograf Birgitte Moos Chalcraft 25-05-1962 Billedkunstner Karin Toftild 30-05-1962

70

Billedkunstner Marianne Tümmler 07-03-1952 Keramiker Anne Fløche 28-03-1952 Billedkunstner Marianne Lykkeberg 30-03-1952 Billedhugger Peter Hesk-Møller 31-03-1952 Maler Eva Öhrling 13-04-1952 Billedhugger Serguej Bogouslavski 26-04-1952 Maler Birgit Horn 26-04-1952 Keramiker Lise Seier Petersen 18-05-1952 Maler/Grafiker Claudio Bannwart 20-05-1952

75

Grafiker Birgitte Thorlacius 07-03-1947 Billedhugger Palle Lindau 08-03-1947 Billedkunstner Per Oscar Jensen 15-03-1947 Billedhugger Karen Birch Bunten 20-03-1947 Tegner og Grafiker Søren Morns 30-03-1947 Billedhugger Ole Broager 01-04-1947 Fotograf Jacob Holdt 29-04-1947 Billedkunstner Grethe Tranberg 05-05-1947 Billedkunstner Linda Lildholdt 13-05-1947 Maler/Grafiker Søren Keil 13-05-1947 Billedkunstner Sisse Westergaard 15-05-1947 Maler/Grafiker Søren Rosberg 16-05-1947 Maler/Grafiker Jo Blicher Møller 19-05-1947 Billedhugger Bjørn Nørgaard 21-05-1947 Maler formgiver Jannik Seidelin 27-05-1947

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER Studerende Agathe Ostenfeld Billedkunstner Albin Werle Forfatter og billedkunstner Amalie Smith Studerende Anna Munk Johansen Billedkunstner Asta Lulu Refn Billedkunstner Christina Jonsson Jonsson Billedkunstner Christine Overvad Hansen Billedkunstner og fotograf Clara Reeh Billedkunstner Ditte Bolt Billedkunstner og scenograf Dorte Holbek Billedkunstner Emilie Bobek Billedkunstner Esben Ingemann Larsen Billedkunstner George Koutsouris Billedkunstner Heidi Stibæk Kaiser Billedkunstner Helene Nymann Billedkunstner Isabella Solar Villaseca Studerende Jon Skygge Billedkunstner Karen Havskov Jensen Billedkunstner Kristine Mandsberg Billedhugger Lene Winter Billedkunstner Linda Baum Studerende Liv Cappi Grunnet Studerende Malthe Jos Lundquist Billedkunstner og filmskaber Maria Bordorff Fotograf Maria-Louise Bensted Billedkunstner Mathias Warnich Billedkunstner Michala Paludan Paludan Billedkunstner og kurator Nina Worren Studerende Olga Liva Bruun Billedkunstner Orsolya Beáte Bagala Studerende Pernille Pedersen Billedkunstner Pernille de la Porte Oves Studerende Sara Kramer Billedkunstner Søren Thygesen Billedkunstner Tina Menore Billedkunstner Thor Huus Lökkegaard Nielsen Billedkunstner Tora Schultz Studerende Victor Malmberg Vejle Maler Viggo Bentzon

80

Maler/Grafiker Allan Nordmark 03-03-1942 Billedhugger Erland Knudssøn Madsen 11-03-1942 Maler/Væver Mette Birckner 18-03-1942 Grafiker Jørgen Tang Holbek 04-05-1942 Billedhugger Steffen Lund 17-05-1942 Væver Birgitta Hallberg 19-05-1942 Maler/Grafiker Kjeld Ulrich 21-05-1942 Maler Bodil Örs 30-05-1942

85

Maler Poul Johannessen 25-03-1937 Billedhugger Poul Erland Jensen 25-05-1937

90

Billedhugger Joseph Salamon 05-04-1932 Billedhugger Kirsten Lockenwitz 02-05-1932 Billedhugger Leif Kvistgaard Olsen 27-05-1932

DØDE Billedhugger Henrik Vilhelm Voldmester, † 2021 Maler og Billedhugger Hans Gregersen, † 12-10-2021 Maler Kresten Havgaard, † 30-12-2021 Grafiker og billedhugger Jørgen Willerup, † 21-12-2021 Maler og grafiker Seppo Mattinen, † 13-1-2022 Maler Ib Sørensen Østergaard, † 31-1-2022 Billedkunstner Kirsten Work Rasmussen, † 29-1-2022 Kontakt BKF’s sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.


41

Ansøgningsfrister

ANSØGNINGSFRISTER — mere info om aktuelle residencies, Open Calls, puljer mm. på bkf.dk 20. MARTS Nordisk Kunstnarsenter Dale (ophold i 2023) → nkdale.no

31. MARTS Klitgården → klitgaarden.dk/kunstnerlegater.html San Cataldo (ophold i perioden 1. aug.-14. dec. 2022) → sancataldo.dk

1. APRIL

og er ikke egnet for børn eller personer med gangbesvær. Se fotos og læs mere om huset på →bkf.dk/huset-i-provence. Ansøgere med behov for arbejdsro uden for vante omgivelser, og som inden for et begrænset tidsrum har et større arbejde at udføre, vil blive foretrukket. Fotos og mere info på → bkf.dk/boliger/provence. Der er intet ansøgningsskema. Ansøgning sendes til BKF, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K eller bkf@bkf.dk.

STATENS KUNSTFOND Kunst i det offentlige rum: Samarbejdsprojekt

NORDISK KULTURKONTAKT 28. MARTS: Mobilitetsstøtte (rejser) 29. APRIL: Støtteprogrammet Norden 0-30 Mere info på → nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på program@nordiskkulturkontakt.org.

NORDISK KULTURFOND 2. MAJ Projektstøtte

Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom (for ophold i perioden Okt. 2022 — Sept. 2023 → circoloscandinavo.it

Ansøgningsfrist den 5. MAJ 2022

11. JUNI

1. APRIL

Kunst i det offentlige rum: Kunststrategi Ansøgningsfrist den 5. MAJ 2022

Mere info på → .nordiskkulturfond. org/soeg-stoette eller tlf. 33 96 02 42.

BKF's kunstnerboliger i Berlin og på Fanø Der er ansøgningsfrist den 1. april for ophold i perioden juli-december 2022 i både Fanø-huset og BKF’s lejlighed i Berlin. Ansøgningsskemaer (skal anvendes) og mere info findes på → bkf.dk/medlem/kunstnerboliger/

1. APRIL

Kunst i det offentlige rum: Skitse til kunstopgave Ansøgningsfrist den 5. MAJ 2022

Kunst i det offentlige rum: Realisering af kunstopgave Ansøgningsfrist den 5. MAJ 2022

Huset i Provence

LØBENDE BEHANDLING:

Der kan søges ophold af op til 4 måneders varighed i Huset i Provence i perioden juli-december 2022!

—D anske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser —O phold på udenlandske residencies — Kuratoriske researchrejser

Lejeprisen pr. måned er: 4.000 kr. for jan., feb., nov. og dec.. 5.000 kr. for marts. april, sept. og okt. 6.000 kr. for maj, juni, juli og august

Opstart

LUKAS KUNSTNERFARVER

Følg også med på → kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud for nye puljer og mere info. Eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00 eller bild@slks.dk .

NB! I sommermånederne maj-august kan man dog ekstraordinært søge om ophold i en halv måned (enten 1.-15. el. 16.-30./31. — prisen for en halv måned er 3.500 kr.)

Huset er et lille 3-etagers byhus — i grundplan ca. 20 m2, og med et samlet beboelsesareal på ca. 50 m2. Det er indrettet til en eller maks. to personer

FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKF-medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk


42

Opslagstavle

INDBERETNING AF KONTINGENT TIL SKAT

FRA MEDLEM TIL MEDLEM

Vær opmærksom på, at BKF har indberettet dine kontingentbetalinger for 2021 til SKAT — hvis du har givet os dit CPR-nr. Har vi ikke fået dit CPR-nr., skal du selv huske at gøre det. For almindelige medlemmer var det årlige kontingent 2.340 kr. For studerende 200 kr.

Bo og arbejde sammen?

BRUG IKKE GAMLE GIROKORT, NÅR DU INDBETALER DIT KONTINGENT!

Den kunstnerdrevne skulpturværkstedsplads Huggeormen ligger i Den Grønne Kile mellem Godsbanen og Ringgadebroen midt i Aarhus. Her kan man arbejde med f.eks. stenhugning, støbning, beton, gips og forskellige typer af keramiske brændinger som Raku og Pitbrændinger. Man kan blive fast lejer eller leje sig ind i en kortere eller længere periode i forbindelse med et projekt, en workshop, event eller netværksmøde. Huggeormen består af en 40 fods container med plads til værktøj og materialer samt et stort overdækket område med arbejdsbord. Som lejer ved Huggeormen har man adgang til Bygning K, hvor der er fælles køkken, toilet, varme og et mindre indendørs værksted, som vi deler med de andre aktører ved K. Hvis du er interesseret i at høre mere, kontakt os på Huggeormemail@gmail.com. Mere info sa mt fotos på metteskriver.com — huggeormen

Vi har problemer med at se, hvem der har betalt, hvis du bruger et gammelt girokort eller har glemt at opdatere informationerne i din Netbank.

OPEN CALL: AIR-KJERRINGØY RESIDENCY PROGRAM A new Artist in Residency program in Norway, 3 x 6 weeks for 9 artists. International, interdisciplinary and artist run. Organized by Kjerringøy Land Art Biennale and Kjerringøy Art Base Camp AS. Application date: 19. April 2022. Læs hele opslaget på → bkf.dk/opslagstavle

OPEN CALL: @LÆDERSTRÆDE København bliver en udstillingsscene for samtidskunst rigere, når det tidligere antikvariat i Læderstræde 15 forvandles til et udstillingssted for kunstnere og kuratorer. Kunstforeningen GL STRAND står bag det nye tilbud, som via et Open Call giver skiftende kunstnere/kuratorer mulighed for at tegne stedets profil i en 1-årig periode. Ansøgningsfrist: 1. april 2022. Læs hele opslaget på → bkf.dk/opslagstavle

OPEN CALL: AUGUSTENBORG PROJECT Augustenborg Project is a newly initiated innovative art, food and creator’s space comprising Augustenborg Art Project, Augustenborg Food Project and Augustenborg Work Project. We invite artists to apply to participate in a curated group exhibition in Summer 2022. The exhibition will evolve around the theme of sustainability. Application date: 20. marts 2022. Læs hele opslaget på → bkf.dk/opslagstavle

Jeg søger andre, der som jeg kunne tænke sig at dele et smukt og stort sted i København/på Sjælland, hvor der både kunne arbejdes, leves og måske udstilles. Jeg bor midt i København, men savner et fællesskab i det daglige. Hvordan, hvor osv. har jeg tænkt mig, vi kan finde ud af sammen. Skriv til visualartandscience@gmail.com hvis det vækker genklang. /Mette.

Huggeormen: Mangler du et sted, hvor du kan arbejde med de processer, der fylder, larmer, ryger, støver, sviner?

AKTUELT PÅ KUNSTSCENEN Annette Fausø, Luise Faurholt og Marianne Thingholm: Staffage Pakhusgalleriet, Nykøbing Sjælland 12. marts 2022-02. april 2022. Velkommen til fernisering lørdag d. 12. marts kl. 13.00-15.00. Åbningstider mandag-torsdag kl. 12.00-16.00 og fredag-lørdag kl. 11.00-15.00. Kunstnersammenslutningen Cirklen Udstiller i Helligåndshuset, Strøget, København, 8. april-26. maj 2022. Daglig kl. 10-18, søndag kl. 11-18. → cirklen.net

GRATIS ANNONCERING FOR MEDLEMMER Som medlem kan du gratis annoncere din udstilling, udgivelse eller anden kunstneriske aktivitet her i bladet. Send en mail til bkf@bkf.dk med et par linjers information og evt. foto i høj opløsning. Se deadlines i kolofonen. På → bkf.dk/ opslagstavle kan du også annoncere ledige værkstedspladser, køb/salg af kunstnerartikler mm.


43

Kolofon

PÅSKELUKKET I SEKRETARIATET Sekretariatet i Vingårdstræde holder påskelukket i perioden 11. april – 18. april (begge dage inkl.)

NY DOM TRUER KUNSTNERISK YTRINGSFRIHED Dommen sætter nye grænser for den kunstneriske ytringsfrihed, vurderer professor i ophavsret. Bekymrende perspektiv, mener BKF.

KUNSTNERVILKÅR UNDER CORONA

Coronakrisen var hård for kunstnernes økonomi, men der har også været stor kreativitet og lyspunkter undervejs. Det viser ny dataundersøgelse, som Dansk Kunstnerråd står bag i samarbejde med Danmarks Statistik og Rambøll. Læs mere på → bkf.dk

REDAKTØR Miriam Katz mk@bkf.dk BKF’S REDAKTIONSUDVALG Marie Thams, Hannibal Andersen, Marie Markman, Jóhan Martin Christiansen og Søren Hüttel DEADLINE Billedkunstneren nr 2. 2022: 9. maj 2022 ANNONCER Billedkunstnernes Forbund ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596

BKF’S BESTYRELSE 2022 FORPERSON/BILLEDKUNSTNER Marie Thams BILLEDKUNSTNER Katja Bjørn BILLEDKUNSTNER Jóhan Martin Christiansen BILLEDKUNSTNER Lars Worm Thomsen BILLED- OG LYDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Jules Fischer BILLEDHUGGER Marie Markman STUDERENDE Anna Elisabeth Dupont Hansen BILLEDKUNSTNER Søren Hüttel BKF’S REGIONER 2022 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER Jette Wistoft Noyes NORDSJÆLLAND/KUNSTFOTOGRAF Josephine Ernst STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha SYDJYLLAND/MALER Niels Vollertsen

TRYK BUCHS AS DESIGN OG LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th. 1070 København K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Annarosa Krøyer Holm KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen


AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K

ID-NR. 46798


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.