__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2021

BILLED NR1 KUNSTNEREN Kunstuddannelse


2

Leder

Bak op om kunstakademierne — de giver os vigtige nye perspektiver

AF Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Når bestemte samfundsmæssige logikker bliver altomfattende, er der god grund til at opfinde nye måder at se verden på. Ikke bare i en rød eller blå optik, men også poetisk, æstetisk og dramatisk. Det er noget af det, kunstakademierne er bedst til, og en af grundende til at de er så vigtige. Det handler om at skabe andre måder at anskue verden på og dermed muliggøre andre handlinger. Kun på den måde kan vi agere reflekteret og med selvbestemmelse i et frit åndsliv. Mange har haft travlt med at kritisere Det Kgl. Danske Kunstakademi den seneste tid. Men måske skulle vi snarere vende tingene på hovedet og se på, om rammerne for kunstuddannelserne er i orden. Om kunstakademierne rent faktisk kan opfylde de mange modsatrettede krav, der stilles, eller om styringen er blevet modproduktiv. Læser man rammeaftalen mellem Kulturministeriet og kunstakademiet i København, er der stort fokus på målbare resultater og detaljestyring, mens der kun er formuleret lidt eller ingenting om det væsentlige; studiemiljø og undervisningens kvalitet. Det er tid til en anden form for styring. Kulturministeren har meldt ud, at kunstakademiet skal have en bestyrelse, og det bakker BKF op. Men en sådan bestyrelse skal sammensættes sådan, at akademiets mål

og retning i højere grad kommer fra akademiet selv og har faglighed i fokus. Omdrejningspunktet skal være sikring af et godt studie- og arbejdsmiljø for elever og undervisere - med den kunstneriske produktion og praksis i centrum. En bestyrelse kan skabe armslængde til Kulturministeriet og være med til at udfordre og udvikle kunstakademiet, men er ikke i sig selv et svar på alle udfordringer. Der er stadigt brug for at gentænke MfA-delen og arbejde mere på tværs og mindre i siloer, så de studerende kan trække på forskellige fagligheder og få flere perspektiver med sig på uddannelsens afsluttende del. De seneste måneders offentlige debat om Det Kgl. Danske Kunstakademi har været polariseret. Politikere og visse medier har tegnet et billede af samtidskunsten som elitær og politisk korrekt. Men realiteten er en helt anden: Samtidskunsten er en kompleks, vildtvoksende og mangfoldig størrelse, som borgerne værdsætter, bruger og opsøger i stadig højere grad. Det fremgår både af de seneste mange års besøgstal på kunstinstitutionerne og af en lang række undersøgelser om kunstens rolle i samfundet, senest den store rapport ’Billedkunstens betydning’ som Bikubenfonden udgav i december sidste år. Vores opfordring til politikerne er at fokusere mere på at skabe bedre vilkår for kunsten og for de billedkunstneriske uddannelser i hele landet, end på at hidse sig op over en kunstnerisk happening. For det er ikke kun kunstakademiet i København, der har brug for politisk og økonomisk opbakning. Det samme har kunstakademierne i Aarhus og Odense, som vi sætter fokus på i dette og kommende udgaver af bladet. God vind herfra til kunstakademiet i København – og til undervisere og studerende på alle landets tre kunstakademier med at kultivere nye perspektiver, lave god undervisning og skabe en masse nye værker. Vi har brug for det I gør, samfundet kan ikke fungere uden og vi er vilde med det!


3

6 CORONAKUNST Hvordan skaber man kunst om en krise, man selv står midt i? Sonja Lillebæk Christensen, Kaspar Bonnén og Benedikte Bjerre om coronakunst-projektet Berørt. 14 KUNST PÅ SYGEHUSE SPARES VÆK Millioner af kunstkroner fordufter, når sygehusbyggerier bliver dyrere end forventet.

20 KUNSTUDDANNELSE Mens Det Kgl. Danske Kunstakademi står midt i et stormvejr, er Det Jyske Kunstakademi i fuld gang med en ambitiøs udviklingsproces, der både handler om at nytænke uddannelsen og bygge et helt nyt akademi i Aarhus' Sydhavn. 4 Kunstnerens værksted 37 BKF Kurser 38 Kort nyt PÅ FORSIDEN  Søren Hüttel: Akvareller. Motiver fra studieture og undervisningssituationer. 2020/2021. Fokus på kunstuddannelse s. 20-35.


Kunstnerens værksted

KUNSTNERENS VÆRKSTED

FOTO Privat

4

Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

Agnete Bertram F. 1983 Mit atelier findes ikke for tiden. Det seneste år har jeg haft atelier i den ene af mine stuer, men atelieret er netop blevet nedlagt og ombygget til et værelse til min lillebror, der er startet på kokkestudiet i København. Jeg arbejder stadigvæk hjemmefra, men for tiden er mine projekter tilpasset en kasse, jeg kan tage frem, når der er ro til at arbejde. Når frosten slipper sit tag i jorden, påbegynder jeg arbejdet med at bygge et atelier ude i det ene hjørne af haven. Derfor er mit nuværende yndlings arbejdsspot den store brede vindueskarm i vinduet ud mod haven. Her kan jeg bruge mine pauser til at tænke på den kommende byggeproces og få gode idéer til byggeriet. Det at arbejde hjemme gør, at rummet, jeg arbejder i, altid er levende. Playmobil opstillinger, duplotårne og bilbaner omkring mig konstant. Her er altid rodet og den største udfordring ved at arbejde hjemmefra er at finde det sted i mig selv, hvor opvasken er usynlig, fremfor kronisk. Det sidste år har jeg haft selskab af min baby i arbejdsprocessen. Hun er netop begyndt i vuggestue og selvom jeg glæder mig helt vildt til at have en arbejdsdag på mindst fem timers sammenhængende arbejde, er det ubetinget hende, jeg vil fremhæve, som det jeg holder særligt af ved mit nuværende

hjemmeatelier. Det har været en kæmpe hjælp at have et gennemglad minimenneske ved min side i arbejdet, specielt igennem det seneste års udfordrende forhold. I mit kommende atelier drømmer jeg om at kunne bevare det tomme rum, så der er plads til, at fremtidige projekter kan indtage og definere rummet. Jeg arbejder i øjeblikket på projekter, der skaber en ny måde at skabe kontakt til beskueren. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret afhængig af beskueren i min praksis. Derfor har det også været en særlig tid nu, hvor det har været vanskeligt at mødes. I december besluttede jeg mig for at påbegynde en række give-aways fra min Instagram profil. De opstod ud af et behov for at få en samtale om kunsten, i disse isolerede tider. Den første give-away er et portræt af modtageren. Derved ligger der en indbygget dialog i projektet. Det har været en ret overvældende proces, hvor jeg har lært mig selv og kunsten bedre at kende gennem kendte, bekendte og fremmede menneskers bidrag og tillid. Jeg har aldrig før arbejdet i så direkte kontakt med en fremtidig modtager, hvilket skaber et både sårbart og konstruktivt rum. Dette har resulteret i, at jeg på nuværende tidspunkt arbejder på 40 portrætter, der forhåbentligt fortsætter over i næste give-away. 


5

Kunstnerens værksted


Detaljer fra Sonja Lillebæk Christensens værksted. FOTO  Rine Rodin

6 Coronakunst

Tre personlige kunstværker


7

Coronakunst

AF  Rasmus Stochflet Nielsen

SONJA LILLEBÆK CHRISTENSEN (f. 1972) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi. Hun arbejder overvejende med video i sine værker, der oftest tager udgangspunkt i en personlig tilgang til og dokumentarisk interesse for mennesket og de hverdagslige miljøer og kulturer, hvori det formes. Hun er medstifter af Udstillingsstedet Sydhavn Station og mentor i Billedkunstnernes Forbund.

Den 11. marts 2021 markerer årsdagen for det pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen for første gang lukkede samfundet ned. Det er samtidigt dagen, hvor Statens Museum for Kunst (SMK) løfter sløret for det store corona-projekt BERØRT, hvor tre billedkunstnere er blevet bedt om at skabe nye værker, der forholder sig til coronakrisen. Men hvordan skaber man kunst om en krise, man selv står midt i? Her fortæller Sonja Lillebæk Christensen, Kaspar Bonnén og Benedikte Bjerre om deres arbejdsproces. Det handler bl.a. om at balancere folkelighed og kunstnerisk bid, det personlige og det fælles — og om udfordringen i at bidrage med noget nyt til det, alle taler om.

Mange danskere kan formentligt genkalde sig aftenen den 11. marts sidste forår. Hvordan de sad foran fjernsynet, da Mette Frederiksen første gang tonede frem og lukkede landet ned, flankeret af blandt andre Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, der skulle blive et velkendt ansigt. For Sonja Lillebæk Christensen er det dog ikke den eneste tv-stund fra sidste forår, der står klart i erindringen. ”Jeg besøgte min mor i Hvide Sande under den første nedlukning. Hun har altid fjernsynet kørende, og mens vi sidder der i sofaen, kommer den her bilreklame, som tydeligt allerede havde grebet pandemien i den måde, den snakkede om tryghed og modstandsdygtighed. Det var er et komplet wakeup-call,” husker hun. Det reklamen vækkede hende fra, var et strejf af optimisme, hun havde mærket midt i al usikkerheden og snak om smitte, social afstand og et presset sundhedsvæsen. En optimistisk følelse af, at coronakrisen trods dens negative konsekvenser måske også kunne blive en frisk start for samfundet. Men det krævede ikke mere end 30 sekunder der i sofaen i Hvide Sande, før følelsen var forduftet, for ”selvfølgelig kan kapitalismen sælge alt, der er oppe i tiden, selv en pandemi,” siger hun og ryster på hovedet ad sin egen naivitet. Derfor er det oplagt at forestille sig, at hendes bidrag til det fælles coronakunst-projekt BERØRT, et videoværk, der vises på fire fragmenterede

om en krise, vi alle deler


8

Coronakunst

LED-skærme, er blevet lidt af en pessimistisk samfundskommentar. Men det er ikke helt tilfældet, siger hun: ”Et let pessimistisk syn er måske ret typisk for mine værker, men jeg har også håb for menneskeheden. Jeg tror på demokratiet, og jeg tror på samfundet. Der er mange ting, jeg har tiltro til, men jeg tror alligevel, at vi mennesker altid vil modarbejde det med vores evne til at fucke det op,” forklarer hun. Samspillet mellem det bedste og det værste i men­ nesket har Sonja Lillebæk Christensen altid udforsket i sin kunst. Hendes corona-­ værk er ingen undtagelse. Gennem billeder, symboler og tekstbidder kredser hun om, hvordan coronakrisen er Sonja Lillebæk Christensen i værkstedet. endnu en påmindelse om, at FOTO  Rine Rodin vi er håbløst fanget i kapita­lis­m ens evighedsmaskine. Og om, hvordan krisetiden udstiller menneskets evige selvretfærdighed. ”Der sker noget med mennesker, når man synes, man gør noget godt i tilværelsen. Om det er for en selv eller jordkloden, så synes man, at andre skal flytte sig for en. Den middelklasse-selvtilfredshed, som jeg også selv gør mig skyldig i, har jeg altid lyst til gå lidt på klingen.” I iveren for at fremstå som gode borgere peger mange af os automatisk på dem, vi ikke synes, er det. Den eksklusion fra det gode selskab giver corona­ krisen i hendes øjne mange eksempler på: ”Hvordan man forholder sig til en situation som corona, handler jo på en måde også om at iscenesætte sig selv i forhold til andre mennesker. Nogle er endda så gode borgere, at de føler, at det er deres pligt at opdrage på andre.” De konstante små interaktioner og positioneringer mellem mennes­ker, og hvordan hun selv indgår i dem, er altid genstand for Sonja Lillebæk Christensens opmærksomhed, når hun forlader matriklen i en af Sydhavns haveforeninger. Om det er på hendes daglige gåture på Tippen i Valbyparken med sin mand, kunstneren Christian Schmidt-­Rasmussen, eller en tur ned i det lokale supermarked. Men siden SMK bad hende om at lave et corona-værk, har antennerne været endnu længere ude end vanligt. Hun registrerede den forandring, der skete foran øjnene på hende i Valbyparken, hvortil halvdesperate småbørnsforældre kom valfartende for frisk luft og grønne områder under den første lockdown. Og hun så, hvordan leverpostej- og spegepølsemadder var lige så populære i Vesterbros småbørnsfamilier i 2020, som i de jyske tilbage i 1970’erne. Utallige af disse momenter


Coronakunst

FOTO  Rine Rodin

9

fra den ny hverdag noterede hun flittigt på sin mentale skriveblok. En del fangede hun med det kamera, der ofte var med i tasken. Som f.eks. en danseopvisning opført af tre, glade piger i 10-års alderen, der blev afbrudt og skældt ud af en ældre dame, som mente, de havde for tæt kontakt i en corona-tid. Hjemme i sit atelier bevæbnede hun sig med sine kameraer, green screens på vægge og loft, redigeringsudstyr og en lånt LED-skærm ude af proportioner til det trange rum. I disse omgivelser har hun kastet alle ind­t ryk fra de mange måneder i coronaens tegn op i luften i en arbejdsproces, hun selv beskriver som uden fast manuskript og med materialet som med-instruktør. Da Billedkunstneren er på besøg, er

videoværket fortsat til forhandling i en legende proces, hvor kunstneren bearbejder et år fyldt med corona og afledte indtryk. Der er en genskabelse af den omtalte bilreklame. Der er landskabsoptagelser og analoge 3D-træer. Der er spegepølser, lever­ postej og dansende piger. Der er udklippede hænder, som danskere har indsendt til BERØRT-­databasen, der kravler hen over skærmen. Der er tekstbidder fyldt med strøtanker, undren, minder og spørgsmål. Det er en fragmenteret kunstnerisk fortælling, der forsøger at danne et overblik over et mærkværdigt år og dets betydning. Sonja Lillebæk Christensen gør det klart, at selvom hun har forsøgt at spejle sin oplevelse i andres, så er værket i sidste ende en personlig beretning. ”Jeg har et ønske om at favne bredt, men jeg vil ikke gå folk så meget i møde, at det udvander kunsten eller budskabet. SMK har jo også ønsket at stå med tre værker fra individuelle kunstnere. Ville man have den helt objektive fortælling om corona, havde man jo hyret sociologer til det,” siger hun. 

”Der sker noget med mennesker, når man synes, man gør noget godt i tilværelsen. Om det er for en selv eller jordkloden, så synes man, at andre skal flytte sig for en. Den middelklasse-selvtilfredshed, som jeg også selv gør mig skyldig i, har jeg altid lyst til gå lidt på klingen”


10

Coronakunst

KASPAR BONNÉN (f. 1968) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hans produktion er både litterær og billedkunstnerisk og rummer alt fra malerier til installationer, digtsamlinger og computerbaserede værker. På tværs af medier kommunikerer han en sammensmeltning af noget meget person­ligt og almenmenneskeligt. Det handler om følelser, relationer og sårbarhed. Hans værker kan bl.a. opleves på ARoS, Statens Museum for Kunst, Arken, Amalienborg Slot og flere steder i udlandet, som Moderna Museet i Stockholm. På grund af sit virke som kunstner følte Kaspar Bonnén sig egentlig godt klædt på til coronaen. Selvfølgelig var han ikke forberedt på, at der ville komme en pandemi, der ville lægge samfundet i delvis koma og være en kilde til usikkerhed og frygt. Men corona-tilværelsen, der for de fleste var en komplet omvæltning, dén havde han en vis øvelse i. ”Som kunstner kan man godt føle, man lever lidt ved siden af resten af samfundet. Pludseligt skulle alle leve lidt som mig, isoleret i egen boble. Det var den nye normal. I starten var det en slags frihed, en slags overensstemmelse mellem mit og andres liv,” husker han tilbage på nedlukningens første måneder. Kaspar Bonnéns liv forandrede sig ikke meget. Han kunne stadig tage ud til Amager, hvor størstedelen af hans arbejdsliv har foregået i mange år, og gå rundt i det atelier, der bliver stadig mere tætpakket. På sin vej gennem gaderne nød han at mærke, at byen havde forandret sig og at tempoet var sænket. At der opstod et rum for eftertænksomhed, da det hektiske liv blev sat på pause. Det, tror han,

var sundt. I dag er corona-situationen dog også for ham begyndt at føles som et maraton, man ikke har trænet tilstrækkeligt til. Og det ærgrer ham, at eftertænksomheden hurtigt trådte i baggrunden for en stigende desperation efter at vende tilbage til hverdagen før corona. ”Jeg havde håbet på, at coronakrisen f.eks. kunne være startskud til ny handling på klima- og miljøområdet. Vi har set, hvordan der blev handlet hurtigt med forskellige hjælpepakker, men så kom et klimaudspil, der ikke var ret ambitiøst. Det er desillusionerende,” siger han. I den følelse af desillusion på planetens vegne — og sikkert også lidt udmattet af den maratondistance coronaen allerede dengang var ved at udvikle sig til — gik Kaspar Bonnén i efteråret rundt ved sit sommerhus i Veddinge Bakker. Tæt på hans grund lå noget, der engang var et hus, men som nu kun bestod af mursten i bunker, der endnu ikke var fjernet. Her gik han i gang med at arrangere murbrokkerne i forskellige sætninger, der kunne udtrykke de følelser, som verdens mærkelige vakuum-tilstand fik frem i ham. I første omgang foregik testen af de forskellige sætningers kraft på hans skriveblok, men da han havde indkredset den rigtige sætning, gik han i gang med at flytte rundt på de tunge mursten.

”Som kunstner kan man godt føle, man lever lidt ved siden af resten af samfundet. Pludseligt skulle alle leve lidt som mig, isoleret i egen boble. Det var den nye normal”


11

Coronakunst

Han skrev, ”Jeg troede, vi skulle bygge noget op, men vi blev ved med at grave”. Da det var gjort, tog han et billede af værket, der skal bygges op i forskellige udgaver rundt om i landet i løbet af 2021. Det er et simpelt udsagn, hvis styrke ligger i dets tvetydige simplicitet, som han håber, kan få beskueren til at reflektere. ”Jeg tror, at tiden har fået mange til at føle en anden skrøbelighed forbundet med det at være menneske. Her i Danmark har vi haft relativt få coronadøde i forhold til, hvor stort et indgreb, nedlukningen har været, men alligevel har vi fået øjnene op for, hvor svært det er at dæmme op for de her ting. Det gør vores skrøbelighed tydeligere, både over for fremtidige mere smitsomme sygdomme og overfor de tilstedeværende klimatrusler.” Kaspar Bonnén vender igen og igen tilbage til udfordringen ved at tilbyde et nyt perspektiv på et emne, der efterhånden er så fortærsket som coronakrisen. Han rynker lidt på næsen af ideen om, at hans kunstneriske blik på coronakrisen borer sig længere ned i krisens natur end så meget andet. Alligevel skal man ikke underkende vigtigheden af kunstens rolle, mener han. Når vaccinerne er rullet ud, og vi igen lever vores normale liv, kan kunsten måske påminde os om den menneskelige skrøbelighed, som coronakrisen blotlagde. “I kunsten findes mulighed for at give udtryk for de mere skrøbelige aspekter af den her tid, vi er i. Kunst tilbyder andre blikke end de dominerende. Det håber jeg også, at vi kan være med til i det her projekt, men jeg ved ikke, om jeg vil kalde det et monument for corona. Vi er bare tre kunstnere, der hver især forsøger at tilbyde vores begrebsramme for det her år.” 

Når vaccinerne er rullet ud og vi igen lever vores normale liv, kan kunsten måske påminde os om den menneskelige skrøbelighed, som coronakrisen blotlagde, mener Kaspar Bonnén. FOTO  Rine Rodin


12

Coronakunst

BENEDIKTE BJERRE (f. 1987) er uddannet fra Städelschule i Frankfurt og Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun arbejder skulpturelt og installatorisk og kombinerer ofte genkendelige forbrugsvarer med håndlavede elementer. Omdrejningspunktet er et personligt blik på vores fælles omgivelser, der giver bud på alternative forståelser af verden. Benedikte Bjerre har flere soloudstillinger bag sig, senest ‘Let it go, let it go’ på Kunstverein Göttingen i Tyskland, der grundet corona-situationen endnu ikke er åbnet. Benedikte Bjerre er desuden professor på Det Jyske Kunstakademi. ”Du frøs lige. Kan du prøve igen?” Benedikte Bjerre dukker igen op som et levende billede efter en af den slags pauser i samtalen, de færreste lader sig slå ud af efter snart et helt år fyldt af Zoom, Teams, Skype og Messenger-samtaler. Selv har hun også høstet rigelig erfaring med digitale samtaler det seneste års tid, hvor hun har forsøgt at koordinere en udstilling i Tyskland, en udsmykning i Holbæk og arbejdet som underviser på Det Jyske Kunstakademi. Det er ikke kun den intensiverede skærmtid eller de mange aspekter af livet, der er flyttet fra den fysiske til den digitale verden, der får hende til at bruge ordet afskærmet om sit forhold til omverden. Også de tilbageværende interaktioner ude i virkeligheden er præget af barrierer; plexiglas, mundbind og afstandsmarkører. ”Det mest utrolige er, hvor hurtigt det er blevet en så integreret del at vores liv. I foråret og efteråret kunne jeg ikke lade være med at se skærme og afskærmninger alle vegne. Nu lægger jeg slet ikke mærke til det længere,” siger hun. Hendes corona-værk er da også en skulptur med proportioner, der leder tankerne hen mod en af årets centrale afskærmninger. Benedikte Bjerres skulpturelle laptop har dog størrelsesforhold så forvoksede, at der i åbningen mel­lem computerens to sider opstår plads til et menneske i op­­rejst position. ”Jeg har tidligere arbejdet med de minimale afgræsninger rundt om et menne­ske. Afgrænsninger, der nærmest ikke er der, men som skaber en følelse af rum,” fortæller hun. ”Man siger normalt, at et menneskes intimsfære er på en halv meter, hvilket føles naturligt, men i den her tid har vi konstant været opmærksomme på, om vi nu holder to meters afstand. Vi er vildt bevidste om det kropslige rum, selvom det ofte ikke er mate­­rialiseret.” At materialisere det ikke-materialiserbare er en problemstilling, Benedikte Bjerre ofte vender tilbage til. For hvordan går man som visuel skabende kunstner til opgaven med at skildre en pandemi uden visuelle kendetegn? At bruge de allestedsnærværende mundbind i kunstværker udviklede sig hurtigt til lidt af en joke i kunstlivet, fortæller hun, og i sidste ende var det situationens alvor, der fik størst effekt på hendes kunstneriske proces: ”Jeg arbejder ofte med en ret direkte humor i

”Du frøs lige. Kan du prøve igen?”

BERØRT er et partnerskab mellem Røde Kors, Statens Museum for Kunst (SMK), Coop og Hjaltelin Stahl — a part of Accenture Interactive. Projektet handler om at vise, hvordan vi hver især, vores nærmeste og vores nation er blevet berørt af corona. BERØRT har opfordret borgere til at dele deres tanker om coronakrisen og uploade et billede af deres hånd via en nyudviklet digital, grafisk platform. For hver hånd har Coop givet 5 kr. til Røde Kors. De mange delte fotos og tanker har skabt en slags digital tidskapsel, som har udgjort et kreativt funda-

ment for tre udvalgte kunstneres arbejde med at skabe nye, originale kunstværker. Resultatet bliver et kunstnerisk monument for eftertiden i form af tre helt nye værker, der hver især giver perspektiv på coronakrisen og bud på dens konsekvenser. Værkerne, der er skabt af Sonja Lillebæk Christensen, Kaspar Bonnén og Benedikte Bjerre, afsløres i SMKs museumshave d. 11. marts 2021, på årsdagen for Mette Frederiksens nedlukning af Danmark. Herefter tager værkerne på rejse rundt i Danmark. Mere info: → smk.dk


Coronakunst

mine værker, men det tænkte jeg tidligt i forløbet var et no-go. Jeg håber ikke, at nogen føler, at jeg gør grin med dem. Det har været virkeligt vigtigt for mig.” Gennem hele arbejdsprocessen i BERØRT har hun været bevidst om, at pandemien for nogle er forbundet med tab. Eller med følelsen af et umenneskeligt hårdt pres, f.eks. for sundhedspersonale og andre i samfundets frontlinje. Samtidigt har hun mærket, at et projekt, der bygger på borgernes corona-­beretninger, er finansieret af Coop og skal turnere rundt i landet, er lidt mere folkeligt end de galleri- og museums-sammenhænge, hun normalt arbejder i. Når Benedikte Bjerre har fortalt folk om, hvad hun er i gang med, har det da heller ikke skortet på gode råd. Formentligt fordi det i så høj grad føles som en fælles oplevelse, gætter hun. ”Det har meget været sådan noget med en masse hænder, der holder jordkloden oppe, fordi vi alle er i samme båd,” fortæller hun, og kan ikke lade være med at grine lidt. Hendes forsøg på at balancere en folkelig appel med et kunstnerisk projekt med bid bliver den semiabstrakte skulp­tur i aluminium, som fra 11. marts kan opleves i SMKs museums­have. Og som måske vil lede tankerne hen mod hjemmekontoret. ”Mit ønske har været at spejle den oplevelse, jeg selv og rigtig mange andre har haft: Et år med for meget skærm og følelsen af at være afskåret fra ens normale liv. Og ikke at vide om det hele er ved at åbne op eller lukke ned igen.” Betydningen af kunstværker som disse udfolder sig først for alvor med årenes gang, tror hun. ”Vi skal nok have det lidt på afstand. Ligesom man lidt karikeret måske heller ikke ville være så interesseret i at se et kunstværk, der behandlede Titanic, der synker, mens det skete. Men hen ad vejen tror jeg, at billedkunsten kan formidle forskel­lige aspekter af den oplevel­se vi har været igennem. Det tror jeg, er vigtigt, så vi ikke glemmer de erfaringer, vi gjorde os.”  Benedikte Bjerres uden for Statens Museum for Kunst, hvor hendes eget og de to øvrige kunstneres corona-værker vises, før de rejser ud i landet.   FOTO  Rine Rodin

13


14

Kunst på sygehuse

MILLIONER AF KUNSTKRONER FORDUFTER, Af Mads Gordon Ladekarl

NÅR SYGEHUSE BLIVER DYRERE END FORVENTET


ILLUSTRATION/FOTO  Bølge. Aflyst kunstnerisk udsmykning til Ny Psykiatri Bispebjerg af Heidi Hove og Jens Axel Beck. 2020.

15 Kunst på sygehuse


16

Kunst på sygehuse

Mens billedkunstneren Anne-Sofie Overgaard i efteråret 2020 er ved at installere en udstilling, tikker en mail ind: ”Det er med beklagelse, jeg skal meddele, at det er valgt at nedjustere kunstbudgettet. Dette er ensbetydende med, at ingen af de tre vindende kunstforslag fra kunstkonkurrencen i 2017 udføres.” Mailen kommer fra Ny Psykiatri Bispebjergs bygherre, Region Hovedstaden. I over tre år har Anne-Sofie Overgaard planlagt sin udsmykning på det nye psykiatriske sygehus i København, og kun få måneder før hun officielt skal begynde sit kunstprojekt, bliver aftalen annulleret. Nu står den unge kunstner med en tom kalender i 2021 og 2022 og ingen mulighed for kompensation, da kontrakt endnu ikke er underskrevet. Anne-Sofie Overgaard panikker. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Hun ringer til Billedkunstnernes Forbunds jurist, der anbefaler, at hun tager fat i bygherren. Det bliver til en kort samtale, hvor hun får at vide, at der ikke er penge til de kunstneriske projekter. I telefonen bliver Anne-Sofie Overgaard meget berørt af samtalen. Stemmen knækker, og hun lægger på. I dag ved hun imidlertid godt, hvad hun vil have spurgt om, hvis hun havde haft overskuddet. ”Hvem har talt min og kunstens sag i byggeprojektet? Det er fint, at de sætter gang i en stor konkurrence, og udvælger kunstnere, men hvem følger kunsten til dørs?” spørger Anne-Sofie Overgaard. Anne-Sofie Overgaard er ikke den eneste, der har modtaget mailen med de nedslående nyheder. Det har Heidi Hove også, der i samarbejde med sin kunstneriske partner, Jens Axel Beck, ligeledes er udvalgt til at skabe kunst i det nye byggeri. ”Det var en stor anerkendelse for os at vinde konkurrencen. Derfor var det virkelig hårdt at løbe panden mod muren på den her måde, da det blev aflyst. Jeg tænkte, om det virkelig kan være rigtigt, at vi står helt uden rettigheder som billedkunstnere, når sådan et projekt bliver skrinlagt? Er det overhovedet noget, der kan ske i andre brancher?”

Storstilet kunstkonkurrence – nedskaleret kunstbudget Vi skruer lige tiden fire år tilbage. I januar 2017 bliver syv kunstnere og en kunstnerduo indbudt til en konkurrence om at stå for at udsmykke 12 sengeafsnit i det nye sygehuskompleks ’Ny Psykiatri Bispebjerg’. Byggeriet skal påbegynde medio 2019 og stå klar senest i 2022. Hver kunstner skal udarbejde et forslag for et sengeafsnit med supplerende overvejelser om, hvordan kunstværket kan realiseres som en del af byggeriet. Efter aflevering og præsentation af projekterne bliver to kunstnere og en kunstnerduo udvalgt til projektet: Anne-Sofie Overgaard, Elisabeth Toubro, Heidi Hove og Jens Axel Beck. De får hver især lovning på 1,5 millioner kroner til honorar og produktion.

Den storstilede konkurrence er en udmøntning af Region Hovedstadens kunststrategi, hvoraf det fremgår, at op til én procent af den samlede byggesum skal gå til kunsten. I Ny Psykiatri Bispebjergs tilfælde betyder det 9,6 millioner kroner til kunsten i forbindelse med nybyggeri og renoveringsarbejde. Men efterhånden som byggeprocessen skrider frem, viser det sig, at budgettet ikke holder. Kim Sander er projekt- og driftschef for Region Hovedstaden Psykiatri, og var i projektets første faser formand for den bedømmelseskomité, der skulle stå for at udvælge den integrerede kunst. Han forklarer: ”Kunsten var noget af det sidste, vi ville spare på. Derfor var der også gennemført besparelser på mange andre områder, før det blev nødvendigt at skære ned på kunstbudgettet. Vi fik at vide af Hospitalstyregruppen, at det var OK at spare på kunsten, så længe vi informerede den politiske følgegruppe, fordi de rent politisk har store interesse i, at vi fik kunst ind i over projektet. Men det er virkelig ærgerligt, at det ender, som det gør,” siger Kim Sander. ”I alle byggeprojekter kigger man på, hvad man kan fjerne og tilføje i løbet af de første byggeår, uden det giver store problemer for byggeriet. Det er ærgerligt, at nogle af kunstprojekterne ikke kunne realiseres, men vi har ikke gjort noget anderledes her – det er normal procedure,” siger han.

BKF: Gammeldags tænkning I alt skæres Ny Psykiatri Bispebjergs kunstbudget med fire millioner kroner, og er nu nede på 5,6 millioner. Pengene skal udelukkende gå til kunst i renoveringsprojektet – og altså ikke til at få kunsten ind på de nye sengeafsnit. De nye bygninger bliver således tomme for kunstneriske indtryk. Det strider mod Region Hovedstadens egen kunststrategi, hvor det bl.a. står, at ”kunsten skal integreres, så den skaber mest mulig værdi for patienter”. Hvordan hænger det sammen? Det gør det slet ikke, mener BKF’s jurist Klaus Pedersen: ”Det er højst utilfredsstillende. Selvom det samlede byggeri bliver dyrere end forventet, bør det ikke gå ud over kunsten. Det her forløb viser, at bygherren åbenbart opfatter kunsten som noget ’ekstra’, der kan skæres væk undervejs i byggeprocessen. Det er en gammeldags måde at se på kunstens rolle og værdi i moderne, offentlige byggerier,” siger han. Klaus Pedersen peger på, at man som bygherre i statsligt regi ikke på samme måde kan spare kunsten væk, selvom byggeriet bliver dyrere undervejs – faktisk tværtimod: Det statslige kunstcirkulære foreskriver nemlig, at der skal bruges 1,5 procent af håndværkerudgifterne på kunst, uanset hvilke økonomiske justeringer der måtte ske undervejs af byggeriet: ”Havde sygehusbyggeri været statsligt, havde man som noget helt selvfølgeligt afsat penge til kunst. Og også overholdt sin forpligtelse og sikret, at kunstprojekterne realiseres. Kunstcirkulæret afspejler, at man fra politisk hold bredt anerkender, at kunst er en vigtig og værdifuld del af tidssvarende, offentligt


17

Kunst på sygehuse

kvalitetsbyggeri. Men i regionalt regi kan man altså tilsyneladende frit neddrosle kunsten undervejs, stik imod de beslutninger, der er taget politisk, om at få kunsten ind i byggeriet og ud til borgerne. Det er en beklagelig og bekymrende tendens,” siger Klaus Pedersen.

Mange regioner sparer kunsten væk Region Hovedstaden er ikke alene om at nedskalere kunstbudgetterne, når først byggeprocesserne går i gang. Region Nordjylland og Region Syddanmark opererer med at bruge 0,5 procent til kunst i de nye sygehusbyggerier, mens Region Midtjylland og Region Sjælland tilpasser procentandelen til kunst efter behov og arbejder ud fra et ”ad hoc”-koncept. Men selvom procentsatsen er lav, er det svært for regionerne at leve op til deres egne ambitioner. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at kunstbudgettet på det samlede byggeri bliver reduceret. Det fremgår af rapporten ’Billedkunstens Økonomiske Rum’ fra Copenhagen Business School, 2018. De såkaldte kvalitetsfondsbyggerier, som omfatter de 16 nye supersygehuse, regionerne etablerer eller har etableret siden slutningen af 00’erne, har alle budgetteret med indkøb af billedkunst. Men i en del af tilfældene er byggeomkostningerne blevet dyrere end forventet, hvilket har resulteret i en omfordeling af budgettet og besparelser på kunstneriske udsmykninger. I følge beregninger i Sundhedspolitisk Tidsskrift er der sparet over 40 millioner kroner på kunstbudgetterne i kølvandet på omfordeling blandt de seks supersygehuse. Det gør sig gældende i f.eks. Odense, hvor Region Syddanmark opfører det nye supersygehus Odense Universitetshospital (OUH). Her var målsætningen at bruge 0,5 procent af den samlede byggesum på kunst. Men kunstbudgettet blev reduceret med 10 millioner kroner undervejs, og landede i sidste ende på 16 millioner i stedet for 26 millioner kroner. Karsten Uno Petersen (S), formand for Region Syddanmarks Anlægs- og innovationsudvalg, forklarer besparelsen på kunstbudgettet sådan: ”Da der lå et færdigt projekt, kunne vi se, at det ikke kunne holde sig inden for det budget, der var – og vi ville ikke opleve at skulle fjerne etager, stuer eller andet midt i byggeriet. Derfor tog vi en tidlig sparerunde og en grundig gennemgang af projektet. Det betød, at vi fik enderne til at nå sammen, men at vi reducerede kunstbudgettet,” siger han.

Politikere bør tage ansvar for kunsten Samme tendens fortæller kurator og kunstrådgiver Lene Laigaard om. Hun har bl.a. arbejdet med kunststrategi og integration af kunst for bygherren, Det Nye Universitetshospital Aarhus (nu Aarhus Universitetshospital, Region Midt) fra 2011 til 2017. Her oplevede hun, hvordan kunstbudgettet i det somatiske hospital blev beskåret i løbet af processen — fra hele 26 millioner kroner til 5,2 millioner kroner i sidste ende. Hun efterlyser, at politikerne tager ansvar for kunsten – og sikrer, at der ikke skæres i kunstbudgetterne undervejs i byggeprocesserne: ”På den ene side har man djøffere og politikere, der går ind for kunst, så længe det giver positiv signalværdi. Men undervejs viser det sig, at kunsten ikke må koste noget. Jeg ser det som manglende respekt for kunsten og for kunstnerne, når budgetter krymper på den måde,” siger Lene Laigaard. Det er samtidig – mener kuratoren — hyklerisk, fordi regionerne er bevidste om, at kunst kan være sundhedsfremmeligt: ”På en psykiatrisk a fdel i ng ha r du a fskærmning, overvågning og et højt, synligt sikkerhedsniveau . Det bliver gråt, trøstesløst og koldt at opholde sig i. Borgerne i sådan en afdeling fortjener både tryghed, ro, inspiration og stimulation. Her giver kunst en form for modvægt og kan bidrage til at forkorte deres indlægningstider. Sådan ser de ansvarlige for byggeriet også på det, ifølge alle de flotte ord i visionerne, men de vil ikke tage ejerskab økonomisk og sikre, at kunsten rent faktisk realiseres,” siger hun. Det sterile billede, som Lene Laigaard tegner, kan kunstner Anne-Sofie Overgaard genkende. I forbindelse med udvælgelseskonkurrencen vedrørende Ny Psykiatri Bispebjerg besøgte kunstnerne et psykiatrisk hospital som inspiration til deres egne projekter. En oplevelse, som satte spor i Anne-Sofie Overgaard. ”Der var en ret trykket stemning derude. Det var fuldstændig klinisk, og alt var strømlinet, så borgerne ikke kunne

”Hvem har talt min og kunstens sag i bygge­projektet? Det er fint, at de sætter gang i en stor konkur­rence, og ud­vælger kunstnere, men hvem følger kunsten til dørs?”


Kunst på sygehuse

gøre skade på sig selv eller andre. Her kunne kunsten virkelig gå ind og gøre en forskel, gøre noget helt andet. Kunsten er helt vildt vigtig sådan nogle steder. Ellers bliver det som et fængsel,” siger hun.

Ingen kunst til patienterne Tilbage på Ny Psykiatri Bispebjerg bliver der ingen kunst på sengeafsnittene, når byggeriet står færdigt om få år. Patienterne går således glip af kunstens potentielt helbredende effekter, og de fleste af de kunstnere, der har brugt tid, kræfter og penge på at forberede kunstopgaver, de var udvalgt til at løse – efterlades tomhændede. Hos Region Hovedstaden understreger driftschef Kim Sander, at kunstnerne var informerede om, at der ikke var sikkerhed for, at kunstprojekterne kunne gennemføres. Derfor havde kunstnerne heller ikke fået en kontrakt, da det stod klart, at kunstprojekterne måtte droppes, forklarer han. Men noget i kommunikationen gik galt. Heidi Hove og Jens Axel Beck var ”ret sikre på”, at de kunne realisere deres kunstneriske udsmykning i det nye byggeri. Og var derfor kommet meget langt i processen med at forberede udsmykningen, som skulle skabes med en stor mængde indsamlede glasskår, skyllet i land på danske og udenlandske kyster.

Den kuldsejlede proces med Ny Psykiatri Bispebjerg afskrækker imidlertid ikke Heidi Hove fra at kaste sig over et lignende projekt i fremtiden. Men én ting har hun lært: Næste gang banker hun i bordet og kræver en kontrakt. ”Inden for vores fag er dårlige arbejdsforhold desværre meget almindelige. Men i fremtiden vil vi have nogle eksterne, juridiske og mere erfarne øjne med ind i processen, som vi kan gennemgå kontrakten med. Hvis ikke der foreligger nogen kontrakt fra starten, vil vi undersøge, hvordan vi kan sikre os det vederlag, som i kontrakten vedrører tabt arbejdsfortjeneste ved standsning af udsmykning inden dets iværksættelse,” siger Heidi Hove. Samme overvejelser har Anne-Sofie Overgaard. Hun er i øjeblikket involveret i en ny udsmykningskonkurrence, hvor projektet er mindre og leveringstiden kortere. Hvis konkurrencen havde mindet om sygehusbyggeriet, ville hun have været skeptisk, fortæller hun, men hun har besluttet at kaste sine arbejdskræfter ind i projektet: ”Man må jo også stole på hinanden og på, at de her former for aflysninger ikke sker så tit. Men jeg har lært, at kontrakten skal hurtigt i hus. Og så går jeg nok fremover ind til et projekt med større bevidsthed om, at det godt kan være, at det ikke bliver til noget,” siger Anne-Sofie Overgaard. 

FOTO  Heidi Hove

18

HEIDI HOVE & JENS AXEL BECK: BØLGE Skitse og forarbejde til aflyst kunstnerisk udsmykning, Ny Psykiatri Bispebjerg 2020. Udsmykningen består af tusindvis af glasstykker, indsamlet på kyststrækninger, hvor de er skyllet i land, afrundede og finslebne af havets bølger. Glasstykkerne skulle placeres i vinduespartierne ud mod patienthaverne, hvor de kunne danne en mild, changerende bølge i alverdens unikke former og farver. Når sollyset rammer ruderne, kaster bølgen et spil af blidt changerende lys-nuancer ind i rummet og bringer erindringer om hav, strand og vind med sig ind på hospitalet.


FOTO  Heidi Hove

19

Kunst på sygehuse


ILLUSTRATION  Enggaard A/S

20 Kunstuddannelse


21

Kunstuddannelse

Et nyt kunstakademi er på tegnebrættet – og det skal ligge i Aarhus’ Sydhavn AF  Miriam Katz

Bag den orange port i Mejlgade 32-34 har Det Jyske Kunstakademi boet siden 1964. Herfra har markante kunstnere som Lene Adler Petersen, kunstner­ duoen Hanne Nielsen & Birgit Johnsen og Poul Anker Bech taget afgang i årenes løb. Og akademiet i det undseelige, gamle byhus udklækker stadig mange af kunstscenens store talenter: For nylig valgte Statens Kunstfond f.eks. at tildele alle pladser på billedkunstområdet i karriereprogrammet ’Den Unge Kunstneriske Elite’ til tre af de senere års dimittender fra Det Jyske Kunstakademi: Sophia Ioannou Gjerding, Ida Sønder Thorhauge og Nour Fog. Men selvom uddannelsen tydeligvis lykkes med at sende dygtige kunstnere ud i kunstlivet, så har rammerne – både de

FOKUS: KUNSTUDDANNELSE Mens ledelseskrise, bustehappening og krænkelsessager på Det Kgl. Danske Kunstakademi har trukket overskrifter de seneste mange måneder, er der stille om de to kunstakademier i Odense og Aarhus. I denne og kommende udgaver af Billedkunstneren taler vi med rektorer, undervisere og studerende om vilkår og visioner for fremtidens kunstuddannelser udenfor hovedstaden. Her: Det Jyske Kunstakademi.

økonomiske og de fysiske — længe været dårlige på det trange og nedslidte akademi. Uddannelsen, der har ca. 45 studerende, har i 2021 et budget på ca. 4 mio. kr., hvoraf kun 1 mio. kr. kommer fra Kulturministeriet. Det selvom der er tale om en statsanerkendt, videregående uddannelse. Resten af driftsmidlerne kommer fra Aarhus Kommune, hvor skiftende politiske flertal i årenes løb med jævne mellemrum har sat spørgsmålstegn ved den kommunale medfinansiering — og dermed har skubbet akademiet ud i farezonen for at blive lukket: Hvorfor skulle en statslig uddannelse betales med penge fra kommunekassen, har spørgsmålet lydt fra kritiske kommunalpolitikere. I dag har piben fået en helt anden lyd. Selv om akademiets budget stadig er lille for en moderne, videregående uddannelse, så har Aarhus Kommune fået øjnene op for, at byen har brug for sit kunstakademi. Politikerne ser tilsyneladende, at akademiet har meget at give byen og dens borgere, især hvis det får de ressourcer, der skal til, for at udvikle sig: ”Der er opstået en stigende interesse og lydhørhed overfor akademiet hos kommunalpolitikerne de senere år, oplever jeg. Det er som om, politikerne i højere grad anerkender, at kunsten og kulturen betyder rigtig meget for borgerne og derfor også skal prioriteres,” siger Judith Schwarzbart, rektor for Det Jyske Kunstakademi. 


22

Kunstuddannelse

Lang tids underfinansiering Da hun tiltrådte stillingen tilbage i 2016, var det tydeligt, at der var tale om skole, som længe havde været fattig. Trods tidligere rektorers kampe for bedre finansiering, havde der ikke været råd til at vedligeholde bygningerne ordentligt, og lærerstaben – inklusive rektor – var ansat på deltid. ”Jeg så det som min vigtigste opgave at skaffe mere ’power’ i organisationen, så akademiet kunne udvikle sig og udfolde hele sit potentiale, både som uddannelse og som kulturaktør i byen,” siger hun. Efter en del benarbejde er det lykkedes hende at skaffe både private fondsmidler og en vigtig øget bevilling på 700.000 kr. årligt fra Aarhus Kommune, med virkning fra 2020. Det betyder, at Det Jyske Kunstakademi har kunnet igangsætte en omfattende udviklingsproces, både på de ydre og indre linjer. Og om alt går vel, kan uddannelsen, som længe har haft et ønske om at flytte fra det udtjente domicil i midtbyen, rykke ind i en helt ny bygning, i en helt ny bydel i 2024.

Udsigt til Sydhavnen Akademiet er nemlig blevet en vigtig del af byudviklingen af Aarhus’ Sydhavn. Der er tale om den nordlige del af Sydhavnsområdet, som byens politikere vil omskabe til ny, kreativ bydel med rum for aktører inden for bl.a. kunst, animation, musik og mode. ”Vi blev kontaktet meget tidligt i processen af entreprenørvirksomheden A. Enggaard, som havde nogle gode tanker om, hvordan kunstnere og kreative erhverv kunne sætte præg på den nye bydel. Det var en dialog, som lå i forlængelse af tanker, jeg selv havde om, hvordan akademiet kan åbne sig mere mod byen, til glæde for både de studerende og for Aarhus’ borgere. Vi fik hurtigt et godt og tæt samarbejde, som har ført til, at akademiet er blevet skrevet ind i diverse planer for området. Og som betyder, at vi nu er kommet ret langt i processen med at realisere flytningen til Sydhavnen,” fortæller Judith Schwarzbart. Enggaards forslag vandt efterfølgende en del af udbuddet og blev godkendt i Aarhus Byråd i februar 2020. Lokalplanen for Sydhavnsområdet har været i høring og ventes endelig godkendt i byrådet nu her i marts 2021. Så snart det sker, går gravemaskinerne i jorden for at forvandle det gamle industriområde til moderne bydel for kreative erhverv. Den nye bydel bliver nabo til det eksisterende kvarter

Filmbyen, hvor bl.a. Aarhus Filmværksted ligger, og har passende fået navnet ’Kunstbyen’.

Plads til alle? Men selvom de fleste i det lokale kunstmiljø glæder sig over det Jyske Kunstakademis flytteplaner, er der også bekymring. I et åbent brev til kommunalpolitikerne sidste år udtrykte repræsentanter fra bl.a. Aarhus Billedkunstcenter og udstillingsstedet Spanien 19C bekymring for, om der i den nye Kunstby vil være billige atelierer og plads til kunstnerdrevne udstillingssteder, sådan som der er i Sydhavnsområdet nu. Eller om nybyggeriet vil tvinge huslejerne så meget op, at billedkunstnere, der i årevis får haft adgang til billige atelierer i kommunens bygninger i området, ikke længere får råd til at være der. Den bekymring forstår Judith Schwarz­ bart godt, og hun understreger, at det er vigtigt, også for akademiet, at den nye bydel får en mangfoldighed af kunstnerværksteder, selvorganiserede udstillingssteder og gallerier. ”For os er det afgørende, at så meget som muligt af det eksisterende kunstmiljø bevares. Det har vi også lagt vægt på i vores indspark til udformningen af bydelsplanen. Det skal være et godt sted at være for et kunstakademi, og det bliver det, når man har noget til fælles med sine naboer, kan bruge hinanden og er flere, der vil noget med området,” siger hun. Derfor blev der allerede tidligt etableret et samarbejde mellem Det Jyske Kunstaka­ demi, Aarhus Billedkunstcenter, Spanien 19C og entreprenøren A. Enggaard om at udvikle en overordnet strategi for området, under

rådgivning af en konsulent fra Statens Kunstfond. Der oprettes desuden et kunstråd med flere medlemmer, som bliver en del af udvik­lings­­­pro­cessen. Det nye akademi bygges mellem de eksisterende bygninger, Bylageret og Smedjen, og ventes at stå færdig i 1. halvår af 2024. Bygningen Spanien 19C, der rummer kunstnerværksteder og det kunstnerdrevne udstillingssted af samme navn, rives ned. Både værkstederne og udstillingsstedet har fået tilbudt nye lokaler i Bylageret.

Fundraising og nytænkning Kunstakademiet bliver sammen med Aaarhus Billedkunstcenter centrale aktører i den nye Kunstby. Meget skal dog endnu falde på plads, før akademiet kan begynde at pakke flyttekasserne. Først og fremmest finansieringen: Salget af ejendommen i Mejlgade ventes ikke at være nok til at købe hele den 2.000 m2 store nye bygning i Sydhavnen. Derfor skal akademiet skaffe penge til den resterende del af bygningen.

”Hvis man fra centralt politisk hold ønsker et levende kunstliv i hele landet, er det vigtigt at prioritere, at der fortsat uddannes billedkunstnere uden for hovedstaden”


23

Kunstuddannelse

”Vi står overfor et stort fundraising-arbejde i den kom­mende tid. Og jeg håber og tror, at de store fonde kan se perspektivet i vores projekt.Vores lokaler i Mejlgade er ikke længere tidssvarende for en moderne, videregå­ende kunstuddannelse. Ved at skabe nye, mere professionelle rammer for kunstakademiet viser vi, at vi tager billedkunsten alvorligt, og med placeringen i Sydhavnen kan akademiet give hele byens kunstliv et løft,” siger Judith Schwarzbart, der sammen med arkitekt Finn Larsen fra akademiets bestyrelse er i tæt dialog med Enggaard om udformningen af det nye kunstakademi. Akademiets ansatte og studerende deltager også på forskellig vis i arbejdet. F.eks. blev der i efteråret afholdt en workshop for de studerende, med besøg af den norske kunstner Ane Hjort Guttu og visning af hendes film Manifest (2020), der kritisk adresserer design af kunstakademier. ”Pointen med workshoppen var at inddrage de studerende i at tænke rammerne som mere end blot en praktisk foranstaltning, men som noget, der også former akademiet ideologisk og har betydning for de fremtidige studieaktiviteter. Vi kommer til at inddrage studerende og personale igen, når vi opstarter den anden tegnefase med fokus på den indre indretning af rum,” siger Judith Schwarzbart.

ILLUSTRATION  Enggaard A/S

Ikke bare mursten Den udviklingsproces, Det Jyske Kunstaka­ demi står midt i, handler således ikke kun om mursten og flere kvadratmeter. Rektor, fakultet, studerende og bestyrelse er i fuld færd med at gentænke og opdatere hele uddannelsen. Med fokus på at styrke akademiets forbindelse til omverdenen, både den nære og den fjerne. ”Den nye undervisningsplan, vi arbejder på, vil f.eks. give de studerende mere stedsog situationsspecifik undervisning, så de bliver endnu skarpere på at skabe kunst dér, hvor de er. Vi håber at indgå nye samarbejder med nogle af de spændende rum for samtidskunst som findes forholdsvis tæt på os, f.eks. Skovsnogen – Deep Forest Art Space, Institut Funder Bakke, Maltfabrikken i Ebeltoft og Struer Tracks. Vi vil også inddrage Aarhus’ byrum mere i undervisningen, så akademiet i højere grad bliver en del af hverdagen for byens borgere,” fortæller Judith Schwarzbart. Det nye, jyske kunstakademi medtænker i høj grad også den internationale kunstscene. Hvis

fundraisingen lykkes, sker det i form af et Artists’ Residency i tilknytning til akademiet, hvor kapaciteter fra udlandet inviteres til at arbejde med deres projekter.

Internationalt løft og åbne døre ”Det kan være ’hot shots’ fra storbyer som Berlin og New York, men også spændende kunstnere fra mindre eksponerede dele af det globale kunstliv, som vi kan lære noget af. Tanken er, at residency-kunstnernes projekter afføder forskning eller undervisning rettet mod de studerende, eller resulterer i udstillinger og andre aktiviteter, henvendt til en bredere offentlighed, f.eks. i samarbejde med byens kunstinstitutioner. På den måde kan vi være med til at give den lokale kunstscene et internationalt løft,” siger Judith Schwarzbart. Centralt i planerne for det nye kunstakademi står også et opgraderet udstillingssted, som både kan vise de studerendes arbejde og præsentere det Aarhusianske kunst­publikum for udstillinger af de udenlandske residency-­kunstnere, der løbende tilknyttes aka­demiet. 


24

Kunstuddannelse

Desuden har akademiet valgt at udvide det eksi­s terende sa ma rbejde med Aa rhu s Kunsthal, så de studerende får bedre indblik i, hvordan man arbejder i kunstinstitutioners maskinrum. Ved at inddrage den viden og erfaring, der findes ude i det professionelle kunstliv, skal akademiets dimittender blive endnu skarpere på at gå i kunstnerisk dialog med omverdenen, fortæller rektor: ”Kunstuddannelse fo­ re­går ofte i lidt af en boble. Det har klart en berettigelse, fordi kunststuderende har brug for at kunne trække sig tilbage og fordybe sig. Samtidig kan vi også se, at det nogle gange er blevet lidt for hemmeligt, hvad der foregår bag akademiets orange port i Mejlgade. På det nye akademi har vi en klar ambition om at åbne mere op mod byen og borgerne, som er nysgerrige på, hvad vi arbejder med. Den nysgerrighed vil vi gerne blive bedre til at komme i møde, men det kræver, at vi får nogle rammer, der kan facilitere de møder,” siger hun.

Anerkend mangfoldigheden Dimittender fra Det Jyske Kunstakademi skal således i endnu højere grad rustes til at blive selvkørende og forankrede i de sammenhænge, de indgår i. ”Vi vil ikke kun undervise de studerende i at interagere med det traditionelle kunstliv. De skal også have redskaber til f.eks. at lave et kunstprojekt i en landsby eller en udstilling i en lade. Vi træner dem i at tænke ud af boksen, finde nye måder at møde publikum på. Og i at forstå, at man som billedkunstner ikke kun skal være

”På det nye akademi har vi en klar ambition om at åbne mere op mod byen og borgerne”

kreativ i sit atelier, men også i mødet med omverdenen,” siger Judith Schwarzbart. Og mens rektor glæder sig over den opbakning, uddannelsen i disse år møder hos kommunalpolitikerne, efterlyser hun forståelse hos uddannelsens anden bevilgende myndighed, Kulturministeriet. ”Det er vigtigt for mangfoldigheden i dansk kunstliv, at vi er tre kunstakademier i Danmark, som med hver vores faglige profiler uddanner fremtidens billedkunstnere. Men hvis man fra centralt politisk hold ønsker et levende kunstliv i hele landet, er det vigtigt at prioritere, at der fortsat uddannes billedkunstnere uden for hovedstaden. Desværre afspejles den faglige rolle, vi spiller, ikke i vores økonomi. Vores kerneydelse er at bedrive statslig, videregående kunstuddannelse på højt niveau,

men staten betaler kun en fjerdedel af vores drift. Det hænger meget dårligt sammen,” siger hun. ”Jeg håber, at kulturministeren med den udvikling, vi har gang i nu, og med den stærke lokale opbakning, vi får, kan se, at den her uddannelse har en fremtid. At vi har en uddannelse her, som Danmark kan være stolt af, også set med internationale øjne. Og at vi kan begynde at samarbejde om, hvordan vi sikrer og udvikler Det Jyske Kunstakademi fremover.”

FAKTA: DET JYSKE KUNSTAKADEMI (DJK) 1959: Oprettes som et alternativ til Det Kgl. Danske Kunstakademi i København. 1964: Flytter ind i bygningen i Mejlgade 32-34, Aarhus. 1969: Kommer på Finansloven, og de studerende sikres SU. 2021: Finansieres i dag 1/4 af staten, og ¾ af Aarhus Kommune. Dertil kommer private fondsmidler. Budget: Ca. 4 mio. kr.

DJK er en selvejende uddannelses­ institution under Kulturministeriet, men ikke en statslig institution sådan som Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Det Jyske Kunstakademis uddannelse er statsanerkendt og SU-berettiget. Har pt. ca. 45 studerende og syv deltidsansatte undervisere samt gæsteundervisere. Uddannelsen er en sammenhængende femårig uddannelse organiseret i et treårigt grundmodul og en toårig overbygning. Uddannelsen er ikke gradsgivende som en MfA.


25

Kunstuddannelse

”Vi føler os meget som et hold” At gå på en lille uddannelse har store fordele. Også selvom uddannelsen længe har været fattig, og de fysiske rammer ikke er optimale. Det fortæller Mikkel Kaldal, der er i gang med sit fjerde år på Det Jyske Kunstakademi: ”Vi mærker uddannelsens stramme økonomi, når noget f.eks. går i stykker på et af værkstederne, og det tager lang tid, før der er råd til at købe nyt. Og hvis man vil arbejde med f.eks. keramik eller metal, må man bruge værkstederne på Godsbanen, hvor det kan være svært at komme til, fordi der er mange andre brugere. Men man vænner sig hurtigt til, at sådan er det. Vi føler os meget som et hold. Det er man nødt til, når man går på så lille en uddannelse,” siger han. At akademiet går i flyttetanker, fylder ikke så meget for de nuværende studerende, synes han: ”Det bliver da rart at få dobbelt så meget plads, hvis akademiet flytter ned i Sydhavnen. Men det hjælper ikke så meget at få en større bygning, hvis der ikke også kommer flere penge at drive uddannelsen for.” Corona har ændret dagligdagen på uddannelsen, og det sidste års tid har Mikkel Kaldal fortrinsvist arbejdet hjemme. Årets Rundgang-udstilling, hvor han bl.a. viste hybridmalerier, blev afviklet digitalt i januar. Det skete på gamerplatformen Twitch, hvor udstillingen stadig kan opleves under navnet Rundgang TV. ”I den her tid er jeg kun sjældent på skolen. Vi kan ikke bruge fællesarealerne, så længe de nuværende restriktioner gælder. Men normalt hænger vi meget ud sammen, også efter skole, for vi er mange, der er flyttet til byen for at gå her,” siger han, der selv er tilflytter fra København.

formuleret en adfærdspolitik, der skal sikre et trygt og respektfuldt studie- og arbejdsmiljø. ”Der har ikke været nogen sager med seksuelt krænkende adfærd, mens jeg har gået her. Men der kan godt opstå svære situationer, f.eks. i forbindelse med kritikklasser, hvor man risikerer at overtræde hinandens grænser. Jeg tror, det er vigtigt at have nogle fælles rammer for, hvordan man ønsker, omgangsformen skal være. Som er tydelige og bliver brugt i praksis,” siger Mikkel Kaldal. Han oplever, at der er kommet mere fokus både på relationerne mellem undervisere og elever – og på at forberede de studerende til arbejdslivet efter endt uddannelse. ”Men jeg kunne godt ønske mig, at vi tidligt i uddannelsesforløbet fik mere undervisning i f.eks. økonomi og arbejdsliv. Så det ikke kun er nogle kurser til allersidst, hvor man står midt i afgangsudstillingen og måske ikke har så meget overskud til at fokusere på de praktiske ting, som er vigtige for at kunne klare sig i kunstlivet, når man er færdig­uddannet.” 

FOTO Privat

Solidaritet med medstuderende Krænkelsessager og konflikter som dem, der har præget Det Kgl. Danske Kunstakademi i København den seneste tid, er Det Jyske Kunstakademi pt. forskånet for. DJKs studerende offentliggjorde i efteråret en solidaritetserklæring med deres medstuderende på Kgs. Nytorv, i lighed med de studerende på Det Fynske Kunstakademi. Og akademiet har nu, efter et langt forarbejde, der involverede både studerende og undervisere,

MIKKEL KALDAL F. 1995 Elev på Det Jyske Kunstakademi, er medlem af BKF’s tværgående studie­ råd. Rådet består af repræsentanter fra de tre kunstakademier herhjemme og arbejder med at styrke studiemiljøerne og udvikle BKF’s uddannelsespolitik. Rådet disponerer over en pulje på 30.000 kr. årligt, som kan bruges til faglige aktiviteter på de tre uddannelser. Har du et forslag til det tværgående studieråd? Skriv en mail til BKF’s projektleder Karen Mette Fog Pedersen, der er kontaktperson for rådet: kmfp@bkf.dk


26

Kunstuddannelse

Studerende og undervisere skal ikke være venner

"Vi lægger vægt på, at forholdet skal være professionelt, ikke som i gamle dage hvor underviserne drak sig fulde med deres studerende," siger Judith Schwarzbart, rektor på Det Jyske Kunstakademi.  FOTO  Michael Svenningsen/Århus Stiftstidende.

Sager om underviseres grænseoverskridende adfærd, som den seneste tid er kommet frem i lyset på Det Kgl. Danske Kunstakademi, præger ikke aktuelt Det Jyske Kunstakademi. Det kan bl.a. skyldes, at der er mere åbenhed og transparens i strukturen på den lille uddannelse, mener Judith Schwarzbart:

”Vi har en helt anderledes struktur end de har på Kgs. Nytorv, hvor hver professorskole på en måde er hver enkelt professors eget domæne. Vi er en meget mindre uddannelse, og vores kunstfaglige fakultet arbejder tæt sammen. Hvis der opstår problemer, kommer de nok hurtigere op til overfladen.” Det Jyske Kunstakademi har også en adfærdspolitik, der bl.a. handler om at skabe respektfulde, professionelle relationer mellem undervisere og de studerende. ”Hos os hænger undervisere ikke ud til de lyse timer og fester med de studerende. Vi lægger vægt på, at forholdet skal være professionelt, ikke som i gamle dage hvor underviserne drak sig fulde med deres studerende. Underviserne er de studerendes faglige sparringspartnere, ikke deres venner. Selv er jeg lidt træt af forestillingen om, at man ikke kan arbejde sammen i kunstlivet, hvis man ikke har drukket bajere sammen. Sådan er det jo ikke, man kan sagtens have fagligt dybe relationer uden at være venner,” siger Judith Schwarzbart. Det er desuden nemmere at give konstruktiv kritik af de studerendes arbejde, når man forstår, at man som underviser er en autoritet, og tager det ansvar på sig, mener hun. ”Det betyder ikke, at man er den eneste i rummet, der ved noget. Man skal selvfølgelig have øje og respekt for, at de studerende er voksne mennesker med et højt refleksionsniveau, der har meget byde ind med. Men autoritet betyder, at man har ansvar og at man er ærlig om, at undervisere og studerende ikke er i rummet på lige vilkår. Det er to forskellige roller.” 


27

Kunstuddannelse

Kun få studerende har blandet sig i den ophidsede debat, der de seneste mange måneder har været om Det Kgl. Danske Kunstakademi. Ret tidligt i krisen besluttede De Studerendes Råd, at rådet ikke udtaler sig til medierne. Men én af de studerende vælger at tale med Billedkunstneren – hun understreger, at hendes udtalelser står helt for egen regning, og ikke repræsenterer andre end hende selv.

”Jeg håber, krisen skaber en ny bevidsthed på akademiet, hvor vi bliver bedre til at tale sammen på tværs af uenighed” AF  Miriam Katz

Marina Dubia (f. 1992) går på akademiets MFA-program, som elev på Skolen for Konceptuelle og Kontekstuelle Praksisser. Hun kom til akademiet i 2018 fra Universidade de São Paulo, Brasilien, hvorfra hun har en bachelorgrad i visuel kunst. Og hun søgte til akademiet på Kgs. Nytorv for at kunne følge undervisningen hos den argentinsk/brasilianske kunstner og professor, Carla Zaccagnini. ”Allerede den første dag på akademiet mærkede jeg, at stemningen var speciel. Til intro-arrangementet holdt rektor en kort tale og der blev spillet lidt musik. Hvorefter vi fik et oplæg om, hvad vi skulle gøre, hvis vi blev udsat for sexchikane. Bang, så var vi ligesom i gang,” fortæller hun.

Individualisme skaber mistillid Hurtigt fik Marina Dubia indtryk af et stærkt individualiseret uddannelsesmiljø, hvor de studerende har meget lidt kontakt med hinanden på tværs af professorskoler og årgange. ”Der er mange virkelig fantastiske ting ved uddannelsen på akademiet, men de gode ting kommer også med en pris,” siger hun. ”F.eks. er det dejligt, at vi studerende har hver vores eget atelier, og at der er flere højt specialiserede værksteder og laboratorier. Det er virkelig enestående muligheder, ikke mindst set i forhold til de forhold, vi har på kunstuddannelser i Brasilien, hvor jeg kommer fra. Men det betyder også, at vi i det


28

Kunstuddannelse

Marina Dubia i arbejde på kunstakademiets udstillingssted Q. FOTO  Anabela Veloso.

daglige står meget alene og arbejder i hver vores atelier, langt fra hinanden. Jeg føler tit, at jeg går rundt i en spøgelsesby, når jeg er på akademiet. Her er ingen åben adgang til fælles rum, hvor spontane møder og nye kontakter kan opstå. Du kan ikke bare droppe forbi et af værkstederne for at hænge ud og drikke te med en medstuderende, du er nødt til at sende en email først for at få adgang til det aflåste værksted.” Både de fysiske rammer på det gamle slot og selve uddannelsens struktur med de fire adskilte professorskoler skaber afstand og en følelse af usund konkurrence mellem de studerende, mener Marina Dubia. Hun oplever, at akademiet sidder fast i gamle forestillinger om kunstneren som ophøjet

individualist, og at uddannelsen bl.a. forsømmer at betone samtidskunstens sociale og kollektivistiske aspekter. ”For mig, der kommer fra en brasiliansk kunstuddannelse med et meget stærkt sammenhold og en fælles aktivistisk studenterkultur, er det tydeligt, at vi studerende på Det Kgl. Danske Kunstakademi mangler et fælles fagligt udgangspunkt. Der er alt for lidt tværgående samarbejde, for få faglige diskussioner og for lidt fællesskab os studerende imellem.” En del af problemet er, at professorskolerne arbejder isoleret og konkurrerer indbyrdes om ressourcer, mener hun. ”Jeg arbejder f.eks. med performance, men kan ikke få midler til at aflønne mine performere eller betale en rekvisit


29

Kunstuddannelse

i en performancevideo. Hvis du går på Malerskolen eller Billedhuggerskolen derimod, og skal bruge materialer som træ, gips, beton eller metal, får du det betalt. Der er gammeldags hierarkier, som gennemsyrer selve uddannelsens struktur. Og som ikke fremmer solidariteten mellem de studerende.” Afstanden mellem de studerende er med til at skabe en udbredt mistillidskultur, mener hun. ”Vi har meget svært ved at håndtere uenigheder og konflikter. Vi mangler simpelthen et sprog for, hvordan vi kan tale ordentligt sammen, på tværs af forskellige kunstsyn og politiske holdninger. I stedet holder man sig til hver sin lille boble sammen med folk, man ved er enige med én, og er bange for at komme i konflikt med andre,” siger hun, der ikke har oplevet racisme eller seksuelt grænseoverskridende adfærd i sine snart to et halvt år på akademiet. ”Her i Danmark er jeg i en lidt speciel position: Jeg betragtes først og fremmest som udlænding, dernæst som en farvet person. Og jeg kan godt forstå, at de studerende, der har anden etnisk baggrund end dansk, er trætte af at blive mødt med fordomme og ikke har tålmodighed til at skulle forsvare sig mod racisme på deres egen uddannelse.”

En krudttønde, der venter på at detonere Konflikterne på akademiet har været mange og forskelligartede de senere år: I 2018 blev en professor fyret pga. bl.a. seksuelt krænkende adfærd, i 2020 blev en anden professor midlertidigt bortvist og vendte tilbage i efteråret med en pædagogisk coach tilknyttet. Dernæst kom det frem, at fire professorer i sommer erklærede deres mistillid til rektor. Og endelig er der den omdiskuterede busteaktion i efteråret, som endte i bortvisning af institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld, og som i sidste ende førte til rektor Kirsten Langkildes afgang ved årsskiftet. Marina Dubia ser de mange sager som udtryk for, at arbejds- og studiemiljøet på akademiet er præget af mistillid, lukkethed og manglende evne til konflikthåndtering. Hun har med stigende frustration fulgt den ene skandale afløse den næste på den uddannelse, hun var rejst hele vejen fra Brasilien for at gå på. ”Jeg synes, det er vigtigt at få sagt, at mistilliden var et stort problem længe før busteaktionen. Den prægede både forholdet mellem os studerende, og forholdet til ledelsen, der virkede uengageret, bureaukratisk og fjern, og som kommunikerede meget tåget om, hvad der foregik på akademiet. Det var som en krudttønde, der ventede på at detonere,” siger hun. Da det skete, blev krisen endnu værre, fordi medier og politikere hældte brænde på bålet med deres fordømmelse og forargelse. ”Jeg synes ikke, medierne dækkede vores synsvinkler på en ordentlig måde. De gav ukritisk taletid til politikere, som aldrig har været interesserede i, hvad vi laver her. Og som nu pludselig mente, at kunstakademiet er en truet kulturskat. Det var ikke en fair fremstilling af situationen, synes jeg.” ”Men vi er 170 forskellige studerende og vi har meget forskellige opfattelser af, hvad problemerne på uddannelsen

handler om. Og netop fordi vi har den her meget individualistiske kultur på akademiet er diskussionen om, hvad der er sket og hvad der skal ske fremover, blevet utrolig svær og polariseret. Folk stoler ikke på hinanden. Man frygter, at folk vil se skævt til én, hvis man siger højt, hvad man mener.”

Ønskes: Mere åbenhed, mindre konfliktskyhed Spørger man Marina Dubia, er hendes råd til en kommende rektor på kunstakademiet klart: Engager dig i de studerendes hverdag, vær nærværende og arbejd for at komme den udbredte mistillidskultur til livs. Kommuniker tydeligt, hvad der sker, også når der opstår konflikter og uenigheder. Og stå på de ansattes og de studerendes side, ikke på Kulturministeriets. ”Vi studerende er i en proces nu, hvor vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan organisere os bedre som fællesskab. Jeg håber, at den her krise skaber en ny bevidsthed, både hos de studerende, underviserne og ledelsen om, at vi er nødt til at skabe et bedre grundlag for fri og åben samtale, også om de ting, vi er uenige om.” For hendes eget vedkommende er tiden på Det Kgl. Danske Kunstakademi snart slut. Hun tager afgang nu i foråret, efter nogle studieår som blev meget anderledes end hun havde forventet: ”Jeg har været utrolig glad for min professor, som jeg synes gør et fantastisk job, og som jeg lærer meget af. Men når jeg ser tilbage på min uddannelse her, har der jo været den ene skandale efter den anden. Og ingen af skandalerne er blevet kommunikeret direkte og åbent af ledelsen til os studerende. Det håber jeg virkelig bliver anderledes fremover. For når jeg er kritisk overfor uddannelsen, skyldes det jo, at jeg er kommet til at holde meget af den. Jeg håber, de studerende og akademiets ansatte i fællesskab kan bygge en ny kultur op, baseret på sammenhold, tillid og åbenhed. Det bliver nok en lang proces, men jeg håber virkelig, det lykkes, for I har en fantastisk billedkunstnerisk uddannelse her, som er værd at passe på og værd at videreudvikle.” 

”Vi har meget svært ved at håndtere uenigheder og konflikter. Vi mangler simpelthen et sprog for, hvordan vi kan tale ordentligt sammen”


30

Kunstuddannelse

ILLUSTRATION  Søren Hüttel: Akvareller. Motiver fra studieture og undervisningssituationer. 2020/2021.


31

Kunstuddannelse

Krænkelsessager, mistillidserklæring, bustehappening og rektor-exit. Politikere og medier har de seneste mange måneder ivrigt kastet sig over konflikterne på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Men flere stemmer i kunstlivet peger på, at akademiets problemer også handler om årelange besparelser og amputeret armslængde. Mens vi venter på udnævnelse af endnu en ny rektor for den snart 270 år gamle kunstuddannelse, tager vi her et helikopterblik på den seneste tids voldsomme storm over kunstakademiet.

Krænkelsessager frem i lyset I 2018 står tre tidligere studerende og en tidligere lektor frem i dagbladet Politiken og kritiserer ledelsen på Det Kgl. Danske Kunstakademi for at opretholde en tavshedskultur. I alt fortæller 15 kilder fra akademiet avisen om deres erfaringer fra en af professorskolerne, som de beskriver som et ydmygende og fjendtligt miljø med stoffer, alkohol og seksuelt grænseoverskridende adfærd. Den omtalte professor forlod efterfølgende sin stilling efter en anklage om sexchikane mod en studerende. I begyndelsen af 2020 er den gal igen: Studerende på Skolen for Maleri og Billedbaserede Praksisser henvender sig til studievejledningen med klager og kritik af skolens professor og ønsker ham bortvist. Klagerne gik, ifølge oplysninger, BKF fik undervejs i forløbet, både på undervisningens kvalitet og på, at professoren havde haft en seksuel relation til en studerende. Kritikken fører til en ekstern undersøgelse af studiemiljøet på Malerskolen, og at professoren blev suspenderet resten af forårssemestret. Han vender tilbage i efterårssemesteret, men for at »styrke studiemiljøet« bistås han af en pædagogisk faglig coach, skriver Politiken i september 2020. Derudover indskærper akademiet sine retningslinjer, så det ikke længere er tilladt for undervisere at drikke alkohol i arbejdstiden eller have en seksuel relation med studerende. 


32

Kunstuddannelse

Kritik af identitetspolitik I april 2020 offentliggør Weekendavisen en artikel, hvor både navngivne og anonyme kilder fortæller om et studie- og arbejdsmiljø på akademiet styret af identitetspolitiske hensyn, som kvæler den åbne samtale om kunsten. Artiklen tegner et billede af en uddannelse, hvor elever og undervisere frygter at blive meldt til ledelsen for at have krænket f.eks. seksuelle og etniske minoriteter, og hvor man kritiseres for at have et kunstsyn, der ikke anses for politisk korrekt. Artiklen splitter vandene både i og udenfor kunstverdenen: Nogle mener, den er misvisende, og at den underminerer en i forvejen hårdt presset uddannelse. Andre at den rammer rigtigt i sin beskrivelse af stemningen på uddannelsen. Flere politikere kritiserer det, de mener, er en udbredt identitetspolitisk og krænkelsesparat kultur på akademiet.

Mistillid til rektor I august 2020 skriver fire af seks professorer på Det Kgl. Danske Kunstakademi under på en mistillidserklæring til rektor Kirsten Langkilde, som de sender til Kulturministeriet. I mistillidserklæringen, som Weekendavisen fortæller om i november 2020, gør de opmærksom på et stressende, chikanerende, uklart og autoritært lederskab, der har ført til “tiltagende usunde og uproduktive arbejdsforhold.”

Busteaktion, mediestorm, rektor-exit Gruppen ’Anonyme Billedkunstnere’ fjerner en gipsbuste af Frederik V fra kunstakademiets Festsal og smider den i Københavns Havn i protest mod racistiske og kolonialistiske strukturer på akademiet. En video af aktionen offentliggøres i begyndelsen af november 2020 på → idoart.dk og skaber ophidset debat både i og uden for kunstverdenen. Institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld tager efterfølgende ansvar for aktionen og bortvises fra sin stilling af rektor Kirsten Langkilde, som selv må forlade sin stilling ved årsskiftet pga. uoverensstemmelser med Kulturministeriet om kunstakademiets fremtidige udvikling.

Armen er for kort – og besparelser udhuler uddannelsen Kunstakademiet lider under en indbygget ledelseskonflikt, mener 36 billedkunstnere, der alle har undervist i billedkunst på videregående niveau. I et åbent brev til kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg peger de i december 2020 på det problematiske i, at kunstakademiets rektor siden 2011 ikke længere vælges af et skoleråd, men i stedet udpeges – og afskediges – af den til hver en tid siddende kulturminister. Det skaber konflikt imellem den loyalitet, rektor skal udvise over for ministeriet, og den loyalitet, rektor skal udvise over for akademiet og akademiets professorer og ansatte. At de såkaldte 2 % besparelser siden 2016 desuden har gjort voldsomt indhug på både undervisningstimer og lærerkræfter, at antallet af professorskoler er halveret på ca. ti år, og at akademiet de senere år har gennemført en krævende akkrediteringsproces, har alt sammen bidraget til problemerne med studie- og arbejdsmiljøet på akademiet, på­ peger BKF og andre aktører i kunstlivet.

Akademiet skal have en bestyrelse I januar 2021 meddeler kulturminister Joy Mogensen (S), at hun sammen med et flertal af Folketingets partier vil afhjælpe uroen på kunstakademiet ved at koble en bestyrelse til akademiet. Hvordan en sådan bestyrelse skal sammensættes, skal et nyt udvalg under Kulturministeriet komme med bud på. Udvalget har fået til opgave at undersøge organisering og ledelsesformer på de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, herunder Kunstakademiets Billedkunstskoler. Det sammensættes af undervisere, studerende m.fl. fra de berørte uddannelsesinstitutioner og skal have en rapport klar til oktober.


33

Kunstuddannelse

Ved at synke Frederik V i kanalen ønsker vi at italesætte de måder, hvorpå kolonitiden er usynliggjort, men stadig har direkte konsekvenser for minoritetsgjorte mennesker inde og uden for kunstakademiet. Vi ønsker en kunstverden, der forholder sig til og tager ansvar — ikke kun for fortidens handlinger, men for de måder hvorpå kolonialismen stadig er aktiv i dag. — Gruppen Anonyme Billedkunstnere, i en udtalelse publiceret på Idoart.dk med videodokumentation af aktionen, 6. november 2020


34

Kunstuddannelse

“Det er ren og skær hærværk, og det er altid uacceptabelt. Dette forhold ændres på ingen måde af, at bagmændene prøver at kalde det kunst at vandalisere andres kunst. Snarere tværtimod. Det vidner nemlig om et forsøg på at tvinge et dogme ned over kunsten og fortiden, som jeg mener, at vi som samfund skal sige klart og tydeligt fra overfor.” —Kulturminister Joy Mogensen, Facebook, 9. november 2020

“Det her er vel nok det værste eksempel på identitetspolitisk cancel-kultur, vi har set herhjemme. Jeg ser det som udtryk for en meget uheldig og dybt bekymrende udvikling, som vi nu bliver nødt til at reagere på.” — Birgitte Bergman, kulturordfører De Konservative, til Kulturmonitor, 10. november 2020

“Der er tale om tyveri fra en offentlig kunstsamling, svarende til tyveri fra et museum, og derfor har vi naturligvis meldt sagen til politiet, som nu er i gang med efterforskningen.” — Pressemeddelelse fra Akademiraadet, 12. november 2020

“Det var mig, der tog initiativet. Det var mig, der tog busten fra soklen i akademiets festsal. Og det var mig, der skubbede den i havnen (…) Det er ikke hærværk. Det var en happening mod en gipsafstøbing, der findes i flere versioner. Kunstneriske happenings har jo i 100 år været brugt i kunsten.” —K  unstner og institutleder på Kunstakademiet, Katrine Dirckinck-Holmfeld, Politiken 13. november 2020

”Hærværket mod Frederik V’s buste er helt uacceptabelt og har intet med kunst at gøre. Kunstakademiet er bevidst om interne problemer, og vi er i gang med at løse dem.” — Daværende rektor Kirsten Langkilde, pressemeddelelse, 17. november 2021

”Vi mener ikke, at Katrine DirckinckHolmfeld bør bortvises, og vi opfordrer til en rehabilitering af hendes stilling på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Vi opfatter ikke aktionen som et forsøg på at udrydde dansk kulturarv, men som et forsøg på at aktualisere den, ved at udføre en modstandsaktion mod Frederik V in effigie og hans ledende rolle i dansk kolonitid.” — Solidaritetserklæring til Katrine Dirckinck-Holmfeld og Anonyme Billedkunstnere, publiceret på Idoart.dk, underskrevet af over 940 billedkunstnere, forfattere og andre kunstnere samt elever på kunst­n eriske uddannelser, 27. november 2020

”Det er min vurdering, at de studerende (og undervisere), der er mest optaget af identitetspolitiske spørgsmål, kan have vanskeligt ved at trives i det nuværende studie— og arbejdsmiljø. Det gælder, uanset hvor de står i den identitetspolitiske debat. Jeg mener derfor, at det er hensigtsmæssigt at iværksætte en nærmere undersøgelse af studiemiljøet på dette område for at afdække, hvordan de identitetspolitiske strømninger egentlig påvirker studiemiljøet, og hvordan Kunstakademiet kan skabe klare rammer for de studerende og underviserne.” — Daværende rektor Kirsten Langkilde i redegørelse til kulturminister Joy Mogensen, 30. november 2020

”Vi minder hermed om at armslængdeprincippet altid bør være helt centralt for forholdet mellem Kulturministeriet og Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Diskussionen om, hvad Billedkunstskolerne kan eller bør forske og undervise i, og hvordan disse aktiviteter kan tage form, må alene være en fagligt funderet diskussion.” — Å bent brev til kulturminister Joy Mogensen og Folketingets Kulturudvalg, underskrevet af 36 billedkunstnere, der underviser eller har undervist i kunst på videregående niveau, 13. december 2020

”Kulturministeriet og Kirsten Langkilde er ikke nået til enighed om, hvad der skal til for at løse udfordringerne på Kunstakademiets Billedkunstskoler. Der er derfor behov for nye kræfter. Kulturministeriet og Kirsten Langkilde er blevet enige om, at Kirsten Langkilde fratræder sin stilling. Nu giver vi billedkunstskolerne en ny start med en ny rektor.” — Kulturminister Joy Mogensen, 14. december 2020


35

Kunstuddannelse

”Er afstanden mellem akademiets ledelse og Kulturministeriet ikke lovligt kort? Hvor er den professionelle bestyrelse? Kunstakademiet har i de seneste mange år gennemgået store besparelser med en kraftig reduktion af antallet af professorstillinger til følge, hvilket har medført, at den egentlige mesterlærefunktion, som akademiet er funderet på efter fransk og romersk forbillede, de facto ikke længere kan gennemføres. Ikke blot tiden, men også pengene er løbet fra Kunstakademiet (…) Tiden er moden til et nyt eksperiment, med nye rammer om nye kunstneriske eksperimenter – med de studerende i fokus.” — Kunstskribent Mathias Kryger, Politiken, 14. december 2020

”Akademiet på Kgs. Nytorv har i årevis kæmpet for at levere kunstuddannelse på højt niveau, trods omfattende nedskæringer og en krævende akkrediteringsproces. Den aktuelle krise handler ikke kun om identitetspolitik, sådan som det hævdes af visse medier og politikere, men også om, at akademiet længe har været økonomisk presset og står midt i en vanskelig omstillingsproces.” — Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund, i pressemeddelelse, 17. december 2020

”Akademiraadet mener ikke, at aktionen har formået at løfte de intentioner, som »De Anonyme Billedkunstnere« erklærer i deres manifestlignende breve. Der er rejst en stor debat, men debatten er kommet til at handle om Kunstakademiets Billedkunstskolers legitimitet og ledelse frem for om Danmarks kolonihistorie og dennes nutidige eftervirkninger.” — Akademiraadet i kronik i Weekendavisen 17. december 2020

”Jeg vil foreslå at kigge nærmere på professorskolerne. Selvfølgelig skal en højere uddannelse have professorer, men kan man kvalitetssikre den, hvis man kun har én professor i stedet for to eller tre til et hold? Ideen om at indføre en bestyrelse får mig umiddelbart til at tænke: Åh nej, går de og venter på et nyt oprør på Kunstakademiet? I forvejen har man jo Skolerådet, der er et centralt og demokratisk organ, hvor medarbejdere og studerende har indflydelse, og som er rådgivende i forhold til rektor. Der er lagt op til karambolage, for hvem bestemmer så: bestyrelsesformanden, rektor eller rådet? Og følger der ekstra penge med? Hvis administrationen ud over Skolerådet og det eksisterende Aftagerpanel også skal servicere en bestyrelse, og alle har holdninger til, hvad skolen skal og bør, bliver det arbejdstungt, kompliceret og potentielt konfliktfyldt. Og i hvert fald er tanken om en politisk udpeget bestyrelse helt ude på overdrevet. Politikerne blander sig i forvejen for meget i Kunstakademiet. — Sanne Kofod Olsen, dekan på Göteborgs Universitets Kunstneriske Fakultet, tidligere rektor på Kunstakademiet, Weekendavisen, 18. december 2020

”At have en rektor, der reelt er embedsmand i Kulturministeriet, går simpelthen ikke. De frie institutioner, som det europæiske demokrati siden oplysningstiden har bygget på, som kunst, forskning og retsvæsen er ved at erodere. Vi må tage os sammen og give samfundets institutioner styrke til, at den nødvendige kritik af magtudøvelse og værdiskabelse kan føres frit og uafhængigt.” — Billedhugger, professor, Bjørn Nørgård, Berlingske Tidende, 18. december 2020

”Kunstakademiets og Akademirådets håndtering af sagen om Frederik V’s buste viser os, at vi fortsat har en lang vej at gå, hvis man oprigtigt ønsker at afkolonisere Akademirådets samling og kritisk forholde sig til samtiden. Spørgsmålet står derfor tilbage: Ønsker Akademirådet overhovedet at afkolonisere sin egen samling?” — Billedkunstnerne Sidsel Meineche Hansen og Melanie Kitti, Politiken, 24. januar 2021

“Vi ser en tydelig tendens til, at det kunstneriske miljø i København bliver meget indspist, og at kunstnerne derfor ikke rigtig udfordrer hinanden. Kunstnerne mener stort set alle det samme, og at de er imod slaveri og kolonitid, er der jo ikke noget videre overraskende i. Derfor tror jeg, at det generelt ville gavne kunstnerlivet at komme ud af København.” — Morten Messerschmidt, kulturordfører og næstformand, Dansk Folkeparti, foreslår at flytte kunstakademiet til Nakskov. Kulturmonitor, 26. januar 2021


FOTO  Lina Hashim/Mia Mai Dengsøe Graabæk.

KUNSTNERSTAFETTEN

Lina Hashim — F. 1978.

Multiple realms of otherness: Writing women into islamic history. Work in progress, 2021-23. Lina Hashim er dimittend fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 2020.


37

BKF Efteruddannelse

BKF KURSER REVISORKONSULTATION

Se det fulde kursusprogram på → bkf.dk/efteruddannelse

SELVANGIVELSE, SKAT OG MOMS TID 7. april 2021, kl. 10-15 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1 th., 1070 København K eller digitalt Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og taler om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber man selvangivelsen an? Hvad kan man trække fra i skat? Og hvordan fungerer kunstnermoms? UNDERVISER Bent Malinovsky EGENBETALING 300 kr. TILMELDINGSFRIST 15. marts 2021

SELVANGIVELSE, SKAT OG MOMS

ANSØGNINGSTJEK TID 8. april 2021, i tidsrummet kl. 9-15 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1 th., 1070 København K eller digitalt Brug for hjælp til at skærpe din fonds- eller jobansøgning? Få individuel feedback på din ansøgning fra en erfaren kunstner eller kurator. En session varer 60 min. og der er kun jer to til stede. Ansøgningsmateriale skal sendes forud for samtalen, og du bedes præcisere, hvad du ønsker fokus på. Medbring ansøgning. UNDERVISER Stine Hebert EGENBETALING 100 kr. TILMELDINGSFRIST 15. marts 2021

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger.

TID 14. april 2021, i tidsrummet kl. 11-15 samt 19. maj 2021, i tidsrummet kl. 11-15 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1 th., 1070 København K eller digitalt Som medlem af BKF kan du nu søge om at få en individuel konsultationstime med revisor, Bent Malinovsky og få svar på spørgsmål omkring dit regnskab, selvangivelse herunder fradrag, opstart af virksomhed, moms, status som lønmodtager/selvstændig i a-kasse, gennemgang af skattesager mm. Bemærk venligst, at der ikke kan ydes hjælp til individuel udfyldelse af selvangivelsen. Hver konsultation varer 60 min. og afholdes i BKF’s sekretariat. (Telefon- eller zoom-konsultation kan arrangeres for medlemmer udenbys). Du har mulighed for at booke én af fire konsultationer á 60 minutter pr. gang. Det er ikke muligt at ændre dato eller tidspunkt. UNDERVISER Bent Malinovsky EGENBETALING 100 kr. TILMELDINGSFRIST 15. marts 2021 / 10. april 2021

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projekt­leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

TID 12. maj 2021, kl. 10-15 STED via zoom — kurset udbydes i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og taler om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber man selvangivelsen an? Hvad kan man trække fra i skat? Og hvordan fungerer kunstnermoms? Kurset er for professionelle billedkunstnere og brugere af Aarhus Billedkunstcenter, bosiddende i Jylland. UNDERVISER Bent Malinovsky EGENBETALING 100 kr. TILMELDINGSFRIST 9. april 2021


38

Kort nyt

Kort nyt

Marie Thams er BKF’s nye næstforperson En enig bestyrelse har på sit første møde i år valgt Marie Thams (f. 1982) til ny næstforperson i BKF. Hun afløser Camilla Nørgård, der er trådt ud af bestyrelsen efter at have bidraget engageret til forbundets arbejde i den maksimale valgperiode på seks år. Med Marie Thams som næstforperson får BKF en ny stærk, faglig kapacitet med mange års organisatorisk erfaring i det kunstpolitiske felt: hun har bl.a. været forperson for UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere, og medlem af Statens Kunstfonds Repræsentantskab. BKF’s bestyrelse 2021 består herefter af: Nis Rømer, formand, Marie Thams, næstforperson, Hannibal Andersen, kasserer, Anna Elisabeth Dupont Hansen, studenterrepræsentant, Jules Fischer, Simon Fiil, Kim Grønborg, Søren Hüttel og Marie Markman.

Kunstnernes beskatning 2021 er udkommet Vejledningen er skrevet af skatteadvokat Peter Hansen i samarbejde med Dansk Kunstnerråds skatteudvalg, hvor bl.a. BKF er repræsenteret. ’Kunstnernes Beskatning’ udkommer hvert år, og er en kommenteret skattevejledning med afgørelser og eksempler på praksis, som guider dig i junglen af forskellige fortolkninger af skatteregler. Den opdaterede digitale 2021 version af Skattevejledningen finder du på → bkf.dk

Ny medlemsfordel for BKF’ere: Kollektiv forsikring Det er lykkedes BKF at forhandle en fordelagtig forsikringsordning hjem for forbundets medlemmer. Det betyder, at du som medlem af Billedkunstnernes Forbund fra 1. januar 2021 er omfattet af en kollektiv erhvervs- og produktansvarsforsikring. Der er tale om en erhvervs- og produktansvarsforsikring hos TRYG, som dækker, hvis man som kunstner f.eks. kommer til at ødelægge noget i forbindelse med realisering af en udstilling eller et kunstprojekt. Forsikringen dækker også økonomiske udgifter, hvis et værk f.eks. falder ned og volder skade på andre. Det giver tryghed, hvis uheldet er ude, og ofte er en sådan forsikring også et krav fra opdragsgivere, f.eks. i forbindelse med udsmyknings-opgaver.

Spar penge Den nye BKF-forsikring dækker i Norden og Tyskland og omfatter det erstatningsansvar på ting og personer, som du ved udøvelse af dit hverv som billedkunstner kan blive pålagt, f.eks. skader i forbindelse med udstillinger, kunstopgaver mv. Hvis du selv har tegnet en erhvervsansvarsforsikring, kan du med fordel opsige den, fordi du fra januar 2021 er omfattet af BKF’s forsikringsordning. Forsikringen gælder alle fuldt betalende medlemmer, dvs. at den ikke gælder for studentermedlemmer. Udgiften til forsikringsordningen finansieres ved en kontingentstigning på 10 kr. i kvartalet fra januar 2021. Hvis du får brug for at få dækket en skade, skal du kontakte BKF, som så videresender din henvendelse til TRYG. Læs mere om BKF’s nye forsikringsordning – og om, hvordan du gør brug af den – på → bkf.dk

Ny messe for den selvorganiserede kunstscene Juxtapose Art Fair er en ny, ikke-kommerciel kunstmesse, der fejrer mangfoldigheden i den kunstnerdrevne sektor. Messen, der afvikles i Rå Hal på Godsbanen i Aarhus, skulle have haft premiere d. 4.-6. juni, men er pga. coronasituationen udskudt til 20.-22. august. Her uddeles også BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2021. Mere info: → juxtaposeartfair.com og → bkf.dk/kunstnerdrevne


39

Nyt fra BKF's sekretariat

Runde fødselsdage 25

Studerende Ville Aleksi Laurinkoski 16/3 Billedkunstner Anna Christine Brock 8/4 Studerende Viola Ellehammer Dasseville 13/5 Studerende Simon Laumann 15/5 Studerende Selina Rom Andersen 18/5 Studerende Therese Bülow Jørgensen 25/5

30

Billedkunstner Coline Marotta 6/3 Studerende Sidsel Winther 27/3 Billedkunstner Anne Sofie Skjold Møller 7/5 Billedkunstner Tora Schultz Larsen 8/5 Studerende Hans Kjær-Hansen 9/5 Studerende Fie Hansigne Rude Petersen 26/5 Mag.art. Benjamin Grodin 5/6 Billedkunstner Ida Brockmann 11/6

40

Billedkunstner Kristian D.B. Mikkelsen 20/3 Billedkunstner Maria Lenskjold 1/4 Billedkunstner Tove Storch 2/4 Billedkunstner Silas Inoue 2/4 Billedkunstner, MFA Marie Kølbæk Iversen 19/4 Billedkunstner Misja Thirslund Krenchel 26/4 Billedkunstner Andreas Olesen 28/4 Billedkunstner Jane Pedersen 22/5 Billedkunstner Astrid Marie Christiansen 26/5 Billedkunstner Nadia Plesner Ludvigsen 4/6 Billedkunstner Stine Bloch Tranekjær 5/6

50

Billedkunstner Sophie Hjerl 5/3 Billedkunstner Kristofer Hultenberg 14/3 Billedkunstner Thomas Lunau 23/3 Billedkunstner Johanne Guldager Lindboe 6/5 Billedhugger Jette Olsen 7/5 Billedkunstner Tina Birch Chimenti 9/5 Billedkunstner Mette Winckelmann 9/5 Billedkunstner Anja Christensen 4/6

60

Væver/Maler Hanne Skyum 10/3 Billedhugger Jane Hooge 20/3 Billedkunstner Morten Ulf Bøll 17/4 Maler Hanne Nielsen Kjærsgaard 22/4 Billedkunstner Ingrid Lill 22/4 Billedkunstner Robert Reinhardt Leyh 26/4 Billedkunstner Mette Elimar Jensen 5/5 Kunstner Henriette Fynbo 12/5 Maler Solveig Moa 13/5 Billedkunstner/Arkitekt m.a.a Finn Gammelgård Jensen 25/5 Billedkunstner Helle Kjærgård 2/6

Maler Liselotte Tiller Sørensen 4/6 Væver/Tekstilformgiver Anne Mette Larsen 9/6 Maler/Grafiker Pia Løye 10/6 Maler Ulla Lundsgart 11/6

70

Billedkunstner Kirsten Brøndum 21/3 Maler/Billedhugger Hans Gregersen 30/3 Billedkunstner Lene Bennike 4/4 Billedkunstner Brit Zachariae 11/4 Billedkunstner og forfatter Anne Vilsbøll 18/5 Dr.Ph.D Chris Heape 21/5 Keramiker Asger Kristensen 23/5 Fotograf Birgitta Lothsson 5/6 Maler Poul Lee 6/6 Billedkunstner Inge-Jette Holm Iversen 8/6

75

Billedkunstner Lotte Frederiksen 5/3 Maler Felix Pedersen 10/3 Maler Jane Nielsen-Hansen 30/3 Billedkunstner Reiko Tange 1/4 Maler og grafiker Else Birk 9/4 Billedkunstner Ulla Bille 29/4 Grafiker Nanna Herstad 5/5 Grafiker/Maler Ole Gahms Henriksen 26/5 Billedhugger Henrik Vilhelm Voldmester 29/5

80

Maler Kirsten Ankjær Bækgaard 24/3 Billedkunstner Karen Kirstine Ballegaard 5/4 Maler/Tegner Bent Axel Olesen 4/5 Billedhugger Inge Heise 25/5

85

Billedhugger Lise Ring 22/4 Billedhugger Keld Moseholm 26/4

95

Maler Grete Balle 26/4 Døde Maler Aage Schmidt 25/8 Maler Ole Knudsen 27/8 Kunstfotograf Ingrid Bugge 12/10 Maler Elonn Agerup 2/11 Maler Preben Frederiksen 15/11 Billedhugger Johannes Cramer-Møller 17/11 Kontakt BKF’s sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER Ph.D Alexandra Jönsson Studerende Amanda Brix Kolstrup Studerende Andreas Bardenfleth Samtidskunstner Annette Zierau Cand.art.perit Astrid Sonne Mag.art. Benjamin Grodin Billedkunstner Bertil Osorio Heltoft Billedkunstner/scenograf Birgitte Moos Chalcraft Billedkunstner Cecilie de Jong Billedhugger Daniel H. Olivares de Caldas Studerende Ditte Krøyer Billedkunstner Dragan Andjelic Billedkunstner Ea Stjernholm Studerende Frej Volander Himmelstrup Studerende Helle K. Holm Petersen Studerende Isabella Sajin-Henningsen Maler Jane Nielsen-Hansen Billedkunstner Jane Pedersen Studerende Joachim Fleinert Billedkunstner Johanne Laasgaard Billedkunstner Maja Qvarnström Studerende Maria Lindeblad Studerende Mikkel Jacobsen Billedkunstner Mogens Jacobsen Billedkunstner Morten Larsen MFA Nanna K. Hougaard Studerende Nicolai R. Seerup Olesen Billedkunstner Nikolaj Callesen Billedkunstner Nina Beier Studerende Pernille Emillia Kjær Billedkunstner Randi Kornerup-Bang Studerende Rebecca Mielonen Rothenborg Billedkunstner Rune Fjord Studerende Sarah Hilmer Rex Billedkunstner Sarah Rathje Billed-/performancekunstner Seimi Nørregaard Studerende Signe Ralkov Studerende Simon Laumann Professor Simon Dybbroe Møller Studerende Søren Betak Nielsen Studerende Vigga Heisselberg Wæhrens


40

Nyt fra sekrateriatet

BERLIN & FANØ ANSØGNINGSFRIST DEN 1. APRIL

BKF’S KUNSTNERPORTAL FÅR EN AFLØSER

LUKAS KUNSTNERFARVER

Der er ansøgningsfrist den 1. april for ophold i perioden juli-december 2021 i både Fanøhuset og BKF’s lejlighed i Berlin.

Sommeren 2021 vil Kunstnerportalen på bkf. dk blive afløst af en ny, visuel medlemsliste, der kan fungere som et slags visitkort for hvert enkelt medlem. Den nye medlemsliste kan vise kontaktinformationer, links til hjemmeside/ sociale medier samt et udsnit af værker. Hvert medlem vil kunne uploade 5-6 billeder samt et CV i pdf-format. Når vi nærmer os lanceringen, vil detaljeret info blive tilsendt på mail til alle medlemmer – husk derfor at sende din aktuelle mailadresse til bkf@bkf.dk, så vi kan holde dig informeret. For at imødekomme behovet hos de af vore medlemmer, der ikke selv har en hjemmeside, afholder BKF i denne tid en række begynderkurser i WordPress, hvor du kan lære at opsætte din egen hjemmeside, f.eks. med præsentation af værker.

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk

Ansøgningsskemaer (skal anvendes) og mere info findes på →bkf.dk/medlem/kunstnerboliger

HUSET I PROVENCE ANSØGNINGSFRIST DEN 1. APRIL Der kan søges ophold af op til 4 måneders varighed i Huset i Provence i perioden julidecember 2021! Lejeprisen pr. måned er: 4.000 kr. for jan., feb., nov. og dec.. 5.000 kr. for marts. april, sept. og okt. 6.000 kr. for maj, juni, juli og august NB! I sommermånederne maj-august kan man dog ekstraordinært søge om ophold i en halv måned (enten 1.-15. el. 16.-30./31. – prisen for en halv måned er 3.500 kr.) Huset er et lille 3-etagers byhus — i grundplan ca. 20 m2, og med et samlet beboelsesareal på ca. 50 m2. Det er indrettet til en eller maks. to personer og er ikke egnet for børn eller personer med gangbesvær. Se fotos og læs mere om huset på www.bkf.dk/huset-i-provence. Ansøgere med behov for arbejdsro uden for vante omgivelser, og som inden for et begrænset tidsrum har et større arbejde at udføre, vil blive foretrukket. Fotos og mere info på →bkf. dk/boliger/provence Der er intet ansøgningsskema. Ansøgning sendes til BKF, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K eller bkf@bkf.dk.

 æs mere om kursusmulighederne på L →bkf.dk/efteruddannelse

INDBERETNING AF KONTINGENT TIL SKAT Vær opmærksom på, at BKF har indberettet dine kontingentbetalinger for 2020 til SKAT – hvis du har givet os dit CPR-nr. Har vi ikke fået dit CPR-nr., skal du selv huske at gøre det. For almindelige medlemmer var det årlige kontingent 2.340 kr. For studerende 200 kr.

TJEK AT DIN AUTOMATISKE KONTINGENTOVERFØRSEL ER OPDATERET OG BRUG IKKE GAMLE GIROKORT! Vi kan ikke se, hvem indbetaler er, hvis der er brugt et gammelt girokort, eller informationerne i din Netbank ikke er ajourført.

FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKF-medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.


41

Ansøgningsfrister

15. MARTS NORDISK KUNSTNARSENTER DALE (ophold af 2-4 måneders varighed i 2022) →nkdale.no

BKFS BERLIN-LEJLIGHED (ophold i perioden juli-december 2021) →bkf.dk/boliger/ bkfs-lejlighed-i-berlin

31. MARTS KLITGÅRDEN →klitgaarden.dk/ kunstnerlegater SAN CATALDO (ophold i perioden 1. aug.-14. dec. 2021) →sancataldo.dk

HUSET I PROVENCE (ophold i perioden juli-december 2021) →bkf.dk/boliger/provence SKANDINAVISK FORENINGS KUNSTNERHUS I ROM (for ophold i perioden okt. 2021 – sept. 2022) →circoloscandinavo.it

1. APRIL MALERHUSET I SØNDERHO (FANØ) (ophold i perioden juli-december 2021) →bkf.dk/boliger/ malerhuset-i-soenderho

STATENS KUNSTFOND 28. APRIL — Værkproduktion og udstillinger — Et-årigt udstillingsprogram — Ophold under Statens Kunstfonds særlige residencyaftaler — Residencyprogrammer i Danmark LØBENDE BEHANDLING: — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Kuratoriske researchrejser — Ophold på udenlandske residencies Følg også med på → kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud for nye puljer og mere info. Eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00 eller bild@slks.dk

NORDISK KULTURKONTAKT 31. MARTS KL. 15.59 Mobilitetsstøtte (rejser)

6. MAJ KL. 15.59 Støtteprogrammet Norden 0-30 Mere info på → nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på program@nordiskkulturkontakt.org

NORDISK KULTURFOND 3. MAJ Projektstøtte

11. JUNI

50 ÅRS JUBILÆUM D. 1. FEBRUAR 2021

Opstart Mere info på → nordiskkulturfond.org/soeg-stoette eller tlf. 33 96 02 42.

Tak til alle som har brugt støberiet gennem årene. Vi fejrer jubilæet når tiderne igen gør det muligt. Hilsen Peter Jensen Tlf. + (45) 44 99 87 ∙ pj@ljbronce.dk ∙ ljbronce.dk ∙ CVR. nr. 4442018


42

Opslagstavlen

MØSTINGS HUS — OPEN CALL TIL UDSTILLINGSPROGRAM 2022

FORÅRETS KURSER I FYNS GRAFISKE VÆRKSTED

Møstings Hus på Frederiksberg inviterer professionelle kunstnere til at komme med et bud på stedsspecifikke udstillingsprojekter til de nye udstillingsrum på husets første sal. Nyuddannede såvel som erfarne kunstnere på tværs af forskellige medier opfordres til at ansøge.

MARTS: Japansk træsnit med Dina Lundvall Nielsen og Oscar Yran, Litografi ved Wieslaw Dabrowski APRIL:  Fascinerende farve træsnitkursus med Anastasiya Nestrova, Koldnål / Törrnål udvidet kursus med Leif Samuelsson MAJ: NATUR:TEGN Grafik med Kirsten Hesselager JUNI: Fotogravure ved Teresa Larsen, NATUR:TEGN Grafik med Marianne Lindberg Jepsen

Mere info på → moestingshus.dk Ansøgningsfrist d. 2. april 2021

INVITATION TIL NY NORDISK SALON 2021 I HELSINGBORG

MODTAG BKF'S NYHEDSMAIL BKF udsender løbende nyhedsmails til medlemmer om f.eks. aktuelle ansøgningsfrister, ledige uger i BKF's kunstnerboliger, kurser, residencies og kunstpolitik. Hvis du ikke allerede får vores nyhedsmail, skyldes det, at vi ikke har din aktuelle emailadresse.

→ Send den til bkf@bkf.dk, så kommer du på modtagerlisten!

Mere info på www.fynsgv.dk Nu er det tid til en ny nordisk salon i Helsingborg med vernissage den 3. december 2021. For tredje gang implementeres vi konceptet Nordic Salon, som er åbent for ansøgninger fra alle de nordiske lande. Målet er en jurybedømt udstilling, der viser et udvalg af moderne nordisk kunst.Bag arrangementet står Helsingborgs konstförening og Dunkers kulturhus. Unge og gamle, etablerede eller nyuddannede, professionelle eller amatører – alle opfordres til at indsende værker i ti kategorier: maleri, tegning, skulptur, tekstiler, film, fotografering, grafik, installation, performance og blandede medier.

MEDLEMSUDSTILLINGER Grafiker Anneline Schjødt Pedersen Bevægelser, sm. Erik Reinert, Galleri Platz, Nørre Aaby, 6. marts-24. april Relationer, sm. Arne Aagaard Pedersen, Kirsten Kjær Museum, Langvad, 27. marts-16. maj KP 20 Kunstnernes Påskeudstilling, Kunsthal Aarhus, Aarhus, 27. marts-25. april (udsat fra 2020)

Mere information på → nordisksalong.se. Der er åbent for ansøgninger indtil 31. juli 2021.

NYE KURSER PÅ PAPIRAKADEMIET Papirakademiet byder velkommen til en række kurser og events i håndlavet papir som kunstnerisk udtryksmiddel, hvor man får indsigt i papirets historiske, biologiske, geografiske, kemiske, økologiske og æstetiske aspekter. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med enkle og mere komplekse variationer i papirfremstillingsprocessen. Deltagere på kurser får en viden om håndlavet papir som udtryksmiddel, som teknik, overflade og substans. Læs mere på →paperacademy.dk/ kurser-og-events

Vagility. Stregætsning og koldnålsradering, 2020.

Se alle aktuelle opslag på bkf.dk/opslagstavle

Er du medlem af BKF og vil du annoncere din udstilling her i bladet? Mail info og foto i høj opløsning til redaktionen på → mk@bkf.dk. Se bladets deadlines i kolofonen.


43

Kolofon

PÅSKELUKKET I SEKRETARIATET

Sekretariatet i Vingårdstræde holder påskelukket i perioden 26. marts-5. april (begge dage inkl.)

REDAKTØR Miriam Katz mk@bkf.dk BKF’S REDAKTIONSUDVALG Marie Thams, Hannibal Andersen, Kim Grønborg, Nis Rømer, Simon Fiil og Søren Hüttel DEADLINE Billedkunstneren nr 2. 2021: 7. Maj 2021 ANNONCER Billedkunstnernes Forbund ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596

BKF’S BESTYRELSE 2021 FORMAND/BILLEDKUNSTNER Nis Rømer NÆSTFORPERSON/BILLEDKUNSTNER Marie Thams BILLED- OG LYDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Jules Fischer BILLEDHUGGER Kim Grønborg BILLEDHUGGER Marie Markman STUDERENDE Anna Elisabeth Dupont Hansen BILLEDKUNSTNER Simon Fiil BILLEDKUNSTNER Søren Hüttel BKF’S REGIONER 2021 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER Jette Wistoft Noyes NORDSJÆLLAND/KUNSTFOTOGRAF Josephine Ernst. STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha SYDJYLLAND/MALER Niels Vollertsen

TRYK BUCHS AS DESIGN OG LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th. 1070 København K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Vibeke Rostrup Bøyesen KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen


AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K

ID-NR. 46798

Profile for Billedkunstnernes Forbund

Fagbladet Billedkunstneren #1 2021  

Tema: Kunstuddannelse.

Fagbladet Billedkunstneren #1 2021  

Tema: Kunstuddannelse.

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded