UDDRAG: Venligboerne – historien om en bevægelse

MALENE FENGER-GRØNDAHL

VENLIGBOERNE

– HISTORIEN OM EN BEVÆGELSE

VENLIGBOERNES HUSRÅD: 1. Vær venlig i mødet med andre 2. Vær nysgerrig, når du møder mennesker, der er forskellige fra dig 3. Mød forskellighed med respekt

VENLIGBOERNE

Malene Fenger-Grøndahl

VENLIGBOERNE – historien om en bevægelse

Bibelselskabets Forlag

Venligboerne – historien om en bevægelse © Det Danske Bibelselskab og forfatteren Forfatter: Malene Fenger-Grøndahl Forlagsredaktion: Simon Hansen og Agnete Braad Grafisk design: Søren Damstedt, Trefold Omslagsillustration: Kamilla Wichmann Bogen er sat med Trade Gothic og Chronicle Text og trykt på 120g Munken Polar Rough hos PNB Print 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-7523-848-4 Bibelselskabets Forlags Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk

INDHOLD

INDLEDNING

7

BEGYNDELSEN

12

”Venligboerne har været en revolution i mit sociale liv” CASE: LOUISE DALSGAARD, KØBENHAVN 32

”Venligboerne hjælper folk til at gøre det, de inderst inde gerne vil” CASE: FAWAZ TAHA ALZATTO, HJØRRING 50

UDFORDRINGERNE

62

”... men hvor går man lige hen og møder en flygtning i København?”

CASE: ZAKI ABBARA OG LASSE PEDERSEN, KØBENHAVN 110

FREMTIDEN

136

INDLEDNING

EN KOP KAFFE — 40 ÅRS VENSKAB? ”En kop kaffe, 40 års venskab”. Sådan lyder en tyrkisk talemåde. Pointen er, at har man drukket en kop kaffe med et andet menneske, har man forpligtet sig over for dette menneske langt ud i fremtiden. Nogle tyrkere fremhæver, at ordsproget ikke kun afspejler menneskers forpligtelse over for deres medmennesker, men også den særlige tyrkiske kaffetradition, hvor den mørke, bitre drik ikke drikkes hurtigt og uden manerer; tværtimod følger kaffedrikningen rituelle regler og varer aldrig under en halv time. Men uanset om kaffen drikkes på tyrkisk maner eller er brygget på en gammel kaffemaskine i et asylcenter i Hjørring, kan der være noget om snakken. Venskab er noget, der kan opstå tilfældigt over en kop kaffe, hvis begge parter er åbne for det. Et møde og en første fortrolighed forpligter. Ikke nødvendigvis til 40 års venskab, men så dog til en eller anden form for følgeskab og omsorg.

Det er ikke noget nyt. Men det fik en ny manifestation i september 2014, da Venligboerne som fænomen manifesterede sig på Facebook og i den såkaldte hytteby i Hjørring; et asylcenter, som var indrettet i en samling hytter uden for byen.

7

Her blev over 200 asylansøgere fra Afrika, Mellemøsten og Asien indkvarteret. Jammerbugt Kommune havde ansvaret for centrets drift. Men en lokal sygeplejerske følte også et ansvar. Hun havde udviklet et koncept om venlighed i hverdagen, og da hun hørte om de nytilkomne, så hun muligheden for at gøre konceptet til konkret virkelighed. Hun opfordrede derfor i en nyoprettet Facebookgruppe ’Venligboerne’ andre lokale borgere til at tage ud til Hyttebyen for at byde asylansøgerne velkommen og tilbyde dem venskab. En hel del lokale greb ideen og dukkede op. En ansat på asylcentret blev så grebet af ideen, at han valgte at sige sit job op for at blive venligbo på fuldtid. En af de mange syriske asylansøgere på centret blev en af hans bedste venner. Da syreren siden fik asyl og flyttede til Hobro, lavede han sin egen afdeling af Venligboerne – ved at invitere sine naboer til sommermiddag.

Historien om Venligboerne er på mange måder netop sådan: enkel, fin og god. Men der er også nuancer, konflikter og dilemmaer. For skal venlighed virkelig gøres til et koncept?

Kan man undgå at blive selvgod eller ende i hattedameagtig nedladenhed over for dem, man vil vise venlighed? Må man være politisk og aktivistisk og kritisere regeringens udlændingepolitik og asylregler i en venlig bevægelses navn? Eller er det et brud med lige præcis det, der gør bevægelsen bred og folkelig? Og kan en bevægelse, der i høj grad breder sig og organiseres via sociale medier, overleve over tid? Eller bliver det hele for uforpligtende og letkøbt – som en hurtig espresso, der er glemt, når den er drukket – i modsætning til den tyrkiske kop kaffe med grums på bunden, der holder i 40 år?

Bogen her er en beskrivelse af en bevægelse. En dokumentation af en eksplosion af venlighed, der bredte sig via sociale medier, men også har manifesteret sig i håndfaste projekter – fra samtaler omkring en kaffemaskine i Hjørring over opgangsfællesskab og lektiehjælp i Hobro til møbelcentral og cykelværksted i Ballerup og standup-show og fællesspis-

8

ninger for unge i København. Det er historien om noget nyt, som dog også trækker på en lang tradition for frivilligt arbejde og lokalt medansvar.

Bogen rummer en faktuel beskrivelse af, hvad der skete, hvordan bevægelsen voksede, og hvordan der opstod konflikter og strid om bevægelsens kerne og karakter. Bogen viser i ord og billeder, hvilken forskel en ide, der opstod i Vendsyssel, har gjort for mennesker over hele Danmark – og i visse tilfælde også i udlandet. Den sætter Venligboerne i sammenhæng med andre bevægelser i Danmark og udlandet, som den deler karakteristika med. Og den sætter spørgsmål ved, hvad Venligboerne egentlig er udtryk for, og om bevægelsen vil vise sig som en parentes i historien eller et væsentligt kapitel i fortællingen om Danmark.

Bogen er altså ikke den endelige historie om Venligboerne, for den skrives stadig dag for dag af de mennesker, der handler i Venligboernes ånd og navn.

Disse mennesker er mange og meget forskellige, og få af dem er repræsenteret i denne bog. Bogen er bygget op omkring interviews med forholdsvis få personer. Disse personer er udvalgt, fordi de har spillet en central rolle i bevægelsen og dens opbygning, og fordi de repræsenterer forskellige strømninger og retninger inden for Venligboerne. Venligboernes karakter er sådan, at alle enkeltpersoner har lige stor vægt og værdi, fordi hver af dem kan have uendelig stor betydning for de mennesker, de gør en ekstra indsats for og viser en særlig venlighed. Derfor er det intentionen, at man som læser – via de udvalgte eksempler og personer – skal få en fornemmelse af de titusindvis eller hundredtusindvis af historier om menneskeligt engagement og den magi, møder kan skabe, som ligger gemt i bevægelsens store net af relationer.

Bogen er delt op i tre dele. Første del handler især om bevægelsens opståen og dens udvikling, som hang sammen med

9

ankomsten af et stigende antal asylansøgere til Danmark i sensommeren og efteråret 2015. Anden del koncentrerer sig om de udfordringer, der er opstået i den hastigt voksende bevægelse – med interne konflikter om bevægelsens identitet og grundlag – og om bevægelsens særtræk og dens placering i det store landskab af frivillige organisationer og foreninger, som allerede findes i Danmark. Er Venligboerne noget nyt og særligt eller snarere en bevægelse, som med tiden vil finde en form, der minder om de allerede eksisterende organisationer og foreninger, der også arbejder med fx flygtninge og integration? Kan Venligboerne samarbejde med kommuner og andre myndigheder uden at blive en del af systemet – og dermed miste en del af sin revolutionære og kreative kraft?

Tredje og sidste del undersøger fremtidsudsigterne for Venligboerne. Er der tale om en tidstypisk opblussen af venlighed og spontant engagement, som via sociale medier spreder sig hurtigt, men også dør lige så hurtigt igen? Eller vil Venligboerne over tid vise sig levedygtig som ide og bevægelse?

Forudsigelserne om og perspektiverne på fremtiden er baseret på vurderinger fra Venligboerne selv og fra forskere, der har beskæftiget sig med lignende bevægelser. Men det er ikke baseret på forskning i Venligboerne, for bevægelsen er endnu ikke blevet genstand for den slags granskning.

Det kommer sikkert med tiden, men det er ikke denne bogs ærinde at gøre det.

Bogen er tværtimod et kærligt, kritisk og nysgerrigt portræt af en bevægelse, som både kan siges at være noget helt nyt, men også repræsenterer en stolt tradition for frivilligt arbejde, lokalt engagement og folkelig ansvarlighed i forhold til modtagelse og integration af flygtninge. Det har været både bevægende og inspirerende for mig at komme på tættere hold af Venligboerne og se både nyskabelser og gode

10

gentagelser, som jeg bl.a. genkender fra de mange eksempler på frivilligt engagement i flygtningemodtagelsen. Det engagement har jeg bl.a. beskrevet i bogen ”Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2014”, og jeg har som forfatter og journalist i en årrække beskæftiget mig med netop integration, kultur- og religionsmøde samt socialt arbejde. Det var baggrunden for, at jeg af Bibelselskabet blev bedt om at skrive nærværende lille bog. En opgave, jeg tog imod med stor glæde og ikke har fortrudt, at jeg sagde ja til. Tværtimod har arbejdet med bogen været en gave – i form af inspiration og håbefulde eksempler på, hvor meget forskel mennesker kan gøre med meget få midler. Venlighed er en gratis ressource, som kan ’forbruges’ uden at blive brugt op – og mit håb med bogen er, at den vil inspirere endnu flere til at tage både venlighed og andre gode, gratis ressourcer i brug.

Til slut er det på sin plads at takke Venligboerne og andre, der har bidraget med viden, erfaringer og tanker til denne bog. Tak for venlighed, åbenhed og generøsitet – ikke mindst til interviewpersoner og andre venligboere i både Hjørring, Hobro, København, Ballerup og andre steder. Tak også til forlagsredaktør Agnete Braad, der fik ideen til bogen og har fulgt den et langt stykke på vej, og til forlagsredaktør Simon Hansen, der har bidraget i den svære proces med at slanke manuskriptet og give bogen dens endelige form.

God læselyst.

Malene Fenger-Grøndahl Aarhus, januar 2017

11

MALENE FENGER-GRØNDAHL (f. 1976) er uddannet journalist og arbejder freelance som journalist, forfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række fag- og undervisningsbøger om flygtninge, religion og etniske minoriteter, bl.a. Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004 og Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa samt flere børnebøger, bl.a. Hej Gud og alle engle. Hun er tilknyttet DR’s P1 og skriver desuden for fagblade og magasiner.

Kan tre husråd om venlighed og åbenhed plus en kaffemaskine i et asylcenter gøre en forskel? Ja! Det viser historien om Venligboerne, en folkelig bevægelse, som ingen havde forudset, men som i løbet af få måneder i 2015 strakte sig fra Vendsyssel til resten af Danmark. Bevægelsen trækker på en lang tradition for frivilligt arbejde og lokalt medansvar og er i dag en væsentlig stemme i samfundsdebatten.

Bogen fortæller historien om Venligboerne og den eksplosion af venlighed, der bredte sig via sociale medier og ud i lokalsam­ fundene. En venlighed, der manifesterer sig på mange måder: I venskaber på kryds og tværs. I debatten om flygtninge og medmenneskelighed. Og i håndfaste projekter som etablering af en fælles kolonihave i Skive, juridisk bistand i København, en møbelcentral i Ballerup og lektiehjælp i Hobro.

BIBELSELSKABETS FORLAG