Det er så yndigt (uddrag)

Tanker om tro, kærlighed og ægteskab af Malene Fenger-Grøndahl i samarbejde med Margrete Auken · Mette Bock · Line Gertsen · Sørine Gotfredsen · Bertel Haarder Farshad Kholghi · Paula Larrain · Thure Lindhardt · Jacob Mark Helene Reingaard Neumann · Jonas H. Petersen · Poul Joachim Stender

Bibelselskabets Forlag

Det er så yndigt Tanker om tro, kærlighed og ægteskab © 2024 Det Danske Bibelselskab og Malene Fenger-Grøndahl Idé og forlagsredaktion: Louise Langhoff Koch Omslag og grafisk tilrettelægning: Rasmus Funder Tryk og indbinding: Specialtrykkeriet Arco Bogen er sat med Verdigris og Circular og trykt på 100g Munken Tak til de 12 bidragydere.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.

Al bibeltekst er, hvor intet andet er angivet, fra Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992 © 1992 Det Danske Bibelselskab.

1. udgave, 1. oplag, 2024 ISBN 978-87-7232-315-2 Bibelselskabets Forlag Frederiksborggade 50 1360 København K www.bibelselskabet.dk

Portrætfotos Alle fotos er bragt med tilladelse: s. 11 af Malene Fenger-Grøndahl: Søren Kjeldgaard s. 23 af Jacob Mark: Sara Galbiati s. 41 af Line Gertsen: Henrik Bjerregrav s. 61 af Sørine Gotfredsen: Carsten Lundager s. 79 af Bertel Haarder: Steen Brogaard © Folketinget s. 99 af Helene Neumann Reingaard: Birgitte Carol Heiberg/ Jysk Fynske Medier/ Ritzau Scanpix s. 119 af Margrete Auken: © Europabevægelsen s. 137 af Thure Lindhardt: Linda Kastrup s. 157 af Mette Bock: Privateje s. 175 af Farshad Kholghi: Mathias Rasmussen s. 193 af Paula Larrain: Les Kaner s. 211 af Jonas H. Petersen: Dennis Morton s. 229 af Poul Joachim Stender: Lars Kaslau

Indhold Forord af Malene Fenger-Grøndahl Kærligheden hører aldrig op

—————————————————————————

10

————————————————————————

22

Jacob Mark Jeg tror, at Jesus var typen, der kunne lide dybe samtaler Line Gertsen Parforholdet er som et fysisk og mentalt træningsrum

————

40

———————————

60

———————————————————————

78

Sørine Gotfredsen Det er farligt at overromantisere ægteskabet Bertel Haarder I ægteskabet er det slut med at gemme sig og tage forbehold Helene Reingaard Neumann Kærlighedens bånd omslutter vores liv og forbinder os med evigheden

———————————————————————

98

Margrete Auken De fleste gnidninger forsvinder faktisk, hvis man fejer dem ind under gulvtæppet

——————————————

118

Thure Lindhardt Et egetræ skal have sine egne rødder; det skal et menneske også

——————————————————————————

136

Mette Bock Kærligheden er en gave – og en opgave, man aldrig bliver voksen

———————————————————————————

156

Farshad Kholghi Når to mennesker møder hinanden og sammen skaber liv, så er det helligt

————————————————

174

Paula Larrain Det er forudsætningen for at give kærligheden videre, at vi kan modtage den først

—————————————————————————

192

Jonas H. Petersen Kærlighed er det, der gør den anden seende

————————————

210

——————————————

228

Poul Joachim Stender Man skal generobre sin elskede hver dag

Forord af Malene Fenger-Grøndahl

Kærligheden hører aldrig op

Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976) er journalist, forfatter og foredragsholder og har arbejdet freelance med kulturog eksistensstof gennem en årrække. Hun står bag en lang række bøger, bl.a. Håb er en overset superkraft (Bibelselskabets Forlag 2023) og er tilknyttet Kristeligt Dagblad som skribent.

Omtrent samtidig med at jeg – efter mange års modstand – havde overgivet mig og var begyndt at se en sæson af reality­ programmet Gift ved første blik, fik jeg en henvendelse fra Bibelselskabets Forlag. De spurgte, om jeg mon kunne tænke mig at være med til at lave en bog, hvor (livs)kloge kendte personer med forskellige baggrunde reflekterede over den romantiske kærligheds væsen og ægteskabets udfordringer – sat i relation til Bibelen.

Umiddelbart er der ganske langt fra de mere eller mindre – oftest mindre – vellykkede forsøg på at skabe og vedligeholde romantisk kærlighed, som jeg kunne følge i tv-programmet, og det, jeg forbinder med Bibelens budskab om kærlighed.

For selv om der i Bibelen står ganske meget om kærlighed, er den langtfra en selvhjælpsbog for kærlighedshungrende singler, en datingmanual eller en håndbog i krisehåndtering i ægteskabet. I hvert fald slet ikke ved første blik.

Forord

13

Omvendt er der jo en grund til, at så mange mennesker stadig læser Bibelen, og at flere og flere danskere tilsyneladende bliver optaget af at forstå de gamle tekster i relation til nutiden og deres eget liv. Bibelen har noget at sige os, og for mange er det tydeligt, at den rummer en visdom, som stadig er relevant.

At den gemmer på tidløse sandheder om verden og om mennesket – ikke mindst om vores relationer til verden, til alt det skabte og til hinanden. Jeg blev med andre ord nysgerrig på, hvad Bibelen egentlig har at sige om kærlighed. Og jeg blev lige så nysgerrig efter at finde ud af, hvad kloge mennesker ville og kunne sige om det. Hvordan kan Bibelen kaste lys over og reflektere ind i vores nutidige erfaringer af kærlighed, ikke mindst i den langvarige tosomhed, som ægteskabet for mange udgør?

At Bibelen handler om kærlighed, vil de fleste sikkert være enige om. For som der står i Johannes’ Første Brev, kapitel 4: ”Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.” Og mange vil sikkert også kende Paulus’ Første Brev til Korintherne, kapitel 13, hvor han bl.a. skriver: ”Om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.” Kærligheden er essentiel for det menneskelige – og for alt, hvad der har med Bibelens Gud at gøre.

14

Det er så yndigt

Men hvordan hænger det sammen med den romantiske kærlighed? Kærligheden, som vi kan læse om i Bibelen, er jo en kærlighed, der rummer meget mere end ’blot’ kærligheden mellem to mennesker i erotisk og romantisk forstand. Vi kender alle til næstekærlighedsbegrebet, og vi kan hos Paulus – igen i Korintherbrevet – læse om kærlighedens væsen som noget, der overvinder alle de negative tendenser, vi mennesker også rummer. I et meget citeret citat skriver Paulus: ”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.

Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.”

Ordene er så store og smukke, at de næsten kunne passe ind i en romantisk film. Og så alligevel ikke. Har man blot en smule realitetssans, ved man, at ingen menneskelig kærlighed, intet ægteskab, magter at udleve kærligheden i netop den forstand.

Jeg har i hvert fald endnu til gode at møde det menneske eller det ægtepar, som kan sige, at de altid formår at elske på den måde. Og pointen er da også, at det slet ikke er menneskers indbyrdes kærlighed, som Paulus beskriver her – hverken i ægteskabet eller i øvrigt – men derimod Guds kærlighed til mennesker.

Forord

15

Og så er vi måske lige vidt? Eller er vi? For hvad kan Bibelen egentlig så sige os om romantisk kærlighed? Det var den udfordring, som jeg og Bibelselskabet sendte videre til tolv forskellige mennesker. De fik til opgave at udvælge et bibelcitat, som de synes fortæller noget sandt om den romantiske kærlighed, og ud fra det citat reflektere over kærlighedens væsen, dens vildveje og velsignelser.

Det er ikke en opgave, jeg er sikker på, at jeg selv havde turdet tage på mig eller havde kunnet løse på særlig overbevisende facon. Men de tolv personer, du skal møde i bogen her, var modige, ydmyge og ærlige nok til at gøre det. Mange af dem var tøvende, flere modstræbende. Men alle sagde ja, måske fordi kærligheden er for vigtig til ikke at gøre et forsøg – både når det gælder at realisere den og reflektere over den.

Første skridt var, at de tolv hver skulle vælge et bibelcitat at tage afsæt i. Bibelselskabet og jeg havde forberedt en liste med citater, de kunne lade sig inspirere af. Men det overraskende og fantastiske var, at de alle valgte citater, som ikke stod på vores liste, men som på finurlige, inspirerende og udfordrende måder har noget at sige om den romantiske kærlighed – sat i relation til Guds kærlighed og til kærligheden som sådan. Og som talte lige præcis til dem.

16

Det er så yndigt

Næste udfordring var at få deltagerne til ikke alene at gøre sig teoretiske teologiske overvejelser, men at sætte bibelteksten i relation til deres egne livserfaringer. Hvordan opstår kærligheden? Hvad skal der til, for at vi tør udleve den? Hvad gør man, når kærligheden møder udfordringer? Kan man tilgive svigt og tillidsbrud? Hvordan holder man kærligheden i live over lang tid? Og hvordan balancerer man mellem den romantiske kærlighed og alt det andet, som livet også rummer?

Og kan Bibelen være en støtte i forhold til alt dette?

Jeg var på forhånd lidt bekymret for, om samtalerne ville forme sig meget ens, og om de pointer og gode råd, der ville vokse ud af dem, ville være næsten identiske. Ville vi mon til slut stå med tolv tekster, som kunne gå for at være velmenende taler til brudeparrene i Gift ved første blik? Lidt letkøbte floskler om at udvise tålmodighed og overbærenhed, at prioritere tid til hinanden og at lære hinandens kærlighedssprog at kende?

Sådan gik det langtfra. Samtalerne tog afsæt i så forskellige bibelcitater, at det i sig selv gav en stor bredde og dybde til teksterne. Og de tolv livskloge menneskers egne erfaringer kom også til at spille med på en måde, som gav yderligere mangfoldighed til teksterne. Der er forskel på, hvordan ens blik på kærligheden – og på Bibelen – er, afhængigt af om man har levet mange årtier i et ægteskab, eller om man for ganske Forord

17

nylig er blevet gift og har fået sit første barn. Eller om man først sent i livet har giftet sig og har mange års erfaring med at udleve og erfare kærligheden i andre former end den, der findes i en romantisk relation.

Gennemgående er imidlertid, at Bibelens tekster både kan hjælpe os til at forstå realiteterne og fastholde et ideal.

Realiteterne – hvordan vi mennesker ofte svigter og handler egoistisk eller overilet i kærlighedens havn – kan man læse om adskillige steder i Bibelen. Der er også beretninger om ægteskaber, som indgås af andre årsager end kærlighed, og der er eksempler, hvor den erotiske kærlighed sætter sig igennem til skade for andre. Det kan virke forstemmende, men samtidig alligevel opløftende, at det, vi selv oplever som svigt og ulykke, nok er et menneskeligt grundvilkår. Vi kan sætte det i perspektiv, og vi er ikke alene. Og så er der den anden side: idealet eller muligheden, håbet om, at kærligheden kan bære igennem og overvinde egoisme, enøjet begær eller magtkampe og korruption. Fordi kærligheden er større end det, vi mennesker hver især kan præstere eller forstå. Den er, som flere af deltagerne betoner, en gave og en opgave. Noget, vi får givet, og som vi ikke fuldt ud kan regne ud – hverken på forhånd eller undervejs. Kærligheden er et mysterium, hvor noget altid vil være skjult for os, og det er netop dette skjulte, der gør den større end noget andet, vi mennesker kan erfare.

18

Det er så yndigt

Kærligheden er – som en af bidragyderne siger – ligesom Jesus en dør, man kan gå ind ad. Og på den anden side findes det, vi ikke kan forestille os. Og selv hvis det kærlighedsrum, vi finder ind i, bliver for snævert, eller hvis vi bliver smidt ud af det af vores partner, er kærligheden ikke død. Der er mange døre ind til kærligheden, og kærlighedens store dør smækker aldrig helt i. Det er i hvert fald det, jeg kan læse ud af både Bibelen og de livserfaringer, som de tolv bidragydere til denne bog videregiver. Som Paulus siger: ”Kærligheden hører aldrig op.” Og vores nysgerrighed og længsel efter den gør næppe heller.

God fornøjelse med læsningen – og med kærligheden.

Malene Fenger-Grøndahl Januar 2024

Helene Reingaard Neumann

Kærlighedens bånd omslutter vores liv og forbinder os med evigheden

”Men over alt dette skal I iføre jer kærlig­ heden, som er fuldkommenhedens bånd.”

Paulus’ Brev til Kolossenserne, kapitel 3, vers 14

Kærligheden som fuldkommenhedens bånd. Det billede elsker jeg, og jeg vender tilbage til det igen og igen for at blive mindet om kærlighedens væsen og betydning.

Fuldkommenhedens bånd. Et bånd, der binder en sløjfe rundt om vores liv. Noget, der kommer udefra og omslutter os – ikke noget, vi selv kan eller skal frembringe. Jeg forestiller mig båndet som noget blødt, glat og smukt, men også som noget stærkt og ubrydeligt. Ikke fordi vi mennesker er fuldkomne. Vi kommer netop ofte til kort. Bryder relationer og taber den røde tråd – eller det kærlige bånd, der omslutter vores liv – af syne. Men båndet er noget, vi bliver givet. Og vi kan iføre os det og lade os omslutte af det. Det er også noget sanseligt. Vi kan føle det, tage det i hånden, men ikke kontrollere det. Liv, berøring, erfaring og kærlighed opstår i mødet med det, der ikke kan kontrolleres. Og derfor skal det værnes om og passes på.

Søren Kierkegaard skriver ligesom Paulus om et kærlighedens bånd og forbinder dette bånd med evigheden. I sit værk Helene Reingaard Neumann

101

Kjerlighedens Gjerninger beskriver han kærligheden som en ”Refleks af det evige” i et menneske. Han siger, at kærligheden udgør det bånd, der forbinder det timelige og det evige. Selv om det kan være svært at forstå, hvad det vil sige, så kan vi godt fornemme det. Vi ved, at når vi elsker et andet menneske, vores livspartner eller et nært familiemedlem, så mærker vi den kærlighedsrelation meget konkret, nærmest fysisk og i tiden. Men samtidig giver den os en klar oplevelse af noget evigt. Noget, der ligger uden for dette liv på Jorden.

Dette noget bliver mærkbart og tydeligt, når vi mister en elsket, især når et menneske dør fra os. Selv om den fysiske, konkrete relation i tiden er brudt, er kærligheden stadig lige gældende. Vi mærker den som sorg, længsel, forladthed, men også som taknemlighed over det, der var, og som følelser og minder, der dukker op, selv mange år efter at den døde har forladt os fysisk. Derfor bliver kærligheden også noget, der er større end os. Noget, vi ikke kan bestemme over eller beslutte os for. Vi kan ikke beslutte os for at forelske os i Andreas på tirsdag og så Thor på onsdag og Emil på torsdag.

Det er ikke op til os selv, og det er også det enestående ved kærligheden.

Med kærligheden følger risikoen for at miste og for at opleve den dybeste sorg. Men erfaringen af sorg er også en 102

Det er så yndigt

bekræftelse af kærlighedens rigdom og dybde – og et udtryk for, at kærligheden omslutter os som et bånd og forbinder tid og evighed. For mig var det alene grund nok til at blive præst – og det er stadig noget af det, der gør arbejdet som præst allermest meningsfuldt for mig.

Som 16-årig mistede jeg min mor, der døde af kræft. Fra hun fik konstateret lungekræft, til hun døde, gik der kun tre måneder. Siden har jeg levet med bevidstheden om, at vi med ét kan miste vores relationer. De kan rives væk fra os. Og jeg oplever stadig et savn af min mor; hun mangler i mit liv. Men jeg oplever også helt konkret, at kærligheden overlever døden.

Hun er stadig så levende i mig, at min mand ofte siger, at han har det, som om han har kendt hende. Fordi jeg minder om hende og ofte bringer hende ind i mine beslutninger og tanker. Så for mig er der også en intim forbindelse mellem det at leve med sorgen og risikoen for at miste og så det at elske – og fortsat at turde elske. Som Søren Kierkegaard skriver: ”Den kærlighedens gerning at erindre en afdød er således en gerning af den uegennyttigste, den frieste, den trofasteste kærlighed. Så gå da hen og udøv den; erindr den afdøde, og lær just derved at elske de levende uegennyttigt, frit og trofast.”

At elske uegennyttigt foreskriver en selvforglemmelse, der – ikke mindst i vores tid – er værd at huske vigtigheden af.

Helene Reingaard Neumann

103

Da min mor blev syg, gik jeg i 1.g og burde kun være optaget af fest og forelskelse og et nærmest bekymringsløst ungdomsliv. Men så mødte jeg alvoren, og det var voldsomt for mig. Men min mor var god til at insistere på, at jeg fortsatte med at tage del i det liv, der var mit. At jeg ikke skulle være hjemme hos hende hele tiden, men for eksempel tage af sted med gymnasiet på skiferie. Det var vigtigt, for det holdt mig åben for livet. Og i virkeligheden var det nok også en beskyttelse og et udtryk for stor omsorg. Og jeg tror, at min mors måde at være på var med til at give mig modet til at elske og sige ja til kærligheden, selv om den kunne synes vanvittig.

Tre år senere mødte jeg min mand, Thomas Vinterberg, efter vi havde lavet en film sammen. Jeg var 19, han var 37, fraskilt og far til to. I dag ville det sikkert have vakt stort ramaskrig.

Dengang var der nu også massiv medieomtale, men på en eller anden måde lod vi os ikke for alvor påvirke af det. Det er igen noget med kærlighedens kraft. At den kan bryde grænser, som vi ikke kan bryde selv. Jeg tror også, at det spillede en rolle, at jeg havde mistet min mor og derfor nok på nogle måder var mere moden end de fleste på min alder. Jeg var bevidst om kærlighedens og de nære relationers betydning.

Jeg havde sagt ja til livet på trods. Og måske er det især det, kærligheden handler om. At sige ja til det, der bliver os givet 104

Det er så yndigt

– på trods af alle de forbehold, vi kan have. Og på trods af den kynisme, vi kan forfalde til, når vi har oplevet livets mørke sider.

I mine taler til dåbsfaddere og -forældre siger jeg ofte, at kristendommen ikke giver os noget løfte om, at vi bliver fri for lidelse eller modstand. Men vi får et løfte om, at Gud er med os, og at der er en kraft, som er stærkere end sygdom og død. Det tror jeg er vigtigt at huske på, også når man går ind i ægteskabet. Da min mand og jeg blev viet, fortalte præst ved Marmorkirken Mikkel Wold os en historie, som jeg ofte har tænkt på siden. Den handlede om Karen Blixen, der fik en gave af en af sine afrikanske tjenere, da han holdt op med at arbejde for hende. Han sagde til hende, at hun ikke måtte åbne gaven, førend hun enten følte, at hun var på sit livs højdepunkt eller var allerdybest inde i mørket. Mange år senere var hun i New York og havde fået enorm succes. Ernest Hemingway havde sagt til hende, at hun burde have haft Nobelprisen i litteratur i stedet for ham. Karen Blixen syntes ikke, at lykken kunne skinne stærkere på hende. Så hun fandt gaven frem og åbnede den fint indpakkede æske. Indeni lå en seddel, hvorpå der stod: ’This too shall pass.’ Når man møder modstand i livet, kan det være en trøst at vide, og når man er allermest lykkelig, kan det være godt at huske, at man skal sætte pris på hvert øjeblik, for det varer ikke ved. Og at man Helene Reingaard Neumann

105

Helene Reingaard Neumann (f. 1987) er skuespiller, teolog og præst.

Som skuespiller har hun medvirket i flere tv-serier og film, blandt andet Submarino (2010), Kollektivet (2016), Druk (2020) og Familier som vores (2024). Hun er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og har været præst ved Messiaskirken i Charlottenlund samt gæsteprædikant ved Marmorkirken i København.

Privat er hun gift med filminstruktøren Thomas Vinterberg, og sammen har de en søn og en datter.

De fleste problemer forsvinder faktisk, hvis man fejer dem ind under gulvtæppet. Sådan siger en kendt politiker, når hun reflekterer over ægteskab og samliv. Men findes der en egentlig opskrift på, hvordan man får et godt parforhold? Og hvordan tilgiver og elsker man livslangt, hvis man udsættes for modgang og svigt?

Hvad med kedsomhed og stress? Hvordan holder man fast i en højere mening, og findes der overhovedet en sådan?

I denne bog fortæller 12 kendte danskere om deres syn på kærlighed og parforhold i både medgang og modgang og med udgangspunkt i et selvvalgt bibelcitat. Og de er ikke i tvivl: Kærlighed er værd at kæmpe for. Men det hjælper lige at løfte blikket lidt, og der er perspektiv og betydning at hente i Bibelen, der har masser af bud på, hvordan kærlighedens væsen foldes ud.

Mød Jacob Mark, Line Gertsen, Sørine Gotfredsen, Bertel Haarder, Helene Reingaard Neumann, Margrete Auken, Thure Lindhardt, Mette Bock, Farshad Kholghi, Paula Larrain, Jonas H. Petersen og Poul Joachim Stender i samtale med Malene Fenger-Grøndahl.

9

788772

323152