Page 1

Xxxxxxxxxxxx

Beredskab OKTOBER 2015 Forebyggelse

“Don’t be afraid to see what you see… Take inspiration from the past, and live for the future.” (Ronald Regan) Sikkerhed er ét af tidens vigtigste spørgsmål, som bedst besvares med forebyggelse og forberedelse, så vi proaktivt kan imødekomme uforudsigelige, kritiske hændelser. Men for bedst muligt at sikre os ved ulykker og katastrofer, er vi nødt til uden tøven at se på det reelle sikkerhedsbillede, både indenfor og udenfor landets grænser…


Redaktørens ord

“Don’t be afraid to see what you see… Take inspiration from the past, and live for the future!” (Ronald Reagan) Ét af tidens vigtigste spørgsmål omhandler sikkerhed… et spørgsmål, som bedst besvares med forebyggelse og for­beredelse – for proaktivt at imødekomme uforudsigelige, kritiske hændelser, der kan udsætte vores liv for fare og have store økonomiske konsekvenser for samfundet og for os som individer. Ansvaret for at være godt forberedt ligger ikke kun hos myndighederne – den ligger også hos os alle, hver især. Heldigvis kan gode redskaber fås hos Beredskabsforbundet, som tilbyder befolkningen en særlig ’Robust Borger’-uddannelse, der er baseret på at lære værktøjer, så man selv kan forebygge, forhindre og håndtere alvorlige hændelser i hjemmet og på arbejdspladsen. Beredskabsforbundet har også til opgave at motivere og organisere borgere til at træde ind som frivillige og bistå de øvrige aktører i redningsberedskabet til daglig og ved store hændelser. Og selvom det danske redningsberedskab er under markant omstrukturering, så ser myndighederne frivillige som en meget vigtig ressource, også i fremtiden. “Gennem frivilliges ­aktive engagement får samfundet unægtelig meget for pengene.” (Bjarne Laustsen, MF, Beredskabsforbundets præsident). Det udfordrende globale billede, som i disse tider konfronterer os med store naturkatastrofer, med kæmpe ulykker, krig og ­millioner af mennesker på flugt, påvirker verdens balance – og påvirker også os i Danmark. Vi må indse, at fremtidens scenarie ikke tegner sig særligt pænt… Derfor bør vi som et lille land optimere vores seismografer, så vi bliver endnu bedre til at identificere potentielle risici og dermed kan prioritere rigtigt. Men det kræver af os, at vi i fælleskab står sammen om at have overblik og forstår essensen af det store komplekse billede udenfor vores eget liv og udenfor Danmarks grænser. Frivillige svigter aldrig! De agerer flittigt i en bred vifte af store opgaver, både herhjemme og i udlandet. I denne udgivelse omtaler vi to internationale redningsaktioner med frivilliges engagement: Nepal-indsatsen og GMA’s projekt i Ukraine. Tanken om Ukraine gør undertegnede bekymret… Siden begyndelsen af 2014 har krisen i Ukraine fyldt meget i medierne og i vores samtaler. Men selvom Putin har ført en konsekvent og målrettet politik med store konsekvenser for verden, har vi desværre også haft en tilbøjelighed til at skifte fokus væk fra krisen. For som med så mange andre problemstillinger tror vi, at alt det grimme og farlige kun sker udenfor Danmarks grænser og ikke får betydning for os… og nok går over eller i sig selv. Men har vi råd til ikke at forstå Putins kultur? Jeg har inviteret en af Danmarks mest erfarne og mest respekterede politikere, Mogens Lykketoft, til et keynote-interview og en samtale omkring hans syn på Putin. Endvidere har jeg bedt en af Danmarks dygtigste internationale korrespondenter, Svenning Dahlgaard, om, helt uden filter, at skitsere et billede af Putins verden. Og med tanke på Ruslands stigende interesse i Arktis og Nordpolen har jeg bedt generalmajor Stig Østergaard Nielsen, chef for Arktisk Kommando, om at fortælle os om kommandoens sikkerhedsopgaver, og om der er en grund til bekymring. Uanset om udfordringerne skyldes klima eller sikkerhedspolitik, er konklusionen, at vi bør fokusere på forebyggelse, fordi det er den eneste vej til sikkerhed og tryghed. Og vi bør beherske kunsten at prioritere rigtigt. Derfor fremhæver vi behovet for forebyggelse og forberedelse, alt imens frivillige og frivillighedens ånd er med os som altid – Når hjælp er en æressag!

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Chefredaktør


Indhold

ARTIKLER: 6 For de frivillige, der gør en forskel i hverdagen og hjælper andre, er det jo en æressag… Af Bjarne Laustsen, MF, præsident for Beredskabsforbundet

8

Putins kultur = magt og ære Interview med Mogens Lykketoft, formand for FN’s generalforsamling, United Nations Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

30

14

Putins verden Af Svenning Dalgaard, International korrespondent, TV2

20 Det arktiske område rummer potentiale for både naturlige og menneskeskabte katastrofer, samt for konflikt og militær konfrontation. Vi skal indstille os på at leve med fokus på forebyggelse  Af Stig Østergaard Nielsen, Generalmajor, Chef for Arktisk Kommando

24

72 timer uden strøm Af Johannes Nord Jørgensen

14

20

26

Ambulancer i Krig Af Johannes Nord Jørgensen

30

Nepal, et land i ruiner Af Johannes Nord Jørgensen

34

Nye veje til samfundsmæssig robusthed Af underdirektør Henrik Høigaard, Beredskabsstyrelsen 36 Frivillige og Fremtiden, Landsråd 2015 Af Redaktionen

40 Sydvestjysk Brandvæsen og frivillige  Interview med Jens Mølgaard, beredskabschef for Sydvestjysk Brandvæsen Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

41

8

Folkemødet 2015 Af Redaktionen

44

Uden frivillige, ingen droner Af Johannes Nord Jørgensen

46

Projekt Østbørn Af Redaktionen

50

Hæderstegn Af Redaktionen

51

Forebyggelse mod dødsbrande - Brandsikker Bolig Af Johannes Nord Jørgensen

54

34

41

De 20 fælleskommunale beredskaber Af Niels Christensen, formand, Foreningen af Kommunale Brandvæsener

3


Xxxxxxxxxxxx

Annonce UDEN DIG VILLE DET IKKE VÆRE DET SAMME

Hos Falck sætter vi pris på alle de frivillige kræfter, der giver en hånd med, hver gang danskerne har brug for det. Ved pludselige ulykker og brand. Orkan og oversvømmelser. Og mange andre nødsituationer.

SAMMEN GØR VI DANMARK MERE TRYG 4


Indhold

Ansvarshavende udgiver: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Chefkonsulent v/ Beredskabsforbundet Steen Svanholmer Protektor: Hendes Majestæt Dronningen REDAKTIONEN Chefredaktør & Kreativ Chef: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com DESIGN:

46

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com SKRIBENTER: Redaktionen v/CDS Art & Visibility Svenning Dalgaard, politisk kommentator Johannes Nord Jørgensen Korrektur: Bibi Kirkegaard BIDRAGSYDERE:

50

20

Mogens Lykketoft, President-elect of the 70th Session of the UN General Assembly, UN, Svenning Dalgaard, International korrespondent, TV2, Stig Østergaard Nielsen, Generalmajor, Chef for Arktisk Kommando, Henrik Højgaard, underdirektør v/BRS, Bjarne Laustsen, MF, Niels Christensen, Formand, Foreningen af Kommunale Brandvæsener, Per Reppenhagen Grim, sektionschef v/BRS, Morten Helge Hansen, IHP v/BRS Henrik Frederik Dydensborg, præsident v/GMA, Johnny G. Larsen, Mikkel Seifert, v/BRS, Jens Mølgaard, beredskabschef, Sydvestjysk Brandvæsen, Henrik Mau, Jan Funk, Torben Østergård, Bidrag til beretningerne fra Beredskabsforbundets frivillige og ansatte FOTOGRAFER: William Heering; Beredskabsstyrelsen; Mikkel Seifert; Gabay Fotografi; Flemming Ohm; Hans Ruddy Hansen; www.tv2.dk; Odsherred Brandvæsen; Peter Haugaard; Henrik Mau; Thomas Kronhøj; Greve Kommune; Erik Weinreich; IStock; Polfoto/Ivan Sekretarev; Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe ANNONCØRER:

40

Q-Park A/S Falck Danmark A/S Rockwool A/S PRODUKTION: Mediegruppen A/S Tlf.: 75841200 www.mediegruppen.net Dtp: Camilla Riber v/Mediegruppen A/S Oplag: 13.000 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1. juni 2012 - 30. juni 2013

36

44

Nr. 03, Oktober 2015 36. årgang

5


Præsidentens ord

”For de frivillige, der gør en forskel i hverdagen og hjælper andre, er det jo en æressag; de føler, at de bare passer deres arbejde. Deres opgaver, som ændrer sig hele tiden, tilpasses efter behov. Frivillige indgår i det samlede beredskab for kommuner og de nye redningsselskaber, og netop denne struktur gør, at vi i bund og grund har et billigt beredskab i Danmark - samfundet får unægtelig meget for pengene ” Af Bjarne Laustsen, MF, præsident for Beredskabsforbundet

Det var en meget stor oplevelse at få lov til at komme tilbage til Beredskabsforbundet som præsident ved Landsråds­ mødet på Nyborg Strand den 15.-16. juni, og det var dejligt at mærke den varme, som jeg blev mødt med. Ikke blot ­fordi, der var 250 mennesker i salen, det var tillige godt vejr, og det var lige før fanen skulle marcheres ind, hvor­ efter der skulle overrækkes femten ­hæderstegn til dette års modtagere af BF’s fornemmeste hædersbevisning. At komme tilbage til forbundet efter godt et års fravær ­føltes som at have været rejst hjemmefra, hvor man har ­bevaret kontakten til forældrene og har prøvet at følge lidt med fra sidelinjen. For selv om det er det samme solide fundament, så er der også sket markante ændringer. Men forbundets og de frivilliges grundværdier er de samme, selv om der også er kommet nye folk til. Jeg sagde ja tak til at vende tilbage til præsidentposten, ­fordi de frivillige er hverdagens helte og dermed også mine helte. Det er simpelthen fantastisk at opleve en organisation med 7.500 frivillige, som til hverdag ikke altid får den ­anerkendelse, som deres indsats berettiger til.

6

For de frivillige, der gør en forskel i hverdagen og hjælper andre, er det jo en æressag, og de føler, at de bare passer deres arbejde. Men samfundet skylder dem stor tak for ­altid at være parat, når der er brug for dem – uanset om der er tale om brand, redning, om der er brug for førstehjælp, eller det er storme som Allan og Bodil, når de raser over det ganske land og pisker både hav og fjord op med deraf følgende oversvømmelser.

B

eredskabsforbundet er de frivilliges ståsted, hvor man o­ rganisatorisk prøver at hjælpe de frivillige i det daglige med at klæde dem på, så de på bedst mulig vis kan løse de opgaver, som de bliver bedt om. Men også organisatorisk er det utrolig vigtigt at have et samlingspunkt, fordi det er en dynamisk verden, vi lever i med store udfordringer.


Præsidentens ord

Det er ikke bare vejret, der arter sig anderledes, end det plejer; klimaforandringerne fører monster­ ­ regn, kraftige storme og mere ekstremt vejr med sig. Også beredskabet har igennem de senere år med en ny kommunalstruktur og færre beredskaber været udsat for store forandringer. Og ikke nok med det: en rapport har vist, at det er muligt at spare 3-400 mio. kr. på det samlede beredskab. Det er lidt underligt, fordi vi i forvejen har et af verdens billigste beredskaber. Det skyldes det faktum, at ­vi netop bruger deltidsansatte brandfolk og frivillige. Ikke ­desto mindre har forrige års kommunalaftale medført, at man skulle reducere de knap 100 beredskaber til maksimalt 20. Hvad angår det statslige beredskab, så ligger der ­desværre også en aftale om, at der skal spares mere end 100 mio. kr. – og her bliver det virkelig svært at undgå lukninger af et eller flere af de statslige beredskaber, som er placeret i vore yderom­ råder, som­ f.eks. Thisted, Herning, Haderslev, Bornholm, Næstved og Hedehusene. BF’s store arbejdsopgave lige nu og adskillige år frem i tiden hedder ”Robust Borger”, for det vil få større og større betydning at få befolkningen til at forbedre deres personlige beredskab. ­

varige og intensive situationer, f.eks. en orkan med efterfølgende oversvømmelser. Vi kan nå langt med at give borgerne en kunnen, som kan gøre dem i stand til rationelt at tackle en usædvanlig hændelse. De frivilliges opgaver ændrer sig hele tiden, og ud over at give en god grunduddannelse for at kunne være en del af BF, så er det vigtigt med forebyggelse. Gennem mange år har det være i førstehjælp, vi har uddannet folk, og frivillige har været ude til tusindvis af arrangementer som byfester o.l., hvor der er behov for samarittervagter, men når vind og vejr og organisationer forandrer sig, skal vi kunne følge med. Det er for os det vigtigste lige nu, at vi er i stand til at uddanne danskerne til at være robuste borgere. Meningen må være, at borgerne skal kunne handle fornuftigt, hvad enten de befinder sig i hjemmet, på jobbet eller i en boligforening, og være i stand til at hjælpe, når der bliver varslet. Når vi må satse på at gøre forebyggelsen bedre, skyldes det, at vi næppe kan afværge selve ­situationen, og derfor må vi ­blive bedre til at mindske dens skadevirkninger. Det kan handle om alt fra at pumpe vand og køre mad ud, til at transportere nødstedte i sikkerhed. Ved store katastrofer er det ­vigtigt at kunne spille sammen med det samlede beredskab fra kommuner og ­ rednings­selskaber.

”Det er for os det vigtigste lige nu, at vi er i stand til at uddanne danskerne til at være robuste borgere”

V

i skal have folk til at tænke en række situationer grundigt igennem. Navnlig skal vi gøre borgerne mere kompetente til at tackle forskellige typer pludseligt opståede kriser. Jeg tror også, at de uddannede robuste borgere forebyggende vil kunne give deres viden videre til deres familie, til deres omgangskreds, arbejdsplads og i deres fritidsinteresser. Det afgørende er at give mennesker i Danmark en solid ­viden om, hvordan de selv kan optræde ansvarligt i krise­ situationer og løse deres problemer uden at lægge beslag på det beredskab, som i forvejen vil være presset i lang­

Selv om der heldigvis er langt mellem de store begiven­ heder i Danmark, er det af stor betydning, at de frivillige, Hjemmeværnet, det kommunale beredskab og det statslige beredskab, ja, selv beredskabet på flyverstationerne, er ­parate til at hjælpe og endda formår at arbejde sammen. Denne struktur gør, at vi i bund og grund har et billigt ­beredskab i Danmark. Samfundet får unægtelig meget for pengene efter min ­opfattelse.

7


Xxxxxxxxxxxx

Putins kultur = magt og ære En speciel form for politisk skak - ikke for nybegyndere Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Vi blev alle konfronterede med den ukrainske konflikt og dennes udfoldelse uden helt at forstå, hvad den gik ud på. Det virkede som om Vesten og den yngre generation­ af vestlige politikere helt havde glemt at tage højde for ­historien, Ruslands kultur og Putins ‘kold-krigs-mindset’. Selvom historien jo har det med at gentage sig… Hvorfor er det kommet dertil? En af Putins kritikere, den tidligere verdensmester i skak, Garry Kasparov, sendte den 2. maj 2014 et stærk statement på Twitter om Putins politik, som på kontant vis præciserede, hvad Putins spilleregler gik ud på: “Kremlin doesn’t like chess, because it has fixed rules and uncertain ­results. They prefer uncertain rules and fixed results”. (@Kasparov63).   I dag ved vi, at Putin handler efter sine egne regler og giver sig særrettigheder, der kolliderer med vor tids vestlige ­værdier om demokrati og ytringsfrihed. I dag ved vi også, at Putins styrke ikke alene ligger i mili­ tærmagt men også i hans kapacitet til at intimidere, presse og true, og det gør ham til en meget farlig modstander. 8

Men er Danmarks sikkerhed i risikozonen? Vil Putins ­ekspansionslyst stoppe ved det Østlige Ukraine…? Jeg har inviteret én af Danmarks mest erfarne og mest respekterede politikere, Mogens Lykketoft, til samtale ­ ­omkring Putins kultur. Hvorfor gik det galt i Ukraine? ­Og for at konkludere om Danmarks sikkerhed: Hvad bør vi ­altid være forberedte på i forhold til Putins ­attitude og ­generelt i forhold til Rusland, hvor de politiske spilleregler ser ud til at være de samme som under Den Kolde Krig… og hvad bør vi lære af dette politiske ­deja-vu?   Mogens Lykketoft er fast bosat i New York frem til september 2016 for at varetage formandsskabet i FN’s generalforsamling, og selvom Mogens Lykketoft kun meget sjældent er i Danmark, tog han venligt imod min invitation.   Mogens Lykketoft har på engageret vis fulgt den nationale såvel som internationale politik, og han vender ofte tilbage til tiden under Den Kolde Krig i sine refleksioner.


CDS keynote interview

Selvom den unge Putins begejstring og referencer lå i hans hengivenhed over Sovjetunionens politik, da han allerede som 16-årig ville optages i KGB, så gav han i begyndelsen af 90’erne indtryk af at være en provestlig, moderne politiker med ret antikommunistiske holdninger, med åbenhed og interesse i at adoptere de vestlige standarder især indenfor økonomi, retssikkerhed og uddannelse. Var det bluff? Var det blot for at blive forfremmet til præsident?   – Det kan jeg ikke svare på. Der er jo mange historiske ­eksempler på ledere, der kom til magten på én politik og derefter ­drejede kursen gradvist eller brat i en helt anden retning. Men det kan jo også være udtryk for ny erkendelse hos dem.   I begyndelsen af sin magtperiode var Putin omgivet af verdens mest fremtrædende økonomiske rådgivere (bl.a. Andrei Illarionov, Senior Fellow ved Cato Instituttet i Washington) og spillede på ‘vestlandske tangenter’ alt imens han iscenesatte en række militære interventioner i Tjetjenien og overtog flere TV-stationer, tog 100 % kontrol over pressen og ytringsfriheden blev tilintetgjort i samme ø­ jeblik. Hvad var hans doktrin og plan på det tidspunkt?   – Tilbage i Jeltsins tid var der en udbredt opfattelse af, at Rusland skulle udvikle sig til et markedsorienteret samfund, der i ­politisk styreform og internationale relationer ville ­nærme sig Vesten. Men den russiske model blev præget af oligarkernes indtog, hvor nogle få – ofte med særlige positioner og forbindelser i det gamle system – fik mulighed for at ­opkøbe en stor del af de hidtil samfundsejede værdier til spotpris, dominere det økonomiske liv og købe sig meget stor ind­flydelse over medierne og det politiske system.   Putin har med sin magt over sikkerhedsstyrkerne og ­dominans i parlamentet været i stand til at sætte nogle oligarker – som Khodorkovski – ud af spillet og har fået en lang række andre som trofaste allierede.   Putins deltagelse i Bush’s ’krig mod terror’ efter 11. september 2001 blev oplevet, som om Rusland havde samme internationale prioriteter med Vesten. Putin indlæste den blodige anden Tjetjenien-krig som en del af samme kamp, selv om tjetjenernes kamp for uafhængighed mere havde rod i e­ rindringen om sovjetisk terror og massedeportation under Stalin end i forbindelser til nutidig islamisk terrorisme.   Mellemspillet, da Putin trådte et skridt tilbage og var ­premierminister under præsident Medvedev, blev læst i

v­ esten som en fortsat interesse for at udvikle et rets­samfund og stimulere internationalt samarbejde med massiv vækst i vestlige investeringer i Rusland.   Ifølge Putin var opløsningen af Sovjetunionen en ren ­katastrofe, og allerede i begyndelse af hans magt kunne man fornemme hans foragt til de mindre nabostater, som tidligere var en del af Sovjetunionen. Alt i mens begyndte han at proklamere at ”magt og ære er Ruslands opgave”. E ­ r Putins ambition at genskabe det gamle imperium?   – Det er en vedholdende opfattelse i den russiske ledelse, at Vesten i 1990 reelt lovede Rusland ikke at ekspandere NATO mod øst. Ekspansionen af EU – og især NATO – til alle gamle sovjetiske allierede i Østeuropa og til de tre baltiske republikker var ­derfor med til at ændre stemningen i Rusland og skabe en ­følelse af vestlig omringning. Bush-regeringens planer om et missilforsvarssystem p­laceret i Polen og Rumænien samt ønsket om at tilbyde NATO-medlemskab til Ukraine og Georgien forstærkede denne oplevelse. Dette var formentlig også med til at udløse mini­ ­ krigen i Georgien i 2008, hvor russerne ­satte sig fast i Sydossetien. Siden da har ­russisk tilstedeværelse i de georgiske grænse­ regioner og i Transnistrien i Moldavien ­fastlåst de to konflikter og gjort det lettere at udøve russisk pres på de to tidligere sovjetrepublikker.   Doktrinen om ’det nære udland’, som Rusland ikke ville ­acceptere gled med til Vesten, gav sig til udtryk i et massivt økonomisk greb om Belarus (Hviderusland), Armenien og en række af tidligere sovjetrepublikker i Centralasien.   Men vigtigst af alt blev Putins beslutning om ikke passivt at acceptere, at det folkerige Ukraine med en stor russisksproget befolkning knyttede sig nærmere til Vesten.   Følelsen af vestlig omringning og nødvendigheden i at forsøge at samle resterne af Sovjetunionen, og disse områder med mange russisktalende i et ’eurasisk forbund’ havde – også uden Putins lederskab – stort medløb i den russiske offentlighed.

”Magt og ære er Ruslands opgave”

Nationalistiske holdninger blev forstærket både af den ­ortodokse kirkes politik, og af den miskreditering af de liberale økonomer og politikere, der skete, fordi deres ­ økonomiske reformer førte til oligarki – ikke vestlig ­ ­markedsøkonomi. Og på det seneste naturligvis også en stadig mere entydigt statsstyret nyhedsformidling. 9


10 Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe


CDS keynote interview

M

dem, der nemt vil kunne ­underkastes Putins kapacitet en for Vesten var det en overraskelse at for at true og presse uden brug af militærmagt? Putin i anden omgang som præsident kon soliderede sin magt så stærkt og autoritært – Det er åbenbart, at Putins ambition er at samle de lande og identificerede sig så kraftigt med disse holdninger. fra det tidligere Sovjetunionen, der endnu ikke er medlemmer   i NATO eller EU, i et økonomisk og politisk forbund under Mens russiske militærkøretøjer med russiske soldater russisk ledelse. Og hvis Ukraine fortsat modsætter sig, vil ­rullede ind over Krim, påtog sig Putin en uskyldig offer­rolle man i hvert fald påvirke landets fremtid og mulighed for at og ­førte en direkte propaganda om sin rolle som redningsløse sine problemer ved fortsat at støtte separatisterne i den mand, og nægtede at russiske soldater befandt sig i østlige del af landet. ­Ukraine. Hvordan er det muligt at lade ham udøve den Ruslands oprustning og mere aggressive tilstedeværelse i slags operativ politik, og hvordan er det muligt på så Østersøen og luftrummet over det vestlige Europa skaber kort tid at lade Putin tage Krim?  ­bekymring i Ruslands nabolande om hensigter, der rækker   længere mod vest. Personligt tror jeg, at de meget klare – For mig ser det ud som om, Putin anså det for afgjort, at ­forsikringer om NATO-­solidaritet og forsikring om allieret Ukraine – til gengæld for et kæmpe lån til det gamle styre – tilstedeværelse, sikrer mod en afstod fra en samarbejds­aftale med ­sådan udvikling. EU. Da Janukovitch’s styre faldt Men usikkerheden har allerede ført sammen under pres fra de store foltil beslutning om nye investeringer i kelige demonstrationer i Kiev, og en militær i europæiske NATO-­ lande nyt ukrainsk regering insisterede på samt i Sverige og Finland. en aftale med EU, var den russiske   improvisation at a­nnektere Krim. ­ Med Kinas hurtigt voksende Her er flertallet af befolkningen ­stormagtsstatus befinder verden sig ­russisk-talende og russisk orienterede, i en tilstand af globalt magtskifte? og den russiske sortehavsflåde Tror du, at Putin føler sig truet befandt sig allerede – efter aftale ­ af de fremgangsrige ­ samfundsmed Ukraine – i Sevastopol.  FN’s ­modeller i ikke alene vesten, men generalforsamling har med stort (@Kasparov63). også Kina?  flertal fordømt denne anneksion, Og derfor udøver han sit ‘kold-krig-mindset’ og metoder som strider mod folkeretten og mod aftalerne fra 1994, til sine egne præmisser for ikke at miste kontrollen og hvor stormagterne, inklusiv Rusland, anerkendte Ukraines sin indflydelse på verdens dagsorden? grænser til gengæld for, at Ukraine afleverede de gamle sovjetiske atomvåben på ukrainsk grund til R ­usland.­   – Kinas rolle er – både økonomisk, politisk og militært – den Men det er vanskeligt at se, hvad verden uden r­ isiko for en vigtigste brik i ændringen i den globale balance i fremtiden.  storkrig kunne have gjort for at forhindre den stort set Jeg betragter ikke dette som en nærliggende risiko for ublodige russiske overtagelse af Krim. Men støtten til ­ ­militære konflikter, da den kinesiske ledelses helt over­ ­oprørerne i det østlige Ukraine har udviklet sig til en langt ordnede mål er ro til at udvikle levestandarden og handlen større tragedie med 1½-2 millioner flygtninge, mange med omverdenen, og deres nye, stærkere militær især har ­tusinde dræbte og bl.a. nedskydningen af det malaysiske til formål at beskytte forsyningsruter og understøtte øget rutefly sidste sommer.  Det er helt uklart om Minsk-aftalen politisk indflydelse.  mellem Tysklands og Frankrigs mellemkomst kan blive indledning til en fredeliggørelse. Jeg tror, at USA og Kina vil finde et afbalanceret indbyrdes   forhold, fordi deres fælles interesser er stærkere end deres Historisk set har alle russisktalende lande samme modsætninger, og fordi Kina forstår at landets militære kultur og et fælleskab. Er der risiko for at Putins ­potentiale i al overskuelig fremtid kun er en brøkdel af, hvad ekspansionslyst ikke vil stoppe ham ved det østlige USA kan mobilisere – alene og endnu mere i sam­arbejde Ukraine? Er han ude e­ fter at bringe alle russisktalende med Japan og en række andre l­ande, der er naboer til Kina. lande under den samme ledelse? Vil der være flere af

“Kremlin doesn’t like chess, because it has fixed rules and uncertain results. They prefer uncertain rules and fixed results”

11


Xxxxxxxxxxxx

Parkering er en vigtig del af

mobilitetskæden

I Danmark har vi tradition for at stå sammen. Det gør vi i vores beredskab, og det gør vi i mange andre henseender. Vi bør også stå sammen om at skabe den bedste parkeringsstrategi for vores byer. Sammen kan vi nemlig både gøre vores byer lettere tilgængelige og samtidig nedbringe trængslen og mindske CO2 udledningen.

Q-Park.dk/mobilitet 12 Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe


CDS keynote interview

Kina og Rusland har ikke indlysende fælles interesser på de store og lange linjer, men Kina kan have en interesse i ­afgrænset samarbejde med Putins Rusland for at styrke sin vægt i forhold til USA.   Hvorfor forstår Vesten sig ikke på Putins facon, hans specielle ‘kommunikations takt og tone’ og den kulturelle forskel, der umuliggør at forhandlingerne med Putin kan afsluttes ­ fornuftigt for alle parter, med gensidig ­respekt?? Hvorfor har Vesten svært ved at proaktivt at gennemskue ham? – Jeg tror, at Vesten forstår Putins hensigter bedre nu, men det gør det ikke nødvendigvis lettere at finde nye samarbejds­ mønstre. Vi er imidlertid nødt til at udforske disse muligheder og håbe, at de findes. For vi har brug for Rusland, hvis vi inden for rammerne af FN skal have et samarbejde, der kan bremse de blodige konflikter i Mellemøsten og Ukraine og efter­ hånden få nyt liv i aftaler om nedrustning og reduktion af de enorme lagre af masseødelæggelsesvåben i denne verden.    Vi har trods øget spænding mellem Rusland og Vesten de seneste år set enighed, når det helt præcist drejede sig om destruktion af de kemiske våben i Syrien og atomaftalen med Iran, fordi der er et klart interessefællesskab i at forhindre kemiske våben i en krigszone, hvor terrororganisationer kan erobre dem, og i at ­forhindre et nyt atomkapløb i den farlige mellemøstlige region   Geografisk set ligger Danmark og Grønland attraktivt og rundt om hjørnet for Putins rækkevide, er vores sikkerhed tilstrækkelig? Er Rusland en trussel for ­ ­Danmark, er vi et attraktivt mål for Putin? – Nej, det tror jeg ikke. Rusland har hidtil samarbejdet om aktivitet i Arktis. Men der er brug for sammenhold mellem NATO-allierede for at undgå enhver risiko for, at Arktis ­bliver et fremtidigt konfliktområde.   Kan du konkludere, hvordan kan vi styrke og forberede os i forhold til Putins attitude og generelt i forhold til Rusland, hvor de politiske spilleregler ser ud til at være de samme som under Den Kolde Krig… og hvad bør vi lære af dette politiske deja-vu?   – Den nuværende spænding er ikke en mekanisk gentagelse af Den Kolde Krig. Balancen mellem Vesten og Rusland er i dag helt anderledes i Vestens favør end dengang.  Jeg mener derfor ikke, at svaret lige nu er at bidrage til et stort rustnings­ kapløb. Vi må ikke svigte Ukraine, men skal tværtimod bruge

flere ressourcer på at holde den ukrainske stat og ø­ konomi i live, samtidig med at vi udforsker enhver mulighed for at dæmpe konflikter og genskabe bevidsthed om, at vi har mange flere fælles interesser end modsætninger. Det kan tage lang tid… men der er ikke noget godt alternativ. Vi bør alle erkende vores uomtvistelige gensidige afhængighed og nødvendigheden af internationalt samarbejde, når det gælder en bæredygtig økonomisk udvikling, der kan løse de globale klima- og miljøudfordringer og sikre bekæmpelse af fattigdom kloden rundt. Det er, hvad FN med russisk medvirken lægger op til lige nu.   Lad os håbe, at enigheden om de globale mål for bære­ dygtig udvikling også medvirker til at dæmpe mistro og fjendebilleder og øger forståelsen af vores fælles forpligtelse til at bringe de blodige konflikter i Mellemøsten, det østlige Ukraine og  i Afrika til afslutning.  

V

i har travlt med at mobilisere ressourcer til at redde k­ loden fra uoprettelige ubalancer. Ingen af os har råd til at lade os aflede i et nyt, endnu mere kostbart og destabiliserende ­våbe­nkapløb.

Dansk Redningsberedskab er langt hen ad vejen baseret på frivillighed. Hvilken rolle vil frivillige i det danske redningsberedskab spille ved en eventuel konflikt?   – Jeg tror ikke, at den aktuelle udvikling skal føre til ­om­definering af Redningsberedskabets opgavebeskrivelse.   Da denne artikel tager udgangspunkt i – og afstand fra – Putins udtryk: ‘magt og ære’, vil jeg afslutningsvis stille dig spørgsmål om en anden statement med ordet ‘ÆRE’, som ydmygt refererer til det humanitære fælleskab og ikke til magten. Hvilke tanker giver Beredskabsforbundets m ­ otto dig: “Når Hjælp Er en Æressag!” ??   – Når ære bliver til voldeligt opgør på grund af fornærmelse eller sår i selvforståelsen, så er æresbegrebet dybt destruktivt. Den sande ære tilkommer den, der hjælper andre – den, der hjælper et medmenneske, der kommer ud for ulykker eller vanskeligheder på samme måde, som hun eller han gerne selv ville hjælpes i en tilsvarende situation. Derfor er Beredskabetsforbundets motto præcist og godt.

13


Xxxxxxxxxxxx

P

utins verden

Af Svenning Dalgaard, Foto: Skærmbilleder fra www.tv2.dk

Der er tre tidspunkter, som for Vladimir Vladimirovitj Putin har haft altafgørende betydning for hans syn på Rusland, på Ruslands historie og på den verden, Rusland lever i. For at komme tættere på ham må man forstå rystelserne i hans liv og i hans families liv. Men selv den person i Vesten, der kender ham bedst og som har en del af hans baggrund til fælles, finder ham uudgrundelig og uforståelig. Tysklands kansler Angela Merkel konstaterede under den tidlige Ukraine-krise ikke blot, at Putin lyver. Men mere vigtigt: Hun sagde, at han lever ”i en anden verden”. Altså en statschef, man ret beset ikke kan tale med og ikke kan finde ud af. Alligevel bliver Merkel ved med at ringe til ham hver eneste uge – måske for at finde ud af, hvem han faktisk er. For Merkel og Tyskland har historiske fixpunkter til fælles med Putin. Og ingen i Vesten er tættere på ham. Begge oplevede Østtysklands sammenbrud – fra hver sin ende af samfundet. Men man skal længere tilbage for at se det første af de vigtige fixpunkter. 14


Putins verden

Et barn af krigen Det var endnu før Putin blev født, at sporene blev lagt. Vladimir Vladimirovitj var ikke den første søn i Vladimir og Marias lille familie i Leningrad. Men han er den eneste overlevende. Den førstefødte, Albert, døde som baby. ­Familiens stolthed, Viktor, blev født i 30’rne, men døde ­under Hitler-tysklands udsultning af Leningrad i anden Verdenskrig, og først syv år efter krigen fik parret deres tredje søn, Vladimir. Krigen martrede familien. Faderens seks brødre døde også. Faderen blev sendt ud bag de tyske soldaters linje for at ­likvidere kollaboratører. Officielt meldte han sig frivilligt, mens hans kone og barn sultede. Kun han selv og to andre fra hans gruppe på 27 overlevede, da en af kammeraterne stak gruppen til tyskerne. Angsten for forræderiet tog han med sig hjem til familien og gav den videre til sin tredje søn. Det er denne baggrund, der har skabt d­ en Putin, vi kender – eller ikke kender. Faderens heltedåd. Mordene på andre russere, der tilpassede sig den tyske besættelse. Sultedøden for mere end én million mennesker i Leningrad. Broderens død. Alt det blev fulgt af den fattige opvækst i 50’rne og var med til at skabe den tavse ener i Grundskole Nr. 193 i ­Leningrad. Vladimir var ikke en, der blandede sig med kammeraterne. Han var meget lille som dreng og gik til judo for at kunne banke de andre drenge. Hans lærerinde i femte klasse, Vera Gurevitj, sagde, at selv i den alder havde han ikke fundet sig selv, og hun klagede til forældrene over den tavse og sammenbidte dreng. Men for lille Vladimir var det kampsporten, der gav ham skubbet fremad og fik ham til at satse på at blive til noget. Sovjetunionens forpost hos KGB i Østtyskland I 1970’erne træffer vi ham igen. Nu studerer han i KGB’s Skole Nr. 1 og lader sig ligesom i dag afbilde med bar overkrop, så man kan se, at han er ”fit for fight”. Det viser fotos fra hans personlige arkiv. Og her kommer det afgørende skub, der lægger linjen for Putins liv. For den ortodokse og dybt konspiratoriske KGB-chef Jurij Andropov, der var med i overfaldet på Ungarn i 1956, bliver partichef i 1982. Det er Andropovs konspiratoriske ånd, der præger de unge. Putin bliver i 1985 sendt til Dresden i Østtyskland for at følge med i Stasis arbejde i DDR. Dermed går han glip af

den historiske fornyelse, der sker i Sovjetunionen, da ­Mikhail Sergejevitj Gorbatjov samme år afløser Andropov og sætter en skelsættende fornyelse i gang med sin Glasnost (politiske åbenhed) og Perestrojka (økonomisk reform­ program).

P

u tin derimod oplever i DDR det mest stalinistiske styre i Sovjets østlige imperium – i øvrigt samtidig med, at ­Angela Merkel som ung kemiker holder sig ude af politik for at satse på sin profession.

Mens Merkel gifter sig og finder et liv uden for det for­ bryderiske Stasi-regime, må Putin se Sovjetunionen svigte kammeraterne i Østberlin. En af hans sidste handlinger i DDR er at afbrænde de hemmelige arkiver i KGB-hovedkvarteret i Dresden, mens håbet om frihed giver østtyskerne mod til at demonstrere i gaderne. Udmanøvrerer George Bush i Georgien Det tredje fixpunkt for Putin kommer senere, da han er ­tilbage i Rusland. Den fordrukne præsident Jeltsin over­ lader ham posten i 1999. Putins første krig er Tjetjenien-krigen, som begynder ­samme år og i dag er endt med et terrorstyre i republikken. Men USA’s daværende præsident, George W. Bush, tror på ham. I 2001 siger han: ”Jeg så ham i øjnene. Jeg fandt ham helt ligefrem og troværdig”. Det var her, det gik galt for Vesten. Vendepunktet kom i 2008, da Putin fik bekræftet sin overbevisning om, at ­Vesten bare var ude på at omringe Rusland og komme med den endelige ydmygelse oveni det sammenbrud af Sovjetunionen, som Putin begræder. Bush foreslog på NATO-topmødet i Bukarest, at både Ukraine og Georgien skulle have en fremtid som medlemmer af alliancen. Putin så for sig, at der ville stå NATO-soldater på Georgiens grænse til Tjetjenien. Og så slog han til – med sin ­anden krig. På to uger erobrede russerne to provinser i Georgien, nemlig Sydossetien og Abkhasien. Putin havde opnået, hvad han ville – at give Nato og George W. Bush er lærestreg. Han er klar til at føre krig for at nå sine mål.

15


Putins verden

Historikeren og Overleveren Putin To af de førende Putin-kendere i Washington, Fiona Hill og Clifford G. Gaddy fra Brookings Institution1, lægger vægt på, at Putin er intenst optaget af Ruslands historie og russernes evne til at overleve angreb udefra – fra Karl den Tolvte til general Napoleon og Hitler. Hill og Gaddy har begge mødt ham hvert eneste år de seneste ti år. Og deres indtryk er, at han ser sig selv om en historiker, der skal bringe Rusland tilbage til tiden før 1917-revolution og skal genoprette de tætte bånd, der eksisterede mellem zarerne og den russiske ortodokse kirke. Putins og russernes evne til overlevelse er det andet faste kendetegn. Det, de lægger vægt på, er både den lille ­judo-fighter fra Grundskole Nr. 193 i 50’ernes Leningrad og Putin i rollen som premier­ minister og præsident, der slog oprøret i Tjetjenien ned med bål og brand og et uendeligt antal døde blandt civile tjetjenere.

Til gengæld samlede han allerede her en gruppe af ambitiøse tidligere KGB-folk med kontakt til de stenrige oligarker, som i 1990’rne tilrøvede sig samfundets formuer. De samledes i weekenderne i et lukket område, hvor de havde d­ eres datchaer, nordøst for Skt. Petersburg. En af dem, der skulle blive nyttig, var Aleksej Kudrin, økonom og viceborgmester. Han blev i 1996 hentet til toppen af Jeltsins kabinet i Kreml, blev vicefinansminister og tog ­ Putin med sig til hovedstaden. Her blev Putin først KGBchef og fik senere den samme rolle som den praktiske hjælper hos Jeltsin, som han havde haft hos borgmester Sobchak. Putins optur med gyldne oliepriser En af de ting, som den liberale 1990’er-premierminister Jegor Gaidar konkluderede efter sammenbruddet, var, at militær styrke ikke er nok til at holde sammen på samfundet. Og Putin sugede denne erkendelse til sig.

“CZAR”

Men de noterer sig også, at ­Vladimir Vladimirovitj altid har været outsideren. Drengen, der ikke sagde for meget i ­skoleklassen, og som brugte den samme taktik til at finde sin plads i KGB, mens han så Sovjetunionen og DDR bryde sammen omkring sig. ­ Men den kaotiske liberalisering i 1990’erne efter kommunismens sammenbrud var også en læretid for Putin. Det Rusland, han kom tilbage til efter Murens fald, var ukendt for ham. Han søgte tilbage til de sikre rammer hjemme i det Leningrad, som nu fik sit gamle navn fra czartiden tilbage: Skt. Petersburg. Han søgte ind i bystyret og blev den praktiske hjælper for borgmester Sobchak.

De vestlige forretningsfolk, der strømmede til, fandt en pragmatisk embedsmand. Allerede her var han den person, som George Bush senere beskrev som ”ligefrem og troværdig” – altså en mand, man kan ”do business with”, som Stor­ britanniens Margaret Thatcher i 1980’rne sagde om Mikhail Gorbatjov. Den anti-vestlige paranoia, vi kender i dag, mødte man ikke. Men grunden blev måske lagt, efterhånden som han oplevede det russiske sammenbrud. Og hans karriere i byen blev ikke rigtigt til noget. I sidste ende var han heldig med ikke at komme i klemme, da de værste korruptionsskandaler rulledes ud.

16

Da Jeltsin gav op og fik Putin ind som præsident, var det modernisering af Rusland, der stod i første række. Han var klar til at hente vestlig viden, investeringer og teknologi ind. Og i starten var præsident Bushs opfattelse af ham måske ikke helt forkert. I Putins første årti var Rusland én af verdens hurtigst ­voksende økonomier.

P

utin gik nu i gang med det, der i dag gør det ­muligt for landet at overleve de vestlige sanktioner. Nemlig at skabe en solid valutareserve. Putin viste sig som en konservativ, spareivrig chef.

Statens udenrigsgæld blev bragt ned fra 131 milliarder ­dollars til 37 milliarder. Og valutareserverne var vokset til verdens tredjestørste, mere end 600 milliarder dollars i 2008. Det skyldtes ikke kun de gyldne oliepriser, men også det forhold at vestlige investeringer strømmede til landet i håb om, at Rusland ville udvikle sig til en retsstat og dermed skabe grundlaget for at blive til en gigantisk industrination. Et stabilt og troværdigt styre i Kreml havde alle muligheder.


Xxxxxxxxxxxx

Fotos: Ivan Sekretarev/Polfoto

Mistroen til Vesten og den første krig De kolossale reserver gjorde det muligt for Putins regering at overleve den økonomiske krise i 2008. Ganske vist ramlede oliepriserne, og aktiemarkedet mistede 80 procent af sin værdi på et halvt år. Men den fyldte pengekasse gjorde det muligt at beskytte den almindelige befolkning. O ­ g sam­ tidig havde Putin råd til at overfalde Georgien i 2008. Men det var også her i den sidste halvdel af 00’erne, at ­mistroen til Vesten slog igennem. Det er her Fiona Hill og Clifford G. Gaddy ser ham som ”overleveren”. Men det er også her, vi ser den gamle KGBmand træde i karakter. Jeg oplevede ham selv under et møde med Bush i Slovakiets hovedstad Bratislava i 2005 og ved NATO-topmødet i Bukarest i 2008.

Den kommende CZAR Putin erindringer fra skoletidens slagsmål hjemme i gaden kunne lige så godt være skrevet efter Georgien-krigen: ”Jeg lærte, at jeg hele tiden var nødt til at stå klar til øjeblikkeligt at slå igen mod angreb og fornærmelser. Jeg forstod, at hvis man vil vinde, så må kan kæmpe til det yderste i hver ­eneste kamp, som var det den allersidste og afgørende kamp.”

utin var i 2005 tavs og sammenbidt, mens Bush satte ham på plads. Men han slog igen verbalt ved topmødet i 2008. Nu havde han styrken til at slå fra sig. Kort tid senere ­rullede de russiske kampvogne ind i Sydossetien på det første erobringstogt siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

I 2010 har Putin råd til at drømme og se sig selv som ­Ruslands kommende czar.

P

Det endelige brud med Vesten kommer på et tidspunkt, hvor Putin tror sig usårlig. Og det ændrer sig ikke, da oliepriserne pludselig tager et dyk midt under den globale krise. For priserne retter sig igen. Og intet tyder på, at man i Kreml kan forestille sig de vanskeligheder, der melder sig i 2015 efter overfaldet på Ukraine, hvor de vestlige sanktioner forstærkes voldsomt af olieprisfald fra 115 dollars til 45 dollars pr. tønde.

At forfatningen kun tillader en præsident to valgperioder ordner han ved at bytte job to gange med premierministeren, Dimitrij Medvedev, en af vennerne fra Skt. ­Petersburg.

17


Putins verden

Foto: Skærmbilleder fra www.tv2.dk

De to bytter plads i 2008 og igen i 2012. Og Putin har i mellemtiden lammet de guvernører ude i regionerne, som havde fået magt under Jeltsin, ligesom han får domstolene til at rette ind, så han kan fængsle de oligarker, der støtter demokratibevægelser, og konfiskere deres formuer. Partiet, Det Nye Rusland, er det eneste, der har anstændige vilkår under valgkampene. Og de to ugers brevafstemning forud for valgdagene skaber de praktiske muligheder for at fylde valgurnerne med de stemmesedler, som sikrer solide valgsejre til partiet.

M

en mens den fremkommelige Medvedev officielt er præsident fra 2008, bevarede mange i Vesten troen på, at Rusland trods alt er til at have med at gøre. Oven i købet benyttede den franske præsident Nicolas Sarkozy sin stilling som EU-formand i 2008 til at bøje sig i støvet for Putin og afslutte Georgien-krigen med et salg af to franske hangarskibe til Rusland.

18

Vreden i USA og andre NATO-lande var øredøvende. Og jublen i Moskva var ikke til at stoppe. For Putin var det­beviset på, at han nu kunne slippe af sted med hvad som helst. Krim og Putins strategi Men hvordan slipper Putin af sted med at erobre og annektere Krim-halvøen fra Ukraine? Det vigtige her er at forstå, at Putin er en strategisk tænker, der ikke bare tilfældigt griber pludselige chancer. Han ­tænker, planlægger og handler strategisk. Hans overordnede strategiske mål er at forsvare russiske interesse i bred ­forstand. Han ser til gengæld i stigende grad Vesten ­omringe sig. Først frygter han i 2008, at Georgien søger mod NATO – og han slår til militært. Dernæst ser han protester i Ukraine allerede i 2012 – og han sætter en ambitiøs modernisering af militæret i gang.


Putins verden

Den er gennemført, da præsident Janukovich må flygte fra demonstrationerne på Maidan-pladsen i Kiev i foråret 2014 og den nye regering går med til associeringsaftalen med EU. Derfor angrebet på Krim. Det var forberedt. Han ventede blot på anledningen. Vennerne i Vesten At Putin bruger "de grønne mænd” – soldater uden russisk uniform – er blot en del af den faste fremgangsmåde. KGB-agenten vil forvirre fjenden, så man når sit mål, ­inden der bliver reageret. Det gælder også om at lyve og bruge desinformation. Det sinker også modstanden. Mængden af propaganda skaber usikkerhed i Europa, og samtidigt bruger han sit venskab med Italiens Silvio Berlusconi, Tysklands to tidligere forbundskanslere Gerhard Schröder og Helmuth Schmidt, ligesom han dyrker USA’s tidligere udenrigs­ minister Henry Kissinger. De bidrager alle til at skabe forståelse for hans ”interessesfære” ­tankegang.

vil, er en national, strategisk, militær, kulturel og sproglig dominans af lande, der har løsrevet sig fra det tidligere Sovjetunionen som Ukraine, Georgien, samt Kasakhstan, Hviderusland, Armenien og de baltiske lande. ”Bezopasnost” I Putins strategi er der god plads til et godt forhold til Tyskland og Vesteuropa, hvis man bare accepterer hans tankegang. Men indtil da må man regne med, at han er parat til krig. Putin har ofte påpeget, at det russiske ord for sikkerhed, ”bezopasnost”, betyder ”fravær af fare og af trusler”. Derfor må man regne med det, vi udefra opfatter som ­russisk ekspansion, så længe Putin arbejder på at opbygge sin ”bezopasnost”. Derfor er det logisk nok, at den gamle KGB-mand også har bragt truslen om atomkrig mod Vesteuropa ind i spillet. At han forbyder skibsfart i russiske farvande. At han konstant sender krigsfly ind over nabolande. At han fingerer angreb af atomubåde mod Sverige. At R ­ usland har aggressive militærmanøvrer tæt op ad grænserne til naboerne. Det gælder om at finde svaghederne i naboerne og i NATO’s forsvar. Det gælder om at intimidere og konstant flytte grænserne for det, andre må acceptere. Betyder dette, at der er en militær trussel mod Danmark? Det ved ingen. I Putins verden kommer det an på situationen.

“Det er afgørende at kende og kunne forstå Vladimir Vladimirovitj Putin – også her i Danmark”

Man har lov til at dominere dem, man kan slippe af sted med at ­undertrykke. Sådan mener Putin. Sådan mener også Kissinger. Det er også her i krigen på Krim og i Øst-Ukraine, man ser Putin ”leve i en anden verden”, som Angela Merkel udtrykker det over for præsident Obama.

Det er ”en anden verden” – det er Putins verden! Det betyder ikke nødvendigvis, at Putin har besluttet sig for at erobre Ukraine. Det tjener hans formål at nøjes med at ­ødelægge landet med en uendelige stribe af angreb i Øst-­ Ukraine, med at afmontere ­landets militærindustri og sende den over grænsen til Rusland, med økonomisk undergravning og med at lukke for hanen til gasforsyningerne til landet. Jalta-II Hele denne tankegang har Putin ikke lagt skjul på. I august 2014 tog han til Krim for at komme med sit forslag til en ny ”Jalta-ordning” med Vesten. Den første Jalta-aftale i februar 1945 opdelte det fremtidige Tyskland i Øst og Vest og ­forærede dominans over Østeuropa til Rusland. Den ”Nye Jalta” skulle efter Putins mening anerkende, at Rusland er den eneste suveræne nation i området. Det, han

Men det betyder, at det er dristigt ud over alle grænser, at Danmark de facto har nedlagt sit flådeforsvar i Østersøen og intet ubådsforsvar har tilbage. Evnen til at forudse og afsløre en trussel er det første skridt i et forsvar. De huller i det danske forsvar, som tidligere forsvarschef og daværende formand for NATO’s militærkomité, Knud Bartels, gjorde opmærksom på, inden han fratrådte NATO-jobbet, er g­ anske åbenlyse. Og de er selvsagt kendte i Moskva. Derfor er det afgørende at kende og kunne forstå Vladimir Vladimirovitj Putin – også her i Danmark. (Endnotes) 1 ”Mr. Putin: Operative in the Kremlin”. Brookings Institution Press, 2015.

19


Det arktiske område rummer potentiale for både naturlige og menneskeskabte katastrofer, samt for konflikt og militær konfrontation. Vi skal indstille os på at leve med fokus på forebyggelse Der forekommer vulkansk aktivitet, jordskælv, risiko for tsunamier samt ekstreme vejrfænomener i Arktis. Klimaforandringer er en kendsgerning, som både giver udfordringer og nye muligheder. Arktis rummer formentlig ca. 25 % af klodens olie- og naturgasreserver, der findes alle de mineraler, herunder sjældne mineraler, som man kan tænke sig. Med indlandsisens og havisens afsmeltning åbner der sig nye muligheder for råstofudvinding og for åbning af nye søveje. Men afsmeltningen påvirker også det globale klima, havstrømmene og økosystemerne. Af Stig Østergaard Nielsen, Generalmajor, Chef for Arktisk Kommando

Dette er hovedårsagerne til den stærkt stigende globale ­interesse for det enorme arktiske område, herunder fra lande så langt væk som Singapore, Syd Korea, Japan og Kina. Arktis dækker ca. 1/6 af klodens landmasse, men der bor kun ca. 4 mio. mennesker, heraf ca. 56.000 i Grønland og ca. 49.000 på Færøerne. Fiskeri udgør en væsentlig del af fundamentet i færøsk og grønlandsk økonomi.

krav, som også omfatter havbunden ved Nordpolen. Rusland har i år indgivet sit tilsvarende krav på 1,2 mio. km2, som over et større område overlapper det danske krav, her­ under området ved Nordpolen. Ilulissat-erklæringen fra maj 2008 u­ nderstreger imidlertid de fem kyststaters hensigt om at handle ansvarligt, når det gælder udviklingen i det arktiske område.

Det arktiske område er reguleret af Folkeretten, herunder FN’s Havretskonvention og af de fem arktiske kyststaters lovgivning.

Staterne har politisk forpligtet sig til at løse uoverensstemmelser, herunder overlappende krav vedrørende kontinentalsoklen, gennem forhandlinger. Desuden vil landene styrke deres samarbejde på vigtige områder. Det gælder det bredere samarbejde i Arktisk Råd og FN´s Søfartsorganisation (IMO), ligesom det gælder det praktiske daglige samarbejde om bl.a. eftersøgning og redning, ­miljøbeskyttelse og sejladssikkerhed.

FN’s Havretskonvention Havretskonventionen medfører, at kyststater kan oprette en eksklusiv økonomisk zone (EEZ) på op til 200 sømil, som det bl.a. er tilfældet for Grønland. Herudover kan en kyststat ­udvide sin kontinentalsokkel ud over 200 sømil, såfremt det kan dokumenteres, at en række videnskabelige kriterier er opfyldt. Kongeriget Danmark har netop i december 2014 indgivet et sådant krav på kontinentalsokkel på 895.000 km2, et 20

Det er derfor, man har oprettet Arktisk Kommando i Nuuk, for at dække opgaveløsningen i forhold til mange dimen­ sioner af sikkerhed.


Xxxxxxxxxxxx

Foto: Thomas Bruun de Neergaard

Hovedkvarter for Forsvarets operative opgaver i Nordatlanten Arktisk Kommando blev oprettet i Nuuk for nu snart tre år siden. Alle forsvarets operative opgaver samledes i Nordatlanten i ét hovedkvarter. Nuuk er en naturlig placering set i forhold til behovet for et nært samarbejde med øvrige rigsmyndig­ heder og i relation til Selvstyret. Der er relativt gode kommunikations- og transportmulig­ heder, selvom der opleves udfordringer fra tid til anden.

Men jeg skal understrege, at det ikke betyder, at der for ­tiden eksisterer en russisk militær trussel, og der er enighed om ikke at militarisere Arktis. Primære opgaver Arktisk Kommandos primære militære opgave er overvågning og suverænitetshævdelse.

Indtil videre synes den russiske opbygning at have fokus på sikring af russisk udvinding af gas og olie i området, samt sikring af den russiske del af Nordøstpassagen.

Det er en kæmpe udfordring, når man ser den i relation til udstrækningen af Arktisk Kommandos ansvarsområde, de rådige ressourcer og de særlige arktiske vilkår. Sidstnævnte er ­ens­betydende med en meget sparsom infrastruktur, store logistiske udfordringer, begrænsede kommunikationsmuligheder og store vejrmæssige udfordringer. Havisen udelukker sejlads i store dele af de grønlandske farvande i den lange vinterperiode, som i de nordligste egne også betyder lange perioder med mangel på dagslys. Under de nuværende omstændigheder er det umuligt at overvåge det enorme område med de samme midler, på s­ ­amme niveau og med samme kvalitet som i Danmark. Det tilstræbes derfor at dække området på en sådan måde, at regelmæssige eller systematiske krænkelser kan erkendes. Opgaven løses af SIRIUS-patruljerne i Grønlands Nationalpark, af to i­nspektionsskibe, to inspektionsfartøjer samt en ­inspektionskutter omkring Færøerne og Grønland og lejlighedsvis med et overvågningsfly.

Man kan naturligvis spekulere over, hvad det er for trusler, som får Rusland til at træffe militære foranstaltninger af dette omfang. Og man kan især undre sig over, hvilke ­ ­bevæggrunde Rusland havde til at nedkaste ca. 100 faldskærms-soldater tæt på Nordpolen tidligt dette forår. Det synes som om, Nordpolen har en stor prestigemæssig betydning for Rusland, et indtryk som forstærkes af omfanget og karakteren af de russiske forskningsaktiviteter, der finder sted fra isflager i området omkring Nordpolen.

Arktisk Kommando løser – sideløbende med de militære opgaver – typiske kystvagtopgaver og driver desuden et Joint Rescue Coordination Centre (JRCC Grønland). Færøerne varetager selv JRCC opgaven for det færøske område. Kystvagtopgaverne ­ omfatter fiskeriinspektion, Search and Rescue (SAR), h­ avmiljøovervågning, forureningsbekæmpelse, evakuering, støtte til politiet, søopmåling, isbrydning samt ­anden støtte til det civile samfund. Havmiljøovervågningen støttes forsøgsvis fra satellit.

Arktisk Kommando er først og fremmest et militært hovedkvarter med militære opgaver. Den ultimative opgave omfatter et militært forsvar af Grønland og Færøerne. En militær trussel er en kombination af militær kapacitet og politisk hensigt. I praksis ganske vanskeligt at kvalificere, men det er vurderingen, at der for tiden ikke eksisterer en militær trussel mod Kongeriget i det arktiske område. Selvom man kan observere, at især Rusland er i færd med at opbygge en arktisk militær infrastruktur og en arktisk militær kapacitet, er vurderingen for tiden, at der ikke eksisterer en millitær trussel mod Kongeriget i det arktiske område.

21


Foto: Mads Wørmer

I flere arktiske nationer løses de militære opgaver, kystvagtopgaver samt drift af redningscentraler af tre forskellige ­organisationer og med væsentligt højere ressourceforbrug. Men ved Arktisk Kommando løses samtlige opgaver i den samme organisation og med de samme ressourcer. Hidtil er det lykkedes at balancere opgaver og ressourcer, men ­Arktisk Kommando har heller ikke for alvor været udfordret på større og sammenfaldende opgaver. Godt nok er der en SAR-hændelse i Grønland hver tredje dag i gennemsnit, men langt de fleste hændelser handler om jægere, fangere og fiskere i småbåde, som kommer i problemer. Det vil som oftest være inden for politiets ansvarsområde, og meget ofte løses opgaverne med frivillig hjælp fra den lokale befolkning. Der findes dog ikke et frivilligt rednings- eller beredskabskorps i Grønland, selvom det nok kunne give mening netop i denne sammenhæng. Selvom stormine-eventyret er udeblevet for en stund, og appetitten på olieudforskning og -udvinding omkring Grønland er ­kølnet i takt med faldende efterspørgsel og priser på verdensmarkedet, så er muligheden for en større forureningshændelse ­bestemt stadig til stede. Tankskibstrafikken fra den russiske del af Arktis og forbi Færøerne er vokset markant de seneste ti år. ­Desuden synes krydstogtturismen igen i fremgang efter et par år præget af finanskrisen. Et krydstogtskib kan rumme rigtig meget olie, og kombinationen af olie og mange passagerer i nød er et af de katastrofe­ scenarier, som frygtes mest i det arktiske område. Men scenariet kunne også være et styrt eller en nødlanding med et stort trans­ atlantisk fly på havet eller på indlandsisen eller f­ø­ lgerne af et større vulkanudbrud på Island, hvorfra mange turister fra bl.a. kongeriget Danmark evt. vil skulle evakueres. U ­ anset scenariet vil Arktisk Kommando inden for sit ansvarsområde hurtigt 22

k­ omme til at mangle ressourcer. I første omgang vil man forsøge at skabe et samlet overblik over situationen i den Grønlandske Beredskabskommission i Nuuk, hvor bl.a. politimesteren i Grønland og chefen for Arktisk Kommando er faste medlemmer.­ I det omfang hvor Selvstyrets og rigsmyndighedernes ressourcer ikke slår til, vil man formentlig ret hurtigt anmode om assistance fra Arktisk Beredskabsstyrke. Parallelt hermed vil naboredningscentraler blive informeret, og i relevant omfang vil der blive rettet henvendelse til en eller flere af de otte arktiske nationer for at ­aktivere aftaler vedrørende SAR og oliebekæmpelse. Forudsætningen for hurtig og effektiv hjælp er en grundig beredskabsplanlægning og gennemførelse af regelmæssige realistiske øvelser. Arktisk Kommando gennemførte således en live SAR-øvelse ud for den grønlandske østkyst i 2013, og hvor SAR-kapaciteter fra bl.a. USA, Canada og Island deltog. I 2014 gennemførtes en Command Post Exercise (CPX) i Nuuk med aktiv og bred deltagelse fra Selvstyret samt Grønlands politi, og hvor scenariet var en kombineret SAR- og olieforureningshændelse ud for Nuuk. Øvelsen medførte for første gang aktivering og deployering af den del af Arktisk Beredskabsstyrke, som skal forstærke staben i Nuuk. Det forudsættes nemlig, at Arktisk Kommandos stab og JRCC Grønland må kunne håndtere en krisesituation i op til 48 timer, indtil forstærkninger kan nå frem med fly. Dette øvelsesscenarie gennemføres ”live” i maj 2016 og med fysisk deltagelse af ­relevante kapaciteter fra Arktisk ­Beredskabsstyrke og i muligt omfang også kapaciteter fra andre arktiske nationer. I slutningen af september dette år afvikler Værnsfælles Forsvarskommando en øvelse med Arktisk ­Kommando som


Arktisk Kommando

Foto: Thomas Bruun de Neergaard

øvelses­tager, og hvor Arktisk Kommando for første gang bliver udfordret samtidig på såvel militære som på kystvagt/JRCC ­opgaver. Også ved denne lejlighed aktiveres og deployerer stabsdelen af Arktisk Beredskabsstyrke sammen med visse ­mindre operative elementer.

kystvagtopgaver. Mange tiltag vil have tværgående effekt, f.eks. vil en styrkelse af kapaciteten til overvågning bidrage til et langt bedre r­eaktionsgrundlag inden for samtlige ­opgavetyper.

Kendskab til det arktiske område og forebyggelsestanken Det er vigtigt at forebygge for at minimere ulykker og ­deres effekt. Men al erfaring viser, at katastrofer vil ramme den dag, man mindst venter det og under vanskeligere og lidt andre omstændigheder, end dem man øvede under. Derfor er det rigtigt med en arktisk kommando med en tre-delt opgavevaretagelse og med ­ ­arktisk fodfæste. Vi sikrer også, at de særlige krav til sejlads og til forskning i området er overholdt. Som eksempel planlægger Kina en videnskabelig ekspedition i 2016, som skal sejle med atomisbryder gennem Nordvestpassagen via Nuuk syd om Grønland og op til Nordpolen. Kina har rettet henvendelse netop med henblik på den bedst mulige planlægning og forberedelse. Derfor er det nødvendigt løbende at have et så stort kendskab til de ressourcer, der findes i det arktiske område, og til de aktører som vil kunne inddrages i en rednings- og evakueringsindsats eller indsats i forhold til havforurening. I skrivende stund afventes resultatet af den arktiske analyse, som har været undervejs i snart to år.

Lakmusprøven på frivillighed som et bæredygtigt koncept i Grønland Vi kan konstatere, at der ikke er nogen tradition for bred organiseret frivillighed i Grønland, selvom involvering af frivillige som kapacitet i Forsvarsministeriets opgaveløsning forekommer at være en relevant og rigtig tanke i et så enormt land med så få indbyggere og med så lidt infrastruktur. Og selvom man har gode erfaringer med en bred vifte af frivilliges opgave­ løsning i Danmark, så har man i Grønland ikke skabt nogen struktureret enhed, der kan stå for uddannelse og træning af den civile befolkning, ligesom det vi har i Danmark i form af Beredskabsforbundet. Primo marts 2016 er Grønland vært for Arctic Winter ­Games, som primært skal finde sted i Nuuk. Arrangementet vil få deltagelse af ca. 1.800 sportsudøvere fra de arktiske nationer, og det er en kæmpe opgave, som Grønland skal stå sammen om. Det forudsættes at 1.500 melder sig til frivillig tjeneste i forbindelse med legenes a­ fvikling. Opgaverne omfatter transport, bespisning, i­ndkvartering, sikkerhed og meget andet.

Det er min forventning, at rapporten vil pege på behovet for styrkelser – både i forhold til den militære opgave­ løsning, og i forhold til løsning af andre opgaver som bl.a.

Det kan blive lakmusprøven på, om organiseret brug af ­frivillighed i Grønland for alvor vil blive et bæredygtigt koncept også her.

“Det kan blive lakmusprøven på, om organiseret brug af ­frivillighed i Grønland for alvor vil blive et bæredygtigt koncept også her”

23


Xxxxxxxxxxxx

72 timer uden strøm I Nordsjælland prøvede Odsherred Kommune kræfter med scenariet i form af en energisk øvelse Af Johannes Nord Jørgensen, Foto: Odsherred Brandvæsen og Peter Haugaard

K

atastrofen kan opstå ud af det blå. Den kan ­komme som en tyv om natten, og den kan give helt andre problemer, end man havde regnet med. Med træning, forberedelse og forebyggende arbejde kan det danske beredskab dæmpe konsekvenserne af en hvilken som helt natur­ katastrofe eller ulykke. ­ Af den grund afholdt Odsherred ­Kommune d. 2. juni en øvelse, hvor et udfordrende scenarie udspillede sig. Med borgmesteren i front skulle krisestaben reagere på en fiktiv situation. Hvad gør vi, hvis hele kommunen er uden strøm i tre døgn?

Vi havde planlagt en øvelse, der ville vare tre ­timer. I det her tilfælde var det en øvelse, hvor hele Odsherred var uden strøm i 72 timer. Min opgave var at briefe de andre og ridse nogle forskellige udfordringer op,” siger Lasse E. Hansen.

En øvelse i krisestyring Krisestaben havde skabt et hul i kalenderen. Alle vidste de, at de skulle på øvelse. De vidste, at det ville tage en eftermiddag, men de færreste vidste, hvad opgaven ville være. Som ventet blev de alarmeret, og straks begav deltagerne sig mod krisestyringsrummet, der ligger i Nykøbing.

Jeg kendte ikke hele handlingen i øvelsen, men jeg vidste, hvad vi gerne ville træne i. Vi ville gerne hive folk ud af den daglige kontekst. I en situation, som den vi øver, er det vigtigt, at krisestaben bevarer overblikket. Folk kommer meget hurtigt ned i et lavt perspektiv. Vi kan ikke løse alle problemerne fra vores lille rum, men vi kan identificere nogle af dem og styre de overordnede linjer,” forklarer Lasse E. Hansen.

Beredskabschef i Odsherred Kommune, Lasse E. Hansen, havde selv været med til at planlægge øvelsen, men han var ikke klar over, hvilke udfordringer, der ville opstå. 24

Det kræver øvelse og erfaring at styre et skib sikkert gennem skærgården. Det samme kan siges om krisestyring, når katastrofen rammer. Odsherred forsøgte med øvelsen at forberede sig på et af de værst tænkelige scenarier.


Xxxxxxxxxxxx

Kommunikationen svigter Det var ikke overraskende kommunikationen, der var blandt de største udfordringer på øvelsen. IT-udstyr og telefoni var fuldkommen ubrugeligt. Alligevel skulle borgerne i kommunen have mulighed for at modtage information og hjælp. Den udfordring fandt Odsherred i juni en meget elegant løsning på. Stort set alle voksne ­borgere ved, hvor de skal gå hen, når de skal stemme til et valg. Det foregår typisk på en skole, hvor der er god plads. Under øvelsen talte staben derfor om, at valgstederne ­under en katastrofe kan fungere som samlingspunkter. ”Vi endte op med, at valgstederne nok er det bedste sted at informere folk. Det vil være en enkel og forståelig besked. Vi skal bruge et sted, hvor borgerne kan gå hen, og når strømmen går, er vi jo nærmest efterladt med den gode, gamle transistorradio,” fortæller Lasse E. Hansen. Det svage punkt Krisestyringsrummet i Nykøbing er veludstyret. Det er en nødvendighed, når krisestaben skal kunne påbegynde arbejdet uden forsinkelse. Der er gode IT-forbindelser, ­ gode telefonlinjer, der er tavler og andre praktiske ting, der kan bruges i arbejdet. Det er vigtigt, for selv basale ting kan være svære at skaffe under en katastrofe. Den gode forberedelse og den forebyggende indsats er ­meget vigtige elementer for Lasse E. Hansen. Han kan godt pege på nogle udfordringer, som kan blive svære at løse, hvis en alvorlig situation skulle opstå i Odsherred.

”Et svagt punkt kan være, hvis nogle faglige kompetencer pludselig er væk. De kan være svære at erstatte. Jeg var for eksempel helt ny i jobbet, da stormen Bodil ramte os. Jeg havde kæmpe nytte af en kollega, der havde megen ­erfaring med mange af de ting, som vi kom ud for. Det havde ikke været sjovt, hvis vi ikke havde haft ham ved den lejlighed,” siger Lasse E. Hansen. Dobbelt op på frivillige Øvelsen d. 2. juni har givet krisestaben i Odsherred en lang række erfaringer. Direktør i Odsherred Kommune, Torben Greve, udtalte efterfølgende, at øvelsens deltagere havde fået en lang række opmærksomheds- og læringspunkter. Han pointerede også, at netop strøm er et område, hvor et moderne samfund bogstaveligt talt kan blive lagt ned og sat i stå. Hvis katastrofen skulle ramme Nordsjælland, ved Beredskabschef Lasse E. Hansen, at mange frivillige vil stå klar med deres hjælp. Øvelsen, der blev kaldt ”72 timer uden strøm”, gav flere gode erfaringer, men viste også, at der er plads til flere frivillige. ”Vi har gjort os gode erfaringer i forbindelse med øvelsen, og der er nogle interne procedurer, som nok vil blive kigget efter i sømmene. Vi vil meget gerne have flere frivillige.­­ Vi har en ambition om, at vi meget gerne skal kunne samle hundrede frivillige, hvis der sker noget meget alvorligt, og det er nok det dobbelte af, hvad vi kan stille med i dag,” ­siger Lasse E. Hansen.

25


Xxxxxxxxxxxx

Ambulancer i krig I Global Medical Aid sætter de handling bag deres ord. Dette er historien om otte dedikerede frivillige, der satte hjælp på hjul og kørte til Ukraine Af Johannes Nord Jørgensen, Foto: Beredskabsstyrelsen og Henrik Mau

Krigen raser i Ukraine. Den østlige del af det store land er blevet kastet ud i en blodig krig, som begyndte hurtigt og uden varsel. Ingen var forberedt på det angreb, som russiske separatister satte ind, og Ukraine lider. Men over hele Europa slider ildsjæle med at hjælpe, hvor de kan. Også i Danmark, hvor den velgørende organisation, Global ­Medical Aid, for længst har taget førertrøjen. GMA har gennem det seneste år sendt 500 kubikmeter medicin og medicinsk udstyr til det kaos-ramte land. De taler ikke bare om problemerne og de enorme behov, der altid følger i kølvandet på en krig. De gør noget ved dem. Effektivt og organiseret. GMA er stiftet og ledet af advokat Hans Frederik Dydensborg, der også bestrider posten som GMA’s præsident. ­Organisationen har i løbet af de seneste fem år sendt kolossale mængder medicinsk udstyr til nødlidende lande. Denne sommer var hjælpen i en anden form end normalt. Fire danske ambulancer skulle leveres til Ukraine og Hans Frederik valgte noget utraditionelt at l­evere dem personligt. Det havde sin helt egen begrundelse. 26

”Når vi selv valgte at køre ambulancerne derover, så var det faktisk udelukkende for at gøre opmærksom på situationen i Ukraine. Det er en situation, som jeg ikke mener, at ­befolkningen i Danmark er tilstrækkeligt interesseret i,” ­forklarer Hans Frederik og uddyber: ”Præsident Putin stjal Krim-halvøen ved højlys dag.­ Der var nogle, der protesterede, men der var ikke nogen, der gav ham modstand. Da Putin så havde nappet Krim, gik han i gang med Ukraine, og der var stadig ikke nogen, der gjorde noget. Den russiske præsident påstår, at der ikke er russiske soldater i Ukraine. Jeg har selv set russiske uniformer, russiske geværer og russiske identitetspapirer udstillet på Maidan-pladsen, men Putin forklarer, at det er soldater, der er på orlov. Han lyver! Alle ved det. Ingen gør noget,” fortæller GMA’s præsident. Kurs mod konflikt Allerede i februar i år kørte GMA deres første ambulance, doneret af Falck, til Ukraine. Også ved den lejlighed var Hans Frederik Dydensborg med som chauffør.


Xxxxxxxxxxxx

Under den tur fik han forespørgsel på flere rednings­ køretøjer, og hjemme i Danmark gik han straks i gang med at ­formidle købet af yderligere fire ambulancer. En ukrainsk organisation købte de fuldt funktionsdygtige køretøjer, som havde udtjent deres værnepligt hos Falck i Danmark. Sådan gik det til, at fire ambulancer d. 25. juni fandt første gear og satte kursen mod Ukraine. ”Interessen for danske ambulancer var mildest talt stor. De havde selv mistet over 125 ambulancer inden for det ­seneste år, og de brugte blandt andet den ukrainske nationalbanks køretøjer til at transportere sårede. De biler er jo pansrede, og russerne beskyder ofte ambulancerne,” ­fortæller Hans Frederik. GMA har indgået en større samarbejdsaftale med Beredskabsforbundet, som længe har været en stor hjælp i ­forbindelse med de mange forsendelser. Også da ambulancerne skulle af sted, blev der brug for frivillige. Henrik Mau fra Beredskabsforbundet arbejder utrætteligt som ­frivillig i både Frederiksberg Brandvæsen og hos GMA. Han har løst mange opgaver, og GMA’s præsident var ikke i tvivl om, at netop Henrik skulle bag rattet i en af ambulancerne. Henrik var ikke sen til at tage i mod det tilbud. ”Jeg har svært ved at hjælpe økonomisk, men jeg kan hjælpe praktisk. Og ved at hjælpe praktisk kan jeg yde langt mere, end hvis jeg giver 100 kroner to gange om året. For mig er det bedre, at jeg giver min arbejdskraft. Jeg har den grundholdning, at jeg gerne vil hjælpe, og jeg var aldrig i tvivl om, at jeg gerne ville med på opgaven. Jeg har uddannelse og erfaring, og det lød som en spændende opgave,” fortæller Henrik Mau. Turen til Ukraine var på små 1.800 kilometer, så allerede dagen efter afrejsen ankom konvojen med danske ambulancer til Ukraine. Efter otte timers ventetid ved den ukrainske grænse satte Hans Frederik, Henrik og seks andre med­ rejsende kursen mod byen Zhytomyr, hvor ambulancerne skulle overleveres.

Uvurderligt samarbejde Manden bag samarbejdsaftalen mellem GMA og Beredskabsforbundet hedder Johnny G. Larsen. Han er tidligere jægersoldat og har blandt meget andet arbejdet som Emergency Management Coordinator i Beredskabsstyrelsen og i Hjemmeværnskommandoen. I GMA, hvor han er medlem af bestyrelsen, så Johnny G. Larsen muligheden for at frivillige fra Beredskabsforbundet i højere grad kunne ­ ­påtage sig internationale opgaver. ”Jeg har arbejdet med frivillige størstedelen af mit liv. Jeg har haft dem med mig overalt i verden, og der har jeg set betydningen af deres arbejde. Jeg så gerne, at frivillige fra Beredskabsforbundet på sigt kunne arbejde internationalt, og under de rigtige rammer og den rigtige ledelse har Beredskabsforbundet kompetencerne til det,” forklarer Johnny G. Larsen, der selv er meget begejstret for GMA’s arbejde. ”GMA er en organisation, hvor man undersøger tingene ­ordentligt og tager diplomatisk kontakt, så alt er legalt og godt tilrettelagt. Det synes jeg, at GMA fortjener stor ros for,” siger Johnny G. Larsen, der igennem et helt arbejdsliv, har været vant til at bevæge sig ind i verdens brandpunkter. GMA betegner selv de frivilliges hjælp som uvurderlig, og Henrik Mau er et godt eksempel på en frivillig, der har ­været med til en international opgave, men som også tropper op, når de knapt så spændende og mere rutineprægede ­opgaver skal løses. ”Opgaven for de frivillige består jo langt fra bare i de fire ambulancer. Det handler eksempelvis om at indsamle ­medicinsk udstyr og få pakket de lastbiler, der skal sendes ud i verden. I det her tilfælde altså til Ukraine. Vi har vel været otte mand fra Beredskabsforbundet, der har hjulpet i GMA, og jeg har i koordination med Benthe Petersen fra landssekretariatet, som er ankerperson vedrørende Beredskabsforbundets og GMA’s frivillige enhed, været formidler til at skaffe de folk, fortæller Henrik Mau. 27


Xxxxxxxxxxxx

Blå blink og skarpe skud Hans Frederik og Henrik Mau havde et længere ophold i Ukraine. De besøgte ti hospitaler, afholdt flere møder og besøgte faldskærmstropperne i Zhytomyr. Allerede på vej til kasernen gik det op for den danske delegation, at ukrainerne var meget bevidste om PR-værdien i de nye ambulancer. ”Turen foregik med fuld musik. Blå blink, flag ud af vinduerne, sirener og hele molevitten. Det skulle promoveres,” husker Henrik Mau tilbage, før Hans Frederik fortæller om oplevelsen, der mødte dem hos militæret. ”Vi overværede en øvelse på en kaserne, hvor vi stod på en forhøjning med kikkerter og generaler, mens kugler og granater bragede løs nede i terrænet. De skød med skarpt under øvelsen, men heldigvis ikke i vores retning,” siger Hans Frederik. De særlige minder overskygger dog ikke de enorme udfordringer, som Ukraine kæmper med. Under Sovjets styre blev sundhed prioriteret relativt højt, men siden unionen kollapsede, har der ikke været råderum i budgettet. Hospitalerne mangler medicin og moderne ­udstyr, og store ressourcer bliver i dag brugt ved fronten. Ukraine er et land, der stadig lever med eftervirkningerne af Sovjet, og de forandringer, som landet har brug for, kommer ikke til at ske af sig selv. GMA og Beredskabsforbundet gør imidlertid deres til, at hospitalerne får så mange ressourcer som muligt. GMA har ry for at holde ord og levere som lovet. På kort tid har Hans Frederik Dydensborg skabt ­respekt om organisationen, og selv har præsidenten da heller ikke haft dårlige oplevelser. Han er tværtimod glad for, at leveringerne ­giver anledning til så megen glæde, hvor de bringes frem. ”I fem år har vi inspiceret vores leveringer, og jeg har aldrig oplevet, at vores forsendelser ikke var havnet der, hvor de skulle hen. Jeg har personligt afleveret fire flyttekasser i Ukraine, der var fyldt med den slags klemmer, der bruges under operationer. Slet ikke sofistikeret udstyr. Men kirurgen blev ellevild, for selv det var der mangel på.­ Da jeg spurgte, om kasserne skulle bæres ind, svarede han, at de skam skulle til fronten øjeblikkeligt,” forklarer Hans Frederik. Det arbejde, som bliver lagt hjemme på GMA’s lagre, er en ­indsats, som rent faktisk gør en forskel. Selv om medicinsk ­udstyr måske betegnes som kassabelt på et dansk hospital, så kan det være lysår foran de remedier, som hospitaler i Ukraine benytter. Henrik Mau har nu ved selvsyn set, at arbejdet hjemme på lageret gør stor gavn i de områder, hvor nøden er størst. ”Vi var på besøg hos en del ukrainske hospitaler, og derfra tager vi mange erfaringer med hjem. Det er rart, at jeg nu har set det med egne øjne. Nogle gange, når jeg står og pakker, kan jeg godt tænke, at ’det her kan vi da lige så godt smide ud’. 28


Xxxxxxxxxxxx

Ukraine viste mig, at næsten alt udstyr kan bruges,” fortæller Henrik Mau om oplevelserne i Østeuropa. Ihærdige ildsjæle Situationen i Ukraine er fortsat meget anspændt og kaotisk, men den tidligere jægersoldat Johnny G. Larsen er ikke i tvivl om, at de frivillige har de nødvendige kompetencer, når hjælpen skal frem til usikre områder. Hjemme i Danmark kan Hans Frederik Dydensborg og Henrik Mau se tilbage på en meget succesfuld tur, som efterfølgende kan stemples ’mission accomplished’. Det er ikke alle frivillige forundt at deltage på internationale opgaver, og Henrik Mau sætter da også stor pris på turen, som vil komme til at påvirke hans arbejde i Danmark. ”Turen har helt sikkert motiveret mig til at lægge endnu flere ­timer hos GMA, for jeg har set, at det nytter. Mange har efterfølgende sagt, at de gerne vil med næste gang. Til dem må jeg bare sige, at det kræver, at folk blandt andet lægger nogle timer i de opgaver, som måske ikke er helt så interessante og spændende som en tur til Ukraine,” siger Henrik Mau. Hans Frederik Dydensborg og GMA har efterfølgende fået ­forespørgsler på flere ambulancer. Alene på turen rundt i Ukraine fik de en bestilling på yderligere syv. Der er hårdt brug for dem, for Ukraine lider fortsat nød. GMA, Henrik Mau og de andre ­frivillige fortsætter heldigvis ufortrødent arbejdet. Hjælpen er værdsat, og så længe ildsjæle vil yde en indsats, skal hjælpen nok nå frem.

FAKTA

Om Global Medical Aid: GMA er en humanitær, upolitisk organisation, hvor alle medlemmer arbejder gratis. Organisationen indsamler overskudsmedicin fra medicinalfirmaer og brugbart hospitalsudstyr fra sundhedssektoren og private firmaer. Medicin og udstyr doneres til fattige patienter i samarbejde med foreløbig 13 landes sundhedsministerier. GMA blev stiftet i 2010 og har siden doneret hospitalsudstyr og medicin for over 125 millioner kroner.

29


Xxxxxxxxxxxx

Nepal,

et land i ruiner Ti år efter afslutningen på en blodig borgerkrig ramte en ny katastrofe Nepal. En fredelig weekend blev med ét forvandlet til en travl arbejdsdag for mange i det danske beredskab, og frivillige arbejder fortsat utrætteligt på at forbedre situationen i landet Af Johannes Nord Jørgensen, Foto: Beredskabsstyrelsen og Mikkel Seifert

Jordskælvet har ramt hårdt. Mikkel Seifert sidder i sin t­ eltlejr i Chautara og spiser sin mad. I området omkring ham sidder hundredvis af sultne mennesker. Danskeren mærker lysten til at dele sin mad ud, men omvendt ved han godt, at hvis han falder for fristelsen, så vil der dagen efter stå tusind mennesker ved hegnet, som også håber på et varmt måltid mad. Sådan er det at være i katastroferamte områder. Mikkel har prøvet det før, og han ved, hvad han kan komme ud for. Han har den uddannelse, træning og erfaring, der er så vigtig, når danske frivillige bevæger sig ud på internationale opgaver. Mikkel erkender da også, at udsendelsen kan være hård, men understreger at han kan falde tilbage på den træning, som han har fået som frivillig ved B ­ eredskabsstyrelsen Hedehusene. ”Mit første indtryk af Nepal var absolut kaos. Der var folk over det hele og fyldte lastbiler i lufthavnen. Det var meget kaotisk. Vi har dog fået rigtig meget god træning, så vi skal kunne svæve over det kaos, og det er helt ­afgørende, når vi skal løse vores opgaver,” fortæller Mikkel, hvis ophold i Nepal varede en hel måned. En katastrofe rammer Det var forsidestof i alverdens medier, da et gigantisk jordskælv ramte fattige Nepal d. 25. april i år. Pludselig var hele landet vendt på hovedet. Bygninger var styrtet sammen. Infrastrukturen var hårdt medtaget og tusinder var sårede under katastrofen. En rolig weekend i det i­nternationale beredskab var på få minutter forvandlet til en benhård arbejdsdag. ”Der gik noget tid, inden vi kendte omfanget af ødelæggelserne. Nepal bad ikke om hjælp med det samme, men selv om der ikke var officielle anmodninger, så kunne vi fra Beredskabsstyrelsens side godt lave noget forberedende arbejde. Lørdag endte med at blive en lang dag. ­Tidligt søndag morgen havde vi lagt budget, og vi havde fået styr på, hvad vi kunne tilbyde, og hvor hurtigt vi kunne være klar,” forklarer Morten Helge Hansen, der er chef for internationale operationer i Beredskabsstyrelsen. I timerne og dagene efter jordskælvet gik en lang række o­ rganisationer i gang med hurtigt og effektivt at bedømme ­situationen i et af verdens fattigste lande. FN og EU var blandt de vigtigste beslutningstagere, men også det nordiske ­samarbejde International Humanitarian Partnership (IHP) havde sin vigtige rolle at spille. Hurtigt stod det klart, at der ville opstå et enormt behov for nødhjælp i Nepal. 30


Xxxxxxxxxxxx

31


Xxxxxxxxxxxx

”Vi vidste, at vi i Danmark havde kapacitet til at løse opgaven. Vi vidste, hvad vi selv havde på hylderne, og hvad vores nabolande havde. Det blev Danmark, der tog ’lead’ på opgaven, så det var et IHP-hold under dansk ledelse, der blev sendt til Nepal. Det skete efter aftale med FN,” siger Morten Helge Hansen. Det var et meget stort logistisk puslespil, der nu blev sat i gang. Hele verden skulle forsøge at hjælpe et land, der var ­blevet ramt af en omfangsrig katastrofe. Hjælpsomme mennesker endte bogstaveligt talt med at stå i kø for at komme ind i Nepal. Alle ville bidrage, og opgaven med at koordinere ­indsatserne var derfor vigtig. De mest presserende behov skulle dækkes først. EU valgte som noget af det første at sammensætte et hold af eksperter, der blandt andet skulle få den ­logistiske kabale til at gå op. Med på holdet var en dansker. I felten er alle lige Per Reppenhagen Grim er en erfaren rotte, når det gælder internationale opgaver. Hans første mission var tilbage i 1991 – og i april 2015 var det altså Nepal, der kunne gøre brug af hans ekspertise. Per blev kontaktet af EU, der gerne ville have ham med på deres eksperthold. ”Jeg fik opkaldet sent mandag aften, og næste morgen tog jeg af sted. Da jeg ankom til Katmandu, så ødelæggelserne ikke helt så slemme ud, som jeg havde frygtet. Katmandu er jo også en kæmpe by, så det hele var ikke jævnet med jorden. Nepaleserne er et sejt folkefærd, så stemningen var ikke panisk,” fortæller Per Grim, der er sektionschef i Beredskabsstyrelsen. I dagene efter jordskælvet var der over 30 grader i Katmandu, og luftfugtigheden var høj. Flere steder boede og sov folk under presenninger, men nepaleserne har været vant til lidt af hvert. Selv om borgerkrigen for længst er forbi, er det ekstremt fattige land fortsat præget af ustabilitet. ­Demokratiet er meget skrøbeligt, og skiftende regeringer har ikke kunnet give befolkningen en bedre levestandard. Det var disse forhold, der mødte Per Grim, da han ­på­begyndte sit arbejde i dagene efter jordskælvet. ”Vores opgave var at vurdere, hvad der var mest behov for. Vi kalder det ’assessment’. Da vi havde fundet ud af det, rapporterede vi hjem til Europa. Vi skrev rapporter hver

dag, så det var en løbende proces. Vores hold skulle arbejde hurtigt og effektivt. Vi vidste, at det ville have konsekvenser, hvis vi ikke gjorde det. Alle kan blive påvirket af de syn, der kan møde udsendte i katastroferamte områder, men det er ikke ildeset, når det sker. Arbejdet skal bare være effektivt, og du må ikke blive så påvirket, at du ikke kan passe dit ­arbejde,” forklarer Per Grim. I den første uge efter jordskælvet var der pres på lufthavnen, og i Katmandu, og i resten af det ramte område, kæmpede ­frivillige og professionelle side om side. Der blev ikke gjort forskel på folk. Alle ydede deres del af indsatsen og eksempelvis kunne man i de dage opleve et forbilledligt samarbejde mellem Røde Kors og et militærhospital. ­Begge vidste de, at samarbejdet og fordeling af de knappe ressourcer var en livsnødvendighed. Netop sammenholdet og det fælles mål på de internationale opgaver gør altid et stort indtryk på Per Grim. ”Det er utroligt berigende. Du oplever ikke nogen, der fremhæver sig selv. Folk har en opgave at løse, og det gør de så. Det kan godt være, at vi til daglig slås om penge og bevillinger derhjemme, men ikke ude i felten,” siger Per Grim, hvis ophold i Nepal skulle have varet ti dage, men endte med at blive på tre uger. Harmoni og hårdt arbejde Beredskabsstyrelsen i Nepal havde som primær opgave at ­opsætte, drive og servicere lette lejre, der skulle stå til rådighed for FN og flere andre. Fem tons udstyr var pakket hjemmefra, og det danske mandskab skulle hurtigst muligt have de fem tons omsat til noget beboeligt. Udfordringer var der nok af. Terrænet i Nepal er ikke specielt lejr-venligt, men et brugbart område blev dog fundet. Det danske hold havde på forhånd den opfattelse, at lejren skulle huse lidt over 30 mennesker. Det skulle vise sig ikke at holde stik. På et tidspunkt opholdt 76 mennesker sig i lejren. Her spiste, sov og arbejdede de. ”Gutterne i Herning er heldigvis meget dygtige, så vi har altid lidt ekstra kapacitet. Vi var nødt til at fjerne kabinerne i teltene, så vi kunne få plads til nogle flere. Vi sørgede for strøm, kontorplads og mad. Nepal var udfordrende.


Xxxxxxxxxxxx

Infrastrukturen var meget smadret, og det var svært at skaffe lastbiler. Jeg stod på et tidspunkt med følelsen af, at der ikke var lastbiler nok i universet til at dække al den transport, der var behov for,” smiler Mikkel, der i løbet af maj var team­ leder for et hold, der arbejdede med lejren i Chautara. Chautara er en by, der ligger i Nepals nordligste område. Den befinder sig 1.600 meter over havets overflade og var et af de steder, som blev allerhårdest ramt af jordskælvet. Over 90 % af husene blev ødelagt, og tusindvis af mennesker stod uden tag over hovedet. Mikkel Seifert husker ­tydeligt sine oplevelser i området, hvor ødelæggelserne var store og arbejdsbyrden tilsvarende. ”Det er altid sindssygt hårdt at være af sted. Vi skal arbejde fuldtid, og på internationale opgaver er det ensbetydende med døgndrift. Vi er et serviceorgan, og vi skal varetage driften af lejren. I Chautara var vi meget bevidste om at få trukket den professionelle maske ned over hovedet. De mennesker, der boede i lejren omkring os, tiggede ofte mad, men jeg må sige, at jeg var meget positivt overrasket over den måde, de tog i mod vores hjælp på,” husker Mikkel. Det kræver harmoni, hvis et team skal fungere optimalt.­ På trods af de mange timers arbejde hver dag, skal der være tid til evaluering og sparring internt i teamet. Det kan være svært at finde tiden i de første dage, men ifølge Mikkel ­Seifert er det et meget vigtigt element. ”Hvis nogen for eksempel er irriterede på mig, skal det ud af verden med det samme, for vi skal stole på hinanden. Nepal blev ramt af endnu et jordskælv, mens vi var der. Hvis det eksempelvis påvirkede nogle af vores folk, så var det vigtigt, at vi kunne tale om det,” forklarer Mikkel. Frivillige arbejder fortsat Fire måneder efter jordskælvet står de danske lejre stadig i ­Nepal, og også frivillige arbejder fortsat utrætteligt på at forbedre s­ituationen i landet. Den indledende fase er dog for længst overstået, og de første frivillige, der blev sendt af sted fra Midt­ jylland, har atter dansk jord under fødderne. De påtog sig en ­opgave, som blev løst til alles tilfredsstillelse. Fra det danske ­internationale beredskab lyder det, at IHP har modtaget stor ros

for sit engagement i Nepal. Frivillige og professionelle fra hele norden arbejdede sammen som et internationalt hold. ”Vi er rigtig glade for indsatsen og stolte af den. IHP har fået offentlig ros fra flere toneangivende organisationer, ­eksempelvis WHO. Vi tager hatten af for de frivillige, som formåede at tilpasse sig situationen, da behovene ændrede sig,” fortæller Morten Helge Hansen, der hele vejen igennem har fulgt de frivillige og situationen i Nepal meget tæt. Også fra Per Grim lyder der rosende ord. Den erfarne ­sektionschef havde fornøjelsen af at være indkvarteret i en af de danske lejre i Kathmandu. Han havde sin helt egen ­opgave at løse, men undgik ikke at bemærke den indsats, som IHP’s udsendte lagde for dagen. ”De frivillige gjorde et fremragende stykke arbejde.­ De havde bygget lejrene op, og de drev dem med stor energi. Dejlige mennesker! De er fuldstændig lige så professionelle, som alle mulige andre. Der ser man ingen forskel. De fik super megen ros, og de leverede et enormt højt service­niveau. De sørgede for alt, og alle arbejdede sammen,” l­yder de flotte ord fra Per Grim. Jordskælvet i Nepal kostede næsten 9.000 menneskeliv, og mere end 300 humanitære organisationer tilbød deres hjælp til landet for foden af ’verdens tag’, Himalaya. For dele af befolkningen er hverdagen så småt ved at vende tilbage, men for t­usindvis af ­nepalesere har et nyt hjem lange udsigter. De kan ikke forsørge sig selv og er afhængige af nødhjælp. Nepals r­ egering har prioriteret genopbygningen af huse og lejligheder over genop­ bygningen af deres historiske seværdigheder, men det går alligevel langsomt, da landet mangler kvalificeret a­ rbejdskraft. Humanitære organisationer gør dog alt, hvad de kan for at hjælpe. Frivillige, professionelle og lokale. Alle arbejder de sammen mod et fælles mål. Det er et stort puslespil, men både store og små brikker er nødvendige for at helheden opnås. Mikkel S ­ eifert er netop sådan en brik, og han får det sidste ord. ”Der er mange involverede, men det er nogle fantastiske organisationer og nogle fantastiske mennesker. Jeg er ­ simpelthen så stolt over at være en del af det.” 33


Xxxxxxxxxxxx

Nye veje til samfundsmæssig robusthed Af underdirektør Henrik Høigaard, Beredskabsstyrelsen. Foto: Beredskabsstyrelsen

Kort efter kl. 19, onsdag aften den 8. juli, tager to-årige Storm sin lille blå cykel uden pedaler og drager af sted fra Sophienlund i Hillerød, hvor han bor. Hans forældre ser det ikke umiddelbart. Nordsjællands Politi efterlyser Storm på de sociale medier omkring kl. 21, og mere end 2000 mennesker deltager frivilligt i eftersøgning af ham sammen med politiet. Storm bliver fundet kl. to om natten sovende i en skov to km fra sit hjem. Trods mange myggestik er han uskadt og i god behold. En dramatisk historie med en lykkelig udgang for Storm og hans familie. Men også en historie om frivillighed og lysten til at hjælpe til, når det gælder. Storms historie viser, at mange mennesker gerne vil hjælpe til i en nødsituation, og at de sociale medier er effektive til at formidle budskaber i krisesituationer. Samtidig viser 34

historien også, at ’spontan frivillighed’ kan aktiveres, og at der er behov for bedre at forstå, hvordan vi kan håndtere denne form for frivillighed, samt behov for at skabe en øget beredskabsforståelse i befolkningen. De seneste års storme og oversvømmelser viser omfanget af de ekstreme vejrfænomener, der følger med de nuværende klimaforandringer, og terrorangrebene i København den 14. og 15. februar bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. De seneste politiske aftaler på beredskabsområdet har bl.a. på den baggrund sat fokus på at styrke beredskabskulturen blandt myndigheder og private virksomheder og borgere. Det er vigtigt fremover at fastholde dette fokus på at fremme beredskabskulturen ikke mindst i befolkningen samt at sikre, at flest mulige bliver robuste borgere.


Xxxxxxxxxxxx

Det handler – uden at dramatisere – om at øge beredskabsparatheden og forberede sig selv og sin familie på at kunne håndtere eventuelle krisesituationer. Der, hvor det er muligt at forebygge uheld og mindske omfanget af skader, skal vi som borgere vide, hvordan vi hver især bedst kan agere. Grundlæggende handler det om viden og om at fremme beredskabsforståelsen blandt borgerne. Det skal med andre ord føles naturligt for den enkelte at indtænke beredskabsplanlægning og forebyggelse. Det handler om at kunne identificere de risici, der er størst for en selv og at have en viden om, hvordan man forbereder sig på krisesituationer eller forebygger skader f.eks. fra voldsomme storme eller oversvømmelser. En styrket beredskabskultur i befolkningen som helhed opnås ikke af sig selv. De frivillige i beredskabet spiller en væsentlig rolle i den sammenhæng. Vi har brug for engagerede og motiverede frivillige, der kan gå forrest i deres eget lokalsamfund og derigennem medvirke til at ændre holdninger og adfærd og fremme et større fælles ansvar, der hvor de bor og lever deres liv. En styrket beredskabskultur skal bygges op nedefra, og det kræver benarbejde. Fra Beredskabsstyrelsens side støtter vi med ny faglig viden, udvikling af nye kampagner og uddannelser for de frivillige og befolkningen. Uddannelsen som ”Robust Borger” er et af de konkrete virkemidler, vi har til at fremme en styrket beredskabskultur på borgerniveau. I oplægget til uddannelsen stilles nogle væsentlige spørgsmål: ”Kan du forebygge og agere hensigtsmæssigt i kritiske situationer?” ”Kender du din rolle i samfundets redningsberedskab?” ”Ved du hvordan, og hvornår du skal ringe efter hjælp – eller hvornår du selv skal gøre noget?” ”Kan du finde og følge beskeder fra f.eks. politiet, Beredskabsstyrelsen eller brandvæsenet?” I den sammenhæng har Beredskabsforbundet et særligt ansvar og en særlig opgave. Organiseringen og motiveringen af de frivillige omkring arbejdet med at fremme en styrket beredskabskultur i befolkningen. En velorganiseret og målrettet indsats fra frivillige baseret på lokalkendskab og samarbejde med borgere, boligforeninger, virksomheder, lokalkomiteer m.v. vil kunne gøre en vigtig forskel og fremme en mere robust beredskabskultur i alle dele af befolkningen. Vender vi tilbage til historien om den to-årige Storm, viser den, at folk gerne vil hjælpe og yde noget frivilligt i konkrete situationer. Sådanne ønsker om spontant at stille sig selv til rådighed for at hjælpe andre har vi f.eks. også set under stormene Allan og Bodil, hvor frivillige bl.a. meldte sig til fyldning af sandsække eller tilbød husly gennem de sociale medier til folk, som ikke kunne komme hjem.

Det er en ny form for frivillighed, der tager udgangspunkt i netop ønsket om at gøre noget i en konkret krisesituation. Disse frivillige ønsker dermed – i modsætning til den traditionelle frivillige i redningsberedskabet – ikke at binde sig til længevarende frivilliguddannelser, faste vagter eller lignende. Dermed er de heller ikke en erstatning for de traditionelle frivillige, men et supplement. Udfordringen består i at få tænkt de spontane frivillige kræfter ind i beredskabet, så disse nye frivillige bedst muligt kan komme til at støtte op om indsatsen i forbindelse med større ulykker og kriser. Det forudsætter en afklaring af, hvor og hvordan de bedst kan gøre nytte – uden at være til fare for indsatsen eller egen sikkerhed – samt at de spontane frivillige har en baggrundsforståelse for og kendskab til deres egen rolle i forhold til beredskabets. Frivillighed og en styrkelse af borgernes beredskabsbevidsthed er hjælp til selvhjælp og hjælp til andre i en krisesituation. Det skal vi i redningsberedskabet støtte op om, for det kan bidrage til at gøre hele samfundet mere robust.

Nordsjællands Politi ‫@‏‬NSJPoliti 9. jul.

Tak for jeres store hjælp med at finde 2-årige Storm i live! Til de af jer, der har deltaget i eftersøgningen. Kom godt hjem. #politidk

Lars Høg Schou ‫@‏‬BRSlhsschou 9. jul.

Beredskabsstyrelsen Sjælland var natten til torsdag indsat ved eftersøgningen i Hillerød med 2 mand og Ledelses-og Kommunikationsmodulet.

Beredskabsstyrelsen ‫@‏‬BRSdk 6. dec. 2013

Evakueret under stormfloden? Eller kender du nogen, der er? Så tjek hashtag #husly. Mange tilbyder tag over hovedet #kriseinfodk 35


Xxxxxxxxxxxx

Frivillige og Fremtiden Landsråd 2015 Traditionen tro afholdt Beredskabsforbundet to-dages Landsrådsmøde i slutningen af juni 2015. Omkring 250 af Beredskabsforbundets frivillige ledere, delegerede, ambassadører og samarbejdspartnere var samlet i Nyborg til Landsråd og temadag om frivillige i fremtidens redningsberedskab. Af Redaktionen, Foto: Gabay Fotografi

Lørdag den 20. juni indtog alle gæster deres plads i salen på Hotel Nyborg Strand akkompagneret af Beredskabs­ forbundets Musikkorps, og det traditionsrige landsråd ­indledtes med den højtidelige fane-indmarch til ”Her kommer Jens med fanen” og telegram til Beredskabsforbundets protektor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Mødet indledtes med en velkomst ved Beredskabsforbundets konstituerede præsident, MF Bjarne Laustsen. De fremmødte sang nationalsangen, og herefter forestod præsident Bjarne Laustsen, sammen med landschef Per Junker Thiesgaard, uddelingen af 15 hæderstegn (side 50). Bjarne Laustsen er til daglig kommitteret for Hjemmeværnet, og selvom det derfor ikke er muligt for ham at påtage sig ansvaret som fast præsident for Beredskabsforbundet, tog han glædeligt – og med positivt samtykke fra Chefen 36

for Hjemmeværnet – imod tilbuddet om midlertidigt at ­besætte præsidentrollen, indtil en ny ­præsident er fundet og kan udpeges. Landsrådsmødets ordstyrer, Nina Lindhardt, præsenterede dagens program med tre højdepunkter dedikeret til frivillige og Beredskabsforbundets fremtid. Landschef Per Junker Thiesgaard holdt dagens første ­oplæg om Beredskab, Civilbeskyttelse og Tryghedspunkter, hvor Landschefen beskrev de frivilliges rolle i det samlede beredskab – før, nu og i fremtiden. Per Thiesgaard refererede i sin tale til Civilforsvarsforbundet som et varmt emne under den kolde krig. På daværende tidspunkt var det den eneste frivillige institution, hvis faste opgave var civilbeskyttelse og uddannelse og information


Xxxxxxxxxxxx

til befolkningen om forholdsregler ved et eventuelt angreb rettet mod Danmark. De frivillige i Civilforsvarsforbundet og Danske Kvinders Beredskab havde en meget klar rolle i det samlede beredskab. Fra omkring årtusindskiftet, efter sammenlægningen af de kommunale civilforsvar og de kommunale brandvæsner, hed Civilforsvarsforbundet nu Beredskabsforbundet, og samtidig fulgte også en mere diffus rolle for både Beredskabsforbundet og de mange frivillige, der pludselig skulle agere i en anden virkelighed, hvor det var støtte til de daglige, operative brandvæsens-opgaver, der var det nye fokus. Med tanke på Beredskabsforbundets 3-trins strategi fra 2011, fortalte Per Junker Thiesgaard om Beredskabs­ forbundets behov for at træde tydeligere frem og genfinde sit eget opgavesæt ved siden af de mange opgaver, der nu udføres i de kommunale og statslige redningsberedskaber. Et opgavesæt, der tager højde for også at kunne støtte ­samfundet ved større hændelser og katastrofer. Med andre ord en moderne udgave af civilbeskyttelsen. Med befolkningsuddannelsen Robust Borger og forbundsfrivillige, der har fokus på civilbeskyttelse, har Beredskabsforbundet defineret en klar rolle som et meget vigtigt led i det robuste samfund. En Robust Borger + et Robust Beredskab giver Det Robuste Samfund. Og der er ingen tvivl om, at med implementeringen af det seneste strategitrin 3, har Beredskabs­ forbundet ­fastslået sin rolle langt ind i fremtiden i det samlede beredskab, som den organisation der skal uddanne mindst én ­robust borger i hvert hjem i Danmark, og som med en styrke af Beredskabsforbunds-frivillige kan oprette Trygheds-

punkter landet over til støtte for såvel beredskabet som samfundet. Per Junker Thiesgaard rundede af med at ønske Beredskabsforbundet held med at løse denne opgave godt og få beredskabstanken forankret endnu stærkere blandt landets borgere og sikre, at samfundet har en moderne, frivilligt forankret ­civilbeskyttelse. Det bliver forbundets opgave mange år frem. Herefter blev talerstolen overladt til formanden for FKB (Foreningen af Kommunale Brandvæsener), viceberedskabschef Niels Christensen, Ikast. Som en helt naturlig opfølgning på landschefens inspirerende oplæg fulgte Niels Christensens oplæg: ”Fremtids­ visionen for de frivillige i Redningsberedskabet”.

R

edningsberedskabet i Danmark skal som ­bekendt samles i ­højest 20 enheder senest pr.­ 1. januar 2016. Arbejdet er godt i gang mange steder, men enkelte steder er der stadig udfordringer. Denne sammenlægning kan have konsekvenser for den måde, redningsberedskabet anvender frivillige på i fremtiden. ”Redningsberedskabets frivillige må i den sammenhæng se sig selv som frivillige – ikke bare i eget nærområde og eget dækningsområde, men også ud over et større område – og måske også med nye opgavesæt” sagde Niels Christensen og fortsatte: På spørgsmålet, om jeg kan se en fremtid for frivillige i kommunerne, kan jeg svare, at jeg ser ingen fremtid uden frivillige i kommunerne.” 37


Xxxxxxxxxxxx

38


Landsråd 2015

Niels Christensen kom herefter med tre konkrete bud på, hvor frivillige i fremtidens større beredskabsenheder kunne anvendes. For det første kan frivillige bruges i fleksible forplejningsenheder – både i forbindelse med forplejning til indsatsmandskab og i tilknytning til forplejning af borgere, som af den eller den anden grund har behov herfor. Logistikopgaver blev nævnt som en anden stor opgave, og her kunne transport af flasker med luft, og ikke mindst transport af rent indsatstøj til et skadested komme til at udgøre et meget vigtigt supplement til det daglige beredskab. Endelig er bemanding af KST (Kommandostationen) med tilhørende kommunikationsudstyr en opgave, som vil være meget nærliggende at frivillige løser. Niels Christensens tale bekræftede, at der er et stort behov for frivillige, og derfor ser de kommunale beredskabschefer frivillighed som en meget vigtig supplerende ressource i redningsberedskabet. Temadagens sidste indlæg ved seniorrådgiver Niels Johan Juhl-Nielsen, handlede om hans oplevelse under terror­ angrebet på Krudttønden den 14. februar 2015.

Afslutningsvis bar temadagen præg af, at landschef Per Junker Thiesgaard meddelte sin afgang efter fire års ­engagement. Begrundelsen var hans nye fuldtidsjob med bopæl i London. Forsamlingen kvitterede landschefens meddelelse med ­stående og taktfast applaus – en gestus som viste en stor og velfortjent tak til landschef Per Junker Thiesgaard for hans store og helt igennem professionelle indsats for Beredskabsforbundet. Det meget spændende og lærerige lørdagsprogram sluttede om aftenen med receptioner for modtagerne af hæderstegnene og den traditionsrige festmiddag.

S

øndag den 21. juni 2015 indledtes selve Landsrådet med fællessangen ”Se, nu stiger solen”.

Nina Lindhardt blev valgt af Landsrådet som dirigent, og derefter blev Bjarne Laustsen officielt valgt som ny, midlertidig præsident for Beredskabsforbundet.

Under et møde med overskriften ”Kunst, blasfemi og ytringsfrihed” deltog Niels Johan Juhl-Nielsen sammen med bl.a. kunstneren og Muhammedtegneren Lars Vilks. Lars Vilks er på Al Qaedas dødsliste og af samme årsag var mødet beskyttet af PET.

Landsrådet bød herefter på præsidentens beretning om Beredskabsforbundets virksomhed, hvor forbundets ­ ­opgaver og fremtidige rolle blev omtalt.

Alligevel lykkedes det en gerningsmand at trænge tæt ind på mødet, skyde og dræbe en person og såre flere ved Krudttønden.

Landsrådet udarbejdede og godkendte en pressemeddelelse til det nyvalgte Folketing. Pressemeddelelsen fremhævede Beredskabsforbundets bekymring over de annoncerede ­besparelser i beredskabet, herunder 125 mio. kr. på det statslige beredskab.

Angrebet var ikke overraskende – navnlig set i lyset af ­angrebene i Paris en måned tidligere. Alligevel var angrebet uventet. Niels Johan Juhl-Nielsen, som selv har gennem­gået uddannelsen “Robuste Borger”, reflekterede over sin over­ raskelse over, at han under angrebet blev ­stående uden egentlig at foretage sig noget. Han kunne ikke begribe, at noget sådant kunne ske med den beskyttelse, der jo var. Niels Johan Juhl-Nielsen konkluderede, at det mest over­ raskende ved angrebet, både i Krudttønden og senere ved den jødiske synagoge i Krystalgade, var, at myndighederne ikke havde formået at spotte og stoppe gerningsmanden, inden han nåede at udføre sin ugerning. ”Vi skylder ofrene fra Krudttønden og den jødiske synagoge, at vi som samfund evaluerer i dybden og anvender ’lessons learned’ fremadrettet.

Også søndag den 21. juni bar en del præg af landschefens bebudede afgang, og under dagsordenens sidste punkt fulgte en længere række af takketaler, der alle roste landschefen, Per Junker Thiesgaard, for hans store indsats med at manøvrere Beredskabsforbundet gennem en meget svær tid. Igen med stående applaus som velfortjent gestus, kvitterede landsrådet med stor tak til den afgående landschef. Afslutningsvis indviede præsident Bjarne Laustsen, bistået af landschef Per Junker Thiesgaard og vicelandschef Britta Mortensen, Beredskabsforbundets nye fane, og til sidst blev tidspunktet for næste års Landsrådsmøde offentliggjort. Landsrådsmødet afholdes den 11. og den 12. juni 2016. 39


Sydvestjysk Brandvæsen og Frivillige Esbjerg, Varde, og Fanø Kommuner har med virkning fra den 1. januar 2015 indgået aftale om etablering af et fælles kommunalt redningsberedskab, ”Sydvestjysk Brandvæsen”. Oprettelsen af et fælles beredskab har til formål at styrke effektiviteten af opgaveløsningen i såvel det fælles kommunale redningsberedskab som på de øvrige kommunale serviceområde – til støtte og gavn for borgerne i de tre kommuner. Magasinet Beredskab har talt med Jens Mølgaard, Beredskabschef for Sydvestjysk Brandvæsen, for at høre om deres samarbejde med frivillige.  Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Hvordan anvender I frivillige hos Sydvestjysk Beredskab? Jeg ser generelt de frivillige beredskaber som en stor styrke for det samlede danske redningsberedskab. En styrke som absolut ikke bliver mindre vigtig i de kommende år. Dansk redningsberedskab er under forandring, og der er fortsat rigtig mange ubekendte milepæle for fremtidens Redningsberedskab. Men jeg er positiv overfor den beredskabsmæssige fremtid. Der bliver jo fra politisk hold talt meget om fremtidens ”robuste beredskab”, så mon ikke såvel økonomi som struktur fremadrettet vil afspejle virkelighedens beredskabsbehov. Fremtiden vil byde på mange udfordringer. Bl.a. naturskabte katastrofer er tiltagende, og det er et område, som vi i Sydvestjysk Brandvæsen ser som en opgave-palette, som de frivillige i det supplerende beredskab fremadrettet kommer til at arbejde mere og mere intenst med. Jeg mener, det er vigtigt generelt at tænke det samlede beredskab og indarbejde såvel det primære og det supplerende beredskab i de ”daglige opgaver”. Kun herved opnår vi samarbejde og ”skarphed” i opgaveudførelsen på tværs af fuldtidspersonale, deltidspersonale og frivillige. Og kun derved fastholdes motivationen blandt alle personale-grupper. Vi skal hele tiden huske på, at Dansk Redningsberedskab langt hen ad vejen er basseret på frivillighed. Både deltidspersonale og frivillige er hos os, fordi de ønsker at gøre en forskel, og de bruger rigtig meget fritid på uddannelse og øvelser. Derfor ser jeg det som ­vores pligt at medinddrage og ­udnytte de mange gode kompetencer, frivillige leverer. Det er ­rettidig omhu og en af grundende til, at vi i Danmark, i forhold til andre lande, har så prisbilligt et beredskab.   I Sydvestjysk Brandvæsen, som jo dækker Varde, Fanø og ­Esbjerg Kommuner, arbejder vi med det frivillige beredskab ud fra devisen: Én organisation – flere indgange. Vi gør meget ud af, at de frivillige bruges på tværs i organisationen og vores dækningsområde, men samtidig fastholdes respekten for lokale forhold og tradi­t­ioner. Vi er stadig en ny organisation, men samlet set har vi indtil nu udelukkende set en styrkelse. Ved Sydvestjysk Brandvæsen har de frivillige pt. opgaver under følgende overskrifter: Afhjælpende indsats ved klimaopgaver, herunder stormflods­ beredskab; indkvartering og forplejning i forbindelse med længerevarende indsatser; levering af luft; genopfyldning/levering af flasker til røgdykkerapparater; levering af lys til skadesteder; ­ førstehjælps- og samarittervagter; afstivnings- og afdæknings­ ­ opgaver; stabstjeneste under opbygning; logistik og ad hoc opgaver i Sydvestjysk Brandvæsens stabsrum ved større hændelser,

samt en bred palette af opgaver i lokalområderne som service­ organ ved større arrangementer og events. Hvilke opgaver vil man kunne se frivillige løse flere af i ­fremtiden, hvad er og vil blive efterspurgt – og er der netop derfor et stort b ­ ehov for frivillige?  Det afhænger jo først og fremmest meget af hvilken vej politikkerne med det kommende forlig ønsker Redningsberedskabet skal gå – i hvert fald på det operative område. Men jeg forventer, at klimaopgaverne de kommende år kommer til at fylde rigtig meget, og på det forebyggende område tror jeg, vi fremadrettet kommer til at b­ enytte de frivillige beredskabskræfter i langt større udstrækning, end det sker i dag. Informationskampagner om borgernes selvhjælp i beredskabssituationer bør styrkes og videreudvikles, og vi har behov for endnu større satsning på Ungdomsbrandkorps for at opdrage til sikkerhedstanken fra ­livets start. Vi har behov for fortsat styrkelse af frivilligtanken og de frivillige beredskaber. Men jeg er også nødt til at påpege, at såfremt ­ ­Danmark fortsat skal have et stærkt, motiveret og veluddannet supplerende ­beredskab, skal der være politisk vilje til at afsætte midler hertil. De frivillige bruger rigtig meget fritid på at dygtiggøre sig og være klar til, at vi som samfund kalder på deres hjælp. Det kræver omvendt også, at vi som samfund giver de frivillige beredskaber værktøjet til at udføre deres opgave. Også et frivilligt beredskab har naturligvis brug for materiel, udstyr og forhold, der kan motivere til, at de frivillige b­ liver i ”folden” og inspirerer ­andre, især unge, til at melde sig ind og investere deres fritid i ­beredskabsarbejdet.   Med det formål at lære borgerne at forebygge og agere hensigtsmæssigt i kritiske situationer, afholder Beredskabs­forbundet Robust Borger-uddannelser i hele landet. ­ Hvilken betydning har Beredskabsforbundets ­uddannelse for det ­lokale samfund og for jeres arbejde?  Beredskabsforbundets tiltag med kurset ”Robust Borger” er et ­rigtig godt koncept. Tanken om, at alle borgere på sigt selv kan sikre, forebygge og afhjælpe mindre hændelser i egen familie, vil give tryghed og styrke samfundet. Jeg hører også om borgere, der har deltaget i et Robust Borger-kursus, og som efterfølgende vil fortsætte på førstehjælpskurser og elementære brandbekæmpelses­ kurser. Det viser jo, at interessen og viljen er der, så Robust ­Borger-uddannelsen virker og vil gøre en forskel for samfundet.


Xxxxxxxxxxxx

Folkemødet 2015 Beredskabsforbundet deltog i den politiske festival på Bornholm Af Redaktionen, Foto: Flemming Ohm

Årets Folkemøde tiltrak omkring 100.000 gæster til Allinge på Bornholm i dagene fra 10.-14. juni. De kunne deltage i 2.724 events fra 767 arrangører i 214 telte. Traditionen tro deltog mange kendte beslutningstagere fra erhvervslivet og den politiske og kulturelle arena, og årets folkefestival blev dækket af hele 700 pressefolk. Folkemødet bød på debat med fokus på ytringsfrihed og sikkerhed, og især emnet sikkerhed var i centrum. Dette fokus udtryktes ikke alene i form af debatterne, men også ved et meget større politi-opbud i forhold til de tidligere år.

kerneopgaver om at uddanne befolkningen til at være ­selvhjulpne i dagligdagen, ved alvorlige hændelser og i ­katastrofesituationer.   Der var mulighed for at opleve forskellige aktiviteter i beredskabsfagligt regi for eksempel “Hjerte-lunge-­ ­ redning”. Frivillige havde travlt med at servicere de mange besøgende gæster med uddybende information om, hvordan beredskab arbejder, når der er sket en ulykke.­ Og så oplyste de om forebyggelseskurserne. 

Beredskabsforbundet havde fokus på Robust Borger under Folkemødet 2015 I Beredskabets fælles telt var Beredskabsforbundet godt ­repræsenteret af frivillige fra Bornholm og frivillige fra Region Hovedstaden. De sørgede for en flot stand, der fremhævede Robust Borger – en af Beredskabsforbundets

Standen var godt besøgt i hele perioden, og Beredskabs­ forbundets svenske og finske samarbejdspartnere, som også deltog, fik alle et rigtig godt indblik i essensen af Robust Borger-uddannelsen – som også var et meget ­ ­relevant og højaktuelt emne i forhold til den overordnede ­samfundsdebat på Folkemødet. 41


Xxxxxxxxxxxx

42


Folkemødet 2015

Nordisk træf under Folkemødet drøftede de nordiske erfaringer med befolkningsuddannelser Beredskabsforbundet og repræsentanter fra Civilförsvarsförbundet i Sverige og SPEK i Finland havde aftalt at holde fælles ­nordisk møde under Folkemødet. Det nordiske møde blev holdt i Rønne om torsdagen, inden den samlede delegation drog til den officielle åbning af Folkemødet. Hovedpunktet i drøftelserne på det nordiske møde var at frem­ hæve frivilliges rolle som en essentiel ressource, som bør bruges i en langt større opgaveportefølje i redningsberedskaberne i de tre lande, end tilfældet er i dag. Det var alle tre deltagende nordiske lande, Danmark, Sverige og Finland, helt enige om. I Finland arbejdes på et projekt, hvor frivillige fra flere organisationer danner en helt naturlig ressource i forbindelse med olie­forureningsbekæmpelse – et vigtigt område, som har ikke fået tilstrækkeligt opmærksomhed. En fælles nordisk uddannelse­ i oprensning og afvaskning af fugle var et stort samtaleemne på mødet.

B

eredskabsforbundets konsulent, Henrik Stage, som deltog ­i ­debatten, kunne konkludere, at det vil være oplagt for Beredskabsforbundets frivillige at være med til at løse denne store og komplekse opgave i tæt samarbejde med frivillige fra Marinehjemmeværnet.

I Sverige har Civilförsvarsförbundet arbejdet med et befolkningskursus: ”72 timmar som gör skillnad”, som minder meget om ­Beredskabsforbundets “Robust Borger”. Henrik Stage tilføjer ”Men med den væsentlige forskel at kursets længde kan justeres i forhold til, i hvilken anledning kurset afholdes. Eksempelvis har Sverige et en-times modul, som kan lægges i forlængelse af en generalforsamling eller en ‘de luxe’ udgave på op til fem timer.” Beredskabsforbundets og det svenske Civilförsvarsförbundet delte generøst ud af sine gode erfaringer med deres finske kollegaer, som først nu er i gang med at udvikle et befolkningsuddannelseskoncept. Fælleskab og enighed var meget tydeligt. Endvidere blev der drøftet et fælles-nordisk projekt på dette område, samt muligheder for fælles fundraising. ”Det var et godt og givende møde. Sammen står vi stærkere. Vi har meget mere at drøfte, og vi tager tiltag til yderligere møder hen over efteråret,” siger Henrik Stage. Både alle repræsentanter for de nordiske samarbejdsorganisationer, de mange frivillige fra Bornholm og frivillige fra Region ­Hovedstaden, fik god feedback omkring Robust Borger-uddannelsen og rejste fra øen beriget med godt input fra årets Folkemøde. 43


Xxxxxxxxxxxx

Uden frivillige, ingen droner I Nordsjælland har de Danmarks mest moderne beredskabsdrone. Den kan assistere ved alverdens opgaver, og den er betjent og udviklet udelukkende af frivillige Af Johannes Nord Jørgensen, Foto: Thomas Kronhøj

En voldsom markbrand har fået fat. På jorden er folk fra Beredskabsstyrelsen og brandmænd fra tre kommunale brandvæsener. Branden spreder sig hurtigt, og flere omkringliggende gårde risikerer at gå op i flammer. Højt over flammehavet hænger et lille luftfartøj, en såkaldt drone. Den sender konstant et direkte signal ned til jorden, så de ansvarlige kan holde øje med brandens omfang og bevægelser. Drone-gruppen har ikke været på vingerne mere end et lille års tid, men allerede nu er mange i beredskabet blevet klar over dens styrker. Lynhurtigt kan dronen komme i luften og dermed give det overblik, som nogle gange kan være svært at skabe. Branden på Slæggerupvej ved Roskilde opstod onsdag d. 19. august. Det er den hidtil største opgave, som Drone-gruppen har været på. ”Ved branden nær Roskilde var vi i luften inden for en time. Brandmændene var meget imponerede. Dronen sendte nogle 44

fantastiske billeder ned, så brandvæsenet fik overblikket fra luften. Det var nemmere end at køre rundt på jorden,” fortæller teamleder i Drone-gruppen, frivillig, Henning Klarskov Andersen. Beredskab på vinger Drone-gruppen i Nordsjælland opstod næsten ud af det blå. Brandstationen i Vig blev nedlagt, men flere frivillige brandmænd besluttede derfor at give sig selv opgaver til gavn for beredskabet. Beredskabschef i Odsherred Kommune, Lasse E. Hansen, fortæller, at dronen længe har været ønsket, men han er også bevidst om, at frivillige skal bruges, hvis motivationen skal opretholdes. ”Vi vil rigtig gerne bruge frivillige, men det er nødvendigt med projekter. De frivillige skal ud at køre. De skal være en fast bestanddel af det daglige beredskab. Det hele passede med Drone-gruppen. Vi havde et behov, og vi havde frivillige, der kunne løse opgaven,” siger Lasse E. Hansen.


Uden frivillige, ingen droner

En drone er et førerløst luftfartøj. Ofte er de ikke ret store og ­vejer kun nogle ganske få kilo. Drone-gruppens tre droner har et vingefang på omkring en meter. Der er monteret kamera på ­maskinen, men alligevel ligger vægten blot på små fem kilo. Det kræver en vis viden og erfaring, hvis du vil bygge og udvikle din egen drone, men i Nordsjælland har man fundet to frivillige, som lige præcis har den ekspertise, som Drone-gruppen har brug for. De to mænd har fløjet og bygget droner på hobby­ plan i en årrække, og uden dem ville beredskabsdronen måske aldrig være kommet på vingerne ved branden nær Roskilde. Konstant udvikling Blandt de frivillige brandmænd, der var friske på projektet, var 60-årige Henning Klarskov Andersen. Han leder i dag gruppen, som består af seks mand. Gruppen råder over tre droner, der hver har et speciale. Én drone har montoret ­GoPro kamera, så den kan sende et direkte videosignal fra luften. En anden drone er i stand til at zoome så meget, at gruppen kan aflæse en bils nummerplade på halvanden ­kilometers afstand. Dronerne kan også assistere ved ulykker på vand, hvor de for eksempel kan fragte en redningsvest ud til en nødstedt person på havet.

Derudover er han sikker på, at konceptet vil bide sig fast og ikke blive en døgnflue. ”Vi er tre mand, som er pisket til at tage med på opgaverne. Det er nødvendigt, for vi skal have certificering på, at vi kan flyve. Vi vil gerne have nogle flere med, og det skal også nok komme. Jeg er overbevist om, at Drone-systemet vil blive langt mere udbredt rent beredskabsmæssigt. Vi ser ikke vores projekt som færdigudviklet. Vores to eksperter i gruppen kan udvikle flere funktioner, hvis nogen har særlige ønsker,” siger Henning Klarskov Andersen. I april havde det nordsjællandske hold deres første opgave. Det var en lille husbrand i Ejby. Egentligt var der ikke det helt store behov for dronen, men der var blot gået to uger, ­siden Drone-gruppen var blevet etableret. Nu skulle den altså stå sin prøve. Forud for branden i Ejby havde de frivillige været ude og demonstrere dronens fortræffeligheder. ”Vi havde været ved Lejre Brandvæsen og vist dem, hvad dronen var i stand til. De var helt oppe at ringe over, hvad den kunne. Den kan bruges til så mange ting, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser,” fortæller Henning Klarskov Andersen.

“Hvis vi skulle betale løn, ville vi slet ikke have penge til det...”

Projektet udvikler sig hele tiden, og dronerne bliver konstant ombygget og udbedret. Drone-gruppen har også fået politiets opmærksomhed, da dronerne kan være meget effektive under eftersøgninger. ”Politiet vil gerne have, at vi har mulighed for at bruge et termisk kamera, så det er vi ved at finde ud af. Et termisk kamera kan for eksempel ­bruges til eftersøgninger om natten, og det kan også bruges i forbindelse med brande,” f­orklarer Henning Klarskov ­Andersen.

Uden frivillige, ingen droner Den samlede økonomiske pris for Drone-gruppen er ganske lille. S ­ amlet set er der investeret omkring 130.000 kroner i de tre droner. Dertil skal lægges udgifter til bil og andet udstyr. Havde det imidlertid ikke været for frivilligheden, så ville hele projektet være styrtet til jorden, før det for alvor var kommet i luften.

Egentlig var det tanken, at dronerne bare skulle tage billeder fra luften, men projektet har fået vokseværk. De seks mand fra Vestsjællands Frivillige Beredskab er blevet grebet af ­arbejdet. Dronerne er godkendt af Luftfartsstyrelsen, og i Odsherred er de stolte over at kunne fortælle, at Danmarks mest moderne beredskabsdrone holder til i Nordsjælland.

”Jeg har den holdning, at vi ikke skal bruge frivillige og så tro, at alt skal være gratis. Vi har skullet finansiere bil og ­noget materiel, men vi har fået utroligt meget for pengene. Vi tager gruppen alvorligt, og de bliver tilbudt uddannelse og inviteret med på øvelse. Hvis vi skulle betale løn, ville vi slet ikke have penge til det,” siger Lasse E. Hansen, der som ­Beredskabschef har været meget involveret i Drone-gruppen.

Kommet for at blive Det kræver certificeret betjening, når Drone-gruppen skal i aktion. I dag har gruppen tre mand, der kan flyve dronen, men det tal skal gerne stige i fremtiden.

Henning Klarskov Andersen og hans fem kolleger har snart været på ti opgaver, store som små. Der er blevet taget godt i mod gruppen, og alle virker til at være enige om, at ­dronerne er kommet for at blive.

Der skal minimum to mand af sted, når gruppen bliver ­tilkaldt, og Henning Klarskov Andersen må erkende, at gruppens seks mand er lige i underkanten.

Men uden frivillige, ingen droner…

45


46


Østbørn

Når Hjælp er en Æressag & Service Above Self Af Redaktionen, Foto: William Heering og Niels Ruddy Hansen

F

or 23. gang inviterede Beredskabsforbundets Projekt Østbørn 120 polske børnehjemsbørn til Danmark på to ugers sommerlejr fyldt med gode oplevelser og omsorg. Der er tale om dårligt stillede børn, både forældreløse børn og børn, som forældrene ikke har kunnet tage vare på. De polske børnehjem har ubeskriveligt svære forhold i et lokalsamfund, hvor det er svært for familierne at overvinde arbejdsløsheden.

Magasinets redaktion deltog i ét af årets arrangementer, afholdt på Havreholm Slot for de polske børn fra Mælkebøttelejren i Ishøj. Helsingør Dagblad var også tilstede for at dække dagens begivenhed.

Projektet opdeles på fire lejre med 30 børn i hver. ­Sommerlejrene afholdes i ugerne 27 og 28 på fire steder rundt omkring i landet: Lilje lejeren – Region Nordjylland, Hjørring-området, Anemone lejren – Region Syddanmark, Kolding-området, Mælkebøtte lejren – Region Hoved­ staden, Ishøj og Rose lejren – Region Midtjylland, Holstebro-­ området.

Lau Lauritsen tog på sin og Københavns Rotary Klub’s vegne initiativet til at invitere børn fra Mælkebøtte lejren sammen med deres polske pædagoger, de frivillige fra ­Beredskabsforbundet og en række rotarianere med deres børn, på heldags oplevelser på Havreholm Slot, den berømte ferieattraktion i Nordsjælland.

De frivillige, som står for Projekt Østbørn, har siden 1992 brugt to uger af deres sommerferie på at skabe de bedste rammer for børnene. Der lægges hvert år 25.000 frivilligtimer. Det er også de frivillige fra Beredskabsforbundet, som selv anskaffer midlerne til denne helt særlige humanitære opgave, der selvfinansieres gennem forskellige donationer – alt fra økonomisk støtte til produkter og gratisydelser.

Arrangementet blev både sponseret og iscenesat af præsidenten for Københavns Rotary Klub, Lau Lauritsen, og bar præg af Rotary’s sande DNA: ‘Service Above Self’.

Udover en dejlig frokost i overdådige mængder i Skovhytten og rundvisning på hotellets hovedbygning, var ­hovedattraktionen for børnene helt klart konkurrencen i klatreparken ”Til Tops”. Konkurrencen gik ud på at klatre i trætoppe i op til 20 ­meters højde og efterfølgende finde ned via 200-300 meter lange svævebaner. Både børn og deres pædagoger havde set meget frem til denne oplevelse.

Mange sponsorer vender heldigvis tilbage med en hjælpende hånd år efter år. Blandt andet er de danske Rotary Klubber flittige med at anskaffe donationer. 47


Xxxxxxxxxxxx

Vejret bragte desværre ikke solskin. Tværtimod. Som ­Helsingør Dagblad udtrykte det i næste dags avis: ”regnen stod ned i stænger, der var tykkere end træstammerne i skovvæksten omkring Havreholm Slot. Men feriebørn fra Polen trodsede skybrud.” De var ganske enkelt helt vilde med klatre-konkurrencen og ville ivrigt fortsætte legen trods silende regn. Sidst på dagen, efter store mængder af varme drikkevarer akkompagneret af søde sager, altsammen i den lune og hyggelige skovhytte, blev det tid til et fællesfoto og en overraskelse i form af diplomer til deltagerne.

A

mbassadør for Beredskabsforbundet, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold­ Samsøe, der også er medlem af Københavns Rotary Klub, havde fremstillet meget fine diplomer i en smuk indramning, som Rotary-præsidenten, Lau Lauritsen overrakte til alle deltagende børn – og også til de meget overraskede pædagoger. Det var et meget rørende øjeblik at se et glimt af en tåre i øjnene på de polske børn – en tåre af glæde for den anerkendelse og enestående belønning i form af de fine diplomer. Præsidenten for Rotary Klubben, Lau Lauritsen, blev

selv på en og samme tid både meget rørt og meget begejstret, så han foreslog at gentage oplevelsen næste sommer. “Jeg havde ikke forventet andet end at møde 30 meget søde børn fra Polen. Jeg havde ikke forventet, at de er så ydmyge, varme og eksemplarisk velopdragne, med manerer, som mange af vores lokale børn kunne have gavn af. Jeg er ­meget rørt og vil gerne gentage denne oplevelse, som har beriget mig som menneske,” sagde den generøse præsident for Københavns Rotary Klub, Lau Lauritsen. Den uheldige regn var ikke til gavn, men Havreholm Slots smukke omgivelser dannede en malerisk ramme til en ­alligevel uforglemmelig dag for alle de ‘regnvåde deltagere’. Og begivenheden var også en af forsidehistorierne­ i Helsingør Dagblad. Sommerlejrene gør altså en forskel. ”Børnene har lært at smile, mens de har været i Danmark”, fortalte en polsk børnehjemsleder efter en lejrtur. Vi kan reflekterende konkludere, at det at give i sig selv er en stor gave! På perfekt vis bragte denne oplevelse Beredskabsforbundets Projekt Østbørn og Københavns Rotary Klubs mål sammen: ‘Når Hjælp er en Æressag’ og ‘Service Above Self’…

*Kontakt Redaktionen: Hvis du vil give støtte og gode minder til udsatte børn: bf@beredskab.dk

48


Xxxxxxxxxxxx

De polske børns bedste minder fra de danske sommerlejre 2015 Mælkebøtte lejren – Regions Hovedstaden, Ishøj Mælkebøttelejren går meget op i at bringe de polske børn, som kommer fra et tungt belastet industriområde i syd-vest Polen, på aktiviteter i den friske luft, hvor de kan opleve skoven eller lege på stranden. Udover det, tilbringer de meget tid på lange cykelture. Sidste år fik de foræret 30 splinternye cykler og cykelhjelme af Københavns Rotary klub. Cyklerne opbevares på Gjeddesdal Gods, hvor de serviceres og forberedes til næste sommer, når Beredskabsforbundet byder velkommen til nye polske børn på sommerlejr 2016. Børnene får motion, frisk luft, samt oplever mere af det danske landskab. Udover deres yndlings-motionsaktiviteter, var børn fra Mælkebøttelejren glade for besøg i Tivoli og Københavns Zoo, og de inviterede deres sponsorer til en disco-aften. De var meget glade for turen med kanalrundfart i København og for det fornemme heldagsbesøg på Havreholm Slot, i Københavns Rotary Klub regi, hvor de deltog i klatrekonkurrencen ”Til Tops”, og alle blev belønnet med de fineste diplomer. Anemone lejren – Region Syddanmark, Kolding området Ungerne fejrede en af pigernes fødselsdag, besøgte Skærup Zoo, blev modtaget af borgmesteren til frokost og fik en køretur bagpå 30 Harley ­Davidson entusiasters motorcykler; Besøgte Odense Brandvæsen, som sammen med juniorkorpset arrangerede den sjoveste dag for børnene. Her fik de lov til at lege med stigevogn, med strålerør, fik en tur gennem røgdykkerbanen og en tur i redningsbåd. Dagen hos Brandvæsenet afsluttedes med en gave bestående af en rygsæk, en bamse og en førstehjælpstaske til hvert barn. De besøgte naturlegepladsen i Middelfart, hvor de lavede bål med snobrød og pølser. Desuden besøgte de Legoland, Slotsøbadet, Dinoland i Fredericia samt Koldings Windsurfing klub, hvor de surfede i selskab med TV Kolding. Lilje lejeren – Region Nordjylland, Hjørring området Generelt var børnene fra Lilje lejren meget glade for at fodre dyr og for arbejdet med kunsthåndværk, hvor de lavede armbånd, halskæder, tegninger, perleplader, ansigtsmaling mm. En af deres første ture gik til Nordsøens Oceanarium i Hirtshals, hvor de med stor interesse studerede fisk. Derefter gik turen til Farm Fun i Hirtshals, hvor de kunne fodre dyr og komme meget tæt på kronvildt. De var også i Cirkus Dannebrog og i Faarup Sommerland. De blev inviteret til gallamiddag med rød løber, velkomst-”drinks” og en 3-retters menu, hvor tjener-teamet lavede spas og ballade under serveringen. De besøgte det gæstfri Vrå, hvor de spillede fodbold, lavede perler, træarbejder mm. I Hjørring by gik turen forbi McDonalds for et Happy Meal, og så tog de til Svanelunden for at fodre svaner og ænder. Rose lejren – Region Midtjylland, Holstebro området Børnene besøgte Holstebro Sygehus for at se, hvordan man laver mad til så mange mennesker. En af dagene blev brugt på bolchekogeri til glæde for alle. De blev også inviteret hen på den lokale Falck-station for at se på ambulancer og brandbiler, og de fik lov til at kravle, kigge og pille ved bilerne til den store guldmedalje. De fik besøg og underholdning af den lokale tryllekunstner, Bjerre. De var på tur til Århus, hvor Beredskabet i Århus havde inviteret til frokost i Salling og efterfølgende tur i Tivoli Friheden med aftensmad i Spiseriet. De blev meget glade for en afslutningsaften, som bød på festmiddag med en omgang disco på Beredskabsgården, hvor de blev overrasket med diplomer og gaver.

49


Xxxxxxxxxxxx

Beredskabsforbundet uddelte 15 Hæderstegn ved Landsrådet lørdag den 20. juni 2015 Af Redaktionen, Foto: Gabay Fotografi

Hæderstegnmodtagere: Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, ambassadør for Beredskabsforbundet Lars Melau Isbye, sektionschef BRS Hedehusene Elsebeth Andersen Jensen, vicekredsleder Kreds Nordfyn Allan Juul Jensen, frivillig holdleder, tidl. kredsleder Kreds Frederikshavn Knud Jørgensen, viceregionsleder, Region Sjælland Marianne Kjær, regionsleder, Region Syddanmark Frank Kristiansen, kredsleder Kreds Svendborg, tidl. viceregionsleder, Region Syddanmark Lennart Kvist Sørensen, kolonnechef BRS Nordjylland Michael Lassen, kredsleder Kreds Skanderborg Robert Müller, kredskasserer, Kreds Frederikssund-Halsnæs Irma Møller, frivillig holdleder, Kreds Favrskov Jens Mølgaard, beredskabschef Sydvestjysk Brandvæsen Jørn Pedersen, borgmester Kolding Kommune Helle Elisabeth Seifert, kredsleder, Kreds København Hardy Wounlund, regionsleder Region Nordjylland På billedet ses alle Hæderstegnmodtagerne med undtagelse af Michael Lassen, kredsleder, Kreds Skanderborg, der var forhindret i at være til stede. Michael Lassen fik overrakt sit Hæderstegn ved en reception senere på dagen. Beredskabsforbundet ønsker alle modtagerne et stort tillykke!

50


Xxxxxxxxxxxx

Forebyggelse mod dødsbrande Brandsikker Bolig Brandsikkerheden er for dårlig i alt for mange danske hjem, og det koster liv. Løsningen er hjemmebesøg som kan forhindre dødsbrande Af Johannes Nord Jørgensen, Foto: Greve Kommune

H

ar du tjekket dine røgalarmer? Har du afprøvet dit HFI-relæ? Mange borgere i Danmark kan ikke svare ja til de spørgsmål, og det ­koster menneskeliv.

Op mod 80 danskere omkommer hvert år i brandulykker, og i langt de fleste tilfælde sker det som en konsekvens af en brand startet i hjemmet. Tallene har været konstante i en årrække, men nu skal det være slut. I Greve Kommune har de måske fundet løsningen, og den sjællandske kommune tror på sit projekt. Det hedder ”Brandsikker Bolig” og er udarbejdet i samarbejde med Beredskabsstyrelsen. Krumtappen i projektet er brandforebyggende hjemmebesøg, der tilbydes alle kommunens borgere. Uddannede frivillige besøger gratis borgernes ­ hjem og kan derfor med egne øjne opdage eventuelle brandfarer og oplyse beboerne om brandsikkerhed. ”Vi afholder ikke større kurser, for konceptet er, at vi skal ud i folks hjem, hvis vi skal brandsikre deres bolig. Hvis en

seniorforening eller andet vil have besøg af os, så kommer vi gerne og forklarer om projektet, men til syvende og sidst er ideen, at vi efterfølgende skal på besøg i boligerne,” ­fortæller Torben Østergård, der er beredskabsinspektør og ansvarlig for Brandsikker Bolig. Frivillige kræfter Brandsikker Bolig er til for alle, men indsatsen målretter sig særligt mod udsatte grupper. Ældre medborgere, bevægelseshæmmede, misbrugere og psykisk syge er alle overrepræsenteret i statistikkerne, når det gælder dødsbrande. Danmark har i forvejen flere dødsbrande per indbygger end eksempelvis Sverige, Norge og England. De vigtige hjemmebesøg bliver udført af frivillige, der­ har kompetencerne til at vurdere eventuelle brandfarer i boligen. Mange af dem er tidligere brandmænd, som har valgt at støtte op om projektet. På den måde får Greve Kommune de frivillige kræfter ind i det forebyggende ­arbejde, og det glæder Torben Østergård.

51


Xxxxxxxxxxxx

”Vi så en mulighed for, at vi kunne få de frivillige ind i det forebyggende arbejde, og det har længe været et mål. Foreløbig har 12 frivillige været igennem forløbet, så de nu kan udføre et boligtjek. Det er vigtigt, at de frivillige, som vi sender ud, har de rette kompetencer og den rette føling med tingene. Borgerne skal have en god oplevelse, og der er selvfølgelig forskel på, hvordan man skal gebærde sig overfor en pensionist og overfor en studerende. Der skal de frivillige have fingeren på pulsen, og det har de også,” ­forklarer Torben Østergård. For borgerens skyld Brandsikker Bolig er blandt andet inspireret af England, hvor der i London er blevet udført 400.000 hjemmebesøg over en periode på seks år. Storbyens brandmyndigheder mener at have forhindret 5.000 brande i private hjem, der potentielt kunne have kostet mange liv. Der konkluderes samtidig, at risikoen for brand i hjemmet er 18 gange lavere, når brandvæsenet har været inden for dørene. Desværre har Greve Kommune ikke fået den start på projektet, som de havde håbet, men de har stadig stor tiltro til konceptet.­ Det er et spørgsmål om kultur og kommunikation. ”Vi har svært ved at få folk til at tilmelde sig. Kulturen er der ikke endnu. Borgerne ser brandmyndighederne som en instans, der kommer og vil bestemme en masse ting i deres hjem. De tror, at hvis vi får øje på en potentiel brandfare, så vil vi kræve, at den bliver sikret. Vi har altså endnu ikke overbevist folk om, at det udelukkende er til deres egen

52

fordel, og at det ikke vælter ind med regninger i dagene ­efter vores besøg.” Til gavn for hele Danmark Beredskabet i Greve Kommune har store planer med Brandsikker Bolig. Målet er, at der på sigt skal laves et ­nationalt koncept for brandforebyggende hjemmebesøg, så det ikke bare er borgerne i en enkelt kommune, der får gavn af projektet. Dermed ser initiativtagerne også gerne, at konceptet skrives ind i bekendtgørelsen om redningsberedskabet. Den ansvarlige for Brandsikker Bolig erkender, at der måske skal tages andre midler i brug, hvis Greve skal opnå samme effekt som eksempelvis i London. Det er ­vigtigt, at borgerne hører om muligheden flere steder, og det skal være nemt at tilmelde sig. Sker det, er Torben Østergård ikke i tvivl om, at Brandsikker Bolig nok for ­alvor skal komme på skinner. ”Vi har delt 1.000 flyers ud, men hidtil har vi kun været budt indenfor til syv konkrete besøg. Det ærgrer mig ­selvfølgelig meget, at vi ikke får mere respons. Vi gør det jo for samfundets skyld. De frivillige har ressourcerne, og de kan gøre en kæmpe forskel, vi mangler bare borgernes tilmeldinger,” siger ­Torben Østergård.


Xxxxxxxxxxxx

Brandsikre bygninger er en vigtig forudsĂŚtning for et effektivt beredskab

annonce

53 Foto:Beredskabsstyrelsen


NER

KOMM U

LE BRANDV ÆS

NA

De 20 Fælleskommunale Beredskaber Af Niels Christensen, Formand, Foreningen af Kommunale Brandvæsener

Redningsberedskabet står midt i en brydningstid. Når vi ­senere skal skrive et afsnit i historiebøgerne, så vil vi sikkert skrive, at det var en af de største forandringer i de danske beredskaber i nyere tid. Måske den største nogensinde. Kommunerne arbejder i denne tid ihærdigt på, at efterleve aftalen mellem regeringen og KL. De 20 enheder nærmer sig en realitet, omend der stadig er et stykke vej, før vi er i mål. Opgaven er på den korte bane kendt, men der mangler ­stadig en vigtig beslutning, nemlig snitfladen eller opgavefordelingen, om man vil, mellem staten og kommunerne. Netop opgavefordelingen mellem staten og kommunerne er vigtig, når vi ser på rollen for de frivillige i den fremtidige beredskabsstruktur. Hvilke opgaver skal ligge hos de frivillige, hvilke opgaver skal ligge hos de værnepligtige, hos de deltidsansatte og hos de fuldtidsansatte? Desværre er der flere spørgsmål end svar. Uanset hvilken struktur der ligger foran os, så ser jeg en fremtid, hvor de frivillige stadig har en vigtig rolle. Jeg ser også muligheder for nye og interessante opgaver. Nu bliver vi 20 beredskaber, men det bliver også 20 beredskaber med forskelligheder, og derfor kan jeg ikke give nogle skråsikre meldinger om de frivilliges rolle. De 20 enheder skal komme på plads og finde den organisering, der giver bedst mening i lokalområdet. Der vil derfor også være forskel på, hvilke opgaver der skal løses af frivillige. Vi starter ikke på bar bund. Der mange og stolte traditioner i kommunerne, hvor frivillige løser en lang række af vigtige samfundsopgaver. Der er allerede en bred palette, når vi ser på, hvad de frivillige løser af opgaver i dag. Stormflodsbe-

54

redskab, pumpeopgaver, kommunikation, brandslukning, ­redningsarbejde, forplejningsopgaver for blot at nævne nogle. Jeg håber, at de nye beredskaber vil videreføre opgaverne og vil se den frivillige indsats som en vigtig resurse, der skal ­tages godt imod, når de nye organisationsplaner skal tegnes. Jeg ser også nye muligheder. I fremtiden skal vi have nogle fleksible forplejnings­­en­heder, der hurtigt kan klargøres til indsats. Ikke noget med store feltkøkkener, men små enheder der kan støtte op om indsatser, hvor sulten og tørsten melder sig. Logistik ser jeg også som en opgave, der med fordel kan løses i frivilligt regi. De senere år er der kommet et øget ­fokus på arbejdsmiljøet på skadesteder, hvor både personlig hygiejne og rene branddragter er et must. Også her tænker jeg på nogle fleksible enheder, der kan løse de vigtigste logistikopgaver som rene branddragter, adgang til vaskefaciliteter og skiftetøj. I den samme bil kan samtidig medbringes rene slanger, luftflasker og rengjorte røgdykker­ masker. Kort sagt, alt hvad der skal til for en komplet retablering på skadestedet. SINE-Service skal bruges hver dag som daglig støtte for indsatslederen. Dog er indsatslederens primære og vigtigste opgave fortsat at disponere og indsætte sine folk mest effektivt ved de enkelte hændelser. Ved større hændelser, kan der med fordel oprettes en KST, hvorfra indsatsen koordineres via værktøj som tablet, iPad og SINE-terminaler. Der kan uden tvivl tænkes nye opgaver ind i et fremtidigt opgavesæt for frivillige, men de tre nævnte er eksempler


De 20 Fælleskommunale Beredskaber

på, hvordan vi kan få løst opgaver, der ikke forekommer hver dag i en kommune, heller ikke hver uge i vores kommende 20 beredskaber, men opgaver der skal kunne løses effektivt, når behovet opstår – omkostningseffektivt. De gode ideer til anvendelse af frivillige stopper ikke her. Alt afhængigt af, hvordan opgavefordelingen bliver mellem stat og kommuner, så er der velkendte opgaver, der kan løses kommunalt. Vi behøver ikke begrænse os. Her ser jeg personale­ grupperne fastansatte, frivillige og deltidsansatte som en stor og effektiv personaleressource. Kommunerne råder u­ nder ét, over mere end 9.000 beredskabsmedarbejdere. ­ Vi kan meget, vi kan rigtigt meget, når det går løs. Ingen, hverken deltidsbrandmænd eller fuldtidsansatte, ­bliver tvunget ind i opgaver, der ligger uden for det, de er ­ansat til, men hvis man som deltidsansat eller fuldtidsansat har overskud til mere mellem vagterne, så har vi et attraktivt ­tilbud. Kommer de frivillige i klemme? Rundt om i landet tegnes der streger, så organisationen ­falder på plads, og den frivillige struktur naturligt indgår i overvejelserne. Igen kan overvejelserne være mange og forskellige. Mit bud er, at vi i fremtiden vil kunne se en kredsstruktur for frivillige, der geografisk svarer til de kommende 20 beredskabsenheder. Det kan meget vel ­betyde, at det nuværende antal kredse reduceres til 20, ­ganske som den struktur, der gælder for de nyoprettede ­beredskaber. Det er en proces og en beslutning, som jeg ikke skal blande mig i. Det er en beslutning, som skal ­træffes i de nuværende kredse. Da der også bliver dannet 20 nye Beredskabskommissioner, så sidder kredsens repræsentant også i fremtiden ­meget tæt

på beslutningerne. Det er en helt særlig status, som jeg ­synes I skal værne om. Min anbefaling skal være, at I som organisation er meget opmærksom på, at kredsrepræsentanten i Beredskabskommissionen er en person, der kan og vil tale de frivilliges sag. Kredsens repræsentant skal være velforberedt og gerne bidrage med konstruktive ideer og spørgsmål til beslutningstagerne. Jeg ved, der bliver lyttet, og beslutninger kan påvirkes. Det kræver indsats, så pas godt på den vigtige særstatus. Kredsenes struktur kan måske ændres, men jeg ser ikke en fysisk flytning af den frivillige, som en konsekvens af beredskabernes og kredsenes strukturelle ændringer. ­ Den lokale tilknytning bør også i fremtiden være en af grundpillerne i det frivillige arbejde. Jer ser stadig, at der vil være faciliteter til undervisning, øvelser, depot og ­garage på de nuværende lokaliteter. Etablering af robuste og bæredygtige enheder har været et af nøgleordene i processen hen imod dannelsen af de 20 nye beredskabsenheder. Effektiviseringer – eller besparelser, om man vil – vil fortsat være den største udfordring u­ nder implementeringsprocessen. Hvordan kan disse krav forenes, når vi samtidig skal sikre et fortsat højt serviceniveau? De 20 nye enheder åbner også for nye muligheder. Vi skal se perspektiverne i, at de 20 kan etablere nye samarbejder, hvor vi fremstår som et stort dansk brandvæsen, der samarbejder om alt væsentligt. De kommende samarbejder håber jeg også bliver en del af de frivilliges hverdag, hvor nye beredskaber tilbyder de frivillige nogle meningsfulde ­opgaver.

55


Xxxxxxxxxxxx

Det handler om parathed i samfundet

BEREDSKABSFORBUNDET

Profile for Beredskabsforbundet

Beredskab 03, oktober 2015  

Beredskab 03, oktober 2015  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded