BEREDSKAB 06, November, 2009

nummer 6 路 november 2009

Tema: Sikkerhed til s酶s, side 4-9 Beredskabsforliget, side 10 Smileyordning for brandsikkerhed, side 12

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S SSG A/S er førende specia­ list inden for facility­ og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi­ nere menneskelige og hånd­ værksmæssige dyder med effektive processer og innova­ tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids­ og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel.

Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kunde­ service, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Leder

Vores kommunale beredskab i fremtiden Hvordan skal beredskabet være i fremtiden? Det er det i høj grad nu op til de ny- og genvalgte kommunalpolitikere at vurdere. Efter det netop overståede kommunalvalg skal nye dispositioner og mærkesager formentlig gennemføres, og her er det vigtigt, at også beredskabet er på dagsordenen. Både hvad angår dimensionering, materiel og opgaveområder.

En stor del af valgkampagnen har handlet om tryghed for ældre, børnefamilier og lokalsamfundet. I dette billede spiller beredskabet en vigtig rolle. Borgerne forventer, at brandvæsenet kommer, når det brænder, eller når der er oversvømmelse.

Hvor høj grad af tryghed vil politikerne sikre omkring beredskabet? Det er et element, der berører alle i kommunen.

I Beredskabsforbundet er vi bekymrede over udviklingen på beredskabsområdet og råber derfor vagt i gevær – og håber på politikernes opmærksomhed. Økonomi og serviceniveau er to uadskillelige størrelser. Nedprioriterer man det ene punkt, så følger det andet punkt automatisk efter. Man kan derfor ikke som politiker forvente, at samme serviceniveau kan opretholdes efter nedskæringer. Tværtimod. For at nuværende serviceniveau skal kunne opretholdes i fremtiden, så det kræver det allerede nu et økonomisk fundament, der kan sikre det, som borgerne forventer: At brandvæsenet er synligt og skaber tryghed. I nogen kommuner er

Indhold Sejlende assistance . . . . . . . . . . . . . . 4 Det flydende redningsberedskab . . . . . 7

man på forkant og sikrer den nødvendige økonomi – mens man i andre kommuner halter bagefter.

Vi står nemlig over for udfordringer i de kommende år. Det er blevet sværere at rekruttere både deltidsansatte brandfolk og frivillige til redningsberedskabet. Det kan ende med at blive en alvorlig økonomisk udskrivning for kommunen, hvis den skal fastansætte sig ud af problemerne.

Vi er nødt til at tage hånd om problemerne nu. Det kan bl.a. ske gennem hvervekampagner og lokale arrangementer, der kan sikre en tilstrækkelig tilgang af nye ansigter i redningsberedskabet. Her gælder det for politikerne om at afsætte de midler, som det kræver at have et robust redningsberedskab, der kan træde til i enhver situation. Spørgsmålet er, om politikerne er klar til at afsætte midlerne?

Og så handler det jo også om borgernes sikkerhed. De skal have tryghed for, at brandene bliver slukket, og redningsberedskabet i fremtiden også kommer ud til alle andre opgaver. Hver borger har en forventning om, at brandvæsenet kommer, når det brænder. Det er en forventning, som kommunen skal kunne håndtere – og det vil de også kunne i fremtiden. Men det kræver en økonomisk indsprøjtning, som kommunen allerede skal overveje at give nu. Er partierne parate til dette?

MAYDAY – Liv skal reddes til søs . . . . . 8 Oplæg til nyt beredskabsforlig . . . . . . 10 Roskilde Brandvæsen . . . . . . . . . . . . 11 Smileyordning omkring brandsikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Hør røgen i tide . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Babyførstehjælp for forældre . . . . . . . 14 Samarbejde med Coop Danmark . . . 15 Fyrværkerikampagne på Sjælland . . . 16 Redningsfolk hædret og mindet . . . . . 18 Ros til brandværnene . . . . . . . . . . . . 20 Akutbil kan køre videre . . . . . . . . . . . 21 Frivillige knoklede ved langvarig lossepladsbrand . . . . . . . . . . . . . . . 22 Indstillinger til frivilligpriserne 2009 . . 23 Navneskifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 På vej til certificering . . . . . . . . . . . . 24 Brandmandsolympiade i Tjekkiet . . . . 26 Landstræf for ungdomsbrandkorps . . 28 DFI Information . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Middelfart-kredsens 75 års jubilæum 29 Regioner og kredse . . . . . . . . . . . . . 30

BEREDSKAB Deadline til næste nummer den 18. december 2009 – bladet udkommer den 28. januar 2010

Nummer 6 - November 2009 - 29. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Oplag: 12.891 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2008 - 30/6-2009

Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab 3

Abonnement: 2010, seks udgivelser, pris 150 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Forsidefoto: Polfoto

TEMA: Sikkerhed til søs

Sejlende assistance Dansk Søredningsselskab er fritidssejlernes hjælp på vandet – men hjælper også gerne til med det lokale beredskab i kystnære områder.

Af Mads Jakobsen Foto: DSRS Dansk Søredningsselskab (DSRS) har til formål at assistere fritidssejlere, der har behov for hjælp i situationer på søen, som ikke er livstruende. Det kan typisk dreje sig om grundstødninger, motorstop, havareret rig og lignende. Dansk Søredningsselskab kan dog i visse tilfælde fungere som assistance for Søværnets Operative Kommando (SOK) og kommunale beredskaber i livstruende situationer, hvis der skulle være et behov og et ønske fra deres side for dette.

– Dansk Søredningsselskab er en almen forening, hvor vores kerneydelse er at assistere fritidssejlerne. Det kan blandt andet være med service eller ved bugsering til nærmeste havn, når en fritidssejler har brug for dette. DSRS er således ikke en konkurrent til den officielle søredning i

Danmark, men skal ses som et attraktivt supplement for fritidssejlerne, fortæller Ole Lyngenbo, der er formand for Dansk Søredningsselskab.

– Vi har et godt samarbejde med SOK og marinedistrikterne, hvor vi efter deres ønske kan deltage i eftersøgninger og redningsaktioner. Men for at slå det fast, så er vi kun med ved øvelser, og hvis SOK rekvirerer os til en opgave, forklarer Ole Lyngenbo.

Forening med ambitioner I Danmark har organisationen eksisteret i fem år og er derfor stadig i en opstartsfase. Der er i øjeblikket ca. 600 medlemmer af foreningen – heraf er de ca. 50 aktive frivillige – resten er fritidssejlere med båd. Der er etableret lokale afdelinger af DSRS i Helsingør, Kerteminde, Hejlsminde og Rudkøbing – en femte lokalafdeling er undervejs i Lynæs. I 2009 har DSRS

Beredskab 4

gennemført i alt 40 operationer. Lokalafdelingerne opererer med en aktionsradius på op til 10-15 sømil omkring hver havn.

Der arbejdes med en udrykningstid fra alarmering til havnen forlades på under 20 minutter. Målet er 10 lokalafdelinger fordelt over større havne i indre danske farvande inden år 2012. Søredningsselskabets ”flåde” består i øjeblikket af 8 hurtigtgående åbne både – inkl. en såkaldt ”rescue runner” (vandscooter til lavvandede områder).

– Til forskel fra de øvrige nordiske lande har Danmark ikke en landsdækkende organisation, der opfylder fritidssejlernes behov for at kunne tilkalde hjælp i situationer, hvor der ikke er tale om livsfare.

Fritidssejlerne er dermed tvunget til at søge hjælp hos private bugseringsselskaber, lokale fiskere, eller andre bådejere der – ofte for et større eller mindre beløb – kan komme til assistance, når uheldet »

HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA!

Termiske kameraer - K250 / SD250 Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250.

Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris.

K250 / SD250 tilbyder bl.a.: • Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold • Ice™ Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet • 1000+ - giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 oC • Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250)

Læs mere om vores kameraer på www.lotek.dk eller kontakt os på 70 13 52 00.

Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 73 48 52 05, www.lotek.dk, info@lotek.dk

TEMA: Sikkerhed til søs » er ude. Det vil vi gerne ændre på med Dansk Søredningsselskab. En assistance som mange sejlere formentlig kender fra Norge, Finland og Sverige. Vi er et søsterselskab til disse, og er man medlem hos os, så kan man også få hjælp fra de norske, finske og svenske søredningsselskaber, når man er i deres farvande, fortæller Ole Lyngenbo.

Det er bestyrelsen i DSRS, der beslutter, hvor der skal oprettes nye lokalafdelinger, og selvfølgelig skal det sikres, at økonomien er til stede i foreningen, før der sættes en ny lokalafdeling i gang, men indtil nu har der vist sig en god interesse fra lokale sponsorer til at yde støtte i form af brændstof, bådudstyr, sikkerhedsudstyr, mødefaciliteter mv.

Bygger på frivillighed Foreningen bygger på frivillighed. Det er således en nødvendighed, at der er ildsjæle rundt omkring i landet, der har tid og lyst til at drive en lokalafdeling af DSRS. Der arbejdes flittigt på at etablere flere afdelinger af DSRS i de kommende år. For at kunne medvirke til selve aktionerne til søs skal man som minimum have speedbådscertifikat samt kursus

i førstehjælp. Bådførerne skal desuden have VHF radiocertifikat. Har man ikke kurserne i forvejen, betaler DSRS for uddannelsen. Men alle ildsjæle kan bruges, for der er mange opgaver, der skal løses.

– Vores forening bygger ligesom Beredskabsforbundet på frivillighed. Vi er afhængige af ildsjæle, der vil arbejde en vis legemsdel ud af buksen. Vores afdelinger har en bred vifte af frivillige tilknyttet, der har hver deres kompetencer, der kan komme afdelingen til gavn, så der er brug for alle. Nogen tager sig af det administrative, nogen tager sig af vedligeholdelse af motor, radioer og redningsbåde, mens nogen tager sig af selve sejladsen, fortæller Ole Lyngenbo.

DSRS har ikke til formål at opnå et økonomisk overskud. Alle arbejder som nævnt frivilligt og ulønnet, uanset om man har funktion som redder eller arbejder med alt det praktiske og administrative i organisationen. Indtægterne kommer fra donationer fra fonde, virksomheder og private samt kontingenter fra selskabets medlemmer.

– Vi håber at kunne indgå et tættere samarbejde med Beredskabsforbundet i

Beredskab 6

fremtiden på en række punkter. Forbundet har en række kompetencer, som vi gerne vil lære af. Desuden er vi nødt til som forening også at sørge for, at vi har den rette organisatoriske struktur, der kan sikre, at vi står stærkere i fremtiden. Her tænker jeg på muligheden for at skabe mere synlighed, at networke og at åbne døre til erhvervslivet. Det er vores chance for at udvikle foreningen til gavn for fritidssejlerne, slutter Ole Lyngenbo.

Medlemskab koster kr. 550,- pr. kalenderår. Kontingent bidrager til, at DSRS kan drive og udvikle aktiviteterne til gavn for danske fritidssejlere.

Du kan se mere om DSRS på hjemmesiden www.dsrs.dk. – her kan du også melde dig til.

TEMA: Sikkerhed til søs

Opgavefordeling JRCC Danmark leder eftersøgningsog redningsoperationer i forbindelse med nødstedte personer på havet.

JRCC Danmark leder og koordinerer endvidere eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med savnede, nødstedte eller forulykkede luftfartøjer.

Det flydende redningsberedskab

Politiet leder eftersøgnings- og redningsaktioner i forbindelse med ulykker i moser, søer og vandløb og kan under udførelse heraf anmode om assistance fra relevante myndigheder.

Kilde: forsvaret.dk/sok

Hver dag passerer hundredvis af skibe i alle størrelser forbi Danmark, og det stiller store krav til vores søberedskab.

Af Line Nielsen Foto: SOK Mange er måske ikke umiddelbart klar over det, men danske stræder og bælter er blandt de mest trafikerede i verden, og det kræver et vist beredskab at overvåge al den trafik. Det er Søværnet, der er ansvarlig for bl.a. overvågning, søredning og forureningsbekæmpelse til søs i Danmark. Det betyder, at der døgnet rundt ligger tre orlogsskibe klar i de danske farvande. De suppleres af skibe fra Marinehjemmeværnet, miljøskibe samt helikoptere fra Flyvevåbnet, ligesom der er redningsfartøjer placeret lokalt overalt langs kysterne. Hele indsatsen ledes og koordineres fra land ved Søværnets Operative Kommando (SOK) via marinedistrikterne i henholdsvis Frederikshavn og på Bornholm.

Joint Rescue Coordination Centre Eftersøgnings- og redningstjenesten, der er benævnt SAR-tjenesten (Search And Rescue), ledes af Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som er placeret ved SOK i Århus. Det er personer fra Søværnet og Flyvevåbnet, der bemander centret.

– I operationscenteret i SOK er der ti personer på vagt døgnet rundt, hvoraf seks sidder i JRCC. Disse vil alle kunne besvare opkald, fortæller Per Horsholm, som er leder af JRCC.

Centret behandler nødmeldinger fra det globale kommunikationssystem GMDSS, og centret monitorerer ligeledes satellitovervågningssystemet COSPAS/SARSAT, som kan detektere diverse nødsendere.

Alarmer herfra tilgår for dansk område såvel som for danske fly og skibe rundt om i verden generelt.

Samarbejder på tværs JRCC behandler hvert år i gennemsnit ca. 2.500 anmeldelser, hvoraf ca. 1.000 leder til iværksættelse af en aktion, og af disse er de ca. 350 en søredningsoperation. Per Horsholm forklarer: – Når en nødmelding sendes, vil den altid gå til den nærmeste alarmcentral, men JRCC får også alarmer fra nødsendere over hele verden, og kommer der fx en alarm fra en nødsender i Australien, sætter vi ikke en aktion i gang, men vi tjekker op på australiernes aktion.

Der bliver således samarbejdet globalt på tværs af landegrænser, men også nationalt bliver der samarbejdet, idet en række enheder fra Flyvevåbnet, Søværnet, Farvandsvæsenet, Marinehjemmeværnet og fiskeridirektoratet står standby, så de kan rykke ud, når uheldet er ude.

Varierede opgaver Mandskabet på skibene er af sted 14 dage ad gangen. De første 72 timer foregår til søs, derefter ligger skibet til kaj

Beredskab 7

på det, man kalder 1 times beredskab, hvilket betyder, at skibet skal kunne rykke hurtigt ud.

– Mandskabet er på varsel hele tiden i de 14 dage, de er af sted, men på 1 times beredskabet får de lidt ro, inden de igen skal være 72 timer på vandet, beretter Jens Hulgaard, der er orlogskaptajn i Overvågning og Beredskab hos SOK. Mandskabet kan blive udsat for vidt forskellige opgaver, mens de er på vandet, og derfor skal de kunne klare lidt af hvert.

Opgaverne spænder lige fra pumpeassistance, hvor man sænker en pumpe ned på et skib, der skal tømmes for vand, til opsamling af olie, brandslukning og patientevakueringer, hvor en sejler fx er faldet, har fået noget i klemme eller er blevet syg. Hvis det er en akut situation, er det oftest redningshelikopteren, der sættes ind.

– Som opgaverne viser, kræver det en alsidig uddannelse, som folkene bl.a. tager på Søværnets Havariskole i Hvims i Nordjylland. De skal kunne førstehjælp, brandslukning, havmiljøberedskab osv. I de lidt større enheder er der også sanitetsfolk om bord, og på inspektionsskibene er der læger om bord, fortæller Jens Hulgaard om det, han kalder redningsberedskabet til vands.

TEMA: Sikkerhed til søs

MAYDAY – Liv skal re Nyt projekt fra Beredskabsforbundet skal få fritidssejlerne til at lære førstehjælp, der er målrettet søsporten.

Af Mads Jakobsen Hjælpen til søs kan være længe undervejs, og pladsen på en båd kan ofte være trang. Beredskabsforbundet lancerer derfor førstehjælpsprojekt, der skal redde liv til søs og gøre fritidssejlerne i stand til at gribe ind, hvis ulykken skulle ske.

I Dansk Sejlunion er man glad for det nye projekt, som blev skudt i gang med et pressemøde i starten af oktober. Unionen har deltaget i planlægningsarbejdet, og sejladschef Steen Wintlev forventer sig meget af projektet, da det vil dække et behov: – Blandt fritidssejlerne ser vi et antal af både mindre og alvorlige ulykker. Derfor er det vores forhåbning, at et projekt af denne karakter vil være medvirkende til, at sejlerne får viden, der gør dem i stand til at stoppe ulykkerne, før de bliver fatale. Førstehjælpsprojektet vil bestemt dække et behov inden for søsporten, fortæller Steen Wintlev.

Ved Beredskabsforbundet har man gennem hele året forberedt undervisningen, så den er målrettet fritidssejlerne. Projektet kører frem til marts 2011.

– Det er noget andet at skulle udføre førstehjælp i høj sø til havs end at give førstehjælp til lands. Derfor har Beredskabsforbundet brugt tid på at finjustere undervisningen til de vilkår, som en sejler vil kunne risikere at være under. Dermed rammer undervisningen de spørgsmål, som fritidssejlerne må have. Det er sket med testkurser for fritidssejlere i Århus og i Roskilde samt med eksperthjælp fra blandt andet SOK, Falck og Trygkam-

Beredskab 8

TEMA: Sikkerhed til søs

ddes til søs merenheden ved Rigshospitalet, forklarer kursuschef Steen Thomsen ved Beredskabsforbundet.

Projektet er støttet økonomisk af TORM Fonden, hvor direktør Jens Bjergmose ser det som en naturlig del af fondens politik: – Det er vigtigt for os at støtte maritime projekter, som har bred interesse for de mange tusinde danskere, som færdes til søs i fritiden og i sporten. Kodeordet er sikkerhed og den rigtige måde at yde førstehjælp på under vanskelige forhold til søs. Hvis vi bare kan redde ét liv med pro-

jektet, så vil vi være stolte over at have støttet det, siger Jens Bjergmose.

I forordet til Beredskabsforbundet førstehjælpsbog ”Førstehjælp til søs for fritidssejlere” skriver HKH Kronprins Frederik: – Ulykker rammer som regel uden varsel, og kun gennem grundig forberedelse kan du yde dit bedste, hvis ulykken sker på havnen eller på søen. Hvis ulykken sker på din båd eller for andre i din umiddelbare nærhed, kan førstehjælp gøre en forskel på liv og død. Hjælp derfor både

Beredskab 9

dig selv og andre ved at udbrede budskabet om at lære førstehjælp og om at redde livet for dem, der er i nød. Liv reddes i nuet!

I 2008 kom mere end 2.500 søsportsentusiaster ifølge Statens Institut for Folkesundheds Ulykkesregister på skadestuen efter uheld på vandet.

Læs mere på www.beredskab.dk/sos

BeredsKABSFORLIG

Oplæg til nyt beredskabsforlig Beredskabsforbundet har sammen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk udarbejdet et fælles oplæg til det nye forlig om redningsberedskabet, der skal gælde fra 2011, og som forventes indgået inden sommerferien 2010.

Af landschef Bent Mortensen Oplægget indeholder dels nogle emner, der er generelle for det danske beredskab, dels nogle specifikke ønsker for hver af de tre organisationer bag oplægget.

I oplægget er et forslag om indsatsledelse. Efter kommunalreformen blev der færre indsatsledere, men deres opgaver ligger stadig inden for kommunegrænsen.

Det begrænser deres erfaring med store hændelser. Alligevel skal de lede indsatsen ved en stor ulykke i deres kommune.

Oplægget indeholder et forslag om fælleskommunale indsatsledere, der skal træde til ved store indsatser.

Støttepunktsstrukturen foreslås udbygget, så de nuværende støttepunkter bevares og suppleres af støttepunkter nord for Limfjorden og ved Hedehusene. Det foreslås ligeledes, at der oprettes en DFI (Den Frivillige Indsatsstyrke) ved alle Beredskabsstyrelsens centre, og ikke kun ved Herning, Hedehusene og delvis Bornholm, som det er i dag.

Rekruttering og fastholdelse af såvel deltidsansatte som frivillige har vist sig at være et problem en række steder i landet. I oplægget foreslås det, at Forsvarsministeriet får til opgave at iværksætte en analyse af årsager og mulige løsninger.

Det foreslås desuden, at hverveindsatsen styrkes økonomisk.

Endelig foreslås i oplægget, at det på ny vurderes, om beredskabet mod sjældent forekommende ulykker (indkvartering af nødstedte, CBRN, miljø m.v.) skal flyttes fra kommunen til et mere centralt niveau.

Når en kommunes redningsberedskab er risikobaseret, så må det forventes, at der opstilles et mindre beredskab – om overhovedet noget – til at modstå sjældent forekommende opgaver. Problemet bliver først synligt, når ulykken sker, og så er det for sent at opbygge et beredskab.

Specifikt for Beredskabsforbundet indeholder oplægget et ønske om en konsulentordning i Beredskabsforbundets regi. Beredskabsforbundet er organiseret med en kreds i hver kommune, der har frivillige. Spørgsmål af faglig karakter skal drøftes med beredskabschefen, med borgmesteren eller i beredskabskommissionen. Det stiller store krav til frivillige, og de har behov for professionel støtte, som kan matche en borgmester og topembedsfolk i kommunen. Det samme gælder i kommuner uden frivillige. Der skal være en fagligt højt kvalificeret person, der kan tale de frivilliges sag, for at opnå resultater. Beredskabsforbundet har ønsket at ansætte fem nye konsulenter, en til hver af landets regioner.

Specifikt for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund ønskes en økonomisk støtte. I Sønderjylland er brandfolkene frivillige, modsat resten af landet, hvor brandfolk enten er fuldtids- eller deltidsansatte. Sønderjysk Frivillige Brandværnsfor-

Beredskab 10

Landschef Bent Mortensen

bund fremtræder som rollemodel for frivillighed inden for redningsberedskabet, og de er udtryk for en kultur, hvor borgerne tager pligten til at medvirke i det lokale beredskab som en selvfølgelig pligt. Den kultur skal bevares. Penge gør ikke alt, men de hjælper.

Det forventes foreløbigt, at beredskabsforliget kan være indgået inden sommeren 2010. Beredskabsforbundet har derfor indledt sit politiske arbejde og drøftelserne frem mod forliget for at oplyse folketingspartierne om nytten ved at styrke det frivillige element i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet.

Frivillige i roskilde Beredskabschef Carsten Iversen fra Roskilde Brandvæsen er glad for at have frivillige i sit beredskab

Af Mads Jakobsen Foto: Roskilde Brandvæsen I Roskilde har beredskabschef Carsten Iversen et brandvæsen, der har mange strenge at spille på. Kombinationen af fuld- og deltidsansatte samt de frivillige giver mange kompetencer til brandvæsenet, der dermed står rustet til udfordrende opgaver. Specielt de frivillige er et centralt element i den store fleksibilitet, som brandvæsnet har. Roskilde kan mønstre 110 frivillige.

– At have så mange frivillige tilknyttet

Roskilde Brandvæsen giver os stor frihed og en volumen, der gør os meget fleksible i forskellige situationer.

Skal en ansat på kursus, så afløses vedkommende af en frivillig. De penge, som vi sparer på løn til afløsning, ryger ind i uddannelsespuljen og kommer dermed de frivillige og ansatte til gode. I højtiderne gælder det også, at de frivillige afløser det ansatte mandskab. De frivillige er dermed med på slukningstogene. En opgave, som de uden problemer kan magte. Men det kan de kun, fordi de er dygtige – og skal være dygtige, fortæller Carsten Iversen.

I Roskilde bruges de frivillige ud over brand- og efterslukning også specielt til venteplads, forplejningsopgaver og samaritervagter på bl.a. Roskilde Festival og det årlige dyrskue.

Forrygende hvervning I modsætning til mange andre steder i landet har Roskilde ikke problemer med at hverve frivillige til opgaver.

– Vi har heldigvis et yderst positivt problem, idet vi har mange ansøgere til at

blive frivillig. Ved vores sidste hvervekampagne fik vi omkring 90 ansøgere. Men vi gør også meget ud af at forklare, hvad vi mangler frivillige til, og hvad vores krav er.

Dermed bliver de nye frivilliges forventninger opfyldt, og chancen for, at de bider sig fast i frivilligberedskabet, er dermed væsentlig forøget. Men vi har også en stor interesse i at kunne fastholde de frivillige.

De frivillige har også en verden ved siden i form af deres civile arbejde. Dermed medbringer de en stor viden med ind i redningsberedskabet. Vores holdleder af forplejningstjenesten er dyrlæge, mens leder af ventepladsen er læge. Og så skal vi ikke glemme, at 110 frivillige går rundt og er gode ambassadører, fortæller Carsten Iversen. Beredskabschefen tilføjer, at de frivillige som tidligere nævnt er en stor økonomisk gevinst for Roskilde Brandvæsen. Derudover har de en uvurderlig nytteværdi i spidsbelastningssituationer og ferieperioder. Samtidig har de frivillige også den gevinst, at brandvæsenet

Beredskab 11

ikke har søgt deltidsansatte brandfolk i lang tid, da det kan hverve dem fra vores frivillige.

En samlet organisation Nøglen til Roskilde Brandvæsens succes med at have en samlet organisation, hvor alle er på lige fod med hinanden, ligger i en gensidig respekt på alle leder og kanter.

– Der er ingen forskel på, om man er fuldeller deltidsansat eller frivillig. Alle har en ret til at være her og er en del af jargonen. Det har været vigtigt for mig at få de frivillige til at føle sig som en integreret del af brandvæsenet. De skal føle, at de har et ståsted, og at vi alle er en del af den samme organisation. Men man skal også være opmærksom på, at frivillige kræver tid. De kommer med et stort engagement og et ønske om at yde en indsats frivilligt. Derfor skal man være parat til at bruge den tid, som et frivilligberedskab har behov for, slutter beredskabschef Carsten Iversen.

BRANDSIKKERHED

Smileyordning omkring brandsikkerhed Sikkerheden i restaurationsbranchen har det skidt. Det viser de seneste tal fra 2008, hvor der blev givet 2.887 påtaler til restaurationsbranchen for brud på brandsikkerheden.

Af Mads Jakobsen Svigt i brandsikkerheden – selv i mindre omfang – kan få fatale konsekvenser, hvis en brand skulle bryde ud på fx et diskotek eller en restaurant. Og brandsikkerheden er ikke for god. Det viser indberetninger til Beredskabsstyrelsen fra omkring 80 af landets kommuner. Fejlene spænder fra mindre administrative fejl til ansatte, der ikke ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand, til åbne branddøre og spærrede flugtveje.

Det vil Beredskabsforbundet have ændret.

Med Beredskabsforbundets præsident

Fakta

Hoteller Plejeinstitutioner Forsamlingslokaler Undervisningslokaler Daginstitutioner Butikker Brandfarlige virksomhed

Bjarne Laustsen (MF) i spidsen foreslår forbundet, at man i lighed med Fødevarekontrollens smileyordning laver en lignende ordning omkring brandsikkerhed.

– Når man betaler for at komme ind på et diskotek eller restaurant og betaler for drikkevarer og mad, så skal sikkerheden være i orden. Og det skal gæsterne tydeligt kunne se. En smileyordning omkring brandsikkerheden vil eksplicit vise, om det pågældende sted lever op til myndighedernes sikkerhedskrav. Det vil forhåbentlig få restaurationsbranchen til at opgradere sikkerheden de steder, hvor den halter, fortæller Bjarne Laustsen.

Gennemførte brandsyn

Påtaler

2.837 1.750 10.713 3.188 6.190 2.340 4.485

976 776 2.887 1.182 1.430 981 1.577

Kilde Beredskabsstyrelsen

Beredskab 12

En del af svigtene i brandsikkerheden skyldes uvidenhed fra medarbejdernes side, således at de åbner branddøre, blokerer flugtveje og ikke sikrer lys i nødbelysningen.

– Med information og eventuelt uddannelse af personalet vil man hurtigt kunne få opgraderet sikkerheden. Men med en smileyordning vil gæsterne også få mulighed for at vælge diskoteker fra, hvis de gentagne gange sløser med sikkerheden, siger Bjarne Laustsen.

Det samme gælder for plejeinstitutioner og hoteller. Her skal institutionerne også med i en smileyordning. Der blev i 2008 gennemført 1.750 brandsyn og givet 776 påtaler til plejeinstitutionerne. For hotellerne var det 2.837 brandsyn og 976 påtaler. Tal der er alt for store efter Bjarne Laustsens mening: – Vi må sige, at ud fra tallene så halter brandsikkerheden på mange fronter. Jeg går ikke ind for kontrol, men jeg må sige, at tallene er rystende, så brandsynene er i høj grad nødt til at fortsætte, slutter Bjarne Laustsen.

røgalarmkampagne

Hør røgen i tide Af Mads Jakobsen I slutningen af oktober skænkede BrandBevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, med støtte fra TrygFonden 1.500 røgalarmer til opsætning i private hjem i otte kommuner. Kommunerne har selv udpeget de ældre borgere, der skal have en eller flere røgalarmer sat op i hjemmet. Målet med røgalarmkampagnen er at nå ud til de ældre og deres netværk.

De involverede kommuner i dette års kampagne er: Favrskov, Greve, Kolding, Randers, Slagelse, Sønderborg, Vesthimmerland og Aalborg. Hver kommune har fået udleveret 100-150 røgalarmer til opsætning hos ældre borgere.

Opsætning i Sønderborg Opsætningen af den første kampagnerøgalarm i Sønderborg skete i en ældrebolig på Mågevænget. Sven Balzersen fik som den første i kommunen opsat kampagnerøgalarmen af skuespiller Leif Maibom.

Røgalarmerne bliver leveret med et batteri, der kan holde i minimum 10 år. Sven Balzersen er glad for at få røgalarmen op.

– Jeg kender alt til brandforebyggelse. Min farfar var brandkaptajn i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, så jeg ved, hvad en røgalarm betyder. Men jeg glemmer bare at få den købt, så det er ren sløseri fra min side. Derfor sagde jeg også ja med det samme, da jeg fik tilbudt at få en røgalarm opsat, sagde Sven Balzersen, efter at Leif Maibom havde kontrolleret, at røgalarmen fungerede.

Ældre er i risikogruppen, når det handler om brand i hjemmet. BrandBevægelsen iværksatte derfor en røgalarmkampagne i uge 44. i de ældres boliger end i resten af landets boliger til trods for, at de ældre borgere altså er i risikogruppen.

pestigen. Så kan man med rette kalde sig en helt, siger viceberedskabschef Mikkel Linnet, Brand og Redning i Sønderborg.

Røgalarmkampagnens formål BrandBevægelsens mål er at nedbringe antallet af omkomne og tilskadekomne ved brand. Ud over det allervigtigste – at redde menneskeliv – er de økonomiske, sociale og psykologiske besparelser for såvel enkeltpersoner som samfund betydelige ved en nedbringelse af antallet af døde og tilskadekomne ved brand.

– Hvem vil ikke gerne passe ekstra godt på sin farmor og samtidig blive lidt af en helt i familien? Det tror jeg, de fleste gerne vil, og det er tanken bag kampagnen fra BrandBevægelsen dette efterår. Det kræver kun et besøg i byggemarkedet, en hundredkroneseddel og en tur op på trap-

Vi kan alle gøre noget Røg kaldes også for ”den tavse død”. Den dræber i løbet af få minutter, og røgen vækker ikke en sovende beboer. Men det gør en velfungerende røgalarm. Og den koster under kr. 100. Budskabet er, at vi alle for få midler kan gøre en aktiv indsats imod brand i hjemmet. Kampagnen skal skabe opmærksomhed om projektet i medierne og dermed få budskabet ud til endnu flere ældre borgere og ikke mindst deres netværk. Hvis de bliver klar over, at opsætningen af en røgalarm kan bidrage til en højere sikkerhed i hjemmet hos bedstemor eller naboen, vil vi være nået langt i det forebyggende arbejde.

Ældre en risikogruppe De ældre er særligt udsatte for at dø ved brand i hjemmet. I 2008 var der i alt 90 omkomne i dødsbrande, hvoraf 38 af de omkomne var over 66 år. Samtidig viser undersøgelser, at der er færre røgalarmer

Beredskab 13

FØRSTEHJÆLP

Babyførstehjælp

for forældre

Nyt projekt skal give vordende eller nybagte forældre større viden om akutte, livstruende situationer samt give dem idéer til forebyggelse i hjemmet.

Af Line Nielsen Hvad gør du, hvis dit barn har slugt en Legoklods? Du yder førstehjælp! Ved du ikke, hvordan du gør, er der hjælp at hente i nyt samarbejde mellem Beredskabsforbundet og BabySam-butikkerne over hele landet. Førstehjælp kan redde liv. Og derfor kan forældre nu deltage i et kursus i babyførstehjælp (0-3 år) i deres lokale BabySam-forretning. Kurserne startede i november, og foreløbigt har der været stor tilslutning til dem over store dele af landet. Tilslutningen har faktisk været så stor, at en lang række ekstrakurser er blevet oprettet.

Skaber vished for forældrene – Kurset er todelt. Det handler om at forebygge, at ulykken sker, og hvad man skal gøre, hvis ulykken alligevel er sket. Deltagerne lærer derfor bl.a. at give bevidstløse babyer Hjerte-Lunge-Redning, rense sår, give psykisk førstehjælp samt sikre hjemmet mod ulykker, siger Mads Jakobsen, der er kommunikationschef hos Beredskabsforbundet.

Som førstegangsforældre kan man være nervøs for sit barns ve og vel. På kurset i BabySam får du også viden om akutte sygdomme. Hvilke er livstruende, og hvilke er ikke?

– Hvis forældrene ved, hvad der kan være livstruende, har de en god ballast og føler en større sikkerhed i at kunne vurdere symptomerne. Specielt førstegangsforældre kan være nervøse, men med kurset opnår de en sikkerhed, og de er dermed i stand til at kunne agere, hvis uheldet skulle ske, siger Mads Jakobsen og understreger, at man ved enhver tvivl altid skal søge professionel hjælp.

Undgå ulykker i hjemmet Kurset i BabySam handler også om, hvordan du kan forebygge ulykker i hjemmet. Få gode råd til at indrette hjemmet på den sikreste måde, så barnet ikke kan få fingrene i giftige kemikalier og lignende.

– For BabySam handler det om at støtte et projekt, der skaber tryghed for både barnet og forældrene. At lære førstehjælp vil give deltagerne en langt større viden om, hvad der kan være årsag til barnets reaktioner. Kurset er derfor interessant både for forældre og bedsteforældre. Mødregrupper vil måske også synes, det kan være hyggeligt at følges ad, siger Signe C. Jørgensen, HR-chef i BabySam.

et nyt liv at tage ansvar for lÆr babyfØrsteHJÆlP På 3 timer kan du som kommende eller nybagt forælder – eller bedsteforælder – skabe tryghed for dig selv og din baby.

Du lærer, hvordan du kan forebygge, at ulykker sker – men også hvad du skal gøre, hvis ulykken alligevel skulle ske.

Tilmelding skal ske i din lokale BabySam. Læs mere på www.beredskab.dk/baby

I 2008 var der ifølge Statens Institut for Folkesundhed mere end 46.000 henvendelser på landets skadestuer med børn i alderen 0-4 år, der var kommet til skade i hjemme- og fritidsulykker.

BEREDSKAB har været i kontakt med en række af landets skadestuer. Her lyder det samstemmende, at en lang række henvendelser med børn i alderen 0-3 år til skadestuerne kunne være undgået, hvis forældrene kunne førstehjælp. Det kan være alt fra rensning af små sår og rifter til buler og forstuvede fingre og tæer. Behandlinger som ifølge skadestuerne sagtens kunne være udført i hjemmet.

Læs mere på www.beredskab.dk/baby

Beredskab 14

ent Hyggelig adv

Coop Danmark/Kvickly og Beredskabsforbundet har indgået samarbejde, der med Kvicklys tilbudsavis som informationskanal skal øge sikkerheden hos forbrugerne.

Inspiration til

RANSE ADVENTSKudb redt og populær

blev rigtig Adventskransen mange og 40’erne. Og i i Danmark 30’erne fremstille et en tradition at blev det er familier der passer til stil, den i rans sin egen adventsk du finde . På kvickly.dk kan husets øvrige pynt e. til adventskrans masser af idéer e! øjels forn God

Et sikkert lysr

SAMARBEJDE

åd

ntsk ranse, Pas på adve er og juledekoration så sæt lysene, juletræer kan antænde flammen ikke , når de grene og pynt . brænder ned

i vores butik dekopynt i pose 11.95 e udvalg på eller store bær Se kæmp ler 27.95 Små o 15.95 bær og kog Naturdek Æske med 2 stk. 29.95 minikugler, Pose med

Fra

1195

4

Nyt samarbejde skal skabe tryghed Af Line Nielsen Siden uge 47 har danskerne kunnet få gode råd til at forebygge ulykker, når de læser Kvicklys tilbudsavis. Sæsonaktuelle råd vil fremover være at finde i avisen. Det drejer sig bl.a. om råd til forebyggelse af brand, fyrværkeriskader og badeulykker.

Visioner om tryghed Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet, og derfor er samarbejdet en styrkelse af forbundets fremtidige arbejde.

– For Beredskabsforbundet er det vigtigt, at vi kommer ud til befolkningen med forebyggende råd, der kan redde liv og skabe tryghed. Vi ved godt, at vi skal køre med sele, at vi skal være forsigtige med fyrværkeri, og at vi skal passe med brugen af ild. Men hvert år kommer alt for mange danskere til skade ved ulykker, som kunne være undgået. Med de forebyggende råd i Kvicklys tilbudsavis har vi taget et stort skridt i den rigtige retning i at gøre danskerne opmærksomme på, hvordan de kan forebygge ulykker, fortæller Mads Jakobsen, Beredskabsforbundets kommunikationschef.

Udstyr til:

Hos Coop Danmark og Kvickly ser man ligeledes samarbejdet som en styrkelse af koncernens vision: – Kvickly og Coop har valgt at indgå dette samarbejde med Beredskabsforbundet som et led i vores vision om at være Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed. Vi har udvalgt fire områder, hvor vi frem til 2011 gør en særlig indsats. Det er samlet i planen ”1-4-40”, der står for 1 vision, 4 områder, 40 handlinger. De 4 områder er miljø/økologi, sundhed, klima og etisk handel. Men derudover ønsker vi også at differentiere os på andre områder, der har at gøre med tryghed for forbrugerne.

Aftalen med Beredskabsforbundet kommer dermed i forlængelse af en dels mangeårig tradition i Coop for forbrugertryghed, dels som supplement til aktiviteterne i ”1-4-40”. Vi oplever, at mange forbrugere stiller særlige forventninger til Coop, og vi glæder os derfor til at formidle de gode råd, som Beredskabsforbundet giver på baggrund af sin viden og autoritet, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop Danmark.

Kvicklys tilbudsavis omdeles til 1,6 mio. husstande hver uge.

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Beredskab 15

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

KAMPAGNE

Fyrværkerikampagne på Sjælland Hvert år opstår skader ved brug af fyrværkeri. En festlig aften bliver ødelagt på grund af ubetænksomhed, og følgerne kan vare resten af livet. Derfor går Beredskabsforbundet aktivt ind i en kampagne til forebyggelse af fyrværkeriskader.

Af landschef Bent Mortensen Fyrværkerikampagner er ikke noget nyt. Hjemmeværnet har i adskillige år demonstreret, hvilke skader fyrværkeri kan medføre. Beredskabsforbundet er en førstehjælpsorganisation, og vi har valgt at udvide fokus fra fyrværkeri alene til fyrværkeri og førstehjælp. Princippet er, at man skal behandle fyrværkeri, så der ikke sker skader, men hvis skaden alligevel sker, så skal man kunne give den relevante førstehjælp.

Samarbejde skal øge fokus Et samarbejde mellem hjemmeværnet og Beredskabsforbundet 0063BE Ordensbaand 24/01/05 gennemfører 10:35 Side 1 var derfor-nærliggende.

Så i december vi i samar-

bejde med hjemmeværnsdistrikt Købe Bugt et pilotprojekt, hvor nogle udvalgte 8. og 9. klasser tilbydes en demonstration af fyrværkeris skadevirkninger, og førstehjælpen, hvis skaden alligevel sker. Hjemmeværnsdistriktet forestår den del, de er eksperter i, nemlig afbrænding af fyrværkeri/eksplosiver, og Beredskabsforbundet forestår den del, vi er eksperter i, nemlig førstehjælp.

Målgruppen er de unge, som desværre tæller tungest i statistikken over fyrværkeriskader, og kampagnen gennemføres i praksis af de kommunale redningsberedskaber. I Beredskabsforbundet har vi rettet henvendelse til de kommuner, der ligger i hjemmeværnsdistrikt Køge Bugts geografiske område. Vi har præsenteret de kommunale beredskaber for et lille hæfte, der beskriver forebyggelse og førstehjælp til fyrværkeriskader, og opfordret kommunerne til at tage kontakt til skoler med overbygning, samt at forestå den del af demonstrationen, der handler om førstehjælp. Hjemmeværnet stiller en mand, der kan demonstrere skadevirkningerne af fyrværkeri, sådan at de unge får en samlet oplevelse af risiko og førstehjælp.

Projektet har vide perspektiver. I 2010 opsamler vi erfaringer og prøver at gøre konceptet landsdækkende. Vi bruger frivillige instruktører, hvilket er i tråd med indstillingen fra den arbejdsgruppe, som forestod ”frivilligundersøgelsen” i 2008. Vi får derfor erfaringer, der er brugbare, både når vi taler om forebyggelse og førstehjælp til fyrværkeriskader, og i brug af frivillige ulønnede instruktører, der skal undervise i førstehjælp.

Isoleret set virker idéen med at kombinere forebyggelse med førstehjælp imidlertid som det eneste rigtige, og kommunerne i Køge Bugt-området har da også vist en stor interesse for projektet.

Beredskab 16

Prisuddeling

Redningsfolk hædret og mindet Uddelingen af Den Danske Redningsberedskabspris og Mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk blev afholdt fredag den 2. oktober i Holmens Kirke.

Af Mads Jakobsen I skyggen af den amerikanske præsident Barrack Obamas besøg i København blev uddelingen af Den Dansk Redningsberedskabspris og Mindehøjtideligheden for

tildeles dele af eller et helt redningsberedskab, der har deltaget i en skarp indsats, og som har markeret sig med en ekstraordinær indsats. Og i år kan jeg godt garantere, at indsatsen er noget ud over det sædvanlige. Jeg finder det specielt

Kommune, for en indsats, hvor de reddede en to-årig dreng op ad en brønd.

På vegne af forsvarsministeren kunne kontorchef ved Forsvarsministeriets 5. kontor Susan Nissen overrække statuette

Prismodtagerne fra Falck Stenløse

omkomne brand- og redningsfolk afholdt blot få hundrede meter fra Christiansborg under lyden af politisirener og helikoptere.

Som formand for Den Danske Redningsberedskabspris kunne Bjarne Laustsen derfor med et smil konstatere i sin velkomsttale: – Holmens Kirke er nok det sikreste sted på jorden at befinde sig i lige i øjeblikket.

Bjarne Laustsen kunne desuden fortælle om kriterierne for uddelingen af prisen, der blev stiftet i 2006: – Den Danske Redningsberedskabspris kan enten tildeles en enkeltperson eller

positivt, at samtlige interessenter inden for det danske redningsberedskab har fundet sammen om at etablere et ligeværdigt samarbejde. Det er sket med det formål at værdsætte én eller flere i redningsberedskabet – uanset tilhørsforhold – der har ydet en ekstraordinær indsats i en skarp situation, og som fortjener at blive hædret for dette, fortalte priskomiteens formand.

Prisuddeling Den Danske Redningsberedskabspris blev uddelt for anden gang. Prisen for 2008 gik til 13 mand ved Falck i Stenløse, Egedal

Beredskab 18

og en check på kr. 75.000,- til holdet fra Stenløse.

– Når valget er faldet på jer, skyldes det en hel ekstraordinær og kreativ indsats, hvor det gjaldt om at redde en to-årig drengs liv, efter han ulykkeligvis var faldet i en brønd i Veksø. Hændelsen er – velvidende om den lykkelige afslutning – som taget ud af en spændingsfilm. En stor tak og et stort tillykke med Den Danske Redningsberedskabspris. I får hermed et synligt bevis for den ekstraordinære indsats, som I har ydet. Statuettens titel er meget rammende: Grib livet! Det er jo netop dét, som arbejdet i redningsbered-

Prisuddeling skabet handler om. Om ikke dagligt så meget ofte sætter folk i redningsberedskabet deres liv på spil for at redde personer, hvis liv er i fare. Man kan derfor sige, at redningsberedskabets personel ”griber livet” for de personer, der ellers er ved at miste det i ulykker og katastrofer. Det var præcis, hvad I gjorde, da I fik reddet den lille dreng op af brønden, sagde kontorchef Susan Nissen om begrundelsen for tildelingen af prisen.

En uforglemmelig oplevelse Henrik Jørgensen, der var indsatsleder på denne indsats, betragter det som en af de indsatser, som han aldrig vil glemme: – På vej til et skadested prøver man altid at forestille sig, hvad der venter en, når man når frem, og man tænker forskellige løsninger igennem. Men da vi når frem, opdager vi, at man faktisk slet ikke kan se brønden, før man når helt hen til den.

Det er en meget smal brønd med en diameter på 30 centimeter, så alle tanker

Falcks koncerndirektør Allan Søgaard Larsen lægger en krans ved mindestenen

om at få en stige eller en person derned må droppes, der er simpelthen ikke plads.

Vi prøver at få en strop om drengen, men det er ikke muligt at nå ned og sikre stroppen. Vi tør heller ikke at kaste et reb derned, da det ser ud, som om drengen holder fast i nogle hakker i siden af røret.

Hvis vi kaster et reb ned, skal han slippe sit greb, og så risikerer vi, at han synker ned i stedet.

Kritisk situation Drengen græder og er bleg, faktisk begyndende blålig, så nu skal der tænkes kreativt – og hurtigt. Der bliver tilført

ilt, og med håndpumpe forsøger man at få vandstanden nedbragt. Der tilkaldes ligeledes en slamsluger for at sikre, at der ikke tilledes yderligere vand til brønden.

– Det har regnet meget denne dag, men det holder heldigvis tørt under selve redningen, men håndpumpen kører under hele indsatsen, og slamsugeren tømmer resten af systemet for vand. Tilfældigvis har en nabo en mindre rendegraver, og en bekendt i nærheden har ligeledes en rendegraver, begge maskiner rekvireres.

Som en nødløsning rekvireres også en bådshage, hvis der skulle blive behov for en nødflytning. Det var ubehageligt at stå der og overveje, at det kunne blive nødvendigt at løfte drengen op i skulderen med bådshagen, så den var kun en akut nødløsning, hvis der ikke var anden udvej, siger Henrik Jørgensen.

På nuværende tidspunkt er det lykkes at fjerne en god del af vandet, så drengens hoved kan friholdes fra vandet. Der blev

En ambulance og en læge står klar til at modtage drengen, og de påbegynder straks behandling for hypotermi (underafkøling), og drengen køres til Rigshospitalets Traumecenter.

– Senere får vi en melding fra Rigshospitalet via vagtcentralen om, at drengen efter omstændighederne har det godt, og vi får stor ros for et godt stykke arbejde.

Inden vi tager fra skadestedet, tilbyder vi alle civilpersoner og deltagere i redningsindsatsen, at de kan kontakte os, hvis de skulle få brug for hjælp eller rådgivning, og gør opmærksom på, at vi inden for kort tid vil holde en debriefing, hvor de kan deltage. Jeg tror aldrig, at jeg vil glemme den indsats, siger Henrik Jørgensen.

Mindehøjtidelighed Ved Falcks 100-års jubilæum i 2006 donerede Falck en mindesten for omkomne brand- og redningsfolk. De erindres hvert år den første fredag i oktober ved en mindehøjtidelighed ved Holmens Kirke i

Kontorchef Susan Nissen overrækker prisen til Michael Nyrand Pedersen

i alt pumpet 250 liter vand bort med håndpumpen. Så snart rendegraveren ankommer, går mandskabet i gang med at grave et to gange to meter hul, der er tre meter dybt omkring en meter fra brønden.

Herefter kan mandskabet grave det sidste stykke ind til røret med håndredskaber.

Der graves i flere omgange, så brøndens ene side frilægges.

– Da vi når ind til røret, saver vi et hul på ½ gange ½ meter et stykke over drengen, og det viser sig at være nok til, at vi lige kan nå ham og trække ham op og ud af hullet.

Beredskab 19

København, hvor mindestenen også er anlagt. Falcks koncerndirektør Allan Søgaard Larsen lagde en krans ved mindestenen, mens Holmens Kirkes provst, Ejgil Bank Olesen, holdt en blændende tale for at mindes de omkomne redningsfolk og dét at sætte livet på spil for at redde andres liv.

Indstilling for 2009 Deadline for indstilling af en person eller et hold, der har udført en ekstraordinær indsats i 2009, er mandag den 26. april 2010. Læs mere om kriterierne på: www.redningsberedskabspris.dk

æ’ sprøjt Deltagerne sluttede traditionen tro årsmødet i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund af med et optog gennem byen. I år var det i Tønder, hvor det lokale brandværn var arrangør

Forbundsformand Arne Christensen glædede sig over den indsats, brandfolkene i de sønderjyske værn har ydet

Der var ros fra borgmester Laurids Rudebeck (V) til de frivillige brandfolk for deres store engagement

Ros til brandværnene OPTOG: 39 brandværn var repræsenteret, da Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund afviklede sit årsmøde, der traditionen tro bød på optog, hvor fanerne virkelig blev luftet igennem.

Tekst og foto: Leif Christensen, LLN Press – I står på spring 24 timer i døgnet 365 dage om året. I yder en vigtig samfundsopgave og udviser et stort engagement og villighed. Vi har ni værn alene her i kommunen, og vi er stolte af jer.

Sådan lød det fra borgmester Laurids Rudebeck (V), da han bød velkommen til årsmødet i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Det blev afviklet i Tønder, hvor det lokale brandværn havde sagt ja til at påtage sig opgaven.

– I er også med til at redde liv, når der ikke er brand. I løser opgaver på miljøområdet og er klar til at redde en kat ned fra et træ. Samtidig gør I en stor indsats på det forebyggende område og løser opgaven meget professionelt, når det gælder det spor-bevarende arbejde, fortsatte Laurids Rudebeck og gjorde det klart, at borgerne er glade for at have værnene.

Repræsentanter fra 39 værn lyttede med, da borgmesteren kom med de rosende ord for den indsats, brandfolkene i de sønderjyske værn yder til glæde for områ-

derne, hvor de har slukningsaftalen med kommunen.

Forbundsformand Arne Christensen glædede sig over deltagelsen i årsmødet, men udtrykte samtidig ønsket om en dag at få alle værn repræsenteret, når der holdes årsmøde.

Høje karakterer Han kunne notere, at antallet af brande det forgangne år var lidt mindre end året forud, og indsatser blev vurderet på denne måde: – Jeg har ikke overblik eller kendskab til hver enkelt udrykning, men jeg har et rimelig godt billede af det samlede resultat, som igen står til allerhøjeste karakter. Og det skyldes ikke, at opgaverne er blevet nemmere. Vi har tværtimod fået nye og flere opgaver under vore vinger, og som samtidig er blevet mere komplekse, men heller ikke det har givet anledning til problemer, noterede Arne Christensen med tilfredshed.

– Da der ikke findes nogen facitliste over opgaveløsninger inden for vores område, kan man altid diskutere, hvor høje karak-

Beredskab 20

terer, der skal uddeles til hver indsats.

Men jeg ved, at såfremt karakteren stod til under middel, skulle nogen nok sørge for, at vi blev gjort opmærksom på det – og sådan skal det selvfølgelig være. Men det er ikke sket, fastslog Arne Christensen og glædede sig over, at brandfolkene har undgået alvorlige uheld under de mange indsatser.

– Alt dette siger jeg med den største sindsro. Samtidig velvidende, at der nok kan findes indsatser, hvor man kan finde kritiske punkter. I enkelte tilfælde kan det måske knibe med responstiden. Der har givetvis været et slukningstog her og der med en mand for lidt på. Jeg vil ikke udelukke, at et hold har forladt stationen uden holdleder. Der har sågar manglet et køretøj i et eller to tilfælde. Men aldrig noget, der har påvirket udfaldet i uheldig retning. Så tak for det alle sammen og vær endelig akkurat lige så stolte, som jeg er, påpegede Arne Christensen.

I sin beretning var han ellers vidt omkring, men hele beretningen kan læses på brandværnsforbundets hjemmeside: www.frivillige-brandvaern.dk

æ’ sprøjt

Akutbil kan køre videre HJÆLP: En strid med kommunen om forsikring var ved at sætte akutbil ud af spillet. Brandværn opfordrer andre til at tjekke forholdene omkring forsikring.

Tekst og foto: Leif Christensen, LLN Press Akutbilen i Sommersted kan uden problemer køre videre.

Har den på noget tidspunkt været i fare for at skulle stoppe, vil mange spørge. Ja, er faktisk svaret, men efter forhandlinger og møder er det lykkedes at få kommunen til at betale de få tusinde kroner, der var striden. En strid om en forsikring.

– Vi opdagede pludselig, at vores frivillige nødbehandlere ikke var forsikret. Det var de, da vi var en del af Vojens Kommune, men den forsikring var ikke kørt med over i den nye Haderslev Kommune, forklarer John Sørensen, kaptajn for Sommersted Frivillige Brandværn.

Kommunen forsikrede værnets brandfolk, hvoraf nogle også rykker med ud i akutbilen. Til gengæld var der ingen arbejdsskadeforsikring på de fem nødbehandlere, der alene rykker ud med værnets akutbil.

– Siden kommunesammenlægningen havde der ikke været nogen forsikring på de fem nødbehandlere, og kommunen afviste at betale de få tusinde kroner. Det er fuldstændig tåbeligt, men nødbehandlerne stoppede med det samme, noterer John Sørensen.

Akutbilen gør en forskel Gennem årene har værnets akutbil været en vigtig del af beredskabet, og flere kan takke den hurtige hjælp for, at de stadig er i live. Helt konkret nævnes tre tilfælde, hvor indsatsen gjorde, at folk ikke alene er i live, men også fortsat er aktive på arbejdsmarkedet i stedet for at sidde med en hjerneskade og være en tung omkostning for det offentlige.

Nødbehandlerne, der ikke samtidig er brandfolk, er blandt dem, der ofte rykker ud også i dagtimerne. De blev stoppet, for de skulle ikke risikere at få en skade og ikke være forsikret.

Vicekaptajn Kristian Jochimsen og kaptajn John Sørensen glæder sig over, at akutbilen nu er reddet – kommunen har endelig godkendt at ville betale nødbehandlernes arbejdsskadeforsikring

Fra kommunal side afviste beredskabschefen, Claus Andersen, at betale for dem, og det kunne i nogle tilfælde have holdt akutbilen i garagen i Sommersted.

Værnet kontaktede det kommunale sundhedsudvalg, og siden interviewet i Sommersted er der kommet andre boller på suppen.

Beredskabschefen meddelte i oktober, at han »har fået i opdrag at lade disse

Beredskab 21

forsikre og sende regningen til Haderslev Kommune, Sundhedsservice«. Dermed er akutbilen igen oppe at køre på fuldt blus.

– Men jeg kan kun opfordre andre til at tjekke, om forsikringerne er i orden, lyder den klare opfordring fra John Sørensen.

Frivillige

Frivillige knoklede ved langvarig lossepladsbrand Lørdag den 17. oktober udbrød der brand på Toelt Losseplads. Branden skulle vise sig at blive en langvarig affære, der strakte sig over en uge.

En række beredskaber samt frivillige fra forskellige dele af landet assisterede i slukningen.

Af Line Nielsen Foto: Beredskabsstyrelsen Branden, der ikke ville slukkes, kunne man fristes til at kalde den lossepladsbrand, der hærgede i Kvistgård ved Humlebæk i slutningen af oktober.

Frivillige hjalp bl.a. med brandslukning, vandtransport og med forplejning af travle brandfolk.

Knoklede dag og nat Nordsjællands Brandvæsen ledte slukningsarbejdet med assistance fra

værnepligtige, befalingsmænd og frivillige ved Beredskabsstyrelsen Sjælland.

Da slukningsarbejdet både foregik dag og nat, blev der tilkaldt hjælp fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene, og senere kom der også mandskab fra Beredskabsstyrelsens centre i Haderslev og Herning.

Det ekstra mandskab kunne hjælpe om natten, hvor de kommunale brandfolk fra Nordsjællands Brandvæsen og folkene fra Beredskabsstyrelsen Sjælland skulle hvile, så de var klar til at arbejde igen næste morgen.

Beredskab 22

Uden mad og drikke…

De frivillige fra Hedehusene hjalp ikke kun til med at få bugt med ilden, fire frivillige stod også for forplejning af brandfolkene med lidt ekstra hjælp fra to ansatte på beredskabscentret i Hedehusene. Og det var ikke så lidt, der blev disket op med i løbet af den uge, det tog at slukke branden. Faktisk blev der kræset en del om de hårdtarbejdende brandfolk. Lisbeth Elfort fra forplejningsenheden fortæller her om ugens retter: – Der var forloren hare, boller i karry, hakkebøf med brun sovs, løg og kartofler,

NYHEDER nakkekam med pasta og paprikasovs, koteletter med kartofler og paprikasovs, biksemad samt frikadeller med kold kartoffelsalat. Til natmad smurte vi nogle sandwich, og der var ligeledes frisk frugt, slik og chokolade. Morgenmaden hentede vi hos bageren, og frokosten var forskellige retter fra fryseren eller direkte fra kantinen i centret i Hedehusene.

Drikkevarer måtte der jo også til, og her kunne folkene vælge mellem vand, saftevand, sodavand, kaffe, te og kakao, så man må sige, at der blev taget godt hånd om de hårdtarbejdende brandfolk.

Evakuering af beboere Undervejs i indsatsen stod det klart, at det blev nødvendigt at evakuere nogle af beboerne i lokalområdet på grund af de gener, der kunne opstå ved langvarig påvirkning af den giftige røg fra skraldet.

En prognose fra DMI forudsagde desuden, at vinden ville gå i retning af nogle ejendomme i nærheden, og brandvæsenet besluttede derfor i samråd med Beredskabsstyrelsens kemikalieberedskabsvagt og embedslægen at evakuere 12 familier fra området.

– Normalt råder man blot folk til at lukke døre og vinduer, men man vurderede, at det kunne give beboerne vejrtrækningsproblemer, hvis de opholdt sig i røgen gennem længere tid, fortæller vagthavende hos Beredskabsstyrelsen Hedehusene Tine Overby.

Sæson for lossepladsbrande På spørgsmålet om, hvorfor det tog så lang tid at slukke branden, siger Tine Overby, at der var tale om en meget omfattende brand i mange tusind kubikmeter affald.

– Man jagter ilden rundt. Den findes inde i små lommer, og måden, man slukker den på, er bl.a. ved at bruge store entreprenørmaskiner til at flytte bunker af affald ud på jorden. Man kan ikke bare sprøjte på toppen af affaldsbjergene, man må have mindre bunker ud for at slukke det – og det tager tid.

Tine Overby fortæller ligeledes, at efteråret er sæson for lossepladsbrande: – Voksende affaldsbjerge i Danmark presser affaldet sammen, og når det samtidig er fugtigt, så kan der opstå en biologisk proces i nedbrydelsen af affaldet, som danner varme. Hvis varmen ikke kan slippe væk, så stiger temperaturen, og til sidst kan affaldet selvantænde.

Indstillinger til frivilligpriserne 2009 Af Mads Jakobsen Så er tiden kommet til, at indstillingerne til frivilligpriserne 2009 skal indsendes.

To priser inden for frivilligpriserne skal uddeles.

Frivilligpriserne Prisen som Årets Frivillig tildeles en (gruppe af) frivillig(e), der i 2009 har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

Prisen som Årets Frivilligberedskab tildeles et kommunalt eller statsligt rednings-

beredskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, enten i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige i redningsberedskabet.

Hvis du vil indstille en person eller et redningsberedskab skal du benytte en blanket til at begrunde din indstilling. Du finder denne på Beredskabsforbundets hjemmeside www.beredskab.dk.

Beredskabsforbundets Landskontor skal have modtaget indstillingen til Frivilligprisen (-erne) senest fredag den 18. december 2009. Selve priserne uddeles herefter i marts-april måned.

Navneskifte Af Mads Jakobsen Ved nytårsskiftet får Beredskabsforbundets kursusafdeling nyt logo og nyt navn: Det bliver nu til Beredskabsforbundets Uddannelsescenter.

Det sker ud fra et ønske om at skabe klarhed og vandtætte skodder mellem, hvad statslige midler bliver brugt til, og hvad der bliver brugt af økonomiske midler i salget af Beredskabsforbundets virksomhedskurser til offentlige og private virksomheder, og hvorfra økonomien til dette kommer.

Statslige midler har aldrig været brugt til at sælge Beredskabsforbundets virksomhedskurser.

Beredskab 23

Konkurrencestyrelsen og Rigsrevisionen har desuden heller ikke tidligere påpeget nogen problemer med den nuværende organisatoriske struktur, men Beredskabsforbundet tager nu selv skridtet til at gøre det langt mere gennemskueligt for politikere, Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen at se, hvordan de statslige midler bliver anvendt: Til befolkningskurser i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, information til befolkningen og organisatorisk styrkelse af Beredskabsforbundets regioner og kredse.

Uddannelse Dét er en afstivning !

En solskinsdag i støv og under trange forhold

Homogeniteten i redningsholdet er vægtet meget højt

Klar til certificering

På vej til certifice Af sektionsleder Hanne F. Nielsen ”Hanne, hvad er det nu de der metaldimser oppe i toppen af skråafstivningen hedder?”. Smilet er ikke til at tage fejl af, og min lille forkølede skråafstivning bliver da også behørigt fotograferet, som det nostalgiske islæt det er, på sådan en dejlig efterårsdag, hvor hele Beredskabscentret i Hedehusene summer af aktivitet. Min skråafstivning, bygget efter anvisningerne i ”Lærebog i redningstjeneste 1969” skal det retfærdigvis bemærkes, tjener udelukkende som en samarbejdsøvelse for nye ansøgere til Beredskabsstyrelsen Hedehusene, men ser ikke desto mindre

meget sølle ud, sammenlignet med den konstruktion, som deltagerne i uddannelsen International Redning har bygget.

Metoderne er godt nok de gammelkendte med afstivninger, gennembrydninger, og forskellige løftemetoder, men når jeg skæver til omtalte ”Lærebog i redningstjeneste”, der næsten er på alder med mig selv, kan jeg konstatere, at afstivningerne er blevet noget større – og spidsklammerne er i øvrigt helt forsvundet. Hammer og mejsel er erstattet af en betonkædesav, og det vellugtende hampereb er udskiftet med farvestrålende kernreb. Alt dette er ikke kun sket, fordi der modemæssigt

Beredskab 24

er kommet nyt udstyr på markedet, men også for at sikre en effektiv redningsindsats, uanset hvor behovet måtte være.

I Danmark til et enkelt bygningskolaps, som der har været flere eksempler på i den senere tid, eller i udlandet til et større katastroferamte område, hvor der typisk er mange sammenstyrtede bygninger, indespærrede og tilskadekomne.

Siden august måned i år har en lille gruppe redningsentusiaster ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene fået udvidet deres ordforråd med nye ord såsom bygningstriage, snake eye og laced post. De har nemlig trænet målrettet mod internationale redningsopgaver og har modtaget undervisning i de mest opdaterede og effektive redningsmetoder, som indgår i UN’s definition af USAR-redningsholds metoder. Inden den lille gruppe var klar til at gå i gang med selve uddannelsen, måtte den dog, næsten som i eventyrene, ”gå så grueligt meget igennem”.

Da deltagerne nemlig ikke kun skulle være egnet til uddannelsen, men også til udlandsudsendelse, blev der forud for uddannelsen, gennemført et større rekrutteringforløb, som bestod af både skriftlige ansøgninger, erhvervsrettede testninger og interviews. De, som ud fra dette forløb blev udpeget til at indgå på redningsholdet, kom på en indledende weekendøvelse. På weekendøvelsen var den enkelte stadig til vurdering, men vedkommende blev også vurderet i sammenhæng med resten af holdet, fordi det var vigtigt at

Uddannelse finde et hold, der også under ekstreme såvel fysiske som psykisk belastende forhold, kunne fungere optimalt sammen.

Blandt andet for at alle skulle have samme forudsætninger for at bidrage til weekendøvelsen, var der ikke mange redningsrelaterede opgaver indlagt. Til gengæld fik deltagerne rig lejlighed til at nyde den smukke sydsjællandske natur, som både bød på tømmerflådesejlads og 10 kilometers ”vandretur” med oppakning og en klatretur på en 15 meter høj klatrevæg i Skælskørhallen. Overnatningsfaciliteterne var en stor presenning, der blev spændt ud mellem et par velplacerede træer på

ring det militære øvelsesterræn tilhørende Antvorskov Kaserne. Her blev der også tid til at lære hinanden bedre at kende, medens feltforplejning F1 og F2 blev indtaget, tilsat håndrenset vand fra en nærliggende sø. Flere af deltagerne havde ved ankomsten til Antvorskov i øvrigt jokket med den militære feltbane, så da den blev præsenteret som en opgave for rødderne søndag morgen, i stedet for morgenmaden, blev der også i den sammenhæng gået til stålet, på trods af ømme fødder og vabler efter gårsdagens travetur. Efter feltbanen

var gennemløbet og resterne af feltforplejningerne var blevet indtaget, blev weekenden sluttet af med en individuel løbetur i form af 3 kilometers orienteringsløb i Boserupskoven lige uden for Hedehusene, samt en tilbagemelding til hver enkelt i gruppen, inden holdet var klar til at begynde den krævende redningstekniske del af uddannelsen.

Hovedemnerne i den internationale redningsuddannelse er: • Afstivning og stabilisering af usikre bygninger og bygningsdele • Løft af tunge byrder og bygningsdele • Op- og nedfiringsmetoder med teknisk reb • Eftersøgning efter indespærrede med lytte- og kameraudstyr samt redningshunde • Adgang til, og udfrining af, indespærrede via gennembrydning af bygningsdele, tunnel- og skaktdrivning Alle emner, som kræver en relativ stor teknisk forståelse, men også en del håndværks snilde hos alle på holdet.

Emner som kulturforståelse, markering jf. INSARAG guidelines og international kommunikationstjeneste skal der også findes undervisningstid til i den 111 timers lange uddannelse. Uddannelsen af Hold I slutter den 22. november 2009 af med en skriftlig og en praktisk eksamen, med deltagelse af ekstern censor. Her får deltagerne hver især mulighed for at vise de kompetencer, som de under uddannel-

sen har erhvervet sig, samt vise, at de er klar til certificering og i det hele taget til international redning.

Det bliver imidlertid kun en meget kort juleferie på Beredskabscentret i Hedehusene, for allerede inden julefreden sænker sig over centret, skal uddannelseshold II være udpeget, så de er klar til at påbegynde deres uddannelse, så snart arbejdet med nytårsvagterne er overstået. Det hele skal ende op med, at der til enhver tid står to veluddannede redningshold klar ved Den Frivillige Indsatsstyrke – Øst. Det betyder at ca. 75 personer i de kommende år skal rekrutteres til denne specialistuddannelse. Inden da skal 18 veluddannelse redningsentusiaster endvidere være klar til certificeringen af Danmark til international redning. De redningsfolk, der kommer til at indgå i de internationale redningsgrupper, er særdeles velkvalificerede redningsfolk, der er klar til, både fagligt og mentalt, at tage til katastrofeområder i udlandet og gøre en forskel på liv og død. Såvel redningskompetencerne som personellets fysiske status vil derfor også løbende blive vedligeholdt i form af supplerende uddannelse og træning, der hvert andet år kontrolleres gennem en reeksamen og fysisk test af den enkelte.

Begge ting er afgørende for, om redningsmanden forsat er klar til at stå i den internationale redningspersonelpulje i Den Frivillige Indsatsstyrke – Øst.

Samtlige medlemmer af Beredskabsforbundet inviteres til

NYTÅRSGUDSTJENESTE i Holmens Kirke, Holmens Kanal 2, 1160 København K ONSDAG DEN 6. JANUAR 2010 KL. 19.00.

Efter nytårsgudstjenesten, hvor kirkens kor medvirker, vil der være forfriskninger i kirkens sideskibe.

Aftenens hovedtaler bliver Brigadechef Tine Overby, Beredskabsstyrelsen Hedehusene.

Uniformeret personel anlægger store dekorationer.

Beredskab 25

Brandmandskonkurrence

Brandmandsolympiade i Af Poul Laustsen Fra den 19. til den 26. juli 2009 blev de XIV. Internationale Brandmandskonkurrencer og de XVII. Internationale konkurrencer for Ungdomsbrandkorps samlet kaldt Brandmandsolympiade afviklet i Ostrava, som ligger i den nordøstlige del af Tjekkiet relativt tæt på den polske og slovakiske grænse. Ostrava er den tredjestørste by i Tjekkiet og var tidligere hjemsted for en betydelig minedrift, men er nu under forvandling til et centrum for undervisning, kultur og offentlig og privat service.

Deltagerne kom fra hele Europa suppleret med en enkelt gruppe fra Japan. I alt ca. 3.500 deltagere inkl. dommere og officials. Indkvarteringen skete to steder i byen. De voksne og dommerne blev indkvarteret i et skolehjem midt i et stort kollegieområde i to og tre sengs værelser.

Ungdomsbrandkorpsene i et skoleområde forholdsvis tæt på stadionområdet.

Forplejningen i form af morgen- og aftensmad skulle indtages i skoleområdets kantine. Frokost dog i en tennishal i stadionområdet. Maden var varieret, veltillavet og rigelig, og udleveringen var godt organiseret.

Træning Der var afsat tre dage fra tidlig morgen til sen aften til træning, som foregik på Stadion Vitkovice i en afstand af 7-8 km fra indkvarteringsstedet. Transport foregik med offentlige transportmidler bus/sporvogn og tog ca. 20-25 minutter.

Alle deltagere var forsynet med ID-kort, som også gjaldt som billet til offentlige transportmidler overalt i byen i under hele olympiaden.

Både under træningen og de efterfølgende konkurrencer blev holdene bedømt af de samme dommergrupper, der var sammensat internationalt. Træningen er til for både deltagerne og dommerne og sker i overensstemmelse med CTIF’s internationale konkurrenceregler, som er affattet på tysk og engelsk – der er dog også en dansk oversættelse.

Dansk aften Vi besluttede at arrangere en dansk aften

for den danske delegation, når holdene havde afsluttet deres træning tirsdag eftermiddag. Også vores venner fra Karmoy, Norge og de få tjekker, der var attacheret til delegationen, der i øvrigt var til megen nytte, var med. Hjemmefra havde DBI ved Peter Johansen bidraget med et pænt beløb til formålet – stor tak for det.

Selve aftenen blev holdt på et lille hotel/ spisested med eget bryggeri fra kl. 20.0024.00. Det var virkelig en succes med tjekkiske specialiteter både vådt og tørt og højt humør. Åbningsceremonien Åbningsceremonien foregik onsdag aften og strakte sig over godt tre timer med klargøring, opstilling og indmarch under musikledsagelse på et stopfyldt stadion.

Der var som sædvanlig mange taler og ceremonier, flaghejsning, nationalsang og

tænding af den olympiske ild, før præsidenten for CTIF, Walter Egger, erklærede konkurrencerne for åbnede.

Konkurrencerne Der var ligeledes afsat tre dage til konkurrencerne. De danske hold skulle i konkurrence fredag eftermiddag og lørdag formiddag.

Beredskab 26

Vi stiller udelukkende op i de traditionelle internationale brandmandskonkurrencer, som består af et tørt slukningsangreb med to C-rør og et 400 m langt forhindringsstafetløb, hvor der er indlagt tre forhindringer i form af en balancebom, et plankeværk og en krybestrækning i form af et rør.

Brandmandskonkurrence

Tjekkiet

Denne disciplin er den største og opdelt i tre grupper: • Frivillige brandværn • Erhvervsbrandværn (heltidsansatte) • Kvindelige brandværn (rene kvindehold) Grupperne er igen delt i to grupper med og uden alderspoint, hvilket vil sige, at hvis bare et af gruppens medlemmer (en gruppe består af 10 medlemmer m/k) er under 30 år hører den til i gruppen uden alderspoint.

Den danske delegation omfattede ni hold, delegationsleder, træner og syv dommere.

Resultatet I gruppen Frivillige brandværn uden alderspoint fik: Herning Sølvmedalje Billund – Grindsted Bronzemedalje Slagelse Bronzemealje I gruppen Frivillige brandværn med alderspoint fik: Hornslet Sølvmedalje Frederikshavn Bronzemedalje Tønder Bronzemedalje I gruppen Erhvervsbrandværn uden alderspoint fik: Haderslev Bronzemedalje Tinglev Bronzemedalje I gruppen Erhvervsbrandværn med alderspoint fik: Viborg Sølvmedalje I alt tre sølvmedaljer og seks bronzemedaljer til Danmark.

De meget spektakulære brandmandssportskonkurrencer deltager vi ikke i af den simple grund, at vi hverken har baner eller materiel til disse discipliner.

Efterhånden findes der herhjemme en del ungdomsbrandkorps, så muligheden for at stille hold er bestemt til stede, såfremt nogen vil tage hånd om sagen. De næste internationale ungdomskonkurrencer holdes om to år i Slovenien.

Fritiden I så stort et arrangement vil der uvægerligt være en del ventetid eller tid, hvor man ikke er i aktion. Af den grund har arrangørerne indbygget et væld af events i form af koncerter, demonstrationer, udstillinger, udflugter og underholdning, som f.eks. folklore ofte udført af repræsentanter fra de deltagende nationer.

Beredskab 27

Der er også mulighed for at pleje gamle kontakter og etablere nye, specielt når deltagerne stort set er indkvarteret under samme tag, og ikke mindst i teltpubberne eller under parasollerne på/ved stadion.

Et af formålene med konkurrencerne er også at knytte kontakter på kryds og tværs mellem brandmænd.

Afslutning I løbet af lørdagen er de sidste konkurrencer afviklet, og der er travlhed med at regne på tider og placeringer.

Afslutningsceremonien lørdag aften forløb nogenlunde efter det samme koncept som ved åbningen. Det var dog suppleret med div. præmieoverrækkelser, slukning af den Olympiske ild, defilering med samtlige deltagere og en lang række af nye og ældre brand- og redningskøretøjer til ære for vip’er og et talrigt publikum med et på gensyn i Trento, Italien i 2013.

Ugen i Ostrava er nu afsluttet, og vi kan med glæde se tilbage på et godt tilrettelagt arrangement.

Vi håber, at flere får lyst til at danne hold og være med både nationalt og internationalt.

Vil du/I vide mere, så kontakt Poul Laustsen på telefon: 7533 1772 eller via e-mail: hplaustsen@stofanet.dk

Ungdomsbrandkorps

Landstræf for ungdomsbrandkorps 2009 Fra den 18.-20. september blev der ydet førstehjælp, slukket brand og meget mere til landstræffet for ungdomsbrandkorps.

Af Bjarne Nielsen, formand for Landsforeningen for Ungdomsbrandkorps Djursland var dette år udvalgt til at samle alle de danske ungdomskorps til en hyggelig weekend, hvor vi endnu engang skulle vise, at vi kunne arbejde sammen på kryds og tværs. 10 korps havde meldt sig til, og i alt var der 100 børn samt 30 voksne.

Det er sjette gang, vi afholder vores landstævne, og det vokser for hvert år med nye korps, og flere der vil være med sådan en weekend.

Temaet for Landstræffet 2009 var lagt i hænderne på Mogens, der er formand for Djursland Junior Brandkorps, som med alle sine hjælpere havde fået arrangeret et godt forløb, hvor vi fik prøvet vores færdigheder af i livredning, søredning, færdselsuheld og forskellige brande.

En stor tak skal lyde til Djursland for en fantastisk weekend.

Og tak også til alle hjælpere, ungdomskorps, ledere og sidst men ikke mindst til Mogens, formand for Djursland.

Læs mere på landstraef.dk og ungdomsbrand.dk

Dagbog fra Gult Hold Fredag Først blev vi vist rundt på skolen for at finde vores sovepladser og spisested samt toiletter og baderum. Så var der velkomst ved formanden samt nogle andre talere. Derefter blev vi delt op i grupper med fire hold i hver gruppe. Vi fik en opgave, som vi løste, og derefter var der hygge resten af aftenen.

Lørdag Vi blev vækket kl. 5:30 for at spise morgenmad. Derefter gik vi ned for at spille høvdingebold, hvor hold 4 var bedst i vores gruppe og gik videre til finalen om søndagen. Så skulle vi i svømmehallen for at lære lidt om livredning og derefter ud og høre om søredning samt sejle en tur i båd. Efter dette var det vores tur til at have brandvagt, hvor vi også skulle indtage vores aftensmad. Vi blev kaldt ud til fire indsatser: Silobrand, redning fra båd, færdselsuheld samt en storbrand, hvor der var ild mange steder samt uheld.

Beredskab 28

Søndag Vi var tidligt oppe (nogenlunde). Vi spiste morgenmad og fik pakket vores ting sammen. Så skulle vores hold 4 ned og spille finale i høvdingebold, hvor vi andre var med som heppekor. Vores hold var bare de bedste og snuppede 1. pladsen. Herefter blev der taget gruppefoto, og så var der den sidste oprydning og et tak for i år. Formanden og værterne fra Djursland holdt afslutningstaler.

DFI Information/Jubilæum

DFI, Hedehusene Beredskabsstyrelsen Hedehusene har fået ny redningsruin Beredskabsstyrelsen Hedehusene indvier i november 2009 en ny redningsruin, der med sine multifunktioner vil byde på udfordringer og muligheder for redningsfolk på alle niveauer.

Multiruinen er bygget med det overordnede formål at kunne træne redning i bygninger opbygget af betonelementer. Dette til forskel fra mange af de nuværende standardruiner, der er bygget i mursten.

Dermed giver den nye redningsruin muligheder for at træne redningssituationer og udfordringer i bygninger, der er bygget ud fra det moderne samfunds byggemetoder.

V

N Bygningen er på hele 240 kvadratmeter fordelt på fire etager og er indrettet, så man udover traditionelle redningsopgaver også kan træne tunnel- og skaktdrivning samt lænsning af oversvømmet kælder.

Derudover er multiruinen opbygget, så man kan træne arbejde på skrå flader og nedfiring. Multiruinen bliver også integreret med ”hundebanen” og den tilstødende nabobygning, med mulighed for træning af eftersøgningshold, røgdykkere og førstehjælpere i komplicerede scenarier. Den nye multiruin bliver dermed en samlet del af et større redningsmodul under stadig udvikling.

Ruinen indgår i Beredskabsstyrelsen Hedehusenes plan om at have et øvelses-

S

Ø

område, der er moderne og anvendeligt til uddannelse og lever op til nutidens sikkerhedskrav og fremtidens udfordringer.

Middelfart-kredsens 75 års jubilæum Lørdag den 24. oktober kunne Beredskabsforbundets Middelfart-kreds fejre sit 75 års jubilæum. Det betyder, at kredsen er en af de ældste kredse i Beredskabsforbundet.

Af Line Nielsen Der blev disket op med hornmusik og lune pandekager, da kredsen i Middelfart holdt 75 års jubilæum. I alt kom omkring 60 personer forbi for at fejre det flotte jubilæum, heriblandt forbundets landschef, Middelfarts borgmester og viceborgmester samt medlemmer fra henholdsvis beredskabskommissionen og forsvarsudvalget.

Kurser og kaffebrygning I Middelfart-kredsen er der omkring 15-20 frivillige, som er aktive i forskellig grad.

Kredsen bruger især tid på at uddanne folk i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Derudover er både kredslederen og vicekredslederen uddannet som foredragsholdere i forbindelse med projektet Bedre Ældresikkerhed, som giver ældre gode råd til at sikre sig selv og deres hjem for at undgå ulykker: – Vi har forsøgt at skabe noget opmærksomhed omkring projektet, men der går jo

lidt tid, før budskabet når ud til folk, fortæller vicekredsleder Ib Skov Pedersen.

Men kredsen har også andre opgaver, fx har de lavet over 500 liter kaffe til et arrangement kaldet Land-Live, som er en årlig tilbagevendende begivenhed med gårdkoncerter, hvor forskellige kunstnere spiller: – I år var det Lars Lilholt Band, der underholdte ca. 2.000 mennesker på en gård uden for Middelfart. Vi har også haft samaritervagt ved Socialdemokraternes sommermøde, og den 13. december skal vi lave kaffe til Julemandsløbet i Kalundborg, beretter Ib Skov Pedersen. Ønskes: Flere frivillige Vicekredslederen er radioamatør, og det var bl.a. det, der gjorde, at han fattede interesse for forbundet for 23 år siden.

Faktisk har flere af kredsmedlemmerne været med i rigtig mange år.

– I kredsen er vi nogle stykker, som er Tordenskjolds soldater, men vi er meget engagerede og vil stadig gerne yde en

Beredskab 29

indsats. Dog kunne vi godt tænke os trefire nye frivillige i kredsen, og derfor håber vi, at vores jubilæum bringer lidt opmærksomhed med sig. Vi har da i hvert fald fået tre artikler i aviserne, og der har også været et indslag om det på lokal-tv.

Jubilæet er også blevet fejret internt i kredsen, idet kredsmedlemmerne og personer fra regionsledelsen var indbudt til fest den 10. oktober: – Det er jo ikke hver dag, man kan fejre 75 års jubilæum, slutter Ib Skov Pedersen, som er meget tilfreds med begge arrangementer.

Middelfart-kredsen ønskes tillykke med de 75 år.

regioner og kredse

Region Syddanmark

Region Sjælland

siderne her – eller kig forbi Region Hovedstadens hjemmeside www.bfrh.dk.

Lørdag den 3. oktober kunne Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund afholde deres årsmøde – denne gang i Tønder. Et flot arrangement med mange delegerede og gæster.

Kreds Lolland

Kreds- og vicekredslederne kan også godt nu reservere aftenen den 14. juni. Der vil der blive afholdt et regionsmøde forud for Landsrådsmødet, der i 2010 afholdes 19.-20. juni.

Samtidigt er møderækken med SFB’s områder iværksat. På nuværende tidspunkt har vi deltaget i møde i Rødding og Aabenraa. Mødet i Tønder er fastlagt til den 24. november, mens vi endnu venter på en dato fra Sønderborg.

Vi deltager på møderne for at kunne fortælle om Beredskabsforbundet, hvilke samarbejdsrelationer vi har nu, og hvordan vi fremover kan støtte hinanden. En anden vigtig ting for brandmændene er, at de nu kan gøre brug af vore forskellige kurser.

Kredsen var i weekenden den 12.-13. september på tur til det sønderjyske, hvor vi drog af sted lørdag morgen. Turen gik over Spodsbjerg/Tårs, hvor vi indtog vores medbragte morgenkomplet. Vi indledte med et besøg i Frøslev-lejren, hvor vi fik nogle gode timer og set en del fra den gamle tid. Herefter gik turen til Svenstrup Frivillige Brandværn, hvor de var værter med kaffe og kage, og som også havde været så søde at lade os overnatte hos dem. Vi var på Broballe Bryghus, og senere var der socialt hygge med brandmændene fra Svenstrup. Søndag var der fælles morgenmad, og så gik turen til Danfoss Universe. Vi

Middelfart-kredsen har netop kunnet afholde deres 75 års jubilæum. Et super flot arrangement med såvel en festaften og en officiel reception.

I uge 42 kunne vi fra Kolding sende en lastbil til byerne Klobuck og Jaworzno i Polen med indsamlede effekter til forskellige institutioner. Endnu engang ser vi, at Projekt Østbørn fortsat er en stor hjælp for såvel børnene som børnehjemmene. Det er en ubeskrivelig oplevelse, når vi kommer ind med alle tingene.

Regionsledelsen arbejder fortsat på at få udarbejdet et antal samarbejdsaftaler mellem kredse og kommuner. Det går langsomt, men sikkert. Vi har et par stykker i støbeskeen lige nu, og en enkelt mere skal gerne komme på plads inden årsskiftet.

Det fastlagte økonomikursus er blevet afholdt om end i reduceret form. Kun tre kredse var tilmeldt, men kurset blev afviklet med regionskassereren som eneunderviser.

Vi inviterer såvel nuværende som kommende kommissionsmedlemmer til et orienterende møde torsdag den 10. december. Koldings borgmester bliver hovedtaler, og ellers er der programsat et oplæg om frivilliges opgaveløsninger og frivilliges medvirken i de kommunale beredskaber.

Regionen afholder årets sidste regionsmøde, hvor der ellers også er dømt julehygge, og så er vi ved at planlægge nytårsparolen, som denne gang skal afholdes sammen med De sønderjyske frivillige brandværn i Vejen den 23. januar.

Alle ønskes en glædelig jul – tak for et konstruktivt samarbejde.

Else Højsager Regionsleder

sluttede i Aabenraa, hvor vi fik lidt at spise.

Alt i alt en sjov og hyggelig tur. Tak til alle som deltog. Næste arrangement bliver fredag den 11. december, hvor vi holder julefrokost for de frivillige.

Gitte Drusskowski Frivillig

Region Hovedstaden Onsdag den 6. januar 2010. En dato, som du meget gerne må sætte kryds ved! Det er dén dag, hvor Beredskabsforbundet Region Hovedstaden afholder nytårsgudstjeneste for samtlige frivillige i Region Hovedstaden. Vi håber, at rigtig mange frivillige vil tage vejen forbi Holmens Kirke i København den 6. januar 2010 kl. 19.00. I år bliver hovedtaleren brigadechef Tine Overby fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene.

I 2010 bliver der forhåbentlig flere muligheder for at hilse på frivillige på tværs af kommunegrænserne. Region Hovedstaden har i hvert fald flere arrangementer i støbeskeen. Om det hele bliver til noget, ved vi ikke endnu – det afhænger af, om der kan findes penge til aktiviteterne. Men hvis pengene er der, vil der blandt andet blive arrangeret en tur til koldkrigsmuseet på Stevns. Der er også planer om at gennemføre et fanebærerkursus, og et informationskursus skulle der også gerne blive plads til. Vi vil orientere meget mere om dette på et senere tidspunkt. Så hold øje med

Beredskab Beredskab 30 30

Da dette er sidste nummer af Beredskab i år er det vel også passende at kaste et blik bagud. 2009 har været et forrygende år, hvor de frivilliges indsats har været i fokus. Der har været brugt rigtig mange timer – både til de planlagte arrangementer, men også til akutopgaverne. Frivillige fra Region Hovedstaden har således været indsat ved flere større brande, oversvømmelser, forplejningsopgaver m.v.

Ikke mindst juni måneds oversvømmelser, hvor vi fik en del presseomtale af de frivilliges indsats. Men også de planlagte arrangementer er der brugt mange timer på. Kredsene har haft rigtig mange arrangementer, men også regionen har gjort brug af mange frivillige.

Således har vores lejr for polske børnehjemsbørn igen i år været en stor succes, som kun er muligt, fordi frivillige stiller sig til rådighed.

Projekt Østbørn sikrer, at de polske børnehjemsbørn – som til dagligt lever under ganske usle forhold – får 14 gode dage i Danmark. 14 dage, som giver ny energi og troen på, at der findes en god verden. 14 dage, som børnene husker resten af deres liv. Også i 2010 vil vi gennemføre en lejr for polske børnehjemsbørn. Og vi håber, at rigtig mange frivillige vil bruge en dag eller to i uge 27 og 28.

Regionsledelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke alle frivillige for deres indsats i år – både den akutte indsats, men også de mange planlagte opgaver. Opgaver, som ofte bliver overset, men som vi ved, gør en kæmpe forskel! Tak for 2009! Velkommen til et aktivt 2010! God jul og godt nytår!

Søren Brandt Reg. Infoassistent

Kreds Frederiksberg Skovtur Den 8. august deltog nogle af de frivillige i kredsens årlige skovtur til Dyrehavsbakken.

Det var en hyggelig og god tur under sociale forhold. Åbent hus Den 5. september havde Frederiksberg Brandvæsen arrangeret åbent hus på brandstationen. Der blev arrangeret forskellige redningsopgaver. Der var en røgbane, som flittigt blev brugt af børn i alle aldre. Vores opgave var fremstilling af kaffe/the/saftevand. Der blev serveret grillpølser. På trods af det dårlige vejr blev det en god dag med fint besøg. Det er bestemt, at det skal være en årlig tilbagevendende begivenhed.

regioner og kredse Seniordagen Frederiksberg Ældreråd arrangerede den 8. september deres seniordag på Frederiksberg Rådhus. 33 foreninger/organisationer var repræsenteret og viste, hvad de hver især stod for. Vi havde en informationsbod, hvor vi stod for forplejningen, der startede kl. 10.00 med udlevering af kaffe/the. Der blev drukket 40 kopper the og 600 kopper kaffe, og hertil blev der spist 24 pakker småkager. Kl. 11.00 startede udlevering af sandwich. Smøring heraf var startet aftenen før, og der blev udleveret 1.200 stk. og hertil 620 blandede vand.

Hvervning I starten af september afholdt vi en hvervning.

Vi havde en hvervebod i Frederiksberg Centret og ved Super Brugsen begge steder i to dage.

Vi fik spredt vores budskab til mange mennesker. Resultatet af hvervningen er foreløbigt tre frivillige og tre personlige medlemmer. På et evauleringsmøde besluttede vi, at hverveudvalget fortsætter i 2010 med henblik på afholdelse af to hvervearrangementer.

Foredrag Den 5. oktober afholdt kredsen et foredrag v/ Brandinspektør Brian Eriksson. Emnet var jordskælvet i Iran i 2003. Det var et jordskælv, der målte 6,6 på Richterskalaen.

I redningsaktionen deltog 45 personer fra Danmark med tre redningsgrupper, en lyttegruppe, seks redningshunde med fører. Redningsaktionen varede fra 26.12.2003 - 2.1.2004. Tak til Brian for et godt og interessant foredrag Velkomstmøde Kommunen arrangerede den 21. oktober på rådhuset velkomstmøde for nye borgere i kommunen. Her var flere institutioner og foreninger repræsenteret. Vi havde en stand ved siden af brandvæsenet. Vores stand var godt besøgt, og der var rig lejlighed til at fortælle om Beredskabsforbundet og vores virke.

Ib Otte Kredsleder

Landsplan Adventskonkurrence Deltag i Beredskabsforbundets adventskonkurrence på www.beredskab.dk og vind gode præmier.

Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Debatforum Deltag i debatten om de frivillige og Beredskabsforbundet på www.beredskab.dk.

to førstekjælpskufferter med meget specialudstyr. Overalt i fabrikationen er der placeret øjenskylleflasker og nødbrusere. Fabrikkens beredskab ledes af deres egen vagthavende, som døgnet rundt skal kunne stille inden for 15 minutter, i den uge en vagt varer.

Hygge og nostalgi Årets sidste møde, som var med ledsagere, gik til Beredskabsstyrelsens Museumssektion i Esbønderup, hvor vi kunne fordybe os i minderne fra CBU- og CF-tiden, medens vi kikkede på de næsten utallige store og små ting fra en svunden tid.

Nyt uniformsmærke Beredskabsforbundet har fået sit eget uniformsmærke. Mærkets motiv er Beredskabsforbundets logo. Mærket kan rekvireres ved at kontakte din regionale uniformsansvarlige. Denne finder du under Kontakt på www. beredskab.dk.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62 www.bf-musikkorps.dk

Virksomhedsberedskab En beredskabsmæssig symbiose Årets sidste egentlige studiemøde gik til fa. H. Lundbeck A/S’s fabriksanlæg i Lumsås ved Sjællands Odde. Fabrikken har et brandmæssigt samarbejde med Odsherred Brandvæsen.

Samarbejdet går i store træk ud på, at fabrikken stiller lokaliteter og nogle folk, samt miljøog skumtrailere til rådighed, medens kommunen stiller med køretøjer og materiel. Dette betyder, at brandstationen er på fabrikken, og at der indgår syv ansatte i udrykningsstyrken.

Fabrikken har også selv et meget velfungerende beredskab, der berører alle ansatte.

Der afholdes f.eks. meget hyppigt uvarslede evakueringsøvelser for de enkelte bygninger, medens fabrikkens alle-kald afprøves.

På den måde testes også medarbejdernes reaktion i nabobygningerne. Der er automatiske alarmerings- og sprinklingsanlæg i alle produktionsarealer samt kemikalieoplag, hvor der kan udlægges skum, som inden for to minutter totalt fylder hele hallen/oplaget.

Der rådes også over talrige håndslukkere og specielle slukkere til magnesiumbrand, samt et par mobile skumkanoner og et internt vandforsyningsanlæg med 200 m3 vand. Fabrikken har desuden egen miljøtrailer.

Førstehjælpsberedskabet er bygget op omkring portvagter og brandfolk m.fl., som alle er uddannet i førstehjælp og brug af hjertestarter. Man har to registrerede hjertestartere og

Beredskab Beredskab 31 31

Der var dog også tid til lidt ”julehygge” i god tid, før den egentlige juletid kommer over os.

Godt nytår Vi vil i det nye år fortsat være på banen med nye, spændende arrangementer.

Følg med på hjemmesiden www.virk-bered.dk hvor du også kan læse lidt mere om, hvem vi er.

Niels Erik Bølling

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

PP

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

UMM Id nr: 42102

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Sig det som det er Ærlig snak

er første sk

ridt ud af s

Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab. Tal med dine kollegaer, tal med din chef og find ud af, hvad I kan gøre.

Den seneste forskning viser, at dialog og forventningsafstemning på arbejdspladsen forebygger og håndterer stress. Kom videre på

tress

arbejdsmiljoviden.dk/trivsel