BEREDSKAB 04, Juli, 2008

nummer 4 · juli 2008

Landsrådsmøde, side 4 temadag, side 8 VACPE-Konference, side 12

- dit mobile kontor!

Automatisk dataopsamling og rapportering - Sikker navigation til skadestedet Med ZeniFire, er hverdagens tunge manuelle rapportering blevet minimeret. Samtidig sørger ZeniFire for automatisk navigation til skadestedet og let adgang til essentielle data under udrykning.

Mød os pü BRANDPUNKT 30 & 31 for en demo!

Kender du menuen pĂĽ en Nokia telefon - sĂĽ kender du allerede EADS terminalen!

BOMAERKE DK

s $E ENESTE SINE TERMINALER PĂ? MARKEDET DER SUPPORTERER *AVA TIL FREMTIDENS APPLIKATIONER s 3TORT DISPLAY MED DANSK MENU s $REJEKNAP MED DANSK STEMME FEEDBACK BEKRÂ?FTER DEN VALGTE TALE GRUPPE ETC s 0AGER FUNKTION s 2OBUSTE OG SOLIDE OVER FOR BĂ?DE STÂ’D OG VAND s 5NIK '03 7AY POINTER FUNKTION

Zenitel Denmark A/S, LandsdÌkkende 24-timer service Terminaler. Tilbehør. Applikationer. Installation, TrÌning. Service. Rüdgivning. Park AllÊ 350, 2605 Brønby, tlf 4343 7411, fax 4343 7522, www.zenitel.dk Zen-Horisont-juli08.indd 1

04/07/08 14:08:40

:08:40

Indhold

Europæisk vision I juni måned blev der afholdt en konference i Danmark. Et af formålene var at samle europæiske frivilligorganisationer, der er tilknyttet redningsmæssige opgaver, til en workshop om, hvordan fremtidens klimaforandringer vil få indvirkning på samfundet.

Udover at drøfte konsekvenserne for samfundet, så blev det også drøftet, hvordan den frivillige ressource sikres i fremtiden.

Samstemmende lød det fra alle fremmødte, at frivilligorganisationer, der arbejder for at skabe tryghed i samfundet, ikke har de økonomiske midler og den nødvendige gennemslagskraft til rådighed, der skal til for at gøre opmærksom på problemstillinger i forhold til samfundet. Det gælder blandt andet omkring sikkerhed, forebyggelse og hvervning. Det er ganske interessant at se, at de samme problemer går igen over hele Europa. Men det er i høj grad også tankevækkende, at man i de individuelle lande ikke gør tilstrækkeligt for at sikre fundamentet for frivilligtanken.

Det er så småt ved at smuldre væk mellem hænderne, og det er samfundet, der kommer til at lide under konsekvenserne af dette.

af. Hvordan vil man sikre det i fremtiden?

Flere og flere undersøgelser peger på, at det bliver sværere at hverve personer til frivilligt arbejde. Strømninger og ændrede livsstilskulturer samt et uendeligt katalog af fristende tilbud i samfundet er med til at dræne muligheden for at opretholde frivilligtanken i den form, som vi har kendt nu igennem årtier. Der er sket en ændring i opfattelsen af at være individ i samfundet, hvilket betyder, at der prioriteres væsentlig anderledes end tidligere.

Med en fælles europæisk vision om at skabe fokus på frivilligtanken vil de deltagende frivilligorganisationer råbe politikerne op. Der skal handling til nu, inden det er for sent. Målet er at åbne politikernes øjne for, hvor vigtig en bestanddel frivillige i redningsberedskabet er. Beredskabsforbundets ønske er dog, at Danmark er foregangsland og på eget initiativ viser, hvordan politikerne igennem en målrettet indsats sikrer frivilligtanken i det danske redningsberedskab med både gode arbejdsvilkår og det økonomiske fundament.

Er det for meget at forlange?

Landsrådsmøde 2008 . . . . . . . . . . . . 4 Hæderstegn 2008 . . . . . . . . . . . . . . 6 Temadag 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

VACPE-konference . . . . . . . . . . . . . . 12 Klima- og Energiminister støtter Beredskabsforbundet . . . . . . . . . . . . 14 Sommerhuskampagne . . . . . . . . . . . 15 Kriseinfo.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Europæisk alarmnummer . . . . . . . . . 17 Hjemmeværnet til udlandet . . . . . . . 18 Frivillige på alle niveauer . . . . . . . . . 19 Københavns Brandvæsen får voldspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Musikkorpsets 25 års jubilæum . . . 21

BEREDSKAB Førstehjælpspris til Skarø . . . . . . . . 22

Er frivillige blot en naturlig ressource, som man regner med altid at have i baghånden? Hvis dette er holdningen, så er det for alvor på tide, at politikere og andre ansvarlige vågner op af denne drømmetilstand. Skriften på væggen er, at antallet af frivillige falder markant. I sidste ende kan det få alvorlige konsekvenser for borgernes sikkerhed, når ulykker og katastrofer indtræffer. Vi har tit hørt, at frivillige i redningsberedskabet er en uundværlig ressource, der skal drages større nytte

Landstræf for ungdomskorps . . . . . . 24 Stillingsopslag . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Vind en mobiltelefon . . . . . . . . . . . . 25 Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund . . . . . . . . . . . . . 26 DFI information . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Regioner og kredse . . . . . . . . . . . . . 29

Deadline til næste nummer den 1. september 2008 - bladet udkommer den 25. september 2008.

Nummer 4 - Juli 2008 - 28. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: bf@beredskab.dk

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Oplag: 9.828 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2006 - 30/6-2007

Redaktion: Informationschef Mads Jakobsen Informationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab 3

Abonnement: 2008, seks udgivelser, pris 120 kr.

Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Forsidefoto: Johnny Wichmann

landsrådsmøde

Landschef Bent Mortensen og vicelandschef Nina Lindhardt byder velkommen

Landsrådsmøde 2008 Beredskabsforbundets landsrådsmøde blev afholdt den 7. og 8. juni på Hotel Nyborg Strand. Landsrådsmødet havde det største fremmøde af ledere i forhold til de foregående år.

Af Mads Jakobsen Foto: Johnny Wichmann Lørdag var opbygget som en temadag med indlæg fra forskellige personer fra forbundets samarbejdspartnere. Søndag blev selve landsrådsmødet afholdt. Præsidenten indledte på mødet sin mundtlige beretning med en tak til de frivillige i redningsberedskabet og med fokus på frivilligtanken i det danske samfund.

– Men hvad får jer til at sidde her i dag? Det kan der være mange grunde til – men en ting er sikkert: I gør det ikke ud fra et økonomisk perspektiv. Og det er den ånd, som er kendetegnende for frivillige. Det danske samfund kan ikke bestå uden den frivillige tanke. Idrætslivet, politiske foreninger, humanitære organisationer, og selvfølgelig redningsberedskabet, blot for at nævne nogle få, er

præget af den tanke. Den er en del af fundamentet i vores samfund. Vi skal derfor værne om den og være lykkelige for, at nogen vil yde til gavn for samfundet – specielt dem i redningsberedskabet. Men vi skal også kæmpe for, at tanken kan bestå i fremtiden.

Vi skal fortsat kommunikere ud til omverdenen, hvad de frivillige og Beredskabsforbundet betyder for samfundet. Alle i forbundet har en forpligtelse til det. Specielt når vi kigger frem mod næste beredskabsforlig, men mindst lige så vigtigt, når vi snakker hvervning. Vi mangler fortsat frivillige – endda mange af dem. Borgerne skal vide, at vi er der. Klar til at hjælpe ved enhver situation. Andre aktører presser os på vores domæne – så det er nu, at vi er nødt til at markere os. Det er nu, at vi er nødt til at stå fast, og det er nu, at vi er nødt til at cementere vores position som de frivillige i redningsberedskabet, forklarede Bjarne Laustsen fra talerstolen.

Beredskab 4

landsrådsmøde Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund På landsrådsmødet skulle der stemmes om, om det organisatoriske arbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund kunne godkendes. Efter Bjarne Laustsens tale blev det godkendt af et enigt landsråd og efterfulgt af klapsalver. I sin tale om brandværnsforbundet blev der blandt andet nævnt: – Det har været Beredskabsforbundets klare ønske at samle de frivillige i det danske redningsberedskab ét organisatorisk sted.

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund har heldigvis haft samme ønske om at finde en samarbejdspartner. Synergieffekten er nemlig ikke til at tage fejl af. Vi vil stå stærkt, og med indgåelsen af aftalen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund har vi fået mulighed for at skabe en fælles grobund med det formål at styrke frivilligheden i redningsberedskabet. Brandværnsforbundets omkring 1.600 medlemmer og Beredskabsforbundets 5.000 medlemmer tegner nu cirka halvdelen af alt personel i det danske redningsberedskab, sagde Bjarne Laustsen og benyttede lejligheden til at byde forbundets medlemmer velkommen i Beredskabsforbundet.

Opgaver til regioner og kredse Beredskabsforliget, der blev indgået i april 2007, blev desværre et noget blandet udbytte for Beredskabsforbundets vedkommende. En konstruktiv dialog med politikerne og vores samarbejde med redningsberedskabets aktører og organisationer blev dog indledt og intensiveret. Arbejdet frem mod næste forlig er allerede så småt gået i gang.

– Vi er nu en erfaring klogere og ved, hvordan det politiske organ skal gribes an. Det bliver en proces, der de næste år vil involvere hele forbundet. Der skal gøres en indsats lokalt, regionalt og nationalt. En opgave, som vi alle skal være med til at løfte. Jeg ved, at I har meget at se til med praktiske opgaver, assistancer og indsatser. Men det er nødvendigt, at alle i forbundet er involveret på den ene eller anden måde. Samtidig er det også vigtigt, at vi får lavet samarbejdsaftaler med kommunerne. Det er med til at skabe gode arbejdsvilkår og sikre fremtiden for de frivillige i redningsberedskabet. Vi skal have papir på hinanden, så ingen af parterne kan løbe fra forpligtelserne.

Der ligger nye udfordringer foran de frivillige og forbundet. Opgaver, som skal løses i fællesskab.

– Det er en nødvendighed for os, at vi kan styrke vores position i redningsberedskabet. Vi skal i gang med nye projekter, nye kampagner og nye tiltag, der kan styrke de frivillige og forbundet. Jeg ser gerne, at vi fortsætter den udvikling, som Beredskabsforbundet har været inde i de seneste par år. Her tænker jeg specielt på styrkelsen af frivilligområdet, førstehjælpsområdet og synligheden af Beredskabsforbundet og de frivilliges opgaver. Som sagt skal der lægges mange kræfter i fremtiden. Derfor er det mig en glæde at kunne fortælle, at vicelandschef Nina Lindhardt har indvilliget i at fortsætte som vicelandschef, og jeg har derfor udpeget hende for en ny toårig periode. Desuden er det blevet vedtaget på et landsledelsesmøde, at landschef Bent Mortensen vil blive frikøbt fra sin stilling i politiet sidst på året. Det vil være med til at kunne styrke forbundets organisatoriske og politiske arbejde både internt og eksternt i en grad, som forbundet ikke tidligere har haft mulighed for. Jeg ser derfor frem til, at forbundet vil kunne imødegå fremtidens udfordringer med endnu flere ressourcer end tidligere, sluttede Bjarne Laustsen.

Præsidenten genvalgt Udover at vedtægtsændringerne som tidligere nævnt blev ændret, så Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund blev tilføjet i vedtægterne, så stillede præsident Bjarne Laustsen op til genvalg. Med stor applaus fra landsrådet var der ingen tvivl om, at man ønskede, at Laustsen skulle fortsætte som præsident for en ny toårig periode.

Præsident Bjarne Laustsen på talerstolen

Førstehjælp I løbet af de seneste par år er der for alvor kommet fokus på førstehjælpsområdet herhjemme. Og Beredskabsforbundet er heldigvis med helt fremme i både debatten og rent fagligt. Det gælder bl.a. på hjertestarterområdet, hvor forbundet er kommet i dialog med en lang række af virksomheder og offentlige institutioner om kurser og hjertestartere.

– Det hele bunder i en beslutning i 2007 om at satse på førstehjælpsområdet. Jeg ser mange fordele ved denne styrkelse af førstehjælpsområdet: 1. Vi vil få større markedsandele. 2. Vi vil blive brandet. 3. Det vil øge befolkningens kendskab til vores arbejdsområder og forhåbentligt lette hvervningen af frivillige i fremtiden. Vi har en god position herhjemme på førstehjælpsområdet qua vores engagerede instruktører. Det skal vi fortsætte med og arbejde på at udbygge. Det vil selvfølgelig sætte en række krav til os selv inden for bl.a. uddannelse og kvalitetssikring, men det mener jeg, at vi er i stand til at kunne imødegå. En spændende fremtid venter forude, sagde en forventningsfuld præsident.

Spændende fremtid På en lang række områder er Beredskabsforbundet kommet godt igennem de seneste 12 måneder. Men hvad med de næste 12?

Beredskab 5

hæderstegn

Hæderstegn 2008 Beredskabsforbundets landsledelse har i år tildelt ti personer forbundets hæderstegn for anerkendelsesværdig indsats inden for det danske redningsberedskab. På billedet ses modtagerne, som fik overrakt hæderstegnet af præsident Bjarne Laustsen på forbundets landsrådsmøde i Nyborg.

Af Mads Jakobsen Foto: Johnny Wichmann

På billedet ses fra venstre: Regionsleder Poul Erik Lassen, Region Midtjylland Frivillig Frank Poulsen, Kolding Frivillig Bente Gregersen, Nordfyn Sektionschef Bo Poulsen, BRS Sjælland Viceregionsleder Carsten Wolf Larsen, Region Hovedstaden Kolonnechef Niels Bonde Jensen, BRS Sydjylland Beredskabschef Jan Alber Jepsen, Fanø Beredskabschef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen

Kredsleder Elin Aasted, Mariagerfjord Frivillig Birte Elniff, Herning Yderst fra højre står Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen, vicelandschef Nina Lindhardt og præsident Bjarne Laustsen.

Beredskab 6

Det er blevet sværere at komme uden om LMR Nu er der snart ikke flere undskyldninger for ikke at vælge LMR. Vi yder salg og service af løsninger inden for professionel radiokommunikation, og vi har gjort det godt siden 2003. Nu har vi ovenikøbet fået forhandling i Danmark af et af verdens absolut mest anerkendte mærker. Det gør det endnu sværere at komme uden om LMR. Glæd dig til at få hele historien - mød os på udstillingen FKB Årsmøde i Roskilde d. 27.-29. august 2008 stand 22 Sikker kommunikation LMR Radiokommunikation tilbyder et unikt servicekoncept, der sikrer kommunikationen døgnet rundt, hver eneste dag, over hele Danmark. Vi har højt specialiserede teknikere, der udelukkende arbejder med professionel radiokommunikation, og som kender produkterne til bunds. Det skaber sikkerhed og tryghed.

Telefon 7010 6555. www.lmr.eu

Scania passer på dem, der passer på os andre...

I et fabriksbygget Scania CrewCab førerhus når den legendariske Scania-sikkerhed helt om på bagerste række.

Scania CrewCab er designet og produceret i den sædvanlige Scania kvalitet - nemlig den bedste.

7

temadag

Temadag 2008

Landschef Bent Mortensen og dirigent Henrik Sunekær

Det var en usædvanlig veloplagt præsident, der åbnede Temadagen lørdag den 7. juni. Som de to foregående år var der tre overordnede temaer og tre gæstetalere.

Af Line Nielsen Foto: Johnny Wichmann Samarbejdet mellem Beredskabsforbundet og Falck Projektchef Poul Erik Terkelsen fra Falck startede med at gennemgå de initiativer, som Beredskabsforbundet og Falck har indledt et samarbejde omkring. Det første var anvendelse af de frivillige i Herningområdet, og det andet var ældresikkerhed. I Herning-projektet havde man nedsat en lille gruppe, som skulle kigge på hvilke samarbejdsrelationer, der kunne lade sig gøre.

– Næsten lige meget hvordan man dimensionerer det, så vil der være perioder, hvor man godt ville have været nogle flere.

Sådan er det også i Falck. Der er perioder,

hvor vi godt kunne bruge nogle flere ressourcer, fortalte Falck-chefen.

Falck har især spidsbelastningsperioder i forbindelse med voldsomt vejr som sne-, storm- og regnvejr, og der lader til at være en stigning i disse kraftigere vejrtyper.

I gruppen kiggede de konkret på, hvad Falck kunne anvende de frivillige til, når Herning Kommune ikke selv anvender dem.

– Der var et ønske fra Falck om at anvende hele enheder, både mandskab og materiel. Men vi løb ind i et problem angående forsikring. Hvis der går noget galt, hvad gør vi så? Hvem er erstatningspligtig over for tredje part, hvis det er en frivillig? Den hurdle har vi ikke helt fået løst, så de frivillige deltager som – i gåseøjne – ’anden mand’ på Falcks køre-

Beredskab 8

tøjer. Det vil sige, at der altid vil være en Falckredder, der har ansvaret for det, der sker derude, og så vil de frivillige deltage som en ekstra ressource. Det vil være i forhold til bugserings- og bjærgningsvogne i sne- og frostperioder. Det kan være som anden mand ved stormskader, hvor der skal sikres nogle ting og dækkes noget af. Det kan være vandskader i forbindelse med pumpning og vandstøvsugning, hvor også materiellet fra kommunen kan indgå.

Det drejer sig om alle de situationer, hvor der er brug for ekstra hænder. Det kan også være logistik- og forplejningsopgaver under længerevarende indsatser eller servicefunktioner i forhold til udstillinger og møder. Der ydes betaling for mandskabstimer samt det materiel, der bruges under indsatsen, forklarede Poul Erik Terkelsen.

temadag Projektet var på plads sidste efterår, men den meget milde vinter gjorde, at man endnu ikke har fået prøvet konceptet af.

– Det er jo grumt at ønske, at der skulle ske noget vildt og voldsomt, men vi kunne da godt ønske, at vi fik mulighed for at prøve konceptet af, og at vi kunne trække de frivillige ind for at hjælpe med at løse opgaverne, fortalte Poul Erik Terkelsen.

Eftersom ambulancetjenesten er i udbud nu, oplever Falck, at folk bliver mere og mere specialiserede, og at det derfor bliver sværere at trække på andre ressourcer, når der er brug for det. Man vil måske se flere forskellige ambulancetjenester, og de muligheder, Falck havde for at trække på andre ressourcer, bliver begrænsede, og derfor mener Falck, at de frivillige ville have god mulighed for at spille en større rolle i opgaveløsninger. På nuværende tidspunkt er Falck ved at undersøge, om der er andre kommuner, der vil være interesserede i at etablere et lignende samarbejde som i Herning.

I fremtiden mente Poul Erik Terkelsen desuden, at et samarbejde omkring rekruttering ville være en mulighed.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det bliver sværere og sværere at rekruttere, specielt til deltidsbeskæftigede til brandslukningen. Der bliver flere og flere tilbud, som folk måske hellere vil have, og betalingen er jo ikke den vildeste. Falck ønsker derfor at sætte mere fokus på rekruttering til de kommunale beredskabers brandslukning, sagde Falck-chefen.

Derudover oplevede Falck, at der stadig ligger en kæmpe opgave med at få fokus på forebyggelse.

– Vi mener, at de frivillige ville have en naturlig rolle i det. Det kunne være information om risici – det som befolkningen skal tage sig i agt for; det kunne være demonstrationer; det kunne være simple eftersyn, i gåseøjne ’kontroller’, der skal laves for at sikre, at tingene er, som de bør være i det lokale beredskab. Falck tror på, at der kommer mere og mere fokus på dette område i årene fremover, sluttede Poul Erik Terkelsen.

Bedre Ældresikkerhed i samarbejde med Falck Konsulent ved Beredskabsforbundet Benthe Petersen fortalte kort om konceptet Bedre Ældresikkerhed, som køres delvist i samarbejde med Falck. Beredskabsforbundet uddanner de frivillige til at forestå foredrag. Uddannelsen af foredragsholdere varer 11 timer og indeholder emner som brand, sikkerhed i hjemmet, faldulykker og personlig sikkerhed. Derudover

Poul Erik Terkelsen, Falck

får de frivillige også nogle pædagogiske værktøjer til, hvordan man holder et foredrag. Uddannelsen af sikkerhedsrådgivere foregår via Falcks Rådgivningscenter, der ligger i Greve. Uddannelsen varer seks timer, og på de seks timer kommer man ind på brand, el-ulykker, faldulykker og tyveri.

– Men her er det med henblik på, at man kommer hjem i de ældres hjem og går rundt og ser, om der er nogle ting, som man kan være med til at forebygge. Det kunne være kabler, der ligger på gulvet; det kan være løse tæpper; det kan være en dør, som ikke er forsvarligt sikret, fortalte Benthe Petersen.

Herefter berettede hun om informationskataloget, som er sendt ud til beredskabschefer og kommuner. Desuden har Ergoterapeutforeningen, Ældre Sagen og Ældremobiliseringen sendt ud til deres medlemmer. Der er også lavet en plakat, et postkort samt en hjemmeside, hvor der bl.a. er mulighed for at tilmelde sig foredrag og sikkerhedstjek.

– Der er per dags dato anmeldt 24 foredrag, og de ti er afholdt med positivt resultat. I forbindelse med, at vi var på messe i Bella Center og i Faxe, så har der været mange forespørgsler – også på det her med at få en sikkerhedsrådgiver ud,

Beredskab 9

fortalte Benthe Petersen.

Hun kunne desuden fortælle, at hun havde medvirket i en udsendelse på DK4, hvor hun havde fortalt om Bedre Ældresikkerhed især med vægt på forebyggelse i hjemmet. Konsulenten sluttede af med at give en status på projektet: Der er uddannet 74 foredragsholdere, og der er 39 på venteliste.

Beredskabet på Bornholm Kolonnechef Johnny G. Larsen fra Beredskabsstyrelsen Bornholm startede med at slå fast, at frivilligstrukturen er et hjertebarn for beredskabet på Bornholm.

– Frivilligbevægelsen er noget, vi brænder for på godt og på ondt, sagde Johnny G. Larsen.

Det hele startede med, at der i juni 2002 blev indgået en aftale mellem alle Folketingets partier om, at redningsberedskabet frem til 2006 skulle have fokus på en øget nyttiggørelse af potentialet af frivillige i alle dele af beredskabet, frivillige som en reel operativ del af beredskabet, og frivillige som en integreret ressource såvel lokalt, regionalt og centralt. På denne baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe benævnt Frivilligenheden, og der blev udarbejdet en handlingsplan med 29 initiativer til øget anvendelse af »

temadag »

frivillige i redningsberedskabet.

– Efter vores opfattelse var og er handlingsplanen et særdeles godt støtteværktøj, berettede kolonnechefen.

På samme tid blev Bornholms kommuner lagt sammen til én storkommune, og man fandt, at redningsberedskabet uanset tilhørsforhold – stat eller kommune – burde fremstå som et samlet hele, hvor der skulle arbejdes for en optimal arbejdsdeling og ressourceudnyttelse.

– På det tidspunkt bestod det frivillige redningsberedskab af henholdsvis stat, kommune og forbund. Det var svært for borgeren at se, hvad der var hvad. Der opstod en vision om at samle et frivilligt redningsberedskab med vægtning på opgaver som operativ anvendelse og integration med det daglige beredskab, oprettelse af en tværfaglig styrke til at indgå på DFI’en, og man skulle sørge for en tilpasset uddannelse til de opgaver, der er et stort behov for i regionen. Jeg nævner i flæng: Olieforurening, gasrens, stormvejr, kraftigt snevejr og forplejningsopgaver. Vi har arbejdet for, at de frivillige skulle anvendes ved 20 procent af alle indsatser fra det statslige beredskab, og at Beredskabsstyrelsen Bornholm skulle være omdrejningspunktet for nyhedsbreve, kontakt og egen lokal uddannelse, og så ville vi have en specieluddannet reserve, som skulle være på kald i forhold til 48 timers beredskabet, fortalte Johnny G. Larsen.

I begyndelsen af 2003 nedsatte man således en arbejdsgruppe bestående af Beredskabsstyrelsen Bornholm, Beredskabsforbundet og det kommunale beredskab.

Der blev udarbejdet en samarbejdsaftale med det økonomiske grundlag og en handlingsplan.

– Formålet med samarbejdsaftalen var og er at samvirke og koordinere alle aktiviteterne for de frivillige i redningsberedskabet på Bornholm uanset den enkeltes kontraktmæssige tilhørsforhold hos en af de tre samarbejdspartnere, og at dette sker under en samlet ledelse med det klare overordnede formål at være til gavn for det bornholmske samfund, sagde Johnny G. Larsen.

Han fortalte, at opbygningsprocessen forløb godt uden de store uenigheder, men at det på mange punkter trods alt har handlet om følelser.

– Centraliseringen udløste naturligvis en del bekymringer rundt omkring, men heldigvis har man efterfølgende erfaret,

at det godt kan være, at man har måttet give afkald på noget, men at det nye og de fordele, der fulgte med, i den grad har opvejet tabet. Det er også klart, at i sådan en proces har alle måttet give lidt for, at alle brikkerne kunne falde på plads, men der er ingen af parterne, der er blevet tabere i det her spil, fortalte Johnny G. Larsen og fortsatte: – Generelt vil jeg sige, at den største hindring, det er vores egen tvivl. Det gælder såvel i det arbejde, som vi taler om her, men det gælder sørme også i dagligdagen generelt, mente Johnny G. Larsen.

Strukturmæssigt har de etableret en overordnet styregruppe benævnt Forretningsudvalget. Opgaverne for udvalget er planlægning af uddannelse, kontraktforhold, styring af enhedstimeregnskabet, vedligeholdelse af persondata og kontakt til enhederne og samarbejdspartnere.

– Enhederne er organisatorisk opbygget, så de langt hen ad vejen er selvhjulpne, men det er naturligvis afhængigt af den enkelte frivilliges uddannelsesmæssige status. Men det er vigtigt for dem, at man fra starten får fastlagt en uddannelsesplan for den faglige uddannelse, så man kan få dækket de behov, der er på øen.

Nye bliver hurtigst muligt koblet på den enhed, som de ønsker at blive en del af, og som der er behov for, og man prøver at finde nogle mentorer, som kan tage sig af dem. Den enkelte frivillige er hos os hyppigst involveret i to enheder med de fordele for eksempelvis fleksibilitet, som det indebærer, men også med nogle problemstillinger ind imellem, men vi har valgt, at det er den mest rigtige måde at gøre det på, i hvert fald p.t., fortalte Johnny G. Larsen.

Han sluttede af med at nævne Beredskabsstyrelsen Bornholms motto: – En for alle, alle for en. Vi er ikke noget i kraft af os selv, men i kraft af fællesskabet.

Det kan godt være, at det lyder poppet, men vi mener det!, sagde Johnny G. Larsen.

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Formanden for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Arne Christensen lagde ud med at fortælle om brandværnenes lange historie, som går helt tilbage til 1870. I dag er der 22 værn i Sønderborg Kommune, og her vælger man to mand til bestyrelsen, det samme gør man i Aabenraa, hvor der er 19 brandværn. I Haderslev, hvor der er seks frivillige brandværn, væl-

Beredskab 10

Benthe Petersen, Beredskabsforbundet

ger man en enkelt, og i Kolding og Vejen er der tre brandværn, og her vælger man også en enkelt. Formanden bliver valgt på generalforsamlingen. Værnene er efterhånden blevet godt udrustet med mange nye køretøjer og materiel, og uddannelsen er nøjagtig den samme som i det øvrige Danmark.

– Så vi er et professionelt brandværn, men stadig med en masse særheder.

Når alarmen lyder hos os, så lyder den hos samtlige mænd i vores værn – typisk omkring 25, fortalte formanden.

I brandværnene har man mange andre opgaver end det rent beredskabsmæssige, og brandfolkene er ofte en del af det foreningsliv, der er i de mindre byer, bl.a. er de med ved juletræsfester, bankospil, sommerfester og lign. Det giver også lidt penge i kassen.

– Vi fungerer sådan økonomisk, at de fleste af os får et rådighedsbeløb af kommunen, som vi selv skal køre den daglige forretning for, og det kan sådan lige Johnny G. Larsen, BRS Bornholm

temadag dække det nødvendige. Men vil vi have noget ekstra, må vi selv i arbejdstøjet, og der resulterer i hjemmebyggede køretøjer og lign. Vi har for eksempel i Skodborg, hvor jeg kommer fra, bygget vores egen brandstation, uden at der er blevet brugt en eneste krone i arbejdsløn. Et kæmpe projekt, som vi tillige selv var med til at finde pengene til at få ført ud i livet. Og da vi var færdige, forærede vi simpelthen kommunen bygningen, berettede Arne Christensen.

Styringen af værnene foregår på den måde, at man vælges til bestyrelsen på generalforsamlinger. Der er en brandkaptajn og en vicekaptajn. På mange stationer er hele familien involveret i arbejdet.

Arne Christensens egne forældre var i sin tid også involveret i brandarbejdet.

– Grunden til, at vi tager dette job, er, at vi har lysten til at hjælpe andre mennesker i nød, samtidig med at vi bliver en del af et fantastisk og unikt kammeratskab. Og netop derfor ønsker vi på ingen måde selv, at der skal blandes penge ind i vores system, fortalte formanden.

Han kunne ligeledes oplyse, at de typisk har omkring 30 udrykninger i snit. Nogle har færre, nogle har flere.

– Mange steder kan det knibe lidt med at opretholde det, der skal til for at overholde de kontraktlige forpligtelser, som vi har med de enkelte kommuner, og det er typisk med at stille med det fornødne mandskab i dagtimerne. Der er ikke mange arbejdspladser tilbage i de små byer, og derfor kniber det med mandskab i dagtimerne. Så jeg er desværre bange for, at vi ikke har set den sidste nedlæggelse af brandværn i Sønderjylland, selvom vi lige har haft fire i 2007. Så hvervning er et af de steder, vi for alvor vil sætte ind. Udover det vil vi gerne sidde med de steder, hvor beslutninger træffes, sagde Arne Christensen.

Der er på nuværende tidspunkt kun et enkelt brandværn, som overvejer, om de vil være en del af samarbejdet, ellers er alle med.

– Vi mener nu, at vi får muligheden for nemmere at blive hørt omkring nogle af de ønsker, vi har. Vi har fået en sparringspartner, vi kan drøfte og udføre mange af dagligdagens udfordringer med. Samtidig med at vi stadig kan få lov til at være Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Og det gælder også den anden vej, vi har fået plads i Landsledelsen og også i Regionen, og det gør vi også med glæde, men vi har ingen intentioner om at skulle ind og

ændre noget af det, I gør eller det I har.

Tak fordi vi måtte være med. Samarbejdet er nyt nu, men det, der står foran os, er noget, vi ser rigtig meget frem til, sluttede Arne Christensen.

Samarbejdet med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Landschef for Beredskabsforbundet Bent Mortensen fortalte om baggrunden for samarbejdet med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund.

– Frivillige udtrykker noget helt grundlæggende vigtigt, nemlig dét, at vi i det samfund, vi er fælles om, interesserer os for hinanden og er villige til at hjælpe hinanden, når død og ulykke rammer. Det er vigtigt, og netop her er der et fælles værdigrundlag for de frivillige brandmænd i Sønderjylland og for Beredskabsforbundets frivillige, mente Bent Mortensen.

Formelt set bliver Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund en tilknyttet forening til Beredskabsforbundet.

– Det at være en tilknyttet forening er ikke det samme som at være en kreds.

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund får for eksempel ikke kredstilskud og får dermed heller ikke del i de statsmidler, som vi får i tilskuddet fra finansloven.

Organisatorisk er det sådan med de klubber, vi har tilknyttet, at de kan få en delegeret med til Landsrådet, men de er ikke med i regionsledelsen, og de er ikke med til årsmøderne. Når vi kigger på Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, så er det nødt til at være lidt anderledes.

Størrelsen som brandværnsforbundet har, gør det naturligt at tilbyde lidt andre vilkår end en lokal forening. Faktisk er det sådan, at i fremtiden vil hver fjerde af Beredskabsforbundets medlemmer være en frivillig brandmand fra Sønderjylland, fortalte landschefen. De frivillige brandfolk får også del i nogle goder, som de frivillige i Beredskabsforbundet kender i forvejen, nemlig bladet BEREDSKAB, rabatordning på forsikring og medlemskab af indkøbsforeningen LogBuy. Bent Mortensen fortalte endvidere, at samarbejdet nok mest handler om indflydelse.

– Beredskabsforbundet har formået at komme med i mange arbejdsgrupper og mange mødefora, hvor frivilliges vilkår i redningsberedskabet er blevet diskuteret.

Det er min oplevelse, at det aldrig på forhånd er givet, at vi er med – det er altid noget, vi skal bede om, og når vi kommer med, så skal vi være glade for det. Og når vi skal bede om at komme med, så er det

Beredskab 11

væsentligt, at vi har mange medlemmer.

At vi repræsenterer alle de frivillige – eller i hvert fald så mange som muligt af dem, mente Bent Mortensen.

Landschefen fortalte herefter om samarbejdet på kort og lang sigt.

– Man kan sige, at der ikke er nogen aktuelle problemer, altså det er ikke en aktuel problemstilling, der er årsag til, at vi har startet samarbejdet op. Kigger vi på samarbejdet på kort sigt, så er der ikke noget, som vi lige skal til at i gang med.

Men vi vil følge udviklingen i samfundet, i redningsberedskabet. Vi vil følge med i hinandens opgaver og udfordringer, og når der opstår en situation – og det er jeg sikker på, at der gør – en situation, hvor vi har fælles interesser, så skal vi bruge den styrke, vi har, ved at være så mange, og vi skal bruge styrken til at opnå nogle bedre resultater for de frivillige, som er vores medlemmer. Der blev nævnt hvervning.

Det er en af de ting, hvor vi næsten er født til at hjælpe. Jeg glæder mig gevaldigt til samarbejdet – det kan kun blive bedre, sluttede landschefen.

Arne Christensen, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

konference

Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet – men kan vi gøre det alene?

Af Charlotte Tradsborg, projektkoordinator Som frivillig civilbeskyttelsesorganisation er Beredskabsforbundet udfordret fra flere vinkler. Det globale klima udvikler sig i retning af flere naturkatastrofer, som sætter befolkningen under pres – både hos os og vore naboer. Samtidig presses vi som frivilligorganisation til at bevise vores værd i forhold til andre aktører i samfundet. Vort image som et aktiv for samfundet kan i sidste ende have stor betydning for vores fremtidige finansiering.

Men hvordan kan vi som frivillig civilbeskyttelsesorganisation imødekomme disse udfordringer?

Dette – og andre relaterede – spørgsmål blev diskuteret under VACPE (Voluntary Activitites towards improved Civil Protection in Europe) workshopkonferencen i weekenden den 13. til 15. juni, som blev afholdt af Beredskabsforbundet med støtte fra EuropaKommissionen og i samarbejde med svenske Civilförsvarsförbund og den estiske civilforsvarsforening på Comwell Hotel i Roskilde.

Denne europæiske beredskabskonference blev besøgt af repræsentanter fra 21 organisationer fra 14 europæiske lande: Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Letland, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet

Workshop-konferencens elementer: Foredrag ved professor Tarmo Soomere Tallinn University of Technology Titel: Small variations of forcing leading to substantial increase of risk of costal marine hazards Foredrag ved kolonnechef Stig Hammerhøj, Beredskabsstyrelsen Titel: Governmental International Assistance Foredrag ved cand.scient.anth. Charlotte Tradsborg, Beredskabsforbundet Titel: Cultural diversity – cultural sensitivity Deltagelse i erfaringsbaserede workshop - Problem ranking - Preference ranking - Opportunity ranking - Præsentationer af workshoppernes resultater

Beredskab 12

konference og Østrig. Konferencen havde 31 deltagere i alt. Beredskabsforbundet blev repræsenteret af landschef Bent Mortensen, vicelandschef Nina Lindhardt og kredsleder i Furesø Henrik Sunekær.

Fokus på processerne skaber resultater!

Det var en weekend, der krævede en stor indsats fra deltagerne, og det var 31 trætte deltagere, der tog afsked med os søndag eftermiddag. Workshopperne var lagt an på åbne processer og søgte at afdække udefinerede problemfelter frem for på forhånd at bestemme, hvilke problemer (og løsninger) deltagerne skulle fokusere på. De tre workshopgrupper blev suppleret af hver deres workshopleder, som guidede deltagerne gennem processen. I workshopperne arbejdede man hen imod en afgrænsning af de problematikker, som frivillige organisationer møder i deres virke. Det viste sig, at anerkendelse fra myndigheder var det helt grundlæggende problem for organisationerne. Som følge af mangel på anerkendelse følger nemlig en ringe adgang til relevante aktiviteter og en ringe finansiering. Efter problemdefineringen var hensigten i workshopperne at udpege løsninger på de opridsede problematikker. Således udmundede workshopperne i otte præsentationer, som i grove træk rettede sig mod etableringen af bedre kommunikation eller den konkrete dannelse af en europæisk frivilligorganisation.

Der var ikke noget konkret mål med workshopgrupperne, før deltagerne selv definerede dette, hvilket var helt efter hensigten. Det kan være en udfordring at navigere i et ”organiseret kaos”, og var det også for mange deltagere. Dog er vi fra arrangørernes side tilfredse med den valgte tilgang, da vi ikke på forhånd havde kunnet regne ud, hvor langt vi kunne føre dette samarbejde og derved ville have risikeret at fokusere på meget kortsigtede løsninger i stedet.

frivillige aktører på civilbeskyttelsesscenen i Europa.

Det brede netværk består af alle deltagerne på konferencen, mens en målorienteret arbejdsgruppe blev nedsat. Denne består af: · Moya Wood-Heath - British Red Cross, England · Sandra Tuminy - Pompiers sans Forntieres, Frankrig · Patrik Vourio - Civilförsvarsförbundet, Sverige · Ele-Kaja Gildemann - Volunteer reserve rescue team, Estland · Unavngiven repræsentant fra Beredskabsforbundet, Danmark Der blev udtrykt et klart ønske om, at Beredskabsforbundet påtog sig formandsposten i arbejdsgruppen. Grunden til, at vi starter med at etablere en arbejdsgruppe, der har til formål at danne en paraplyorganisation, er at sikre, at der er tid nok til grundige overvejelser af, hvordan en sådan organisation skal udformes.

Arbejdsgruppen skal selvfølgelig holde sig i kontakt med netværket af repræsentanter for de organisationer, der deltog på konferencen og andre organisationer, som måtte have interesse deri.

Samtidig aftalte man, at denne gruppe primært skal benytte sig af diverse former for webkommunikation bl.a. for at begrænse de finansielle omkostninger.

Hertil bør det nævnes, at Beredskabsforbundet under den nuværende aftale med Europa- Kommissionen er forpligtet til at vedligeholde websitet www.vacpe.eu frem til 2009. Websitet vil fungere som

Konklusion og fremtidsperspektiver Som konklusion på konferencen samlede Toomas Tõnisson, fungerende præsident for den estiske civilforsvarsforening; Anders Johansson, generalsekretær for Civilförsvarsförbundet og Beredskabsforbundets Henrik Sunekær workshopgruppernes anbefalinger til en målsætning, som blev godtaget af forsamlingen.

Målsætningen er: Dannelsen af VACPEnetværket. Netværket har til formål over tid at forme en paraplyorganisation for

Beredskab 13

et online mødested for arbejdsgruppen og andre frivillige samt interessenter. Den første udfordring er at få et webforum til at fungere både teknisk og socialt. Det tekniske aspekt er principielt ligetil og vil meget snart fungere efter hensigten. Det sociale aspekt drejer sig om, at de engagerede deltagere i netværket, der også deltager aktivt i de generelle debatfora, har en bredere forankring i et levende website. Derfor vil opfordringen herfra lyde: Hold øje med forummet på www. vacpe.eu – jeres deltagelse er afgørende for at holde liv i websitet og dermed det europæiske netværk.

Beredskabsforbundets image på den europæiske scene Konferencen blev modtaget med mange rosende ord, og der var og er en generel tilfredshed blandt deltagerne. Også Beredskabsforbundet modtog megen ros for arrangementet, ligesom vi blev opfordret til at påtage os formandskabet i den nystartede arbejdsgruppe. Derfor betragtes Beredskabsforbundet nu som en meget seriøs spiller blandt de frivillige civilbeskyttelsesorganisationer i Europa – dette bør vi drage fordel af og søge ressourcer til et seriøst engagement i arbejdsgruppen.

Vi har brug for, at de operative, koordinerende og værdiskabende autoriteter i Europa fastholdes på vigtigheden af de frivilliges indsats. Beredskabsforbundet har ligesom de andre europæiske frivilligorganisationer brug for at blive taget i betragtning og anvendt af nationale og europæiske myndigheder. Og det er en udfordring, som vi bedst imødekommer i fællesskab.

klima

Klima- og Energiminister støtter Beredskabsforbundet Beredskabsforbundets initiativ med at sætte fokus på klimaforandringerne møder opbakning fra Klima- og Energiminister Connie Hedegaard.

Af Mads Jakobsen Foto: Jakob Dall Med støtte fra Europa-Kommissionen afholdte Beredskabsforbundet sammen med svenske Civilförsvarsförbundet og den estiske Civilforsvarsforening i juni måned workshopkonferencen, VACPE (Voluntary Activitites towards improved Civil Protection in Europe). Hovedtemaet var naturkatastrofers indvirkning på civilbefolkningen, og hvad vi som frivillige kan gøre for at imødekomme og stå bedre rustet til fremtidens udfordringer. Vi kender

herhjemme kun alt for godt, hvordan bl.a. oversvømmelserne sidste år og orkanen i 1999 satte det danske redningsberedskab og samfundet på en alvorlig prøve.

Her var en lang række af Beredskabsforbundets frivillige på hårdt arbejde for at forebygge og udbedre skaderne. Prognoser for fremtiden viser, at frekvensen af naturkatastrofer af denne karakter vil øges i løbet af de næste årtier.

Ministeren støtter projektet I den forbindelse har Klima- og Energiminister Connie Hedegaard valgt at bakke op

omkring projektets fokusering på klimaforandringerne.

– Vi står over for store konsekvenser på klimaområdet i fremtiden. Danmark skal vise det gode eksempel over for omverdenen på klimaområdet, både hvad angår bekæmpelse og teknologisk udvikling. Men vi er nødt til at tage hånd om problemet nu. Konsekvenserne vil blive mere drastiske, hvis vi tøver med at gribe ind. Økonomisk set vil det også blive ekstremt dyrt at vente. Derfor støtter jeg Beredskabsforbundets klimaprojekt som ambassadør, da projektet fokuserer på konsekvensen af klimaforandringerne. Alt, hvad der kan skabe fokus på disse konsekvenser, er med til at gavne fremtiden, forklarer Connie Hedegaard.

Opfordrer til handling Connie Hedegaard ser med interesse på det initiativ, som Beredskabsforbundet har taget ved at afholde konferencen.

– Vi er nødt til at gribe ind nu for at bremse klimaforandringerne. Ifølge sagkundskaben vil vi opleve voldsommere vejrfænomener i fremtiden, og tiden er inde nu til at påvirke befolkningens opfattelse af klimaet og energiforbruget og deraf skabe holdningsændringer. Den menneskelige faktor har været udslagsgivende for klimaforandringerne, og vi er måske ikke langt fra et ”tipping-point”, hvor omfattende klimaforandringer kan løbe løbsk og blive svære at bremse. Et klimasamarbejde på tværs af landegrænser, både europæisk og globalt, er uden tvivl vejen frem, hvis vi skal forebygge og stå rustet til fremtiden, forklarer Connie Hedegaard.

Beredskab Beredskab Beredskab 14 14 14

kampange

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus I de seneste tre år er der årligt registreret omkring 200 brande i fritidshuse. I mange tilfælde skyldes brandene uforsigtighed. Ny kampagne skal nedbringe antallet af brande.

Af Mads Jakobsen Feriesæsonen er godt i gang, og både danskere og udenlandske turister valfarter til sommerhusområderne. Tørke og uforsigtighed kan være en farlig sammenblanding i den danske sommer. Der er derfor grund til at være opmærksom på brandfarerne, som findes både indendørs og udendørs ved et sommerhus.

Beredskabsforbundet lancerer kampagne Beredskabsforbundet iværksætter nu en kampagne, der skal nedbringe antallet af brande i sommerhuse.

I 2007 kørte forbundet en lignende kampagne for forebyggelse af brande i kolonihavehuse. Den tilbagemelding, som forbundet modtog på den kampagne, var yderst positiv, og derfor lanceres der nu en forebyggende kampagne rettet mod ejere og lejere af sommerhuse. Effekten forventes at kunne ses til næste år.

En del af brandene sker ikke så meget i selve fritidshuset, men via de aktiviteter, der foregår i området omkring huset. Det sker fx, at gæsterne tømmer deres grill eller aske fra brændeovnen i læhegn eller beplantning, som ligger op ad huset.

Tal fra de kommunale redningsberedskabers indberetninger viser, at de hyppigste årsager til brande i sommerhuse er skorstensbrande som følge af, at der er fyret forkert op i brændeovnen, fejl i el-installationer og uforsigtighed i forbindelse med brug af åben ild.

Se mere på: www.beredskab.dk

I første omgang vil Beredskabsforbundet skrive rundt til over 710 grundejerforeninger spredt over hele landet. Foreningerne kan herefter rekvirere en brochure og en ”dørhænger” med 10 gode råd hos forbundets landskontor. Informationsmaterialerne giver forebyggende råd til, hvordan man kan minimere risikoen for brand, og forventningen er, at mange vil benytte sig af muligheden for at få tilsendt materialerne. Der er foreløbigt blevet produceret 50.000 brochurer.

Mange brande i fritidshuse Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at der alene de sidste tre år var omkring 200 brande i fritidshuse årligt. En del af brandene er opstået, fordi folk ikke er forsigtige nok i omgangen med åben ild. Kampagnen skal få folk til at være opmærksomme, når de anvender ild eller varmekilder. En enkelt fejltagelse eller uforsigtighed kan få alvorlige konsekvenser.

Beredskab 15

kriseinfo.dk

Kriseinfo.dk

Ny internetportal er fremover et godt sted at besøge, hvis man vil have en samlet indgang til myndighedernes informationer i krisesituationer.

– kommunikation til borgerne i krisesituationer Af Mads Jakobsen Det skal være nemmere at få et overblik over, hvad der sker, og hvad man selv kan gøre, hvis kriser eller store ulykker rammer Danmark. Det er målet med en ny kriseportal, som man fra tirsdag den 17. juni kunne klikke sig frem til.

Den nye portal skal fungere som en samlet indgang til myndighedernes informationer og anbefalinger i tilfælde af nationale kriser, store ulykker eller andre usædvanlige hændelser, der kan true mange mennesker.

Portalen bliver løbende opdateret med informationer og links til de myndigheder, der håndterer de konkrete ulykker og kriser, og som har ansvaret for at fortælle om, hvad der sker. På den måde gør kriseinfo.dk det nemmere at finde frem til relevante informationer og aktuelle forholdsregler.

Til daglig fungerer portalen som et opslagsværk om det danske kriseberedskab.

Man kan fx finde oplysninger om, hvordan myndighederne arbejder sammen, og hvad man selv skal gøre, hvis varslingssirenerne går i gang ved en ulykke.

Kriseinfo.dk er et af projekterne i den politiske aftale om redningsberedskabet, der blev indgået i april 2007. Sitet er udviklet i et samarbejde mellem Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og en lang række andre centrale myndigheder.

Ved kriser i udlandet, der berører mange danskere, vil Udenrigsministeriet aktivere sit kriseberedskab og oprette en særlig krisehjemmeside på internetadressen um.dk.

Hvad er kriseinfo.dk?

Kriseinfo.dk er en internetportal, der skal fungere som en samlet indgang til myndighedernes informationer og anbefalinger i tilfælde af nationale kriser, store ulykker eller andre usædvanlige hændelser, der kan true mange mennesker.

Hvilke informationer bringer portalen?

Portalen bliver løbende opdateret med informationer og links til de myndigheder, der håndterer de konkrete ulykker og kriser. På den måde skal kriseinfo. dk gøre det nemmere at danne sig et overblik over myndighedernes kommunikation til befolkningen under kriser.

Hvem står bag portalen?

Regeringen har taget initiativ til udviklingen af kriseinfo.dk. Portalen er udviklet i tæt samarbejde mellem Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen samt en lang række andre myndigheder.

Hvem skriver indholdet på kriseinfo.dk?

Indholdet på portalen skabes i et samarbejde mellem myndigheder og redaktionen for kriseinfo.dk. Redaktionen bag portalen er forankret ved Beredskabsstyrelsen, men ved kriser og store ulykker bliver redaktionen placeret, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være hos Rigspolitiet, hvis den nationale operative stab og det centrale kommunikationsberedskab er aktiveret.

Hvornår er der adgang til portalen?

Portalen er tilgængelig hele tiden.

Beredskab 16

alarmnummer

1-1-2 er også et

europæisk alarmnummer Ifølge en ny opgørelse fra Europa-Kommissionen er det kun 29 procent af danskerne, der ved, at de kan ringe 1-1-2, hvis de får brug for hjælp i andre europæiske lande.

Af Line Nielsen Allerede i 1991 lancerede Europa-Kommissionen idéen om at lave et fælles nummer til alarmcentralen. Det var dog først i 2003, at medlemslandene blev forpligtet til at tilbyde gratis 1-1-2-service til alle EU-borgere. Ordningen er nu indført i 26 af EU’s 27 medlemslande. Det er kun Bulgarien, der halter bagefter.

På nuværende tidspunkt er ordningen kun tilgængelig i området omkring hovedstaden Sofia, men EU har givet Bulgarien en frist til at få gjort noget ved problemet, skriver Politiken. Men selvom ordningen snart er indført i hele Europa, så måtte Kommissionen i 2006 desværre konstatere, at projektet ”var den bedst holdte hemmelighed i EU”, fortæller Viviane Reding, der er EU-kommissær i telekommunikation, til Politiken. I februar i år bad Kommissionen således de nationale myndigheder om at gøre 1-1-2-nummeret mere kendt, da en undersøgelse havde vist, at kun 22 % af EU’s borgere vidste, at 1-1-2 fungerer som alarmnummer overalt i EU. Der mangler information Kommissæren har i samme forbindelse givet den danske regering en opsang. Ifølge EU-opgørelsen er der nemlig kun tre procent af danskerne, der har hørt om den fælles EU-beslutning.

I andre lande får borgerne information om projektet via tv-spots,

løbesedler ved grænseovergangen og via sms ved indrejse til landet.

– Det er meget vigtigt, at også danskerne ved, at nummeret også kan bruges i andre EU-lande, siger kommissæren til Politiken.

For at hjælpe informationen lidt på vej har Europa-Kommissionen desuden for nylig åbnet et 1-1-2-websted for at informere borgerne om, hvordan 1-1-2 fungerer i medlemsstaterne.

Vigtigt med lokalisering af opkald Danmark er det eneste EU-land, der alene bruger 1-1-2 som nummer til alarmcentralen, og Viviane Reding ser Danmark som ”et skoleeksempel på, hvor godt 1-1-2-linjen kan fungere”, når det kommer til håndteringen af opkaldene, siger hun til Politiken.

Andre steder i Europa er der endnu ikke indført lokalisering af opkaldene, og i en pressemeddelelse fra Kommissionen kommer kommissæren derfor med denne bøn: – Jeg vil især indtrængende opfordre de medlemsstater, der endnu ikke har indført lokalisering af, hvor opkaldet kommer fra, til at gøre det snarest muligt for alle 1-1-2-opkald, da det er til stor hjælp for beredskabstjenesterne, når de skal finde frem til ulykkestedet.

Læs mere om ordningen på Europa-Kommissionens hjemmeside om 1-1-2: ec.europa.eu/112

Beredskab 17

hjemmeværnet

Hjemmeværnet til udlandet En enhed fra hjemmeværnet sendes til Helmandprovinsen i Afghanistan, hvor den skal bevogte de danske lejre. Dermed deltager hjemmeværnets frivillige aktivt i den danske militære indsats i Afghanistan.

Af Mads Jakobsen Foto: HOK En aftale mellem Hærens Operative Kommando (HOK) og Hjemmeværnskommandoen (HJK) betyder, at hjemmeværnssoldater til efteråret tager til den urolige Helmand-provins for at bevogte de danske lejre. Det er resultatet af drøftelser mellem HOK og HJK efter grundige undersøgelser af mulighederne for at opstille mindre enheder fra hjemmeværnet til internationale opgaver.

Bevogtningsdelingen på 27 mand skal være udsendt i to måneder og operere under hærens kommando. HOK og HJK forventer også at sende et hold hjemmeværnssoldater af sted til næste år.

Baggrunden for samarbejdet mellem hæren og hjemmeværnet er, at hjemmeværnets soldater er specialister i bevogtning. Specielt i orlovsperioder er der få hænder til at løse mange opgaver, så det er en stor hjælp for hærens soldater at få denne støtte fra hjemmeværnet. Det vil betyde, at der frigøres flere ressourcer til hærens soldaters aktiviteter uden for lejrene.

Bevogtningsdelingen, der ligesom de øvrige udsendte enheder opererer under hærens kommando, skal bevogte danske lejre i Helmand-provinsen i Afghanistan og dermed støtte og aflaste den danske enhed i orlovsperioden, så der fortsat er det nødvendige antal hænder til at løse de mange opgaver.

Som det fremgår, er en af årsagerne, at hjemmeværnets soldater er uddannede specialister i bevogtning. Dertil kommer, at der er positive erfaringer med hjemmeværnssoldater i international tjeneste. De senere år har adskillige soldater med baggrund i hjemmeværnet skrevet kontrakt med HOK og deltaget i internationale missioner med deres militære såvel som civile kompetencer.

Beredskabsforbundet ser beslutningen om at sende hjemmeværnet på internationale opgaver i forsvarets regi som et rigtigt udviklingstrin. Det ligger i klar forlængelse af hjemmeværnets hovedopgave, og det er her, at hjemmeværnet har sin styrke.

Brugervenlige TETRA radioer, som du kan stole p .

EADS TETRA radioer kan tilpasses din m de at arbejde p ! Et unikt design og en let menu struktur g¿r dem ekstrem brugervenlige og radioerne indeholder alle de funktioner du skal bruge, for at g¿re din kommunikation lettere og mere effektiv: Positionering, database opslag, billede beskeder, opgave styring og meget mere.

For the security of all. www.zenitel.dk

www.eads.com/pmr

frivillige

”Vi har frivillige på alle niveauer” Brandchefen i Lolland Kommune startede selv som frivillig i Maribo Civilforsvar, som det hed dengang i 1982. I dag er der i høj grad stadig brug for de frivillige i kommunen.

Af Line Nielsen Finn Antonisen har været ansat i beredskabet i næsten 25 år – heraf de sidste 17 år som chef – samme sted. Og derfor ved han, hvad der kræves af beredskabet i den kommune, der efter kommunesammenlægningerne kom til at hedde Lolland.

– Brandvæsnet har naturligvis en række standardopgaver, som skal løses, men derudover er det også tit brandvæsnet, man henvender sig til, når der er opgaver, man ikke kan løse. Det kan vi så som regel, fortæller Finn Antonisen.

Han beskriver jobbet som brandchef som meget alsidigt med en bred vifte af opgaver, som giver en stor berøringsflade.

– Derudover er det vigtigt, at man er en person, som kan se muligheder i stedet for begrænsninger, oplever brandchefen.

Der er altid brug for hænder De frivillige på Lolland har mange forskel-

lige opgaver, bl.a. sikkerhedsmæssige opgaver, og de agerer ”praktiske grise” i mange sammenhænge. Derudover tager de sig af logistikopgaver i forbindelse med store arrangementer fx sport, teater, koncerter med videre. De løser også samarit-, førstehjælps-, kommunikations- og indkvartering/forplejningsopgaver.

– Vi har frivillige på alle niveauer. Og som udgangspunkt er der plads til alle.

Selvom du ikke har fysik til brand, så kan du løse andre opgaver. Der er altid brug for hænder til at løse opgaver, siger Finn Antonisen.

Når naturen raser, træder de frivillige også til. Det kan være ved oversvømmelser, stormskader og vandforurening.

– Ved større opgaver, som kræver meget mandskab over en lang periode, bruges de frivillige til at supplere det faste mandskab. Når den akutte fase er overstået, er det vigtigt at kunne frigøre så meget af det faste personel og materiel, at beredskabet kan gøres klar til nye akutte

opgaver. Ved de voldsomme oversvømmelser i efteråret 2006 var de frivillige blandt andet sat ind for at lave sandsække og pumpe vand bort, beretter brandchefen.

Fremtidige udfordringer På spørgsmålet om hvilke særlige udfordringer, der ligger i fremtiden, svarer Finn Antonisen ikke overraskende: Fastholdelse af frivillige. Han mener, at der er mange andre tilbud at konkurrere med, og desuden kan de frivillige sige op, når de vil.

– De frivillige er ganske vist kontraktligt forbundet til brandvæsnet, men hvis ikke de synes, at det er sjovt, så forsvinder de bare. Men kommunen har heldigvis mange frivillige med lang anciennitet, fortæller Finn Antonisen.

En anden udfordring er at følge med den generelle udvikling i samfundet.

– Vi skal kunne følge med, måske være lidt på forkant, og være klar til at løse en given opgave, slutter brandchefen.

Authorised distributor

voldspolitik

Københavns Brandvæsen får

voldspolitik

I Københavns Brandvæsen har man taget konsekvensen af de mange overfald mod brandfolk og udarbejdet en voldspolitik.

Af Line Nielsen Københavns Brandvæsen har de seneste år været plaget af mange voldsepisoder, og derfor har man nu besluttet at gøre noget for at vise, at man ikke vil acceptere vold og trusler mod de ansatte. ”Den ansattes sikkerhed har højeste prioritet”, skriver Københavns Brandvæsen således i sin voldspolitik. Brandvæsnet ønsker at sætte fokus på problemet, og man arbejder derfor målrettet med at forebygge og registrere volden samt at udvikle metoder til at håndtere volden. Man bruger også meget tid på at bearbejde de episoder, som desværre er blevet en del af arbejdet for mange brandfolk.

Vold og trusler er mange ting Vold og trusler dækker over mange hændelser, og brandvæsnet har derfor inddelt dem i tre hovedgrupper: Fysisk vold: Slag, spark, bid, spytklatter, kastede genstande mod ansatte og direkte trusler med våben eller våbenlignende genstande.

Verbale overgreb: Trusler, hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale rettet mod

den pågældendes person eller familie.

Truende adfærd: Truende adfærd eller attituder, der ikke ender med fysisk vold med direkte kontakt, herunder trafikal chikane og hærværk fx kastede genstande mod køretøjer.

HR-afdelingen og lederne af de berørte afdelinger evaluerer hvert år erfaringerne fra det foregående års voldsepisoder i anonymiseret form for på den måde at danne sig et overblik over hændelserne.

Men hvilke rettigheder har brandfolkene i truende situationer? I dokumentet bliver det fremhævet, at ansatte i konkrete situationer kan blive nødt til at handle i nødværge. Derudover kan det blive nødvendigt helt at afbryde en arbejdsopgave, hvis volden og truslerne eskalerer.

Støtte og bearbejdelse af hændelser Brandvæsnet arbejder også med psykisk førstehjælp, og man tager sig tid til at gennemføre defusinger og debriefinger, hvis det er nødvendigt. Defusing er en kort gennemgang af hændelsesforløbet sammen med de kollegaer, der har været til stede under hændelsen. Gennemgangen gennemføres hurtigst muligt, og helst

inden de ansatte forlader arbejdspladsen.

Defusingen gennemføres af en person, som ikke selv var med til hændelsen.

Målet er, at alle får mulighed for at få overblik over hændelsesforløbet. Slutteligt afgøres det, om der er brug for en efterfølgende debriefing af gruppen, og om der er individuelle støttebehov. En debriefing er en grundig gennemgang af forløbet med de enkeltes oplevelser og følelser for det skete. Debriefingen foregår typisk 3-5 dage efter hændelsen. Der er ligeledes et Kollegastøttenetværk, som bistår debriefingen. I det hele taget gøres der meget for at støtte og sikre, at den voldsramte får den hjælp, som han/hun har brug for. Den voldsramte står ikke alene, idet ”Vold og trusler kan opstå som en del af en arbejdssituation og hænge sammen med en lang række forhold, som medarbejderne kun har ringe indflydelse på. Derfor opfattes vold og trusler mod den enkelte ansatte, som vold og trusler mod Københavns Brandvæsen.”

I boksen kan man se et nyligt – og ikke ualmindeligt – angreb på brandvæsnet.

Stenkast mod brandfolk i Tingbjerg Brandfolk fra Københavns Brandvæsen blev fredag aften [27. juni, red.] angrebet med sten under udrykning til en mindre brand i Tingbjerg-bebyggelsen i København. Brandvæsenet var kl. 21:38 blevet sendt til Arkaderne på en melding om ild i container, men ved indkørselen til Tingbjerg-bebyggelsen blev der kastet sten mod brandkøretøjer og brandfolk. Københavns Politi blev tilkaldt, og politiet eskorterede brandvæsenet ind og ud af området. Selve branden blev hurtigt slukket – med en balje vand.

Kilde: Beredskabsinfo.dk

Beredskab Beredskab 20 20

jubilæum

Beredskabsforbundets Musikkorps

25 års jubilæum Den 3. maj kunne Beredskabsforbundets Musikkorps fejre 25 års jubilæum. I månederne forud for jubilæet havde et udvalg af korpsets medlemmer arbejdet for, at dagen kunne fejres på behørig vis.

Af Allan Hald, formand for Beredskabsforbundets Musikkorps Foto: Carsten Lund og Per Svangaard Dagen startede med morgenbrød for korpsets medlemmer på Brandstationen i Horsens. Herefter gik vi marchtur gennem Horsens City, hvor byens borgere samtidig kunne få mulighed for at se sige tillykke til korpset. Horsens gamle rådhus dannede ramme for den efterfølgende reception. Her var der taler fra Musikkorpsets formand Allan Hald, hvor der blev fortalt om korpsets historie samt de udfordringer, som korpset står overfor i dag.

Landschef Bent Mortensen ønskede tillykke med de 25 år og nævnte bl.a., at man gennem alle årene kunne spore fornyelse og fremgang, samt at Musikkorpset var en god ambassadør for Beredskabsforbundet. Horsens’ borgmester Jan Trøjborg ønskede korpset tillykke og roste korpset for at bruge det gamle rådhus som ramme for festligholdelsen. Bent Valter Jensen, formand for Lederne i Sydøstjylland, overrakte korpset en check på 16.000 kr. til indkøb af dragtposer til korpsets uniformer. Bent fortalte, at Lederne er en interesseorganisation for alle ledere og særligt betroede medarbejdere, der repræsenterer mere end 87.000 medlemmer og sætter ledere og ledelse på dagsordenen. Han lagde vægt på, at korpsets værdigrundlag lå op ad de ting, som Ledernes organisation i Sydøstdanmark gerne ville støtte. Henning V. Eriksen, Musikkorpsets idémand, talte om starten af korpset samt om de udfordringer, som man stod overfor ved dannelsen af korpset.

Musikkorpset ønsker her at takke alle for deres medvirken i receptionen samt for gaverne, som vi fik i den anledning.

solist var Jesper Bjarnesen, en meget kendt sanger i lokalområdet. Taus Houmøller, der er dirigent i begge orkestre, havde sammensat et spændende program, der bød på mange musikalske overraskelser, bl.a. duetter med Lasse Holy og Jesper Bjarnesen samt fremførelse af ’Highland Cathedral’, hvor Erik Brender var solist på sækkepibe. Koncerten var ment som en støttekoncert til fordel for Projekt Østbørn, men med de satsninger, som vi gjorde med solister, annoncer osv., gav koncerten desværre et mindre underskud i stedet. Med næsten 100 tilhørere tror vi dog på, at lignende koncerter har en fremtid, så vi håber at kunne yde støtte til næste år.

Bent Valter Jensen fra Lederne overrækker Allan Hald checken Jubilæumskoncert i Horsens Ny Teater

Jubilæumskoncert på Horsens Ny Teater Musikkorpset afholdte den 17. maj en jubilæumskoncert på Horsens Ny Teater i samarbejde med Hovedgård Blæserne. Horsens Kommune støttede koncerten ved at stille teateret gratis til rådighed. Beredskabsforbundets Musikkorps og Hovedgård Blæserne har én gang før afholdt koncert sammen og ville med denne koncert forsøge at gøre det til et årligt tilbageværende arrangement. Derfor var der sat store skibe i søen for at gøre koncerten spændende for publikum. Dagens konferencier var Lasse Holy – kendt som Ole O. fra Toyota-reklamerne. Dagens

Beredskab 21

Førstehjælp Foto: Sammenslutningen af Danske Småøer

Skarø

– et trygt sted i det sydfynske øhav

På Finansloven blev der i 2006 afsat 1 million kroner til uddannelse af beboerne på de danske småøer. Beredskabsforbundet fik til opgave at administrere kurserne.

Af Mads Jakobsen Idyllen sænker sig, når man sætter foden på en af de danske småøer. Der er fuglekvidder, og der er ingen stress og jag. Men idyllen kan afløses af kaos, hvis en ulykke sker. Der kan være langt til fastlandet, og transporttiden er lang, da småøerne ikke er brofaste. Derfor er det vigtigt, at øboerne selv kan gribe ind, da minutterne efter en ulykke kan betyde forskellen mellem liv eller død.

Skarø uddanner det største procentantal Den 30. maj ophørte tilbuddet til beboerne på de danske småøer om, at de kunne få et gratis kursus i førstehjælp og i brugen af hjertestarter. Det tilbud har knap 500 af de 5.000 beboere, der bor på småøerne, valgt at benytte sig af. I løbet af perioden blev der udskrevet en konkurrence, der ville give den ø, som havde det højeste procentantal kursister i forhold til fastboende øboere, en præmie på kr. 10.000,-. Andenpladsen ville få kr.

7.500,- og tredjepladsen kr. 5.000,-. Som det kan ses af tabellen, vandt Skarø konkurrencen, da hele 41,67 procent af øens befolkning blev uddannet. På andenpladsen kom Nekselø og på tredjepladsen Baagø.

Kursustilbuddet omfattede 27 småøer.

Af disse valgte 21 at gøre brug af tilbuddet.

Top 7 Ø-navn Skarø Nekselø Baagø Tunø Bjørnø Egholm Venø

Deltagere Antal fastboende % af beboere 15 36 41,67 9 22 40,91 12 32 37,50 37 111 33,33 10 36 27,78 13 53 24,53 36 199 18,09

Ø-formand Bjarne Madsen (tv.) får overrakt checken af Mads Jakobsen Foto: Steven Rasmussen

Beredskab 22

Bere

The VIKING advantage

Mød os på Beredskabschefernes Årsmøde.

Vi er udenfor på stand RS

Når hvert liv tæller...

VIKINGs branddragter bruges af brandmænd i hele verden. Vi kan leverer alt fra nyudviklede dragter med specialfunktioner til standardmodeller i forskellige materialer. Alle vores branddragter opfylder naturligvis de internationale krav til varme- og flammebeskyttelse som f.eks.

EN469 og NFPA. Vores omfattende servicepakke og internationale erfaring sikrer det størst mulige udbytte af dit brandudstyr. Kontakt os for yderligere information eller se vores sortiment på www.VIKINGsafetyshop.com.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . Denmark Tel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

Beredskab_H260x185.indd 1

03/07/08 11:18:08

landstræf

Ungdomsbrandkorps LANDSTRÆF 2008 Landsforeningen for Ungdomsbrandkorps afholder i år for 6. gang i træk landstræf for alle junior- og ungdomsbrandkorps i Danmark.

I år har Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev stillet deres øvelsesområde til rådighed, og Odense Brandvæsen Juniorkorps står for planlægningen.

Der kommer ca. 100 unge, som alle det sidste år har øvet og trænet til landstræffet.

Derudover kommer der ca. 30. ledere og instruktører, som til dagligt er uddannede

FAKTABOKS Hvad er Ungdomsbrandkorps?

At være ungdomsbrandmand/pige betyder en meget anderledes fritid, hvor fokus er, gennem uddannelse og leg, at opdrage de unge til aktive og ansvarsbevidste medmennesker, i særdeleshed med henblik på at hjælpe andre i det ”frivillige brandvæsens ånd”, samt at værdsætte et godt kammeratskab.

Holdningsbearbejdelse · At de unge lærer grundlæggende færdigheder i brand og redning, og gennem learning by doing, at blive fortrolige med den enkelte færdighed. · At gøre de unge bevidste om vigtigheden af sammenhold og samarbejde gennem arbejdet i korpset. · At udvikle de unge både fysisk og mentalt til at udvise selv disciplin, social bevidsthed og adfærd såvel i gruppen som i samfundet. · At udvikle de unges oplevelser og lederegenskaber. · At skabe goodwill for brandvæsnet og øget viden om brand sikkerhed.

brandmænd, reddere eller førstehjælpsinstruktører.

Det bliver en weekend med brand, ulykker, en masse godt kammeratskab og meget lidt søvn.

Vi inviterer hermed alle til at overvære dette store træf i weekenden 19. - 21. september.

· Forbrænding og antændelse (andet års undervisning) · Eksercits og flaghejsning · Kort- og kompaslære samt signaltjeneste · Lederuddannelse til holdleder (tidligst efter 2 års undervisning) · Brandvæsnets opbygning og organisation Undervisningen bygges op omkring 2 timers ugentlig aftenundervisning i teori og praktik, suppleret med et antal weekender til øvelser på brandskolen og træning med andre korps, samt deltagelse i det årlige landstræf. Endvidere afsættes der timer til evt. deltagelse i sommerlejre enten i Danmark med andre korps eller i udlandet med en evt. venskabsby.

Eksercits Læring i at marchere i takt samt arbejde under streng kommando, anvendes ved mange stævner i udlandet (CTIF, Sternfart og beredskabsstævner herhjemme).

Kompetencer i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Førstehjælpsundervisning med kompetencegivende bevis er en del af undervisningen, og i elementær brandbekæmpelse undervises der ud fra almindelig grunduddannelse i brand, dog uden beredskabskompetencegivende fagprøve.

Landstræf Landstræffene er den årlige fælles samling, hvor vi viser hinanden, hvad vi har lært i det forgangne år, og for at fjerne konkurrenceelementet byerne imellem, så blandes alle de unge på tværs af byer og uddannelse i helt nye hold.

Landstræffene starter fredag aften med samling og rystsammen-opgaver i de nye hold. Lørdag formiddag træner holdene elementerne til nattens øvelser, lørdag eftermiddag og frem til søndag formiddag går holdene i 24 timers alarmberedskab, hvor de får styret deres lyster til blå blink og ildebrande under kontrollerede forhold.

Uddannelse og øvelser Uddannelsen kan tage udgangspunkt i landsforeningens undervisningshåndbog, hvor kapitelinddelingen er følgende: · Førstehjælp og redningsarbejde · Materialekendskab og slangepleje · Slangeudlægning · Pumpelære

Udlandsture Udlandsturene er typisk sommerlejre og weekendstævner med venskabsbyer, primært i Nordtyskland, men der er også venskabsbyer i England (Coventry), Sverige (Malmø, Hørby, Helsingborg) samt Vilnius i Litauen. Der har også været flere ungdomsudvekslingsprogrammer med ovenstående lande i forskellige EU udvekslingsprojekter.

Beredskab Beredskab 24 24

beredskabsforbundet

Beredskabsforbundet søger Uddannelseskonsulent · Du har en konkurrencepræget tilgang til egne præstationer · Du er daglig bruger af MS Office-pakken samt IT

Til styrkelse af Beredskabsforbundets kursusafdeling søger vi en af landets bedste førstehjælpsinstruktører og konsulenter til salg og gennemførelse af vores kursusprogram og hjertestartere over for virksomheder og offentlige institutioner.

Ansættelsesforhold

Opgaven Gennem dit eget opsøgende salgsarbejde skal du proaktivt bearbejde de professionelle markeder i Danmark for afsætning af Beredskabsforbundets produkter og ydelser med hovedvægten på kurser og hjertestartere. · Dit hovedansvar er realisering af et personligt salgs- og undervisningsbudget · Du er ansvarlig for egen kvalitet i såvel salgsarbejdet som i din undervisning · Du medvirker proaktivt til at kvalitetsudvikle forbundets ydelser · Du medvirker til et godt og effektivt samarbejde på landskontoret · Du refererer til Salgs- og kursuschefen i Beredskabsforbundet

Din profil

· Fast løn med bonus pr. kvartal · Pension i henhold til statens vilkår · Kilometerpenge i henhold til statens takster · Budgetansvar for personlig omsætning · Mulighed for hjemmearbejdsplads, hvis du bor i Vestdanmark · Opstart forventes at ske i september/oktober Har du lyst til at blive en del af en succes og en del af redningsberedskabet sammen med en dedikeret gruppe af dygtige kollegaer, der vil vinde og gør det. Så er vi klar til at støtte dig og give dig en flyvende start fra første dag.

Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte Salgs- og kursuschef Steen Thomsen på telefon 20 20 59 34.

· Du er DFR godkendt instruktør i førstehjælp/AED og elementær brandbekæmpelse · Har en ren straffeattest · Har kørekort og egen bil der kan anvendes til salgsarbejde

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV på mail: st@beredskab.dk snarest. Tiltrædelse efter aftale, men forventes at kunne ske i september/oktober.

Dit erfaringsgrundlag er: · Min. 5 års erhvervserfaring · Min. 3 år som aktiv instruktør under DFR · Min. 3 år med opsøgende og opfølgende salgsarbejde · Du har deltaget på flere kvalificerede salgskurser hos ledende udbydere · Du har lyst, vilje og evne til at udvikle dig selv og dine ydelser som instruktør og sælger · Du kommunikerer velformuleret på dansk, såvel i tale som på skrift · Du evner at omsætte egenskaber til udbytte for kunden

Beredskabsforbundet · Hedelykken 10 · 2640 Hedehusene

Læs mere om Beredskabsforbundet på www.beredskab.dk

Vind en mobiltelefon Sony Ericsson har valgt at sætte en C702 mobiltelefon på højkant for læserne af BEREDSKAB. En mobiltelefon, der passer til mange af de opgaver, der udføres i redningsberedskabet.

Klik ind på www.beredskab.dk/sony - og svar på fire spørgsmål.

Sony Ericsson C702 er en alsidig telefon, der kan klare lidt af hvert – både vand og støv.

Støv- og stænkbestandig Din telefon er bygget til en aktiv livsstil. C702 overholder standarden IP54 (Ingress Protection) – den er støv- og stænkbestandig. Så du kan roligt nyde udendørslivet uanset vejrforholdene.

Du kender vejen Med C702 ved hånden farer du aldrig vild. Telefonen leveres med indbygget A-GPS. Lad Google Maps™ Mobile guide dig frem til din destination.

Cyber-shot™ Sony Ericssons megapixel digitalkamera giver dig klare billeder i en høj opløsning med funktioner fra almindelige digitalkameraer.

Beredskab 25

Sønderjysk Frivillige BrandvÌrnsforbund

Tak for opbakningen Af Arne Christensen, Formand for Sønderjysk frivillige BrandvÌrnsforbund

BrandmÌnd i fuldt firspring Tønder var vÌrt, da ni danske og et enkelt norsk hold deltog i CTIFs brandmandskonkurrencer – arrangørerne opfordrer flere til at deltage.

Tekst og foto: Leif Christensen/LLN Press 10 hold – heraf et enkelt norsk – deltog, da Tønder frivillige BrandvÌrn var vÌrt for de danske brandmandsmesterskaber, og deltagerne kÌmpede for sagen og kampen om medaljerne, men arrangørerne ville gerne have haft større deltagelse: – Deltagertallet gür ned, sü jeg kan kun opfordre flere til at deltage og inden for hele beredskabet, lyder det fra formanden for Dansk CTIF brandmandskonkurrenceforening, Poul Laustsen, Billund, efter opbakningen er faldet markant de seneste ür.

Ved mesterskaberne i Tønder vandt Hornslet foran Viborg og Frederikshavn i brandvÌrn med alderspoints, mens Herning sikrede sig guldmedaljerne i brandvÌrn uden alderspoint, hvor der var sølv til Billund/Grindsted og bronze til det arrangerende vÌrn, Tønder.

Alle hold für med deltagelsen i Tønder lejlighed til at deltage ved de internationale brandmandsmesterskaber i Tjekkiet nÌste ür, mens de danske mesterskaber først afvikles igen i 2010 – endnu er det ikke bestemt, hvor mesterskaberne skal holdes.

enten ikke forstüelse for vores system i Sønderjylland, eller ogsü af vores nye samarbejde.

Vi var jo – helt Ìrligt – trukket lidt i det fÌlles arbejdstøj, inden samarbejdet var formelt og godkendt. Med flere gode tiltag.

Men det, vi er fÌlles om lige p.t., er noget, der ligger mig meget pü sinde. Det handler om hvervning af nye folk, der er en af vore store opgaver i Sønderjysk Forbund. Da har vi et fÌrdigt koncept liggende, som jeg er overbevist om, kan gøre en forskel pü dette omrüde mange steder. Og som jeg er overbevist om, at ogsü Beredskabsforbundet kan fü stor gavn af.

Vi er dog løbet panden imod muren omkring udlevering af navne og adresser pü mülgrupper. Da hüber jeg, at vores fÌlles henvendelse til Forsvarsministeriet kan Ìndre den holdning, vi hidtil er stødt imod.

Ligesom jeg hüber, at vi ogsü i fremtiden vil kunne Ìndre/finde løsninger pü mange af de problemstillinger, vi stür overfor.

Rigtig god sommer til alle i det danske beredskab.

Selvom jeg pü forhünd følte mig overbevist om en god afgørelse, var det alligevel utroligt dejligt at høre og se opbakningen til vort nye samarbejde under landsrüdsmødet pü Nyborg Strand. Det var sü det sidste, der kunne give det aftalte problemer, sü nu er der kun en vej, og det er fremad.

Det er sü ikke det eneste, der er at takke for i forbindelse med ürsmødet. Jeg vil gerne pü de deltagende fra Sønderjysk frivillige BrandvÌrnsforbunds vegne sige tak for en inspirerende, konstruktiv og ikke mindst hyggelig weekend – og lige netop südan skal det vÌre set med vores øjne. Vi skal have noget konkret ud af at samles. Men det mü godt samtidig vÌre hyggeligt. Südan har det altid vÌret hos os, og vi var derfor lidt spÌndte pü, om vi ogsü pü dette punkt har ligheder. Og det har vi. Kort og godt.

Jeg opfattede stemningen imellem de deltagerne som utrolig venskabelig til trods for, at man af gode grunde ikke kan kende alle deltagende. Og vi følte os fra første minut velkomne og godt tilpas i selskabet. Og det har givet noget at gøre med, at vi som personer har mange &IRE "REAKER BRANDT’J ligheder. Vi er alle MED SPECIEL '/2% 4%8š af den opfattelse, at !IRLOCKš MEMBRAN SIKRER vi godt kan yde en MOD SKOLDNING OG GIVER indsats i det danske SAMTIDIG FULDST�NDIG beredskab, uden at VANDT�THED OG vi nødvendigvis har �NDBARHED behov for at snakke løn af den grund. At +ONTAKT ,OTEK FOR EN vore arbejdsopgaver UFORPLIGTENDE DEMONSTRA sü ikke er helt de TION P� samme, betyder efter min opfattelse (53+ mindre. ,OTEK UDSTILLER P� &+" S ¹RSM’DE I Og at enkelte andre 2OSKILDE D !UGUST

organisationer sĂĽ er +IG FORBI VORES UDSTILLING PĂ?

"RANDPUNKT OG af den opfattelse, at vi som brandmĂŚnd ikke lĂŚngere kan sammenlignes med brandfolk i det øvrige Danmark, ja det har vi sĂĽmĂŚnd kun et ÂœĂŒiÂŽĂŠ É-]ĂŠ ÂœÂ…Ă€ĂƒĂ›iÂ?ÊÇ]ĂŠĂŠ ‡nĂˆĂ¤Ă¤ĂŠ-ˆÂ?ÂŽiLÂœĂ€}]ĂŠ/iÂ?°Ê³{xÊÇäÊ£ÎÊxÓÊää]ĂŠ skuldertrĂŚk til overs >Ă?ĂŠÂł{xĂŠnĂˆĂŠnäÊÎÓÊΙ]ĂŠĂœĂœĂœÂ°Â?ÂœĂŒiŽ°`ÂŽ]ĂŠÂˆÂ˜vÂœJÂ?ÂœĂŒiŽ°`ÂŽ for. For sĂĽ har man

"RANDSIKKER PĂ?KLÂ?DNING

Beredskab Beredskab 26 26

Pålidelige og brugervenlige!

Nye TETRA terminaler fra Niros Communications Niros Communications kan nu tilbyde to højkvalitets TETRA terminaler med masser af tilbehør, skræddersyet til kommunikationsbehovene inden for politi, brand og redning.

• • • •

TETRA terminalerne fås i håndholdte og mobile versioner, og byder på masser af fleksible programmeringsmuligheder, der optimerer terminalerne til forskellige brugssituationer.

Høj sendeeffekt God audiokvalitet Let forståeligt brugerinterface Farvedisplay i høj kvalitet

Se TETRA terminalerne på FKB’s årsmøde

Part of the

Radius Group

Hirsemarken 5 • 3520 Farum • Tel. 4499 2800

www.niros.com

DFI Information

DFI, Hedehusene Af Stig Hammerhøj, kolonnechef Chefskifte i Hedehusene Den 15. august iværksætter Beredskabsstyrelsen en ny organisationsstruktur, hvor jeg skal indtræde i en stilling som chef for Internationalt Beredskab. Dette ser jeg som en meget spændende stilling inden for et område, hvor frivillige særligt i de seneste år har været godt repræsenteret, når Beredskabsstyrelsen har deltaget i internationale missioner.

Alligevel er det med vemod, at jeg skal sige farvel til det center, som 1. januar 2005 blev overdraget til staten med nye opgaver, og som jeg blev den første chef for. Jeg vil savne mange ting, men i særdeleshed alle de forskellige frivillige, der gør et stort og uegennyttigt arbejde for redningsberedskabet.

Jeg vil dog med en vis stolthed, som i højeste grad skyldes de frivillige, kunne overdrage et center, der på 3½ år har deltaget i mere end 350 større eller mindre nationale assistancer og 5 internationale missioner med nødhospitalet på Sumatra som den, der

fra dag 1 satte frivilligcentret på ”verdenskortet”.

Ny chef for centret bliver brigadechef Tine Overby, som gennem de seneste år har været chef for Beredskabsstyrelsens Personalekontor.

Tine Overby har mange års erfaring fra det statslige beredskab, og jeg ved, at hun glæder sig meget til opgaven.

DFI-frivillig – Hvorfor, hvordan og hvad?

Af Hanne F. Nielsen, sektionsleder Nu kan du finde svar på alle disse spørgsmål på Frivilligcentrets hjemmeside: www.blivfrivillig.dk.

Hjemmesiden henvender sig til alle, der ønsker at blive tilknyttet Den Frivillig Indsatsstyrke – Øst. Dette gælder både helt nye i beredskabssammenhæng, som ønsker at blive statslige frivillige; kommunale frivillige, der ønsker at blive optaget i DFI’en, eller tidligere værnepligtige, som blot er begyndt at savne deres uniform. På siden finder du oplysninger om optagelsesbetingelser og procedurer for optagelse.

Du finder også en beskrivelse af DFI’ens syv specialenheder og de tre funktionsenheder, og endelig er det naturligvis muligt at tilmelde sig online til den introduktionsuddannelse, som altid er indgangen til et spændende virke i Den Frivillige Indsatsstyrke – Øst.

N

DFI, Herning V Af Niels Høck Andersen Tørke skabte hektisk forår for DFI’en Det knastørre forårsvejr skabte travlhed hos Den Frivillige Indsatsstyrke i Herning. I løbet af godt 20 maj- og juni-dage deltog de frivillige i ni assistancer. Sideløbende hermed fungerede medlemmerne af indsatsstyrken også i to perioder som bagvagt ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland. 25 frivillige, der alle var klar til at møde på centret med 1 - 1½ times varsel, deltog i vagtberedskabet fra den 30. maj til den 1. juni og igen fra den 6. til den 16. juni. Tjansen som bagvagt resulterede i fem assistancer, hvoraf tre var til større naturbrande i forsvarets skydeterræn i Oksbøl, forsvarets øvelsesterræn ved Borris og en plantagebrand den 11. juni ved Ulfborg i Vestjylland. De to øvrige assistancer gik til en industribrand i Herning den 14. juni, hvor 11 frivillige fra DFI’en var i aktion, og til et kemikalieudslip den 15. juni i Galten vest for Århus, hvor der dog kun var brug for en enkelt frivillig med særlige kompetencer.

Ø Juni bød også på en række andre opgaver. Den 4. juni fik politiet assistance fra fem frivillige i forbindelse med rydningen af en brandtomt i Framlev vest for Århus, og den 20. juni rykkede indsatsstyrken ud hele to gange. Begge gange gik turen til området syd for Herning, hvor der både var brug for hjælp til en naturbrand ved Sdr. Felding og til en længerevarende politiopgave ved Arnborg. Her hjalp DFI-medlemmerne politiet med lys og sanitetsopgaver.

S

Inden tørken satte rigtigt ind herhjemme, viste naturen sig fra sin værste side i Myanmar, det tidligere Burma. Den 3. maj 2008 oplevede landets beboere den værste cyklon i mange år.

Uvejret kostede ifølge internationale vurderinger mere end 134.000 mennesker livet, og efter et større diplomatisk arbejde lykkedes det Udenrigsministeriet at få tilladelse til at sende et vandrensningshold fra Beredskabsstyrelsen ind i landet. På holdet deltog blandt andre en frivillig fra DFI Herning. Teamet fik aldrig tilladelse til selv at opstille vandrensningsanlæggene ude i katastrofeområderne, men efter en ihærdig indsats lykkedes det i stedet at

Beredskab 28

uddanne lokale teknikere i brugen og driften af udstyret. Efter holdets hjemkomst bragte TV/ Midt-Vest i øvrigt et næsten 10 minutter langt indslag om vandrensningsmissionen i Myanmar. Det kan man se ved at klikke sig frem til TV/Midt-Vests 19.30-udsendelse den 25. juni på internetadressen www.tv2regionerne.dk.

I årets første måneder var der knapt så meget gang i udrykningshornene, men en af de særlige opgaver fandt sted den 5. februar, hvor DFI’en deltog i en planlagt assistance ved Esbjerg. Her skulle der etableres et forstærket brandberedskab, mens en større mængde kemikalier blev omladet og bortskaffet. Det forløb godt, og der blev delt mange roser ud.

Alt i alt har DFI’en med base i Herning medvirket ved 12 assistancer i første halvår af 2008.

Hertil kommer de 12 dage, hvor 25 frivillige fungerede som bagvagt på centeret i Herning, så alt i alt har det været et aktivt halvår med mange spændende og til tider usædvanlige opgaver.

regioner og kredse

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Vi har siden sidst været til landsrådsmøde på Nyborg Strand. Dette forløb denne gang uden problemer. Det var dejligt, at der ikke var de helt store diskussioner. På landsrådsmødet fik en af vores frivillige fra Mariagerfjord kreds, Elin Aasted, tildelt hæderstegn. Elin er en meget standhaftig frivillig. Det, hun lægger for dagen, og det, hun gør for Beredskabsforbundet her i det nordjyske, er ikke så lidt.

Da vi kom hjem fra landsrådsmødet, afholdt Mariagerfjord kreds en kammeratskabsaften, hvor der var de sædvanlige frivillige denne aften, troede Elin… Men det skulle snart vise sig, at der var en del opbakning til denne aften. Hvor vi plejer at være en 5-10 stykker, så var der omkring 30. Der var både familie, borgmester, beredskabscheferne og en del frivillige fra Hobro og Hadsund samt deltagelse fra regionen.

Jeg må nok sige, at Elin blev hædret; det har hun så inderligt også fortjent. Hun havde dog overskud til lige at få nogle småting på plads vedrørende et arrangement, de skulle hjælpe til ved.

Men Elin atter en gang tillykke med dit hæderstegn – det har du virkelig gjort dig fortjent til.

Favrskov

Bjarne Laustsen blev ved landsrådsmødet igen valgt som præsident for Beredskabsforbundet for en ny toårig periode, hvilket han også var beæret over.

Heroppe i det nordjyske er vi godt tjent med ham. Bjarne har været ude i de forskellige kredse og givet sig tilkende og set, hvad der rører sig i de forskellige kommuner. Det er dejligt, at han viser velvillighed og interesserer sig for, hvad vi laver. Endvidere kan han tale vores sag frem for alt.

Bjarne, tillykke med valget. Det kan være, vi ses i løbet af sommeren.

Nye Brandmænd Den 29. juni blev der afholdt eksamen for 19 nye frivillige ”brandmænd” på Brandskolen Djursland ”Moselund”. De nye brandmænd begyndte på den sidste del af deres uddannelse den 3. marts 2008 og blev altså den 29. juni eksamineret i emner inden for brand, miljø og redning. Alle 19 bestod uddannelsen og kan nu begynde deres virke som brandmænd.

Deres censor var viceberedskabsinspektør og indsatsleder Uffe Fast fra Århus Brandvæsen.

De nye brandmænd er: Mads Fransen, Hans Jørgen Larsen, Martin Reckweg, Mike Schmidt, Brian Hald, Preben Madsen, Søren Skjødt-Ladefoged, Peter Pedersen, Stefan Neess, Martin Jørgensen, Leif Andreasen, Michael Jensen, Henrik Holmgaard, Bent Christensen, Morten Kjeldsen, Bruno Knudsen, Leo Knudsen, John Boye og Patrick Gorecki.

Vi ved, at I alle har en del at se til her i løbet af sommeren. Fra regionens side vil vi prøve at komme rundt og besøge så mange af Jeres arrangementer som muligt. Vores aktivitetsudvalg har gang i planlægningen af en udflugt, og vi håber, at I vil bakke den op.

Fra regionens side ønskes alle frivillige og Jeres familier, samt alle vores regionale samarbejdspartnere, en rigtig god sommer.

Hardy Wounlund Regionsleder

En lørdag i marts mødte 18 frivillige brandmænd – en Indsatsleder og beredskabsfolk fra Hadsten og Hinnerup – på Hadsten Brandstation. Målet var Herning Kommunale Beredskabsgård – Falck og slutte af ovre på Beredskabscenteret, hvor Ole Mæhlisen viste rundt på centeret. Vi startede med kaffe og så PowerPoint om, hvornår og hvordan Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) startede, og hvad de frivillige bliver brugt til; hvor mange opgaver det bliver til på års basis osv. Vi så alt fra gamle og nye brandbiler, ambulancer, mange udgaver af frigørelsesværktøj, små og store tankvogne, for at slutte af nede på Videncenteret, hvor alt det internationale materiale står klar til at blive sendt af sted, når de ringer efter hjælp fra udlandet. En rigtig god dag med nye indtryk og måske et ønske om at komme til Åbent Hus i september, hvor der vil være opvisning og brug af køretøjerne.

Irma Møller Frivillig

Norddjurs

Jan Recke Beredskabsinspektør

Karin Rasmussen Viceregionsleder

Beredskab Beredskab 29 29

Silkeborg Ren by Den 3. maj hjalp de frivillige (forplejningstjenesten) Silkeborg Cityforening med at lave kaffe til borgerne i Silkeborg. Det startede med, som man kan se på billederne, at Brand og Redning spulede byen ren, og de handelsdrivende sørgede for, at der var rent ude foran deres butikker. Forplejningstjenesten var i gang fra kl. 05:30 til kl. 14:00, hvor de bryggede kaffe, og Cityforeningens frivillige udleverede kaffen og rundstykker til de handlende. Vi brugte ca. 1.000 liter vand, så det blev til mange kopper kaffe. Som man kan se på billederne, havde vi taget en stand med i år, som omhandler befolkningskurser. Vi fik en god dialog om, hvor vigtigt det er for vores borgere, at de kan førstehjælp. Og jeg er ikke i tvivl om, at landskampagnen har virket, vi får mange henvendelser her lokalt. Og vi håber jo på, at vi kan leve op til dem, hvis der findes flere penge.

På vegne af de frivillige Kredsleder Lars Munk

regioner og kredse Skanderborg

Den 2. oktober afholder regionen et temamøde i Middelfart. Vi inviterer alle medlemmer af beredskabskommissionerne samt kredsledere og vicekredsledere fra vort område til en debataften. Temaet er kommunernes behov for frivillige, og hvilken nytte de har af de frivillige.

Vi har bedt to beredskabschefer fortælle om deres erfaringer forud for en debat mellem panelet og mødedeltagerne. Invitationen udsendes primo juli måned.

Hæderstegn Ved en reception torsdag den 15. maj 2008 fik fem frivillige fra Brand & Redning Skanderborg tildelt Kong Frederik IX hæderstegn for 25 års god tjeneste i Civilforsvaret. Fra venstre side: Elsebeth Nielsen, Knud Madsen, Henrik Mangor, Michael Lassen og Henning Farver Nielsen.

Fra regionen skal der lyde et stort tillykke til alle hæderstegnmodtagerne.

Poul Erik Lassen Regionsleder.

Region Syddanmark Region Syddanmark kunne lykønske fire hæderstegnsmodtagere på landsrådsmødet.

Ved en reception på hotellet havde vi lejlighed til at overrække dels en buket blomster og også en meget velment hyldest til dem.

I skrivende stund står sommerferien for døren.

Men der er samtidig en del arbejde, der skal klares. Projekt Østbørn er det faste årlige program i begyndelsen af ferien. Dejligt, at vi igen kan invitere de polske børnehjemsbørn til Danmark. Dog kan vi nu kun afholde én lejr i regionen. Men den er så til gengæld godt placeret ved Lillebælt, vi har det nødvendige antal hjælpere og en god og sund økonomi.

Vi har absolut pressens og nærområdets bevågenhed. Mange ved, at vi afholder denne lejr, og de følger os tæt i bybilledet.

Arbejdet med at få etableret en kreds i Billund Kommune kører stadig på. Umiddelbart efter sommerferien vil de indmeldte nye medlemmer blive orienteret om det videre forløb med såvel uddannelse som at få arrangeret et stiftende årsmøde.

Alle bladets læsere ønskes en god sommer!

Else Højsager Regionsleder

Kreds Nordfyn Beredskabsforbundet Nordfyn har sidst i april måned sørget for forplejning af brandmænd m.fl. i forbindelse med en flykatastrofe på Beldringe lufthavn, hvor et fly var forulykket med 50 ombord. Efter endt øvelse trængte alle til at få noget at spise og med hjælp fra beredskabet i Nyborg blev alle bespist med svensk pølseret.

Den 14. juni deltog Beredskabsforbundet med samariterassistance ved Bogense Løbet 2008, og løbet blev endnu en succes, idet der i år var 510 deltager på de 5 og 10 km lange løb. Det var lidt over 200 flere end sidste år. Vicekredsleder Niels Bundgård (64) løb 10 km på 1 time og 2 min. Der var trods det lidt blandede, men ellers gode vejr, ingen der havde problemer med personer, der havde drukket for lidt vand.

En enkelt, der var faldet og havde fået nogle hudafskrabninger, var det hele.

Jan Justesen Kredsleder

Region hovedstaden Kreds Frederiksberg Friluftsgudstjeneste 12 frederiksbergske kirker afholdte mandag den 12. maj friluftsgudstjeneste i Frederiksberg Have. Johannes Møllehave var Prædikant.

2.000 havde fundet vej til haven denne dag.

Fem frivillige fra kreds Frederiksberg havde førstehjælpsvagten.

Velkomstmøde Tirsdag aften den 1. maj havde Frederiksberg Kommune arrangeret et velkomstmøde for nye borgere, ca. 600 personer i Rådhushallen. Her var flere institutioner og foreninger repræsenteret. Vi havde en stand ved siden af brandvæsenet og politiet. Standen var godt besøgt, og der var rig lejlighed til at fortælle om Beredskabsforbundet og vores virke.

Samarbejdsaftale Vores samarbejdsaftale var på dagsordenen på kommunens kommissionsmøde den 19. maj, og vi har hermed fået en samarbejdsaftale med Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg Dagene Den 31. maj og 1. juni holdte kommunen i samarbejde med de forskellige handelsdrivende og institutioner Frederiksberg Dagene. Den 31. maj var der fra tidlig morgen forskellige aktiviteter på rådhuspladsen og Solbjerg Plads.

Om lørdagen fejrede man samtidig kommunens 150 års jubilæum. Hendes majestæt Dronningen og Prinsgemalen var til stede. Kl. 10:45 blev de budt velkommen af borgmester Mads Lebech. Der var et stort underholdningsprogram på rådhuspladsen, hvorefter regentparret gik ind i Rådhushallen for at se udstillingen ’Frederiksberg igennem 150 år’. Arrangementet sluttede ca. kl. 15:30 med kaffe og lagkage til ca. 1.500 af byens borgere. På Solbjerg Plads startede de talrige festligheder og aktiviteter kl. 10:00 og sluttede kl. 23:30 med et stort festfyrværkeri. Seks frivillige dækkede arrangementet med to førstehjælpsposter, fra starten om morgenen til det sidste knald havde lydt ved fyrværkeriet. Det var en lang, men interessant dag. Fire af dem var igen i ”ilden” søndag eftermiddag med en førstehjælpspost ved

Zodiac SRMN er en Rhib udviklet til militære og professionelle opgaver.

De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRMN leveres fra 4,20 – 8,78 meter.

Se mere på: www.unisafe.dk Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330 www.unisafe.dk - info@unisafe.dk

Beredskab Beredskab 30 30

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

regioner og kredse Diakonissestiftelsen. Her var der musik og sang af et 90 mands kammerkor med orkester.

Interview Mandag den 16. juni havde Frederiksberg Lokal TV meldt deres ankomst på brandstationen for at optage et interview med brandchefen og kredslederen. Det blev til et godt interview, der er blevet vist tre gange i det lokale TV. Sankthansfest Traditionen tro afholdte Foreningen Norden sankthansfest i Frederiksberg Have. Aftenen bød på et rigt og interessant program. Der var to båltaler; den officielle, der blev holdt af Anette Jensen leder af Nordisk Ministerråds informationskontor i Flensborg, og den anden tale, som var lagt i hænderne på de muntre brødre Lund Madsen. For 16. gang var kreds Frederiksberg med til afholdelse af festen.

Vi havde oprettet en førstehjælpspost, og vi sørgede for, at de 15.000, der gæstede haven denne aften, fik udleveret aftenens program.

Ni frivillige var mødt op for at løse opgaven, de var iført gule sikkerhedsveste med påskriften BEREDSKAB på ryggen. De var hermed lette at få øje på i det store menneskemylder.

Ligeledes var vores post forsynet med en høj teleskopflagstang med et orange flag med den blå trekant, som vi fik at vide kunne ses over hele pladsen. Transport af materiel, til og fra haven, skete på en af brandvæsenets køretøjer, som vi velvilligt havde lånt.

Ib Otte Kredsleder

Landsplan Hjemmeside for BF-Stævne Hjemmesiden for BF-Stævnet, der bliver afholdt i Slagelse den 12. - 14. september, er blevet opdateret. Du finder stævnets hjemmeside på www.beredskab.dk ”For medlemmer” (højre hjørne) ”BF-Stævne”.

LogBuy rabatkort Udsendelse af rabatkortet er sket, og alle skulle gerne have fået det udleveret, så I nu kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skulle nogen ikke have modtaget kortet, så kan I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle Wulff på Beredskabsforbundets landskontor.

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Støttemedlem Gratis førstehjælpskursus Der vil i løbet af efteråret være mulighed for at komme på gratis repetitionskurser i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og København.

Varighed: 3 timer. For at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødselsdagen Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varighed: 2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til 25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år.

For booking af en førstehjælpsinstruktør tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Årsberetning 2007 Barakkens Venner Kort efter sidste års generalforsamling holdt Beredskabsforbundet landsrådsmøde. Når det har interesse at nævne det i dag, skyldes det, at vi på baggrund af de gode erfaringer fra året før igen havde taget H1’s mælkejunge med til Hotel Nyborg Strand. Og vi blev ikke skuffede.

Det indkomne beløb var kr. 1.168,50. Det var kr. 318,- mere end året før. Så vi er jo simpelthen nødt til at tage den med igen.

Og hvordan er det så ellers gået med at indfri vores primære formål: At skaffe midler til driften af Barak H1? Udmærket, synes jeg. Og det vil jeg gerne begrunde nærmere.

Udstyr til:

FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Beredskab Beredskab 31 31

I efteråret donerede Rislum-Fonden på ny et bidrag til ”BF – Barakkens Venner”, hvor vi fik kr. 10.000,- til indkøb af en HP-printer, der kan udskrive materiale i A3-format. Fondsbestyrelsen havde ønsket sig sådan en printer for at kunne udskifte billeder for at kunne forny og variere udstillingen. Og det kan gøres billigere ved selv at fremstille dem end ved at skulle have dem trykt andetsteds.

I forbindelse med Fondsbestyrelsens efterårsmøde kunne vi ved hjælp af de ovennævnte bidrag samt kontingentindtægter og frivillige bidrag i øvrigt overrække Fondens formand, H. A. J. Larsen, kr. 15.000,- til barakkens drift.

Vi har via vores bidrag været med til delvist at finansiere renovering af caféen, hvor der er malet og lagt gulvtæppe på. Der er også skabt mulighed for IT-forbindelse til kursuslokalet.

Til efteråret vil vi gerne igen kunne give et kontant bidrag til driften af H1, så barakken fortsat kan være et sted, man gerne henlægger møder og kurser til, eller bare et naturligt sted at besøge eventuelt med overnatning.

Derfor har vi også gjort et ekstra forsøg på at skaffe nye medlemmer ved at annoncere for generalforsamlingen i BEREDSKAB. Vi har pt.

162 medlemmer.

Jeg kan endelig nævne, at vi i april måned har søgt Tips- og Lottomidler for i alt kr. 43.000.

Det drejer sig om midler til fire mannequiner, modernisering af AV-udstyr i udstillingen og i informations- og mødelokalet, bl.a. en projektor til visning af billeder via DVD-afspiller, en LCDskærm og et væg-til-loft lærred. Spændingen kan ifølge Kulturministeriets Administrationscenter forventes udløst ultimo juni.

Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen for et fornøjeligt samarbejde og sige tak til alle, som ved medlemskab, ved frivillige bidrag i øvrigt eller personligt arbejde har medvirket til, at vi med rette kan være glade for og stolte af H1.

En glæde og stolthed vi deler med Fondsbestyrelsen, som vi også har et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med.

Nina Lindhardt Formand

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dk www.opti-safe.dk

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

PP UMM Id nr: 42102

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Landsdækkende skadeservice i særklasse Besø g vo nye r web es si www .ssg te .dk

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnvagt

70 15 38 00 mail@ssg.dk ▪ www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med smarte metoder og systemer, der giver vores kunder tids- og ressourcebesparelse.

Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.