Issuu on Google+

Frivillige har udstyret ’Farmor’ med røgalarm

Ringkøbing-Skjern klar til BF-Stævne 2014

Budskabet i BrandBevægelsens årlige røgalarmskampagne var ’Red Farmor’ og andre ældre ved at sætte en gratis røgalarm op i deres hjem.

Selvom der er 8 måneder til det går løs, er forberedelserne til Beredskabsforbundets Landsstævne 2014 allerede godt i gang.

Side 28

Side 36

Profil af en frivillig Hvad er den psykologiske profil af frivillige i Beredskabsforbundet, og hvilke værdier har vi til fælles? Disse spørgsmål håber vi at kunne belyse med Frivilligundersøgelsen.

Side 38

B A K S D BERE NUMMER 01 / JANUAR

2014

bsforbundet

Fagmagasin fra Beredska

Nye regionale samlingspunkter skal skabe robuste borgere Side 18

150 frivillige samles i det nye store Lolland-Falster Brandvæsen Side 24

Storm gav igen travlhed hos beredskabets frivillige Over 800 af beredskabets frivillige brand- og redningsfolk kæmpede i næsten i en hel uge, og nogen endda længere, mod følgeskadevirkningerne fra stormen Bodil, der ramte landet den 5. december 2013. Side 8-15

Se mere på side xx

TEMA

Ulykker, redning & materiel


Indhold

Leder Frivillige har udstyret ’Farmor’ med røgalarm

Ringkøbing-Skjern klar til BF-stævne 2014

Budskabet i BrandBevægelsens årlige røgalarmskampagne var ’Red Farmor’ og andre ældre ved at sætte en gratis røgalarm op i deres hjem.

Selvom der er 8 måneder til det går løs, er forberedelserne til Beredskabsforbundets Landsstævne 2014 allerede godt i gang.

Side 28

Side 36

Ekstremt vejr kræver frivillige

Profil af en frivillig Hvad er den psykologiske profil af frivillige i Beredskabsforbundet, og hvilke værdier har vi til fælles? Disse spørgsmål håber vi at kunne belyse med Frivilligundersøgelsen.

Side 38

BEREDSK AB NUMMER 01 / JANUAR

Storme har i efteråret væltet ind over landet. Det har mange steder sat samfundets beredskab på prøve. I forbindelse med Allan og Bodil var redningsberedskabets frivillige en yderst vigtig faktor i arbejdet med at få bekæmpet følgeskaderne. Et arbejde, der strakte sig over flere uger mange steder. Og det er højst sandsynligt scenarier, som vi i stigende grad skal vænne os til at se i fremtiden. Der kan således efter endnu en omgang ekstremt vejr ikke herske tvivl om, at frivillige i redningsberedskabet er en særdeles nødvendig ressource at have i baghånden. Ja, det koster penge og administration at have frivillige. Men dette opvejet mod den ressource, der står til rådighed, og det ulønnede arbejde, som de udfører til gavn for samfundet, så er dét at have frivillige kun en gevinst. Det skal Strukturudvalget have i tankerne, når de efter planen afleverer deres bud på det fremtidige beredskab til beredskabsordførerne inden sommerferien. Samtidig gælder et gammelt huskeråd: At det altid er bedre at være på forkant med situationen, end at halse bagefter, når man pludselig står med problemer op til halsen. Det handler selvfølgelig om forebyggelse, som er blevet et meget centralt

2014

undet

Fagmagasin fra Beredskabsforb

Nye regionale samlingspunkter skal skabe robuste borgere Side 18

150 frivillige samles i det nye store Lolland-Falster Brandvæsen Side 24

Storm gav igen travlhed hos beredskabets frivillige Over 800 af beredskabets frivillige brand- og redningsfolk kæmpede i næsten i en hel uge, og nogen endda længere, mod følgeskadevirkningerne fra stormen Bodil, der ramte landet den 5. december 2013. Side 8-15

TEMA

Ulykker, redning & materiel

Se mere på side xx

01

Januar 2014 34. årgang

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Ansvarshavende redaktør: Presse- og kommunikationschef Mads Jakobsen E-mail: mjb@beredskab.dk Oplag: 13.039 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2011 – 30/6-2012

omdrejningspunkt for Beredskabsforbundet. Her har vi som organisation mulighed for at skabe den robuste borger og det robuste samfund. Vi kan gøre en forskel ved at lære danskerne, hvordan de kan undgå ulykker eller i hvert fald mindske risikoen for en ulykke fx i forbindelse med ekstremt vejr. Og det er vi godt i gang med, hvor en ny, udvidet undervisningsplan ser dagens lys i 2014. Frivillige og Beredskabsforbundet spiller dermed en central rolle for at skabe den robuste borger og det robuste samfund. For at skabe dette har vi brug for et robust beredskab. Dette er de frivillige og Beredskabsforbundet to væsentlige aktører til at skabe. Og det vil vi gerne fortsætte med at gøre i fremtiden. Forebyggelses- og frivilligområderne er derfor to områder, som ikke må komme svækket ud af en ny politisk aftale om rednings-beredskabet. Tværtimod. Hvis vi som samfund skal være robust i fremtiden, er det to fokusområder, der bør prioriteres fremadrettet.

Per Junker Thiesgaard Landschef

12

Redaktion: Presse- og kommunikationschef Mads Jakobsen Presse- og kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Presse- og kommunikationsmedarbejder Jeanette Dea Nørregaard

28

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. Abonnement: Udkommer 6 gange i 2014, pris kr. 200,Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

36

I dette nummer:

Deadline for næste nummer er mandag den 30. juni 2014. Produktion og annoncer: Mediegruppen as Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net

MG 2279

Forsidefoto: PolFoto

04 Forsvarsministerens nytårshilsen 06 Godt Nytår! 08 Storm gav igen travlhed hos beredskabets frivillige 10 Frivillige oprettede storm- flodscafé efter Bodils besøg 11 Da Bodil kom forbi Herning 11 Frivillige kæmpede i mørket på Nordfyn 12 Frivillige i aktion mod Bodil 13 Frivillige sikrede Vikinge- skibsmuseet i Roskilde 14 Frivillige fra Beredskabs styrelsen trådte til ved museumsredning 15 Stormene indtog Twitter 16 Kort Nyt

18 Nye regionale samlingspunkter skal skabe robuste borgere 23 Fremtidens redningshunde er statslige 24 150 frivillige samles i det nye store Lolland-Falster Brandvæsen 26 Forebyggelse af ulykker – på arbejde 28 Frivillige har udstyret ’Farmor’ med røgalarm 30 Kan du høre røgen? 32 Beretning fra en ny frivillig 33 ”Blå blink på Priden” nomineret til pris ved årets AXGIL-fest 34 Weekend med ungdomsbrandkorps

35 Grænseoverskridende konference i Budapest 36 Ringkøbing-Skjern klar til BF-Stævne 2014 38 Profil af en frivillig 39 Testen er et godt arbejdsredskab 40 Beredskabsforbundet fyldte 30 år i Greve 41 Masser af risengrød i Horsens 42 Ved årsskiftet Barak H1 i Frøslevlejren 43 Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke 44 Kort Nyt 45 Regioner og kredse

01 Januar 2014

BEREDSKAB

3


Nytårshilsen

Der vil også i fremtiden være mange spændende og samfundsnyttige opgaver – ikke mindst på forebyggelsesområdet – som skal løses, og hvor frivilliges kompetencer i høj grad kan gøre gavn. Derfor er Beredskabsforbundet og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund også inddraget i strukturarbejdet.

Forsvarsministerens nytårshilsen Her ved indgangen til det nye år skal der lyde en stor tak til alle frivillige, statslige som kommunale, til de deltidsansatte og ansatte i redningsberedskabet. Det er jer, der træder til, når der er brug for det. Uselviske og ofte ved risikofyldte opgaver gør I altid en forskel for de mennesker, I hjælper. Det fortjener i den grad en stor tak. Og den får I hér.

N

oget af det, jeg har lært, siden jeg sidste år overtog opgaven som forsvarsminister, er vigtigheden af at have frivillige i redningsberedskabet. Flere gange i årets løb har I selv understreget, hvor værdifulde I er for, at redningsberedskabet kan løse sine opgaver på den allerbedste måde. Blandt andet ved indsættelser under efterårets to store storme og branden på Frihedsmuseet i København natten mellem den 27. og 28. april. Ved branden på Frihedsmuseet gjorde frivillige en stor indsats for at redde de mange museumsgenstande fra branden. Men I gør også en forskel ved mindre hændelser. Det skete f.eks. den 8. september, hvor 9 frivillige i alt i 92 timer deltog med assistance til slukning af en gårdbrand ved Randers. I det forgange år har uddelingen af Årets Frivilligpriser også vist, at de frivillige i redningsberedskabet er gjort af et helt særligt stof. Uddelingen skete den 19. april på Kastellet i København, og i den forbindelse blev prisen som Årets Frivilligberedskab overrakt til 93 af Beredskabsstyrelsens frivillige fra hele landet. De havde alle deltaget under indsatsen ved branden på Avedøreværket i august 2012. Indsatsen varede 12 dage og var et godt eksempel på, hvordan Beredskabsstyrelsens frivillige indgår som et aktiv i det nationale

4

BEREDSKAB

01 Januar 2014

katastrofeberedskab. Prisen som Årets Frivillig i redningsberedskabet gik til Kenneth Erik Johansen, frivillig i Kreds Roskilde. Han fik prisen for at udvikle det danske beredskab med fokus på udbredelsen af befolkningsuddannelsen i forebyggelse og for at have oprettet et ungdomsbrandkorps. Begge priser belønner repræsentanter fra det frivillige beredskab og understreger den store indsats, der bliver lagt i beredskabet rundt om i landet. Som det blev besluttet i den seneste aftale om redningsberedskabet, skal forebyggelsesindsatsen styrkes. Derfor gennemføres i den kommende tid en række initiativer, der skal være med til at øge robustheden i samfundet. Blandt andet skal kampagne- og oplysningsaktiviteterne i kommunerne udvikles yderligere. Også hér spiller I en vigtig rolle. I skal være med til at øge befolkningens bevidsthed om forebyggelse. Som I nok alle ved, så gik analysearbejdet med at fastlægge redningsberedskabets fremtidige struktur i gang i efteråret. Udvalgsarbejdet skal munde ud i et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede redningsberedskab, som kan implementeres fra begyndelsen af 2015.

Uanset hvilken fremtidig struktur, det danske beredskab i fremtiden skal have, har Danmark i mine øjne fortsat brug for frivillige. Der vil også i fremtiden være mange spændende og samfundsnyttige opgaver – ikke mindst på forebyggelsesområdet – som skal løses, og hvor frivilliges kompetencer i høj grad kan gøre gavn. Derfor er Beredskabsforbundet og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund også inddraget i strukturarbejdet. For det er vigtigt, at I frivillige – også i fremtiden – skal have så optimale vilkår for jeres virke som muligt. Det skal være med til at sikre, at vi fortsat har et stærkt frivilligt beredskab, som både er landsdækkende og kan støtte op om det daglige beredskab. Et stærkt frivilligt beredskab er med til at sikre et robust beredskab i Danmark. Lad mig endnu engang rose alle frivillige for jeres indsats i 2013. Tak for det store arbejde I lægger i at hjælpe andre.

Godt nytår. Nicolai Wammen Forsvarsminister


Nytårshilsen

DEN NYE P7.2 NYT DESIGN - NY TEKNOLOGI En bestseller over hele verden bliver endnu bedre!

60%

FORBEDRING AF LYSSTYRKEN

P7

P7.2

200

320

Rækkevidde

210 m

260 m

Vægt

191 g

175 g

SAMMENLIGNING AF EGENSKABER

Lumen

Se mere her

ledlenser.dk/p7-2.html

Følg os: ledlenserdk

Få oplyst nærmeste forhandler hos: SCANLICO DENMARK A/S • Marielundvej 48 A • DK-2730 Herlev • telefon 38 71 69 59 • telefax 38 71 69 53 • info@scanlico.dk • www.scanlico.dk 01 Januar 2014

BEREDSKAB

5


Nytårshilsen

Godt Nytår! Beredskabsforbundet manifesterer sine værdier med de smukke ord: “Når hjælp er en æressag”.

D

et er et stærkt budskab, som er en grundsten for Beredskabsforbundet. For hele beredskabet. Dette er vores sande DNA. De ord er indbegrebet af integritet og på én og samme tid betingelsen for at kunne sikre samfundets trygge fremtid både herhjemme og i global forstand. Opgaven at skabe øget tryghed i samfundet gælder os alle. Man siger ofte om frivillige, at det er mennesker, der har overskud til også at tænke på andre, og ikke kun på sig selv. Men i virkeligheden gør vi også os selv en stor tjeneste ved at stå sammen og være en del af det store billede og sikre fremtiden for os og de kommende generationer. Derfor er det værd at tage en ekstra tørn for helheden. Vi er her ikke kun for vores egen skyld, men fordi vi er en del af et samfund, vi er stolte af. Et samfund vi tror på. Vi er her, fordi vi vil gøre en forskel. Vi ser det hver dag, når beredskabet løser de mange dagligdags brand- og redningsopgaver. Ofte med deltagelse af frivillige – der støtter og supplerer. Vi skylder en stor tak til jer alle, der dagligt tager fat og frivilligt påtager jer at løse de vigtige og værdifulde operative opgaver sammen med det professionelle beredskab. En særlig tak skal gå til alle, der involverer sig aktivt i arbejdet med Befolkningsuddannelsen i Forebyggelse. I er med til at sikre, at borgerne informeres og uddannes lokalt over hele landet til at blive “Robuste Borgere” der er

selvhjulpne, kan afhjælpe mindre skader, og véd, hvordan de forebygger ulykker og véd, hvad de skal gøre, når vejret bliver ekstremt eller en krise rammer. Også dette arbejde har stor samfundsværdi og redder liv. Og til alle, der er involverede i Beredskabsforbundets humanitære Projekt Østbørn, stiller op som fanevagter, bemander og udvikler museet i Barak H1 i Frøslev-lejren eller er en del af Musikkorpset, for nu at nævne nogle eksempler på Beredskabsforbundets frivillige arbejde i årets løb. Også en stor tak til alle ledere i det vigtige kreds- og regionsog landsledelse, der skaber rammerne for, at vi kan udføre alle disse opgaver. Den tak går også til vores engagerede medarbejdere i Landssekretariatet. En gang i mellem presses samfundets ressourcer voldsomt, og her bliver den frivillige indsats ekstra synlig. Vi så det senest i stor skala under Stomen Bodil i december måned. Under stormen var over 700 frivillige fra redningsberedskabet indsat sammen med det professionelle beredskab. Og hvor mandskab og materiel ikke slog til, støttede flere hundrede frivillige fra Hjemmeværnet op. Meget fortjent fik alle – fastansatte, deltidsansatte, værnepligtige og frivillige fra både beredskabet og Hjemmeværnet – en fortjent ros fra vore fælles, øverste chef, forsvarsministeren, for indsatsen kort tid efter. Når opgaverne overstiger den daglige kapacitet, som under stormen, er det afgørende at have en veluddannet reserve af frivillige med velfungerende materiel, og viljen til at stille op med kort varsel. Og viljen er der. Men viljen gør det ikke

En gang i mellem presses samfundets ressourcer voldsomt, og her bliver den frivillige indsats ekstra synlig. Vi så det senest i stor skala under Stomen Bodil i december måned. 6

BEREDSKAB

01 Januar 2014

alene – det kræver også, at man har hjertet på rette plads. – Det bedste beredskabets frivillige kan forestille sig er at blive ringet op kl. 2 om natten og få at vide “der er brug for dig nu. Det er koldt. Det regner og blæser. Vi har brug for dig og din indsats” for at være med til at sikre trygheden. Det er meget smukt og al ære værd. En af de væsentligste grunde til mit eget engagement med det frivillige beredskab er netop de frivillige og denne dybfølte anerkendelse af værdigrundlaget “Når hjælp er en æressag” Derfor var vi også særligt stolte, da vi til nytår lyttede til Hendes Majetæt Dronningens nytårstale og kunne se, at Dronningen havde valgt at placere Beredskabsforbundets gave, som hun fik fra os i forbindelse med regentjubilæet i 2012, foran sig under talen. Det var en særligt udført opsats til Dronningens yndlingskalender. Mens Dronningens monogram var vendt mod TVseerne, var Beredskabsforbundets smukke ord, “Når hjælp er en æressag” vendt mod Dronningen. Og når det gælder vores Majestæt er intet overladt til tilfældigheden, og budskabet har uden tvivl været en stor inspiration for Dronningens årlige nytårstale. Med henvisning til den store folkelige indsats for at redde de danske jøder under anden verdenskrig, sagde Dronningen: “Danskerne er også i dag forskellige. Vi har ikke alle rod i den samme religion eller kultur, men lige så lidt som for 70 år siden må forskelligheden stå i vejen for, at vi hjælper vore naboer og landsmænd – menneske til menneske.” Vi er meget stolte og beærede over, at Dronningen er protektor for Beredskabsforbundet, og glade for, at Dronningen valgte at lægge vægt på den medmenneskelige hjælp, der netop er kernen i det frivillige arbejde, og i beredskabet som helhed. Og det


Nytårshilsen

er præcis de værdier, vi står for i det danske beredskab. Heldigvis er der, trods alle forandringer, også i dag mennesker, der er parat til at bakke op om en øget tryghed i samfundet. De er der. Overalt i samfundet. Og i særdeleshed i beredskabet. Som frivillige, som værnepligtige, som deltidsansatte og som fastansatte. Men beredskabet står overfor store forandringer i 2014, da der skal indgås en ny aftale om fremtidens beredskab, der indeholder grundlæggende forandringer i beredskabets struktur – og besparelser. Lad os sammen sikre, at Danmark fremadrettet har det daglige beredskab, og det krise- og katastrofeberedskab, som befolkningen ønsker – for at sikre tryghed nu og i fremtiden. Et beredskab, der er samfundet værdigt. Og et beredskab, der giver værdige vilkår til fortsat at kunne yde den ekstra indsats – værdige rammer, der giver mulighed for at være mere end blot for sig selv. Værdige vilkår for ansatte, deltidsfolk og frivillige, så vi fortsat, og sammen, kan skabe tryghed i Danmark og i verden. Jeg glæder mig til sammen med jer at fejre vores jubilæumsår: Beredskabsforbundet runder 80 aktive år i år. Det vil vi fejre over hele landet med udgangspunkt i vores nye Regionale Samlingspunkter, Folkemødet på Bornholm og ved Beredskabsforbundet Landsstævne i september, som Kreds Ringkøbing-Skjern længe har lagt store kræfter i forberedelserne til. Vi fortsætter vores arbejde med at styrke kredsenes arbejde og arbejdet med at gøre befolkningen mere selvhjulpe. Beredskabsforbundet vil sikre, at robuste borgere og robuste beredskaber går hånd i hånd om at sikre en øget tryghed i samfundet og skaber et samfund, der er robust i dagligdagen og ved ekstremt vejr og andre kriser.

Når hjælp er en æressag – er forudsætningen for en tryg fremtid. Når hjælp er en æressag – står vi sammen. Når hjælp er en æressag – er vi her for hinanden. Godt Nytår. Per Junker Thiesgaard Landschef

01 Januar 2014

BEREDSKAB

7


Tema: Storm

Af: Mads Jakobsen

Storm gav igen travlhed hos beredskabets frivillige

TEMA

Ulykker redning , & materie l

Over 800 af beredskabets frivillige brand- og redningsfolk kæmpede i næsten i en hel uge, og nogen endda længere, mod følgeskadevirkningerne fra stormen Bodil, der ramte landet den 5. og 6. december 2013.

L

idt over en måned efter efterårets første kraftige storm, der gav meget arbejde til beredskabet, blev landet igen i starten af december ramt af en storm. Decemberstormen gav ligeledes travlhed hos mange kommunale og statslige frivillige i redningsberedskabet. Hvor stormen Allan i oktober var lidt mere kraftig, men kortvarig, og ramte i et begrænset bælte ind over

8

BEREDSKAB

01 Januar 2014

landet, så var Bodil længerevarende og ramte hele landet. Det betød også, at langt flere brand- og redningsfolk var indsat i december, hvor de frivillige i redningsberedskabet kæmpede mod væltede træer og lysmaster, oversvømmelser samt at få lavet afspærringer og bygningsafstivninger. Herudover har forplejningstjenester også lavet mad til det indsatte personel.

– Frivillige i redningsberedskabet har arbejdet hårdt for at afhjælpe stormskaderne. De yder et stort stykke arbejde, og i situationer som denne fungerer de frivillige som en vigtig ressource for brandvæsenerne rundt omkring i landet. De kan således undgå at sende fuldtids- og deltidsbrandmænd ud til disse længerevarende indsatser, som kræver meget mandskab, fortæller


Tema: Storm

Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, MF (S).

Vigtigt med frivillig ressource i krisesituationer Den kraftige storm viser et stort behov for kommunale og statslige frivillige i redningsberedskabet. Frivillige er en prisbillig og engageret ressource for det danske samfund. Og med udsigten til flere kraftige storme og skybrud i fremtiden, så stiger behovet for frivillige. – Der mangler frivillige i redningsberedskabet, og det vil vi for alvor komme til at mærke i den kommende årrække, for det er blevet sværere at hverve frivillige. Vi skal have styrket frivilligtanken yderligere, så vi også har frivillige at trække på i beredskabet, når vi i fremtiden bliver ramt af ekstremt vejr, fortæller Bjarne Laustsen. De frivillige kan dog også træde til ved mange andre scenarier, der berører det danske samfund. Frivillige er uddannede til at kunne varetage en lang række opgaver, der bl.a. vedrører: Brandslukning, katastrofeberedskab ved naturkatastrofer, miljøforurening, søredning, samaritervagter, hunderedningstjeneste, forebyggelsesindsats samt evakuering, forplejning og indkvartering. I 2013 anslås det, at frivillige i redningsberedskabet har brugt over 250.000 timer til gavn for samfundet. Og det vel at mærke uden at få en krone for det…

Ros fra forsvarsministeren Forsvarsminister Nicolai Wammen udsendte

efterfølgende et brev til Beredskabsforbundet, hvori han takker alle i redningsberedskabet, herunder de frivillige, for den store indsats, som de har ydet under og efter stormen Bodils hærgen. I brevet, som er stilet til Beredskabsforbundets landschef Per Junker Thiesgaard, skriver forsvarsministeren blandt andet: – I anledning af stormen Bodils hærgen vil jeg gerne benytte lejligheden til at tilkendegive min udelte stolthed over den indsats, som blev ydet fra alle dele af beredskabet i forbindelse med stormen. Jeg og den øvrige regering har været stolte over at opleve, hvordan alle dele af det danske beredskab – de frivillige, de deltidsansatte og de fuldtidsansatte – har ydet en formidabel indsats i forbindelse med såvel forebyggelsen som afhjælpningen og oprydningen efter stormen. Og den indsats aftvinger min dybeste respekt. Jeg er meget glad for det gode og pragmatiske samarbejde, som har fundet sted mellem de forskellige dele af beredskabet. Landschef Per Junker Thiesgaard er meget glad og tilfreds med den anerkendelse og ros, som forsvarsministeren sender til alle i beredskabet. – At få denne ros betyder meget for de frivillige, som yder en kæmpe indsats uden at få en krone for det. Frivillige træder til, når der er behov for det, og de er klar til at hjælpe dag og nat. Det er prisværdigt, og de frivillige fortjener anerkendelse for deres store engagement. Jeg vil samtidig også

Vi skal have styrket frivilligtanken yderligere, så vi også har frivillige at trække på i beredskabet, når vi i fremtiden bliver ramt af ekstremt vejr.

gerne selv benytte lejligheden til at rose alle de mange frivillige i redningsberedskabet, der har støttet op om at skabe tryghed i samfundet under stormen. Jeg er stolt, når jeg læser om de mange indsatser og ser fotos. Og jeg ved, at indsatsen gør en stor og vigtig forskel, siger landschef Per Junker Thiesgaard.

Storm fakta

Stormen ALLAN 53,5 m/s * 39,5 m/s

• Vindstød • Middelvind

• Tid

• Geografi

• Strandede togpassagerer

• Broer

Ca. 3 timer Dele af landet 5.000

Mange lukkede broer

Stormen BODIL 44,2 m/s 36,6 m/s Ca. 20 timer Hele landet 260 Næsten alle broer lukket

* Danmarksrekord

Kilde DR 01 Januar 2014

BEREDSKAB

9


Tema: Storm

Af: Peter Agerholm, Kredsleder, Frederikssund

Frivillige oprettede stormflodscafé efter Bodils besøg

D

en 16. december bliver vi kontaktet af Frederikssund Kommune med forespørgsel, om vi kan etablere et telt ved Hyllingeriis med varme og mulighed for, at de hårdtprøvede beboere kunne få et varmt måltid mad til middag og et koldt måltid (brød og pålæg) sidst på eftermiddagen, samt i øvrigt varme drikke som kaffe, te, kakao i dagens løb fra 07.00 til 17.00. Vi skulle bespise op til 150 personer med disse to måltider dagligt, og arrangementet skulle forløbe den følgende weekend, lørdag den 21/12 til og med mandag den 23/12, samt igen fra fredag den 27/12 til og med mandag den 30/12. Det sagde vi ja til, og så skulle det ellers gå stærkt med planlægningen. Vi ejede ikke en varmekanon, men kommunen indvilgede i, at vi kunne anskaffe en sådan, og den blev hurtigt ordnet tirsdag morgen hos Dantherm

i Skive og kunne heldigvis leveres på bare to dage. Erfaringen fra Europa-festival 2012 lå stadig i baghovedet, og vi fik hurtigt skabt kontakt til Kvickly Frederikssund, som igen var med på at hjælpe os til trods for, at det hele denne gang var i 11. time, men samarbejdet var kendt, og vi tænkte ’ens’ igen. Så stor tak igen til Karina og hendes kolleger i Kvickly Frederikssund. Så med menuplaner, bestillings- og leveranceplaner lavet på bare 1½ døgn, så fik vi arrangementet sat på skinner, og så var det ’bare’ at få fordelt vagtplanen mellem de frivillige, således at vi kunne holde det hele kørende.

Lørdag skulle vi så lige sætte et par skilte op, som henviste til indgangen til teltet, for lynlåsene var jo lukket ned for at holde på varmen. Og hvad skulle der så stå...? – ’Indgang her’? Næ, der skulle da stå: ’Stormflods Caféen’. Til trods for den dystre baggrund, så blev det til syv hyggelige dage ved Hyllingeriis, hvor vi hyggede for beboerne med kaffe, pebernødder, lys på bordene, varme og mad, og da vi den sidste dag skulle pakke sammen, fik vi en telefonopringning fra grundejerforeningens formand, hvor han roste os og takkede os for den uvurderlige indsats, som havde glædet beboerne fra området meget.

Fredag aften den 20. december blev teltet stillet op ved Hyllingeriis, og Mobilkøkkenvognen var pakket og klar.

TEMA

Ulykker redning , & materie l

10

BEREDSKAB

01 Januar 2014


Tema: Storm

Af: Johnny Leth-Andersen, Frivillig i Brand/Redning Herning

Da Bodil kom forbi Herning

T

elefonen ringede midt i eftermiddagskaffen, berlineren strøg ned i en mundfuld, og kaffen brændte hul i ganen, men når Karina kalder, så adlyder man prompte. Der skulle klargøres til strandede togpassagerer, omkring 20-25 personer, men det skulle senere vise sig, at der kun kom ca. 0 i alt. Men skidt, for kaffen blev ikke spildt. En halvtimes penge senere ringede Jan, fordi der skulle kaldes folk ind til redning og brand. Det lykkedes også at få seks stykker af eliten samlet – inkl. mig selv, sagde hunden. Hurtigt delte vi os i to hold, og næsten lige så hurtigt blev vi indsat på den første opgave. Et træ havde givet op og havde træt lagt sig over gaden på H.C. Ørstedsvej. Michael Fuglesang svingede motorsaven, som havde han aldrig lavet andet. Jeg selv har jo ikke samme

styrke som i mine ungdomsdage, men det at styre trafikken var en opgave, jeg lige kunne overkomme. Resten af aftenen gik det fra opgave til opgave. Blæsten tog til i styrke, og flere og flere træer gav efter. To ture til llskov, en tur til Haderup, hvor den største gran, jeg endnu har set, spærrede en vej. Vi måtte først rydde en stak træer af vejen for at nå hen til det store træ. Lidt som at spille Micado efterhånden, og hende ’Bodil’ var en svær dame at spille med. Sne og hagl blev en ny modstander i denne unfair fight, nogle gange kunne vi slet ikke se, hvor vi kørte og måtte trække på vores gode lokalkendskab – heldigvis drejede vejen, når vi gjorde. Den aften og nat fandt vi ud af, hvor stor Herning Kommune egentlig er. Vi var fra

TEMA

Ulykker, redning & materiel

den ene ende af slukningsdistriktet til den anden, på kryds og tværs af kommunegrænsen. Sidst på natten gik bipperen igen, da der skulle bruges materiel og forplejning til brandfolkene, som kæmpede med en husbrand i Sinding. Udstyret med ekstra iltflaske, kaffe ad libitum og franskbrød med pålæg, gik turen så derud. Natten sluttede af med brandvagt på stedet, og kl. 9.00 kunne jeg godt finde min seng helt uden problemer. Tak for kampen til mine kære kolleger, som tog hensyn til gamle mig og mine skavanker, og tak til Bodil for en aften og nat man sent glemmer.

Af: Jeanette Dea Nørregaard

Frivillige kæmpede i mørket på Nordfyn

P

å Nordfyn var 11 frivillige i gang og brugte i alt 110 timer på blandt andet udlægning af sandsække på kritiske punkter – fx ved Klintebjerg i Odense Fjord. – Det har været en ekstrem oplevelse og en kamp mod tiden, fortæller én af de frivillige, Elsebeth Jensen, der også er vicekredsleder i Beredskabsforbundet Nordfyn og fortsætter: – Vi blev kaldt ud til et stort sommerhusområde, Hasmark, hvor vi skulle holde vandet ud af digerne og sørge for lukning af udgange til stranden. Det var noget af en udfordring, fordi der skulle arbejdes hurtigt i buldrende mørke. Og hvis digerne først bliver brudt, så går det hurtigt den forkerte vej. Det eneste, man kunne se i området, var

de høje bølger med hvidt skum, så vi var hele tiden ekstra opmærksomme på hinanden for at sikre, at ingen blev ramt af de store bølger, fortæller Elsebeth Jensen om kampen mod stormen Bodil.

Rosende ord fra Beredskabschefen De frivilliges planlægning og koordinering af hele indsatsen var professionel ned til mindste detalje, mener Jan Jessen, beredskabschef i Nordfyns Kommune: – Der skal lyde stor ros fra min side for en stor indsats både torsdag og fredag. (5. - 6. december 2013, red.). De frivillige var mobiliseret og i gang med at fylde de 1.700 sandsække, der var til rådighed ganske kort tid efter min varsel til kredsleder Jan

Justesen torsdag formiddag. Dette arbejde blev afsluttet ved midnat, og allerede kl. 06.00 blev bilerne pakket op til afgang mod Klintebjerg, hvor der blev arbejdet på højtryk dagen igennem for at skærme af mod den stigende vandstand. Arbejdet blev afsluttet i Bogense sent fredag aften med udlæg af sandsække ved Bogense Havn. Uden de frivilliges indsats er det min overbevisning, at mange flere værdier var gået tabt langs de nordfynske kyster under Bodil, lyder meldingen fra beredskabschefen.

01 Januar 2014

BEREDSKAB

11


Tema: Storm

Af: Jeanette Dea Nørregaard

Frivillige i aktion mod Bodil De frivillige i Randers har haft nogle rigtig travle dage i forbindelse med stormen Bodil.

T

orsdag eftermiddag blev de alarmeret til standby i forbindelse med stormen, når og hvis skaderne begyndte at komme ind, fortæller Henrik Peder Pedersen, daglig leder på Beredskabsgården Langvang: – 14 frivillige mødte på Beredskabsgården Langvang og klargjorde tre indsatshold med motorsave, sikkerhedsudstyr og lys til fjernelse af væltede træer. I løbet af aftenen og natten var de tre indsatshold ude i stormen på 13 indsatser, hvor de fjernede væltede træer fra vejen. Særligt en enkelt indsats blev mere spændende end nødvendigt, at de skulle sikre en farbar ambulancevej til en forulykket autosprøjte, der under udrykning havde påkørt et væltet træ, hvorved chaufføren var kommet lettere til skade. De 14 frivillige anvendte 138 timer på indsatserne torsdag den 5. december, og allerede fredag formiddag var der atter behov for assistance fra de frivillige, da seks ejendomme i Uggelhuse var truet af oversvømmelse. – Ni frivillige mødte på Langvang og begyndte at fylde sandsække, der skulle

12

BEREDSKAB

01 Januar 2014

anvendes til sikring af de seks ejendomme. Da de første 250 sandsække var fyldte, kørte seks frivillige til Uggelhuse og sikrede de seks ejendomme med sandsække ved døre og porte. Beboerne i ejendommene var meget taknemmelige for de frivilliges indsats, der var medvirkende til, at de ikke fik vand indenfor, fortæller Henrik Peder Pedersen. Ved fredagens indsats brugte de ni frivillige i alt 57 timer, og både lørdag og søndag hjalp seks frivillige Falck med stormskader, hvor de har været rundt omkring i Randers til væltede træer og afdækning af tage. Ifølge Henrik Peder Pedersen drejede det sig blandt andet om et større væltet træ, der hvilede på hustaget og derfor ikke lige var til at fjerne uden yderligere skade på huset. De frivillige fik dog med stor opfindsomhed sikret og fjernet træet uden yderligere skader og til husejers store tilfredshed. – Så alt i alt et par yderst travle og meget lærerige dage i beredskabet for de frivillige i Randers, lyder meldingen fra Beredskabsgården Langvangs daglige leder.


Tema: Storm

TEMA

Ulykker redning , & materie l

Af: Jeanette Dea Nørregaard

Frivillige sikrede Vikingeskibsmuseet i Roskilde Da stormen Bodil begyndte sin hærgen i Danmark torsdag den 5. december 2013 kom frivillige fra landets beredskaber på hårdt arbejde i mange dage i træk for blandt andet at afhjælpe diverse storm- og vandskader.

T

homas Jønsson, der er frivillig teamleder for Indkvartering, Forplejning og Kommunikation hos Roskilde Brandvæsen fortæller, at omkring 15 frivillige var i aktion i fire dage: – Vi har arbejdet en hel del med håndteringen af vandskaderne og fyldt 152.000 kilo sand i sække, som blandt andet er blevet placeret ved forskellige depoter, hvor borgerne så selv har hentet efter behov. Vi har taget os af større opgaver som fx at få flyttet grundstødte skibe med kranbiler. Og så deltog vi også i opgaven med at få sikret vikingeskibene på Vikingeskibsmuseet mod de voldsomme vandmasser, som pressede mod ruderne. Og heldigvis blev der lavet en

afstivning til ruderne, så skibene blev reddet. Ud over dette havde de frivillige hænder også travlt med at sørge for, at beredskaberne ude fra fik noget energi at arbejde videre på, så der blev sørget for forplejning af 200 mennesker i døgnet. Ifølge Thomas Jønsson har det været en ekstrem opgave for de frivillige at deltage i: – Det har været vildt, men samtidig også fantastisk at mærke, at man kan gøre en forskel og at opleve borgere, der træder til og hjælper hinanden med fx husly. Det betød jo, at der kun var ganske få, som havde behov for at opholde sig i Jyllingehallerne, hvor vi havde oprettet indkvartering.

01 Januar 2014

BEREDSKAB

13


Tema: Storm

Alle gjorde hver især en fantastisk indsats om det fælles mål: At redde vikingeskibene, og opgaven blev løst til perfektion.

TEMA

Af: Rasmus Bjarkehøj, frivillig Beredskabsstyrelsen Hedehusene

Ulykker redning , & materie l

Frivillige fra Beredskabsstyrelsen trådte til ved museumsredning Klokken 00.30 natten til fredag den 6. december gik alarmen på centeret i Hedehusene. Her var mere end 30 frivillige kaldt ind for at imødekomme de opgaver, som stormen måtte give. Fire hold afgik til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor det lokale brandvæsen i flere timer havde kæmpet med at løse opgaven med at sikre kulturarven – de mere end 1000 år gamle vikingeskibe.

D

e fire hold med 24 frivillige, hvoraf flere var USAR-specialister (Urban Search And Rescue) arbejdede hele natten, dels med at afstive/sikre ruderne i selve museumshallen, dels med at lægge sandsække omkring hele museet. Alle prognoser pegede i retning af, at vandstanden ville stige op over bredden og den store glasfacade, der vender ud mod Roskilde Fjord, så fra starten lignede det en kamp mod tiden. Metoden, ruderne blev sikret med, var samme metode, der benyttes ved afstivning af sammenstyrtningstruede bygninger, dog i mindre skala. Holdene havde et fint samarbejde med museets folk og den gruppe hjemmeværns-

folk, der stødte til og gav en hånd et par timer med at lægge sandsække ud. Som en yderligere foranstaltning blev der opsat pumper og trukket slanger i kælderens teknikrum, hvis drivtømmer skulle knuse ruderne, og der ville komme vand ind i bygningen. Alle gjorde hver især en fantastisk indsats om det fælles mål: At redde vikingeskibene, og opgaven blev løst til perfektion. Kl. 11 fredag formiddag var opgaven afsluttet, og alle de frivillige kunne tage tilbage til centeret, skifte til civil og tage på arbejde. Beredskabsstyrelsen stillede med en skadestedsleder, fire holdledere og 24 redningsfolk – alle frivillige.

København har installeret 150 mobile sprinklere og de første 15 brande er forhindret. !

! !

Christian Suhr, Ålholmshjemmet:! “Personalet reagerede som de skulle og fik beboerne ud. Og anlægget slukkede selv branden så ingen kom til skade”.!

!

Kontakt os gerne hvis I ønsker at brandtruede borgere i jeres kommune får samme beskyttelse.!

!

NB: Vi samarbejder med DTU, Center for robotteknologi, om Certificeret uddannelse af det borgernære personale og beredskabet for at sikre en god implementering af teknologien. !

! ! ! ! ! !

14

BEREDSKAB

01 Januar 2014


Tema: Storm

Af: Mads Jakobsen

Stormene indtog TEMA De sociale medier blev for alvor brugt, da stormene Allan og Bodil ramte i efteråret. Specielt Twitter blev flittigt brugt af myndighederne til krisekommunikation.

D

et sociale medie Twitter fik i 2013 sit brede gennembrud i Danmark. Særligt ved de to efterårsstorme i oktober og december, hvor offentlige myndigheder som politiet, Beredskabsstyrelsen, Vejdirektoratet og andre så som DSB og DMI anvendte Twitter som en af de vigtigste kommunikationskanaler under stormenes tur ind over landet. Tweets fra de forskellige myndigheder gik rent faktisk hen og blev en af de vigtigste kilde i mediernes direkte dækning af stormene. Dermed blev myndighedernes brug af Twitter som krisekommunikation brugt i et omfang, som ikke er set tidligere. Det centrale i denne kommunikation er, at medierne ikke længere er et filter mellem myndighederne og borgerne, men at myndighederne kommunikerer direkte til borgerne. Hos Beredskabsstyrelsen understreger kommunikationschef Thomas Dybro Lundorf, at det for myndighedernes vedkommende ikke handler om at sende mange, men derimod relevante og troværdige tweets ud til borgerne. – Efter vores opfattelse egner Twitter sig som en god kanal under orkaner, storme og andre større hændelser, fordi Twitter er et hurtigt og fleksibelt medie. Informationer spredes hurtigt, og det er tilgængeligt for alle. Meget groft sagt kan man sige det sådan, at det kan tage en time at få et budskab ud til den enkelte borger via en beredskabsmeddelelse, fordi teksten skal skrives, cleares og udsendes, mens den samme proces tager fem minutter via Twitter, siger Thomas Dybro Lundorf.

Paradigmeskifte Tidligere var alle afhængige af, hvad journalisterne valgte at bringe, og i hvilken form informationerne blev videregivet. I stedet for at vente på, hvad traditionelle medier som radio, tv og onlinenyhedssites melder ud om situationen og skader, kan man i stedet få direkte og live-opdateringer fra myndighederne på Twitter. – Medierne fulgte i høj grad selv med på Twitter. Flere gange blev myndighedernes tweets læst direkte op live i nyhedsudsendelserne. Så der er tale om et paradigmeskifte, hvor informationerne lynhurtigt er tilgængelige for alle uden et mellemled, fortæller Beredskabsstyrelsens kommunikationschef.

Ulykker, redning & materiel

– Selvom Facebook har mange flere brugere, så er det efter vores opfattelse ikke det bedste krisekommunikationsværktøj. Twitter har en mere overskuelig brugerflade, og informationen er mere åbent tilgængelig, delelig og søgbar. Men vi evaluerer løbende, og skulle Twitter eksempelvis vælge at indføre brugerbetaling, så må vi som myndighed være opmærksom på, om der er andre informationskanaler, vi kan bruge i stedet for, fortæller Thomas Dybro Lundorf.

Ikke alle sociale medier egner sig dog ifølge Thomas Dybro Lundorf lige godt til krisekommunikation. Umiddelbart skulle man tro, at Facebook med sine næsten 3 millioner danske medlemmer er en bedre kommunikationskanal end Twitter, der kun har lidt over 200.000 danske brugere.

01 Januar 2014

BEREDSKAB

15


Kort Nyt

Kort Nyt SNE, STORM OG SKYBRUD – ER DU KLAR TIL AT HJÆLPE? Første stævneavis på gaden På stævnets hjemmeside www.bf-staevne.dk kan du nu læse den nye stævneavis. I Ringkøbing-Skjern-kredsen forventer vi ekstremt vejr i september måned 2014. Helt præcist den 12. - 14. september. Vi får brug for en del hjælp til at håndtere følgerne, og vi vil derfor opfordre til, at du sammen med resten af de frivillige i din kreds melder dig på banen til at hjælpe os. På hjemmesiden www.bf-staevne.dk kan du allerede nu forhåndstilmelde dig. Vi sørger selvfølgelig for et sted at sove samt noget godt at spise, og lørdag aften, når strabadserne er overstået, siger vi tak for hjælpen med et brag af en fest. Hvis I har ungdomsbrandkorps i jeres organisation, er de også meget velkomne. Alle hænder kan bruges. Vi byder velkommen til Beredskabsforbundets Landsstævne 2014 og håber, at I alle vil komme og hjælpe med at gøre det til Danmarks bedste stævne. Rune Madsen, kredsleder, Ringkøbing-Skjern

Mød Beredskabsforbundet på Facebook Få nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet. Over 5.800 har allerede fundet vej til siden. Ser vi også dig?

Klik ind på www.facebook.com/Beredskabsforbundet

Hvem skal have Beredskabsforbundets Hæderstegn 2014? Beredskabsforbundets Hæderstegn, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen.

Indstillingsbestemmelserne og -blanket finder man på www.beredskab.dk under menupunktet Frivillig. Indstillingen indsendes med påtegningen "FORTROLIGT" til Att.: Præsident Bjarne MØD Beredskabsforbundet, BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEB Laustsen, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Den skal være Landssekretariatet i WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUN hænde senest 1. marts 2014.

ÆNDRING I UDGIVELSEN AF BLADET BEREDSKAB Landssekretariatet er i samarbejde med kommunikationskonsulenten Markela Dedopoulos ved at udarbejde ny kommunikationsstrategi, der skal til behandling på landsledelsesmødet i slutningen af marts. Vi har valgt at udarbejde en kommunikationsstrategi af flere grunde, bl.a.: • I dag har Beredskabsforbundet mange forskellige historier om sin rolle/ansvar, og der er ikke et klart billede af, hvem forbundet er. Få mennesker kender til det store arbejde forbundet laver, og anerkendelsen udebliver derfor ofte. • Vi er i gang med en ny strategi, hvilket bør understøttes af kommunikationsstrategien. • Der er behov for at underbygge den nye identitet med en kommunikationsstrategi, der sikrer succes for implementerin-

gen af Beredskabsforbundets nye strategi. Da der bliver brugt mange ressourcer på udarbejdelse af kommunikationsstrategien, er det i den forbindelse besluttet, at næste nummer af BEREDSKAB udkommer efter landsrådsmødet, der ligger i juni. Frivillige har ’Farmor’ medudstyret

Vi håber på Jeres forståelse og opfordrer til, at du i den mellemliggende periode holder dig orienteret via Beredskabsforbundets hjemmeside og FRIVILLIG. Sidstnævnte kan du finde dels på hjemmesiden www.beredskab.dk eller på Facebook.com/Beredskabsforbundet.

røgalarm Budskabet i BrandBevægelse røgalarmskampa ns årlige gne var ’Red og andre ældre Farmor’ ved at sætte en gratis røgalarm op i deres hjem. Side 28

Ringkøbing BF-stævne -Skjern klar til 2014

Selvom der er 8 månede r til det går er forbered løs, elserne bundets Landsstæ til Beredskabsforvne 2014 allerede godt i gang.

Profil af en

Side 38

Fagmagasin fra Beredskabsf orbundet

NUMMER 01 / JANUAR

150 frivillige i det nye stor samles Lolland-Fal e Brandvæsenster

Side 18

Side 24

Storm ga travlhed v igen beredskahos bets frivill ige

Over 800 af folk kæmp beredskabets frivillig ede e længere, mod i næsten i en hel uge,brand- og redningsog følgeskadev Bodil, der ramte irkningerne nogen endda landet den fra 5. december stormen 2013.

Se mere på side xx

BEREDSKAB

01 Januar 2014

2014

Nye reg samlingspuionale nkter skal skabe robuste bor gere

Side 8-15

16

frivilli

g Hvad er den psykolo frivillige i Beredsk giske profil af absforbundet, hvilke værdier og har vi til fælles? spørgsmål Disse håber vi at kunne belyse med Frivilligu ndersøgelsen.

BEREDSK AB Side 36

TEMA Ulykker, redning & materiel


Hvorfor udsætte dig selv for kræftfremkaldende forbrændingsgasser, sodpartikler og toksiner - når der ikke er beHov? Solo Rescue® grovrengøringsmaskine renser røgdykkerudstyret rent på blot få minutter i en mekanisk og fuldstændig lukket proces. Alt manuelt grovrengøringsarbejde bliver overflødigt og personalets kontakttid minimeres med det kontaminerede udstyr.

· · · ·

enkel dekontaminering forbedret arbejdsmiljø reduceret sundHedsrisiko renser op til 20 røgdykkersæt i timen

Kontakt os for nærmere oplysninger, en demonstration eller for en uforpligtende snak om din virksomheds brand-, rednings- og sikkerhedsmateriel. Lotek A/S, Rønsdam 10, 6400 Sønderborg, Tlf: 7013 5200, Lotek.dk, info@lotek.dk


Regionale samlingspunkter

Regionsleder Carsten Lind Olsen, Region Hovedstaden

Regionsleder Charlotte Lund, Region Midtjylland

Regionsleder Britta Mortensen, Region Sjælland

Af: Jeanette Dea Nørregaard

Nye regionale samlingspunkter skal skabe robuste borgere Beredskabsforbundets strategi med at sætte kredsene i centrum er fra årsskiftet blevet ført ud i livet. Regionerne har fået tilført flere ressourcer, og der er på landsplan blevet oprettet fem nye samlingspunkter, hvor regionale konsulenter har fået faste kontorer. Både regionsledere og konsulenter ser frem til at få styrket samarbejdet til gavn for hele samfundet.

S

elvom Danmark ikke er truet af krig, så er vores samfund alligevel sårbart. Det viser rapporten ’Nationalt Risikobillede’, som Beredskabsstyrelsen udgav i april 2013, og som giver en beskrivelse af de ti største natur- og menneskeskabte risici, der kan sende Danmark ud i en krisesituation. I fremtiden kan vi blandt andet forvente mere ekstremt vejr, som det vi senest har oplevet under stormen Bodil i december 2013, hvor man flere steder i landet kæmpede mod enorme vandmasser. Der vil også være risiko for farlige pandemier og nye trusler som cyberangreb, hvor strømmen måske forsvinder i længere perioder og på denne måde presser beredskabet og samfundet til det yderste. Derfor er det vigtigt, at samfundet har et robust beredskab overfor større ulykker og katastrofer. Som landsdækkende forbund for omkring 7.000 frivillige i redningsberedskabet arbejder Beredskabsforbundet for at sikre den lokalt forankrede frivillige ressource, som kan gøre

18

BEREDSKAB

01 Januar 2014

beredskabet endnu mere effektivt og robust. Beredskabsforbundet har derudover som et af sine vigtigste mål, at almindelige mennesker skal være selvhjulpne og lære, hvordan de kan agere i krisesituationer – både til gavn for dem selv og andre. ’Den Robuste Borger’ skal blandt andet skabes ved at udvide den nuværende frivillige-ressource med forebyggelsesfrivillige, der uddannes, så de kan undervise borgerne til at blive robuste borgere og medvirke til at gennemføre forebyggelseskampagner i kommunerne, samtidig med, at de står til rådighed for myndighederne i krisesituationer. Det bliver en central udviklingsopgave for regionerne, de regionale samlingspunkter og de nye regionale konsulenter – naturligvis i tæt samarbejde med Landssekretariatet. Samtidig får de nye regionale samlingspunkter også betydning for kampagnen ’Bliv Brandmand Nu’, der vil blive styrket yderligere gennem den regionale konsulent, der er tæt på de kommunale beredskaber, brandstationer og i Region Syddanmark også Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund.

Gennem hvervning og fastholdelse vil Beredskabsforbundet sikre, at der lokalt i alle kommuner er tilstrækkeligt med veluddannede og motiverede frivillige og deltidsbrandmænd parat til at støtte og supplere beredskabet – både i det daglige og ved store ulykker og kriser.

Regionale kontorer skal styrke samarbejdet på tværs af kredse Ifølge Beredskabsforbundets landschef Per Junker Thiesgaard betyder etableringen af de nye samlingspunkter, at kredsledelserne får mulighed for at mødes og uddanne sig sammen og dele viden og lære hinanden endnu bedre at kende, så samarbejde på tværs af kredsene styrkes: – Vi arbejder videre efter mottoet ’Stærke relationer = stærke resultater’, som vi introducerede under Landsrådet i 2013 og etableringen af de fysiske faciliteter for regionen og regionsledelsen, og en officiel regional Beredskabsforbunds-adresse betyder, at rammerne for yderligere regional støtte til kredse-


Regionale samlingspunkter

Benthe Petersen, regional konsulent med kontor i Birkerød Hvad glæder du dig mest til i forhold til arbejdet i din region? – Jeg glæder mig meget til at komme ud og få kontakt med kredsene og få mulighed for at støtte og hjælpe regionen. Tidligere spredte jeg mine ressourcer ud til fem regioner, men på denne måde kan jeg få lov til at bruge al min tid på én region, hvor jeg kan følge med i udviklingen og samtidig få lov til at følge opgaverne helt til dørs og få dem afsluttet.

Thisted

Herning

Birkerød

Haderslev

nes arbejde kan tage store skridt fremad, siger landschefen. De fem regionale samlingspunkter er placeret ved Beredskabsstyrelsens centre i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og i styrelsens hovedkvarter i Birkerød. Alle steder har Beredskabsforbundet fået oprettet kontor, og som en væsentlig styrkelse har forbundet alle fem steder ansat en regional konsulent. Der er nok af arbejdsopgaver at tage fat på, og store forventninger til projekt ’Regionalt Samlingspunkt’, når man spørger regionslederne og de nye regionale konsulenter.

REGION HOVEDSTADEN Regionsleder Carsten Lind Olsen – Jeg ser meget frem til, at vi i Region Hovedstaden får vores egen regionale konsulent med kontor midt i regionen. Og jeg mener, det er en stor fordel at få en konsulent, som kender os på godt og ondt, og som både har tid og ressourcer til at sætte fokus på blandt

Næsted

andet forebyggelse og alle de andre spændende opgaver i vores region. Vores regionale konsulent Benthe Petersen skal være med til at lave forskellige interne og eksterne møder og events, så der skabes mere synlighed omkring de frivilliges mange opgaver og store engagement. Benthe Petersen skal også være med i regionsledelsen og kommer på den måde til at arbejde med vigtige opgaver overfor myndigheder, samarbejdspartnere og kredsene.

Hvilke udfordringer/muligheder ser du indenfor frivilligområdet de næste par år? – Frivillige kan rigtig mange ting, og det er vigtigt at få mulighed for at bruge den store viden, som de er i besiddelse af til gavn for samfundet. Det er også vigtigt, at de frivillige kan få arbejdet meget mere med forebyggelse og få synliggjort deres ressourcer indenfor området. Jeg glæder mig til at komme ud og finde nye muligheder, hvor de frivillige også kan blive benyttet i andre sammenhænge end dem, vi kender og benytter i dag.

REGION MIDTJYLLAND Regionsleder Charlotte Lund – Jeg glæder mig allermest til at få en regional konsulent, således at regionens bestræbelser på at understøtte kredsenes og alle de fantastiske frivilliges arbejde for alvor kan blive ført ud i livet. Jeg ser det også som en professionalisering af Beredskabsforbundet, for nu får vi en konsulent, der får regionen både som fysisk arbejdssted og som sit ansvarsområde og dermed kan opnå et dybt kendskab til selve regionen, dens kredse og myndigheder samt øvrige samarbejdspartnere. Jeg ser meget frem til, at vores regionale konsulent Henning Skallebæk både løser opgaver selvstændigt ude omkring i regionen efter aftale med og i nøje koordinering med regionsledelsen/den respektive kredsledelse, men også overtager en del af de administrative opgaver, som vi som regionsledelse i dag må løse på bekostning af vores primære opgave; nemlig at lede regionen.

Benthe Petersen, 60 år, er ny regional konsulent for Region Hovedstaden. Hun har en lang beredskabsfaglig baggrund, som begyndte i de frivilliges rækker i 1984. Derfra tog hun springet videre til en ansættelse i civilforsvaret og blev senere stationsleder hos Falck. Siden 2003 ansat i Beredskabsforbundet som konsulent.

01 Januar 2014

BEREDSKAB

19


Regionale samlingspunkter

Henning Skallebæk, 48 år, er pr. 1. januar 2014 ansat som Beredskabsforbundets regionale konsulent i Region Midtjylland. Han har en baggrund inden for rådgivning, undervisning og marketing/salg og har igennem 25 år været frivillig ved Brand og Redning Herning, hvor han i dag er instruktør og holdleder i funktionsområdet Kommunikation og Logistik.

Mette Højgård, 35 år, er ny regional konsulent for Region Sjælland. Hun er uddannet cand.scient. og blev ansat i Beredskabsforbundet i 2007 som strategi- og udviklingsmedarbejder. Siden 2010 har hun fungeret som projektleder på blandt andet Bliv Brandmand Nukampagnen. Er på barsel indtil den 1. april 2014.

Det er for mig helt afgørende, at frivilliges arbejde ikke går upåagtet hen, og når Henning får sin fulde arbejdstid med fokus på Region Midtjylland, får han også forudsætningerne og tiden til at følge med i, hvad der sker hvor – og ikke mindst få det eksponeret til lokale og regionale medier. Vi skal simpelthen på dagsordenen og være kendte i borgernes bevidsthed. Endelig ser jeg også ansættelsen af en regional konsulent som en ressource i en af vores kerneopgaver; nemlig forebyggelse.

Henning Skallebæk, regional konsulent med kontor i Herning Hvad glæder du dig mest til i forhold til arbejdet i din region? – Jeg glæder mig mest til at arbejde for alle de frivillige, som er rundt i beredskaberne i Region Midtjylland, og at synliggøre de mange aktiviteter de laver. Hvilke udfordringer/muligheder ser du indenfor frivilligområdet de næste par år? – Jeg ser både muligheder, men også udfordringer i, hvordan vi styrker den frivillige del af beredskabet i fremtiden. Senest har vi lige set, at frivillige var en stor ekstra ressource under stormen Bodil. Mindst 800 frivillige beredskabsfolk var i indsats rundt i hele Danmark med træfældning, dige-beredskab, afspærringsopgaver, indkvartering og forplejning af strandede rejsende m.m. Det beviser, at der er brug for et frivilligt beredskab, som kan løse en bred vifte af opgaver som supplement til det daglige beredskab.

REGION SJÆLLAND Regionsleder Britta Mortensen – I Region Sjælland ser vi frem til de mange

20

BEREDSKAB

01 Januar 2014

nye opgaver og muligheder, der er i Beredskabsforbundets strategi for de kommende år. Især er det spændende med det nye, udvidede opgavesæt omkring forebyggelse, at forbundet sætter så stort fokus på at uddanne robuste borgere. En af de andre store forandringer for os bliver den regionale konsulent. Nu er det sådan, at i vores region starter den regionale konsulent først til april, da hun er på barsel indtil da. Derfor har vi valgt at arbejde med opgavesæt efter regionens årsmøde i slutningen af marts. Her vil vi se på, hvordan vi bedst muligt får glæde af den regionale konsulent til støtte for det frivillige arbejde og selvfølgelig de faste opgaver med blandt andet Bliv Brandmand Nu-kampagnen.

Mette Højgård, regional konsulent med kontor i Næstved Hvad glæder du dig mest til i forhold til arbejdet i din region? – Jeg ser frem til fordelene, der vil være, når jeg kommer tilbage fra barsel, ved at jeg dagligt kommer til at arbejde mere lokalt i kraft af, at min primære arbejdsplads flyttes til Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved. Det tror jeg vil være en stor styrke, da jeg på den måde er tættere på de aktiviteter og arbejdsopgaver, som jeg vil være regionslederen behjælpelig med at følge til dørs, og som jeg ser meget frem til. Hvilke udfordringer/muligheder ser du indenfor frivilligområdet de næste par år? Frivilliges arbejdskraft er uvurderlig, og jeg ser det som en udfordring/mulighed at synliggøre frivilliges uegennyttige indsats, der indenfor kun et par måneder har været nødvendig i forbindelse med stormenes/orkanernes pumpeopgaver, oprydning, indkvartering mv.

Jeg ser det også som en spændende opgave at sætte fokus på et bredere frivillig-begreb, for det er jo ikke kun ved storm, at frivillige kan bruges, og det mener jeg, er en vigtig konsulentopgave at arbejde videre med.

REGION SYDDANMARK Regionsleder Marianne Kjær – Jeg glæder mig rigtig meget til at få vores regionale konsulent i gang, og der er mange opgaver at tage fat på fra det nye regionale kontor i Haderslev, hvor kredsene også kan afholde møder, hvis de mangler lokaler. Vores regionale konsulent Torben Vesterskov Jensen skal blandt andet arbejde med synlighed, info/hvervning, forebyggelseskurser, uddannelse af vores frivillige og ledere, rådgive og hjælpe kredsene og have kontakten i dagtimerne til beredskaberne. Jeg er sikker på, at Region Syddanmark fremover vil komme mere på landkortet, og at samarbejdet mellem regionerne også vil blive forstærket med de nye regionale samlingspunkter. Og det hele bliver i tæt samarbejde med regionsledelsen og kredsene. Det bliver et rigtig godt løft for Beredskabsforbundet, at vi får en på fuldtid, som kan hjælpe os alle.

Torben Vesterskov Jensen, regional konsulent med kontor i Haderslev Hvad glæder du dig mest til i forhold til arbejdet i din region? – Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvordan de forskellige kredse har valgt at organisere sig. Jeg håber at kunne bidrage med gode idéer og måske være med til at styrke sammenholdet og frivilligheden. Jeg håber at kunne skabe en solid bro imellem beredskabet, forbundet og frivilligheden. Det bliver utrolig spændende at se, om jeg kan få sat handling bag mit ynglings citat: ’Knowledge is portable, let's move some around’. Hvilke udfordringer/muligheder ser du indenfor frivilligområdet de næste par år? – Jeg ser en udfordring i, at flere og flere beredskaber arbejder for en mulig sammenlægning af beredskaberne på tværs af kommunegrænserne. Der skal i den forbindelse måske sammenlægges kredse, eller oprettes nye. Jeg ser samtidig store muligheder i sådan en sammenlægning, da der bliver mulighed for, at kredse skal/kan arbejde sammen på tværs af tilhørsforhold, og forhåbentligt får de frivillige nogle gode og stærke pladser i en ny risikobaseret dimensionering. 2014/2015 bliver nogle rigtig spændende år for Beredskabsforbundet, og kæmper vi alle – er jeg ret sikker på, at forbundet kommer til at stå stærkere end nogensinde før.


Regionale samlingspunkter

Regionsleder Marianne Kjær, Region Syddanmark

Regionsleder Kurt Pedersen, Region Nordjylland

Beredskabsforbundets sekretariatschef Solveig Andersen

REGION NORDJYLLAND Regionsleder Kurt Pedersen

frivillige fortsat være endog meget synlige og gå til alle opgaver på en professionel måde.

de kommende år. Blandt andet vil arbejdet med Bliv Brandmand Nu-kampagnerne langt bedre kunne understøttes lokalt, forebyggelsesarbejdet vil kunne intensiveres, ligesom jeg forventer, at dialogen med vores regionale samarbejdspartnere vil blive styrket gennem tættere relationer. Jeg ser de regionale samlingspunkter som stedet, hvor forbundet vil kunne gøre en øget indsats for større anvendelse af frivillige blandt andet i det forebyggende arbejde. Samtidig tror jeg, at det i langt højere grad vil være muligt at øge indsatsen omkring synlighed af Beredskabsforbundet. I slutningen af 2013 har Landsledelsen godkendt budget 2014, og det var med fornøjelse, vi kunne konstatere, at en langt større andel af Beredskabsforbundets finanslovsbevilling nu kanaliseres ud lokalt/regionalt, og at andelen vil stige i de kommende år. Det betyder, at vi får mere ”value for money”, da kredsene og deres frivillige kommer i centrum for arbejdet i Beredskabsforbundet. Jeg vil ønske Beredskabsforbundets regioner tillykke med de nye samlingspunkter og regionale konsulenter og samtidig takke for det fine arbejde omkring Beredskabsforbundets strategi, slutter sekretariatschefen.

– Det der glæder mig mest er, at vi som kredse og region har bedre mulighed for at få hjælp ved store arrangementer, og at vi som region kan yde en bedre støtte til kredsene og de frivillige med kurser, sammenkomster, møder og lignende. Det er også godt, at vi nu har et kontor til rådighed på et fælles mødested, og at jeg som regionsleder kan få hjælp i tvivlsspørgsmål og ved større opgaver. Regionerne og kredsene får flere og flere opgaver, og udviklingen af Beredskabsforbundet kræver mere og mere synlighed både i forhold til presse og samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt, at jeg som regionsleder jævnligt får mulighed for en dialog med både vores konsulent og viceregionsledere.

Henrik Stage, regional konsulent med kontor i Thisted Hvad glæder du dig mest til i forhold til arbejdet i din region? – Jeg ser meget frem til at skulle bruge mine kompetencer til at fremme frivilliges opgaver både i forhold til opgaven med uddannelse af befolkningen i forebyggelse, men også de mere akutte opgaver. Jeg ser også frem til at skulle fremme og være med til at opbygge meningsfulde opgaver for frivillige i kredse heroppe nordpå, hvor der for tiden ikke er så megen aktivitet, men hvor man ønsker sig opgaver og dermed en større og mere aktiv kreds. Hvilke udfordringer/muligheder ser du indenfor frivilligområdet de næste par år? – Opgaven for frivillige i den nærmeste fremtid bliver at vise sit værd i det samlede beredskab. Frivillige er ikke nævnt i det kommissorium, som strukturudvalget arbejder efter, så derfor bliver der en stor og meget vigtig opgave med at synliggøre frivilliges nytteværdi inden for det samlede redningsberedskab. Både som deltagere i den akutte fase, men også i vigtige supplerende funktioner. Det er svært at svare på tiden efter 1.1.2015 – men opgaven bliver formentlig ikke mindre, da en fremtidig struktur i redningsberedskabet sandsynligvis kommer til at basere sig på større enheder. Og dermed skal

Regionale samlingspunkter har stor betydning for Beredskabsforbundets videre udvikling Beredskabsforbundets sekretariatschef Solveig Andersen takker Beredskabsstyrelsen for den store imødekommenhed, som Beredskabsforbundet er blevet modtaget med både ved Beredskabsstyrelsens centre og ved Beredskabsstyrelsen i Birkerød: – Jeg er overbevist om, at vi vil få et godt og stærkt samarbejde til gensidig glæde. Det er med stor tilfredshed, at vi nu kan begynde at se resultaterne af vores strategi i forbundet. I august 2012 indledte landsledelsen drøftelserne af idéen om regionale samlingspunkter på et meget overordnet plan, og i dag knap 1½ år senere er planerne blevet en realitet. Vi har fået 5 regionale konsulenter og oprettet et regionalt samlingspunkt i hver region. Et regionalt samlingspunkt, hvor der vil være mulighed for at gennemføre uddannelser og give gode rammer for regionens kredse. Etableringen af de regionale samlingspunkter vil uden tvivl være af stor betydning for Beredskabsforbundets videre udvikling i

Torben Vesterskov Jensen, 32 år, er pr. 1. januar 2014 ansat som Beredskabsforbundets regionale konsulent i Region Syddanmark. Han er oprindeligt uddannet ved Beredskabsstyrelsen i Thisted og har siden 2005 været ansat ved Fredericia Brandvæsen som brandmand og siden 2009 som uddannelseskoordinator og holdleder.

Henrik Stage, 45 år, er ny regional konsulent for Region Nordjylland. Han er uddannet jurist og advokat og har arbejdet en del år i anklagemyndigheden. Senere skiftede han spor til helt og holdent at arbejde indenfor beredskabet og er uddannet brandmand, holdleder og instruktør i diverse beredskabsfaglige fag. Ansat i Beredskabsforbundet siden 2011 som konsulent.

01 Januar 2014

BEREDSKAB

21


Stillingsopslag

Vicelandschef i Beredskabsforbundet Da vores to vicelandschefer traditionen tro er på udpegning i forbindelse med Beredskabsforbundets landsrådsmøde i juni 2014, søger vi efter egnede kandidater med lyst og energi til opgaven fra samme tidspunkt. Vicelandschefen udpeges for en 2-årig periode ad gangen. Profil Vi forventer af dig, at du er: S amarbejdsorienteret – et afgørende krav, da vi er en frivillig organisation Udviklingsorienteret, engageret og visionær Resultatsøgende og præstationsorienteret Robust med en høj personlig integritet Forhandlingsvant med en nobel og tillidsvækkende personlig fremtræden

Kvalifikationer Det er ikke et krav, men vi ser gerne, at du har en beredskabsfaglig indsigt og eventuelt har gennemført Beredskabsforbundets faglige lederkursus og ledelseskursus 1 og 2. Alternativt at du er villig til at gennemføre disse. Derudover forventes det, at du har en bredere ledelsesmæssig baggrund/erfaring.

Opgaver Du vil indgå i forbundets topledelse og skal sammen med landschefen varetage de overordnede relationer til ministerium, styrelse, væsentlige samarbejdspartnere og organisationer samt forbundets regioner.

22

BEREDSKAB

01 Januar 2014

Supplerende oplysninger Vicelandschefen er ulønnet, dog ydes der kontorholdsog telefongodtgørelse efter SKAT’s takster. Der er fri uniform og Beredskabsforbundet betaler naturligvis dine befordringsudgifter i forbindelse med varetagelse af stillingen. Du skal påregne en del mødeaktivitet, også i dagtimerne. Øvrig information om stillingen, herunder en mere detaljeret funktionsbeskrivelse, kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Solveig Andersen på telefon: 51 64 19 23 eller e-mail: sa@beredskab.dk. Samtaler vil finde sted i slutningen af uge 17. Ansøgning bedes indsendt til Beredskabsforbundet, Att.: Solveig Andersen, Hedelykken 10, 1., 2640 Hedehusene eller pr. e-mail sa@beredskab.dk senest 21. februar 2014 kl. 12.00.


Redningshunde

Af: Mads Jakobsen

Fremtidens redningshunde er statslige Ved årsskiftet blev redningshundene samlet i det statslige beredskab.

D

et blev i forbindelse med den politiske aftale om redningsberedskabet 2013-2014 besluttet, at egnede redningshundeførere og deres hunde i perioden overføres til det statslige redningsberedskab som et specialberedskab tilknyttet de statslige redningsenheder. Frivillige med redningshund bliver i fremtiden et statsligt specialberedskab, og de nuværende frivillige tilbydes mulighed for at indgå en statslig frivilligkontrakt. Dette gælder både hundeførere og instruktører. Der vil derfor fra 1. januar 2014 ikke længere blive udbetalt refusion til kommunerne for udgifter til frivillige med redningshunde.

Processen med omlægningen En arbejdsgruppe med repræsentanter for de frivillige hundeførere, en repræsentant fra Beredskabsforbundet og et antal repræsentanter fra forskellige dele af Beredskabsstyrelsen blev i foråret 2013 nedsat for at afklare rammerne for den kommende overflytning. Det første år skal bruges til at finde på plads i den nye struktur. Herefter forventes hundeførerne at påbegynde en uddannelsesmæssig opkvalificering og har 3 år til dette. På uddannelsessiden skal hundeføreren være indstillet på at gennemgå redningsuddannelse på teknikerniveau (140 timers USAR uddannelse) samt 111 timer specifik redningshundeuddannelse, inden hundeføreren kan certificeres som færdiguddannet hundeteam. En redningshund kan

ikke arbejde på et skadested, før både fører og hund er certificeret, og der vil også i 2014 blive mulighed for at gå til prøve to gange i løbet af året. Men i modsætning til tidligere, så skal hundeteamet fremover kun recertificeres (mønstres) hvert tredje år. Der kommer redningshunde på følgende af Beredskabsstyrelsens centre: Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Sjælland og Hedehusene. Der vil i 2014 blive gennemført to træningssamlinger i Tinglev, hvor der vil blive tilbudt uddannelse i flere parallelle spor, fx for nye hunde, let øvede, øvede, instruktører og ledere. Første samling er planlagt til at foregå i perioden fra den 25. april kl. 10 til den 27. april kl. 16. Samlingerne i Tinglev har til formål at skabe et godt fagligt hundemiljø på tværs af landet. Ligesom Beredskabsstyrelsen på den måde løbende kan følge med i den faglige udvikling af den enkelte og specialberedskabet som helhed. Mellem samlingerne i Tinglev vil der blive organiseret lokal træning/uddannelse med egne instruktører og i eget anlæg hver 14. dag (på det statslige center eller lokalitet arrangeret af det statslige center).

Den fremtidige struktur Redningshundeområdet vil blive et specialberedskab med en reaktionstid på maks. 2 timer, dvs. et redningshundeteam skal være fremme senest to timer efter, at det er blevet rekvireret. Redningshundene vil blive en del af Beredskabsstyrelsens nationale og interna-

tionale redningstjeneste, der vil indgå i USARenhederne. Der vil være en overgangsordning for nuværende frivillige med hund eller ledere/instruktører, som er tilknyttet hundeområdet i kommunerne og ønsker at overgå til en statslig kontrakt. Beredskabsstyrelsen yder ikke længere statsligt tilskud til uddannelse af redningshunde i kommunerne efter den 1. januar 2014. Kommunale hunde vil fortsat kunne tilmeldes prøve/mønstring, men det bliver mod betaling jf. reglerne for ikke-obligatoriske uddannelser. Det samme gælder for de fremtidige kurser for redningshundeinstruktører.

Kongelig hofleverendør

Danske og udenlandske

Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: mwm@mwmorch.dk www.ordensbaand.dk

01 Januar 2014

BEREDSKAB

23


Sammenlægning Lolland-Falster

150 frivillige samles i det nye store Lolland-Falster Brandvæsen Af: Jeanette Dea Nørregaard

Siden politikerne gav grønt lys i august måned sidste år, er det gået stærkt med planerne om en sammenlægning af beredskaberne i Lolland og Guldborgsund. Og her i begyndelsen af det nye år er Lolland-Falster Brandvæsen en realitet med en forventning om at hæve det faglige niveau, udnytte ressourcerne bedre og styrke det frivillige engagement.

A

ntallet af brandstationer er stadig 15, og økonomien er den samme. Alligevel er ikke alt, som det plejer at være på Sydhavsøerne. Pr. 1. januar 2014 blev redningsberedskaberne i Lolland og Guldborgsund kommuner lagt sammen til én stor enhed med navnet: Lolland-Falster Brandvæsen. Der er ikke tale om en sparemanøvre, da budgettet får samme størrelse som de to kommuners nettobudget til sammen – omkring 34 millioner kroner. Baggrunden er derimod et ønske om at styrke brandvæsenets faglighed og udnytte de ressourcer, der i forvejen var til rådighed, fortæller Finn

24

BEREDSKAB

01 Januar 2014

Antonisen, nyudnævnt brandchef med ansvar for den operative afdeling i LollandFalster Brandvæsen: – Man var allerede begyndt at tale om samarbejde på kryds og tværs af kommunegrænserne, da byrådene i Lolland og Guldborgsund kommuner gav politisk opbakning til at føre sammenlægningen ud i livet. Og siden det skete, er det gået stærkt med at få etableret det nye fælles brandvæsen.

Lolland-Falster Brandvæsen har et dækningsområde på knap 1.800 km2 Sammenlægningen gør Lolland-Falster Brandvæsen til Danmarks største, hvis man


Sammenlægning Lolland-Falster

måler på geografi og antal af brandstationer, og ifølge Finn Antonisen optræder der også lidt sommerfugle i maven her i startfasen: – Når man laver de der sammenlægninger, så er der altid noget ubekendt, der dukker op, men som udgangspunkt er der ikke noget, vi ikke ved, og vi skal gøre det, vi plejer – at drive brandvæsenet videre blot som en større enhed. Det er selvfølgelig spændende, og der er en del ting, der skal tages stilling til, men forventningen er, at det kommer til at køre. Brandchefen forventer også, at sammenlægningen vil give de frivillige mere vægt: – Når man laver en større styrke, så er der mulighed for mere uddannelse og større fagligt indhold end i dag, og ca. 150 frivillige er en ganske fornuftig styrke at arbejde med. Vi befinder os i et hjørne af landet, hvor der ikke umiddelbart er nabokommuner, der kan komme os til undsætning. I et område som vores er vi meget overladt til os selv, og derfor er det vigtigt at kunne klare sig selv, siger han.

Omkring 150 frivillige er tilknyttet de nye brandstationer i Nykøbing F. og Maribo De frivillige i Lolland og Guldborgsund kommuner var i forvejen en integreret del af det samlede beredskab og er nu blevet tilknyttet de to nye frivillige brandstationer, som er placeret i Nykøbing Falster og Maribo. Forud for sammenlægningen har det været centralt for politikerne at få styrket det frivillige engagement ved ekstraordinære situationer, og på denne måde sikrer man blandt andet, at den frivillige styrke fortsat består med meningsfyldte opgaver og gode forhold. Og samtidig kan det være en intern erstatning for det nu nedlagte støttepunkt – det statslige niveau-2 beredskab i Nykøbing Falster. Det daglige akutte beredskab tager sig af første udrykningerne, og når der er behov for yderligere assistance, er de frivillige hænder klar til at hjælpe som supplerende beredskab. – I princippet står de frivillige til rådighed alle 365 dage om året, men hvor ofte de kal-

des ind til operative opgaver svinger meget og bestemmes blandt andet ofte af vejr og vindforholdene i området. Det er en bred vifte af opgaver, som de frivillige er med til at løse, og opgaverne vil fx være de samme som hidtil og byde på blandt andet forplejning, samaritervagter, støtte til hjemmeplejen med køretøjer når vejret driller, miljøopgaver, supplerende mandskab og materiel til brandslukning og ekstra bådberedskaber, fortæller brandchefen. På begge stationer er der materiel og køretøjer klar til brug – blandt andet tankvogne, sprøjter, redningsvogne, redningsbåde samt en lang række forskelligt materiel til at løse beredskabs opgaver med.

Lolland og Guldborgssund kredse ser frem til det nye samarbejde Agnes Berg, der er kredsleder for 100 frivillige på Lolland ser med positive øjne på sammenlægningen: – Jeg synes, det er helt fint, og når man skal arbejde sammen, så er det også en fordel at kende hinanden. Jeg har kun hørt positive tilbagemeldinger fra de frivillige i kredsen, og de ser frem til det nye samarbejde. Og den udmelding er Guldborgsunds kredsleder David Noval meget enig i: – Det er en win-win-situation og en succeshistorie. I forbindelse med forandringer vil der altid være spørgsmål om, hvordan det nye mon bliver, men der er taget mange hensyn, så alle kan føle sig som en del af den nye store enhed. Der er også store fordele for de frivillige, som får bedre uddannelsesmuligheder og større fleksibilitet. Det forventes, at de to kredse bliver slået sammen til én i løbet af de kommende

måneder, og at den nye kredsledelse får repræsentanter fra både Lolland og Guldborgssund. Med 150 engagerede frivillige fordelt på to brandstationer lyder det umiddelbart som om, man er godt klædt på til de mange forskellige opgaver i det supplerende beredskab, men der kan sagtens være behov for flere, mener Finn Antonisen: – Principielt har vi ikke nogen øvre grænse, når vi taler om frivillige kræfter, og kommer der mennesker, der har lyst til det her, og som vi mener, vi kan bruge, så får folk selvfølgelig lov til at være med. 150 er en stor styrke, men man skal også huske på, at folk er begrænset af deres civile job og ikke bare altid kan trækkes ind, når vi har brug for dem. Det nye store Lolland-Falster Brandvæsen består af følgende 15 brandstationer: 9 Falckstationer, 1 kommunal brandstation i Stokkemarke, 3 kommunale ø-beredskaber, Askø, Femø og Fejø og de to frivillige brandstationer i Nykøbing Falster og Maribo.

Når man laver en større styrke, så er der mulighed for mere uddannelse og større fagligt indhold end i dag, og ca. 150 frivillige er en ganske fornuftig styrke at arbejde med, siger brandchef Finn Antonisen, der forventer at sammenlægningen vil give de frivillige mere vægt.

01 Januar 2014

BEREDSKAB

25


Forebyggelse

Af: Helgi Bachmann, Forebyggelsesassistent

Forebyggelse af ulykker – på arbejde I forbindelse med en ”Safety Week” – Sikkerhedsuge hos den verdensomspændende cementfabrikant FL Smidth afholdte Beredskabsforbundet fire forebyggelseskurser i november 2013.

B

eredskabsforbundet og FL Smidth kom i fællesskab frem til, at fokusset for forebyggelseskurserne skulle være på arbejdsmiljø, da det skulle kunne relateres direkte til den første årlige sikkerhedsuge, som FL Smidth afholdte på verdensplan i uge 47, 2013. Således skete det, at forebyggelseskoordinator for Region Hovedstaden, Rene Andersen i samarbejde med Landssekretariatet fik udarbejdet et 3 timer langt forebyggelseskursus med fokus på arbejdsmiljø, som stadig indeholder de indholdstemaer, der indgår i den ”almindelige” forebyggelsesuddannelse og ikke går i karambolage med den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter. De fire afholdte kurser var således ensrettede, med den lille undtagelse, at en ud af

26

BEREDSKAB

01 Januar 2014

de fire kurser skulle afholdes på engelsk, da dette er koncernsproget hos FL Smidth. Der blev afholdt møder med sikkerhedschef, Søren Østergård, for at tilpasse kurset til lokale forhold, for at kurset ville være så relevant som muligt for de af FL Smidths medarbejdere, der deltog på kurserne. Kurserne forløb, som de plejer, hvor deltagerne udarbejdede en Borger-ROS-model, dog denne gang med fokus på risici på arbejdspladsen. Deltagerne blev bekendtgjort med mulighederne for udarbejdelse af risikopolitikker, -kulturer og -strategier og flere andre fif og gode råd, man med fordel kan tage i brug for at reducere antallet af ulykker på arbejdspladsen, hvilket var formålet med sikkerhedsugen. De lokale forhold tilpasset FL Smidth i Valby gik ud på lokale forhold i forbindelse

med alarmering og varsling. I tilfælde af en hændelse skal medarbejderne nemlig ringe på et særligt indenhus-nummer, før de kontakter 1-1-2. Der vil i den forbindelse kunne afsendes samaritter til stedet, samt at folk kan afsendes til at modtage en eventuel ambulance. Der er hos FL Smidth også særlige forhold vedrørende varsling i forbindelse med fx brand. Her skal medarbejdere evakuere til en anden bygning på matriklen, og netop hvilke bygninger evakuerer hvorhen blev genopridset for kursets deltagere. De fire kurser forløb godt, og feedbacken fra deltagerne og fra FL Smidth var gode. Der er efterfølgende blevet afholdt et lignende kursus i forebyggelse af arbejdsulykker hos OK Benzin i Aarhus.


Ny adresse Ny visuel identitet

Samme sikre løsning

• Alarmbehandling • Video • Interaktivt kort • Mobile enheder

interVIEW Innovative Business Software A/S • Landemærket 10 • 1119 København K • T 3373 4000 • info@innovative.dk • www.innovative.dk


Røgalarmkampagne

Af: Jeanette Dea Nørregaard Foto: Christoffer Lindstrøm

Frivillige har udstyret ’Farmor’ med røgalarm Hvert år dør omkring 80 mennesker i brandulykker, og størstedelen af dem er over 67 år. For at sætte fokus på problemet blev BrandBevægelsens årlige røgalarmkampagne rullet ud over landet i uge 48 i det forgangne år. Budskabet var ’Red Farmor’ og andre ældre ved at sætte en gratis røgalarm op i deres hjem. En vigtig opgave, som blev løst af blandt andre frivillige fra Beredskabsforbundet.

I

Djursland-kredsen havde de frivillige kombineret ’Red farmor’-kampagnen med den fælles nordiske røgalarmdag søndag den 1. december 2013 og arrangeret event i samspil med Ældre Sagen Norddjurs, brandmænd og juniorbrandkorps. Eventen foregik på Kvicklys parkeringsplads i Grenå, hvor omkring 450 mennesker deltog. – Vi uddelte kaffe/te, kage, sodavand og reflekser til alle, store og små. Ældre Sagen

28

BEREDSKAB

01 Januar 2014

var mødt op med formand, næstformand og to medlemmer fra ældrerådet, og de stod for selve uddelingen af alarmerne, så vi var sikre på, at de blev udleveret til 60+ borgere. Hvis der var nogle ældre, der ikke selv kunne sætte alarmen op, kunne de skrive sig op på en liste. Så ville en frivillig komme ud og sætte den op hurtigst muligt, fortæller kredsleder Jan B. Lindstrøm.

Der var taler fra både formanden for Ældre Sagen Norddjurs, Ingeborg Kyed Pedersen og Norddjurs' borgmester Jan Pedersen, som begge nævnte vigtigheden af sådan en event. Der var også mulighed for at komme helt tæt på de opstillede brandbiler, afprøve røgdykkerbanen og få besvaret eventuelle spørgsmål fra brandmænd og frivillige, som gik rundt på pladsen.


Røgalarmkampagne

Faktisk kunne vi godt have brugt mange flere, for vi er blevet kimet ned af ældre, som gerne ville sikre sig en af de gratis røgalarmer, vi havde til rådighed.

Der var indkøbt 200 røgalarmer, og 120 af dem blev uddelt på dagen, mens omkring 30 ældre havde skrevet sig på listen for at få hjælp til at få sat en røgalarm op i hjemmet. De sidste 50 røgalarmer fik Ældre Sagen med hjem, så de selv kunne uddele dem.

Ældre kvinde blev reddet af sin nye røgalarm Jan B. Lindstrøm forklarer, at de frivillige kræfter er gået sammen med brandmændene fra station Grenå i Brand og Redning Djursland om at sætte de 30 røgalarmer op, og man regner med at være helt færdige inden udgangen af januar. Han betegner eventen som rigtig vellykket blandt andet på grund af det meget flotte fremmøde blandt de ældre borgere, hvor ca. 150 mødte op. – Vi har været glade for at være en del af kampagnen og er ikke i tvivl om, at den virker. Omkring 5 dage efter vores event var der en ældre dame i Grenå, der vågnede ved, at hendes nye røgalarm gik i gang på grund af røgudvikling. Men takket være alarmen blev hun reddet ud i tide. Og denne hændelse understreger jo endnu tydeligere, at det rent faktisk gør en forskel, lyder det fra Jan B. Lindstrøm.

100 ældre i Køge sikrede sig gratis røgalarm I Køge Kommune har 15 frivillige været rundt hos 100 ældre borgere i løbet af december måned sidste år. Og det har været en meget positiv oplevelse, fortæller Tanja Knapp, kredsleder for Beredskabsforbundet Køge:

– Vi har alle steder fået en varm modtagelse af de ældre, som vi har besøgt. De har været meget glade og tilbudt os kaffe og kage, men hvis vi skulle nå videre rundt på ruten, måtte vi ’nøjes’ med at sætte røgalarmerne op. Og faktisk kunne vi godt have brugt mange flere, for vi er blevet kimet ned af ældre, som gerne ville sikre sig en af de gratis røgalarmer, vi havde til rådighed. Nogle af de ældre havde bestemte ønsker til placeringen af alarmen, og de blev rådgivet om, hvor det var bedst at placere dem, og de frivillige forklarede desuden de ældre borgere, hvordan de selv kunne teste røgalarmen efterfølgende. Der blev også tid til en snak om forebyggelse i hjemmet og givet gode råd med hensyn til brugen af fx juledekorationer, så man undgår, at det går galt med levende lys. Det er hverken første eller sidste gang, at frivillige hænder fra Køge-kredsen har sat røgalarmer op, for det er rart at være med til at gøre en forskel, mener Tanja Knapp: – Vi ved, at mindst to af de alarmer, vi satte op tilbage i 2012 har virket efter hensigten og reddet liv. I det ene tilfælde var personen faldet i søvn, da der opstod røgudvikling, men vedkommende blev heldigvis alarmeret i tide af den røgalarm, vi havde sat op dengang, siger kredslederen fra Køge.

BrandBevægelsen består af følgende organisationer: • Beredskabsforbundet • Beredskabsstyrelsen • Boligselskabernes Landsforening • BYG, DTU • DABYFO, Forum for Danske Bygningsmyndigheder • Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) • Danske Risikorådgivere • Energistyrelsen • Foreningen af Kommunale Beredskabschefer • Forsikring & Pension (F&P) • Københavns Brandvæsen • Københavns Politi, Afdeling A-Brand • Rigspolitiets kriminaltekniske afdeling • SikkerhedsBranchen • Sikkerhedsstyrelsen • Ældre Sagen BrandBevægelsen er et frivilligt samarbejde uden en fast organisation, men med en styregruppe med repræsentanter fra de nævnte organisationer. Enhver organisation, der mener at kunne bidrage til formålet, kan tilmelde sig. I BrandBevægelsens Røgalarmkampagne 2013, der er støttet af TrygFonden, deltog følgende kommuner: Esbjerg, Frederiksberg, Haderslev, Holbæk, København, Køge, Mariagerfjord, Struer og Ærø. Ønsker din kommune at være med i 2014, kan I rette kontakt til BrandBevægelsen på telefon 36 34 40 80.

01 Januar 2014

BEREDSKAB

29


Røgalarmkampagne

Kan du høre røgen? Energistyrelsen lancerer i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen kampagnen ’Kan du høre røgen?’. Målet er, at vi alle har røgalarmer derhjemme og husker at tjekke, at de virker.

D

e fleste af os har én eller flere røgalarmer derhjemme. Men i mange boliger mangler de stadig. En bolig uden røgalarmer kan medføre en øget risiko for beboerne, hvis eksempelvis et glemt levende lys udvikler sig til en brand.

legieboliger, har ikke en røgalarm. Tilsvarende har mange ældre over 65 år ingen røgalarm og udgør samtidig en uforholdsmæssig stor andel af de personer, som omkommer i brand.

Nem at sætte op I 7 ud af 10 boliger herhjemme findes der allerede røgalarmer. Stadig dør der hvert år omkring 60-80 personer som følge af en brand. De fleste i boliger uden røgalarmer. – Røgalarmen forhindrer ikke, at der opstår brand, men den giver personer i boligen bedre mulighed for at reagere i tide. Enten ved selv at slukke ilden eller redde sig ud og tilkalde hjælp. Så røgalarmer kan redde liv, fastslår chefkonsulent i Energistyrelsen Charlotte Micheelsen.

Beboerens ansvar Mange af de boliger, som endnu mangler røgalarmer, er leje- eller andelsboliger. Måske tror beboeren, at det er ejerens ansvar at sørge for røgalarmer, men det gælder kun i byggeri opført efter 2004. Ellers er det beboeren selv, som skal sørge for det. Mindst udbredt er røgalarmer blandt unge i alderen 18-25 år. Næsten tre fjerdedele af de unge, som bor i ungdoms- og kol-

30

BEREDSKAB

01 Januar 2014

– Heldigvis er røgalarmer nemme at sætte op, siger Charlotte Micheelsen. De fås også til en overkommelig pris i supermarkeder og byggemarkeder. Man bør da også overveje at sætte flere røgalarmer op i sin bolig. Der er desværre mange, som glemmer at tjekke, at røgalarmen virker. Husk at trykke på testknappen én gang om måneden og udskift batteriet én gang om året.

10 gode råd om røgalarmer • Placér altid røgalarmen frit • Sæt altid en røgalarm højt, helst i loftet • Sæt gerne flere røgalarmer op • Lad gerne alarmerne være serieforbundet • Minimum én røgalarm per etage • Røgalarmen skal kunne høres tydeligt fra alle soverum • Undgå at sætte røgalarm i køkken, baderum og tæt på f.eks. pejs og brændeovn • Test din røgalarm en gang om måneden og skift batteri minimum en gang om året eller efter behov • Tag ikke batterierne ud ved fejlalarm, men vift under røgalarmen med fx en avis til alarmen stopper • Køb evt. røgalarmer, som er tilsluttet elnettet, har langtidsholdbare batterier eller er udstyret med et backup batteri Læs mere her www.kanduhørerøgen.dk


xxxx

viking High visibility Technical Rescue Suit Til alt det du laver - ud over at slukke brand Op til 90% af din indsats kræver ikke en branddragt, der beskytter mod ekstreme situationer med risiko for flashover. Ofte har du mere brug for beskyttelse, der passer til opgaven. Den nye super letvægts VIKING Technical Rescue Suit har en speciel kombination af GORE-TEX® og den nye GORE Pyrad Fabric Technology samt aramid net, der giver dobbelt beskyttelse i ét lag. Det åndbare og brandhæmmende materiale sikrer en behagelig kropstemperatur, mens den afviser statisk elektricitet og beskytter mod vind og vejr. Kontakt Kirsten Møller på km@VIKING-life.com eller tlf. 7611 8227 for at høre mere. godkendelser ISO 20471 Klasse 2 Høj synlighed EN 11612 Klasse 2 Brandhæmmende EN 343 Vandtæt

kun hos viking!

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 . 6710 Esbjerg V . Danmark . Tel: 76 11 81 00 Email: VIKING@VIKING-life.com . www.VIKING-life.com

01 Januar 2014

BEREDSKAB

31


Portræt

Jeg har en tjekliste i hovedet, så intet sker tilfældigt. Det gælder om at have hovedet med sig, og det får man gennem vores uddannelse og fra erfaringerne, når vi er ude som samaritter.

Af: Tabita Hansen, Medieansvarlig for Frivilligenheden, Ringsted Brandvæsen

Beretning fra en ny frivillig Xandra Gordon Pedersen er et af de nye medlemmer i Frivilligenheden ved Ringsted Brandvæsen. Hun startede for 7 måneder siden og hænger ved endnu. Men hvorfor bruger Xandra sin fritid på Ringsted Brandstation? Og hvordan kom hun på det?

J

eg havde lige aftjent min værnepligt hos Beredskabsstyrelsen i Næstved. Jeg havde ikke lyst til at slippe det hele efter værnepligtigperioden, da jeg synes, det er et spændende fag, og jeg følte, at jeg havde fundet det, som jeg ville arbejde videre med fremover. Derfor blev jeg frivillig hos Ringsted Brandvæsen. Jeg blev rigtig bidt af det og synes, at det var rigtig spændende at komme ud til BMX-løb, festivaler m.m., hvor man kommer ud og bruger det, som man har lært og får noget erfaring indenfor førstehjælp og generelt indenfor redningsopgaver. Jeg synes, at det er fedt, at der er uddannelse hver uge inden for forskellige områder både indenfor førstehjælp, redning og brand. Der er et godt fællesskab mellem de frivillige, og det giver en lyst til at holde ved. Xandra har bl.a. været med til dækning af Ringsted Festivalen 2013, Hjertestarterdag, et par BMX-løb, træfældning samt en afstiv-

32

BEREDSKAB

01 Januar 2014

ningsopgave i forbindelse med stormen sidst i oktober måned. Ikke nok med det, så har hun også taget fanebærerkursus i efteråret. Udover at være aktiv ved Frivilligenheden, er hun ligeledes kredsen behjælpelig med afholdelse af bl.a. sommerfest, julefrokost samt klippe/klister-dag for medlemmerne. Hvad giver det Xandra at være en del af Frivilligenheden, og hvad kan hun bruge uddannelsen til i hverdagen? – Jeg ved, hvordan jeg skal agere ved for eksempel en trafikulykke. Jeg føler mig tryg ved, at jeg kan tage det førte skridt og hjælpe de tilskadekomne, indtil den professionelle hjælp kommer frem. Jeg har en tjekliste i hovedet, så intet sker tilfældigt. Det gælder om at have hovedet med sig, og det får man gennem vores uddannelse og fra erfaringerne, når vi er ude som samaritter.

Nu skulle man jo tro, at Xandra har fået nok af Ringsted Brandvæsen i sin fritid. Men man bliver klogere. Xandra er blevet ansat som deltidsbrandmand ved Ringsted Brandvæsen pr. 1. december 2013. Det er første gang i Ringsted Brandvæsens 109 år, at der bliver ansat en kvindelig deltidsbrandmand. Så ikke nok med, at Xandra knokler for Frivilligenheden, så har hun også skrevet sig ind i brandvæsenets historiebog. Frivilligenheden er glade for, at Xandra forbliver en del af os. Vi kan slet ikke undvære hende og hendes altid gode humør.


Prisnominering

”Blå blink på Priden” nomineret til pris ved årets AXGIL-fest Som tidligere omtalt deltog 30 personer fra det uniformerede Danmark i årets Copenhagen Pride, der fandt sted lørdag den 24. august i København. Det var første gang nogensinde en samlet gruppe med repræsentanter fra både brand, redning, ambulance og forsvaret deltog i Priden.

D

en uniformerede deltagelse tiltrak sig stor opmærksomhed i dagene omkring Priden, og deltagerne blev interviewet på flere af de landsdækkende TV-kanaler. Men også nu et godt stykke tid efter den farverige parade har initiativet med at sætte fokus på mangfoldighed og tolerance i den uniformerede del af Danmark fået opmærksomhed. – "Blå blink på Priden" er blevet nomineret til erhvervsprisen ved den årlige AXGIL-fest, der afholdes i cirkusbygningen i København den 5. februar 2014. – Vi er både glade for, og stolte over, at blive nomineret til en pris på grund af vores deltagelse i Priden, udtaler en af initiativtagerne Tim Ole Simonsen, der fortsætter: – Det er altid rart at blive påskønnet, og i

dette tilfælde også en ære at blive nomineret til erhvervsprisen ved årets AXGIL-fest. AXGIL-festen er en årlig begivenhed, der hylder personer, organisationer og virksomheder, der er med til at skabe bedre livsvilkår for LGBT-personer eller er med til at skabe liv og indhold i Danmarks LGBT-miljø. – Vi tror på, at vi med vores deltagelse har fået sat større fokus på mangfoldighed og tolerance i vores branche. Den meget store og positive opbakning, vi har fået, håber vi, er med til at skabe rummelighed og større åbenhed, slutter Tim Ole Simonsen, der til daglig er brandinspektør i Frederiksberg Brandvæsen. Man kan fra januar stemme på ”Blå blink på Priden” på hjemmesiden www.outandabout.dk

01 Januar 2014

BEREDSKAB

33


Konference

Af: Henrik Stage, regional konsulent

Weekend med Ungdomsbrandkorps konference ungdomsbrandkorps I forbindelse med det seneste beredskabsforlig fik Beredskabsforbundet bl.a. til opgave at medvirke til udbredelsen af idéen om oprettelse af et ungdomsbrandkorps.

I

den forbindelse tog Beredskabsforbundet initiativ til at invitere ledere af ungdomsbrandkorps til et tættere samarbejde omkring oprettelse og drift af ungdomsbrandkorps i Danmark. I dagene den 15. - 16. november 2013 afholdt Beredskabsforbundet derfor seminar for ledere af ungdomsbrandkorps i Danmark. Hensigten var at skabe forum for erfaringsudveksling af dagligdags udfordringer og driftsmæssige spørgsmål i relation til det vigtige arbejde, der gøres i landets ungdomsbrandkorps. Under seminaret skulle der også udarbejdes en manual – en kortfattet oversigt – over de opmærksomhedspunkter, der skal indtænkes, hvis man ønsker at oprette et ungdomsbrandkorps. Ungdomsbrandkorpsene i Danmark er ikke en homogen størrelse, men tværtimod en palet af mange forskellige organisationer med forskelligt ståsted. Lige fra en decideret underafdeling af det lokale akutte beredskab til en forening tilknyttet en lokal boligforening. Fælles for alle er dog det vigtige arbejde i at præge unge mennesker til en respekt for redningsberedskabets vigtige arbejde for vores alles sikkerhed i det daglige. Seminaret blev afholdt hos Roskilde Brandvæsen og begyndte med spisning og socialt samvær fredag aften. Lørdagen indledtes med en debat om Beredskabsforbundets

34

BEREDSKAB

01 Januar 2014

eventuelle fremtidige rolle som koordinator for ungdomsbrandkorps i Danmark. Debatten var livlig og givtig, og vi fik en masse nyttige indlæg og holdninger med os hjem til brug for det fremtidige arbejde. Herefter foregik arbejdet i grupper, hvor et første udkast til manualen for oprettelse af ungdomsbrandkorps blev udarbejdet på baggrund af de erfaringer, som lederne fra de forskellige ungdomsbrandkorps havde gjort sig i de forskellige faser. Manualen er ikke tænkt som en færdig facitliste til fasen omkring oprettelse af et ungdomsbrandkorps, da ungdomsbrandkorpsene som tidligere nævnt har mange forskellige former og opgaver alt afhængig af geografi og demografi. Manualen er mere tænkt som en hjælp til nogle opmærksomhedspunkter, som kan gøre den ellers vanskelige opstartsfase lettere. Eksempelvis er det vigtigt allerede i opstartsfasen at gøre sig tilknytningen til det lokale redningsberedskab klart, da denne tilknytning eller mangel på samme kan have stor indflydelse på muligheden for at søge enhedstimebetaling. I tiden fremover vil manualen blive præsenteret for Beredskabsforbundets kredse, som i tiden fremover vil være et naturligt udgangspunkt, når en kommune eller et beredskab vil have oprettet et ungdomsbrandkorps, da alle medlemmer af ungdomsbrandkorps som noget helt naturligt tilbydes medlemskab af Beredskabsforbundet.

Beredskabsforbundets rolle omkring ungdomsbrandkorpsene i Danmark blev også diskuteret på seminaret. Beredskabsforbundet afholder i dag events for medlemmer af ungdomsbrandkorps. Sidste event blev med stor succes afholdt på Kragerup Gods, og her i 2014 afholdes den årlige event for ungdomsbrandkorps i forbindelse med Beredskabsforbundets Landsstævne i Ringkøbing den 12. - 14. september. Tiden fremover vil vise, om Beredskabsforbundet skal indtage en mere koordinerende rolle i forhold til ungdomsbrandkorpsene i Danmark, men der er ingen tvivl om, at Beredskabsforbundets struktur og organisation kan være til stor gavn for udbredelsen af idéen om ungdomsbrandkorps. Alle på seminaret var enige om, at arbejdet med idéen om et ungdomsbrandkorps er vigtigt, da ungdomsbrandkorpsene helt naturligt vil udgøre første led i fødekæden til rekruttering af nye medarbejdere i det akutte redningsberedskab – hvad enten det er som deltidsbrandmænd, fuldtidsbrandmænd, frivillige brandmænd eller øvrige funktioner. Under hele seminaret blev vi alle godt forplejet af Roskilde Brandvæsen, og lørdag eftermiddag sluttede seminaret, som jeg vil beskrive som udbytterigt og meget hyggeligt. Jeg vil her igen takke Roskilde Brandvæsen og Morten Nielsen for et rigtig godt arrangement i meget fine omgivelser.


Konference

Beredskabsforbundet fik en hel del inspiration med hjem fra konferencen til brug for vores aktuelle samarbejdsmuligheder med primært vores svenske og tyske kolleger.

Af: Henrik Stage, regional konsulent

Grænseoverskridende konference i Budapest Beredskabsforbundet deltog i den 3. konference i EVCPF (European Voluntary Civil Protection Forum) i Budapest i dagene fra den 18. - 20. november 2013.

E

VCPF er et forum bestående af frivillige civilforsvarsorganisationer fra flere europæiske lande. Organisationer som THW (Techniches Hilfswerke) fra Tyskland, Protection Civile fra Frankrig og British Red Cross er bl.a. at finde i medlemsskaren. Fra Beredskabsforbundet i Danmark deltog international konsulent Erik Petersen og undertegnede, og sammen med vores kolleger Leni Björklund og Anders M. Johansson fra Civilförsvarsförbundet i Sverige og vores kolleger fra SPEK (Finland) udgjorde vi en lille nordisk gruppe. Konferencens emner var mange, men hovedtemaet var samarbejde over grænser

på tværs af sprog og kultur. Udfordringen for de fleste myndigheder i landene er de grænseoverskridende hændelser, som tiden har vist, der bliver flere og flere af. Her tænkes fx på naturkatastrofer som for eksempel oversvømmelser, der i sagens natur ikke kender til og respekterer landegrænser. Repræsentanterne fra Katastrofavedelem (Ungarns Beredskabsstyrelse) berettede i deres indlæg om episoden fra sommeren 2013, hvor Donau i et større område gik over sine bredder og oversvømmede store arealer – med virkning ind i Kroatien. Et tæt og konstruktivt samarbejde landenes frivillige civilforsvarsorganisationer og myndigheder imellem sikrede en fornuftig afværgning af de værste følger af hændelsen. Der lød en opfordring til at kigge mod nabolandene og sikre fundamentet for et grænseoverskridende samarbejde i tilfælde af en grænseoverskridende hændelse – som jo kan indtræde når som helst.

Der var dog indimellem også lidt tid til at opleve den smukke og historisk interessante by. Katastrofavedelem havde arrangeret en meget flot aften på en lille lokal restaurant, hvor vi fik smagt en typisk lokal 4-retters menu og oplevet noget af den ungarske folklore, der viser et stolt, men meget gæstfrit folk. Konferencen sluttede af med, at de deltagende underskrev en på konferencen formuleret hensigtserklæring om at ruste de respektive civilforsvarsorganisationer til grænseoverskridende hjælp – et fint dokument med en flot opfordring, dog uden at forpligte nogen ud over evne. Beredskabsforbundet fik en hel del inspiration med hjem fra konferencen til brug for vores aktuelle samarbejdsmuligheder med primært vores svenske og tyske kolleger. En del tiltag er allerede iværksat, men jeg er sikker på, at vi i løbet af 2014 kan gøre vores grænseoverskridende samarbejde endnu stærkere.

01 Januar 2014

BEREDSKAB

35


BF-Stævne 2014

n r e j k S g n i b ø Ringk klar til 4 1 0 2 e n v æ t S BF

Af: Jeanette Dea Nørregaard

Selvom der er 8 måneder til det går løs, er forberedelserne til Beredskabsforbundet Landsstævne 2014 allerede godt i gang i Ringkøbing-Skjern kredsen, hvor BF-Stævnet afholdes 12. - 14. september i år. – Det meste er på plads, sådan lyder meldingen fra kredsleder Rune Vestergaard Madsen, når der spørges til forberedelserne

36

BEREDSKAB

01 Januar 2014

i forbindelse med landsstævnet for frivillige i beredskabet. – Der bliver indkvartering på Alkjærskolen i Ringkøbing og selve stævnearealet ligger omkring 400 meter fra skolen på et område, hvor kommunen har nogle store grønne områder. Festen afholdes i Vesterhavshallen, hvor der er fjordudsigt, og alt kommer til at ligge indenfor gå-afstand, så ingen behøver at køre for meget rundt under stævnet, forklarer kredslederen fra Ringkøbing-Skjern, der i år står for det praktiske i forbindelse med landsstævnet. Temaet bliver det samme som i 2012 med overskriften: ’Vi hjælper beredskabet og Danmark i ekstreme vejrsituationer’, og der vil være konkurrence indenfor syv forskellige discipliner: Tørke (brand), Storm (redning handlebane), Sne, (indkvartering og forplejning), HAT (håndtering af tilskadekomne), Kombi – når hjælp er en æressag og 5-kamp med skybrudstema. Som noget nyt vil der i år også være mulighed for at deltage i en juniorkonkurrence for ungdomsbrandkorps. Beredskabsforbundets landsstævne har til formål, at frivillige fra hele landet under venskabelige former afvikler konkurrencer i redningsberedskabets discipliner for at fremme interessen for og sammenholdet om redningsberedskabet i Danmark, og konkur-

rencerne er tilpasset de opgaver, som de mange frivillige løser til daglig. – Selvom vi er et Beredskabsforbund med stolte traditioner, er det vigtigt med fornyelse og modernisering, så vi er tilpasset de udfordringer, det giver at være frivillig i et nutidigt redningsberedskab, siger Rune Vestergaard Madsen, der håber på at se over 400 glade og kamplystne deltagere fra beredskabet. På Facebook er der oprettet en gruppe, hvor man kan snakke internt om holdene og se, hvem der deltager, men hvis man har spørgsmål til stævnet, så henviser kredsen til, at man i stedet benytter hjemmesiden www. bf-stævne.dk, hvor der er mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål.

Flere nye tiltag på BF-Stævnet Som noget nyt har man valgt at flytte selve præmieoverrækkelsen til søndag formiddag, og det er der en ganske særlig grund til, fortæller vicelandschef Lennart Olsson, som også er formand for stævnestyregruppen: – Ved sidste stævne i 2012 forsøgte man at lave præmieoverrækkelsen lørdag aften, men det giver en alt for stor pause i festen, når der skal uddeles præmier i en times tid. Derfor er præmieoverrækkelsen blevet flyttet, således at den i år vil blive afviklet søndag formiddag, forklarer stævnestyregruppens formand.


BF-Stævne 2014

Fakta • BF-Stævnet afholdes hvert andet år i august/september måned i forbindelse med en weekend. Et af de andre nye tiltag er, at der bliver mulighed for at få serveret helstegt pattegris om fredagen, fortæller Rune Vestergaard Madsen: – Mange kommer fredag aften og skal så hurtigt ud og finde noget at spise. Derfor har vi besluttet at gøre det lettere for deltagerne at købe noget mad på stedet, hvor de allerede er blevet indkvarteret. Og vi sælger derfor helstegt pattegris til 100 kroner pr. portion. Maden kan bestilles samtidig med, at man tilmelder sig, oplyser kredslederen, der glæder sig til at opleve den gode stemning, der plejer at være, når over 400 frivillige fra beredskabet er samlet ved landsstævnet.

BF-Stævne 2014 bliver også et landsstævne med fokus på forebyggelse Beredskabsforbundet udgør en af grundstenene i det robuste samfund, hvor frivillige i

redningsberedskabet bidrager til det robuste beredskab ved at være en del af de supplerende frivillige beredskaber, der står til rådighed ude i kommunerne og på de statslige centre. Derudover skabes den robuste borger gennem forbundets befolkningsuddannelser, der sikrer, at borgerne informeres og uddannes lokalt over hele landet til at blive selvhjulpne borgere, der kan afhjælpe mindre skader, og véd, hvordan de forebygger ulykker og véd, hvad de skal gøre, når vejret bliver ekstremt eller en krise rammer. Derfor vil der under stævnet også være aktiviteter og konkurrencer for frivillige og besøgende, hvor der sættes fokus på vigtigheden af forebyggelse. Forhåndstilmeldingen til BF-Stævnet er allerede i gang, og prisen for deltagelse er kr. 500,pr. frivillig.

• Det arrangeres af en eller flere kredse i samarbejde med regionen samt den nedsatte styregruppe. • Der konkurreres i redningsberedskabsdiscipliner i henhold til særlige konkurrenceregler udarbejdet af Beredskabsforbundet i samarbejde med de faglige beredskabsmyndigheder. Læs mere om retningslinjer, dommere og forhåndstilmelding på www.bf-staevne.dk

Deltag i Beredskabsforbundet Landsstævne 2014 SNE, STORM OG SKYBRUD – ER DU KLAR TIL AT HJÆLPE?

Så kom til Ringkøbing den 12. - 14. september 2014 Læs mere på: www.bf-staevne.dk 01 Januar 2014

BEREDSKAB

37


Frivilligundersøgelsen

Af: Anders Amstrup, erhvervspsykolog, cand.psych. HD

Profil af en frivillig Baggrunden for Frivilligundersøgelsen Hvad er den psykologiske profil af frivillige i Beredskabsforbundet, og hvilke værdier har vi til fælles? Dette er spændende viden, fordi det siger en masse om vores identitet som forbund, og om hvorfor vi har valgt at bruge en del af vores kostbare fritid på ulønnet frivilligt arbejde. Disse spørgsmål håber vi på at kunne belyse med Frivilligunder-

Personlig egenskab

38

søgelsen. Men undersøgelsen er også gennemført af en anden grund. De spørgsmål, som man besvarer i Frivilligundersøgelsen, er nemlig de samme spørgsmål, som anvendes i den erhvervspsykologiske test Den Fuldendte Leder-testen. Denne test vil vi gerne gøre egnet til at kunne blive anvendt af alle i Beredskabsforbundet under navnet Frivilligprofilen. Ud fra de mange besva-

Uddybning af den frivilliges gennemsnitlige profil

1. Organiseret (Sådan er vi frivillige mest)

• Som organiseret person planlægger og kontrollerer du meget. • Du er god til at følge op på andre og tjekke, at der er en fælles forståelse af planen. • Struktur og forudsigelighed giver dig energi og overblik. • Som organisator anvender du dit praktiske talent. Når du står med en opgave, så finder du hurtigt ud af, hvem der gør hvad og efter hvilken tidsplan. • Du er ikke typen, der lader et projekt sejle uden at vide, hvordan det står til. Du husker at følge op. • Men du skal passe på ikke at føle dig presset, når der ikke er en plan. • Og du skal passe på ikke at styre opgaverne så meget i detaljerne, at andre føler, at de ikke kan få lov at deltage.

2. Rummelig (Sådan er vi frivillige næst-mest)

• Som rummelig person er du den, der lytter og giver plads til andre. • Du kan rumme andre menneskers frustrationer uden selv at komme i ubalance. • Du udviser overskud og tolerance over for mennesker, der er anderledes. • Det giver dig energi, at man respekterer hinanden. • Du er ikke den, der dømmer andre mennesker på et overfladisk grundlag. • Men du skal passe på, fordi der skal også skal være plads til dig selv og den du er. • Og du skal passe på, fordi det er ikke nødvendigvis alle mennesker, du møder på din vej, som fortjener din tillid.

3. Empatisk (Sådan er vi frivillige tredje-mest)

• Som empatisk person føler du med og udviser omsorg overfor andre. Du ved inden i dig selv, hvordan andre mennesker har det. • Du viser gerne egne følelser og reagerer, når andre viser deres. • Din adgang til egne (og andres) følelser er en ressource, der giver dig en viden, du kan medtage, når du skal træffe en beslutning. • Du er god til relationer med andre mennesker, fordi du responderer synligt på deres signaler. Du virker levende, varm og imødekommende på andre mennesker. • Det giver dig energi at mærke egne og andres følelser. • Andre mennesker har typisk tillid til dig. • Men du skal passe på ikke glemme dine egne behov og blive en alt for selvopofrende Florence Nightingale.

BEREDSKAB

01 Januar 2014


Frivilligundersøgelsen

relser bliver der via statistiske analyser udarbejdet en særlig normdatabase til Beredskabsforbundet, og således kan vi efterfølgende anvende Frivilligprofilen som et udviklingsværktøj, når vi arbejder med eksempelvis teambuilding eller lederudvikling.

Testen er et godt arbejdsredskab

Undersøgelsen viser, at vi først og fremmest er organiserede, rummelige og empatiske

Frivillig ved Kolding Brandvæsen, Mickey Petersen, har deltaget i Frivilligundersøgelsen. Han mener, at testen er et godt redskab, som frivillige også vil kunne bruge i forhold til deres arbejde.

Spørgeskemaet indeholder 90 spørgsmål, som Frivilligprofilen omdanner til 15 personlige egenskaber. Med udgangspunkt i Frivilligundersøgelsen kan vi prioritere de 15 personlige egenskaber og se, hvilke der især karakteriserer den gennemsnitlige frivillige. I prioriteret rækkefølge viser undersøgelsen, at de tre stærkeste menneskelige egenskaber hos Beredskabsforbundets frivillige er 1) Organiseret, 2) Rummelig og 3) Empatisk. Ved at se nærmere på beskrivelserne af de personlige egenskaber i Personprofilen nedenfor, så får vi et dybere indtryk af, hvad der betyder noget og er vigtigt for frivillige i Beredskabsforbundet. Ovenstående personlige egenskaber var i gennemsnit de tre højest prioriterede ud af i alt 15 personlige egenskaber, og de 12 øvrige var i tilfældig rækkefølge: 1) Dominans, 2) Refleksion, 3) Ansvar, 4) Integritet, 5) Kreativ, 6) Langsigtet, 7) Taktisk, 8) Indflydelse, 9) Social interesse, 10) Kommunikation, 11) Situationsfornemmelse og 12) Forhandling.

Af: Line Nielsen

D

a kredsleder i Kolding, Henning Nielsen, opfordrede frivillige til at melde sig til undersøgelsen, tænkte Mickey Petersen med det samme, at det kunne være interessant. – Det kunne der jo ikke ske noget ved. Og faktisk var det hyggeligt, og hvis der kommer andre undersøgelser på et tidspunkt, så vil jeg helt klart være interesseret i at deltage, fortæller Mickey, der er 38 år og har boet i Kolding i syv år.

Frivillig siden 2009 Mickey Petersen startede som frivillig i 2009. Han var flyttet til Kolding fra København og ville gerne have noget at lave, så da han så en hvervekampagne i byen, gik han ned for at høre, hvad det handlede om. I dag er Mickey tovholder på samariterenheden og er desuden med i logistikenheden og kommunikationsenheden hos Kolding Brandvæsen.

Genkender sig selv i testen Før interviewet har Mickey fået en kort gennemgang af sin testrapport fra erhvervspsykolog Anders Amstrup, som har stået for Frivilligundersøgelsen. Anders Amstrup har forklaret Mickey, at hver type i testen har både positive sider samt faldgruber. Mickey fortæller, at han godt kan genkende sig selv i testen. – Testen passer meget godt på mig. Og jeg tænker, at den er et godt arbejdsredskab, som man vil kunne bruge i forhold til sit arbejde, siger Mickey Petersen. På den måde kan man blive klogere på sine styrker og svagheder.

Frivillige hjælper hinanden Du kan også nå at få din Frivilligprofil-testrapport Her og nu har 50 frivillige besvaret spørgeskemaet. Vi vil gerne have yderligere 50 besvarede spørgeskemaer før end vi afslutter Frivilligundersøgelsen. Derfor er de resultater, der er beskrevet ovenfor at betragte som foreløbige resultater. Har du allerede fået tilsendt login-informationer til at besvare spørgeskemaet på testen, så skal du bare få det gjort. Har du ikke tidligere fået tilsendt logininformationer, så send en e-mail til Tali fra landssekretariatet på ta@beredskab.dk og skriv ”Frivilligundersøgelse”, og du vil få tilsendt login på e-mail. Fristen for tilmelding er 15. februar. Når vi har modtaget de sidste besvarelser af spørgeskemaerne på internettet, så gør vi følgende: Dels bliver der udarbejdet en mere omfattende og dybdegående statistik, som offentliggøres her i bladet, og det vil rimelig sikkert blive spændende læsning. Dels modtager alle, der har udfyldt spørgeskemaet, deres personlige Frivilligprofil-testrapport.

Mickey kan også godt genkende nogle af de hovedtræk, vi fremlægger for ham, omkring den overordnede undersøgelses foreløbige resultater. Især det med at frivillige er organiserede, rummelige og empatiske. Om de frivillige i hans kreds fortæller Mickey blandt andet: – Vi er alle lige. Vi hjælper hinanden, og der er ingen dumme spørgsmål. Alt bliver forklaret grundigt, til man er sikker på, at alle er med. Svarene fra de 50 frivillige peger også på, at det er vigtigt for frivillige, at andre stoler på dem, og at det er vigtigt for en leder at holde fokus, samt at det er vigtigt, at man gør, hvad man kan for at nå i mål. Her fortæller Mickey, at en leder ligesom alle andre godt kan miste fokus, når der sker mange ting omkring ham eller hende, men at man jo bare må hjælpe hinanden. – Når vi er ude, så står vi sammen. Vi er som en stor familie. Hvis vi tager otte mand ud, så tager vi også otte mand hjem. Man efterlader ikke nogen, slutter Mickey Petersen, der glæder sig til at få kigget nærmere på sin rapport.

01 Januar 2014

BEREDSKAB

39


Jubilæum

På billedet ses fra venstre: Christian Hartmann, Keld Nørmølle, Per Helveg Jørgensen, Esben Meilvang og Jan Funk Nielsen. Det blev en hyggelig eftermiddag for de frivillige og fastansatte, som var mødt op for at markere dagen.

AF: Christian Hartmann, Kredsleder, og Jan Funk Nielsen, Beredskabschef, Greve Brandvæsen

Beredskabsforbundet fyldte 30 år i Greve Søndag den 8. december 2013 fejrede Beredskabsforbundet Kreds Greve sit 30 års jubilæum på Greve Beredskabsstation, der er hjemsted for Greve Kommunes ca. 50 voksne frivillige tilknyttet beredskabet.

Den 8. december 1983 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Civilforsvaret/ Danske Kvinders Beredskab Kreds Greve i Greve Borgerhus.

Den 1. januar 1993 blev Beredskabsloven vedtaget, hvilket betød, at Civilforsvarsstyrelsen og Statens Brandinspektion blev sammenlagt til det, der kom til at hedde Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsens opgaver omfatter blandt andet brandforebyggelse, operative assistancer i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, uddannelsesvirksomhed og international katastrofehjælp.

Lederen af Greve Civilforsvar blev Verner Mathiasen, og den frivillige DKB-leder blev Ellen Margrethe Rasmussen (senere Månsson).

I Greve Kommune oprettedes samtidig Greve Beredskabstjeneste, og den første beredskabschef blev Lars O. Sjelle.

B

eredskabschefen holdt en tale om beredskabets historie i Greve Kommune.

40

Kredsen oprettedes for at sørge for gratis uddannelse i førstehjælp til almindelige borgere samt uddannelse i brandbekæmpelse, redning, signalering med mere for de frivillige, der meldte sig til beredskabet. Allerede i 1984 kunne det første hold frivillige på 18 personer skrive kontrakt med beredskabet efter endt grunduddannelse.

BEREDSKAB

01 Januar 2014

Byrådet besluttede en frivillig organisation på ca. 50 frivillige i Beredskabstjenesten. En af dem, som var med fra Civilforsvarets tid, er Keld Nørmølle, der blev belønnet med Kong Frederik IX hæderstegn for 25 års god tjeneste i Redningsberedskabet. Per Helveg Jørgensen modtog Beredskabsstyrelsens 20 års anciennitetstegn. Esben Meilvang modtog Beredskabsstyrelsens 10 års anciennitetstegn. Kim Vibe modtog Beredskabsstyrelsens 10 års anciennitetstegn. (Var forhindret i at deltage).


Frivillig

Af: Helen Høj, Kredsleder, Horsens

Masser af risengrød i Horsens Traditionen tro igennem snart 20 år har frivillige fra Horsens beredskab endnu engang lavet risengrød til forventningsfulde julehandlende i Horsens by.

V

i fremstiller i løbet af to dage ca. 200 liter risengrød. Det serveres med kanel, sukker og en smørklat. Der kommer også mandler i, og der er mandelgaver til de heldige!

Der bliver ca. 800 smagsprøver, dertil serveres der også nisse-øl eller saftevand. Det er Horsens Handelstandsforening, der betaler "gildet", og de frivillige fremstiller det. Vi starter med morgenmad og hyggesnak, inden der fyres op i det gamle flotte komfur. Så skal der ellers bare røres og røres. Der bliver grint meget hen over gryderne, og en lille kop ekstra kaffe bliver det også til. Når grøden er færdig, går turen ind til byen, hvor vi stiller op og er klar til at servere kl. 13 både lørdag og søndag. Der er højt humør og sang i gaderne. Det er en meget hyggelig tradition, og den skal der ikke laves om på. Det er jo ligesom med julemanden, der kommer hvert år.

Deltag i Beredskabsforbundet Landsstævne 2014 SNE, STORM OG SKYBRUD – ER DU KLAR TIL AT HJÆLPE?

Så kom til Ringkøbing den 12. - 14. september 2014 Læs mere på: www.bf-staevne.dk 01 Januar 2014

BEREDSKAB

41


Barak H1

Ved årsskiftet Barak H1 i Frøslevlejren H.A.J. Larsen, formand for bestyrelsen bag Barak H1, fortæller:

Å

ret 2013 har været et udmærket år for Barak H1 trods det kolde vejr i begyndelsen af sæsonen. I alt 13.850 gæster valgte i ”sæson 2013” at foretage en ”Vandring gennem Redningsberedskabets Historie” – ca. 200 færre end i 2012, men næsten 2.000 flere end i 2011. Den generelle økonomiske situation i 2013 blev dog synlig via et mindre salg i butikken.

Samarbejde Samlingen af ”blå biler” fra CBU-tiden var også i 2013 med til at byde gæsterne velkomne i H1. Ligesom Ruth Fiskers udstilling af flotte smykker i sølv og andre materialer var en kvalitativ gevinst for ”butikken”. Det er en fornøjelse for bestyrelsen bag Barak H1 at fremhæve det inspirerende og idérige samarbejde med ”backinggruppens medlemmer”, også kaldet ”den store arbejdsgruppe”. Gruppen er Barak H1's kontakt/livline til redningsberedskabets mange forskellige grene, herunder kommunale brandvæsener, Falck og politi. Det gode samarbejde med Frøslevlejrens øvrige institutioner herunder Nationalmuseet (Frøslevlejrens Museum), Frøslevlejrens Efterskole, Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev samt Aabenraa kommune (D.s.i. Frøslevlejren) er fortsat i 2013.

42

BEREDSKAB

01 Januar 2014

Udstillingen I udstillingen var der i 2013 opsat yderligere tre monitorer med film og billedklip, så der nu findes skærme i afsnittene 1940 - 1949, 1960 - 1969, 1999 - 2000, 2001 -, samt i DKBhjørnet og i caféen. Et tiltag der udbygges yderligere i 2014, hvor der bliver mulighed for at vise klip fra nogle af de mange film, der i årets løb er blevet overspillet til DVD. Dette er blevet muligt via deltagelse i arbejdsgruppen vedrørende ”Beredskabsforbundets historie online” med overføring af H1's beholdning af gamle CF-film til DVD. Et arbejde der i vinterens løb fortsætter med registrering og klargøring af nye filmklip til visning på monitorerne i det enkelte årti. Frøslevlejrens to fonde: Frøslevlejrens Venners Fond og Axel Binneballes Fond støttede i 2013 med et beløb til indkøb af en større monitor til visning af historiske filmklip i caféen. Monitoren tages i brug i sæson 2014 – så gæsterne kan foretage en visuel vandring gennem redningsberedskabets historie via udvalgte klip fra de gamle film – et særligt ”BF-jubilæumstiltag” i ”sæson 2014” i H1. Den 4. maj 2013 var Barak H1 traditionen tro repræsenteret ved aftenens arrangement i Frøslevlejren til minde om befrielsen efter 2. Verdenskrig – en rigtig god, traditionsrig og højtidelig mindestund.

Hjertestarteren, der velvilligst er stillet til rådighed af Beredskabsforbundet, er placeret i vindfanget i H1. Den bliver i løbet af vinteren 2013/2014 efter en lille bygningsmæssig regulering tilgængelig for alle i Frøslevlejren – hele året.

Tak for hjælp og indsats På Barak H1's vegne vil bestyrelsen gerne fremhæve og rose den store, kreative indsats, der gøres af støtteforeningen ”Barakkens Venner”, samt takke såvel Beredskabsforbundets Præsidium, Landsledelse samt Landssekretariat for interesse, imødekommenhed, støtte samt omtale og opbakning af det store frivillige, uegennyttige arbejde, der gøres af mange i forbindelse med Barak H1, herunder de påpasselige og flittige kustoder. Det er en stor fornøjelse for bestyrelsen bag Barak H1 at være med til at udvikle og vise Redningsberedskabets Historie og udvikling ”in natura” i Frøslevlejren – et arbejde der udføres med stor glæde til bedste for udbredelse af kendskabet til ”Redningsberedskabets Historie”. Uden den store frivillige, uegennyttige indsats er det ikke muligt at varetage funktionerne i Barak H1 – for denne indsats skal der lyde en meget stor TAK med ønsket om et godt nyt år 2014 samt på gensyn i 2014.


Nytårsgudstjeneste

Af: Jesper Marcussen, konsulent

Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke Region Hovedstaden var, traditionen tro, vært ved årets nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke.

A

rrangementet var som altid velbesøgt, og mange repræsentanter fra vore samarbejdspartnere deltog. Sognepræst Michael Wagner Brautsch forestod den kirkelige handling, herunder en meget livlig prædiken, hvor hele kirkens store prædikestol blev taget i anvendelse. Holmens Kirkes Kor deltog også i gudstjenesten, og med deres smukke fremførelser er de med til at gøre nytårsgudstjenesten til en helt speciel oplevelse. Efter gudstjenesten blev ordet givet til

dette års hovedtaler: Beredskabsforbundets landschef Per Junker Thiesgaard. Det danske redningsberedskab står overfor væsentlige ændringer i strukturen, og i den forbindelse rettede landschefen fokus på, at vi sammen skal skabe et beredskab, der er samfundet værdigt. – Frivillige er mennesker, der har overskud til også at tænke på andre, og ikke kun på sig selv. Det bedste, beredskabets frivillige kan forestille sig, er at blive ringet op kl. 2 om natten og få at vide: “Der er brug for dig nu. Det

er koldt. Det regner og blæser. Vi har brug for dig og din indsats” for at være med til at sikre trygheden. Når opgaverne overstiger den daglige kapacitet, som under stormen, er det afgørende at have en veluddannet reserve af frivillige med velfungerende materiel og viljen til at stille op med kort varsel, sagde Per Junker Thiesgaard. Efter landschefens indlæg var regionen vært ved en lille nytårsreception, hvor der var mulighed for at ønske alle et godt nytår.

Hurtigt tilbage til hverdagen

SKADESERVICE: DØGNVAGT

70 100 888

SKADESERVICE • FUGTTEKNIK SKIMMELSANERING INDUSTRISERVICE • LØSØRESERVICE STORSKADEBEREDSKAB

01 Januar 2014

BEREDSKAB

43


Kort Nyt

Kort Nyt Få gode råd til hvervning I forbindelse med Bliv Brandmand Nu-kampagnen har Beredskabsforbundet udgivet en pjece med gode råd til lokale hvervekampagner. Pjecen indeholder resultatet af foreløbigt næsten tre års arbejde med bistand og gode råd til brandvæsenernes rekruttering af deltidsbrandfolk, som er sket i samarbejde med konsulenterne under Bliv Brandmand Nu-kampagnen, Jesper Koch og Henrik Stage. Deres erfaringer med afholdelse af kampagner er videregivet i pjecen, som er et idékatalog af initiativer, som iværksættes. Heri kan man hente inspiration. Og selvom pjecen bygger på erfaringer med rekruttering af deltidsbrandfolk, så kan den også sagtens anvendes til hvervning af frivillige. Du kan få tilsendt et fysisk eksemplar eller en PDF-udgave ved at sende en e-mail til blivbrandmand@beredskab.dk.

Ny chefkonsulent hos Landssekretariatet Beredskabsforbundet har pr. 1. januar 2014 ansat 44-årige Steen Svanholmer som chefkonsulent i Landssekretariatet, Hedehusene. Han har en baggrund inden for HR, organisationsudvikling og ledelse og har blandt andet en række chefstillinger bag sig. Desuden har han en fortid som officer i Flyvevåbnet.

Indstillinger til Den Danske Redningsberedskabspris for 2013

På et møde den 14. januar 2014 kunne landsprojektkoordinator Bent Schade overrække den polske konsul Lukasz Gabler den formelle invitation til Projekt Østbørns sommerlejre til den kommende sommer. Invitationen er allerede tilgået myndighederne i Katowice, og vi er bekendt med, at de allerede er ved at forberede planlægningen af logistikken.

Indstillingerne skal sendes til Beredskabsforbundet, Att.: Den Danske Redningsberedskabspris Hedelykken 10 2640 Hedehusene eller på e-mail bf@beredskab.dk

De fire lejre i Hjørring, Holstebro, Kolding og Ishøj har ligeledes startet forberedelserne op. Det vigtigste i øjeblikket er at få gang i at søge sponsorstøtte, idet hele projektet hviler på frivillige bidrag. Bent Schade opfordrer regions- og kredsledelserne om at støtte op omkring dette projekt, som Beredskabsforbundet med succes har kørt i 22 år. Moralsk støtte er jo fint, men der er brug for hænder til etablering, gennemførelse og nedbrydning af lejrene. Der bruges minimum 20.000 timer til gennemførelsen og planlægning af lejrene, så de frivillige gør en enestående indsats for at give disse 120 børnehjemsbørn en oplevelse, som gør en forskel.

Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

Når hjælp er en æressag.

Kender du nogen, der har været på en ekstraordinær indsats i 2013, så indstil dem til Den Danske Redningsberedskabspris senest onsdag den 30. april 2014.

44

Projekt Østbørn 2014

BEREDSKAB

01 Januar 2014


Regioner & Kredse

Nyt fra Regioner & Kredse

REGION NORDJYLLAND

REGION MIDTJYLLAND Kreds Favrskov

Nytårshilsen Alle frivillige og samarbejdspartnere ønskes GODT NYTÅR fra Regionsledelsen i Region Nordjylland.

Kreds Favrskov var på Ulstrup Slot i weekenden den 7. - 8. december.

Nytårsparole

Der har været afholdt, og der afholdes mange nytårsparoler landet over. Det er altid spændende at høre, hvor mange timer de frivillige har brugt i året, der er gået, og hvor meget de har gjort for det danske samfund. Den 31. december blev der traditionen tro afholdt nytårsparole på Nibe Brandstation. Det specielle ved netop denne parole var ibrugtagning af den flotte nye brandstation – den er næsten færdig, og der afholdes en officiel indvielse i februar måned. Beredskabschef Jørgen Pedersen aflagde beretning og takkede alle frivillige for året. Samtidig var det dejligt at kunne byde velkommen til disse flotte lokaliteter – med den gamle ånd. Borgmester Henning G. Jensen har i flere år talt om planlægningen af den nye brandstation ved tidligere nytårsparoler, og derfor var det også dejligt for borgmesteren at kunne deltage i det første arrangement på stedet – på hans sidste dag som Aalborgs borgmester. Frivillig brandmand Karsten Andersen stopper i dag som deltidsbrandmand. Karsten har været med i 32 år, hvoraf han har været tillidsmand i Nibe i de 25 af årene. Derudover har Karsten været formand for Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk siden 1991 – et hverv han dog stadig vil bestride en tid. Beredskabschef Jørgen Pedersen takkede for godt samarbejde til borgmester Henning G. Jensen og formand for Landsklubben Karsten Andersen. Begge fik en erkendtlighed. Held og lykke i fremtiden til jer begge fra Region Nordjylland. Lene Krüger Schade

Vi lavede 200 portioner risengrød, ikke mange, men det var første gang de havde haft så store gryder på Slottet. Vi kom af med det hele. På billedet ses to nye frivillige på 16 år, der lige har skrevet kontrakt her i september. De var så glade for at komme på komfuret, at de er klar til hvad som helst. Vi har brugt 96 mandskabstimer og var også klar til at varme gløgg og æbleskiver i Hadsten søndag den 22. december. Der blev brugt 24 mandskabstimer. Irma Møller Frivillig

REGION SYDDANMARK 2013 har igen været et år, hvor der har været meget aktivitet. Og her får I lige lidt billeder af, hvad vi bl.a. har lavet.

Vi startede året med, at Nyborg-kredsen afholdt Regionens Nytårsparole, hvor vi mødtes i Nyborg Kirke til gudstjeneste. Bagefter kørte vi til Nyborg-kredsens ”nye” lokaler, hvor der var rundvisning og hygge. Så blev der afholdt 18 kredsårsmøder – og den 2. marts blev det så Esbjerg-kredsen, der afholdt Regionens Årsmøde, hvor vi startede med at mødes på Rådhuset for derefter

01 Januar 2014

BEREDSKAB

45


Regioner & Kredse

Nyt fra Regioner & Kredse

sesmøder, regionsmøder, kurser og en hel masse mere. Men vi er klar til et nyt og godt år. Vi ses derude! Marianne Kjær Regionsleder

REGION HOVEDSTADEN Kreds Allerød

at køre til Esbjerg Brand og Redning og afholde vores årsmøde og hygge. Vi har afholdt BF-dag i Kolding med ca. 70 deltagere. Kredsene har hvervet. Vi havde to frivillige, der modtog hæderstegn på landsrådsmødet. Vi har afholdt kreds- og økonomikursus i Frøslevlejren. Vi var ca. 30 deltagere til 4. majarrangementet. Vi havde ca. 90 frivillige, der deltog i DGI. Vi har afholdt Regions seminar. Regionsledelsen har været på tur. Vi har haft flere på Beredskabsfaglig Ledelse. Vi har afholdt Projekt Østbørn med ca. 35 hjælpere hen over de 14 dage. Der har været rigtig mange frivillige som hjælpere til Langelandsfestivalen. Og så har der været alt det andet, som jo også er noget, der bare hører til, når man er i en organisation som Beredskabsforbundet. Jeg vil hermed gerne sige jer alle tak for et super godt samarbejde i 2013, og jeg ser frem til, at vi fortsætter i 2014. Vi har startet året med at afholde flere kredsårsmøder og regionens nytårsparole, som i år blev afholdt af Åbenråkredsen. Og den 1. marts afholder Odense-kredsen Regionens Årsmøde. Af opgaver i år skal vi bl.a. få vores regionale konsulent Torben Jensen kørt ind i tingene, afholde BF-dag, deltage i stævne, hjælpe vores kredse med info/hvervning, få startet ny kreds op, få styr på ny struktur i hele beredskabet, hjælpe vores kredse, hvor vi kan, afholde regionsledel-

46

BEREDSKAB

01 Januar 2014

– Ældre udgør desværre en risikogruppe i forhold til brand, udtaler brandinspektør Tim Ole Simonsen fra Frederiksberg Brandvæsen. Brande opstår lidt hyppigere hos ældre, og man kan måske have svært ved at bringe sig selv i sikkerhed. Derfor sætter vi lige nu fokus på, hvor vigtigt det er at have en røgalarm. Lørdag den 14. og søndag den 15. december 2013 var frivillige fra Frederiksberg Brandvæsen tilstede ved Frederiksberg Centret, hvor de uddelte kampagnemateriale og var i dialog med borgerne om brandsikkerhed. – Udover at uddele materiale er det også vores frivillige, der efterfølgende skal rundt hos de ældre og opsætte røgalarmerne, fortsætter Tim Ole Simonsen.

Kreds Frederikssund

I forbindelse med Bodil den 5. december bemandede frivillige i Allerød beredskabsgården under stormens hærgen. Grundet infrastrukturelle udfordringer blevet hjemmeplejen kørt rundt, så de kunne komme ud med den livsvigtige medicin. Derudover blev der fjernet træer fra vejene, og enheden blev også disponeret til et færdselsuheld.

Kreds Frederiksberg

Frederiksberg Brandvæsen gennemførte i december 2013 i samarbejde med Brandbevægelsen en kampagne for opsætning af røgalarmer hos ældre borgere.

”Allan” og Bodil” er måske ikke de navne, der står først for, hvis der skal vælges navne i forbindelse med barnedåb. Den første storm var hurtigt overstået: Der blev angrebet med overlegen styrke, samtidig med at Allan hurtigt tabte pusten. Opgaverne lød på rydningsopgaver, samt forplejning til egne styrker samt et andet brandvæsens styrker. Bodil var derimod en hæslig dame at have på besøg (se artikel andetsteds). Indsatsen startede i forbindelse med de første kraftige vindstød den 5. december og sluttede den 30. december. Frederikssund Kommune blev særdeles hårdt ramt af efterfølgende stormflod, der ramte bl.a. Roskilde Fjord. Hver fjerde forsikringsskade, der er anmeldt i forbindelse med stormfloden, kan adresseres til Frederikssund Kommune. Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund hører under FrederikssundHalsnæs Brand- og Redningsberedskab, og ved den traditionsrige Nytårsparole blev udrykningstallene for de enkelte stationer offentliggjort. FrederikssundHalsnæs Brand- og Redningsberedskab råder over seks brandstationer og en station med det supplerende beredskab. Målt på antal ture gennem 2013 har det supplerende friville beredskab kørt mere end to af brandstationerne. Det har været et travlt år.


Regioner & Kredse

Kreds København Under stormen Allan den 28. oktober deltog 25 frivillige, der sammenlagt ydede 347 timer og løste 54 opgaver. Ved den efterfølgende storm Bodil den 5. og 6. december deltog i alt 54 frivillige. Her spændte opgaverne fra forplejning af brandvæsnets døgnmandskab, afspærrings- og oprydningsopgaver til fyldning af sandsække. Ydermere blev de frivillige bedt om at assistere Roskilde Brandvæsen med mandskab, da de havde sendt alle deres folk hjem for at hvile. Så det var en flok trætte frivillige, der kunne gå hjem og sove lørdag morgen. I slutningen af december bestod syv frivillige, som de første i Københavns Brandvæsens historie kommunikationsuddannelsen. Vi har fået tilført to køretøjer, som i øjeblikket er under opbygning, ligesom de skal stafferes om. Samtidig afventer det frivillige beredskab en ny container, pakket op til brug ved værdiredning. Dette kommer der mere om ved en senere lejlighed. Hjemmesiden www.kbfrivbered.dk kører – den er det frivilliges beredskabs ansigt udad til og intranet indadtil. Der er netop sendt en folder på gaden om Det Frivillige Supplerende Beredskab ved Københavns Brandvæsen. Derudover vil der snarest komme et ressourcekatalog, så frivilligkompetencerne kan udbydes bredere. ”Stab og logistik” er den første enhed, der pr. 1. januar 2014 er søsat. De næste to enheder, der søsættes er ”Nødbehandling” samt ”Redning & klima”, som begynder efter påske. Den sidste enhed ”Miljø & indsats” begynder sidst i maj. Pr. 1. januar 2014 består Det Frivillige Supplerende Beredskab ved Københavns Brandvæsen af 84 frivillige. I øjeblikket gennemføres funktionsuddannelse i både redning og indsats.

Kreds Københavns Øst/Amager Dragørs borgmester gennem otte år, Allan Holst, er trådt tilbage som en konsekvens af seneste kommunalvalg. I den forbindelse var der reception på rådhuset, og repræsentanter fra den lo-

kale kredsledelse var mødt op. Besøget blev foreviget af Amagerbladet.

VIRKSOMHEDSBEREDSKAB 2013 har været præget af fire meget spændende medlemsmøder ved Novo, Tårnby Renseanlæg, Fields Indkøbscenter og Handicaporganisationernes hus, bakket godt op af medlemmerne. Vi har også fået syv nye, erhvervsaktive medlemmer, så foreningen trives. Med stor sorg har vi måtte tage afsked med to trofaste medlemmer, som vi har mistet sidst på året 2013, idet såvel Jan Sørensen som Ernst Bülow døde efter kort tids sygdom. Vi vil tænke tilbage på de gode stunder, vi har haft sammen. Ære være deres minde. Der arbejdes hen mod vort næste møde onsdag den 5. marts, hvor vi skal møde politikommissær Kai Vittrup, der vil fortælle om hans nye opgaver som sikkerhedschef i Folketinget. Samtidig afholdes den årlige generalforsamling, hvor bestyrelsen forhåbentlig får tilført endnu en eller to erhvervsaktive medlemmer. Skulle du have lyst til at yde en indsats i bestyrelsen, hører vi meget gerne fra dig. En bestyrelsespost er ikke særligt belastende eller tidskrævende, da så godt som alt ordnes pr. mail og telefon. På gensyn til alle Niels Erik Bølling

SAVIB kontakt@virk-bered.dk , husk at kigge ind på hjemmesiden www.virk-bered.dk for at se seneste nyt m.v.

BEREDSKABSFORBUNDETS MARCHFORENING 22. februar 2014 Generalforsamling på Beredskabsstyrelsens Museumsdepot, Frederiksværksvej 12, Esbønderup. Vi mødes kl. 10.00 for at se museets samling. Til middag spiser vi frokost, og kl. 13.00 holder vi så generalforsamlingen. Nærmere tilgår senere, men foreløbigt: Sæt dagen af!

30. maj - 1. juni 2014 Jeg arrangerer forårs/sommerturen, som kommer til at gå herfra til Feddet med overnatning i shelter, videre til Broksø, ligeledes i shelter og tilbage til start. Begge pladser er reserveret, så sæt weekenden af. Hvis den bare bliver halvt så god som vores forårstur Horsens-Silkeborg, så har I noget at glæde jer til. Samlet distance er ca. 70 km primært igennem skov. Se ruten på PDF. Prisen er ikke fastsat endnu, men forvent 200 - 250 kr./person lidt afhængig af forplejningen. Tilmelding til Michael Olsen, mic@michael-olsen.dk

Landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook.com/ Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landssekretariatet. Landssekretariatet modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking. Kontaktperson: Allan Hald, mobil: 21 62 58 62 Web: www.detspillernu.dk

01 Januar 2014

BEREDSKAB

47


Den stærke partner indenfor beredskabet Vi repræsenterer som officiel importør: Protek

Strålerør, Vandkanoner, Skumudstyr, div.

AutokarossRescueFLOBY Sprøjter, tankvogne, redningsvogne, div.

Fireco

Iveco Magirus

Lysmaster 2-40m, 12-24-230-400V lamper

Drejestiger, Multistar, Sprøjter, Tankvogne, div.

Twin Saw Redningssave

Wawrzaszek Sprøjter, tankvogne, redningsvogne, div.

Hannay Reel Slangevinder til alle formål

PW Gamet

Udrykningslys/sirener

Groupe Leader

Ventilatorer, Strålerør, Vandkanoner, Skumudstyr, Brandkar(Gas), Eftersøningsudstyr

For uforp ligten tilbud rin de g 56 31 58 15

Mød os på www.firetechnique.dk eller tlf. 56 31 58 15


BEREDSKAB 01, Januar, 2014