FAKTA

ELBILEN kører på elektricitet, der i de fleste tilfælde kommer fra opladelige batterier. Udviklingen giver elbiler længere og længere rækkevidde, og nettet af ladestationer udbygges løbende. Elbilen er i dag et reelt alternativ til benzin- og dieselbilen, også til landevejskørsel.

HYBRIDBILEN kombinerer motorkraft fra el med andre typer brændstof: Typisk benzin eller diesel. En hybridbil kan ikke køre langt på ren el. Den skal ikke oplades med et kabel, men oplader sig selv, når forbrændingsmotoren startes og når bilen bremser. Du får størst glæde af hybridteknologien ved bykørsel, hvor de mange stop og starter gør elmotoren overlegen i driftsøkonomi.

PLUGIN-HYBRIDEN kan som hybridbilen både køre på el og brændstof. Bilen oplader også sig selv, når benzinmotoren startes, og når bilen bremser, men den kan også lades op fra en ladestation eller i nødstilfælde fra en stikkontakt. Plugin-hybridbilen klarer både bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel – og giver mulighed for at køre på el over lidt længere distancer.

”En anden grund til at jævnlige serviceeftersyn er vigtige er, at en elbil bremser på en anden måde end en almindelig bil. Ofte motorbremser man blot ved at slippe speederen i stedet for at bruge bremsepedalen. Bremsekraften bliver derved brugt til at oplade bilen. Det betyder længere rækkevidde på batteriet og mindre slid på bremserne. Desværre viser det sig ofte, at bremserne kan have tendens til at sætte sig fast eller blive rustne, da de bruges meget sjældent. Det kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko under en katastrofeopbremsning.”

”Desuden er jeg altid meget omhyggelig med at undersøge elbilens bundflade for eventuelle skader,” siger Jesper Kaa, mens han inspicerer bilen på liften. ”Stærkstrømsbatteriet, der driver motoren, ligger næsten altid helt nede ved bunden. En skade i bunden, kan betyde et skadet batteri – og det kan være farligt, hvis ikke det opdages i tide.”

Tilbage på vejen

Når du henter din bil igen efter serviceeftersynet, er den opladet og i teorien klar til endnu et år/15.000 km på vejen. Men… hvis du skifter mellem sommer- og vinterdæk, er det halvårlige værkstedsbesøg forår og efterår dog gode anledninger til ekstra minitjek af din elbil.

Nu har du læst nogle af de gode grunde til at bestille et serviceeftersyn hos din lokale AutoMester/ AutoMester E+. Du kan gøre det online døgnet rundt på automester.dk

Når familien Danmark sætter sig ind i de res bil, er der størst sandsynlighed for, at bilen er en VW. I udgangen af 2020 var der ifølge tal fra Motorstyrelsen 2,7 millioner personbiler registreret i Danmark.

I top 5 finder vi VW med 322.000 køretøjer. På de efterfølgende pladser kommer Peugeot (249.000), Toyota (228.000), Ford (200.000) og Citroën (181.000).

Tallene kan måske ændre sig i øjeblikket, hvor salget af el- og hybridbiler boomer. Den mest solgte personbil i Danmark i 2021 var faktisk Ford Kuga, en såkaldt PHEV (plug-in hybrid electric vehicle). Fords SUV var ikke bare bedst sælgende PHEV i 2021, men også sammenlagt årets bedst sælgende bilmodel.

Corolla modellen fra japanske Toyota blev lanceret i 1966. I 1997 stjal Corollaen den attraktive titel fra VW Boblen. I 2021 nåede Toyota endnu en milepæl, da de rundede 50 millioner solgte Corollaer. Den stabile Corolla er naturligvis blevet opdateret adskillige gange gennem årene og har været tilgængelig i mange forskellige biltyper – både kompakte sedaner, familiehatchbacks, rummelige stationcars og potente sportsvogne. Sideløbende med sin status som en pålidelig og driftsikker gadebil har Corolla også markeret sig inden for motorsport og har hentet trofæer både på bane og i rally – heriblandt et europamesterskab i år 2000 med danske Henrik Lundgaard bag rattet og Jens Chr. Anker som co-driver.

Der er nogle ting, vi ikke rigtig tænker over, så længe de virker. Vinduesviskere er lette at overse, men de sørger til gengæld for, at du kan se alt andet. I dag kan de endog selv finde ud af, hvornår ruden er våd nok til at trænge til at blive visket. Engang var det mere besværligt.

En vinterdag i starten af 1900-tallet kørte Mary Anderson, en tænksom vinbonde fra Alabama, i en sporvogn gennem New Yorks gader. Hun bemærkede, at bilisterne ustandseligt måtte trække ind til siden for at skrabe tøsne af bilernes ruder. Hun tænkte over en teknisk løsning og i 1903 fik hun patent på verdens første vinduesvisker, der blev drevet inde fra førerhuset. Marys opfindelse var dog ikke avanceret og skulle tændes og slukkes manuelt på en kontakt. Den blev aldrig populær. Evolution sker altid i spring, og katalysatoren for videre udvikling var en champagneprop, der gik i vejret med et knald og ramte opfinderen Robert Kearns i øjet til hans bryllup. Kearns kæmpede i flere år med dårligt syn – især under kørsel i regnvejr. Øjets blinkerefleks, der udløses automatisk, når vi har brug for at klare synet, fik ham på det spor, der betød, at han i 1962 lagde patent på intervalviskeren. Han viste sin opfindelse til Fords teknikere, der var imponerede, men valgte at udvikle deres egen intervalvisker. Det samme gjorde andre bilmærker. Sagen endte i retten og efter mange års juridisk tovtrækkeri modtog Kearns i 1995 30 millioner USD i erstatning.

Foto: Mirko Kuzmanovic / Shutterstock.com

Foto: somjade dachklung / Shutterstock.com