FAKTA

■ 1970 – Født 24. februar

■ 1980 – Debut i motorsportsverdenen som 10-årig

■ 1985 – Danmarksmester i karting

■ 1986 – Nordisk Mester i karting

■ 1990 – Deltog i VM i karting

■ 1992 – Debut i Formel Ford 1600 + 1800

■ 1993 – Vinterseriemester i England i Vauxhall Lotus

■ 1994 – Engelsk mester og Verdensmester i Formel Ford

■ 1995 – Europamester i Opel Lotus

■ 1997-1999 – I toppen af Formel 3000

■ 1999 – Motorcykelulykke der næsten altid, og han har aldrig langt til latter. Med hans forhistorie virker hans positive livsindstilling næsten mirakuløs. Det er den ikke. Den er, som alt andet i Jasons liv, et resultat af en bevidst målsætning og en utrolig vilje til at gennemføre sine mål.

Følg med på en tur fra trehjulet cykel til de vildeste racerbiler sammen med Jason Watt.

Jason du er født i England i 1970. Din mor var dansk, så den engelske forbindelse må være din far?

Ja. Min mor tog som ung pige til England, hvor hun mødte min far. Han var modedesigner og oprindelig fra Jamaica. Han var efter sigende en flot og charmerende fyr. De var gift i 2 år, hvorefter ægteskabet blev opløst, og min mor flyttede hjem til Danmark.

Hvor gammel var du på det tidspunkt?

Da var jeg 3 år gammel. Et års tid senere mødte min mor den mand, som jeg altid har opfattet som min rigtige far. De fik ingen børn sammen, så jeg blev et forkælet enebarn.

Hvor tidligt begyndte du at fatte interesse for køretøjer?

Meget tidligt. Allerede i børnehaven susede jeg rundt på nogle trehjulede cykler. Jeg lavede stænklapper med nationalitetsbetegnelser af pap og monterede dem med tøjklemmer. Motorlyden lavede jeg med munden.

■ 2000 – Gift med Mai-Britt Vingsøe

■ 2000 – Tilbage som racerkører i den danske motorsports superliga Danish Touringcar Championship

■ 2002 – Danmarksmester i DTC som den eneste person med handicap i verden, der har vundet et nationalt motorsportsmesterskab

■ 2002 – Far til Filuca og Noah

■ 2003 – Skriver selvbiografien: Fordi Jeg Vil

■ 2003 – Skilt fra Mai-Britt Vingsøe

■ 2007 – Gift med Sara Matthiesen

■ 2007 – Far til Silas

■ 2008 – Skilt fra Sara Matthiesen

■ 2016 – Gift med Majbrit Heidi Berthelsen

Senere kørte jeg rundt på cykel på en jordbane sammen med en masse andre knægte ved et drengehjem i Roskilde.

Men der skulle motor på, ikke?

Jo. Det kom der, da jeg startede på Viaduktens fritidshjem i Roskilde. Der var nemlig en gokartbane. Det var en fantastisk oplevelse, da jeg satte mig ned i en af de gamle gokarts. Den blev drevet frem af en udslidt knallertmotor og kørte sikkert ikke særlig hurtigt.

Men der kom mere fart på?

Ja, det viste sig, at jeg var ret god til at køre, og desuden havde jeg nok et større drive og var mere motiveret end de fleste. Min far og jeg købte en brugt gokart og begyndte at køre rundt og deltage i løb over hele landet.

Du debuterede officielt i motorsportens verden i 1980 i en alder af 10 år. Og resultaterne kom jo ret hurtigt.

Ja, jeg stod ofte øverst på sejrsskamlen, til trods for at mine modstandere ofte havde langt bedre og dyrere udstyr end jeg havde. Det blev til nogle gode år i karting.

Du blev Danmarksmester (1985), Nordisk Mester (1986) og oplevede at deltage i VM i 1990. Var gokarten dit springbræt til de større racerbiler?

Ja, jeg havde et job som arbejdsmand på Bjarne Mortensens Pladeværksted på Amager. Lønnen var 70 kroner i timen. Det ville blive et liv på det jævne, hvis ikke jeg satsede alt på en karriere i motorsport. Muligheden kom i 1993. Det var lykkedes mig at spare 100.000 kroner sammen. For det beløb kunne jeg rejse til England og deltage i tre løb. En miniserie for unge talenter. Til trods for at min far rådede mig fra at bruge så mange penge på to dage i en racerbil, så valgte jeg at gøre det.

Hvordan gik det?

Jeg vandt miniserien!

(Jason lyser op i det varme smil, vi alle kender ham for).

Det var et vigtigt trin i karrieren og førte vel også til flere succeser?

Ja, det var den weekend, der overbeviste mig om, at jeg have talent til at fortsætte.

Der var vist ingen tvivl om talentet. I 1993 blev du Vinterseriemester i England i Vauxhall Lotus – i 1994

Engelsk mester og Verdensmester i Formel Ford og i 1995 Europamester i Opel Lotus. I 1996 fik du professionel kontrakt med Alfa Romeo og kørte i DTM mesterskabet, og derefter rykkede du op Formel 3000.

Ja. I perioden 1997-1999 havde jeg tre gode sæsoner og kørte mig helt op i toppen af Formel 3000.

Formel 3000 blev dengang betragtet som den vigtigste rekrutteringsklasse til Formel 1, ikke?

Jo. Jeg stod lige på tærsklen til den ultimative udfordring.

Vi er altså nået frem sæsonen 1999, hvor du efter en helt fantastisk sæson i Formel 3000 skulle lave en fotosession med magasinet MC Tjek. Den dag vendte skæbnen om på alle dine planer.

Ja. Det var egentlig ikke en risikabel manøvre, jeg skulle lave. Jeg skulle bare køre forbi fotografen på min motorcykel. Et banalt uheld hvor jeg kiggede mere på fotografen end på vejen gjorde, at jeg kom ud af kurs. Jeg kørte ikke hurtigt. Omkring 50-60 km/t. Jeg landede på ryggen i en græsbevokset grøft, og min rygmarv knækkede.

Det var egentlig ikke en risikabel manøvre, jeg skulle lave. Jeg skulle bare køre forbi fotografen på min motorcykel. Et banalt uheld hvor jeg kiggede mere på fotografen end på vejen gjorde, at jeg kom ud af kurs.”

Da jeg vågnede op på Rigshospitalet efter at have ligget i kunstigt koma, stod intensivafdelingens overlæge ved min seng. ”Er jeg lam?” spurgte jeg ham.

”Jason, du har mistet førligheden, men du har vundet livet. Vi var lige ved at miste dig.”

Jeg var fuldstændig i chok, mens hans ord langsomt trængte ind. Jeg forstod, at alt det jeg hidtil havde levet for og arbejdet hen imod var forbi. Rent psykisk var jeg i frit fald, og lægens forsikring om at han forstod, hvordan jeg måtte have det, gjorde mig blot vred.

Jeg tænkte: ”Du er en idiot. Du ved ingenting om, hvordan det er at være mig og vide, at nu er livet forbi.” Men efterfølgende er jeg naturligvis blevet klogere. Hvis der er nogen, der vidste, hvordan det var for mennesker at få tæppet revet væk under sig, så er det jo netop de læger, der har stået med andre patienter i lignende situationer mange gange før.

Jeg havde været handicappet i 30 sekunder, mens han havde set mange mennesker gå gennem de samme faser – og alligevel finde modet til at komme videre med livet.

Jeg ved, at du gik gennem et smertehelvede samtidig med alle de psykiske rutsjeture. Men du fandt også viljen til at komme tilbage til livet.

Ja. Jeg tænkte over det faktum, at da jeg startede i motorsporten altid overraskede positivt, selv om jeg var undertippet. Jeg var i gokartdagene tit ham med det billigste grej, der måtte kæmpe for at kunne stille op. Og alligevel vandt jeg løb efter løb. Så jeg tænkte, at livet i almindelighed var min næste udfordring. Jeg ville kæmpe for at komme med. Ikke vinde, blot følge med feltet. Hvilket ville sige undgå at blive bitter og vred. Kort sagt få det bedste ud af livet med de begrænsninger, det nu havde.

Du skulle lære at betjene alle bilens funktioner med hænderne?

Ja. Speeder, kobling, bremser – alt blev håndbetjent.

I 2002 bliver du Danmarksmester i DTC, og samtidig den eneste handicappede person i verden, der har vundet et nationalt motorsportsmesterskab på lige fod med ikke handicappede. Samtidig bliver du og Mai-Britt forældre til Filuca og Noah.

Ja, det var fantastisk at opleve.

Og vel starten på en helt ny karriere. Lad os hoppe nogle år frem og holde fast i Noah. Han har jo vist sig at være arveligt belastet.

Ja, det at være træner for Noah, som har taget samme tur fra gokart til rigtige biler, har givet mig mulighed for at opleve lidt af det samme, som min far gjorde, dengang vi kørte rundt til løb sammen. Noah har været dygtig. Dygtigere end sin far eller i hvert tilfælde langt tidligere udviklet som kører.

Balancen mellem at være far og træner må være svær?

sædet

Allerede året efter virker det som om, at din beslutning bærer frugt. På den private front, bliver du gift med Mai-Britt Vingsøe – kvinden, der havde stået ved din side igennem den svære tid. Og du vender tilbage til motorsporten.

Ja, Jan Magnussen kom på besøg en dag, og vi sad og så nogle videobånd, jeg havde fået fra en belgisk kollega. De viste en fransk kørestolsbruger, som kørte i en specialbygget racerbil. Allerede et par dage senere havde Jan arrangeret en kontakt til Peugeot, der gerne ville have mig ud at køre i DTC-mesterskabet i Danmark. Så jeg fik en kontrakt på et sæde i en racerbil, allerede inden jeg havde lært at køre en kørestol.

Ja, det blev der faktisk lavet en TV-dokumentar om. Vi blev vist en smule bondefanget i det spil, fordi vi ikke havde kunnet gennemskue præmissen for programmet. Da både Noah og jeg er dårlige tabere, var der en del råberi – og det blev det, man fokuserede på i den færdige produktion. Derfor gav det en del dårlig presseomtale, hvilket var ærgerligt. Men vi har lært at sætte os ind i præmissen, før vi siger ja til at deltage i den slags igen.

Men du har gang i mange andre aktiviteter end arbejdet med Noah. For mange år siden blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at komme og køre nogle ture med kræftsyge børn på en racerbane. Det ville jeg gerne. Det var fantastisk at opleve den glæ - de, de her unger fik og på samme tid vide, at det var en dag, der gav dem et afbræk i et liv, hvor sygdom fyldte meget. Sportscar Event tjener også penge ind til børnene. Vi er simpelthen en flok sportsvognsejere, der stiller op med vores biler. Så kører vi på Jyllandsringen, Sjællandsringen, Odense og Bornholm hvert år. Der kan interesserede betale for at køre med som passagerer. Og så giver vi pengene til Børnecancerfonden eller til andre formål til børn med en livstruende sygdom. Jeg er stolt over at være ambassadør for det arrangement.

Desuden er du foredragsholder. Hvordan har det været i de seneste år med Covid-19 spøgelset? Helt umuligt. Alt stoppede jo næsten fra den ene dag til den anden. Desuden har jeg været igennem en proces med et ret ondartet siddesår i bagen. Så oven i udfordringerne med nedlukningen var jeg nødt til at tilbringe 10 uger, hvor jeg nærmest var lænket til en seng, mens det helede.

Såret sprang dog op igen, og nu har jeg gennemgået en stor operation, hvor man har lukket hullet med min lårmuskel. 6 ugers indlæggelse blev det til, så psyken og gå-på-modet har godt nok været testet det seneste stykke tid.

Det lyder ikke spændende. Godt at se dig oppe igen. Hvad er de nærmeste fremtidsplaner. Jeg er ved at restaurere og ombygge en Mustang fra 1967, som jeg har arbejdet på siden 2003. Det er et langtidsprojekt, men den bliver fantastisk.