2 minute read

mekanikere

Den danske bilpark er på cirka 2,5 millioner biler, der regelmæssigt skal serviceres. Derfor er personvognsmekanikere i høj kurs.

AutoMester har i øjeblikket 200 lærlinge under uddannelse. Mød et par af de helt nyuddannede og hør om et nyt samarbejde, der skal forme fremtidens personvognsmekanikere.

AutoMester gør, sammen med vores mere end 400 værksteder, en stor indsats for både at tiltrække unge til branchen og give dem de bedste rammer for deres uddannelse. Målet er naturligvis at være med til at skabe nye engagerede personvognsmekanikere, der er gearet til at servicere fremtidens bilpark, hvor el- og hybridbiler fylder mere og mere i billedet.

Et par af tiltagene er Young Mechanics CLUB, en eksklusiv klub for AutoMesters lærlinge – samt et helt nyt og spændende samarbejde med en uddannelsesinstitution. Begge dele vender vi tilbage til længere nede i artiklen. Først skal du møde et par af dem, det hele handler om.

Bedre Kørende har talt med et par af kædens nyudlærte personvognsmekanikere og har stillet dem et par spørgsmål om deres uddannelsesforløb og planer for karrieren.

JACOB HØJMARK blev færdiguddannet hos AutoMester E+ Brylle Auto i december 2021 og er nu fastansat som mekaniker.

Jacob, hvorfor valgte du uddannelsen som personvognsmekaniker?

Det er lidt af en familietradition. Desuden har jeg kørt speedway og har mekanik og benzin i blodet.

Et nyt samarbejde mellem AutoMester, Danmarks største kæde af frie værksteder og Skjern Tekniske Skole er et forsøg på at tiltrække nye lærlinge.

Hvorfor valgte du et AutoMester E+ værksted?

Igen den arvelige belastning. Det er min fars værksted.

Hvad kan du godt lide ved din uddannelsen og faget?

Jeg kan godt lide de faglige udfordringer og den direkte kundekontakt, som man næppe får i samme grad på et mærkeværksted. Desuden var Young Mechanics CLUB et fedt indslag i lærlingetiden.

Hvad er dine planer lige nu, rent fagligt?

Lige nu er jeg glad for at arbejde som personvognsmekaniker, men overvejer eventuelt at læse til maskinmester på et senere tidspunkt.

EMIL BJØRNSKOV blev færdiguddannet hos AutoMester/Autodan i Otterup i februar i år.

Emil, hvorfor valgte du uddannelsen som personvognsmekaniker?

Det gjorde jeg for at få basisuddannelsen, så jeg kunne videreuddanne mig. Ambitionen er at få mit eget værksted på et tidspunkt.

Hvorfor valgte du et AutoMester værksted?

Da jeg startede, var værkstedet Bosch Car Service værksted, men jeg var med til overgangen til AutoMester omkring et år inde i min læretid.

Hvad kan du godt lide ved din uddannelsen og faget?

Det meste. Jeg har taget min uddannelse på noget, der kaldes talentlinjen, så jeg har taget alle fagene på et lidt højere niveau og har samtidig også fået nogle gymnasiale fag – uden at det er en AUX-uddannelse. Det giver mig en fordel nu, hvor jeg skal læse videre – så jeg ikke skal læse enkeltfag op først. Young Mechanics CLUB var et fedt afbræk i hverdagen og gav et spændende indblik i andre dele af branchen, end dem vi oplever ude på værkstederne.

Hvad er dine planer lige nu, rent fagligt?

Lige nu skal jeg læse finansøkonomi og så håber jeg på en dag at kunne få mit eget værksted.

Fremtidens personvognsmekaniker – nyt samarbejde mellem AutoMester og Skjern Tekniske Skole

Autobranchen har store udfordringer med at tiltrække nye lærlinge. Et nyt samarbejde mellem AutoMester, Danmarks største kæde af frie værksteder

This article is from: