1 minute read

Nye parkeringsregler – specielt for el- og hybridbiler

Parkeringsregler kan i mange byområder være lidt af en jungle at finde rundt i. Det er ikke mindre kompliceret, hvis du kører el- eller hybridbil. Især fordi reglerne er forskellige fra offentlige til private parkeringspladser – og fordi de enkelte kommuner har forskellige regler. Her er et overblik:

Det specielle el-ikon indikerer, at en parkeringsplads er reserveret til el- eller hybridbiler, som for enkelthedens skyld blot omtales som elbiler i resten af denne tekst. Det betyder altså, at du må parkere din elbil her, men hvis pladsen ligger i en betalingszone, er det som udgangspunkt ikke gratis at holde her. Det er stadig skiltningen på P-pladsen, der afgør, hvilke regler du skal følge.

Derudover kan de enkelte kommuner have særregler for betaling af både parkering og brug af eventuelle ladestandere. Eksempelvis kan en kommune give rabat til elbiler eller gøre det helt gratis i specielle zoner. Her er nogle eksempler:

København: Elbil: Gratis parkering (gælder ikke ved de offentlige, underjordiske anlæg). Plugin-hybrid: Der skal betales som normalt.

Frederiksberg: Gratis for både elbil og plugin-hybrid.

Aarhus: Ved en ladestander med 3-timers tidsbegrænsning er de første

Offentlig parkeringsplads til elbiler

A 38

3 timer gratis for elbiler og pluginhybrider. Herefter skal man parkere på en normal plads, hvor der skal betales som normalt. For elbiler og brintbiler, der parkerer på normale pladser i betalingsområderne, er de første 4 timer pr. døgn gratis. Dog skal parkering stadig registreres og aktiveres i en parkeringsapp.

Aalborg: Man kan bestille et gratis årskort for både elbil og plugin-hybrid.

Odense: Betaling som normalt for både elbil og plugin-hybrid.

På private parkeringsarealer er det pladsejeren, der sætter reglerne –også for parkering af elbiler. Igen er det vigtigt at orientere sig efter skiltningen på pladsen.

Hvis det er en offentlig parkeringsplads til elbiler (med eller uden ladestander) gælder følgende generelle regelsæt

■ Der må kun holde elbiler og plugin-hybrider på disse parkeringspladser

■ Krav om betaling for parkering gælder også for elbiler og plugin-hybrider – medmindre andet fremgår af skiltning eller den kommunale parkeringsbekendtgørelse

■ Det er ikke et krav, at bilen lader. Det er dog god stil, at man flytter bilen, når den har ladet færdig, så andre kan få glæde af opladningsmuligheden

■ Skiltningen/afmærkningen afgør, om det er en elbilplads – ikke opladningsstanderen

■ Medmindre andet er angivet, gælder de samme parkeringsregler som for alle andre biler – f.eks. tidsbegrænsning m.v.

■ På el-delebilspladser må kun holde biler med særlig tilladelse

(Kilde: FDM)

This article is from: