Teaterforeningen Bøgestrømmen sæson 2016/17

Page 1

teater, dér hvor du bor! Professionelt turnéteater på scenerne i Vordingborg kommune


INDHOLD 3 4 - 23 24 25 26 - 29 30 31 32 33 34 - 35 36 - 38 39

Velkommen Sæsonens forestillinger Samarbejde m. Teaterforeningen Guldborgsund Opera i Vordingborg Sponsorer og samarbejdspartnere Generalforsamling Foreningen: Bestyrelse og frivillige Mad og teater / Medlemskort Nyhedsbrev / Flygel efterlyses Priser Billetinformation og bestillingsliste Spillesteder

Opera i Vordingborg, 12. november 2016

BILLETSALG Billetter og information om alle forestillinger:

TEATERFORENINGEN.DK Følg os også på:

facebook.com/ TEATERFORENINGEN


Kom med i teatret! Velkommen til en ny sæson i Teaterforeningen Bøgestrømmen, hvor du blandt andet vil kunne opleve: •

• • • •

Den spritnye forestilling AIRPORT af den ”lokale” Kristján Ingimarsson, verdenskendt med forestillingen BLAM. Du tages med i lufthavnens afgangshal med alle dens prøvelser. DEN JYSKE OPERA er tilbage med to forestillinger i Panteren, Multihallen i Vordingborg, i et nyt samarbejde mellem Musikforeningen Cæcilia, Panteren, Vordingborg kommune og Teaterforeningen Bøgestrømmen. Vi lægger ud med en pragtudgave af ASKEPOT. Storm P. i en super aktuel nyskrevet udgave: JE SUIS STORM P. om mod og frihed! Familieforestillingen: JORDEN RUNDT I 80 DAGE på under 2 timer. LEONARDO (Da Vinci) i en smuk fortælling. Operaensemblet FIGAROS i sædvanlig veloplagt udgave med skæg og ballade.

Og meget mere, med store og mindre forestillinger – så kik i brochuren og få bestilt dine billetter! Som altid prøver vi at finde forestillinger, hvor vi tror du får en unik oplevelse i teatret. Der er noget for enhver smag. Om du så bliver stum, græder eller griner! Vi spiller overalt i Vordingborg Kommune: Opera i Panteren, i Vordingborg Teater til de store teateropsætninger, Tøvelde og Viemose Forsamlingshuse, Teaterhøjskolen Rødkilde på Møn og Bio Bernhard i Præstø til de mindre forestillinger, hvor der ofte er mulighed for at bestille en hyggelig menu inden forestillingen. Og du får hjælp til billetten, for vi har allerede fået støtte fra Vordingborg kommune, lokale sponsorer, Moderne Dans på turné og Statens Kunstfond, og skal du i teatret mere end én gang om året, så bliv medlem og få både fordele og store besparelser. Oplev de lyslevende skuespillere lige foran dig, når de giver den hele armen med dramatik, nærvær og godt humør. De har øvet sig i måneder, finpudset det, pakket en hel lastbil med udstyr og glædet sig til at stå klar lige foran dig. Vi spiller lige i nærheden af dig, for vi synes at der skal være professionelt teater, dér hvor du bor! Erik Rasmussen, formand for bestyrelsen

3


Foto: Per Morten Abrahamsen

airport Ny, vild og frygtløs stuntforestilling fra Kristján Ingimarsson Company - om lufthavnens kaotiske liv.

Lufthavnen er en undtagelsestilstand, hvor du det ene øjeblik er en potentiel terrorist, der tømmer lommer og afleverer sko, bælte og Ipad ved sikkerhedskontrollen. Og det næste er du i ferieparadis, hvor du selv bestemmer, hvordan du vil forholde dig til tiden – lige indtil gaten kalder. Men hvad sker der, når alle fly pludselig bliver aflyst? I AIRPORT følger vi et underholdende persongalleri med bl.a. den topstressede forretningsmand, latinocharmøren, hippiefyren og den perfekte stewardesse. De gør oprør mod lufthavnens kontrollerende univers i en vild drøm af humor, legesyge kroppe og pumpende ekstase. Efter verdenssuccésen med BLAM er Kristján Ingimarsson tilbage med en Tati-inspireret forestilling med humor og masser af energi!

VORDINGBORG TEATER

ONSDAG D. 14. SEPT. 2016 KL. 15.30 TORSDAG D. 15. SEPT. 2016 KL. 19.30

4

Fra Kristján Ingimarsson Co. Med: Kajsa Bohlin, Thomas Bentin, Didier Oberlé, Piet Gitz-Johansen, Tiziana Fracchiolla, Glenn Ziqver Xavier og Julie Kunz. Idé/Instruktør: Kristján Ingimarsson. Scenograf: Johan Kølkjær. Dramaturg: Simon Boberg. Co-writer: Jesper Pedersen. Lyd: Jens Rosenlund Petersen. Lys: Mads Nielsen. Kostumier: Sophie Bellin-Hansen.


Foto: Per Morten Abrahamsen

- et spørgsmål om ytringsfrihed

je suis

storm p. Med tanker til Muhammed-tegningerne, Charlie Hebdo og Krudttønden tegnes et humoristisk og musikalsk portræt af den unge og succesrige Storm P.

Multitalentet Storm P. har gennem det 20. århundrede stået som en af vores mest originale tegnere, satirikere og opfindere, med så kritisk og skarp en pen, at den spruttede med sved og blod. En dag blev det anderledes. Storm P. havde store ambitioner, og i 30’erne vendte han blikket mod det store marked i Tyskland. Her fik han stor succes og anerkendelse, men da nazisterne kom til magten måtte han, som så mange andre kunstnere, finde vej gennem censur og selvransagelse. Han måtte vælge, om han fortsat ville sælge sine værker i Tyskland og indordne sig efter de gældende forhold eller fastholde sin integritet og position som satiriker og samfundskritiker.

OTTEKANTEN, TEATERHØJSKOLEN RØDKILDE

TORSDAG D. 22. SEPT. 2016 KL. 19.30 (I den trykte brochure står der fejlagtigt at det er en lørdag.)

Fra Det Flydende Teater / Teatergrad. Medvirkende: Pelle Nordhøj Kann, Malin Rømer Brolin-Tani og Jon Højerslev + musiker Henriette Groth. Instruktør: Leiv Arne Kjøllmoen. Dramatiker: Andreas Garfield. Komponist: Henriette Groth. Scenograf: Lisbeth Burian.

5


grænse vogteren Den autentiske, næsten ukendte, nærmest usandsynlige og helt utrolige Hollywoodlignende helteberetning om Oberst Svend Paludan-Müllers enmandskamp mod Gestapo.

Den 26. maj 1944 om morgenen banker det på grænsevogter Svend Paludan-Müllers dør. Det er Gestapo der forlanger at tale med Obersten, men Paludan svarer kort og kontant, at de kan vende tilbage når kontoret åbner klokken 10. Men tyskerne nægter at gå, sparker døren ind og BANG! – Obersten skyder en af de indtrængende, der falder død om i entreen, mens resten flygter. Sådan starter en intens skudkamp mellem Paludan og over 40 tyske soldater, og således bliver der skrevet et vigtigt kapitel i Danmarkshistorien, men også en helt utrolig dansk helteberetning. ”Grænsevogteren” er en undersøgende og spændingsfyldt monolog, der baseret på vidneberetninger graver sig ned i historiens muld og belyser den fatale dags begivenheder, Paludan og hans gerninger.

BIO BERNHARD, PRÆSTØ

FREDAG D. 30. SEPT. 2016 KL. 19.30 TEATERMENU KL. 18 Fra Teatret Møllen. Medvirkende: Ole Sørensen. Instruktion: Ole Sørensen/Nikolaj Mineka. Dramatiker: Brian Wind-Hansen.

6


Foto: Miklos Szabo

2x beckett med kirsten olesen, anders hove, thomas mørk m.fl.

To forestillinger på en aften, skrevet af det absurde teaters mester, Samuel Beckett. den som falder En kvinde henter med besvær sin blinde mand ved toget og de begiver sig hjemad mens hun beklager sig over alt muligt. Ægtefællen er dog endnu mere forbitret, og han vil ikke give hende den kærlighed, som hun længes efter. Men der er en ting, som kan forene det vrisne gamle par. De bryder ud i en stor fælles latter, da de kommer til at tænke på en passage fra Bibelen, som lover, at Gud støtter og hjælper ethvert menneske i nød. For kan man forestille sig en mere latterlig påstand?

hva’ joe? Oprindeligt et tv-spil fra 1966. En mand siddende på en seng. En kvindestemme, der taler til ham. Joe er mærket af livet og lytter stiltiende til stemmen, der afslører hans lig i lasten. Kvinden fortæller, hvordan hun nåede at forlade ham i tide, men hun afslører samtidig en ung kvindes ulykkelige skæbne efter mødet med Joe. Et møde der førte til selvmord.

VORDINGBORG TEATER

TORSDAG D. 6. OKT. 2016 KL. 19.30 Fra Det Kgl. Teater. Medvirkende: Kirsten Olesen, Anders Hove, Morten Eisner, Mette K. Madsen, Thomas Mørk, Morten Suurballe, Ulver Skuli Abildgaard + 1 barn. Instruktion: Morten Suurballe. Scenografi: Astrid Lynge Ottosen. Varighed: I alt 2 timer inkl. pause.

7


jorden rundt

Foto: Baesfoto.dk

i 80 dage

- Utrolig frit efter Jules Verne

En nutidig dramatisering og gendigtning af Jules Vernes klassiker. Da den unge omflakkende kvinde, Passepartout, får arbejde som personlig assistent hos den ensomme rigmand Phileas Fogg, tror hun, at hun har sikret sig en tryg og stabil tilværelse. Men Fogg har sat sig for at bevise, at verden med moderne teknologi er blevet så lille, at den kan overvindes i et snuptag. Han lægger derfor sit trygge liv bag sig og tager Passepartout med ud på en rejse i, hvad der viser sig at være en helt ukendt verden. En verden præget af overvågning. En verden der giver uforudsete forhindringer, men også en verden der rummer et møde med kærligheden som ingen af dem havde set komme…

VORDINGBORG TEATER

TORSDAG D. 13. OKT. 2016 KL. 19.30 Fra Grønnegade Teater. Medvirkende: Peter Holst og Jeanette Lindbæk Birk. Instruktion: Mia Lipschitz. Tekst: Kristian Erhardsen. Scenograf: Mona Schmidt. Koncept: Grønnegade Teater, Mia Lipschitz, Kristian Erhardsen og Michael Valeur. Varighed: 75 min.

8


l imand lle hvad nu? Hans Falladas roman fra 1932 - året før Hitlers magtovertagelse - er en humoristisk verdensklassiker, som Mungo Park har dramatiseret.

Historien om Pinneberg, der må kæmpe mod brutaliteten i 1930’ernes Berlin er også historien om hans kamp mod brutaliteten i ham selv. Det er en kamp for familien og kærligheden, for hans elskede kone Pusser og deres lille dreng, som de kalder Sardinen. En kamp, der genspejles i millioner af familier overalt i verden, i 1930’ernes økonomiske krise, som i dag. Forestillingen er, ifølge Politikens anmelder, både “komisk og ubekymret - samtidig med at den viser vores historiske blindhed for de ekstremistiske tendenser i samtiden og den stille, næsten umærkelige glidning ind i tyranniet, når økonomisk krise bider sig fast.”

VORDINGBORG TEATER

TORSDAG D. 27. OKT. 2016 KL. 19.30 Fra Mungo Park / Folketeatret. Medvirkende: Jens Frederik Sætter-Lassen, Lars Bom, Lisbeth Gajhede, Sofie Alhøj, Morten Hemmingsen. Instruktør og dramatiker: Martin Lyngbo. Scenograf: Rikke Juellund. Musiker: Jonas M. Hansen. Varighed: 2 t 30 min. inkl. pause.

9


the sunshine boys

Humoren har sine klassikere – og denne er en af de mest berømte – og sjoveste!

Foto: Brita Fogsgaard

flemming jensen & waage sandø

En legendarisk komikerduo – The Sunshine Boys – har et livslangt samarbejde bag sig. De sidste mange år udviklede dette sig nærmest til had, og de vekslede ikke så meget som eet ord udenfor scenen. Willie og Al har for længst trukket sig tilbage og har ikke set hinanden i 10 år – men nu vil fjernsynet lave en udsendelse, hvor man viser nogle af ”de store gamle”. Der er ingen vej uden om. De må arbejde sammen igen! Vi følger prøverne og ser resultatet af det tætte samarbejde mellem to, der ikke kan fordrage synet af hinanden. Det er frygteligt og morsomt. Og dermed frygteligt morsomt. Jensen og Sandø besøgte os sidst med Jørn Riels grønlandske skrøner. Nu er de tilbage i storform!

VORDINGBORG TEATER

TORSDAG D. 3. NOV. 2016 KL. 19.30 Fra Teater 2. Medvirkende: Waage Sandø, Flemming Jensen, Marie Sandø Jondal og Bente Eskesen. Instruktion: Lars Knutzon. Tekst: Neil Simon. Oversat af Jesper Kjær. Scenografi: Nina Schiøttz. Varighed: 2 t 20 min. inkl. pause.

10


Foto: Robin Skjoldborg

ankomsten Baseret på Shaun Tans grafiske roman. En ordløs filmisk fortælling med live musik af Thomas Clausen og Franscesco Calì.

Hvad får et menneske til at forlade sit hjem, lægge alt bag sig og rejse alene til et fremmed land, et sted uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende, dagligdagens helt almindelige genstande uden navn og selve fremtiden uvis? Ankomsten giver et kunstnerisk bud på det spørgsmål, og Teater Rio Rose bringer nu historien ind på teatret. I forestillingen får det visuelle element mod- og medspil af nykomponeret musik af den kendte jazzmusiker og komponist Thomas Clausen, som fremfører musikken på piano, akkompagneret af italienske Francesco Calì på akkordeon. Lydbilledet supplerer forestillingens seks kapitler med hver sin stemning - og med plads til improvisation. Ankomsten - fortællingen om et individ på flugt - af Shaun Tan udkom som bog i 2006 og har vundet adskillige priser. Da det er Mortensaften serveres der andesteg og æblekage i højskolens spisesal kl. 18 (Kræver menubillet).

TEATERHØJSKOLEN RØDKILDE

TORSDAG D. 10. NOV. 2016 KL. 19.30 TEATERMENU KL. 18 Fra Teater Rio Rose. Medvirkende musikere: Pianist Thomas Clausen, akkordeonist Francesco Calì. Tekst og illustration: Shaun Tan. Iscenesættelse: Tove Bornhøft og Jonas Wagner. Varighed: 70 min.

11


Opera i Panteren, Vordingborgs multihal. Nyt samarbejde bringer Den Jyske Opera tilbage! En smuk, ung kvinde er klædt i pjalter og tvunget til at være tjenestepige for sin grusomme stedfamilie. Hun møder en flot prins, der længes efter at finde den eneste ene. Den store, italienske komponist Rossini skrev den vidunderlige og livsbekræftende opera Askepot som 25-årig i løbet af kun 3 uger, hvor han var fyldt med inspiration og kreativitet. Han har behændigt taget handlingen fra eventyret om Askepot og erstattet den onde stedmor med en ond stedfar. Eventyrets fe-gudmor er erstattet af en filosofisk lærer, og Askepot genkendes ikke på en glassko, men på et armbånd. Operaen byder på grimme søstre, en smuk prins, den elskelige kammertjener Dandini, og noget af det smukkeste koloratursang inden for opera. Det er en perfekt forestilling til en eventyrlig operaaften med fortryllende musik og et vidunderligt, internationalt cast dirigeret af den italienske maestro, Manlio Benzi.

DGI HUSET PANTEREN, VORDINGBORG

LØRDAG D. 12. NOV. 2016 KL. 19.30 Fra Den Jyske Opera i samarbejde med Opera Holland Park, London. Dirigent: Manlio Benzi. Med: Victoria Simmonds, Yuri Kissin, Leonardo Ferrando m.fl. samt Den Jyske Operas kor og Sjællands Symfoniorkester. Iscenesættelse: Oliver Platt. Varighed: 2 t 30 min. inkl. pause.

12


Illustration: Allan Buch

mesteR sanGERNE

PAA

MØLLE GAARDEN

En komisk opera i bedste Morten Korch-stil.

Langt ude på landet, der hvor man er dus med himlens fugle, ligger Møllegaarden. Men den gamle slægtsgård trues af tvangsauktion, og den unge bondepige og hendes døende mor risikerer at blive sat på gaden. I kulissen lurer den onde proprietær og hans lumske kone. De står parat til at overtage Møllegården ved næste termin. Kan et hestevæddeløb vende det hele til idel lykke? Hvad har den rige onkel fra Amerika med det hele at gøre? Kan kendte operatoner smelte de ondes hjerter? Vil kærligheden sejre til sidst og hvad siger grisene til det hele? Kendte opera-arier blander sig med sange som “Er du dus med himlens fugle”, “Pigelil” og “Du er min øjesten” i en historie, som ind imellem tager uventede drejninger. Med Figaros er der garanti for en morsom aften i teatret.

VORDINGBORG TEATER

LØRDAG D. 26. NOV. 2016 KL. 19.30 Fra Teatret Figaros og Den Ny Opera. Af og med Hans Dueholm, Lisbeth Kjærulff og pianist Allan Dahl Hansen. Varighed: 2 t inkl. pause.

13


Illustration: Bo Hasle Buur / Jan Munkholm

BELLMAN

Cabaret-forestilling fra Teatret Optimis med Bellmans frække, humoristiske, elegante og stemningsfulde viser. I denne forestilling møder vi manden selv - den eminent ekvilibristiske og indfølende digter og entertainer Bellman. Vi befinder os i 1700-tallets Stockholm og træder ind i Bellmans liv, dér hvor han er ved at skabe sit hovedværk Fredmans Epistler: En samling viser, der giver et levende billede af et underklasse-bohemeliv, fyldt med hed elskov, masser af kølig vin og liflige strøg på basfiolen. Den skønne, ubekymrede tilværelse, selv om både tømmermænd og ‘manden med leen’ også danser med! Det er en fortælling om Bellman - båret af de fantastiske viser, som han skabte med ynde, druk, dramatik, erotik og humor. Viserne fremføres på dansk og er iklædt nye, fantasifulde arrangementer.

TØVELDE FORSAMLINGSHUS

FREDAG D. 20. JAN. 2017 KL. 19.30 TEATERMENU KL. 17.30 Fra Teatret Optimis. Med: Allan Høier på sang og tale, Kjeld Steffensen på cello/ basfiol og Allan Thorsgaard på guitar. Instruktion: Bo Skødebjerg. Varighed: 2 t inkl. pause.

14


Foto: Søren H. Skaaning

Ove er 59 år gammel, han kører Saab, han stoler ikke på internettet, som han staver med stort I og udtaler med tryk på NET, han har udnævnt sig selv til sit kvarters opsynsmand, og så synes han ærlig talt at mænd ”Efterhånden ikke er andet end uduelige bleskiftere og barnevognsskubbere, der hverken kan ordne radiatorer eller bakke med trailer!” Ove har ikke kun mistet sin hustru, men også sit arbejde, og han føler ikke længere,

at han har nogen funktion i denne verden. Derfor beslutter Ove sig for at bore en krog op i loftet, men da bakker en Toyota ind i hans postkasse. Det er de nye naboer Parvaneh og Patrick, og her begynder en ny rejse for Ove, der pludselig får meget svært ved at finde fred.

Humørperle med stort hjerte. En forestilling, der både kan vække latter og trække tårer.

en mand der hedder

ove

VORDINGBORG TEATER

ONSDAG D. 8. FEB. 2017 KL. 19.30 Fra Teater Møllen. Medvirkende: Ole Sørensen, Klaus Andersen, Connie Tronbjerg og Gry Guldager. Iscenesættelse: Rasmus Ask. Forfatter: Fredrik Backman. Scenograf: Daniel Bevensee. Varighed: 75 min. uden pause.

15


Foto: Ingrid Bugge

LEONARDO

Leonardo er en fysisk, visuel, sanselig og udforskende forestilling, hvor publikum bogstaveligt træder ind i renæssancemennesket, kunstneren og videnskabsmanden Leonardo Da Vinci’s univers. Man siger om Leonardo, at han næsten ikke færdiggjorde noget – til trods herfor betegnes de fleste af det dusin malerier, der tilskrives ham, som mesterværker. En stor del af de bestillinger han modtog, leverede han aldrig. Han kaldes arkitekt, men tilskrives ingen bygninger. Han kaldes krigsingeniør, men ingen våben blev til noget osv. Han blev aldrig færdig. Han siger, at den maler der ikke tvivler opnår kun lidt. Og alligevel står han for en omhyggelighed og nysgerrighed, der kun er få tildelt. En livsappetit, der er fristende forbilledlig! Denne forestilling er skabt som en installation, et kunstens forskningslaboratorium, hvor Leonardos livsværk bliver levendegjort gennem klassiske lysprojektioner, associative sceniske og rytmiske billeder, anatomisk dans, matematisk poesi og holistisk nysgerrighed, hvor publikum inviteres ind til interaktivt at tage del i universet.

VORDINGBORG TEATER

TORSDAG D. 16. FEB. 2017 KL. 19.30 Fra Asterions Hus. Af og med: Tilde Knudsen og Peter Kirk. Kostumer: Camilla Lind. Musik: Klaus Risager. Varighed: ca. 60 min.

16


kys det

nu

Foto: Inge Hülsen

det satans liv! En rejse tilbage i tiden. Et vigtigt møde mellem generationer. Om det stærke i at dele vores historier med hinanden.

Kasper er skilsmissebarn og bor alene med sin far. Han er et klassiskguitar-talent, hvilket gør far glad og stolt. Men Kasper er træt af al den fine musik, han vil hellere spille hård og svedig rock, men når han forsøger at fortælle det til far, bliver far tavs og skuffet. Efter at far har været skuffet alt for længe, stikker Kasper af hjemmefra og flygter ud på landet til sin farmor, som han ikke har set i mange år. Kasper og farmor bliver venner, og sammen begiver de sig ud på en rejse tilbage i tiden - til 2. verdenskrig og 40’ernes swing, til 50’erne og den nye tids musik, til Hippie Love in i Kongens Have, til protestmarch i 70’erne, frem til 80’erne og 90’ernes grunge. En rejse der er ved at tage pusten fra Kasper, men samtidig giver ham ny indsigt og mod til at være den, han er! ’Kys det nu, det satans liv’ er en ‘på-tværs-af-generationer’ forestilling, der opfordrer alle fra 9 - 99 år til at mødes om teater’bålet’, og få en fælles historieoplevelse.

VIEMOSE FORSAMLINGSHUS

FREDAG D. 17. FEB. 2017 KL. 19.30 TEATERMENU KL. 18 Fra Teater Borderline. Medvirkende: Lene Vestergård, Thomas Knuth-Winterfeldt. Instruktør: Solveig Weinkouff. Tekst: Lise Jørgensen. Scenografi: Sisse Gerd Jørgensen.

17


Foto: Henrik Stenberg

vals

Dansk Danseteater med en humoristisk og billedrig moderne danseforestilling, skabt af to af den internationale dansescenes eftertragtede trinmagere. Valsen er inspiration for den spanske multikunstner og fremadstormende koreograf Marcos Morau til aftenens første værk. Morau ønsker at dykke ned i den klassiske musik og udfordre nogle af de største valse i historien – hele vejen fra Tjajkovskij til Strauss. Han er optaget af at skabe nysgerrige, tværæstetiske værker, som forener kunstarterne teater, dans, film, billedkunst, litteratur og fotografi. Den amerikanske koreograf Stephen Shropshire, som står for forestillingens anden del, er mere optaget af det konceptuelle, symbolske og dansetekniske koreografiarbejde. Med sit kraftfulde bevægelsessprog ønsker han i dette helt nye værk at udforske menneskelige ritualer og eksistentielle grundvilkår som ensomhed og fællesskab. Musikken er ny-komponeret af lyddesigner Chris O’Connor, en af New Zealands mest respekterede, nulevende komponister.

VORDINGBORG TEATER

TORSDAG D. 16. MARTS 2017 KL. 19.30 Fra Dansk Danseteater. Med Dansk Danseteaters internationale dansere. Koreografi: Stephen Shropshire og Marcos Morau. Musik af Tjajkovskij, Strauss, m.fl. samt Chris O’Connor. Varighed: 80 min. inkl. pause. Der er introduktion til forestillingen kl. 18.30.

18


En gallaforestilling i anledning af Den Jyske Operas 70-års fødselsdag. Kom med til fejringen af 70 år med opera til hele Danmark. Det bliver en glamourøs, underholdende aften for både operaelskere og operajomfruer. Den Jyske Opera vil tage publikum med på en musikalsk operarejse med uddrag af vidunderlige operaer opført af Den Jyske Opera siden 1947. Den Jyske Opera blev grundlagt 17. marts 1947 og kan fejre 70 års fødselsdag i 2017. For at fejre denne begivenhed opføres en gallaforestilling med skandinaviske gæstestjerner, Den Jyske Operas Kor og landsdelsorkestrene. Vi præsenteres for et uddrag af Den Jyske Operas mange forestillinger gennem årene, som mange operaelskere sikkert vil kunne nikke genkendende til. Nye publikummer og operajomfruer kan begynde her – med smagsprøver på store operaer med fantastisk musik, stort drama og flotte kostumer.

DGI HUSET PANTEREN, VORDINGBORG

LØRDAG D. 18. MARTS 2017 KL. 19.30 Fra Den Jyske Opera. Gallaforestilling m. solister, kor og Sjællands Symfoniorkester. Uddrag af Den Jyske Operas mange forestillinger. Varighed: 2 t inkl. pause

19


airport

je suis storm p.

KOM MED I TEATRET!

grĂŚnsevogteren

2 x beckett


lille mand hvad nu?

the sunshine boys

- dĂŠr, hvor du bor!

bellman

en mand der hedder ove


Figaros igen - nu med en forestilling fra Limfjordsegnene.

Landmandssønnen Hans Bakgaard drog til Amerika for at blive en verdensberømt operasanger, men vendte hjem igen til et lille husmandssted i Thy, for at blive egnens digter og operasanger i forsamlingshusene. Han optrådte ofte iført kjole og hvidt med tilhørende store gummistøvler. En forestilling, med stor humoristisk sans, om en stor personlighed og hans kærlighed til naturen, operaen og ikke mindst kvinden. Hvad er digt og hvad er virkelighed?

BIO BERNHARD, PRÆSTØ

FREDAG D. 7. APRIL 2017 KL. 19.30 TEATERMENU KL. 18

Fra Figaros og Thy Teater. Medvirkende: Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen. Instruktion: Niels Vendius. Manuskript: Hans Dueholm m. hjælp fra bl.a. Knud Sørensens ”Digterne omkring Limfjorden” samt Hans Bakgaards egne tekster.

22


Foto: Daniel Buchwald

BØRNE TEATEr DAG

Glæd dig til årets børneteaterdag med gode forestillinger for børn fra 6 år - og deres medbragte voksne! Det endelige program følger senere på året: Se mere på teaterforeningen.dk

Børneteaterdagen er en traditionsrig dag med gode teateroplevelser fra nogle af de bedste danske børneteaterproducenter. Her får både børn og voksne noget med hjem. Desuden er der tid til familiehygge og flotte lagkager! Vi præsenterer bl. a. forestillingen Kongen og Vandkanden fra Nørregårds Teater: - I et rum af ubeslutsomhed møder vi Ane og Carl. De lever i en verden hvor kongen bestemmer alt. Hvad sker der når kongen ikke vil beslutte mere og hellere vil passe sin have? Hvad sker der når heksen blander sig i kongens gøremål og forstyrrer havens orden? Hvad siger ministeren, og hvem beslutter nu for Ane og Carl? Et moderne eventyr om at finde sin egen konge, kærligheden og håbet.

TEATERHØJSKOLEN RØDKILDE

LØRDAG D. 22. APRIL 2017 KL. 11 - 16 Billetter til Børneteaterdagen købes i forsalg på Vordingborg Bibliotekerne - og ved indgangen. Børneteaterdagen arrangeres i samarbejde med Teaterhøjskolen Rødkilde og Vordingborg Bibliotekerne.

23


SAMARBEJDE MED TEATERFORENINGEN GULDBORGSUND: Ved at være medlem i Teaterforeningen Bøgestrømmen får du endnu mere at vælge imellem! Du har nemlig mulighed for at købe billet til forestillinger i Nykøbing F. - til medlemspris! Billetter til forestillinger i Nykøbing bestilles på Teaterforeningen Guldborgsunds billetkontor: Tlf.: 54 73 18 08 / e-mail: tf@nykobingteater.dk Husk at gøre opmærksom på at du er medlem af Teaterforeningen Bøgestrømmen når du bestiller billetter til forestillinger i Nykøbing – og omvendt. Frk. Nitouche

Forestillinger i Nykøbing: 10.09.2016 Muldvarpen og huset der kom og gik 20.09.2016 Lillys Danmarkshistorie 21.09.2016 Je suis Storm P 16.10.2016 frk. Nitouche 23.10.2016 H. C. Andersen lever! 31.10.2016 The Sunshine Boys 09.11.2016 Min far 17.11.2016 Villads fra Valby 26.11.2016 En kort, en lang 11.12.2016 God jul Cirkeline 21.01.2016 Body Parts 31.01.2017 Mens vi venter på porno 04.02.2017 Vi ses i morgen 07.02.2017 Vals 27.02.2017 Far’ på færde 10.03.2017 Træt Lever & Tungt Hjerte 11.03.2017 En lille ny 11.03.2017 Træt Lever & Tungt Hjerte 22.03.2017 Band on the run 27.03.2017 Vrede 31.03.2017 M.I.S. Natten lang 08.04.2017 Mestersangerne paa Møllegaarden

24

Find mere information om forestillingerne på:

nykobingteater.dk


Opera i Vordingborg

Det er flere år siden at vi har kunnet præsentere de helt store operaforestillinger i Vordingborg. Det er derfor med stor glæde at vi fra denne sæson har Den Jyske Opera tilbage på programmet. Du kan opleve Askepot den 12. november og 70 Års Opera den 18. marts. Begge aftener med skønne sangere, stort operakor og symfoniorkester. Den nye multihal i Vordingborg i DGI Huset Panteren lægger rammer til et nyt flerårigt operasamarbejde mellem Musikforeningen Cæcilia, Panteren og Teaterforeningen Bøgestrømmen, med støtte fra Vordingborg kommune. Det er et stort apparat at sætte i gang og der er meget der skal falde på plads, inden vi og Panteren er klar til at byde både Den Jyske Opera og publikum indenfor. Der sælges billetter igennem teaterforeningerne i hele Storstrøms-området - og vi håber med dette nye tiltag at Vordingborg fremover også vil være kendt som operaby. Der kommer til at gælde særlige priser for operaforestillingerne - og der vil ikke være medlemsrabat på disse billetter. Dog tilbyder vi medlemmer af Teaterforeningen Bøgestrømmen et gratis program ved køb af billetter. Priser: A-billetter koster kr. 390,- og B-billetter koster kr. 315,-. For unge under 26 år er priserne hhv. 195,- og 160,Bestilling foregår som til de øvrige forestillinger. Læs mere om bestilling på side 34 - 36. Den Jyske Operas kor

25


SPONSORER OG SAMARBEJDSPARTNERE: Teaterforeningen Bøgestrømmen modtager med tak støtte fra Statens Kunstfond og Vordingborg kommune. Børneteaterdagen udføres i godt samarbejde med Vordingborg Bibliotekerne, hvor vi også har fået etableret billetsalg til alle forestillinger. Vores samarbejde med lokale firmaer fortsætter. Vi ville gerne have flere sponsorer, men er glade for den kreds som støtter os og ser sin egen fordel i samarbejdet. Kik i brochuren og ikke mindst på vores aktive hjemmeside www.teaterforeningen.dk og på Facebook og overvej om din virksomhed kunne have interesse i et samarbejde. Det behøver ikke at koste penge, men kan give mulighed for at blive introduceret til en stor kreds af kommunens borgere. Interesseret? Så ring til formanden Erik Rasmussen på 24 23 37 73

Forestillingerne Je suis Storm P., Ankomsten, En mand der hedder Ove og Leonardo er støttet af Statens Kunstfonds Garantiordning for turnéteater. Vals støttes af Moderne Dans på Turné. Alle voksenforestillingerne får støtte fra Statens Kunstfonds formidlingsordning. Forestillingerne Airport, Je suis Storm P., Ankomsten og En mand der hedder Ove indgår desuden i Turnéværket.

26


ATLAS ART FOTOGRAFI VIDEO WEB GRAFISK STOREGADE 66

. STEGE . TLF 21 64 70 64

AT L A S A R T. D K

Speciale: VW · AUDI · FORD · OPEL · CITROEN · PEUGEOT Reparation, opretning og 4-hjulsudmåling af alle mærker Bremseprøvestand · 4-gastest · Røggastest Service på aircondition og klimaanlæg. Udlejning af 12m byggelift.

KOSTERVEJ 19 · 4780 STEGE Tlf.

55 81 56 06

MENY Præstø Svend Gønges Torv 9 4720 Præstø Åben alle dage fra 8 - 20 - leverer vin og vand til teaterbaren og støtter Teaterforeningen

27


28

Leonardo fra Asterions Hus


- Reparation af alle bilmærker/garanti - Omsyn indtil 3500 kg. - Gratis omsyn ved reparation - Opretning og skadearbejde - Stenslag og solfilm

Danmarks største værkstedskæde Automester-Stege v/ Lasse og Boye, Elmevej 5, 4780 Stege info@automester-stege.dk Tlf. 55 81 13 13

SKJULT NUMMER 4760 Ny forestilling fra Cantabile 2 7. - 8. - 9. sept. i Vordingborg

www.cantabile2.dk

egnsteater i Vordingborg

Vals fra Dansk Danseteater

29


GENERALFORSAMLING Generalforsamlingen tirsdag den 6. september kl. 19.00 er helt anderledes i år! I år har vi lavet en ny festlig ramme for vores generalforsamling. Vi mødes i Bio Bernhard kl. 19 og går straks i gang med den mere alvorlige del af aftenen. Ikke fordi vi tror der bliver kampvalg eller revolutioner, men vi skal have beretningen og regnskabet for den forgangne sæson godkendt og vi skal vælge til bestyrelsen. Men vi byder jer samtidig på lidt at drikke og spise, vi vil fortælle om den kommende sæson og der vil blive givet ”smagsprøver” på lidt fra brochuren. Det er lykkedes at få den ”berømte” operasanger Hans Duelund fra ensemblet Figaros (- hvem kender ikke dem i Præstø?!) til at besøge os denne aften. Om det er i mande- eller kvindeklæder han dukker op, ja det står hen i det uvisse, men sjovt skal det nok blive! Vi satser på lidt fællessang, så det skal nok blive smukt. Og vi pønser på andre indslag, men det er pt. ikke på plads. Kun medlemmer har adgang - og stemmeret!

Tilmelding med navn og adresse på info@teaterforeningen.dk senest den 1. sept. Travlhed i teaterbaren på Vordingborg Teater

30


TEATERFORENINGEN.DK FORENINGEN Teaterforeningen Bøgestrømmen udsteder ikke billetter, men kan kontaktes ved alle andre praktiske spørgsmål på:

info@teaterforeningen.dk eller tlf. 24 23 37 73 Bestyrelsen: Formand Erik Rasmussen, Ørnebakken 12, Lendemark, 4780 Stege, tlf. 24 23 37 73 Næstformand Trine Schlosser, Stege, tlf. 30 25 48 88 Kasserer Lizzie Hansen, Vordingborg, tlf. 55 76 70 89 Sekretær og PR Thomas G. Bagge, Askeby, tlf. 21 64 70 64 Karen Markussen, Vordingborg Preben Pedersen, Stege Anker Rasmussen, Præstø Lise Simonsen, Vordingborg Jonna Colding Henriksen, Vordingborg Sæsonbrochure: Redaktion Erik Rasmussen og Thomas G. Bagge, maj 2016 Layout: ATLAS ART

frivillig i Teaterforeningen Bøgestrømmen? Vi synes selv at der er rigeligt at lave i bestyrelsen, men det er også ret sjovt at være med. Men vi mangler nogle som ind i mellem kan give en hånd til foreningen. Det kan være at sørge for at plakater bliver sat op i en af de lokale forretninger eller at lægge brochurer hos nogle af de handlende i nærheden af ens bopæl. Vil du det, sørger vi for, at materialet kommer frem til dig. Måske kunne du have lyst til at give en hånd i vores efterhånden kendte teaterbar i Vordingborg Teater. Det drejer sig om at komme lidt tidligere, men ellers alligevel komme i teatret som vanlig. Der er travlt ind i mellem, men også ret sjovt. Vi kan også bruge en til at hjælpe med andre ting. Så hvis du har lysten til at give en hånd til din forening, så ring eller mail til formanden Erik 24 23 37 73 eller info@teaterforeningen.dk

31


Mad & teater Gør teateroplevelsen ekstra god og hyggelig! Til forestillingerne i Tøvelde Forsamlingshus, Viemose Forsamlingshus, Bio Bernhard, og nu også på Teaterhøjskolen Rødkilde, er der mulighed for at købe en teatermenu / -platte inden forestillingen. Teatermenuen skal bestilles i forvejen og serveres kl. 18. (I Tøvelde kl. 17.30) Disse teateraftener med menu er altid meget populære!

MEDLEMSKORTET: Vi udsteder personlige medlemskort, når medlemskabet på kr. 150,- pr. sæson er betalt. Betalingen foregår ved første bestilling, hvorefter medlemskortet bliver udleveret eller tilsendt. Det er derfor vigtigt, at du får skrevet alle oplysninger, dvs. adresse, tlf., e-mail på bestillingen! Medlemskortet er personligt og skal medbringes og bruges ved forestillingerne. Kortet bliver stemplet i forbindelse med betjening. Intet kort med – ingen medlemsgoder! Så husk det hver gang! Med medlemskortet i hånden får du: Gratis garderobe og et glas vin eller vand i teaterbaren. Dette gælder kun for forestillinger i Vordingborg Teater.

32

MED L SÆS EMSKO R ON 2016 T /17


NYHEDSBREV Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få information om de kommende forestillinger, samt løbende tilbud og nye medlemsfordele. Du kan tilmelde dig på

teaterforeningen.dk/nyhedsbrev Nyhedsbrevet udkommer ca. en gang om måneden i teatersæsonen. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

et flygel! Mit kongerige for et flygel! - ville Richard d. III måske have sagt, hvis Shakespeare havde været medlem af bestyrelsen i Teaterforeningen Bøgestrømmen... Vi vil gerne bytte en buket af årets forestillinger med den som kan skaffe Teaterforeningen et flygel eller klaver. Det koster foreningen mange penge hvert år, fordi vi skal ud at låne eller leje og få transporteret og stemt et flygel eller klaver. Og det er flere gange pr. sæson. Så hvis nogen kan hjælpe og dermed blive “sæsonens helt” ville det være fantastisk. Flygelet eller klaveret skal være af en god kvalitet, da det er professionelle musikere som skal håndtere det. Vi giver en håndfuld billetter - og er det ikke helt nok er vi alligevel interesserede. Bare ring til formanden Erik Rasmussen på 24 23 37 73

33


STORE MEDLEMSFORDELE: Hvis du køber mere end 2 billetter om året er det en fordel, at blive medlem af Teaterforeningen Bøgestrømmen. - Spar 85 kr. på alle billetter du køber til dig selv, til venner og familie. (Gælder ikke Opera i Vordingborg, ungdomsbilletter og teatermenuer). - Få ét gratis glas vin eller en vand ved alle forestillinger i Vordingborg Teater. - Køb billetter i Teaterforeningen Guldborgsund til medlemspris! - Få gratis garderobe ved alle forestillinger i Vordingborg Teater. - Få særlige medlemstilbud igennem sæsonen. - Ingen forpligtelser! *Gratis vin og garderobe gælder kun for den, der har oprettet personligt medlemskab

34

Thomas Clausen i Ankomsten fra Teater Rio Rose


PRISER: Der er enhedspriser over hele salen og til alle forestillinger, - dog undtaget Opera i Vordingborg, Børneteaterdagen og teatermenuer:

Kr. 215,- hvis den som køber billetterne, er medlem af Teaterforeningen Bøgestrømmen Kr. 110,- for unge under 26 år Kr. 300,- i løssalg, hvis man ikke er medlem, inklusiv et glas vin eller vand i baren, hvis forestillingen spiller på Vordingborg Teater. Medlemskab koster 150 kr. pr. person for sæson 20162017. Der er derudover et forsendelsesgebyr til Billetten på 35 kr. på den samlede ordre. Billetter til Børneteaterdagen koster 25 kr. pr. forestilling.

Slip for forsendelsesgebyret: Køb billet på det nærmeste bibliotek i Vordingborg kommune. Eller print billetterne derhjemme, når du køber dem online hos Billetten.

Nu kan du selv vælge dit helt rigtige sæde i Vordingborg Teater og DGI Huset Panteren: Billetsalget via www.teaterforeningen.dk kan nu håndtere både billetter med og uden medlemsrabat. Følg anvisningerne på hjemmesiden og sid i ro og mag og vælg dine pladser i salen.

LØSSALG: Selvom vi vil opfordre dig til at blive medlem, behøver du naturligvis ikke at være det for at komme i teatret! Løssalgsbilletter kan bestilles til alle forestillinger - eller du kan købe ved kassen lige inden forestillingen. Er I en gruppe, så kan det betale sig at een af jer køber medlemskab - og bestiller billetter til hele gruppen. Ved kassen tager vi imod kontant betaling, Swipp og MobilePay.

OPerapriser: A-billetter koster kr. 390,- (195,- for unge u/26) B-billetter koster kr. 315,- (160,- for unge u/26) Se yderligere oplysninger om Opera i Vordingborg på www.teaterforeningen.dk

35


BILLETter: Bestil på

TEATERFORENINGEN.DK

eller udfyld bestillingssedlen her. På Teaterforeningens hjemmeside (og billetten.dk) kan du bestille, betale og printe billetterne på din egen printer eller bede om at få dem tilsendt. Vær opmærksom på, at der tillægges forsendelsesgebyr kr. 35 pr. bestilling. Hvis du vælger at bruge bestillingssedlen, så husk at udfylde med navn, adresse, tlf.nr., e-mail m.m. Det letteste er hvis du påfører din e-mail og et mobilnr. Så sender Billetten en e-mail tilbage til dig med din bestilling samt et nummer på deres bankkonto, som du så indbetaler beløbet på. Når Billetten har registreret din indbetaling, sendes billetterne til dig. Du kan også betale ved at udfylde dine kortoplysninger, så trækker Billetten beløbet på din konto og sender billetterne. Du kan stadig købe billetter på dit bibliotek i Vordingborg kommune eller ved indgangen, hvis der ikke er udsolgt. (Kun mod kontant betaling eller Swipp / MobilePay). Er du på nogen måde i tvivl, er du meget velkommen til at kontakte Billetten på tlf. 70 20 20 96 på hverdage mellem kl. 09 – 16.30. Alle kan hjælpe dig, men Helle Ravn Jørgensen er vores faste kontakt. Billetter tages ikke retur, men vi er behjælpelige med at sælge til anden køber. Ved aflysning refunderes billetten. Se priser på side 35.

KONTAKT: Alle spørgsmål om billetter og bestilling: Billetten.dk

36

Telefon 70 20 20 96


BILLETBESTILLING: Husk også at udfylde navn m.v. på næste side.

Antal

Jeg ønsker medlemskab til kr. 150 Antal Voksen Ung

14. sept. kl. 15.30 airport 15. sept. airport 22. sept. je suis storm p. 30. sept. grænsevogteren Teatermenu kl. 18. Kr. 125 6. okt. 2 x beckett 13. okt. jorden rundt i 80 dage 27. okt. lille mand hvad nu? 3. nov. the sunshine boys 10. nov. ankomsten Teatermenu kl. 18. Kr. 125 12. nov. askepot

A-billetter B-billetter

26. nov. mestersangerne... 20. jan. bellman Teatermenu kl. 17.30. Kr. 125 8. feb. en mand der hedder ove 16. feb. leonardo 17. feb. kys det nu, det satans liv Teatermenu kl. 18. Kr. 115 16. marts vals 18. marts 70 års opera

A-billetter B-billetter

7. april ridderen i røverreden Teatermenu kl. 18. Kr. 125 Alle forestillinger er kl. 19.30 med mindre andet er angivet.


Navn(e)

Adresse Postnr.

By

Tlf. (gerne mobil) E-mail

Jeg ønsker at overføre via netbank og har medsendt min e-mailadresse. Jeg modtager en e-mail med Billettens kontonummer, som jeg indbetaler beløbet på. Når Billetten har registreret indbetalingen, sendes billetterne til mig.

Jeg vil gerne have beløbet trukket på mit kreditkort:

Kortnummer

Udløbsdato

________________

_ _ / _ _

Kontrolkode

___

Bestillingssedlen sendes i lukket kuvert til :

Billetten A/S Bredgade 32, 3. sal 6000 Kolding

--------- KLIP ----------------------------------------------------------------------------------------------

Bestilling af billetter til Teaterforeningen Bøgestrømmen sæson 2016 / 17


TEATERFORENINGENS SPILLESTEDER: PRÆSTØ

VORDINGBORG

VIEMOSE STEGE TØVELDE

Vordingborg Teater Chr. Richardtsvej 43, 4760 Vordingborg De fleste forestillinger spilles her i teatret, som er traditionelt indrettet med stor scene og op til ca. 500 nummererede pladser. Der er teleslynge.

DGI Huset Panteren Solbakkevej 42 - 56, 4760 Vordingborg Over 800 nummererede siddepladser. Her kommer Den Jyske Opera.

Bio Bernhard Adelgade 41, 4720 Præstø 150 unummererede teaterpladser, heraf 50 menupladser. www.bio-bernhard.dk

Ottekanten, Teaterhøjskolen Rødkilde Rødkildevej 42, Lendemarke, 4780 Stege, Møn 100 unummererede podieopbyggede pladser i en smuk gammel cirkelbygning.

Tøvelde Forsamlingshus Søndersognsvej 52, Tøvelde, 4780 Stege, Møn Op til 85 unummererede pladser, heraf 65 menupladser.

Viemose Forsamlingshus Viemosegade 7, 4771 Kalvehave 100 unummererede teaterpladser, heraf 80 menupladser.

39


TEATERFORENINGEN.DK Illustration fra je suis storm p. en forestilling om ytringsfrihed fra Det Flydende Teater

Foto: Per Morten Abrahamsen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.