Artetas ankomst har løftet The Gunners

ARSENAL ligner igen et hold

Ikke alt er fryd og gammen på Emirates, men ankomsten af Arteta har været positiv. Flere spillere er blomstret op, og nye unge navne har fundet vej til startopstillingen.

Der er løbet mange spande vand gennem Andeby Å siden den seneste Sidelinie, et par måneder er meget lang tid i fodbold…

Mikel Arteta er tilbage i Arsenal som den – nok ikke så overraskende – nye manager. Ligesom timingen af fyringen af Unai Emery var meget mærkværdig lige ovenpå en landskamppause, så må man sige, at Arsenals ledelse ikke ligefrem havde raketskoene på, da det gjaldt om at finde en permanent løsning på manager-posten. Men Arteta nåede da lige at sige merry xmas til sine spillere inden debut’en 2. juledag.

Nu er der så gået halvanden måned, og der er nu den famøse engelske vinterpause på en hel weekend; Arteta har taget truppen med sig til Dubai for i sol og varme at prøve at lære sine disciple lidt om dén måde, han ønsker holdet skal spille på. Og det må siges at være en fornuftig ide, for det har jo ikke været meget, Arteta har haft tid til træning i sin korte regeringstid – men kamp, restitution, kamp, restitution osv. Flere har hævet niveauet under Arteta Resultatmæssigt må det siges at have været en blandet affære under den nye manager – kun én sejr i Premier League, men til gengæld også kun et (noget ufortjent endda) nederlag. Men trods de noget tvivlsomme resultater er det tydeligt, at holdet har forbedret sig under Arteta – på alle fronter er der andre boller på suppen end tidligere i sæsonen. Alle spillere uden undtagelse – selv Mustafi! – er blevet bedre, det ligner efterhånden et HOLD, når Arsenal er på banen. Og minsandten om ikke også spillerne er begyndt at fighte.

Jeg var aldrig den store tilhænger af Arteta som spiller (og ikke kun fordi han kom fra Everton), men indtil videre er der mange tegn på, at han vil vise sig at være et godt valg. Mange prominente navne blev nævnt som kandidater, men i virkeligheden er det nok et fornuftigt valg med en ny, ung og ambitiøs manager til et hold, der er i en fase af total genopbygning. Nogle af de ’store’ navne ville nok have været rigtige valg, hvis Arsenal havde en god trup og var fornuftigt med – men det var der jo ligesom ikke tale om her. Tværtimod: Et hold i ruiner…

Omstændighederne (skader f.eks.) spiller altid en stor rolle i fodbold, men det har været enormt positivt at se nogle af de unge spillere markere sig i denne sæson. Saka, Willock, Nelson og til dels Maitland-Niles har spillet godt og har fortjent plads i startopstillingen – og de virker alle som mere end døgnfluer. Dertil kommer sæsonens absolutte gennembrud, Martinelli, der har været fremragende, når han har været med. Der har også været andre positive ting – først og fremmest at Arteta har formået at få spillerne til at fighte og fremstå som et hold. Dét har i den grad manglet, og det er selvfølgelig også derfor alle spillere er blevet bedre de seneste uger. Jeg har aldrig været begejstret for Xhaka, men har har ikke desto mindre løftet sit spil betragteligt (med emergency-centerforsvarstjansen mod Chelsea som højdepunket). Det mest ekstreme eksempel på de nye tider er dog uden sammenligning Mustafi. Han er ikke blevet fejlfri, men han har ikke desto mindre leveret solide præstationer, som man ikke havde tiltroet ham – og var min ’Man of the Match’ mod Burnley.

Så Arteta har så klart allerede gjort en forskel; han virker determineret og som om, han faktisk har en ide med dét, han foretager sig og dét han ønsker af sit hold. På trods af de mildest talt vanskelige startbetingelser, han havde, kan man se tegningen til noget, der med mere FREMSTÅR IGEN SOM ET HOLD

tid kan gå hen og blive rigtig interessant. At forvente mirakler (ud over dem, vi faktisk har bevidnet siden jul!) er jo ikke realistisk, for Arsenal-truppen mangler stadig den fornødne kvalitet, der skal til, hvis holdet for alvor skal tilbage i kampen om topplaceringerne.

Det mest positive ved denne sæson Det har også været dejligt at konstatere, at stemningen blandt Arsenal-tilhængerne er vendt. Der er igen kommet lidt volumen på Emirates – både i fremmøde og i den vokale støtte til holdet. Som altid er der selvfølgelig en sammenhæng mellem dét, der foregår på banen og dét, der sker på tilskuerpladserne. Og selvom resultaterne ikke har været optimale, har tilhængerne selvfølgelig reageret på, at Arsenal igen er begyndt at, i det mindste, levere en ordentlig fight.

Personligt har jeg kun forhåbning for resten af denne sæson – og det er at undgå nedrykning. Uden sejre bliver det svært – men nedrykning er lige nu et mere realistisk scenarie end en kvalifikation til Europa League (for nej, Champions League kommer ikke til at ske). Jeg håber selvfølgelig, at den positive udvikling fortsætter for Arteta; vi skal jo ikke glemme, at der godt nok kun er én PL-sejr, men der er jo også kun ét nederlag – og der er trods alt tegn i sol og måne på, at det kan lykkes.

Med udgangspunkt i en noget slidt trup og totalt fravær af vindermentalitet, har det ikke været realistisk, at Arteta med et snuptag skulle få vendt skuden. Den slags tager tid, når et hold gennem længere tid er blevet mishandlet – og derfor må Arteta selvfølgelig have tid til at få sine ideer igennem og få sammensat et hold af spillere, som passer til den stil, han ønsker. Jeg vil så håbe på, at nogle af de unge akademi-spillere passer til den stil, for det har på mange måder været det allermest positive ved denne sæson, at egne spillere ser ud til at kunne stå distancen og spille sig ind i startopstillingen.

Ikke alt er fryd og gammen på Emirates, men for første gang meget længe kan man tillade sig at føle lidt optimisme – og tro at der er noget at have den i. //

COME ON YOU REDS!!!!!!!!!!!!!!!

AF // OLE OLSSON //

SIDE linjen