16 minute read
INDKØB UDEN AFKAST?
Der er gået 15 år siden Arsenals seneste mesterskab, og det er gået ned af bakke nærmest siden. Den igangværende sæson har været helt miserabel med ganske få lyspunkter i Premier League. Men er det vores indkøb, det er galt med? GunAction sætter de sidste mange sæsoners investeringer under lup og vurderer om vi har fået valuta for pengene. AF // FLEMMING KRISTENSEN //
SÅDAN LÆSES SKEMAERNE PÅ DE FØLGENDE SIDER:
1. Stamspiller? Er vores indkøb, uden at skele til indkøbsprisen, blevet stamspiller i Arsenal? 2. Har spilleren været investeringen værd i Arsenaltiden, altså har man præsteret efter prisen = bestået?
For at pointgive spillerne fra 1-10 har jeg kigget på og vurderet følgende punkter: : Er de blevet stamspillere? : Har spillerne slået til? : Har forventninger været for store? : Har skader ødelagt dele af karrieren i Arsenal? : Har de været en del udlejet til andre klubber? : Har spillerne været pengene værd?
Der er arbejdet med 3 prisniveauer: Top, mellem og lav
Antal spillede Premier League kampe pr. 20. januar er hentet fra: www.premierleague.com Alle transferbeløb er hentet fra: www.transfermarkt.com
Men hvad er der gået galt de sidste 15 år, siden det seneste mesterskab?
Ja, Emirates Stadium slugte jo en del af vores kapital gennem flere år, og for hvert år er ambitionerne nærmest blevet mindre og mindre. Andre topklubber har oprustet i perioden, Arsenal ikke.
Ambitionsniveau er dalende For 20 år siden ville vi gerne vinde Champions League, senere i årtiet var det målet bare at vinde den indledende pulje. For 10 år siden var det målet bare at komme i Champions League, senere måtte vi nøjes med Europa League og forsøge at vinde den, mens det i 2020 er en opgave bare at kvalificere til Europa League, ja, du læste rigtigt, at kvalificere sig til Europa League.
Vi har her 22. januar, dagen efter Chelsea-kampen, vundet bare seks kampe ud af 24, med sejre over holdene på plads nr. 5, 13, 14, 16, 17, 18 i tabellen, og kun overbevisende sejre mod West Ham og United, det er virkeligt tyndt. Lige nu en 10. plads og negativ målscore, det kan vel kun betegnes som ikke bestået. Vi er lige nu 7 point fra NEDRYKNINGSSTREGEN, og ligger på niveau med Newcastle, Everton og Crystal Palace, Southampton og Burnley, ja, bedre er vi ikke lige nu!!!
De sidste 15 års indkøb Jeg vil i denne artikel kigge på vores indkøb af spillere de sidste 15 år. I 2004 var et indkøb til 100 millioner kr. stort, i dag skal man nærmest op på 4-500 milllioner kr. for at kalde det et stort indkøb, så transfer-tallene i skemaerne kan være svært sammenlignelige, men jeg håber, jeg kan tage lidt højde for tidsperioden. Mine tal i skemaet vil jo heller ikke være de endegyldige, da der jo vil være 100 forskellige meninger om statistik.
Jeg har valgt kun at kigge på spillernes PL-kampe, da ”enhver” jo kan få kampe i de øvrige turneringer. Generelt har Arsenal via spillestilen fokuseret mest på offensive indkøb gennem perioden, en offensiv, der løbende har haft gode profiler og lavet masser af mål. En pointgivning til spillere er altid svær og hver gang, jeg kigger listen igennem kan jeg ændre vurderinger og karakterer, men sådan vil smag og behag jo være.
Arsenal har under Wenger kun tænkt offensivt Det har især været Arsenals forsvar og defensiv, der har haltet de senere år og i Wengers sidste periode, og vores indkøb til forsvaret har ofte været spillere ”over the hill” som Gallas, Sokratis, Luiz, Silvestre, Lichtsteiner, Squillaci, Debuchy, eller det har været helt unge talenter som Eboue, Chambers, Holding, Gabriel, Jenkinson m.fl.
Af forsvarsspillere købt i deres bedste fodboldalder har vi umiddelbart kun købt følgende tre, Kochielny, Mertesacker og Vermaelen. Førstnævnte en flot Arsenalkarriere, tyskeren i de første 4-5 år og sidstnævnte med bare 110 optrædener i PL i løbet af 5 år, men skader, skader, skader, et mærkbart problem i Wenger-æraen.
Vores midtbane har ellers haft masser af talent, det er bare blevet udfoldet for lidt, tænk bare på de mange skader hos bl.a. Rosicky, Diaby, Chamberlain, Cazorla, Ramsey, Wilshere m.fl.
Bedste indkøb ift. pris Navn £m Prisniveau År i AFC Kampe Stamplads Bestået 1 Robin van Persie 4,5 Middel 8 218 10 10 2 Aaron Ramsey 6,4 Middel 10 262 10 10 3 Bacary Sagna 9 Top 7 213 10 10 4 Emmanuel Adebayor 10 Top 4 117 10 10 5 Nacho Monreal 10 Top 6 187 10 10 6 Oliver Giroud 12 Top 6 180 10 10 7 Laurent Koscielny 12,5 Top 9 255 10 10 8 Peter Cech 14 Top 4 124 10 10 9 Bernd Leno 25 Top 2 55 10 10 10 Pierre-E Aubameyang 63,7 Top 3 71 10 10
Hollandske Robin van Persie har til fulde indfriet forventningerne i forhold til pris.
Indkøb til nutidens Arsenalhold Målmanden Ser vi på nutidens Arsenalhold, så har der med Cech og Leno været købt gode målmænd ind direkte til stampladser. De har begge været stabile og reddet os mange gange og lavet få blundere. De øvrige målmænd gennem mange år har været billige indkøb og har alle nærmest været reservemålmænd.
Forsvaret Vores bedste midterforsvar var i flere år Kochielny og Mertesacker, de er nu væk og afløst af andre aldrende folk, Mustafi, Sokratis og Luiz, hvor især sidstnævnte er gået direkte ind på en stamplads og til prisen en god mand. Men det er jo nok ikke tre topfolk, som er i fare for at blive headhuntet af de to hold fra Manchester, som tidligere set med vores profiler.
•
10 dyreste indkøb Navn £m Prisniveau År i AFC Kampe Stamplads Bestået 1 Nicolas Pépé 80 Top 1 20 10 7 2 Pierre-E Aubameyang 63,7 Top 3 71 10 10 3 Alexandre Lacazette 53 Top 3 83 10 8 4 Mesut Özil 47 Top 7 179 10 9 5 Granit Xhaka 45 Top 4 116 10 8 6 Alexis Sanchez 42,5 Top 4 122 10 8 7 Shkodran Mustafi 41 Top 3 88 7 4 8 Henrikh Mkhitaryan 34 Top 3 39 4 4 9 William Saliba 30 Top 1 0 1 1 10 Lukas Torreira 28,6 Top 2 54 8 8
På backs har Bellerin og Monreal været vores bedste indkøb til prisen og til en stamplads på holdet. De er dog mest anerkendt for de offensive evner og har slet ikke nok defensive styrker, som ses hos andre af de store hold i England. Arsenal har i den grad haft brug for indkøb til backpladserne, da en back i Arsenal sjældent spiller mere end fem kampe i træk, inden han er skadet, og mange spillere har fået chancen på den plads.
De tre i midterforsvaret har vel desværre kostet omkring 15 mål i år med deres manglende teknik og blik for spillet og torskedumme boldtab, så kvaliteten halter i hvert fald, hvis man vil have en topplacering i PL!
Fire unge folk skal nævnes defensivt, Holding, Chambers, Torreira og Guendouzi. De kan måske alle senere vise sig at være gode indkøb til fornuftige priser, men lige nu er ingen af dem stamspillere, for alle fire kan spille fantastiske kampe, for dernæst at have meget lavt bundniveau i de næste, men giv dem 2-3 år mere og se, om de kan blive Arsenalprofiler de næste år frem.
Ramsey - klubmand til spotpris.
De tre i midterforsvaret har vel
Midtbanen Set på prisen har Xhaka været en god mand for Arsenal, da han næsten har spillet alle kampe i PL, siden han kom til klubben. Men også han har været en dyr herre med de defensive mangler og har kostet mange mål, og han har det rigtig skidt, når vi skal forsøge at spille bolde ud fra målmanden. Har det ikke godt med at blive stresset hårdt i en genpressende modstander, men er til gengæld, i rigtig Arsenal-DNA, god med bolden, når han får plads og de lækre afleveringer smides omkring.
Xhaka, ”eksanføreren”, har, trods Arsenals dårlige niveau, haft fremgang på pladsen i denne sæson, selv om populariteten ikke er på det højeste lige nu. På denne plads var Flamini i flere år et billigt og brugbart indkøb, lige som Coquelin fra egne rækker så ud til at være manden på pladsen med stærke præstationer, men de er nu fortid i Arsenal.
Offensivt har Özil været et dyrt, men fantastisk godt indkøb med fodboldben og -hjerne efter Wengers filosofi. Han burde have været en større profil i Arsenal, men har desværre også varmet bænk en del, men ingen tvivl om, at han er stamspiller i Arsenal og et af de bedste indkøb i sidste årti, på linje med Alexis Sanchez.
Kanterne Håbet var i mange år, at Walcott og Chamberlain kunne blive stamspillere på kanterne, men de var lige så ofte reserver som startere, men spillede trods alt mange kampe, tænkt på indkøbsprisen. Ellers er det forbavsende få kanter, vi har købt ind de senere år. Alexis har været klar det bedste indkøb til pladsen, hvis man ikke regner ham som angriber. Folk som Mkhitaryan og Wellbeck har derimod været skuffende indkøb, afprøvet flere gange på kanterne.
Fremtidens mand, Pépé, har været en dyr mand i indkøb i år og ikke vist stabiliteten endnu, der har været for meget hæl og tå og masser af boldtab. Men giv ham tid, han er på vej, og hvem ved, Henry startede også karrieren på kanten, så det kan vise sig at blive et fantastisk indkøb.
Angrebet I min optik har Aubameyang og Lacazette været rigtigt gode indkøb til prisen, selv om de har spillet samme plads
og sidstnævnte ofte er startet ude. Vores nyeste og til prisen måske bedste indkøb i et årti kan vise sig at være Gabriel Martinelli. Den unge mand har i hvert fald imponeret voldsomt i det første halve år og her har vi måske Aubameyangs afløser, når den tid kommer. Tidligere har Podolski og Giroud været rigtigt gode indkøb med masser af mål i Arsenaltiden, mens Sanogo og Lucas Pérez har været penge direkte ud af vinduet.
Er der unge talenter på vej? Du leder måske forgæves efter Bendtner, Wilshire, Walcott og Fabregas på indkøbslisten, men det skyldes at denne artikel kun omhandler spillere indkøbt til 1. holdet, mens der i en artikel i næste Gunaction vil blive kigget på de mange talenter, der er rykket op fra egne rækker.
Forklaringer på Arsenals nedtur er sikker mange. Vi må bare konstatere, at mange indkøb ikke har slået til og vist værdien. Jeg ser hellere, at vi køber to store stjerner hvert år frem for fem middelmådige spillere. Lige nu ser det lovende ud med Arsenals mange unge spillere på 18-23 år, men den sang har vi jo hørt mange gange før. //
David Luiz
Bacary Sagna
Emmanuel Adebayor
Nacho Monreal
Bedste indkøb til en stamplads Navn £m Prisniveau År i AFC Kampe Stamplads Bestået 1 Robin van Persie 4,5 Middel 8 218 10 10 2 Aaron Ramsey 6,4 Middel 10 262 10 10 3 David Luiz 8,7 Middel 1 20 10 8 4 Bacary Sagna 9 Top 7 213 10 10 5 Emmanuel Adebayor 10 Top 4 117 10 10 6 Nacho Monreal 10 Top 6 187 10 10 7 Oliver Giroud 12 Top 6 180 10 10 8 Laurent Koscielny 12,5 Top 9 255 10 10 9 Peter Cech 14 Top 4 124 10 10 10 Bernd Leno 25 Top 2 55 10 10 11 Alexis Sanchez 42,5 Top 4 122 10 9 12 Granit Xhaka 45 Top 4 116 10 8 13 Mesut Özil 47 Top 7 179 10 9 14 Alexandre Lacazette 53 Top 3 83 10 8 15 Pierre-E Aubameyang 63,7 Top 3 71 10 10 16 Nicolas Pépé 80 Top 1 20 10 8
MESUT ÖZIL opblomstring eller forfald?
Som nat og dag er tyske Mesut Özil gået fra at være en færdig mand i Nordlondon under Unai Emery til endnu engang at være det kreative omdrejningspunkt hos Arsenal under Mikel Arteta. Men har den tyske playmaker stadig det, der skal til for at bære Arsenal frem mod nye storhedstider eller hører Özils bedste stunder i Arsenal-trøjen fortiden til?
Den 2. februar 2020 rundede Mesut Özil et skarpt hjørne i sin Arsenal-karriere, da han spillede sin kamp nr. 250 med kanonen på brystet mod Burnley på udebane. Tilbage i januar 2018 var der dog store spekulationer omkring, at Ozil, der på daværende tidspunkt kun havde et halvt år tilbage af sin kontrakt, ville følge med Alexis Sanchez ud af døren i Arsenal. Få dage efter at Arsenal på januartransfervinduets sidste dag havde annonceret købet af Pierre-Emerick Aubameyang kunne Arsenals fans dog glæde sig over, at Özil havde skrevet under på en 3,5 årig ny kontrakt. Nu skulle offensiven være på plads for de næste par sæsoner, mente Arsenal-fans. For på trods af at Özil ikke siden 15/16-sæsonen havde vist et stabilt niveau, var tyskeren stadig garant for at kunne levere præstationer, som Arsenal kunne vinde fodboldkampe på baggrund af.
•
Siden kontraktforlængelsen har Arsenals kreative lyspunkt dog ikke funklet på det niveau, Arsenal-fans med rette har kunne forvente af klubbens højestlønnede spiller. En grim afsked med det tyske landshold efter VM i 2018 blev fulgt op af en gensidig modvilje mellem tyskeren og daværende Arsenal-træner Unai Emery til at kunne tilpasse sig hinandens spilfilosofi. Som resultat blev der flere og flere af de ujævne præstationer fra midtbanespillerens side, hvilket gjorde at Özil kun leverede to sølle assists i løbet af hele 2018/2019 Premier League-sæsonen.
Foruden vanskelighederne på banen har tyskeren også haft sit at se til uden for kridtstregerne. Således har Özil også været ramt af et væbnet overfald ved højlys dag kort forud for sæsonstart til denne sæson, mens relationer til den tyrkiske præsident Ercep Erdogan og udtalelser om Uighur-muslimerne i Kina også har voldt Özil kvaler. •
Artetas hjælpende hånd I sidste udgave af GunAction blev der sat spørgsmålstegn ved, om Özil skulle sælges eller ej. Meget er sket i N5 siden sidste komma blev nedfældet i den forrige udgivelse, hvoraf den største med rette må være tilgangen af Özils tidligere holdkammerat Mikel Arteta, som nu har fundet sig til rette som cheftræner hos Arsenal. Til rette virker Özil også så småt at være under Arteta, der sætter stor lid til sin midtbanestjerne. Væk er magtkampene og usikkerhed om, hvorvidt tyskeren nu starter eller ikke. Özil er igen blevet fast mand i startopstillingen under Arteta, og Özil viste specielt i Artetas første par kampe mod Bournemouth, Chelsea (hjemme), Manchester United og til dels Crystal Palace en nyfundet entusiasme, vi som Arsenal-fans længe ikke har set fra tyskerens side.
Bevægelse fra højre Først og fremmest er Özil blevet en bedre udgave af sig selv på grund af Artetas evne til at kunne håndtere individet Özil og føre ”man-management”. Arteta er klar over, at Özil er en særligt begavet fodboldspiller, der ikke har brug for særlig behandling til træning, men særlige taktiske forhold at fungere under. Arteta anerkender Özil, og Özil anerkender Arteta. En synergi, der i lang tid har syntes tiltrængt.
For det andet passer Arsenals nye spilsystem bedre til den tidligere Real Madrid-spiller. Som 10´er har tyskeren ofte offensivt et råderum til at bevæge sig klogt rundt for at finde rum mellem modstanderens kæder, specielt på grund af Torreiras placeringer i bunden af midtbanen. Özils udgangspunkt på banen er mange gange en smule ude til højre side, hvorfra tyskeren bevæger sig ind af for at sætte enten kanterne eller angriberne op til en mulighed. Dette er mest eksemplarisk illustreret ved Aubameyangs mål mod Crystal Palace, hvor David Luiz fandt Özil efter, at tyskeren netop havde foretaget sig sådan et løb ude fra højre side ind mod midten. Playmakeren tager dog også ofte imod bolden ude i siderne, når især omstillinger skal sættes i gang.
Özils kloge løb og positioneringer giver modstanderne problemer, og efter 2-2-kampen mod Chelsea var modstanderholdets træner Frank Lampard eksempelvis også ude og specifikt påpege Özils løb ude mod siderne, som værende en af hovedgrundene til, at hjemmeholdet ikke kunne kontrollere kampen, selv med en mand i overtal.
Tallene taler sit tydelige sprog Selvom , har Özil endnu ikke for alvor skabt de store avisoverskrifter for sine bedrifter på fodboldbanen, hvilket skyldes en enkelt ting; en mangel på mål og assist. Kun en enkelt assist er det blevet til for Özil i denne sæson, hvilket må siges at være skuffende for en så dygtig spiller, der mere eller mindre har været fast mand for Arsenal siden slutningen af oktober. En enkelt af assist i 17 kampe er det blevet til og ikke siden dagen før sin kontraktforlængelse har Özil leveret en assist på fremmed græs i Premier League.
Selv med nye offensive legekammerater i form af Gabriel Martinelli og Nicolas Pepe har Özil hverken kunnet hjælpe sig selv eller sine medspillere på vej mod målgivende afleveringer eller mål.
En forklaring bag de skuffende tal er, at Arsenals offensive spillere, navnlig Alexandre Lacazette heller ikke har været god til at sætte kuglen i nettet i denne sæson. Samtidig skal tyskeren have kredit for stadig at være en af Premier Leagues mest chanceskabende spillere, der stadig er med omkring mange af Arsenals mål og farlige angreb.
Samtidig må man dog også erkende, at der er stadig er for mange omstændigheder, der kan sætte Özil uden for indflydelse. Hvis spillet bliver for fysisk, hvis Arsenal ikke har bolden nok, hvis modstanderholdene evner at presse højt, hvis spilhumøret mangler etc. etc. Arsenals kreative indspark har stadig under Arteta for vane at gøre sig ubetydelig, hvilket også er en stor grund til, at Arsenal har været utrolig dygtige til at spille uafgjort i denne sæson. Ligesom i Özils kamp nr. 250, som endte 0-0, efter at tyskeren havde gået frustreret rundt i store dele af de 63 minutter, han var på banen.
Om ikke flyvende - så dog markant bedre og mere motiveret end under Emery - men er det nok?
Ingen alternativer I sidste må man dog også i sin vurdering af Özil også overveje alternativerne til tyskeren. Væk er dagene med et overflødighedshorn af kreative midtbanefolk som Rosicky, Ramsey, Cazorla, Wilshere og Oxlade-Chamberlain. I steder er de bedste alternativer en ung Joe Willock, der stadig mangler kontinuitet, en smule fysik og øje for den sidste aflevering, mens lejesvenden Dani Ceballos endnu ikke har kunne få lov til at vise sit værd under Arteta. Under Emery var Ceballos dygtig uden at være prangende, hvilket Özil alligevel har vist han kan være i Arsenal. Özils bedste stunder kan derfor på den ene side siges at være ovre, men samtidig er Arsenal stadig dybt afhængige af tyskerens kvalitet, både med og uden bold.
Det vil dog undre mig gevaldigt, hvis Arteta ikke gik ud og hentede en box-to-box-midtbanespiller med blik for den sidste aflevering i sommerens transfervindue, uanset hvorvidt Özil bliver i Arsenal eller om Joe Willock og Emile Smith-Rowe skulle få mere fremtrædende roller i Artetas planer. //
