109
anden. Ved juletid blev der sendt hilsner til Grønland i radioen, og det var man meget optaget af. Greve Præstegård er forbilledet for den klassiske fortælling af Henrik Scharling: ”Ved Nytårstid i Nøddebo Præstegaard” (1862), som ligger til grund for det teaterstykke der ofte spilles på Folketeatret, og det var man naturligvis stolt af. Den præst som var der dengang, Wylich, ligger begravet på kirkegården. Og pastor Ostermann havde mange lange piber med porcelænshoved, som man brugte det før i tiden, og som man ser det på teatret. Præstegården havde en meget stor have. Der var udgang til den fra en havestue, som lå mellem spisestue og dagligstue. Der var en stor græsplæne, som endte i en lille udsigtshøj med bænk. Herfra kunne man se ud mod syd, i retning af Karlslunde, og marken begyndte lige efter hækken. Der var en sti der førte til ”Lunden”, en gruppe træer lidt syd for byen. På et tidspunkt var kirkegården blevet udvidet, der blev taget en del af haven, og der blev opført en ny mur. Det medførte, at et meget højt gammelt pæretræ nu stod inde på kirkegården, men præstegården havde ret til at plukke pærer der, og jeg har klatret højt oppe i det.
Fru Ostermann. 1939.
I 1960’erne var jeg ansat ved Københavns Hovedbibliotek. En gang da aftenholdet spiste, talte man om vejret, det var snevejr. En ny bibliotekar omtalte ”Frede Vejmand”. Jeg sagde at jeg engang kendte en Frede Vejmand, men det var i Greve. Hvorefter hun sagde, at det var netop ham hun mente! Det viste sig, at hun var datter af den præst der fulgte efter Ostermann. Jeg kunne godt huske at man dengang sagde, at der kom en yngre præst der hed Jørgensen, og som havde mange børn. Hun hed Else Løj, og hun blev senere vicestadsbibliotekar ved Greve Bibliotek.