Retfærdigheden, 2017 Del af serien Contemporary Clowns
I det næste rum præsenteres syv skulpturer. De forestiller forskellige arketyper fra den vestlige kultur, her placeret i hver deres fyldte olietønde. De velkendte figurer har ofte optrådt i Kviums malerier og er her virkeliggjort én til én i 3D. De personificerer og afklæder hver deres overordnede begreb: Troen, Retfærdigheden, Magten, Kunsten, Friheden, Frisindet og Fremtiden. Overjegets ædle ideer konfronteres med de umælende, egoistiske drifter og tilsættes en antydning af truende forurening. Kvium kalder under ét de syv skulpturer Contemporary Clowns (se overfor og side 44-49). AKTUELLE BEGIVENHEDER Udstillingens indhold er planlagt som en helhed ud fra utallige skitser, som lå klar, inden Kvium tog fat på de store lærreder. Undervejs er der naturligt nok kommet nye værker til, men de store linjer i forløbet er forblevet de samme. Processen har været båret frem af en enorm arbejdsindsats og stor disciplin – Kvium har virkelig meget på hjerte. Terror og frygt, flygtningestrømme og krig tæt på – alt har kørt rundt i hans baghoved, mens udstillingen er blevet til. Kviums kunst kan oplagt tolkes som eksistentiel. Fejlene, det syge og dødens konstante nærvær er grundvilkår for mennesket. Kviums værker er i den forstand almengyldige, eller, som kunsthistorikeren Merete Sanderhoff har formuleret det, så skildrer Kvium eksistensen ”skrællet for bedøvende omsvøb, eksponeret i sin fysiske realitet.”2 Kviums værker er inspireret af og knyttet til virkelige hændelser. Et af hans mest kendte malerier fra 1980’erne, som vi senere skal vende tilbage til, En køkkenscene fra 1986, blev eksempelvis til, efter at kunstneren havde læst i avisen om en mor, der havde kvalt sit barn.3 I CIRKUS EUROPA bliver motivernes politiske aktualitet og Kviums samfundskritiske side dog mere eksplicit end nogensinde før.
Det store maleri, The Duke (side 18-19), refererer til de tv-reportere og kommentatorer, der fremviser og diskuterer det bombede Aleppo i nyhederne. Selve skildringen af byen beror på et pressefoto, som Kvium har indsat som bagtæppe. Denne grisaille markerer i det samlede værk en scene, som indtages af haltefanden forklædt som entertainer. Skyggen afslører sit egentlige jeg – det er døden med sin krogede finger, der har bemægtiget sig byen. Kvium har i hele sin kunstnerkarriere indsamlet fotos og avisudklip og brugt dette materiale som et reservoir af former, figurer og kompositioner, som han kan trække på i sin kunst.4 Kvium har arbejdet meget med collage, og som maler holder han af at sammensætte flere lærreder til ét værk, der tilsammen beretter om en kompleks verden fuld af forskellige udtryksformer.5 Også mange af malerierne i CIRKUS EUROPA består af flere lærreder. The Duke er således sat sammen af fire malerier. Det er imidlertid ikke altid meningen fra begyndelsen, at et motiv på den måde skal forgrene sig. Det er noget, som sker undervejs, når et færdigt billede pludselig vinder yderligere betydning ved den uventede sammenstilling med andre billeder. Udstillingens største maleri, Beach of Plenty (side 64-65), udspringer også af et foto, som er taget på stranden i Sydspanien tæt på Kviums bolig, hvor man ser strand, hav og de altid inaktive turister. I kunstværket, et triptykon, hvor stranden med turister er malet op på tre store lærreder, ankommer en flygtningebåd til sceneriet, og en mand kæmper upåagtet i brændingen for at overleve. Ingen hjælper eller reagerer. To tilstande, to verdener tørner sammen. Sandet og havet er skildret yderst naturtro. Figurernes kropsstillinger afspejler kontrasten i deres situation – den velbjærgede, selvsikre og afslappede betragter stilles over for individets desperate kamp mod elementernes rasen.
16