Lars Måløe

Den levende Halvorsmindelegende Lars Måløe

Af: Martin Øbo, lærer på Halvorsminde

Jeg har sat den levende Halvorsmindelegende Lars Måløe stævne en onsdag eftermiddag i hjemmet lidt uden for Tårs. Planen og forhåbningen var at få nogle minder og tanker fra 35 år i efterskolens tjeneste og selvfølgelig gerne en god historie eller to, om nogle sjove, pudsige, livsbekræftende eller bøvlede episoder fra et arbejdsliv omringet af unge mennesker og kollegaer på Halvorsmindevej 107-109. A, B, C og D. og alt det andet…

Bevæbnet med en kande kaffe af anseelig størrelse og ditto portionsbagværk, får jeg startet båndoptageren uden på forhånd at være helt klar over, hvilken fontæne af fortællinger, jeg har slup pet løs. Alle planer om at se den tidlige CL-kamp, Ajax-Napoli, blev glemt, da Lars gik i gang med endnu en fortælletime.

”Jeg vidste tidligt, at jeg gerne ville være lærer, og startede på Blaagårds seminarium i 1966. Jeg kendte ikke det store til efter skoleverdenen, men efter vi havde været på græs, kom én fra seminariet hjem og fortalte om sit praktikophold på Flakkebjerg efterskole. Det lød helt vildt spændende, og jeg var sikker på, at det skulle jeg prøve,” fortæller Lars.

Efter et par års ansættelse i Høje Tåstrup kommune og en knap så interessant klasselærertjans i 3.A, var det tid til at aftjene vær nepligt. 16 måneder var det dengang! Det blev i Lars´ tilfælde til civil militærtjeneste, også kaldet militært nægteri, som blev aftjent i Danmarks Radio og på skolehjemmet Ålykkegården i Odense for adfærdsvanskelige unge.

”Mens jeg var i Odense, så jeg at Halvorsminde Ungdomsskole i Hjørring søgte en lærer. Vi kørte den lange tur til Vester Bagterp, talte med Finn og Anna og så var det sådan det blev. Jeg blev lærer på Halvorsminde i 1973. 28 år gammel og et frisk pust til skolen, hvis jeg selv skal sige det”. Og det gjorde han med et glimt i øjet.

”Det var krævende at være efterskolelærer. Man var optaget af weekendvagter, som man selvfølgelig også er nu til dags. Så havde man sin vagtaften - og et hobbyfag, som ikke kunne ligge på sin vagtaften. Derudover var der oftest et foredrag hver onsdag, som det var meget velset man deltog i og drak kaffe med foredragsholderen bagefter. Altså 3 aftener om ugen. Ud over det skulle vi måske i teateret en aften - og selv betale billetten! At man overhovedet kunne have lærere dengang, er ret ufatteligt. På et tidspunkt talte jeg op, at jeg havde været på arbejde 13 aftener i træk”, griner Lars. ”Hov for søren, vi havde jo også lørdagsundervisning til langt op i 80erne. Sikkert som den sidste skole i landet, tror jeg. Men selve skoleformen var bare mig. Det var det helt rigtige, og det var også det rigtige for unge mennesker, og det mener jeg stadig”, siger Lars

LÆRERVÆRELSET

”Noget af det jeg især husker fra den første tid på skolen, var at jeg synes vi havde et fantastisk stærkt lærerværelse. Finn var en patriarkalsk forstander, som overordnet bestemte ALT. Men på samme tid nærmest dækkede han også af for os lærere og tog skraldet. Fx havde vi sjældent forældrekontakt ud over det almindelige. Det gav os plads til at undervise, som vi synes var rigtigt nærmest lidt anarkistisk nogle gange. Vi havde et fantastisk sammenhold os lærere.

Når undervisningsplanen skulle dækkes, var det også tit noget vi bare gjorde på lærerværelset. Hvem tager det fag og hvem tager det fag? Senere blev det jo selvfølgelig lederens opgave. Vi havde det så godt sammen, at vi kunne mærke en misundelse hos andre skoler, når vi var sammen”, mindes Lars om den første tid.

FORTÆLLETIMERNE

”Da jeg blev ansat, fik Finn lynhurtigt smidt faget Ungdomsorientering over på mine skuldre. Det var et fag, som blandt andet indeholdt en grad af seksualoplysning. Det var han meget glad for at slippe af med”, griner Lars. ”Det var med til at starte min involvering i skolens fortælletimer. Det var noget jeg kom til at holde meget af. Det er en stor opgave at stille sig op foran hele skolen og holde dem fanget i en halv time, men det var virke lig også noget der rykkede. Jeg synes virkelig, det var dejligt at bruge alt det, man havde i værktøjskassen for at give noget videre og virkelig være lærer. Jeg fortalte om alt muligt, som jeg jo selv synes var spændende og interessant. Jeg fortalte Odyséen, klassiske eventyr, om polarforskning, klassisk musik og meget andet. Jeg bestræbte mig virkelig på at formidle fortællingen, af det jeg var fyldt op med, og forsøge at tænde en glød i dem der lyttede”, siger Lars. ”Et godt minde”.

FILMMAGERIET

Allerede et års tid efter Lars var blevet ansat, var han på et Super 8 filmkursus. Det var grundstenen til en lang periode, hvor Halvorsminde var blandt de førende inden for filmproduktion.

”Allerede det første år lavede vi en spillefilm med det mest primitive kamera du kan forestille dig - Mordet på Halvorsminde!!! Kameraet måtte jeg selv købe, i øvrigt. Til 3500 kr., og det var mange penge dengang. Det kunne der ikke blive til”, griner Lars. ”Jeg lavede også film fra vores skitur, og det var en stor ting, når alle forældre sidste dag skulle komme og se den smalfilm”

”Da Svend og Kim kom til lavede vi jo medielinjen, og så tog det virkelig fart. Vi lavede flere film der vandt priser. Vi deltog i en international filmkonkurrence med en miljøfilm der hed ”Gunther og Gunnar i røg og møg”. Den vandt vi og fik filmudstyr for 135.000 kr. i præmie. Vi vandt også to andre konkurrencer med en salmevideo og ”en sandhed om sundhed”, der var med i en konkurrence arrangeret af TV-Nord. Det var meget tidskrævende arbejde, der foregik på alle tider af døgnet, men det var utrolig sjovt”, fortæller Lars.

DEN GLEMTE FORSTANDER - OG DEN KONSTITUEREDE

Da historien om Halvorsminde nåede 1992, var det slut for Finn og Anna som forstanderpar, og dermed var det også slut for Nielsen-slægten som ledere af skolen. I ansættelsesrunden til en ny forstander blev lærerne hørt og de havde lyst til at prøve en fyr med en anden ledelsesstil end Finn, og sådan blev det.

”Han havde sin kone med, der blandt andet stod for sang. Hun var et skønt menneske og sangtimerne var fantastiske. Jeg var lærerrådsformand på det tidspunkt og pludselig en dag efter 3 måneder sagde han til mig, at konen var rejst! Det var jo noget rod, men vi måtte lige se tiden an, om ikke hun kom tilbage, sagde jeg. Det viste sig så, at det hele var en del af en masterplan. Den nye forstander havde nemlig en kæreste som han ville have installeret som ny køkkenleder. Aftalen var så at konen skulle rejse med i 3 måneder, da det jo var et forstander par, der skulle ansættes. Efter de 3 måneder skulle konen rejse, køkkenlederen skulle fyres og kæresten skulle an sættes i stedet. Det fandt vi ud af, og sammenholdt med nogle andre uheldige episoder, endte det med en fyring først i 1993. Jeg blev konstitueret forstander og skulle meddele, at han var fyret og selvfølgelig ikke kom tilbage. Vi havde fået mundkurv på og måtte ikke fortælle noget som helst om forløbet, så det var meget mærkeligt”, siger Lars. ”Jeg synes, at jeg klarede forstandertjansen fint, men det var slet ikke mig. Jeg ville ende med mavesår, hvis jeg skulle fortsætte i den stilling, så da jobbet blev slået op igen i foråret, søgte jeg den ikke. Det gjorde Ole til gengæld, og han indtog jo så skolen sammen med Annemette.

TALE VED 100 ÅRS JUBILÆUM

I 2003 havde Halvorsminde som bekendt 100-års jubilæum. På daværende tidspunkt havde Lars været ansat på skolen i 30 år, Og han blev spurgt, om han ville holde tale ved den officielle fejring. Det takkede han ja til, og følgende er et uddrag af talen.

Vores fælles råstof er selvfølgelig først og fremmest elev erne. Mødet med de unge er både opløftende og besværligt. Opløftende er det at være omgivet af unge, og for en kort tid, at tage del i deres tilværelse, at se det fællesskab, der vokser frem, og som er i stand til at rumme alle, også de skæve, at se smil og høre latter, at se unge, der vil noget med deres skole og deres uddannelse og senere liv, og som tør udforske sider og talenter hos sig selv, og endelig som medarbejder, at være respekteret for den man er, og en de gider at høre på bare en gang imellem. Besværligt er det at se, nogle af de unge ikke bruge de talenter de har fået i livet og spilde deres chancer. At møde manglende forståelse hos de unge og deres forældre for, at det at blive voksen af og til vil forårsage sommerfugle i maven, og derfor ikke stikke halen mellem benene og stikke af, når det bare gør lidt ondt. Besværligt er det også at se de få, som vælger at pakke sig ind i sygdom som værn mod større udfordringer og de nødvendige livtag med tilværelsen. Besværligt er det også, når nogle få elever ikke kan overbevises om, at forskel ligheden hos os mennesker er et af de smukkeste træk ved menneskelivet. Jeg skal skynde mig at sige, at det opløftende så absolut er i overtal og langt hen ad vejen driver værket.

AFSLUTNING

Vi skænker en kop kaffe mere og smider en pind i brændeovnen. Jeg kigger på min optager, der godt og vel har passeret 1,5 time.

”Er der noget du synes, du mangler at få fortalt”, spørger jeg. ”Ja det er der faktisk”, siger Lars. ”Du må godt skrive, at jeg føler mig privilegeret ved at have fået lov at arbejde og leve på en efterskole. Vi havde elever, der stort set selv havde ønsket at komme der, og det gør altså en stor forskel. Jeg mener, at vi er privilegerede i dette land, at vi har denne slags skoler, og 98% af alle unge vil have godt af at gå et år på efterskole og opleve at verden er stor, der er højt til loftet og vi er alle forskellige - og det er helt OK”.

Julemanden Out!

FAKTABOKS

Lars Maaløe-Jørgensen

1966-1970 Blågård Seminarium

1970-1972 Lærer Høje Tåstrup Kommune

1972-1973 Civil militærtjeneste - Danmarks Radio - Skolehjemmet Ålykkegården i Odense

1973-2007 Halvorsminde Ungdomsskole