Vesterhavstur

Vesterhavsturen uden telefoner

Af: Ulrikke Ladefoged Thomsen, elev årgang 2022-23

Dagen startede ud med, at vi blev hentet med to busser, som skulle køre os til Lønstrup. Inden vi tog mod Lønstrup, skulle alle aflevere sin telefon til ens kontaktlærer. Da vi trådte ud af bussen, var luften kold, men vi havde heldigvis godt med tøj på, mange af os havde halvorsmindehoodien på.

Vi begyndte at bevæge os mod Løkken, som var vores afslutningsdestination, og der gik ikke lang tid, før vi havde vores første pause. Vi stoppede ved fyret, og allerede der var folk trætte i benene og sultne. Det gjorde dog ikke noget ved humøret, alle var glade.

Efterfølgende gik vi i klitterne i laaang tid. Og det begyndte at blive en lille smule hårdt, mest af alt fordi det var op og ned hele vejen. Solen begyndt at skinne, så derfor var vi mange der tog noget af vores tøj af.

Vi gik og gik, og så ankom vi endelig til Nørre Lyngby hvor kokkene tog imod os med lasagne. Det smagte så godt og det var lige hvad man havde brug for. Lige overfor det sted vi spiste, var der også en lille købmand, hvor de fleste lige fik kigget ind. Da vi havde spist, begav vi os alle videre på vores vej mod Løkken.

Fra Nørre Lyngby til Løkken gik vi kun langs strandkanten, så heldigvis ikke flere klitter. Efter lidt tid kunne vi endelig se Løkken, og det var en fantastisk følelse der gik igennem kroppen på det tidspunkt.

Da vi ankom til Løkken satte vi os på sandet nede ved vandet, og ventede på at de resterende kom i mål. Vejret var helt igennem fantastisk, solen skinnede og der var ikke en sky at se på himmelen. Da alle var ankommet, gik nogle i vandet og andre gik op til Løkken, hvor vi kunne få en is ved Is kompagniet GRATIS.

Det var den perfekte afslutning oven på en meget hård, men meget god dag. Jeg synes dagen var helt vildt god, det var hårdt, men man var glad da man endelig kom i mål. Jeg synes også, at det var helt fint, at vi ikke måtte have vores telefoner med på turen, da det ligesom tvang os til at snakke med hinanden. Man fik snakket med en masse forskellige mennesker den dag, og turen gjorde virkelig noget for fællesskabet, da vi var sammen om det.