2 minute read

Foredrag & tapas

Sang, fortælling og lidt lækkert

Af Ida Bundgaard Larsen, elev årgang 21-22

GastroEvent fik mange forskellige opgaver, hvor vi skulle servere noget lækkert, vi havde lavet i løbet af ugen. Den 23. marts 2022, havde vi igen et event, hvor vi lavede både mad fra det salte køkken men også det søde. Eventet var et foredrag og fællessang - Jens Boesen talte om mod, værdier og drømme og Jens Stig Olsen lektor fra UCN sang fællessange med gæsterne.

Da vi fik at vide at, vi skulle lave mad til eventet. Begyndte vi at tænke over, hvad vi skulle lave til gæsterne der kom. Eftersom der både skulle laves mad og dessert, delte vi os lidt op. Det betød at, drengene tog sig af det salte køkken, mens pigerne tog den søde del. Selvfølgelig hjalp vi hinanden, så alle kom i mål med deres servering til tiden. På selve dagen havde vi lidt fritid midt på dagen, for om aftenen skulle vi mødes, og lavede det sidste færdigt, og sætte det hele på fade så det var klar til servering. Da gæsterne var ankommet, og havde fundet deres pladser, skulle vi præsentere hver vores del af menuen for dem. Derefter stå og servere det for dem, og sørge for alt så fint ud.

Da Jens og Jens var færdige, blev vi kaldt op på scenen. Hvor vi fik en kæmpe klapsalve, og masser af ros for vores arbejde og hjælp til eventet. Hvilket var en dejlig afslutning på sådan en aften, hvor man havde været i ”skole” i stedet for at være sammen med de andre elever på skolen.

FORÆLDREFORTÆLLING:

GastroEvent linien og Halvorsminde er et bevidst valg, truffet af vores datter, ud fra skolens seriøse tilgang til det praktisk-faglige islæt. Det er fedt at opleve hvorledes rammerne (aktiviteter/lærere) på skolen udfordrer vores datters muligheder for at afprøve, fordybe sig og nørde igennem med gastronomien. Dét faglige og sociale fællesskab, som Halvorsminde Fri Fagskole har været med til at skabe, er ret unikt og vi er sikre på at opholdet har givet vores datter et bedre grundlag for at vælge en ungdomsuddannelse.

Mange hilsner fra Claras forældre, Søren og Maria

This article is from: