Han har fulgt hjertet uforfærdet

Halvorsmindes venner mødte efterskolemanden og entertaineren Per Krøis Kjærsgaard

Af: Jane Bünemann, bestyrelsesmedlem på Halvorsminde

For Per Krøis Kjærsgaard blev et tilfældigt møde på Storebæltsfærgen igangsætter til et skifte i karrieren. Fra at arbejde med international handel blev han efterskolelærer. Dét skifte blev det helt rigtige for ham. I dag er han leder af Osted Fri- og Efterskole nær Roskilde.

Ofte er Per Krøis Kjærsgaard i Hjørring, for her er han vokset op. Familien flyttede dertil, da faren i 1979 blev forstander for VUC. - Mine forældre ligger på kirkegården, men min bror og hans familie bor i byen. Når jeg siger, jeg skal hjem, så er det Hjørring, jeg mener, forklarer han.

Ofte kan besøget i Hjørring kombineres med et besøg hos kollegerne på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Her var skolekredsen, naboer og venner af skolen i oktober inviteret til sangaften med Per Krøis Kjærsgaard. Det blev en særdeles underholdende aften med sjove underspillede fortællinger om sangene og menneskene omkring dem.

LIDT SNOET VEJ

Vejen til at blive foredragsholder og vært ved syng-sammen-aftener har ikke været helt lige.

- Da jeg gik i skole i Hjørring, var jeg bydreng hos isenkræmmer Søren Holm, og da jeg ville være der et års tid efter gymnasiet, spurgte de, om jeg ikke lige så godt kunne komme i lære og blive udlært. Så jeg blev isenkræmmer. Efter handelsuddannelsen flyttede Per Krøis Kjærsgaard til Sjælland. Først som isenkræmmer siden i en produktionsvirksomhed, hvor han efter planen skulle til at arbejde med salg i USA. Men så kom mødet på Storebæltsfærgen.

- Jeg mødte nogle gamle FDF-venner som nu arbejdede på en efterskole. De manglede en musiklærer og spurgte, om det ikke var noget for mig, da de vidste, at jeg kunne spille. Jeg havde spillet klaver i mange år. Jeg begyndte tidligt at optræde med Hammondorgel til fester. I begyndelsen kørte min far mig rundt, siden kørte jeg selv. Nå men jeg blev helt solgt, da de engageret fortalte om deres arbejde, så jeg sagde ja tak.

- Da jeg sagde op i mit job, sagde min chef, at jeg skulle huske at få en uddannelse. Det råd fulgte jeg heldigvis, selvom jeg måske dengang mente, det var noget pjat, for jeg havde jo fået job uden. Men uden min læreruddannelse var jeg aldrig blevet leder.

NY VERDEN ÅBNEDE SIG

For Per Krøis Kjærsgaard blev det en helt ny verden, der åbnede sig, da han kom til efterskolen.

- Tænk at kunne leve af at spille. Det var simpelthen den ultimative lykke i forhold til mine interesser. Jeg boede på skolen, Midtsjællands Efterskole, og det var som at være i en osteklokke. Heldigvis blev alle tvunget til at høre radioavis hver morgen for at blive gjort opmærksom på verden udenfor.

Per Krøis Kjærsgaard oplevede et utroligt engagement på efterskolen:

- Når man lykkes som efterskole så er det når man lykkes med at skabe en hjemlighed. Det skal være et sted, hvor de ansatte ikke kun går på arbejde, men investerer sig selv i det. Jeg oplevede det samme blandt de ansatte på Hospice Vendsyssel, da min far tilbragte sin sidste tid der. Jeg har fundet ud af, at jeg selv har mit engagement i efterskolen med blandt andet fra dygtige ledere i FDF i Hjørring.

Per Krøis Kjærsgaard kom siden via job som leder på Viby Friskole til et konsulentjob i Undervisningsministeriet. - Det var spændende, men det der med at administrere var ikke mig.

FÆLLESSANGEN VIGTIG

I dag er han så leder på Osted Fri- og Efterskole, hvor man flittigt bruger Højskolesangbogen.

- Man kan sige, at vi laver højskole for efterskoleelever. De skal ikke kun bo på skolen og lære matematik og dansk, men vi skal være livsoplysende. Det er Danmarks fremtidsborgere, og derfor skal de også vide, hvilket samfund de er født ind i. Jeg har selv Højskoletime en gang om ugen. Her hører eleverne om alt muligt fra Odysséen over den franske revolution til Struense. Af og til siger de, at de ikke forstår, hvorfor de skal høre om det, men når året er gået, falder brikkerne på plads. Man skal jo kende fortiden for at kunne skabe fremtiden. Forstanderen står også for morgensangen på hhv. friskolen og efterskolen flere gange om ugen.

- Det er særdeles vigtigt med fællessangen. Det er synd, at man i folkeskolen har smidt morgensangen ud, mener Per Krøis Kjærsgaard, der selv har skrevet tekst og musik til flere sange og salmer.

Mest kendt er sangen ”Kære Linedanser”, som er blevet særdeles populær og synges ved vidt forskellige lejligheder. Den er med i mange sangbøger – for eksempel i Højskolesangbogen.

”Kære Linedanser” er som så mange andre sange skrevet som en lejlighedssang.

- Den er skrevet til min niece Kirstens konfirmation. Da jeg fik invitationen til festen, var jeg ude at sejle på langfart. Jeg fik at vide, at hun ønskede sig en discman, men det havde jeg ikke råd til, så jeg tænkte, jeg ville skrive en sang. Det blev så en sang med alle de råd, en onkel kan give sin niece. Dengang blev hun ikke specielt glad for den, for hun ville hellere have haft discman’en, men i dag er hun vist godt tilfreds.

Under sin optræden på Halvorsminde kom komponisten ind på andre sange, der er skrevet til en speciel lejlighed. Blandt andre Jens Rosendals ”Du kom med alt det der var dig”, som er en kærlighedserklæring, og Margrethe Vestagers (ja dén Margrethe Vestager) ”Solhverv”, som har melodi af hendes bror Jacob Vestager Tybjerg. Den er skrevet til deres forældres bryllupsdag.

- Mange af de gode sange er skrevet til bestemte begivenheder, men rækker ud over tid og sted og bliver stående. Jeg er særlig stolt, når ”Gi’ os lyset tilbage” synges ved Efterskoleforeningens årsmøde, hvor flere hundrede synger den – og kan den udenad, siger Per Krøis Kjærsgaard.

HVORFOR SYNGER VI?

Per Krøis Kjærsgaard er stor tilhænger af fællessangen, som han mener giver os en anden vinkel på vores eget liv. Han er godt på vej med en bog, der beskriver, hvorfor vi synger. Den udkommer senere på året og får titlen ”Være en, men én iblandt”, som er en linje fra netop ”Kære Linedanser”. Jeg har fået tyve vidt forskellige mennesker - skuespillere, musikere, politikere, erhvervsledere, TV-værter - til at fortælle, hvori de ser værdien af fællessang. Jeg synes, at det er godt at synge sammen, fordi man kan synge det, man ikke kan sige, og ofte sætter sange ord på den fælles puls, vi har som folk. Det er fællesskabsskabende at synge med andre. I det mindste burde de, der administrerer vore uddannelsessystem synge hver dag, før de går i gang med at administrere. Så ville vi nok få en anden administration, smiler Per Krøis Kjærsgaard.

Han erkender dog, at det ikke altid er så let at indføre fællessang på arbejdspladser, fordi mange er blufærdige, når de skal synge.

- På min kones arbejdsplads begyndte de at synge en gang om ugen, men det måtte de simpelthen opgive. Det viste sig, at de ikke havde et fælles sangkatalog de kunne bruge til at synge efter.

STOR SANGGLÆDE

Der var ingen blufærdighed eller manglende sangglæde ved sangaftenen på Halvorsminde. Alle deltagere sang med glæde og begejstring med på såvel kendte som ukendte sange blandt de valgte.

Og Per Krøis Kjærsgaard selv? Ingen tvivl om, at han er på rette hylde. Det var godt, at han fulgte hjertet uforfærdet og blev efterskolemand.

PER KRØIS KJÆRSGAARD

Komponist, forfatter, foredragsholder, pianist og efterskolelærer.

Har skrevet tekst og musik til en lang række sange i blandt andre Højskolesangbogen. En af de mest populære er ”Kære Linedanser”.

Leder af Osted Fri- og Efterskole siden 2017.

Konsulent i Undervisningsministeriet 2016-17.

Skoleleder på Viby Friskole fra 2008 til 2016.

Efterskolelærer på Midtsjællands Efterskole 1989 til 2008.

Product Manager i produktionsvirksomhed 1987-89.

Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner fra Aarhus Universitet 2015 til 2017.

Lærer fra Holbæk Seminarium 1989.

Udlært isenkræmmer hos Søren Holm i Hjørring 1986.

Født i 1965 i Aalborg.

Flyttede i 1980 til Hjørring, da hans far, Kresten Kjærsgaard, blev forstander for det senere VUC.

Bor i Lejre udenfor Roskilde.