2 minute read

Koncert med Mathilde Falch

Kagetapas & koncert

Af: Clara Meyer Wind, Halvorsmindeelev årgang 21-22

På GastroEvent fik vi til opgave, at lave kagetapas til Mathilde Falch koncerten. Ugen op til koncerten brugte vi vores gastrotimer på at forberede det. Vi fandt ud af hvilke kager vi ville lave og fik fordelt dem så alle havde en kage at lave. Vi gik så småt i gang med at lave de ting der kunne forberedes et par dage inden.

På dagen fik vi lavet kagerne færdige og pyntet dem fint. Vi hjalp alle hinanden da nogle havde mere end andre der skulle laves lige op til at det skulle serveres. Vi hyggede os rigtig meget i timerne og synes det var en fed opgave.

Mens de andre var til time, havde vi fri et par timer, da vi i stedet skulle stå og servere vores kagetapas om aftenen til koncerten.

Om aftenen mødtes vi så og fik anrettet kagerne og lavet lidt kaffe. Da gæsterne begyndte at komme, stod vi klar til at servere kagerne. De var alle rigtig søde og roste vores kager meget. Koncerten gik i gang og alle havde været forbi at få lidt kage, derefter var vi så heldige at vi fik lov til at komme med ind og høre koncerten, hvilket var en virkelig god oplevelse.

Mathilde Falch besøgte Halvorsminde den 10/2 2022 - arrangeret i samarbejde med Landsforeningen SIND.

This article is from: