
2 minute read
Gallaaften
from Øjeblikke 2022
by Halvorsminde
EFTERSKOLE GALLA
Af: Josefine Mørk Jørgensen, elev årgang 2021-22
For mig var galla højdepunktet for efterskole året, og jeg havde glædet mig helt vildt meget til vi skulle holde galla. Vi startede med at vi alle gjorder os klar nede i hallen. Hvor os piger lavede hår og lagde makeup allesammen sammen. Det var sindssygt hyggeligt.
Da galla startede, så kom alle drengene ned i hallen, og der hentede de så deres galla partner. Og fulgte dem over til foredragssalen, hvor det hele startede. Vi havde temaet Las Vega, så i foredragssalen startede flyveturen mod Las Vegas. Hvor lærerne havde fundet på noget underholdning.
Herefter skulle vi ned og have noget lækkert mad, som eleverne helt selv havde bestemt. Her fik vi en treretters menu. Og det smagte helt utroligt godt! Vi sad med vores galla partner og vores bedste venner, her stod det bare på maks. hygge. Efter vi havde spist mad, tog alle ud for at tage billeder, inden vi skulle ind i hallen, for opleve det rigtige Las Vegas. Hele hallen blev lavet om til et kasino. Her kunne vi spille poker, blive gift med vores bedste venner/ veninder og en masse flere fede aktiviteter.
Festudvalget havde stået for et show til om aften, og her blev der lavet en nominerings video. Her havde alle eleverne været med til at bestemme hvem der skulle vinde de forskellige nomineringer. Det var helt vildt sjovt at sidde med alle, og lave de sidste minder sammen. Efter alt galla var slut sad alle nede i spisesalen, og skrev i hinandens mindebog. Vi fik også noget natmad, som var hotdog. Så småt begyndte folk at gå i seng. Denne nat var den allersidste på efterskolen, så alle sov nede i hallen. Det var også den eneste dag på hele året, hvor os elever ikke havde en sengetid. Vi måtte helt selv bestemme hvornår vi gik i seng.
Galla var nok den bedste aften på hele efterskoleopholdet og en helt vildt god afslutning på vores alles rejse!