Øjeblikke på Halvorsminde 2018

ØJEBLIKKE på Halvorsminde 2018

HALVOR LAB Magasinet er produceret i fællesskab med skolens nuværende og tidligere elever samt professionelle fotografer og journalister. ”Øjeblikke 2018” udgives i samarbejde med Elevforeningen på Halvorsminde og udsendes til Elevforeningens og skolekredsens medlemmer i december 2018.

I Halvorsmindes medie laboratorium står døren altid åben for nye indslag, artikler og billeder til kommende magasiner.

Send dine indslag/idéer til: magasin@halvorsminde.dk Halvorsmindes Elevforening Halvorsmindevej 107 - 109 9800 Hjørring

TAK FOR SIDST Af: Viceforstander Ann Marika Leth Klinge Kære elevhold 17/18 I er nu medlemmer af det meget store fælleskab – bestående af over 10.000 mennesker, der har været elever på Halvorsminde gennem de sidste 115 år.

I min tale til jer i august sidste år, læste jeg op fra Hella Joofs bog: Papmache reglen, hvor hun i et af kapitlerne fortæller om, at det ikke altid behøver at handle om at være den smukkeste, dygtigste, bedste, største, hurtigste eller den noget som helst STE. Jeg ved, at I efter 11 måneder her på Halvorsminde, har erfaret, at hun har ret.

De første uger – før I rejste til København, troede I måske stadig, at det var vigtigt at være den STE, men langt de fleste af jer glemte det ret hurtigt, fordi I blev suget ind i et helt nyt fællesskab, hvor det er helt andre værdier, der tæller.

Mange kloge voksne har gennem de seneste år udtalt sig om den individualisme, der præger vores tid – fællesskaber, som vi ikke selv har valgt, gider vi ikke være en del af. Men kan det virkeligt være sandt at fællesskaber kan true vores frihed – eller er det i virkeligheden individualismen, der truer fællesskabet…?

Og hvad er et godt fællesskab?

Filosoffen John Dewey siger, at der skal to ting til et GODT fællesskab – nemlig solidaritet BÅDE indadtil og udadtil.

Og det kan være svært at lære – selv på en kostskole, hvor man næsten får det proppet ned i halsen hver dag. Her opstår også små klubber på pigegangene, i profilerne eller andre steder, hvor medlemmerne kun føler solidaritet med sig selv og de andre medlemmer i ”deres klub” – I disse små klubber, som vi også har set i løbet af året, hjælper man hinanden internt, er fælles om at synes alt muligt om andre, manipulerer og snyder andre fællesskaber. Der kan være mange grunde til, at nogen prøver at undgå ”DET STORE FÆLLESSKAB” Men først og fremmest er det nok fordi, det kræver, at du skal løfte blikket og interessere dig for andres ve og vel. Når vi begynder med det, kan vi åbne os mod omverdenen i stedet for at lukke os om os selv, og så vokser solidariteten udadtil også.

Alle jer der sidder her og har oplevet det forpligtende fællesskab, har også opdaget, at det kun kan vedligeholdes med handlinger – fællesskabet er mere end et sted eller en ting, vi kan være en del af – i et godt fællesskab er vi konstant i ”fælles skabelse”. Vi skaber sammen.

I har i løbet af året udviklet et velfungerende forpligtende fællesskab, hvor alle har oplevet at blive lyttet til, hvor I har taget hensyn til hinanden, I har givet hinanden plads, og på gangene og i klasserne har det været muligt at få indflydelse på, hvordan opgaverne skulle tilrettelægges og udføres.

Fællesskabet har været der, og I har været med til at skabe det. I har knoklet med det, og vi har mærket, hvordan det er vokset – fordi I hver især har bidraget til at skabe det. Både her på skolen, men også i Østrig, i Gigantium og hver gang vi har taget jer med uden for de trygge rammer.

Og nu kan det godt være, hvis I lige tænker jer om, at I alle sammen kommer i tanke om én og tænker HMMMM – det var ikke meget han eller hun bidrog med…

Og alle skal jo tage noget med, når der er sammenskudsgilde – alle skal tage noget med til grillen. og det er her, paradokset opstår. Hvis alle skal bidrage til et fællesskab, og der er en, der ikke har taget noget med til grillen, så skal vedkommende alligevel være velkommen. Det er her storsindet og rummeligheden kommer frem. Selv den, der modarbejder fællesskabet, skal være med.

Det minder mig om en af mine yndlingsscener fra

Matador. Den, hvor Ellen Skjern får en hest af sin stedfar Mads Skjern, fordi hun har præsteret godt i skolen. Daniel, som er Mads Skjerns egen søn, er ikke så dygtig i skolen og får ikke noget. Til alles overraskelse får Daniel så alligevel en hest. Katrine, hans stedmormor giver ham den og viser på den måde, at man ikke skal gøre sig fortjent til kærlighed og en plads i fællesskabet. Man kan godt være med trods svagheder og fejl. i praksis lykkes det næsten aldrig at skabe det ideelle, inkluderende fællesskab. Der vil altid opstå hierarkier, eksklusioner og magtstrukturer. Men vi skal stadig stræbe efter det ideelle fællesskab. Selv om der er noget tvungent over de fællesskaber, I ikke selv har valgt, så er I dybt afhængige af dem.

For hvor hører I ellers til, den dag I ikke længere må være med i hulen eller ikke har ”noget at tage med til grillen”?

Måske er det faktisk de tvungne fællesskaber, kontaktgruppen, profilklassen, sangtimerne og gymnastikken, der har givet jer frihed og ikke omvendt.

I er født ind i fællesskaber, I ikke selv har valgt. Langt de fleste af de fællesskaber, I indgår i, har I ikke selv valgt.

Når I bliver voksne og har mulighed for at få en vis mobilitet, for eksempel når I søger job et nyt sted, eller på anden måde skifter spor, så kan I godt få indtryk af, at I kan melde jer ind og ud af fællesskaber. Jeg tror, det er vigtigt at huske på, at langt de fleste fællesskaber, vi lever igennem hele vores liv, er givne. Det er bare nogen, der er der.

Hvis man kalder de fællesskaber for tvangsfællesskaber, synes jeg, man gør vold på det eksistentielle vilkår, fællesskabet er.

- Hvis man betragter fællesskaber som noget negativt, der er påtvunget os, og man vil have ret til at vælge dem fra, så ser man fællesskaber som en potentiel trussel mod vores frihed som mennesker. Hvis man på den anden side betragter fællesskaber som positivt givne, eksistentielle vilkår, bliver fællesskaber en forudsætning for friheden.

Fællesskaber kan være alt fra den lille kernefamilie, til en nation, en etnisk gruppe, et verdensborgerfællesskab eller en årgang på Halvorsminde. I er i løbet af året blevet knyttede til konkrete andre; jeres venner, og til et konkret sted i verden. Det har globalisering og mobilitet ikke ændret på. I vores krop

og i vores følelsesliv har det konkrete velkendte fællesskab stor betydning for os. Det oplever vi for eksempel, når det danske landshold vinder en fodboldkamp, og når vi pludselig kan samles om en ellers meget udskældt prins’ død og begravelse. SÅ har vi noget at være fælles om. Det har vi brug for, og det hænger sammen med, at vi er sociale væsner.

Det er eksistentielt betydningsfuldt at høre til i et fællesskab og alle har et ansvar for at vise andre vejen ind i det.

I skulle, da I startede på en ny skole, byde nye venner velkommen i forskellige fællesskaber gennem helt basale dyder som høflighed, venlighed og imødekommenhed. Også dem I umiddelbart ikke kunne lide. I skal se det som en opgave, I alle sammen har ansvar for at udføre – og vi ved, I kan, for nu har I jeres erfaringer fra Halvorsminde med.

- Ligesom med kærlighed og tillid kan man ikke fremtvinge fællesskaber. Fællesskaber må gro, hvis de skal være egentlige fællesskaber. Man kan ikke tvinge mennesker ind i tillidsfulde relationer, som fællesskaber gerne skal være. Men man kan fælles skabe – f.eks. en fantastisk flot filmfestival, hvor I oven i købet samlede ind til et godt formål eller en gymnastikopvisning med solnedgangen som baggrund på Tversted strand Venskabet er et godt eksempel på fællesskab. De gamle grækere, som filosoffen Aristoteles beskrev venskabet. En ven interesserer sig for, at det går den anden godt, uanset hvad han selv måtte vinde eller tabe ved det. For Aristoteles var venskabet den fineste form for kærlighed.

Til forskel fra dyrene har mennesker den evne, at vi kan have livslange venskaber. Det indebærer, at vi er forpligtede på hinanden, uanset om vi selv får noget ud af det. Det er på en måde at bryde med naturens love, med den brutalitet og noget-for-noget-tankegang, som hersker i naturen. Det samme gælder følelsen af forpligtelse over for et fællesskab. Folk dør for fællesskaber, især når det drejer sig om nationale fællesskaber. Unge danske mænd og kvinder er villige til at ofre deres liv for nationen.

- Det siger noget om, hvor eksistentielt vigtigt det er for os at være en del af et fællesskab. Vi er noget i kraft af vores

fællesskaber, så når vi mister dem, mister vi os selv.

Og sådan føltes det sikkert, da I tog afsked, for da startede det hele jo forfra igen. I skulle ud og købe nyt tøj til skolestart, I skulle til frisøren osv.

Men da I stod der den første dag – med sommerfugle i maven, så håber jeg, at I tænkte på os og på hinanden. OG på titlen - på musiker, forfatter, maler og foredragsholderen Peter Bastians bog: ”Altid allerede elsket”, hvor han skriver, at I ikke behøver være fokuserede på hele tiden at skulle være en bedre udgave af jer selv – I kan gøre jer umage, møde til tiden, være gode kammerater – og HUSK: I er ALTID ALLEREDE ELSKET. Det sværeste er, når noget eller nogen ikke lykkes – når drømmene ikke går i opfyldelse. Og det er desværre alt for tit, det vi fokuserer på. Det er ikke fordi, vi vil være negative, men vores hjerner er helt fra stenalderen indrettet sådan, at vi holder øje med det onde, det giftige og det farlige – også selvom det farligste dyr, vi kan møde i dag, er en enkelt sulten ulv eller en væggelus… Og så er det vigtigt, at I øver jer i at fokusere på ALT det positive – også når der sker forfærdelige ting rundt om i verden – HUSK på de gode oplevelser, for I skal være med til at skabe en bedre verden. Når man skal skabe forandring, skal man gøre det med begejstring, livsmod, livsappetit, livskraft og taknemmelighed. Og vi ved I kan.

Vi er taknemmelige, fordi vi har lært jer at kende – vi er taknemmelige, fordi vi har fået lov til at låne jeres forældres kæreste eje i 11 måneder, vi er taknemmelige, fordi vi har fået lov til at gøre indtryk og sætte aftryk.

Så tak for tilliden. Tak for samtalerne.

Tak for jeres nysgerrige optagethed.

Tak for at I har åbnet jer for os. Tak for glæden. Tak for jeres skaberkraft. Tak for tårerne. Tak for tvivlen. Tak for livsmodet. Tak for at I lod os lære jeres liv at kende. Tak fordi I ville være en del fællesskabet i den meget store familie, der hedder Halvorsminde – Jeg håber, I har fået nogle glimt af lykken, for der er noget særligt ved lykken, som man ellers ikke møder ….

TAK og held og lykke med alt det nye i er i gang med – jeg ved I klarer det godt - også uden at være den STE til noget som helst.

ELEVFORTÆLLINGER DENNIS SVEND OLSEN HVAD ER DET BEDSTE VED AT GÅ PÅ EFTERSKOLE? Det er de venskaber, som man har dannet sig, og at undervisningen er så meget bedre, fordi man får et tættere forhold til sine lærere.

HVAD ER DIT BEDSTE MINDE? Vores tur til København i september – det er helt klart en ting, jeg vil kunne huske. En virkelig god ryste-sammen-tur, der skabte nogle stærke venskaber allerede dér.

HAR DU ET GODT RÅD TIL ANDRE, DER GERNE VIL PÅ EFTERSKOLE? Gør det – du vil ikke fortryde det.

LENA CHRISTENSEN HVAD HAR DU SVÆREST VED AT UNDVÆRE? Min mor - men det kom jeg hurtigt over.

HVAD ER DET BEDSTE VED AT GÅ PÅ EFTERSKOLE? Sammenholdet. Man kan kede sig sammen, man kan hygge sig sammen, og man kan være kede af det sammen, men uanset hvordan man har det, så er man altid sammen, og det er virkelig fedt.

HVAD TAGER DU MED DIG HJEM? En masse venskaber, og det at jeg er blevet meget mere udadvendt. Jeg var meget genert, da jeg kom her, men det er jeg ikke rigtigt mere.

MIKKEL “FRA ÅLBÆK” HVAD ER DET BEDSTE VED AT GÅ PÅ EFTERSKOLE? Man har en helt anden tilgang til læreren.

Lærerne forstår én meget bedre, fordi man er sammen med dem hele tiden. Man bliver lidt mere en slags venner med dem.

HVAD ER DIT BEDSTE MINDE? Skituren var super fed, men det bedste minde vil nok altid bare være alle de venskaber, jeg har fået, og de mennesker som jeg har lært at kende.

ET GODT RÅD TIL ANDRE DER OVERVEJER EFTERSKOLE? Gør det. Prøv det. Det er fedt at komme væk fra den hverdag, man har haft i så mange år.

VALDEMAR MEJLHOLM HVAD VAR SVÆREST AT UNDVÆRE? Min mors orientalske mad. Altså, det er også rigtig godt, det mad vi får her, men jeg har stadigvæk savnet min mors indiske ret.

DET BEDSTE MINDE? Til jul var vi en masse, der var ude og bygge en snemand, og pludselig var der en, der kastede en snebold, og så brød den største sneboldskamp, jeg nogensinde har været en del af, ud.

HVAD TAGER DU MED HERFRA? Jeg var meget socialt akavet, da jeg startede her, og kunne ikke rigtigt snakke med nogen. Men det har vendt 180 grader, og jeg har lært, at folk rent faktisk gerne vil snakke med mig, og at de synes, jeg er en fed fyr – og det tror jeg, kommer til at hjælpe mig rigtig meget i fremtiden.

ET GODT RÅD TIL ANDRE DER OVERVEJER EFTERSKOLE? Det er en oplevelse for livet. Og husk at sætte vækkeuret, så du ikke går glip af noget.

SEBASTIAN GULDBERG SØRENSEN HVORFOR VALGTE DU AT GÅ PÅ EFTERSKOLE? Jeg valgte at gå på efterskole, fordi jeg tænkte, at det var en fed mulighed for at få en masse nye venner, men også fordi jeg ikke helt følte, at jeg var klar til at starte på gymnasiet endnu. Jeg valgte Halvorsminde, fordi jeg går meget op i bordtennis, og der har de en bordtennislinie, som tiltalte mig meget.

HVAD ER DET BEDSTE VED AT GÅ PÅ EFTERSKOLE? Jeg synes, at det er fedt, at det er så frit. Der er meget frie tøjler til at gøre, hvad man har lyst til. Selvfølgelig er der et fast program mange af dagene, men der er stadig meget plads til at gøre ting, man selv har lyst til, og det synes jeg er fedt.

ET GODT RÅD TIL ANDRE DER OVERVEJER EFTERSKOLE? Hvis du tænker, at du gerne vil på efterskole, så gør det – og så får du et af de bedste år i dit liv.

halvor på ski Af: Elev 2017-18, Freya Helers Dam Vi var dårligt kommet ind i det nye år, inden vi satte kurs mod Østrig. Vi kørte i bus hele vejen fra Hjørring og til Axamer Lizum, som var det skisport sted, hvor vi skulle være. Vi var i Østrig i en uges tid.

Vejret på turen var meget skiftende.

Der var tidspunkter med solskin, hvor vi kunne sidde på toppen af bjerget uden de store skijakker, nyde udsigten over bjergtoppene og spise frokost. Andre dage var pisterne lukket pga. snestorm, men det var intet problem, for så fandt vi på andre ting at lave. Busserne var så søde at køre os til den nærmeste by, hvor vi kunne kigge i butikker. Vi kunne også køre ned i dalen, hvor vi kunne svømme.

Andre blev på hotellet og slappede af, eller kørte på børnepisterne. Om aftenen mødtes vi allesammen, hvor der blev fortalt historier om ting vi havde oplevet på pisterne og selvfølgelige blev der sunget fællessang. Alt i alt en uforglemmelig tur, man ikke vil være foruden.

Opvisning i Gigantium Af: Elev 2017-18: Nathasja Madsen Opvisning i Gigantium var noget vi alle havde set frem til. En dag hvor vi stolt viste, hvad vi havde øvet os på i løbet af året. Dagen startede tidligt ud med en omgang god nærende morgenmad. Herefter kørte vi i bus mod Aalborg og mødtes til fælles indmarch med de mange andre efterskoler. Og så var det ellers bare i gang med de mange opvisninger der hver især var blevet øvet på.

Så blev det endelig tid til, at Halvorsminde skulle på gulvet efter opvarmning. Da vi gik på gulvet, mærkede vi alle et sug i vores mave for vi vidste, at nu skulle vi ud og mærke det fællesskab, vi allerede havde oplevet hjemme på Halvorsminde. Bare endnu større og med endnu flere tilskuere.

Efter opvisningen var vi alle meget glade og stolte af os selv og hinanden, for at have vist netop det vi havde lært. Vi var meget trætte, da vi kom tilbage på Halvorsminde sent om aftenen, men også enige om, at denne dag ville blive uforglemmelig for os alle.

Idrætsdag i Park Vendia Af: Elev 2017-18: Nathasja Madsen Idrætsdagen i Park Vendia foregik sammen med seks andre nordjyske efterskoler. Det var en super fed dag, hvor man kunne samles om en masse forskellige sportsgrene og gøre det hele til en fest. Samtidig var det kamp om den gyldne pokal, der skulle gives videre til vinderen.

Vi fra Halvorsminde stod for at gøre klar til den store idrætsdag, så vi var tidligt oppe. Efter de fem andre efterskoler var ankommet, var der fælles opstart, hvor vi fik gejsten og viljen til hver især at kæmpe i de konkurrencer, der foregik størstedelen af dagen.

Vi holdte frokostpause, hvor vi spiste og snakkede med de andre fra efterskolerne. Så blev det tid til den sidste del af dagen, hvor atletik var overskriften. Hver af de seks efterskoler havde i løbet af foråret fundet de elever, der skulle dyste i atletik. Det var super fedt at se hvor engagerede alle var, og hvordan de heppede på de, der enten løb, hoppede eller kastede. Så blev det endelig tid til at finde vinderen af den gyldne pokal. Og vinderen blev...

Fri Fagskole - Håndværk Kloge Hænder Af: Elev 2017-18, Nikoline Pahl Christensen Jeg kunne godt lide faget, især det med at arbejde med mine hænder og se resultatet af den kreative arbejdsproces.

Det var fedt først at tegne sine kreative ideer, for derefter at lave dem, og var der spørgsmål undervejs, var læreren der til at hjælpe.

Der var også obligatoriske opgaver. Her lavede jeg en helt fantastisk solstol - smart lavet med reb og trælameller, og man sidder super godt i den.

Gymnastikugen Af: Elev 2017-18: Laura Melgaard Bering Idéen om en hel uges gymnastik lyder for nogen uoverskueligt, og for andre var det noget man havde glædet sig til siden skituren. Men uanset hvilken side man var til, var det en uge fyldt med grin og en følelse af at være sammen om noget større end en selv. Man er nemlig afhængige af at alle giver sig selv 100 procent, da det ellers ikke vil lykkes med en færdig opvisning.

Om eftermiddagen var der også ”afslapningsaktiviteter” hvor vi kunne hygge med lidt wellness eller bare gå en tur. Det var rart at slappe af, da der opstod mange ømme muskler.

Det var fedt at lære hele opvisningen, og virkelig gå i dybden med at lære serierne og have mulighed for at lære nye spring.

Midt i ugen tog vi i skøjtehallen eller svømmehallen. Det var skønt at få et sceneskift fra hallens fire vægge, og at få tankerne lidt væk fra serier og strakte arme.

Selvom det var hårdt at lave gymnastik en hel uge, var det en helt fantastisk følelse man fik, da vi havde fremvist vores første opvisning for vores forældre, og stod med det største smil på læben. Det giver en kæmpe lykkefølelse og fællesskabsfølelse at lave gymnastik og at opvise for en masse mennesker. Det er den samme følelse, man står med uanset om man opviser for 100 eller 1.000 mennesker.

Opvisning på Tversted Strand En helt uforglemmelig oplevelse, og en perfekt afslutning på en helt speciel fællesweekend med gamle elever. Det kunne ikke være smukkere med lyden af havet sammen med lyden af opvisningsmusikken, som endda også starter med havskvulp. Samtidigt med en smuk solnedgang som baggrund.

filmfestival Af: Anine Bonvig Mariegaard Filmfestivalens tema i året 17/18 var ”Halvors Juleshow” vi indsamlede til Julehjælpen i Hjørring. Det var en uge, hvor vi alle sammen arbejdede sammen for at det virkelig kunne lykkedes.

Som vært var det en utrolig fornemmelse, da vi stod den sidste aften med et færdigt produkt og virkelig havde noget at vise frem. Da gik det rigtigt op for mig og mange af de andre, hvor godt det kan blive, når vi alle arbejder sammen om det.

Challenge Af: Elev 2017-18: Emil Fagerberg På linjen Challenge får man rigtig mange fede oplevelser på et år, der går så hurtigt at det føles som et fingerknips.

Listen af ting vi har lavet er lang. Her er nogle af dem: • • • • • • •

Racer og Mountainbike Vildmarksbad Gokart Klatring Spinning Surf og padleboard Vinterbade

Der er ikke noget bedre end at sidde i en sauna med havet som udsigt kl. 8.30 mandag morgen, hvor andre er i skole og på arbejde. Selvfølgelig skal man så kort efter løbe ud i det kolde vand, men det er bare en fed del af det.

Vi har også været ude og surfe flere gange, som er noget af det allerfedeste, om så bølgerne er store eller små. Challenge giver de bedste oplevelser, som styrker venskabet og samværet. Man lærer at presse sig til det yderste, når man f.eks. skal løbe 10 km eller cykle 50 km - men have det sjovt på samme tid.

IdéFestival Af: Elev 2017-18: Katrine Holmberg Det var super hyggeligt. Vi (iværksætter og event) skulle stå for at gøre klar i hallen. Vi fik lov til at gå rundt og se på en masse kreative og sjove ideer.

Green Halvor Green Halvor var super sjovt. Igen stod vi (iværksætter og event) for at gøre det hele klar. Vi skulle lave ruterne og sørge for præmier til de hurtigste løbere. På dagen skulle vi stå ved posterne, og sørge for at alle løb den rigtige vej, og vi skulle selvfølgelig også heppe på de seje løbere.

NÅR LYSTEN IKKE FØLGER TALENTET Kinesiske Yuhan var blot 11 år gammel, da hun flyttede 400 kilometer væk fra sine forældre for at jagte bordtennisdrømmen. I dag, 15 år senere, er de 400 kilometer blevet til 7300, hvor hun, som efterskolelærer på Halvorsminde Efterskole, ser tilbage på en ungdom, der var præget af en bordtennisdrøm – som i virkeligheden var hendes fars.

“Han åbnede min kuffert, tog alt slikket, smed det i skraldespanden og sagde “Det er en træningslejr du skal på. Ikke en ferie”.

Af: Emil Kondrup Sådan fortæller Yuhan om dengang hendes far sendte hende på hendes allerførste træningslejr.

Turen gik til Kinas naboland, Nordkorea, og for at gøre turen mere tålelig havde Yuhans mor sørget for slik til den lange rejse. Men det var ikke noget, faderen bakkede op om.

DET UOPDAGEDE TALENT Yuhan sidder iklædt en mørkerød hættetrøje. Ingen logo eller navn, der tilkendegiver tilknytningen til Halvorsminde Efterskole, hvor hun bor og arbejder i dag. Det er ellers mere regel end undtagelse hos resten af stedets elever og ansatte. Yuhan har hele sit liv været vant til at bære skoleuniform, eller træningstøj, og nu nyder hun den frihed, der er i at have lige det tøj på, hun har lyst til.

Yuhan voksede op i byen Changchun. Kinas daværende etbarnspolitik gjorde, af gode grunde, at hun ikke havde nogen søskende. Skoledagene var lange, men sjældent lange nok til at forældrene var klar til at hente Yuhan, når hun havde fri. Skolen i Changchun tilbød derfor alle elever, at de kunne blive og vælge imellem enten klaver eller bordtennis.

Valget faldt på bordtennis, og det var der en særlig grund til.

“Min mor var sikker på at jeg ville ødelægge noget, uanset hvad jeg foretog mig. Hun sagde derfor, at jeg skulle vælge bordtennis, da et bordtennisbat ville være billigere at erstatte end et klaver.”, siger Yuhan og trækker på smilebåndet.

Det viste sig dog at Yuhan kunne noget, de andre ikke kunne, når det kom til bordtennis. Hun ender derfor, efter ganske kort tid med den daglige eftermiddagstræning, til en stor turnering hvor hun til sin egen undren bliver nummer to.

FRA LEG TIL ALVOR Yuhan starter med at træne fast i en lokal bordtennisklub. Det viser sig dog at være noget helt andet, end hvad hun har været vant til.

“Det var hårdt. Jeg hadede det. Jeg havde været vant til, at bordtennis bare var for sjov, – for at få tiden til at gå”, fortæller Yuhan.

Særligt er der én oplevelse, som Yuhan tænker tilbage på fra den tid. Hun ankommer til den første træning med begge sine forældre. Til Yuhans store overraskelse ser hun, at træneren er i fuld gang med at skyde bordtennisbolde efter et par spillere, fordi de ikke var fokuserede nok. Yuhan fortæller, hvordan hun bønfaldt sine forældre og grædende fortalte dem, at hun ikke ville være der.

Hun bliver alligevel overtalt til at starte, og hvis man kender hele historien om Yuhans bordtennisungdom, virker det som om, at det er det samme mønster som går igen. Forældrene, der flere gange fortæller hende: “Du er nødt til at prøve det her. Ikke alle har de samme muligheder, og det er et talent, du har.”

Desuden bliver der også hele tiden opsat rammer for Yuhan, så hun konstant kan se en bagkant – og en udsigt til den frihed hun higer efter.

Hvad der kan virke paradoksalt er, at Yuhans problem egentlig er, at hun bliver dygtigere og dygtigere. Hver gang hun indgår en aftale om, hvor lang tid hun skal blive ét sted, bliver hun opdaget af en ny klub – og derfor skifter hun til endnu bedre faciliteter og må flytte længere og længere væk fra familien i Changchun.

11 ÅR OG PÅ EGNE BEN Allerede som 11 årig flytter Yuhan 400 kilometer væk fra sine forældre for at få det optimale ud af sin træning, der foregår med nogle af landets bedste bordtennisspilere på nogle af landets bedste faciliteter. En tid som Yuhan husker tilbage på som ekstremt hård. Lange, grædende opkald hjem, men med en mor, som kom på besøg hjemmefra hver anden weekend. Det var dog ikke bare for samværets skyld, men også fordi, der var en række praktiske gøremål – som for eksempel tøjvask. Her endte Yuhan med at bo i halvandet år. Et sted hvor de fleste unge kinesiske bordtennishåb ville gå igennem ild og vand for at være, mens det for Yuhan var rædselsfuldt.

Rædslerne fortsatte i takt med de gode præstationer. Gentagne gange lykkes det for Yuhan at kravle endnu et trin op af den kinesiske bordtennisstige.

Som 14 årig er hun forbi det kinesiske bordtennislandshold, mens hun samtidig træner 3000 kilometer væk hjemmefra i det så sydlige Kina, at hun selv kalder det for; “Nærmest Vietnam.”

Som 16 årig er hun på landsholdet og tager del i et udvælgelsesforløb, som får hende selv til at bringe sammenligninger med The Hunger Games-filmene.

Her tjener hun også flere penge end sin mor, som er bankdame, og hun er som udvalgt til landsholdet sikret en kontrakt, der i første omgang er af et års varighed.

SKADET MEN REDDET? Bedst som man troede, at Yuhan var ved at affinde sig med sin bordtennistilværelse, og forældrene nu kunne se, at presset havde båret frugt, bliver Yuhan knæskadet. Hun får at vide af lægen, at hun som minimum har brug for tre måneders pause. På det tidspunkt består hendes hverdag af syv timers bordtennistræning, men det er ikke noget, skaden ændrer på: Selvom hun ikke kan deltage, bliver hun nemlig bedt om at sidde på en stol og overvære træningerne. Et værktøj der, ifølge Yuhan, er skabt i en kultur, hvor det ikke skal være attraktivt at være småskadet for derfor at kunne slippe for lange, hårde træningsdage.

Fra sin stol i hallen falder Yuhan i snak med en dansk bordtennisinteresseret, der var i Kina for at filme den kinesiske måde at træne på. Han undrede sig over, hvorfor Yuhan skulle sidde og se på sine holdkammerater træne syv timer dagligt.

“Der tror jeg, danskere tænker meget anderledes end kinesere, for det var jo bare sådan, det var. Men han fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved situationen, og han fik mig til at tænke, at jeg ikke gad at sidde dér og spilde mit liv.

Med hjælp fra den danske mand, som hun siden aldrig har set, fik Yuhan kontakt til en dansk bordtennisklub, der var interesseret i at tilknytte hende som bordtennistræner i Danmark. Her kunne hun samtidig lære engelsk og opleve den europæiske kultur.

FARVEL TIL FORÆLDRE Pludselig stod hun foran sine forældre, som, ikke så overraskende, var knapt så begejstrede for Yuhans ønske om at skifte det kinesiske elitebordtennismiljø ud med Danmark. En lille plet på en globus, som de intet kendte til.

Den tidshorisont familien havde brugt, der tidligere havde været Yuhans udsigt til frihed, blev nu pludselig vendt på hovedet. Hun fik at vide, at hun kunne tage tre måneder til Danmark, for så at komme hjem og genoptage sin bordtenniskarriere eller starte på universitet.

Yuhan beskriver sine forældre som meget bekymrede. Og bekymringen kunne mærkes i, at de fulgte deres nu 19 årige datter hele vejen til lufthavnen i Beijing for at sige farvel. De samme forældre, der havde været vant til at sende den selvsamme datter alene rundt i hele Kina gennem hele hendes barndom.

Yuhan steg på flyet. Parat til Europa, som hun havde gjort sig mange tanker om. De vestlige film som hun havde ædt råt, havde fået hende til at skabe en forestilling om, at hele Europa var som London, Barcelona og Berlin. Og ombord på flyveturen fra Kina var der endda også plads til slik i bagagen. “Det sagde min far ikke noget til denne gang”, fortæller Yu Han og griner.

... læs fortsættelse på artiklen i foråret 2019 på hjemmesiden halvorsminde.dk

ET, TO, TRE ÅR PÅ HALVORSMINDE Natasha fra Nørresundby har netop afsluttet et år som elev på Halvorsminde Efterskole – for anden gang. Og selvom hun derfor før har prøvet at skulle vinke farvel til de fleste nye efterskolevenner, så er det heller ikke denne gang et endegyldigt farvel til skolen og de van-te omgivelser.

Af: Emil Kondrup Det var en lærer i Natashas folkeskole, der anbefalede hende stedet, og efter et enkelt besøg, var hun ikke i tvivl.

“Jeg tænkte med det samme, at her vil jeg gerne bruge en masse tid”, fortæller den unge nordjyde om sit første møde med Halvorsminde Efterskole.

Og sådan blev det – efter at have været skoletræt længe, pakkede Natasha sin taske og vendte snuden mod Hjørring for at begynde en ny tilværelse et nyt sted med nye venner.

MERE HALVORSMINDE, TAK På efterskolen falder Natasha hurtigt godt til, og hun føler for første gang i lang tid, at hun er lan-det på den rette hylde.

“Det første år var bare fedt. Jeg lærte meget om mig selv, jeg blev glad for at gå i skole igen, og jeg hævede mine karakterer, selvom jeg ikke troede, det var muligt for mig. Jeg fandt en hel masse nye venner, og jeg lærte, at jeg er elsket af dem, og at de faktisk godt kan lide mig for dén, jeg er. Det var noget, jeg manglede, da jeg gik i folkeskole”, fortæller Natasha om sit første år som efterskoleelev.

Hun fortæller også, at det var et behov for en ny start – et nyt sted, med nye mennesker – der i sin tid drev hende

mod efterskolelivet på Halvorsminde.

Og den glæde, hun har fået ud af opholdet kan både ses i hendes øjne og høres i hendes stemme, når hun taler om det. En glæde i en sådan størrelse, at et enkelt år ikke var nok.

For selvom de fleste elever rejser hjem, hvor de kommer fra, efter ét efterskoleår, så får Natasha, efter sit første ophold, lov til at forlænge sin tid på Halvorsminde. Det betød, at hun, efter ét vel-lykket efterskoleår, kunne se frem til endnu et år med flere nye venner og flere nye oplevelser. Natasha fortæller i den forbindelse, at hun dengang ikke følte sig klar til at komme videre, og i dag er det derfor både en lettet og glad ung pige, der ser tilbage på beslutningen: “Jeg havde ikke lyst til at forlade stedet, så det var verdens bedste beslutning for mig”, fortæller hun.

NYE UDFORDRINGER – SAMME STED Som andenårs-elev oplever Natasha, at det nye efterskoleår er meget anderledes end det første, og hun fortæller, at hun derfor både møder nye udfordringer og gennemgår ny udvikling.

“Første år var jeg for eksempel meget genert. Andet år tænkte jeg meget over at være åben og ikke komme til at hænge for meget sammen med andre andenårs elever – det betød rigtig, rigtig, rigtig meget for mig”, fortæller Natasha og tilføjer, at det ekstra efterskoleår har gjort hende klar til at komme videre. Og dog – som hun selv siger – hun flytter nemlig ikke fra Halvorsminde endnu.

Med Halvor FlexCollege er det nemlig muligt for Natasha at påbegynde en gymnasial uddannelse på Hjørring Gymnasium, mens hun bliver boende

på Halvorsminde – kun et stenkast fra de efter-skoleværelser, der har været hendes hjem i to år.

Halvor FlexCollege tilbydes unge, der skal i gang med en ungdomsuddannelse i Hjørring, og her er der, præcis som på efterskolen, mulighed for, at unge kan bo og leve sammen med andre unge. På Halvor FlexCollege får eleverne fuld forplejning og en individuel mentorordning, der skal sikre, at de får en succesfuld overgang til ungdomsuddannelsen.

Natasha fortæller, at hun derfor fortsat vil bo på et værelse, tæt på andre unge, og at der ligeledes er mulighed for at deltage i efterskolens arrangementer samt benytte faciliteter, værksteder og aktivitetsrum – så selvom hun ikke er efterskoleelev længere, vinker hun altså ikke helt farvel til efterskolelivet… endnu.

“Det er den bedste løsning for mig.

Jeg er 18 år, og jeg kunne godt blive boende hjemme hos min mor, men jeg synes, jeg er klar til at lave en mere glidende overgang til at flytte hjemmefra.

Derfor er Flex College en rigtig god mulighed for mig, fortæller Natasha.

Planen er, at Natasha skal blive boende på Halvorsminde det næste års tid og finde et studiejob, inden hun begynder at lede efter sin helt egen lejlighed i Hjørring.

Og det med at flytte hjemmefra er altså ikke noget, der skræmmer den unge nordjyde: “Mor er jo ikke længere væk, end at toget går lige dernede…”, fastslår hun.

I SKAGEN DELES VANDENE – PÅ HALVORSMINDE SAMLES DE Anine gik fra at ville være svømmer, der gik på efterskole, til at være efterskoleelev der gik til svømning.

Af: Emil Kondrup Anine fra Skagen er 10. klasses elev på Halvorsminde Efterskole, men at det er Halvorsmindes karakteristiske “H” der pryder den sorte hættetrøje, hun sidder i, lå ikke ligefrem i kortene. Hun var nemlig i lang tid tilmeldt Stidsholt Idrætsefterskole, hvor hun planlagde at forforfølge sin svømmedrøm.

“Jeg svømmede rigtig meget derhjemme – endda på konkurrenceplan. Derfor tiltalte Stidsholt mig, da de havde rigtigt gode trænere og nogle rigtigt dygtige svømmere, som har gået der tidligere”, fortæller den unge Nordjyde, der altså ikke var i tvivl om, hvor hun skulle fortsætte sin svømmekarriere.

SVØMMEEVENTYRET BLEV TRUKKET I LAND Som tiden gik, og opholdet på Stidsholt efterhånden kom nærmere, begyndte Anine at miste lysten til svømning. Hvad der tidligere var et ambitiøst svømmeliv med fokus på at slå rekorder, var blevet til “at det bare var hyggeligt at svømme lidt”.

Da ønsket om at skulle på Stidsholt havde grobund i svømningen, fortæller hun, at hun ikke havde haft fokus på, hvordan skolen var, men udelukkende fokuseret på trænere, faciliteter og alle de tidligere, dygtige svømmere, der havde gået der.

Det gjorde, at den manglende lyst til svømning blev til en manglende lyst til Stidsholt - og i sidste ende en

manglende lyst til efterskole i det hele taget.

Men med en far, der har gået tre år på Horne Efterskole, og en mor med et år på Hørby Efterskole var Anine klar over, at det ville ærgre forældrene at se deres datter undgå det eventyr, de selv havde oplevet, for i stedet at starte på Frederikshavn Gymnasium, som Anine ellers mest hældte til på det tidspunkt.

“Efter nogle dage foreslog min far så Halvorsminde, fordi han havde set, at de havde fået svømning, hvis jeg igen skulle få lysten til det. Jeg havde også en ven, der gik deroppe på det tidspunkt, som havde fortalt meget om det. Så jeg tog derop, så det, og allerede samme aften meldte jeg mig helt fra Stidsholt og ind på Halvorsminde”, fortæller Anine.

Anine startede på Halvorsminde med svømning som liniefag, og hun har derfor to dage om ugen, hvor hun dyrker sin gamle svømmedrøm. Den helt optimale løsning for hende, selvom hele tilgangen til svømning er et stykke fra, hvad den var tidligere.

“Det er blevet et hyggested for mig.

Det er stadigvæk noget, jeg godt kan lide, og jeg ville også komme til at savne svømning, hvis jeg ikke gjorde det – men det er blevet sådan et frirum hvor jeg kan slappe af”.

SVØMMEPIGE PÅ DYBT VAND Noget der dog ikke er afslapning, og som var noget, Anine stiftede bekendskab med for første gang, da hun begyndte på Halvorsminde var, at hun selv skulle gøre rent. Selv om

hun fortæller, at hun ikke havde været vant til at hjælpe til tidligere, er det dog ikke noget, hun ser som en sur pligt, men mere som en fornuftig evne at få med i bagagen”.

“Jeg gør og har aldrig selv gjort rent derhjemme. Jeg har en far, som arbejder rigtig meget, og rigtig længe, og derfor er der rigtig meget hjælp i vores hus. Så at komme herop var også lidt en omvæltning, da jeg skulle til at gøre sådan nogle ting selv – men det har været fedt”, fortæller Anine.

Noget andet, Anine nævner, når snakken falder på, hvad hun har taget med sig i livets rygsæk efter året på Halvorsminde, er evnen til at rumme andre mennesker, der kan være meget forskellige fra én selv.

“Jeg er blevet meget mere social og meget bedre til at rumme andre mennesker og andre personligheder. Skagen er et sted, hvor vi er meget de samme typer, og det handler lidt om ikke at skille sig ud. Det er anderledes her. Her er plads til at være sig selv”, fortæller Anine.

Og den plads, til netop at være sig selv, kom blandt andet allerede til udtryk efter den første uge på Halvorsminde, hvor Anine stoppede med at bruge make-up, fordi det, som hun selv siger, bare tog tid og var ligegyldigt. Til gengæld er Anine ikke i tvivl, når hun bliver spurgt hvorvidt det så er et definitivt farvel til make-up.

“Jeg bruger stadig make-up, når jeg er hjemme på weekend, og jeg begynder også på det igen, når jeg

starter på Handelsskolen”.

Det er nemlig på Handelsskolen i Frederikshavn, at Anine planlægger at bruge de næste tre år, selvom det måske, for det blotte studievejleder-øje, kan virke en anelse mærkværdigt med tanke på, at Anines fremtidige drømmejob er socialrådgiver, at yndlingsfaget er engelsk, og at hun ikke er så vild med matematik.

Anine var da også i praktik på IB World School på Hasseris Gymnasium, hvor hun fik snakket engelsk og så vidt muligt undgik matematikken.

“Jeg valgte at tage i praktik på IB World School, og det overvejede jeg også kraftigt at vælge efter sommerferien, fordi jeg er ret glad for engelsk, og knapt så vild med matematik, men jeg tror bare at handelsskolen er fordi, at alle mine venner og min omgangskreds altid har valgt handelsskolen i stedet for gymnasiet.”

Samtidigt bliver der sirligt forklaret, hvordan folks opfattelse er af de forskellige uddannelser i Frederikshavn, ihvertfald set med Anines omgangskreds øjne.

“I Frederikshavn er det sådan, at folk kalder STX for hippierne, HTX for nørderne, mens Handelsskolen er de almindelige mennesker” Til gengæld tøver hun ikke, da hun til sidst bliver spurgt, hvem Halvorsminde så henvender sig til; “Halvorsminde, det er for alle”

“OG SÅ STOD DER BARE ET SHELTER…” Af: Emil Kondrup Da Jens fra Hjallerup starter som elev på Halvorsminde Efterskole i efteråret 2017, er det, efter 10 år i folkeskolen, et valg der falder ham meget naturligt.

“Min faglighed var ikke så stærk, så jeg ville gerne på efterskole for at udvikle mig – både fagligt men også socialt” fortæller han og tilføjer: “Og så siger alle jo, at et år på efterskole, det er det fedeste”.

En påstand, som Jens i dag kan tilslutte sig – i dén grad. Her har han nemlig ikke kun fået masser af nye venner, men også fået mulighed for at dyrke sin forkærlighed for håndværkerfaget.

STOLT AF SIT HÅNDVÆRK Da Jens begynder på Halvorsminde vælger han læringsprofilen Håndværk og Teknik. Med den som en fast del af dagligdagen kan han arbejde med forskellige slags projekter på skolens værksted – og dermed få erfaring med flere forskellige håndværk.

Allerede inden han begynder på efterskole, har han en drøm om at tage en håndværkeruddannelse,

når han er færdig. Og selvom de fleste i hans vennekreds planlægger en lignede uddannelse, åbner Jens op for, hvordan han generelt oplever, at man nemt kan blive sat i en helt bestemt bås, hvis man vil være tømrer eller murer.

EN BÅS, DER IKKE FINDES PÅ HALVORSMINDE “Her vælger vi, hvad vi går op i, gennem vores fag og profil. Det gør vi hjemmefra. Og det respekterer man. Her har jeg aldrig hørt nogen snakke om, at det skulle være mindre sejt at blive tømrer, end at blive advokat“ fortæller Jens.

Jens fortæller også, at han oplever sin erfaring på efterskolens værksted som et springbræt videre i uddannelsessystemet, og at det lige nu er tømrerfaget, der trækker mest. Og her er det allerede blevet til flere store projekter. Et, som han særligt ser tilbage på, var i forbindelse med en brobygning på EUC Nord, hvor han sammen med andre unge fik til opgave at bygge et shelter med plads til fire overnattende.

“Man fik en opgave, og derefter en ny opgave – og så lige pludselig, så stod der bare et shelter, fortæller Jens.

UDVIDET HORISONT Selvom Jens har en meget klar plan for, hvad han skal lave i fremtiden, har opholdet på Halvorsminde alligevel budt på nye udfordringer. En af hans store passioner er at spille fodbold, men han fortæller, at efterskoleopholdet også har givet ham mulighed for at afprøve nogle andre sportslige discipliner: “Springgymnastik havde jeg for eksempel aldrig fundet på derhjemme. Det har jeg fået øjnene op for her – at det er sjovt”.

Jens fortæller også at efterskoleopholdet ikke bare har givet ham gode faglige kompetencer, men også mere menneskelige.

“Jeg har lært at gøre de ting, jeg bliver bedt om. Så jeg ikke bare går i min egen lille verden hele tiden, men også kommer ud og lærer noget” fortæller Jens og tilføjer, at det er noget, der har ændret sig markant siden hans tid i folkeskolen: “Jeg har nok ikke altid hørt så meget efter i folkeskolen. Men det har de fået styr på her”, siger han med et skævt smil på læben.

FRA HÅNDBOLDSKADE TIL HALVORSMINDE Anastacia var netop begyndt sit ophold på Hald Ege Efterskole, da et uheld satte en stopper for dét. Efter et år med nedture forårsaget af mén, blev Halvorsminde hendes nye start.

Af: Emil Kondrup Anastacia fra Mou spiller håndbold på eliteniveau og er lige begyndt på Hald Ege Efterskole ved Viborg, da et kolbøtte-spring i en opvarmningstime ender galt. Helt galt.

“Jeg kan mærke, at mit hoved knækker fra den ene side til den anden – og så er der pludselig bare kaos omkring mig”, fortæller Anastacia om den oplevelse, der ændrede hendes liv. I hvert fald for en periode.

Anastacia, der er bevidstløs efter uheldet, bliver kørt på hospitalet, hvor lægernes dom i første omgang ikke er alarmerende: Ingen brud, men en mindre hjernerystelse. Hun bliver derfor sendt hjem til sine forældre i Mou med beskeden om, at hun bare skal tage den med ro, inden hun kan vende tilbage til sine nye venner på sin nye efterskole.

HVEM ER DU Anastacia fortæller, hvordan hun begynder at opleve uvante, traumatiske drømme om natten, der alligevel indikerer, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Og da hun vender tilbage til Hald Ege efterskole efter to uger hjemme, går der heller ikke mange dage, før hun bryder sammen midt i en dansktime.

Hun fortæller, hvordan hun omtåget og grædende bliver hjulpet hen på sit værelse, hvor hun pludselig vågner op

til en helt anden virkelighed: “Jeg ved ikke, hvor jeg er, og jeg forestiller mig, at jeg er på et børnehjem.

Jeg kan heller ikke huske, hvem nogen af de andre er”, fortæller Anastacia om sin chokerende oplevelse, og tilføjer at det var så slemt, at hun ikke kunne genkende sin egen mor, da hun kom stormende til Hald Ege for at være med, da Anastasia måtte på hospitalet igen.

Her blev det til en uges indlæggelse med undersøgelser af den unge nordjyde, der efter udskrivelsen fra hospitalet i samråd med familien måtte indse, at efterskoleopholdet på Hald Ege ikke kunne fungere. Anastacia vender derfor tilbage til sin gamle folkeskoleklasse i hjembyen Mou, hvor hun starter sin nye, gamle tilværelse op igen. Og selvom hun klarer sig godt i skolen fortæller hun, at det ikke var nemt at skulle forholde sig til lektier og årsprøver sideløbende med regelmæssige rutinetjek på hospitalet samt flere hukommelsessvigt og tilbagefald – en enkelt gang så slemt, at hun ikke kunne finde hjem, selvom hun stod i sine forældres indkørsel.

“Jeg kan bare huske, at jeg står der og bliver enormt frustreret og enormt ked af det – og ikke synes, der er noget, der giver mening”, fortæller Anastacia om oplevelsen.

EN NY CHANCE PÅ HALVORSMINDE Anastacia er flere gange blevet forsikret om, at de tilbagefald, hun oplever, er almindelige efter uheld som hendes, og efter at have gennemført sine eksaminer på Mou Skole beslutter hun derfor, at efterskolelivet skal have endnu en chance.

OG HER VAR DER INGEN TVIVL “Halvorsminde var det rigtige sted for mig, så der blev jeg meldt ind. Et sted, hvor jeg både kan spille håndbold igen, gå i en mindre klasse – og ikke mindst finde mig selv”, fortæller Anastacia og tilføjer, at det var vigtigt for hende at vælge en efterskole, der kunne tilbyde hende nogle forhold, der imødekommer hende og hendes behov – og hvor hun hurtigt kan komme hjem til Mou, hvis hun pludselig har brug for det Selvom lægerne endnu ikke har fundet ud af, hvorfor Anastacia stadig får tilbagefald, og selvom hun skal gå til regelmæssige tjek de næste ti år, har hun lært at leve med følgerne af sit koldbøtte-uheld, så hun får det bedste ud af sit efterskoleophold.

“En indikator på, at det er ved at gå galt er, at jeg bliver svimmel, og at jeg får vilde drømme. Så kan jeg for eksempel drømme helt urealistiske scenarier som, at min søster bliver bidt af en dinosaurus – og så ved jeg, at jeg skal tage den lidt med ro”, fortæller Anastacia.

Og selvom opholdet på Halvorsminde har givet Anastacia mulighed for at spille masser af håndbold igen, erkender hun, at drømmen om at nå tilbage til eliteniveau er sat på stand by – i hvert fald for nu.

I stedet fokuserer hun på at få nogle gode oplevelser med de mange nye venner, hun har mødt på efterskolen, hvorefter planen er, at hun skal starte på HHX. “Jeg skal bare have huen på hovedet og have en fed uge”, griner Anastacia.

FOTOGRAFSPIREN ZOE Zoe har altid elsket at tage billeder. Alligevel var det først på Halvorsminde, hun fik undervisning i det. Det har givet mere blod på tanden. Både til flere billeder og mere undervisning.

Af: Emil Kondrup Zoe sætter USB-stikket i computeren og starter slideshowet med de billeder, hun selv har udvalgt som sine bedste skud fra sit år på Halvorsminde. De 12 billeder glider skiftevis hen over skærmen, og gør enhver tvivl, der kunne stilles ved en 17-årig efterskoleelevs evner bag et kamera, til skamme.

Zoe er fra Aarhus, men med efternavnet Kyriacou, har hun også lidt mere eksotiske rødder: Hendes dansk-norske mor mødte i sin tid Zoes cypriotiske far i England, hvor Zoe også er født, og hvor familien boede indtil de senere valgte at flytte til Danmark og slå sig ned i smilets by.

CANON PÅ CYPERN

og ikke noget, hun kunne se sig selv gøre alvor af.

“I starten syntes jeg bare, det var sjovt at se, hvor godt et billede jeg kunne fange. Jeg har set en masse Youtube-guides, og følger nogle virkelig dygtige fotografer på Instagram, som ligger be-hind-the-scenes-videoer op på Youtube, og de har været en kæmpe hjælp til at blive bedre og bedre til at fotografere”, fortæller Zoe. HALVORSMINDE IND I BILLEDET Som tiden gik voksede fotografilden i Zoe, og hvor hun tidligere ikke havde tænkt, at man kunne leve af at fotografere, når nu det var så sjovt, fik hun pludselig en åbenbaring, som gjorde, at hun lige præcist vidste, hvad hun ville med sit liv. Og en åbenbaring må det siges at være, for hun kan fortælle præcist hvor og hvornår hun fik den – på en råkold eftermiddagsgåtur i 2015.

Zoes interesse for at fotografere går langt tilbage, og det var da også under varmere himmelstrøg, at hendes inspirationskilde, nemlig hendes cypriotiske farfar, gjorde et stort indtryk på Zoe med hans tilgang til fotografering – og ikke mindst den glæde, der, for ham, fulgte dermed:

“Jeg gik i 8. klasse på det her tidspunkt, hvor min mor spørger mig, hvad der skulle ske, når jeg var færdig med folkeskolen – og om jeg havde tænkt, hvad jeg egentlig ville være. Jeg kan huske, at jeg bare svarede “fotograf” uden at tænke mere over det, og så var det først bagefter, jeg blev jeg mere og mere sikker på, at det selvfølgelig var det, jeg ville.”

“Min farfar tog altid billeder. Han har et godt kamera, selvom han altid mest har gjort det som en hobby. Så hver gang, vi var på ferie på Cypern, så havde han sit kamera på sig. Jeg blev så fascineret over, hvordan han var helt ligeglad med alt omkring ham – hvis han fandt noget, han gerne ville forevige – så satte han sig bare ned, lukkede verden ude og tog sit billede”, fortæller Zoe.

Men fotograf er, som så meget andet, ikke noget man bliver over natten, og Zoe måtte i samråd med sine forældre forsøge at lægge en plan for fremtiden som spirende fotograf. Zoe fortæller, at uddannelsesstederne for fotografer ligger i Viborg og København, men som 8. klasses elev, der aldrig tidligere havde fået undervisning i at fotografere passede Halvorsminde Efterskole helt perfekt ind i Zoes planer.

Zoe begyndte langsomt at få mere og mere smag for at fotografere, og efterhånden blev farfarens kamera mere eller mindre fast inventar om Zoes hals, når de ferierede i det cypriotiske. Men, ligesom med farfaren, så Zoe også kun fotografering som en sjov hobby

Zoes år på Halvorsminde skulle dog vise sig at indeholde langt mere end bare fotografiundervisning, og hun fik endda i løbet af året lov til at prøve kræfter med at fotografere til et af de etablerede medier, nemlig Nordjyske.

Til en artikel om Nordisk Idéfestival,

som Halvorsminde var vært for, ville den udsendte journalist gerne have Zoe til at fotografere til artiklen. En artikel som nu pryder spisesalen i Halvorsminde til stor glæde for Zoe. “Jeg bliver så glad, og det løfter virkelig min selvtillid at have fået den oplevelse. Hvis jeg tager nogle billeder, jeg ikke er helt sikre på, så det er fedt at få den anerkendelse alligevel – og det er jo den der gør, at jeg gider blive ved med at tage billeder. Så at se mine egne billeder i en avis så tidligt giver mig et ekstra skub og en ekstra tro på mine evner”, fortæller Zoe. Selve året på Halvorsminde, som foruden de tilegnede fotografiske kompetencer, bød på alt hvad et efterskoleår nu ellers byder på, hvilket har været en stor oplevelse for Zoe, som hun aldrig ville have været foruden. Og når snakken falder på, om det var hårdt at falde til, afviser hun uden at tøve.

“Det var faktisk lettere end jeg troede. Jeg troede jeg ville få noget hjemve, men min far arbejder meget i udlandet, så jeg er vant til at han ikke er hjemme i op til to måneder ad gangen.”

VOLBEAT OG HELE VERDEN SOM ARBEJDSPLADS Zoes far er lydtekniker for store bands, som blandt andre Volbeat, og det er en arbejdsplads som Zoe gerne vil dele med ham i fremtiden.

Hun drømmer nemlig om at blive koncertfotograf, og på trods af sin unge alder, kan hun allerede skrive på sit CV, at hun har fotograferet Volbeat.

“Volbeat havde en øver i Vejle, og der fik jeg lov at tage billeder af dem, mens de var igang.

Det var vildt fedt, og en stor oplevelse at møde dem og have en hel normal samtale med dem”, fortæller Zoe. Men det er altså ikke kun med tanke på hendes forkærlighed for Volbeats musik, at Zoe drømmer om netop den slags job – det er mere hendes lyst til at gå på opdagelse i hele verden.

“Det fede ved at tage med dem på tour er også, at man får alle de her fede steder at se – så når der er en fridag, så kan man dykke ned i noget natur i et fremmed land.”

Det første fremmede land Zoe skal stifte bekendskab med er det måske knapt så eksotiske Vi-borg, hvor Zoe starter på grundforløb 2, så snart grundforløb 1 på Aarhus Tech, som hun påbegynder efter sommerferien, er færdigt.

gymnastik ”Vi laver fællesgymnastik på Halvorsminde, fordi det giver et godt fællesskab.

Hver elev er en del af et kæmpe puslespil, og de har hver deres helt egen unikke plads.

ridning Alle kan være med på ridelinjen.

Om tirsdagen lærer man alt om hestens opbygning, dyrlæge, fletning, hvordan man muger ud, forståelse af hesten, og alt man skal vide for at være hesteejer.

Musik Hvis man elsker musik og at spille sammen med andre, er linjefaget musik det rigtige valg. Der er mange muligheder for at optræde, og man må gerne komme i musikrummet i sin fritid. Det er det beste ved faget, synes Phong.

Falk siger, at linjefaget er sjovt på grund af det gode fællesskab og dets afstressende effekt: ”spil musik, trommer, sang, whatever”.

”Det fedeste er at være omgivet af heste, og at vi er på forskellige niveauer sammen” Siger Nanna som er nybegynder. ”Jeg sætter verden på pause. Når jeg rider, er det kun hesten og jeg” Forklarer Maiken, som har redet i tre år.

Det fedeste ved gymnastik er den måde alle bliver en del af en stor samlet ting. ”Det er helt magisk” , siger gymnastiklærer Cecilie Ilsø Haugaard.

Håndbold Håndbold er for alle, der har lyst til at lære en masse teknikker og få en større forståelse for spillet.

Samtidig er det vældigt spændende at komme ud og spille kampe mod andre efterskoler, og derigennem møde andre efterskoleelever. ”Vi har et rigtig godt sammenhold og på den måde er jeg blevet meget mere social”- Cathrine

håndarbejde Ikke kun i billedkunst og træ og metal kan man være kreativ, men også i linjefaget håndarbejde. Der er plads til alle, både begyndere og øvede, og det er det fedeste ved faget, synes Mille. Hun kunne allerede sy og behøver ikke så meget hjælp mere.

Britta, som leder faget, kan se at de, der gerne vil lære nye ting udvikler sig meget. Line har for eksempel allerede lært grundlæggende ting om syning og kan endda tænke sig at blive syerske.

billedkunst Linjefaget billedkunst er for dem, der vil være kreative og bruge sine hænder. Man tegner og maler, og Sofie synes, det fedeste er, at man arbejder med forskellige materialer. Læreren Lise kan se, at eleverne får eget udtryk og formsprog. En egen udtryksform.

e-sport

fitness ”I fitness kommer man igennem forskellige træningsformer, så man for lov til at teste sig selv. Vi laver alt fra spinning til udendørs crossfit, men vi løber også tre kilometer test og bip-test. Man skal vælge fitness, fordi man får lov til at bruge sin krop på en masse spændende måder, og man bliver både stærkere og sundere. ” - Nicolai Leth Klinge, træner på linjen. ”Jeg er et af de der børn, der ikke kan sidde stille i mere end 5 sekunder. Jeg skal ud og bruge noget krudt! Det fedeste ved fitness er, at du bliver presset. Du kommer rundt og prøver en masse forskellige måder at træne på, det er ikke kun maskiner, det er også udenfor, det er spinning, det er alt muligt vildt” - Sille Lindberg, 15 år ”Det er fedt og spændende at have fitness. Det fedeste er, at du kommer i god form og at man bliver glad. Og at man får sixpack” - Lasse Nielsen

”Jeg valgte E-sport, da jeg interesserer mig for gaming, og i fremtiden gerne vil have en en karriere indenfor det. Det fedeste ved E - sport på Halvorsminde er samarbejdet med sine medspillere. Man kan ikke rigtig gøre det uden dem. ” - Patrick Bengtson. ”Man skal være klar på, at man træner rigtig meget, og at det ikke kun er spil hele tiden. Der er også en masse teori, og man skal have nogle mål, man skal nå. ” Mathias Holme Simonsen, 15 år. ”Jeg valgte E - sport, fordi jeg godt kan lide at spille, men samtidig ville jeg gerne lære lidt mere indenfor E - sport. Det fedeste er helt klart sammenholdet mellem spillerne, men man skal også være klar på, at man skal udvikle sig som spiller. ” - Mikkel Juul, 14 år

bordtennis Bordtennislinjen er for alle, der elsker bordtennis. ”Vi øver meget teknik og lærer at spille bedre. Det er motiverende, at vi har en rigtig dygtig træner” fortæller Joachim.

ELITEBORDTENNIS Hvis du har spillet bordtennis i klubber, og du gerne vil blive endnu bedre og eventuelt vil spille professionelt, skal du klart vælge Elitebordtennis. ”Det er fedt, fordi man virkelig kan mærke man bliver bedre”, siger Victor.

fodbold

medie ”Det at lave film, har jeg altid godt kunnet lide. I medie får man meget frihed, men det medfører også et ansvar.

Man skal lave noget, som man kan vise, og så skal man være klar på at tage medie seriøst, hvis man vælger det. ” - Maya Hansen, 15 år

”Man skal vælge fodbold som linjefag, fordi det er en god kombination af at røre sig på en sjov måde samtidig med, at det er holdbaseret, og vi arbejder sammen for både at blive bedre, men også for at have nogle fede oplevelser og et fedt fællesskab. ” - Niclas Hougaard Hansen, træner på fodboldlinjen. ”Jeg har valgt fodbold, fordi fodbold interesserer mig, og jeg selv går til det. Det fedeste er den gode træning og at spille sammen med mine efterskolevenner. Jeg kan mærke, at jeg allerede har udviklet mig som fodboldspiller.” Lucas Guldseth, 15 år

træ og metal Linjefaget Træ og Metal er for dem, som kan lide at være kreative og udvikle sine egne ideer. ”Fra idé til virkeligheden” er ifølge lærerne Søren og Morten fagets motto.

Jacob fik for eksempel idéen til en gocart og bygger den nu. Man arbejder i værkstedet og kan bruge flere værktøjer.

Det bedste, er at eleverne sommetider fordyber sig helt i deres projekt og glemmer tiden.

Art of dance Til Art of Dance følger du musikken til forskellige koreografier og så får de en dans med til gymnastikopvisningen. ”Jeg har altid drømt og at gå til dans, så jeg tænkte det ville være oplagt at prøve her, og jeg er virkelig blevet vild med det”, siger nybegynderen Freja.

challenge

”Jeg synes, det er fedt, vi danser forskellige stilarter, både kendte og nye”, siger Frederikke, som har danset før.

Challenge er et linjefag, hvor man ikke skal være bange for at blive beskidt, kold eller våd. Man laver en masse forskeligt. Det vigtigste er at man presser hinanden til det yderste! ”Jeg har virkelig fået rykket nogle grænser. Jeg har aldrig turdet surfe, men det var en fantastisk følelse at komme ind på land, og det var gået godt” - Anna

svømning ”Jeg valgte svømning, fordi jeg gerne ville blive bedre til at svømme, da jeg ikke var særlig god til det.

Det fede ved svømning er, at komme ud i en rigtig svømmehal og have en rigtig svømmetræner, der ved noget om svømning.

Men det er hårdt, det er ikke kun plask og leg. ” - Jarl Pilgaard Thomasberg

psykologi Hvis man gerne vil blive klogere på sig selv og andre, beskæftige sig med forskellige problematikker og holdninger, skal man vælge linjefaget psykologi og filosofi.

Fio synes for eksempel, at det er rigtigt spændende at arbejde med sine tanker og følelser. Og Cecilie har valgt faget, fordi hun vil forstå mennesker bedre: hvordan de handler og hvorfor.

Læringsprofiler på Halvor Fri Fagskole

Håndværk - Kloge hænder Håndværk - Kloge hænder er en profil med dansk, engelsk, matematik og masser af tid i værkstedet. I værkstedet laver de både store og små projekter, de har meget medbestemmelse. ”Jeg har valgt ”Kloge hænder”, fordi jeg ville prøve noget andet end bare en almindelig 10. klasse, og så vil jeg gerne være tømrer” - Marcus. ”Jeg vil gerne ud af klasseværelset og bruge mine hænder” - Falk

Læringsprofiler på Halvor Fri Fagskole

gamedesign GameDesign er en af de fire læringsprofiler på Fri Fagskole-delen af Halvorsminde. Linjen viser mange forskellige aspekter indenfor IT verdenen til eleverne f.eks. GameDesign, hvor man designer sine egne spil, hardware og software og hjemmesidedesign.

Linjen er for unge, der måske er en smule mere ”nørdede”, og som interesserer sig for IT og design. GameDesign danner et godt grundlag, hvis man har lyst til at blive noget indenfor IT-verdenen. ”Jeg synes, man skal vælge GameDesign, hvis man er interesseret i det. Det er absolut ikke noget for alle, det er for dem, der er interesseret i IT, og er en lidt mere ”nørded” type. Det er en linje, der giver mange aspekter indenfor IT verdenen til eleverne f.eks. GameDesign, programmering og IT, hardware og software. ” - Søren Gam Svenningsen, lærer på profilen GameDesign. ”Jeg syntes, GameDesign så meget spænende ud. I stedet for at spille spillene, så kunne man se, hvordan de er bygget op. Det handler ikke kun om GameDesign men også om, hvordan hardware og computere er bygget op. GameDesign er virkelig fedt, og jeg kan virkelig godt lide det. ” - Tobias Wolf, 17 år. ” Jeg valgte GameDesign, da det har noget med IT og computere at gøre, og det er noget, der interesserer mig. Hvis du har interessen for computere, så er GameDesign en fed linje. Det fedeste ved at have Game Design er at få lov til at lege med computere hele dagen. ” - Victor Riemer, 17 år.

Læringsprofiler på Halvor Fri Fagskole

care Hvis man gerne vil arbejde med mennesker, er Fri Fagskole-profilen ”Care” perfekt for en. Man kommer ud og prøve forskellige uddannelsesmuligheder, profilen arbejder for eksempel sammen med en plejehjem. ”Der er meget praksis, man sidder ikke kun i lokalet”, siger Nanna. Man prøver en masse, og læreren Cecilie iagttager, at eleverne udvikler sig personligt, bliver bedre til at snakke med mennesker og tør mere med hensyn til at arbejde med mennesker.

Læringsprofiler på Halvorsminde Efterskole

kultur og samfund Og hvorfor skulle man vælge profilen ”Kultur og Samfund”? Læreren Kirsten kender masser af gode grunde: man lærer om kultur, dansk sprog, literatur, besøger teatre, udstillinger og følger med i, hvad der sker i verden. For at leve i et demokrati, er det nemlig meget vigtigt at følge med i den politiske debat. Det er også, hvad Mille synes er fedest ved profilen: at debatere og have en holdning.

Desuden tager man meget ud af huset, hvor man oplever teaterstykker som f.eks ”Det tabte land” i Hjørring eller ”Skam2” i København.

Læringsprofiler på Halvorsminde Efterskole

natur og videnskab ”Man skal vælge Natur og Videnskab, hvis man har en interesse for natur og videnskab og hvis man har interesse for en eksperimentel arbejdsmetode, og hvis man godt kan lide matematik. Når man vælger Natur og Videnskab, skal man være klar på at få undervisning på et fagligt højt niveau, man oplever nogle ting, som har med naturen og med de naturvidenskabelige fag at gøre.”

- Martin Øbo Sørensen, lærer på profilen. ”Jeg valgte natur og videnskab, da jeg er meget interesseret i det. Jeg har også tænkt mig, at tage en ungdomsuddannelse, hvor det naturfaglige indgår.

Det fedeste er, at være omringet af de venner, som jeg holder mest af.” - Theis Sigvert, 16 år.

Læringsprofiler på Halvorsminde Efterskole

Iværksætter og Event Iværksætter og Event er en inspirerende og nytænkende profil. De har normale fag såsom dansk, matematik, samfundsfag og engelsk, men de laver også en masse alternative og kreative ting i timerne, de får et nyt syn på verden med ”iværksætterøjne”.

På turen til København var profilen forbi Dansk Arkitekturcenter. ”Det var vildt fedt, man kunne virkelig se, de havde tænkt over stilen derinde” ”Jeg er blevet mere åben som person og jeg har fundet ud af, at jeg ikke skal sidde stille på et kontor. Jeg skal ud og bevæge mig, arrangere events og gøre noget for andre”, fortæller eleven Ella, som mener, det styrker sammenholdet i klassen, når de kan være kreative sammen.

Læringsprofiler på Halvorsminde Efterskole

Håndværk og teknik I håndværk og teknik kombinere de almindelige timer med værkstedsarbejde.

De får opgaver for i værkstedet, senere på året får de selv lov til at designe ting. ”Der er en vildt god stemning og ikke så meget drama” Siger Nathalie ”Jeg kan godt lide undervisningen, den er mere spændende og alternativ” Siger Marius som drømmer om at blive tømrer ”Det er fedt at man kan se på de ting vi laver, at vi bliver bedre” Siger Jeppe

DENGANG OG I DAG ”Vævehuset” er bygget i 1933, med væveundervisning i stueetagen og værelser på første sal. Der startes en decideret væveskole.

I dag undervises der i billedkunst og håndarbejde i huset med den dejlige udsigt til parken.

AT FØLE SIG HJEMME ”Der er plads til alle, folk tager forskellighed med et smil” - Falk

”Det er den respekt, der er.

Vi er alle i samme båd” - Natasja

”Jeg føler mig hjemme, når jeg har min hovedpude” - Theis

”Alle menneskerne. Der er altid nogen og snakke med” - Mille

OG SÅ ER DER KØBENHAVN Sille Lindberg

i Dan Turélls fodspor Kultur og samfundsklassen går i Dan Turélls fodspor og skriver digtsamling efter profilturen til København i september 2018.

Illustreret af eleverne Sille Lindberg og Master

Og så er der de der lyskryds de små korte uplanlagte pauser som ingen gider have.

Men når man så ender der, blandt unge piger med hvide sko, og gamle damer, der stadig prøver, at rette de unge menneskers opførsel, så vil man jo egentlig gerne videre.

Men det vil alle de andre jo også De vil allesammen gerne hen på den anden side af gaden. på den måde har de alle et fælles mål, dog vælger de alle at overse det.

Man holder sig for sig selv Imens alle længselsfuldt kigger på den lille røde mand på den anden side af vejen.

Og så er der de der hvide sko når folk kommer i deres mælkehvide sko Gående gennem København og jeg kommer her i mine sorte sko Er de for fine til at vise en smule mudder Eller findes det slet ikke her Tror de at de er bedre end os fordi de kan gå i rene sko Jeg har i hele mit liv kun haft et par hvide sko på Mor sagde nemlig at det var for upraktisk Mon janteloven gælder her?

Og så er der Christiania Et frit sted Et smukt og kunstnerisk sted Et sted hvor folk kan være sig selv Men måske er det bare deres virkelighed Når luften først bliver renset fra stanken af hash Og turisterne er væk Hvad er så tilbage?

Nogle faldefærdige huse En flok hippier der nægter at betale skat men dog stadig kræver at bruge lægen, når de er ved at dø…

KØBENHAVN - PÅ GODT OG ONDT Frederikke Kristensen Togets monotone rumlen Musik i ørene I sin egen verden Og dog sammen med andre Hygge med kortspil Lugten af madpakker Ankomst fra den lille boble

- til Københavns mylder og mange forskelligheder I Tivoli vi trodser Frygt for himlens højder Sus i maven og høje skrig Forvandles til mod og glæde Kontraster mødes Nye og gamle gæster Nyt for nogen - genkendelsens glæde for andre Blinkende lygter i mørket Grin og smil hos alle folk

- en oplevelse rigere Dagens lys svinder bort Nattelivets mørke træder frem Gennem Istedgade Går vi for at se De udstødtes arbejdsplads Ludernes udstillingsvindue Mændenes ”buffet”

- Byen, hvor alt er til salg Byen fyldt med skam Både i gade og teater Modsætningernes kamp Drenge og piger Unge og gamle Med bankende hjerter Af forskellige årsager

- En by fyldt med liv

KØBENHAVN HAR ALT… Freja Højland Pedersen Det travle sted, alt kan lade sig gøre, man kan købe alt, spise alt, naturligvis indre by.

Det mest ungdommelige, hippe, trendsættende, moderne sted i København, du har vel gættet at det er Vesterbro.

I manges øjne det hyggeligste, farverige og kreative huse, skibe sejler ind og ud af havnen, lækre restauranter, alle burde simpelthen tage til Nyhavn.

Det eftertragtede sted, den blomstrende forskellighed hyldes, glem ikke og komme forbi Nørrebro.

Der er smart, duften af nyt tøj spreder sig, under skoene ses kendte ansigter skåret i gadens fliser, det ses på vejen hen til det lokale teater, er du fristet så tag til Frederiksberg.

Gaden med alternative butikker caféer med madglade stamgæster, det er ganske vist Eskildsgade.

Det mest frie, farverige, alternative område du vil støde på, man lever på sin egen måde, der er masser af koncerter, masser af kunst men husk det er forbudt at tage billeder i Pusher Street, alle fortjener at opleve Christiania.

Ikke alle tør gå der alene om natten, Man er aldrig alene, der er mange fordomme men også børnefamilier holder til her, der er altid vågne øjne i Istedgade.

Ny smart frisure?

Den perfekte og alt for dyre skjorte?

Den helt rigtige dug til din picnic?

Den skal naturligvis købes i Pisserenden.

Smalle gader, skæve huse, Michelin restauranter, husbåde, vi kender vel alle huset på Christianshavn.

De fleste er smarte i tøjet, Skal de besøge dronningen?

Andre ligner nogle der aldrig har hørt om mode, janteloven gælder ikke her, man lever på sin egen måde, man er selvsikker og bliver bare beundret, de tør at være sig selv, det er byen der får en til at føle sig som alt eller intet, mød København.

KØBENHAVN Valdemar Kristian Mejlholm En perron med mennesker og tog der er ude af facon Cement, beton og lamper spreder dets varme næsten så det damper Et hus af stål der var vores mål En havn så ny den lå i indre by En ø af papir hvor vi fik noget mad der svir Et teater med en mand der virkede til at have mistet sin forstand Så tilbage til huset af stål hvor vi havde vores bål Dag på ny vi så en sky Bemalet lejlighed der skinnede af dejlighed Tur på et strøg hvor der var regn var vist noget møg Endnu et teater med en klovn og en mand der var noget hov’n Rundt i Tivoli, læreren kom op i et tårn men vist ikke helt frivili’ Ud til en gade så dyster man skulle tro den var en tysker Tilbage til huset af stål der nu lugtede lidt af kål Dagen gryr der var nu grå sky’r Skulle ud til Christiania hos vores pusher føj det var kusher Vi gik igennem en by og søgte efter ly Skiftede tøj men blev våde igen sikke noget møg Tilbage til hovedbanen hvor vi fik noget mad så var vi glad’ Kunne ikke få noget her til at rime med spid … ligemeget er stadig den nye Ovid

zoom ind Zoom ind var et arrangement i Frederikshavn, hvor man kunne høre om forskellige ungdomsuddannelser og blive inspireret. Profilen Iværksætter og Event havde til ansvar at vise rundt, dele magasiner ud og fortælle om Halvorsminde.

Det fedeste var at man kunne høre om uddannelserne i virkeligheden og spørge ind til dem. Det er noget andet end at læse inde på en hjemmeside, fortæller eleven Alma.

Lis i 34 år Lis har en særlig rolle på skolen, fordi hun har været her i 34 år. Både hun og hendes forældre var elever på Halvorsminde. Da skolen ledte efter en ny køkkenleder, fik hun jobbet og beholdt det, indtil hun efter 31 år gik på højskolen i Herning og derefter blev trivselsmedarbejder (hun kalder sig selv ”husalf”). Om skolen kan hun bedst lide stemningen, og at der er nye mennesker hvert år. Og alle elever kan godt lide hende.

nye medarbejdere

niclas benjamin Benjamin er en ny del af køkkenholdet.

Han er 23 år og har før arbejdet i restaurationsbranchen. Han kan godt lide Halvorsminde. Da han blev spurgt, hvad han drømmer om, sagde han: ”At være lykkelig, og det er jeg her”. Men han kunne også godt tænke sig et liv som professionel fodboldspiller.

Niclas på 25 år blev færdiguddannet som lærer for et år siden. ”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde på en efterskole.

Jeg synes, at man arbejder med det hele menneske, og at der skal ske en udvikling med eleverne på flere punkter end det faglige. Jeg drømmer om at skabe et bedre miljø for dem, der spiller fodbold på Halvorsminde, og det ser jeg muligheden i med samarbejdet med Fortuna. Derudover håber jeg også at blive klogere på unge mennesker”.

søren louise Også Louise er ny i køkkenet. Hun er 22 år og har været ernæringsassistenselev, før hun kom til Halvorsminde. ”Det er et godt sted”, siger hun om skolen, og hun kan godt lide menneskerne her.

Søren på 26 år kom på Halvorsminde fordi, jeg godt kunne tænke mig at blive efterskolelærer. Jeg kunne godt tænke mig at have noget med unge mennesker at gøre, og det var et efterskoleår, der gjorde noget for mig, og som forandrede min livsstil. Jeg drømmer om at blive på skoeln, da det er blevet mit projekt at gøre GameDesign til en spændende og god linje.

Halvorsmindes heste Halvorsminde har købt to heste til ridelinjen. Den ene hedder Sasha og den er Majken fra ridelinjen blevet vild med. ”Sasha er speciel, fordi hun er lidt vildere, og det er jeg helt vild med. Jeg kan godt lide at have noget at arbejde med”, fortæller Majken. På billedet er det Amalie der ridder på den anden af Halvorsmindes heste, den lysbrune Maja.

værdigrundlag

len skal give rum og respekt for forskellighed og herved lære eleverne at vise tillid og tolerance. Endvidere Halvorsminde Efterskole og Hal- vil vi lære eleverne at mestre diavor Fri Fagskole er en grundtvigsk logen som et demokratisk værktøj. skole, og som sådan finder vi det værdifuldt at skolens dagligdag er Skolen skal være en tryg ramme inpræget af åbenhed, ligeværdighed, den for hvilken der kan stilles krav nærhed og fællesskab. til den enkelte som styrker ansvarVi ønsker at eleverne gennem sko- lighed og selvstændighed. Vi vil opleforløbet bliver aktive og får mod drage eleverne til at erkende medog evne til at udfordre verden. Sko- ansvaret for egen læring, for eget

og andres velbefindende og for at bidrage positivt til et dynamisk fællesskab.

Skolen har en tro på at elevernes medleven og personlighed udvikles gennem bevægel­ses­glæde og kreativ udfoldelse samt ved at de erkender hvor vigtigt det er at udfordre sig selv og yde sit bedste.

Skolen skal gennem sin livsoplysende virksomhed bidrage til elevernes hele dannelse og give dem livsmod.

Kunst skaber etik ”Kunsten påvirker vores sind, og når man har smukke ting omkring sig, bliver man også selv smuk. Man kan diskutere om kunsten på skolen er smuk, men det sætter gang i tankerne”, mener Ann Marika.

Mange af billederne er provokerende, men ikke stødende. ”Jeg tror eleverne lærer at respektere og passe på de ting, de er omgivet af, og det ser ud til at virke. Nogle af møblerne er nemlig over hundrede år gamle.”

Det er vigtigt for Ann Marika, at man føler sig hjemme, og at man fører den gamle ånd videre.

relationer på tværs af kulturer Af: Bestyrelsesmedlem, Niels Christian Jensen Det må være klart for de fleste, at en umiddelbar sammenhæng mellem en skole i Changchun i det nordvestlige Kina med 2000 elever, og en efterskole i Vendsyssel med et elevtal, der ikke udgør en tiendedel, kan være svær at få øje på. Og så alligevel. I efteråret 2018 havde vi anledning til at besøge en sådan skole.

Under besøget og efterfølgende har der rejst sig en række perspektiver, som ud fra et bestyrelsesmedlems synsvinkel er interessante at arbejde videre med.

På samme måde som med vore elever fra Grønland og Island, får vi en fantastisk mulighed for at bringe verden nærmere gennem det at knytte relationer, der går på tværs af kulturer og sprog. Som skole er vi på Halvorsminde optagede af fællesskaber, der ikke på trods af, men i højere grad i kraft af forskelligheder, fungerer og udvikles. Fællesskaber der bidrager til den enkelte elevs dannelse og forståelse af verden. Det er mit håb, at et samarbejde med skolen i Kina, kan bidrage til dette og jeg ser frem til et snarligt genbesøg fra Changchun.

Yoyo

Charlotte

Yoyo kom til Danmark i sommer for at forbedre sit engelsk og blive mere uafhængig. Hun kan godt lide Halvor (som er helt anderledes end hendes kinesiske skole) og Danmark. Hun drømmer om at blive psykolog. Derfor skal man være meget dygtig. Mellem undervisningstimerne laver Yoyo stadig lektier for sin skole i Kina, så der er nok at se til.

• Jiang lai, kaldenavn Yoyo, 14 år • Fra Ji lin, Chang chun i Kina • På Halvor som en udveklingsstudent • I Danmark for at lære engelsk og dansk

Jeg kom til Danmark og Halvor for at lære den danske kultur at kende (hygge, kage, cykler – jeg kan godt lide den) og at tænke over hvad jeg vil gøre i fremtiden. Lige nu vil jeg gerne blive lærer. Min drøm er at lave noget med sprog og samtidig følge mine interesser, musik og dans.

• Charlotte, 18 år, fra Nürnberg i Tyskland • Tager et sabbatår på Halvor og er her som en hjælper i tyskundervisningen, men deltager også i undervisningen • Har lært dansk på nettet og med Harry Potter bøgerne

GENERATIONERNE KOM HINANDEN VED Åbent hus på ældrecenter i Hjørring med optræden fra Halvorsminde. Søndag var ikke bare en glædens dag, da Vendsyssel FF løste billet til landets fornemste fodboldrække.

Humøret fejlede heller ikke det mindste på Ældrecenter Fynsgade i Hjørring - og her var der også fornemme fysiske udfoldelser: Elever fra Halvorsminde Efterskole of Fri Fagskole slog nemlig et smut forbi og optrådte for beboerne samt deres pårørende på centret.

EN SKOLE MED KLARE MÅL På Halvorsminde Efterskole var der onsdag aften åbent hus for både elever, nye elever, forældre og andre interesserede.

De to ledere holdt velkomsttalen: - Mangfoldighed er vigtig for os, vi er en international efterskole med mange elever fra Danmark, Ukraine, Grønland, Syrien, Kina, Irak, Tyskland og Norge, sagde viceforstander Ann Marika Leth Klinge og kiggede ud over den store forsamling af gæster.

- Og én fra København, tilføjede forstander Jens Beermann, hvorefter salen grinede hjerteligt og en god stemning bredte sig.

Halvorsminde efterskole har eksisteret siden 1903. Den er blandt de 20 ældste efterskoler i Danmark, og i næsten 90 år har den endda været styret af en enkelt familie.

Tilbage i 1903 kostede det 40 kroner om måneden at gå her, og skolen var kun for drenge. Samtidig havde man fag som svensk sløjd og geometri, og om aftenen kastede man sig over oplæsning og litteraturkundskab.

Men hvor befinder Halvorsminde sig så i dag. For der findes jo masser af gymnastik-efterskoler, sports-efterskoler, kristne efterskoler, efterskoler for musiske og kreative fag eller efterskoler, der bejler til landmandslivet? Ann Marika Leth Klinge forklarer: - Da Jens og jeg begyndte for 3-4 år siden, talte vi om at lave en ”håndbold-efterskole”. Dette skulle så være vores kerneområde.

Men vi fandt hurtigt ud af, hvor vigtigt mangfoldighed og dannelse var for mennesker.

- Vi udvider vores horisont mere, hvis vi omgås mennesker, der er lidt anderledes end os selv. Det handler om at have mod på at tage imod nye input og flytte sig fra sit ståsted, sagde hun.

Eleven Daniel Brokholm er kommet direkte fra en specialskole sidste år. Han går på efterskolens Fri Fagskole i 10 klasse, og skal muligvis videre på erhvervsgrunduddannelsen (EGU) næste år.

Han starter med at give hånd: - Jeg synes, jeg er blevet rigtig god til at være sammen med mange mennesker. Jeg er blevet glad for gymnastik, og så er det dejligt, at man kan gå hvert til sit, hvis man har behov for det, siger han.

Jens Aas Kirk Weibel tager efterskolens almindelige 10. klasse.

Han ville gerne vente et år, før han kaster sig ud i en ungdomsuddannelse: - Jeg kan godt lide det fællesskab, der er på skolen. Jeg kan mærke, jeg flytter mig og får sociale kompetencer. Jeg vil gerne på Techcollege i Aalborg efter sommerferien, men nu må vi se? siger han med et smil.

Efterskolernes tilgang af elever har været stødt stigende de sidste mange år. Og i 2017 har det aldrig været højere i hele landet.

Da Jens Beermann og Ann Marika Leth Klinge overtog ledelsen af skolen lå antallet af elever på cirka 75. Nu ligger det stabilt på 120 elever, som også er det maksimale antal, de ønsker.

FORSTANDERen BLEV FEJRET Jens Beermann delte masser af krammere ud, da han markerede sin 50 års fødselsdag. Gæster i stort tal strømmede fredag til Halvorsminde Efterskole for at gratulere skolens forstander Jens Beermann med 50 års-dagen.

Og fødselaren delte hjertelige krammere ud til gæster fra både nær og fjern. Det store gæstebud vidnede om, at Jens Beermanns ihærdige bestræbelser på at skabe netværk på tværs og få nye ting til at ske bærer frugt.

- Jeg er glad for, at så mange er kommet for at fejre det her fuldstændig vanvittige menneske, lød det bramfrit fra skolens bestyrelsesformand, Jeppe Søe - og han tilføjede: - Og det mener jeg på den positive måde. Jens du er en tosse af rang, der har gang i 10.000 ting på samme tid. Det oplever vi selvfølgelig her på skolen, og vi oplever det som noget meget positivt.

Jeppe Søe husker et bestyrelsesmøde et forår, hvor der blev udtrykt skepsis over, at der stadig var ledige pladser på skolen til det nye skoleår.

- Så kom vi til næste punkt på dagsordenen, hvor Jens gerne ville foreslår byggeriet af glassalen til 70 mio. kroner. Og det er jo det vanvid, der skal til, når man driver skole, konstaterede formanden.

Jens Beermann tiltrådt stillingen som forstander på Halvorsminde Efterskole i 2013, og der er fuldt hus på skolen i dag.

- Skolen havde behov for nytænkning - og det kom I med. Det har gavnet skolen. Det vælter ind med elever.

Det er fordi, der er en fandenivoldskhed her på stedet.

Jeppe Søe tilføjede, at Halvorsminde Efterskole er kendt og anerkendt - også i Efterskoleforeningens bestyrelse, hvor han har plads.

- Den her skole er i bevægelse, og den bevægelse stammer selvfølgelig fra de folk, der leder den - dem der holder stedet, sagde Jeppe Søe og tilføjede, at Jens Beermanns fokus på samarbejde er afgørende for skolen.

- Du har hjertet på rette sted, du er charmerende, du kan med dine ord forføre - men når man tjekker ordene bagefter, kan man se, at man netop ikke er blevet forført. Jeg beundrer dit mod til at søge nye græsgange for efterskolen - ikke bare for Halvorsminde, men for efterskolerne.

Jane Bünemann, bestyrelsesmedlem og tidligere journalist på Nordjyske Medier, forærede et verbalt skulderklap til fødselaren for at tage initiativ til netværket Hjørring NU: - Da du startede Hjørring NU, sagde du, at du ville bestræbe dig på at skabe netværk på tværs og skabe rum til, at man skal turde være skør - og Jens du lykkedes med det hele.

10 års jubilarer - 2007-08 20 års jubilarer - 1997-98

elevmøde 2018

25 ĂĽrs jubilarer - 1992-93 30 ĂĽrs jubilarer - 1987-88

40 ĂĽrs jubilarer - 1977-78 50 ĂĽrs jubilarer - 1967-68

60 ĂĽrs jubilarer - Vinter 1957-58 60 ĂĽrs jubilarer - sommer 1958

65 ĂĽrs jubilarer - Vinter 1952-53

65 ĂĽrs jubilarer - sommer 1953

70 ĂĽrs jubilarer - 1947-48

Elevforeningen

Elevmøde den 11. maj 2019

Af: Formand for Elevforeningen, Søren Rahbek

Skolen og elevforeningen indbyder alle tidligere elever til at deltage i elevmødet lørdag den 11. maj 2019 med følgende program:

I samarbejde med skolen har vi taget en måske lidt vovet beslutning om at sende årsskriftet ud i et nyt format som et spændende magasin. Det er et stort skridt at tage fra den kendte årbog i A5 format, som altid har været lavet sådan siden bogen udkom første gang. Når vi laver et magasin er der flere muligheder for at være kreative med både tekst og billeder, samtidig får vi mere plads, som giver mulighed for at gøre årbogen mere aktuel med artikler og indlæg fra det nuværende elevhold.

Kernen i årbogen er dog stadig sidste års elevhold som fortæller om aktiviteter og oplevelser som netop gav dem deres bedste år på Halvorsminde. Derudover kan de nu glæde sig til fremover at blive vartet op til sommer elevmødet hvor vi har særlig fokus på at fejre jubilarerne. Med tiden bliver disse jubilarsammenkomster ret historiske og ganske fornøjelige når vi samles og ser på vores fælles fortid, som var med til at forme os hver især, til den vi er i dag.

På vegne af sidste års jubilarer vil jeg give en særlig tak til sidste års elevhold for den flotte gymnastik opvisning på plænen nede i haven – jeg tror det er omkring 30 år siden sidst, at opvisningen til elevmødet blev gennemført på plænen, - måske var det derfor, at sommeren blev så fantastisk varm og tør.

Tak til skolen for et godt samarbejde gennem året, vi glæder os til elevmødet den 11. maj 2019.

11.00 Velkomst og frokost for 5-10-20-25-30-40-50-60-65 og 70 års jubilarer 13.30 Møde i hallen for alle tidligere elever med kaffebord og underholdning, gymnastikopvisning og elevforeningens generalforsamling.

Dagen slutter ved 17-tiden. For deltagelse i elevmødet betales 30 kr.

Der udsendes ikke invitation til medlemmerne så skriv allerede nu elevmødet ind i den nye kalender for 2019.

Jubilarer Til jubilarsammenkomsten vil der blive sendt indbydelser til følgende årgange: 5 års jubilarer (fra 2013-14), 10 års jubilarer (fra 2008-09), 20 års jubilarer (fra 1998-99), 25 års jubilarer (fra 1993-94), 30 års jubilarer (fra 1988-89), 40 års jubilarer (fra 1978-79), 50 års jubilarer (fra 196869), 60 års jubilarer (fra vinteren 1958-59 og sommeren 1959), 65 års jubilarer (fra vinteren 1953-54 og sommeren 1954), 70 års jubilarer (fra vinteren 1948-49 og sommeren 1949). Ældre årgange er også meget velkomne.

Alle, der ønsker at deltage i jubilarstævnet, bedes tilmelde sig til skolen senest en uge før. For deltagelse i jubilarsammenkomsten kl. 11.00 betales 100 kr. Dette er også inkl. et jubilarbillede samt elevmødet om eftermiddagen.

Hjælp os med adresser til jubilarholdene!

Der findes ikke længere brugbare adresselister på de gamle elevhold, så I må selv hjælpe med at samle adresser på jeres holdkammerater.

Navnelisten findes i årsskriftet fra jeres årgang. Hvis I er nogle stykker der går sammen om opgaven, så går det som regel bedst.

Når skolens kontor senest en måned før elevmødet får adresserne – gerne på mail til kontor@halvorsminde.dk , så vil der herefter blive sendt indbydelser ud (gerne på mail) med nærmere program.

Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole Halvorsmindevej 107 - 109 9800 Hjørring www.halvorsminde.dk