DYRET INDBLIK
HVIS PELS ER MERE VÆRD END
GULD AF: TANJA KRØYER JØRGENSEN
Da mændene først så den smukke babyantilope i måneskinnet var klokken over tre om natten. Det unge kid var ikke mere end et par timer gammelt og gik stadig usikkert på sine små spinkle ben. Mødre og bedstemødre samledes om kiddet og en enkel hanantilope stod vagt og vejrede i luften efter ethvert tegn på fare.
Denne smukke hjertevarmende scene kunne være taget ud af en David Attenborough dyrefilm – hvis det ikke var for de næste hændelser. En gruppe på seks mand nærmer sig langsomt i en firhjuls-trækker med slukkede lygter. En af mændene med et hærdet ansigt løfter sin automatriffel, sigter og affyrer riflen.
En højdrægtig antilopehun synker i knæ, hvorefter hele hendes krop gennemrystes af voldsomme kramper. Resten af mændene løfter hurtigt en plastik-presenning op, og blænder kraftigt med forlygterne. Hele flokken står som forstenet - lammet af skræk. I løbet af et par sekunder er hele flokken skudt ned med maskingeværer og automatrifler. Der ligger døde antiloper overalt - slagtet med én ting for sigte, en af modeverdens mest attråede genstande, ”shahtoosh sjalet”, som laves af den helt fine uld fra Chiru antilopens maveskin.
passe dem i fangenskab. Dette har givet anledning til den storstilede nedslagting af chiru-antiloper som foregår i Ladekh-området. Og når man tror man kender til hele problematikken, må man sande at shahtoosh-handlen er endnu mere beskidt.
DE FJERNE JAGTOMRÅDER
De mest lukrative chiru antilope jagtområder ligger i Ladakh, et bjergområde mellem den tibetanske og indiske grænse. Her dræbes tusinder af chiruer årligt af krybskytter med automatvåben fra store off-road køretøjer. De få dyr som undslipper kuglerne fanges i ondsindede benfælder, hvor dyrene holdes fast i ubegribelig smerte i op til flere dage inden jægerne kommer og giver dem en kugle for panden. De jægere som ikke har råd til geværer, jagter chiruerne med motorcykler indtil de falder om af udmattelse. Efter chiruen er dræbt, flås den fine pels af deres maveskind. I alt ikke mere end 100 gram pr. antilope. Resten af deres krop efterlades, da den ingen værdi har for krybskytterne. Der er gjort forsøg på at avle chiruantiloper i fangenskab, men da ulden skal plukkes direkte ud af antilopens maveskin for at kunne bruges og antilopen derfor slagtes inden plukningen, er der ingen som giver sig tid til at avle og
SIN EGEN MØNTFOD
Shahtoosh er så værdifuldt, at det er blevet en parallel betalingsenhed i Himalaya som i stor stil bruges, når der skal handles våben, narkotika og andre illegale dyreprodukter så som tigerknogler. På denne måde er shahtoosh blevet en gængs “møntenhed” mellem kriminelle bander og terrorgrupper, såsom Kashmir Seperatisterne. Andy Fisher, fra det engelske politis enhed for wildlife kriminalitet siger om handlen: ”For tyve år siden var shahtoosh en vare som blev handlet i mindre målestok mellem lokalsamfund.