DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD EFTERÅR 2022, ÅRG. 22 #1 LANDBRUG: KO OG SAMMENHØRERKALV POLITIK TILKØREKORTKÆLEDYR PELS: DRØMMEN OM ET PELSFRIT EU
201918161210864 DRØMMENPELS OM ET PELSFRIT EU MINKPELSFORBUDT I BULGARIEN KØREKORTPOLITIK TIL KÆLEDYR ETFISKHAV AF BLOMKÅLSFRIKADELLEROPSKRIFTVIANIMAHANTVUNGENDYREFORSØGKOLANDBRUGPERSONLIGHEDEROGKALVHØRERSAMMENSVØMNINGVARFØDTTILATDØINTERNATIONALFORANDRERVERDEN INDHOLD DYRENES STEMME, EFTERÅR 20222 4 8
Få dage efter disse linjer er skrevet afslut ter vi et andet borgerinitiativ. Vi kender ikke det endelig antal underskrifter, men jeg er sikker på, at vi kommer over tærsklen på 1 million. Denne gang har vi bedt EU om at lave planer for at udvikle alternativer til dy reforsøg og derefter at udfase dem.
DYRENES STEMME, EFTERÅR 2022 3
i den grad er en folkesag. Det må politiker ne vise, at de også forstår.
Joh Vinding
MEGET TYDER PÅ, at vi i Danmark snart står overfor et folketingsvalg. Mange em ner er på spil, og vi forsøger altid at give dyrene indflydelse. De har jo netop ingen stemme selv. Ser man på nogle af de største spørgsmål, som verden kæmper med, så er dyrene faktisk i centrum. Ganske ufrivilligt kan man bemærke.
Som du kan læse her i bladet er et tredje initiativ på vej for at hjælpe pelsdyrene. Og for dem alle gælder det, at vi ikke vil hvile før resultatet er i hus. Det kommer det lettere med dyrevenlige politikere. Så når valget kommer, kan vi alle være med til at give dy rene en hånd. Du kan fx spørge din kandi dat, om de bakker op om en burfri fremtid.
INDHOLD • LEDER
JOH VINDING DIREKTØR
gyndte at opdrætte dem i bure. EU handler nu, fordi det lykkedes at indsamle over 1 mil lion underskrifter i borgerinitiativet End the Cage Age. Der er tale om en historisk mulig hed for forandring, og de danske politikere må være helt fremme i skoene og presse de andre lande. Presset må gerne opstå ved at vise et godt eksempel, og det gøres lettest ved at forbyde burene her med den hurtigst mulige omstilling. Et godt første skridt ville fx være en hurtigt udfasning af de sidste anlæg med burhøns.
Siden EU indførte ideen om borgerinitia tiver havde der i 2021 været 76. Men kun seks af dem lykkedes med at samle et til strækkeligt antal underskrifter. Heraf har 2 været til fordel for dyr. Så det er faktisk en enorm succes, at vi kan vise, at dyrenes sag
Varme valgtanker
Vi har fx netop været igennem en pan demi, der startede med en sygdom som sprang fra dyr til menneske. I dag kan alle tale med om fugle- og svineinfluenza, fordi det er lige omkring os. Men problemet er jo i virkeligheden ikke dyrene. Det er den måde, som vi behandler dem på. Vi har brug for politikere, der forstår det, og som tør at tage livtag med fabrikslandbrugene. For det er i betonstaldene, hvor dyr står stuvet sammen i hobetal, at sygdomme kan Heldigvisstortrives.
får vores næste regering mulig hed for at være medspiller, når EU begyn der at skrive den lovgivning, der skal stop pe brugen af bure i landbruget. For intet har været så negativt for dyrene, som at vi be
PELS Sammen med dyreretsorganisationer og borgere fra hele Europa står Anima midt i et historisk opgør. Chancen er stor for, at vi kan overbevise EU om at forbyde både pelsdyravl og salg af pels! Vil du være med til at bringe forbuddet i hus? Drømmen om et pelsfrit EU AF: RASMUSSENSARA DYRENES STEMME, EFTERÅR 20224
Et værktøj der virker
I MERE END 20 ÅR har Anima talt pelsdyre nes sag. Vi har oplyst forbrugere om, hvilke lidelser dyrene gennemlever, inden huen eller nøgleringen med pelskvasten hav ner i butikken. Og vi har overbevist store, danske modekoncerner og internationale modehuse om at droppe pelsen. Nu er vi nået til næste, vigtige skridt, og det kræver alliancer på tværs af landegrænser.
Over 70 foreninger, heriblandt Anima, står nu sammen om at indsamle underskrifter for et pels-forbud på EU-niveau. Kampag nen hedder Fur Free Europe, og dét er netop hensigten - at pels hverken produ ceres eller sælges i Europa. Ved at lukke det europæiske marked for salg af pels produkter, hjælper vi faktisk pelsdyr over hele verden, fordi mange pelsprodukter fra eksempelvis Kina i dag ender med at blive solgt i EU.
Regningen er betalt
Samtidig med Animas indsats for borgerini tiativet, fortsætter vi med at lægge pres på regeringen og Folketinget for et permanent forbud mod minkavl. Sidste år blev minkav lerne tildelt en historisk stor kompensation, og 99% af avlerne valgte i den forbindel se at forlade erhvervet. Anima mener, at det ikke blot ville være uetisk, men også hovedløst at tillade industrien at starte op igen. Der er ingen grund til at risikere, at antallet af avlere vokser, så vi kommer til at stå med endnu en regning i milliardklas sen. Industriens dage er talte i Europa - det mangler de danske politikere blot at indse.
Skriv historie sammen med os SKRIV UNDER! Skriv under på en nem og hurtig måde! 1. Åbn kameraet på din mobil 2. Scan den sort-hvide QR-kode med kameraet 3. Giv din underskrift for pelsdyrene PELS DYRENES STEMME, EFTERÅR 2022 5
74 internationale kolleger
Det er et krav, at borgerinitiativet opnår et bestemt antal underskrifter i hvert med lemsland. I Danmark har vi allerede nået vores “spærregrænse” og dermed leveret et rigtig vigtigt bidrag til kampagnen. Men det giver stadig rigtig god mening at skrive under! Alle underskrifter tæller nemlig, så hver en ekstra underskrift gør det lettere for kampag nen samlet set at nå den magi ske million.
Et europæisk borgerinitiativ er et stærkt værktøj i kampagne-værktøjskassen. Det er en særlig type underskriftsindsamling, som forpligter beslutningstagerne i EU til at tage forslaget seriøst; Hvis én million EU-borgere skriver under indenfor ét år, skal toppolitikerne nemlig behandle forsla get. På den måde kan et forslag med stor folkelig opbakning blive set og hørt i mag tens korridorer.
Sammen er vi 1 million
Mink forbudt i Bulgarien
PELS AF: DEICHMANNCHRISTIAN DYRENES STEMME, EFTERÅR 20226
I juni indførte Bulgarien et forbud mod minkproduktion. En måned forinden havde Anima International offentliggjort en undersøgelse af landets største minkfarm, der førte til en række rædselsfulde afsløringer af de horrible forhold, og som blev vist på nationalt tv.
WelFur fejler fuldstændigt
Det er helt essentielt, at vi får
kom pelsfarmen i sø gelyset, da de første afsløringer fra farmen førte til både stor opstandelse i befolkningen og et borgerforslag om at forbyde pelsproduktio nen i landet. Lige siden er støtten til et forbud mod minkavl i Bulga rien vokset støt, og i juni blev modstanden så omsider fuldvok sen, hvilket førte til et forbud, som omfatter både avl og import af mink i landet.
bud.forhåbentligtdeblandtdokumentationenpelvisforholdenedokumenteretpåeksemminkfarme.Fordannerandetgrundlagetforpolitiskediskussioner,somendagførertiletforOgiBulgarienstilfældevil for buddet redde godt og vel 100.000 mink om året fra et liv i lidelse og fra at få flået pelsen af deres døde kroppe, så den kan sælges til blandt andet andre lande i den europæiske union.
Billederne fra Bulgariens største minkfarm viste både slidte, ødelagte bure og løsslup ne mink, som løb rundt over hele farmen. Nogle af dem har endda formået at undslip pe helt og påvirket bestanden af vilde dyr i området. I en del af burene lå dyrene døde og blev ikke fjernet, mens de i andre havde skader og store sår, som ikke så ud til no gensinde at være blevet behandlet. Mange af burene husede endda adskillige mink, selvom det er velkendt, at netop den prak sis kan føre til aggressioner og selvskade. De grufulde optagelser fra farmen vidner i uhyggelig grad om et kæmpe fravær af om sorg for dyrene og en iøjnefaldende lige gyldighed. Selvom pelsfarmen i Bulgarien bar pelsbranchens eget velfærdsmærke, som kaldes WelFur, og løbende undergik bedømmelser af eksterne aktører, har det altså ikke forhindret de rent ud sagt forfær delige forhold på farmen.
PELS DYRENES STEMME, EFTERÅR 2022 7
Fravær af velfærd
I et desperat forsøg på at forbedre bran chens image indførte pelsproducenterne i 2017 certificeringsordningen WelFur, som efter eget udsagn skulle sikre og dokumen tere dyrenes velfærd. Det har dog siden
SOM DU HAR kunne læse på de foregå ende sider, indsamler vi netop nu under skrifter mod pelsproduktionen i Europa. Men Anima gør meget mere end det. I maj måned offentliggjorde vores internationale afdeling en omfattende undersøgelse af Bulgariens største minkfarm, og billederne blotlagde nogle mildest talt frygtelige for hold for Allerededyrene.i2017
vist sig ikke at være tilfældet. Velfærd er vel nok det sidste, som optagelserne fra mink farmen får dig til at tænke på. Der findes kun en vej at gå, og den må og skal føre til et forbud mod at proppe pels
dyr ind i grusomme bure. Både i Bulgarien - men også i resten af Europa. Selvom Bul gariens mink nu vil blive forskånet for et liv i lidelse, så er hverken ræve, chinchillaer eller mårhunde inkluderet i forbuddet. Men det kan du være med til at ændre. Hjælp pelsdyrene ved at støtte et pelsforbud, som skal gælde i hele den europæiske union. Se hvordan på side 5 i bladet.
Kørekort til kæledyr
POLITIK
AF: DEICHMANNCHRISTIAN DYRENES STEMME, EFTERÅR 20228
Vi er vilde med at holde familiedyr. Faktisk har hver tredje familie herhjemme et eller flere af slagsen. Men det er desværre ikke alle danskere, som formår at tage sig ordentligt af dem. Det vil Alternativet gerne gøre noget ved, og derfor fremsæt ter partiet et lovforslag om indføring af en slags kæledyrskørekort, når Folketingets sommerferie er overstået.
Kun føreren behøver kørekort
DELTAG I DEBATTEN
POLITIK
ventetid, fra kørekortet er taget, til folk kan anskaffe sig et kæledyr. “Så sikrer vi både en betænkningstid, som kan forhindre im pulskøb, og at folk bliver sat ind i dyrenes behov. Eksempelvis skal en kanin have ni kvadratmeter, og der skal i øvrigt mindst være to af dem. Så finder nogle folk nok ud af, at hov det kan de ikke tilbyde en kanin”, forklarer han. Alternativet ser derfor også gerne, at sælgerne vil kræve at se kæle dyrskørekortet i forbindelse med overdra gelse af dyrene. Hvis altså forslaget bliver en realitet.
En kedelig tendens
Gå enten ind på anima.link/kørekort-til-kæledyr eller har du en nyere smartphone, kan du bruge QR-koden herunder.
DYRENES STEMME, EFTERÅR 2022 9
“DET ER EGENTLIG IKKE FORDI, ejerne mangler kærlighed. Men det hænder, at de mangler viden”, starter Michael Monberg, som er dyrerettighedsordfører for Alterna tivet. Når Folketinget åbner, så vil partiet indlede folketingsåret med et lovforslag om obligatoriske kurser, som skal sikre, at kommende kæledyrsejere kender til det enkelte dyrs behov i forhold til fysiologi, adfærd og sundhed. Altså en slags kæle dyrskørekort. Ordføreren forsikrer, at Alter nativet ikke er ude på at tage kæledyrene fra folk, da forslaget kun skal gælde frem tidige anskaffelser. “Tanken er heller ikke, at folk skal kunne dumpe. Hvis vi forbedrer trivslen for blot nogle af kæledyrene, har vi allerede gjort noget godt”, lyder det.
Partiet forestiller sig, at det bliver den pri mære omsorgsperson, som skal gennem føre det obligatoriske kursus, men at fa milien meget gerne må være med, da det sandsynligvis vil foregå online. For ældre borgere, som muligvis er udfordret digitalt, kunne en løsning være at afholde kurserne hos enten Borgerservice eller Dyreværnet, fortæller Michael Monberg. Derudover ser han også gerne, at der indføres en uges
Årsagen til Alternativets forslag skal ifølge ordføreren findes i en trist tendens, som opstod under nedlukningen af samfundet. “Mens mange var hjemsendt i forbindelse med Corona-virussen, anskaffede mange sig en hund, og først bagefter gik det op for dem, at den ikke kunne være alene hjem me, når de skulle gå på arbejde igen, og at hunden heller ikke passede ind i en travl hverdag”, forklarer Michael Monberg. Han har hørt fra mange af internaterne, at de har oplevet en stor stigning i netop antalet af hunde, som indleveres.
Hvad synes du? Bør vi indføre et kørekort til at holde kæledyr? På Animas facebookside kan du give din mening til kende.
Et hav personlighederaf
FISK AF: DEICHMANNCHRISTIAN DYRENES STEMME, EFTERÅR 202210
Vi har længe været klar over, at fisk kan føle både smerte og stress. Men i dag kan forskningen faktisk også slå fast, at fisk har personlighed. Nogle er eksempelvis nysgerrige, mens andre er sky, og der findes både ledertyper samt dem, som i stedet foretrækker at lægge sig i slipstrømmen.
Engang imellem kan vi opleve noget, som får os til at se på dyrene i et nyt lys. Sådan en oplevelse havde jeg selv i Sverige for nogle år siden. Jeg mødte en fisk i en sø. I stedet for at blive skræmt og svømme væk, da jeg stak hovedet ned i vandet til den, fortsatte fisken med at undersøge mig og kom kun nærmere, jo længere tid jeg blev ved bred den. Det, som jeg oplevede, var kort fortalt en fisk med personlighed. Den oplevelse er jeg slet ikke ene om. “Der er ingen tvivl om, at nogle fisk er nysgerrigt anlagt. De vil ger ne se, hvad det er, der foregår. Hvorimod andre fisk i stedet gemmer sig. Hvis nu du havde mad med, så er det jo klart en fordel, hvis fisken tør stikke hovedet frem og få fat i maden. Men fisken kunne jo også risikere, at du var et rovdyr, som havde hapset den. Det viser, at nogle fisk er i hvert fald ikke så bange af sig, selvom vi generelt siger, at fisk let bliver skræmt væk. Det er altså ikke nødvendigvis alle fisk, der gør det, så der er jo forskel på dem”, siger Jane Behrens, som er seniorforsker på DTU Aqua.
vidstløs, før den kommer ombord, så den ikke føler smerte. Hvorvidt det er muligt, og hvordan det i så fald skulle gøres, også i forhold til hvad der rent praktisk er muligt under fiskeriet, vil så være næste skridt i vores undersøgelser”, slutter hun.
I fællesskab med en flok forskere og interesseorganisationer er Jane Behrens i færd med at undersø ge, hvad der sker med fisk under trawling. Forhåbentligt vil de på sigt indsamle viden, som kan være med til at minimere smerte, stress og ubehag, som fiskene udsættes for i forbin delse med fiskeri. “For nuvæ rende er vi ved at undersøge, hvad der sker med fisken under fangsten, og baseret på dette vil vi evaluere, om fisken bør gøres be
Fisk er forskelligartede
Forskere undersøger fiskeriet
“Når vi ser på fisk og i særdeleshed en bestemt art, eksempelvis ørred, så tænker vi, at de er mere eller mindre ens inden for arten. De opfører sig på samme måde og har samme træk. Men gennem de senere år er vi blevet mere og mere opmærksom me på, at selvom de tilhører samme art, så er de ikke nødvendigvis ens. De kan opføre sig forskelligt. Og den her adfærd går igen over tid. Opdagelsen har fået os på sporet af, at fisk har personlighed. Det vil sige, at de opfører sig på forskellige måder, ligesom vi også gør, når vi har forskellige personlig heder”, forklarer Jane Behrens. Forskeren bekræfter desuden, at fisk har en form for bevidsthed. Ganske vist ikke på samme måde som mennesker, men de kan eksem pelvis lære at undgå smerte under visse forhold. Jane Behrens peger blandt andet på, at nogle fisk bevidst undgår fælder, som forskerne sætter
FISK
at det ikke er smart at gå i fælderne, mens andre fisk fortsætter med nysgerrigt at gå i dem for at se, om der ligger mad. “Så de har altså en eller anden form for bevidsthed”, konkluderer hun.
LANDBRUG AF: MADSENMATHIAS DYRENES STEMME, EFTERÅR 202212
Ko og kalv hører sammen
I mælkeindustrien fjerner man kalve fra deres mor 12 timer efter efter fødslen. Men et stigende antal mælkeproducenter forsøger i dag at gøre op med adskillelsen, og der forskes i alternative produktionssystemer, hvor køer og kalve går sammen. Anima har dog stadig et stort horn i siden på Danmarks ubestridte mælkemasto dont, Arla.
Stop adskillelsen af ko og kalv! Snart, når mindst 50.000 har skrevet under, vil under skrifterne blive afleveret til Arla Danmarks administrerende direktør Peder Tuborgh.
50.000 underskrifter til Arla I forbindelse med lanceringen af kampag nen startede Anima en underskriftsindsam ling rettet mod Arla. Budskabet er simpelt:
Vi har brug for din underskrift!
13
den danske mælkeproduktionen. Således er mejerigiganten en helt afgørende aktør, når det kommer til at forandre den danske mælkeindustri. Adskillelse af ko og kalv er et indbygget onde i moderne mælkepro duktion, og derfor kan det ikke overlades
Kalvene i mælkeindustrien bliver typisk placeret alene i såkaldte “kalvehytter”.
En YouGov undersøgelse fra 2018 viste, at 2/3 af danskerne ikke ved, at man adskiller ko og kalv. Samtidig viste den, at når folk fik det at vide, syntes kun 10 procent, at det var acceptabelt.
er nemlig, at de fleste danskere ikke ved, hvad køer og kalve udsættes for i mælkeindustrien. Men også at langt de fleste – når de bliver bekendt med det –finder det uacceptabelt, at man adskiller ko og kalv.
AFADSKILLELSENSTOPPEARLAKOOGKALV. DYRENES STEMME, EFTERÅR 2022
Netop denne skyggeside af mælkeindustri en satte Anima fokus på i 2018 med kam pagnen ”12 timer med mor”. I et stort kam pagnefremstød udfordrede vi Arla til at lade Anima dokumentere, hvordan adskillelsen foregår, så forbrugerne kunne få et mere retvisende billede af mælkeindustrien end det glansbillede, som de fleste af os vokser op Faktummed.
til den enkelte landmand at ændre praksis. Det er nødvendigt, at Arla stiller sig i spid sen for forandringen.
Arla er den oplagte modtager, fordi virk somheden står for næsten 90 procent af
BED
LANDBRUG
EN KALV KOMMER til verden og rejser sig stavrende på sine spinkle ben. Hun finder sin mors yver og giver sig til at die. Det uni verselle bånd mellem mor og unge begyn der at tage form. Men så med et bliver bån det brutalt revet over. For kalven er født ind i mælkeindustrien; og her får en kalv kun 12 timer med sin mor.
www.anima.link/12Timer
Så selvom mælkeindustrien ihærdigt forsø ger at nedtone problematikken, er der in gen tvivl om, at adskillelsen påfører dyrene lidelse. “Selvfølgelig!”, fristes man til at sige.
Et kig i krystalkuglen
Tilbage i 2018 udtalte Peter Sandøe sig til DR om, hvordan det påvirker ko og kalv at blive adskilt. Professoren ved Københavns Universitet sagde, at: “Der er ingen tvivl om, at en ko, der lige har kælvet, er stærkt knyt tet til sin kalv, og kalven er stærkt knyttet til sin mor. Der vil være store følelser af tab, angst og afsavn, når man skiller dem ad”.
Samtidig viser erfaringer fra bedrifter, hvor man forsøger sig med alterna tiver til tidlig adskillelse, at det kan have en positiv effekt på kalvenes sund hed og vækst at få lov til at gå med deres mor eller en anden ko, som giver dem mælk og moderlig omsorg – en såkaldt “ammetante”. Det giver altså på alle mulige måde mening at lade ko og kalv gå sammen.
Et lige så tøvende svar får man fra Iben Alber Christiansen, som er konsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvor hun rådgiver økologiske mælkepro ducenter. “Der er mange, som taler om, at det bliver fremtiden. Men nogle steder er
Ko med kalv giver mening
POLITIK DYRENES STEMME, EFTERÅR 202214
Spørger man Sybille Kyed, om alle køer og kalve i den økologiske mælkeproduktion i fremtiden vil få lov til at blive sammen, er svaret ikke entydigt: “Forbrugerne efter spørger i højere og højere grad, at kalven
Mor eller ammetante?
Animas holdning er klar: kalve hører til hos deres mor. Men alligevel kan brugen af ammetanter ses som et skridt i den rigtige retning. Dels fordi brugen af ammetanter er et udtryk for en anerkendelse af kalvens behov for omsorg og pleje, og dels fordi erfaringen med ammetanter ifølge Sybille Kyed være det der gør, at landmanden tør forsøge sig med at lade ko og kalv blive sammen.
At lade køer og kalve gå sammen kræver betydelige ændringer af alt fra staldindretning til pasning af dyrene, og der findes omtrent ligeså mange alternative systemer, som der findes landmænd, der forsø ger sig med dem. Men én af de mest væsentlige variabler er, om kalven får lov til at blive hos sin egen mor eller overgår til en ammetante.
Ifølge Sybille Kyed, landbrugs- og føde varepolitisk chef for Økologisk Lands forening, som over de seneste år aktivt har haft fokus på alternative systemer i praksis, er brugen af ammetanter mest ud bredt: “Det er et ammetante-systemet, som er mest inden for rækkevidde, og som de fleste har gjort sig erfaringer med. Der har ikke været så stor bevågenhed på, om kal ven også skulle gå sammen med sin mor”.
ten, som samtidig pointerer: “Der er sket enormt meget på ko-kalv-området de se neste fire år og det skyldes blandt andet at innovative mælkeproducenter selv har væ ret med til at finde de metoder, der fungerer i praksis, både for dyrene og de mennesker, der passer dem.” Endeligt påpeger Iben Alber Christiansen,
POLITIK
Valget er dit
Kampen for køer og kalve er således ikke vundet i morgen, og det er svært at spå om fremtiden. Så mens vi kæmper videre kan vi kon statere, at forbrugerne indtil videre ikke har mulighed for at sige nej til adskillelse af mor-ko og kalv, når de væl ger at putte mælk eller ost i indkøbskurven. Uanset hvor meget man ellers måtte være villig til at betale. Og så længe det er tilfældet, må enhver jo gøre op med sig selv, om der måske skal havremælk i kur ven næste gang.
DYRENES STEMME, EFTERÅR 2022 15
indstille sig på at betale mere for mælken, hvis det bliver en ny standard at lade ko og kalv gå sammen.
Der er ingen tvivl om, at det øgede fokus på adskillelsen af ko og kalv, som blandt an det Animas kampagne har bidraget til, har
ger til. Hun påpeger eksempelvis, at der fra politisk side bør stilles midler til rådighed for at teste ny indretning af systemer og stalde. Som det ser ud nu, er det producen terne, som afholder de omkostninger, der er forbundet med at prøve sig frem. Der næst er det meget vigtigt, at den nødven dige klimaoptimering i landbruget ikke må ske på bekostning af dyrevelfærden.
svømningTvungen
DYRENES STEMME, EFTERÅR 202216
Gennem årtier er utallige dyr blevet pint og plaget i et forsøg, som giver særdeles tvivlsomme resultater. Nu siger et stigende antal forskere fra. DYREFORSØG AF: RASMUSSENSARA
Den årvågne læser vil allerede her få øje på et stort problem med dette forsøg - nem lig at depression og frygt for druknedøden ikke just er det samme. Af den grund er dyreforsøget blevet kritiseret for at være dårlig forskning - forsøget er nemlig en dår lig model for den sygdom, man forsøger at afhjælpe. En dårlig model gør det svært at vide, om man måler dét, man ønsker at måle - i det her tilfælde om en bestemt medicin behandler depression.
Hvad betyder resultaterne?
Alternativet
De tre gange R står for:
ANIMAS FOKUS: R, R OG R
Designet til fortvivlelse
Sløset forskning
som nogle forskere antager, fordi den har mistet viljen til at kæmpe for livet? Eller er det faktisk, fordi den tilpasser sin adfærd til miljøet og sparer kræfter? Eller kunne det endda være, fordi den har lært, at den efter lidt tid fiskes op af bassi net, hvis den begynder at flyde?
kan man nemlig måle et særligt stof, BDNF, som er relevant i forhold til forekomsten af depression. Forskere vil nu se på, om man ved at måle mængden af BDNF i blodet kan vurdere nye stoffers potentielle effekt som antidepressiv medi cin. Det vil ikke alene give mere pålidelige forsøgsresultater - det vil spare utallige dyr for meningsløs lidelse.
Nok er nok
Reduction - brug færre dyr, og
Fantastiske væsener
FORESTIL DIG AT være faldet i en stor brønd fyldt med vand. Brønden har glatte sider - der er intet, du kan gribe fat i og bru ge til at kravle op med. Under dine fødder er der langt ned til brøndens bund. Du må bare svømme for livet, uden udsigt til at kunne komme op. Til sidst løber du tør for kræfter og giver op. Lyder det som tortur i dine ører? Det er ikke desto mindre, hvad hundredtusinder af mus og rotter udsættes for i laboratorier over hele verden.
DYRENES STEMME, EFTERÅR 2022 17
DYREFORSØG
Replacement - brug alternativer til dyreforsøg,
Alene i Danmark bliver over 156.000 mus og over 33.000 rotter hvert år udsat for for skellige typer af dyreforsøg.
Det betyder, at ufatteligt mange dyr er ble vet udsat for meningsløse lidelser. Det er of test mus og rotter, som forsøget går ud over, og der er ingen tvivl om, at dyrene oplever angst, når de udsættes for tvungen svøm ning. Forsøget tildeles scoren “moderat”, hvilket betyder, at dyrene helt planmæssigt kommer til at opleve “kortvarig moderat be lastende smerte, lidelse eller angst”.
Gennem Animas medlemskab og engagement i DOSO arbejder vi for at afskaffe dyreforsøg og støtter bl.a. Danmarks 3R-Center. Begre bet 3R henviser til tre principper, som dyreforsøg bør designes efter, og centret er sat i verden for at fremme alternativer til dyreforsøg.
Porsolts arv
Flere og flere forskere tager afstand fra disse forsøg, som udsætter dyr for me ningsløs lidelse. I 2020 besluttede King’s College London som det første universitet at forbyde forsøget. Siden har tre univer siteter i Australien fulgt trop ligesom flere af verdens største medicinalvirksomheder, heriblandt danske Novo Nordisk.
Et nyt, lovende alternativ er i skrivende stund under udvikling. Dette forsøg forud sætter ikke, at dyrene placeres i stressen de situationer, for det er ikke dyrets adfærd, man vurderer medicinens effekt ud fra. I stedet kan forskere nøjes med at tage min dre Medblodprøver.enblodprøve
Refinement - design forfinede forsøg, der mindsker den lidelse, dyret udsættes for.
Mus og rotter er intelligente dyr, som hurtigt lærer af deres omgivelser. Begge er sociale dyr, som blandt andet leger med hinanden og sover tæt sammen. Ligesom hos andre dyr, der indgår i store familiegrupper, er kommunikation afgørende, og de har for
Ved at placere dyrene i et, mildt sagt, stres sende miljø, forsøger forskerne at frem kalde depressionslignende adfærd. Men
skellige måder at kommunikere sammen på - for eksempel synger han-mus for hun nerne, ligesom det ses hos fugle. Rotter kan lære deres eget navn, og de genkender artsfæller på film. Det er disse fantastiske væsener, som i tusindtal bliver tortureret i laboratorier verden over.
Forsøget går ofte under navnet “tvungen svømning”, men det kaldes også for “de spair test” - “fortvivlelsestesten” - og det navn afslører, hvad det handler om. For søget udføres for at teste effekten af anti depressiv medicin. Antagelsen er, at hvis dyrene svømmer i længere tid, inden de opgiver, så vil denne medicin afhjælpe de pression i mennesker.
De fleste forskere er heldigvis enige efter hånden: Dét, at en mus eller rotte forholder sig stille i vandet, er ikke et symptom på depression, og der er dermed ingen grund til at udsætte dyrene for denne panikangst.
Det var i 1970’erne, at en forsker ved navn Roger Porsolt fandt på tvungen svømning. Med årene blev forsøget meget, meget udbredt, og i 2015 blev der i gennemsnit udgivet en forskningsartikel dagligt, som anvendte forsøget.
hvad betyder det, når en mus stopper med at Stoppersvømme?den,
KALVEN HAYES VAR knap kommet til ver den, før han blev revet bort fra sin mor og solgt til kødkvægsproduktionen. I mælkein dustrien er det desværre kutyme at fjerne kalvene fra deres mødre, så bønderne kan sælge den mælk, som fra naturens side er tiltænkt ungerne. Som regel får ko og kalv kun sølle 12 timer sammen. I den økologiske produktion er praksissen ikke anderledes, men adskillelsen sker i stedet efter et døgn. En problematik som vi også ser nærmere på i artiklen på side 12-15 i denne udgave af Dyrenes Stemme.
Uden skyggen af tryghed blev Hayes ført til et lejet stykke land, hvor den spæde kalv blev overladt til sig selv. Først stop pede kvægbønderne med at fodre ham, og til sidst efterlod de ham bare. Kvinden, der ejede marken, havde allerede tabt en
Detlegekammerat.fikhanhos
Farm Sanctuary, som er et fristed for tidligere landbrugsdyr. Her mød te han Pietro, som er næsten jævnaldren de, og de to er med tiden blevet bedste venner. Også de ældre køer på fristedet tog godt imod ham med et stort overskud af varme og omsorg. Derfor lever Hayes i dag endelig det liv, som alle kalve i virkelig heden burde være forundt.
Adoptionen gik igennem
og selvom naboen gjorde sig umage for at tage sig af Hayes, havde kalven naturligvis brug for både artsfæller og en ligesindet
Han var født til at dø
masse penge, fordi kvægbønderne blot ig norerede hendes opkrævning af leje. Hun havde ikke behøvet at hjælpe kalven, men hun kunne nu alligevel ikke lade være. Der for besluttede hun sammen med sin nabo at give den lille fyr en ærlig chance i livet. Heldigvis!
Selvom Hayes var lille af sin alder, havde naboen ikke rigtigt plads til ham, men han fandt alligevel en løsning. Kalven flyttede ind i skuret. Den søde nabo gik ture med Hayes i snor og tog kontakt til de uansvarli ge kvægbønder for at kunne få overdraget Hayes i sin varetægt. Efter flere måneder med forgæves forsøg lykkedes det omsi der for naboen. Nu stod det ham endelig frit for at finde et passende hjem til Hayes. Han var jo også for længst vokset ud af skuret,
Det stod slet ikke skrevet nogen steder, at han ville overleve. For en stor del af de tyrekalve, som fødes i ligundslippelykkedesihavdeduislagteskødproduktionen,mensdræbesmælkeindustrien,efterfødslen,andrehavneriogførdeharværetverdenetår.NukanmødeHayes.Haningenlysfremtidsigte,menalligeveldethamatenualmindegrufuldskæbne. AF: DEICHMANNCHRISTIAN Foto: Farm Sanctuary 18 DYRENES STEMME, EFTERÅR 2022
AF: MADSENMATHIAS
Man får jo en anden kontakt, når man sidder fysisk sammen. Mærker stemningen, og
Hvorfor er det vigtigt at mødes fysisk med kolleger fra andre lande?
ANIMA INTERNATIONAL
EN AF DEM, SOM deltog fra Anima i Dan mark, er Susanne Hindberg, digital marke ting specialist hos Anima. Her fortæller hun, hvorfor det internationale samarbejde er så værdifuldt.
der opstår spontane samtaler med kolle ger, som man ellers ikke ville have kontakt til. Man får noget at tænke over og en mas se ny viden, og først og fremmest giver det et kæmpe boost og en masse gåpåmod, som man kan tage med sig hjem.
Hvad fik du ud af at deltage i træffet, som du kan bruge i arbejdet for dyrene?
Vi forandrer verden
Susanne Hindberg, digital marketing specialist hos Anima.
I juni mødtes kolleger fra Danmark, Polen, Ukraine, Storbritannien og Frankrig i Warszawa til Anima Internationals årlige træf. Her blev der udvekslet vigtige erfa ringer og etableret nye relationer mellem kolleger på tværs af landegrænser for at styrke den fælles indsats for dyrene.
19DYRENES STEMME, EFTERÅR 2022
Det der er så fantastisk ved at være en del af en international organisation er, at vi kan lave langt større kampagner, som ikke kun skaber forandring i vores eget land, men som virkelig rykker noget for dyr på en helt anden skala. Og så kan vi dele den eks pertviden og erfaring, vi hver især har op bygget, og i fællesskab blive endnu mere effektive.
Selvom eksempelvis Polen og Danmark er meget forskellige lande, så er der jo mange fæl lesnævnere, når det kommer til arbejdet for dyrene. Jeg har fået kontakt til de kolleger fra andre organisationer, som arbejder inden for det samme område, som jeg gør. Det er guld værd, fordi vi kan hjælpe hinanden og finde endnu bedre løsninger, så vi kan hjælpe flere dyr.
Hvad er det Anima International kan, som organisationerne ikke kan hver for sig?
frikadellerBlomkåls-
Blend blomkål, løg og sushi-tang i en foodprocessor, indtil det er en finthakket masse.
• 2 tsk. salt
• 1 løg
Form farsen til frikadeller og steg dem på panden i olie, indtil de har fået en brun overflade. Farsen må gerne føles lidt våd. Servér eksempelvis frikadellerne sammen med kartoffelsalat el ler på et stykke rugbrød med vegansk remoulade.
Hvis artiklen om fisk og deres personligheder har gjort indtryk på dig, kan du overveje at prøve dis se nemme og sunde blomkålsfrikadeller, der kan bruges som den veganske pendant til fiskefrika deller. En finthakket eller blendet plade sushitang kan med fordel tilsættes farsen for at give frikadellerne en snert af hav og ekstra umami, men de smager også skønt uden. Opskriften er fra Mia Sommers kogebog Vegansk madglæde.
Fremgangsmåde
Ingredienser
• 1 plade sushi-tang (kan undlades)
Cirka 20 stk.
• 50 g havregryn
• Peber
OPSKRIFT ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K 35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK
• Olie til stegning
Hæld det over i en skål og bland med kikærtemel, havregryn og hvidløg. Hvis du bruger frisk dild, skal den hakkes fint. Tilsæt dild, salt og peber og bland farsen godt.
• 1 blomkål
• 150 g kikærtemel
• 2 fed hvidløg, pressede
• 1 bundt frisk dild eller 1 spsk. tørret dild