Dyrenes stemme 22.3

Page 1

DYRENES STEMME ANIMAS MEDLEMSBLAD VINTER 2022, ÅRG. 22 #3 DYREPOLITI DYREPOLITI BØR FORTSÆTTE KULTUR SPAR PÅ KRUDTET! BURÆG NU FÅR BURÆG EN SLUTDATO
4 6 8 10 14 18 20 BURÆG NU FÅR BURÆG EN SLUTDATO PELS ET OPGØR MED PELSINDUSTRIEN UNDERHOLDNING DELFINEN JOHNNY FÅR ET NYT SMIL DYREPOLITI DYREPOLITI BØR FORTSÆTTE LIVSSTIL BAGEDYSTEN BLIVER VEGANSK KULTUR SPAR PÅ KRUDTET! OPSKRIFT PEBERKAGEHUS INDHOLD 8 14 2 DYRENES STEMME, VINTER 2022

Dyrevelfærdens forkæmpere

ET STORT TEMA I DEN NYLIGT OVERSTÅEDE

VALGKAMP var det brede politiske samarbejde. Hvordan de folkevalgte bedst samarbejder, skal jeg ikke kunne sige. Men uanset hvordan regeringen i sidste ende sammensættes, burde alle kunne blive enige om at gøre noget ved de mange alvorlige dyrevelfærdsproblemer, som kræver politisk handling: Som eksempelvis kyllinger, der er avlet til at vokse så hurtigt, at deres indre organer står af, en mælke industri der rutinemæssigt skiller køer fra deres nyfødte kalve og overgreb mod dyr som retssystemet slet ikke formår at tage hånd om. Politikerne får rig lejlighed til at vise, at de kan løse problemer i fællesskab. Og selvom vi andre nok skal få lejlighed til at føle os frustrerede over, at der ikke sker nok, er jeg sikker på, at det vil gå fremad for dyrene.

Tag for eksempel den stadigt voksende kon sensus når det kommer til pelsavl i Europa. Fra Malta i syd til Letland i øst er man enige om, at pelsdyravl ikke kan accepteres.

Danmark er i den grad blevet overhalet indenom, for over halvdelen af landene i EU har allerede forbudt eller på anden vis

udfaset pelsavl.

Det laver vi om på med kampagnen Fur Free Europe, der sigter efter at forbyde pelsavl og salg af pels i EU. Stillet over for det brede EU flertal og befolkningens pres er jeg sikker på, at også nølende Danmark vil samstemme.

For enighed opstår sjældent spontant. Holdninger skal masseres lidt, der skal presses lidt hist og her, før man flytter sig fra sin magelige position, som man måske ikke er blevet udfordret på i lang tid.

Se blot på kampen for at få burhøns udfaset. I dag er der i Danmark udbredt enighed om, at det er en uacceptabel måde at holde høns på. Men sådan har det bestemt ikke altid været.

For nylig mødtes vi med fødevareministeren for at overrække et stort antal underskrifter fra danskere, der kræver et forbud mod produktion af buræg. Kort efter præsenterede ministeren selvsamme forbud, som ventes at blive til virkelighed, når arbejdet på Christiansborg genoptag er sin vante gang. Men denne fremgang

Foto fra en nedlagt dansk burægproduktion.

for dyrene er ikke opstået af sig selv. Den skyldes netop, at vi har turdet tale om det barske og presset på for forandring.

Den rolle påtager vi os gerne i Anima. Vi tør tale om alt det, der er ubehageligt og nem mere at dvæle ved, og vi tør tage kampen op mod de store spillere. Dag efter dag flytter vi konsensus for, hvordan vi bør behandle vores medskabninger.

Jeg ønsker dig og dine nærmeste en rigtig glædelig jul og godt nytår. Tusind tak fordi du kæmper med os. Det går fremad.

Joh Vinding

INDHOLD • LEDER
3 DYRENES STEMME, VINTER 2022

Nu får buræg en slutdato

I september afleverede Anima over 54.000 underskrifter for et forbud mod buræg til fødevareminister, Rasmus Prehn. Afleveringen var kulminationen på en lang kam pagneindsats, som nu omsider er nået i mål. Endelig bliver det forbudt at producere buræg i Danmark.

BURÆG
4

DET

ER

EFTERHÅNDEN LÆNGE SIDEN, for brugere og supermarkeder sagde farvel til buræg. På en måde var kampen mod burene allerede så godt som vundet, og nogen vil måske sige, at forbuddet mod burægproduktion blot var prikken over i’et. Men det ville være at underspille be tydningen af forbuddet. For der er faktisk tale om en milepæl. En milepæl på vejen mod et samfund, hvor dyr bliver respek teret og ikke udnyttet. Med et forbud mod buræg hæver vi nu som samfund barren for, hvordan dyr må blive behandlet. Og det er bestemt ikke hver dag, det sker. Derfor er det alle anstrengelserne værd.

Længe undervejs

Allerede i 2020 meddelte fødevareminis teren efter politisk pres, at han var helt enig i, at hønsene skulle ud af burene. Herefter skete der ikke mere, og bekymringen for, at ministeren ville løbe fra sit løfte, voksede. Hele 2022 gjorde Anima derfor en ihær dig indsats for at få burhønerne tilbage på dagsordenen. Vi allierede os med de dyrevelfærdsordførere, som var villige til at kæmpe for hønerne, og vi gjorde det tyde ligt for ministeren, at manglende handling fra hans side på ingen måde ville gå ube mærket hen. Vi indsamlede over 54.000 underskrifter og demonstrerede dermed

den enorme folkelige opbakning til et for bud. Det har kunnet mærkes helt inde på ministerkontoret.

12 års udfasning

Nu bliver forbuddet en realitet, og det er der grund til at fejre. Fra næste år vil det være forbudt at starte produktion af buræg op. Desværre får de nuværende producenter 12 år til at afvikle produktionen, hvilket naturligvis er 12 år for meget. Derfor vil An ima fortsat arbejde for politiske initiativer, som kan fremskynde udfasningen, så de sidste bure bliver skrottet længe før 2035.

BURÆG
5 DYRENES STEMME, VINTER 2022
Kampagneleder Mathias Madsen med fødevareminister, Rasmus Prehn. Ministeren var imponeret over de mange underskrifter.

Frania blev reddet fra en farm, hvor forholdene var så dårlige, at flere dyr var døde i burene eller havde gnavet sig ud i des

Et opgør med pelsindustrien

Som medlem af Anima støtter du kampen for en pelsfri verden, og du kan næsten ikke have undgået at lægge mærke til det store fokus, som vi har på at få lukket pelsindustrien. Det er én af Animas mærkesager og har været det helt fra organisationens begyndelse, og vores arbejde er ikke slut, før pelsavl er historie. Men snart er vi måske et meget stort skridt tættere på, end vi har været nogensinde.

PELS
AF: NANNA CAPION
6

TIDLIGERE I ÅR GIK ANIMA sammen med over 70 organisationer om at få stoppet pelsindustrien i EU gennem det europæiske borgerinitiativ Fur Free Europe. I skrivende stund har mere end 500.000 EU borgere allerede underskrevet og givet deres hold ning tydeligt til kende: pels skal være fortid. Måske er du endda en af de mange borgere, der allerede har skrevet under på initiativet, og så vil Anima gerne sige dig mange tak. For jo flere, der viser deres støtte til, at pels farmene i EU og resten af verden skal lukkes ned, desto bedre er det. For det be tyder noget, når opråbet vokser sig større.

Opskriften på forandring

Hos Anima ved vi, at det kræver tid at ska be store forandringer, og selvom det en gang imellem kan være svært at se lyset for enden af tunnellen, så læs lige med her. For lige nu er vi sammen med dyrevenner verden over igang med at bevise, at noget af det vigtigste vi kan gøre, er at holde ved og ikke give op.

Da Anima for mere end 20 år siden begyndte arbejdet for pelsdyrene, så verden noget anderledes ud. Mange havde ingen idé om forholdene for dyrene på pelsfarme,

historien om pels som en attraktiv luksus vare var stærk, og dengang var også både hunde og kattepels stadig lovligt at sælge i Danmark og resten af EU.

Men ved at igangsætte alt fra gadepro tester til dialog med virksomheder, skabe politisk pres og lave oplysende kampagner om pelsindustrien samt dokumentere for holdene på pelsfarme fra hele verden, har vi med tusindvis af dyrevenner i ryggen været med til at sætte dyrene på dagsordenen. Og mange af jer derude har kastet jer ind i kampen for en pelsfri verden. Det betyder, at vi i dag er nået til et sted, hvor langt de fleste kender til den virkelighed, som pels dyrene lever i.

Det betyder blandt andet at:

• 20 lande i Europa har enten helt for budt pelsavl eller på anden vis udfaset pelsavl, og de seneste år er det gået ekstra stærkt, hvor flere lande er føjet til listen

• De allerstørste og toneangivende modegiganter som Prada, Versace, Gucci, Chanel, Burberry, Armani og Dolce & Gabbana har sagt nej til pels.

• Herhjemme er store virksomheder som Magasin og Bestseller helt stoppet med at forhandle pels, og for nyligt har pelsforhandler Birger Christensen måtte stoppe med at sælge pels, og auktionshuset Kopenhagen Fur har meddelt, at de vil lukke ned.

Og nu er vi så nået til et punkt i historien, hvor det er indenfor rækkevidde at få pels forbudt i hele EU ved hjælp af det europæiske borgerinitiativ, som over en halv million europæere indtil videre bakker op om. Det er da noget, der vidner om, at forandring er mulig. Hvis du ikke har sat din underskrift, kan du gøre det på hjemmesiden www.pelsfri.dk.

Dyrene det handler om

Når man ser en frakke, hue eller vanter lavet af pels, ser man netop kun det. Pelsen. Man ser ikke de mange pelsdyr, der skal til for at producere varen, eller hvordan dyrene lever i de små bure og brutalt aflives efter kort levetid på farmene.

Hos Anima mener vi, at det er afgørende at blive ved med at tale om dyrene og frem vise de forhold, de lever under, for at kunne ændre verden.

På siderne her kan du møde nogle af dem, det hele handler om, og dem vi hver dag kæmper for. Det er nogle af de pelsdyr, som tidligere er blevet reddet fra pelsfarme, og i dag lever trygge liv på dyrefristeder.

PELS
To ræve der i dag lever et godt liv uden smerte.
7 DYRENES STEMME, VINTER 2022
Måske du husker historien om ræven Maciek, der blev reddet fra en rævefarm i Polen. Han var så dårlig efter tiden i buret, at han måtte få amputeret sit ene bagben. FOTOS: ANDREW SKOWRON

Delfinen Johnnys nye smil

Livet har ikke altid givet delfinen Johnny meget at smile af. Indtil for tre år siden var han fanget i en svømmepøl på et hotel, og forinden blev han tvunget til at optræde i et omrejsende cirkus. Det hårde liv havde taget sig dyrt betalt, og hans tænder var slidt helt ned under gummerne. Men i dag er der masser at smile af, for Johnny er nemlig blevet den første delfin i verden med tandproteser.

UNDERHOLDNING
8
AF: CHRISTIAN DEICHMANN

JEN. Forestil dig så at du er en delfin uden tænder. Det var virkeligheden for delfinen Johnny, som en flok dedikerede dyreven ner havde reddet fra en tarvelig tilværelse i en svømmepøl på et hotel med alt for meget klor i vandet. Nu befandt Johnny sig på et dyrefristed i Indonesien, hvor han med tv delfinen Flippers tidligere træner Ric O’Barry i spidsen fik hjælp til at blive rehab iliteret. Og snart skulle han smage friheden i det åbne hav. Men uden tænder kunne han ikke klare sig selv, for fiskene blev ved med at glide ud af munden på ham. Og ude i naturen får delfiner jo hverken morgen , middag eller aftensmaden serveret.

Kronen på værket

Siden 2009 har en mand ved navn Paolo Martelli udviklet teknikker til at foretage både rodbehandlinger og tandregul eringer på delfiner, men Johnny ville blive den første delfin nogensinde til at få tand kroner. Over en periode på 18 måneder ud viklede Martelli sammen med tandlæger og dyrlæger fra hele verden en metode, som skulle give delfinen sit tandsmil tilbage. For at forebygge Johnnys tandlægeskræk havde de børstet hans gummer med en ele ktrisk tandbørste. De havde desuden sikret sig at indgrebet kun ville finde sted i den del af hans tænder, som ikke længere havde nogen nerveender. På den måde ville John ny ikke føle nogen smerte, og de 22 kun stige kroner blev skabt i løbet af tre dage, hvor han frivilligt svømmede til tandlægen og hverken havde brug for bedøvelse eller smertestillende.

Smagen af frihed

Allerede en time efter den sidste krone blev færdig, var Johnny i fuld gang med at fange fisk. Og det lykkedes ham både at få et godt greb om dem og vende fiskene rig tigt, så han kunne sluge dem med hovedet først, som det hører sig til for en delfin. Det er utroligt, hvad vi kan udrette for dyrene

i dag. Det er kun muligt, fordi der findes dyrevenner som dig, der støtter dyreværn sorganisationernes vigtige arbejde. Jeg vil derfor gerne bruge den sidste spalteplads til at takke dig for at være medlem af Anima. Din støtte gør en forskel!

UNDERHOLDNING
DET ER SVÆRT NOK AT FANGE FISK I FORVE
9 DYRENES STEMME, VINTER 2022
Foto: DolphinProject.com

Dyrepoliti bør fortsætte

I 2019 fik vi endelig de første specialenheder i politiet til at tage hånd om forbrydelser begået mod dyr. En ihærdig indsats sikrede 38 millioner kroner på finansloven over fire år til tre dyrevelfærdsenheder forskellige steder i landet. Forsøgsordningen er nu nået ind i sit foreløbigt sidste år, og Anima har derfor besøgt den nordjyske enhed for at høre, hvordan det så er gået.

DYREPOLITI
10
AF: CHRISTIAN DEICHMANN

DA DYREPOLITIET SÅ DAGENS LYS i sommer en 2019, hed sektionslederen i Nordjylland Henrik Taagaard. I dag bliver vi varmt mod taget af Henrik Jensen, som har overtaget taktstokken på politistationen lidt uden for Pandrup. “Her i Kås har vi sådan set samlet alt, der hedder dyrevelfærd i Nordjyllands politi. Det vil sige, at vi kan erfaringsudveksle, og det gør også, at dem, der sid der her og arbejder med det, bliver bedre, når de stort set kun arbejder med dyre velfærdssager”, forklarer Henrik Jensen.

Det er langt størstedelen af enhedens sam lede arbejdstid, som netop går med at agere dyrenes lange arm. Skønsmæssigt ligger det på omkring 90 procent ifølge Henrik Jensen. “Der kan da af og til komme sager, hvor vi lige skal hjælpe lidt. Eksempelvis voldssager. Men som regel afviser jeg de andre sager, og så havner de i stedet inde i Aalborg, hvor de jo også har deres specialområder”, siger sektionslederen.

Fem fokuspunkter

Det, der ofte afgør, om en sag lander på Henrik Jensens bord, er blandt andet hvor kompleks den er, og om sagen falder inden for de fem fokuspunkter, der definerer dyrevelfærdsenhedens primære opgaver:

• Sager om ulovlig handel med hunde. Herunder hvalpefabrikker

• Sager om import eller eksport af dyr

• Sager om handel med levende, truede dyrearter

• Sager som er udtryk for nye tendenser på dyreværnsområdet

• Indsatser som er præventive og skal forebygge samt opfange vanrøgtsager i opløbet

DYREPOLITI
11 DYRENES STEMME, VINTER 2022
Foto: Henrik Jensen

DYREPOLITI

De andre kredse har skam også folk, som arbejder med dyreværnssager. Og der er også kredse, som har flere folk, der arbejder med dyreværnssager, end vi har her. På den måde arbejder vi egentlig alle sam men med det. Men her i Kås får vi naturligvis opbygget meget mere rutine, end hvis det nu kun var hver fjerde eller femte sag, som havde med dyr at gøre”, uddyber Henrik Jensen.

Han forklarer, at kollegerne i de andre kred se som regel sender sager i retning af spe cialenheden, når et af de fem fokuspunkter kan krydses af. “Så får vi den til gennemsyn for at se, hvad det er for noget. Og så finder vi ud af, om det er noget, som vi skal rykke på”, siger sektionslederen.

Hvem har aben?

En af de gange, hvor specialenheden har startet patruljevognen for at assistere kollegerne i andre landsdele, fandt sted i fjor. Her var en abe af arten orangehåndet tamarin blevet sluppet løs og løb rundt i den nordlige ende af Århus. Aben blev fundet af en beboer i området, men den døde desværre senere hos dyrlægen. “Kol legerne spurgte os, om vi kunne hjælpe med sagen, da de var hængt op af andre sager, og selvfølgeligt kunne vi det. Så kørte vi derned med en kendelse til at ransage flere steder, og allerede på den anden adresse fandt vi personen, som havde luk ket aben ud. Så lavede vi en sag, som skal for retten nu, da det er ulovligt at sætte en abe ud, som ikke kan klare sig selv i den danske natur. Det er sådan et eksempel,

hvor det lige pludselig skal gå stærkt. Vi fik sagen sent torsdag, og fredag aften kørte vi hjem igen, da den var færdig”, fortæller Henrik Jensen.

Rub og stub bør undersøges

På politistationen i Kås arbejder de dedikerede efterforskere med alt fra unødig ulempe og opad. “Vi kører også gerne ud og vejleder folk. Vi vil hellere ud en gang for meget. Det kunne eksempelvis dreje sig om en hund, som står bundet for længe”, fortæller Henrik Jensen og fortsætter: “Når det handler om dyr her hos os, så er det altså dyrevelfærd, som vi snakker om. Så er det ikke en tvist i forhold til eksempelvis køb af en hund”.

Opgaverne spænder vidt, og specialenheden fører blandt andet tilsyn.
12 DYRENES STEMME, VINTER 2022
Foto: Henrik Jensen.

Sektionslederen ser gerne, at enheden kommer bredt omkring og rammer så mange som muligt. “Så kan det godt være, at straffen måske ikke er helt så høj, men jeg tror bare, at det giver mere. Vi lægger desuden så mange timer, vi kan, i de andre politikredse. Så vidt muligt gerne omkring 2000 timer i Midt , Vest og Østjylland”, es timerer Henrik Jensen. På den måde sørger sektionslederen for, at dyrevelfærdsenheden står til rådighed for kollegerne i de tre kredse, som den specialiserede enhed i Kås dækker.

Får flere anmeldelser

Henrik Jensen er slet ikke i tvivl om, at politi et får flere anmeldelser nu, hvor de special iserede enheder eksisterer. På blot et år er antallet af anmeldte hundesager eksempel vis steget fra 240 til 300. “Jeg tror især, det skyldes, at folk er blevet opmærksomme på, at de kan anmelde sagerne til os”, siger han og supplerer: “Det kan godt være, at der tidligere har været lige så mange til fælde, men man anmeldte dem bare ikke. Og anmeldelserne kommer ikke kun fra organisationer som DOSO, men også fra almindelige mennesker. Der kommer flere og flere anmeldelser, hvor folk synes, noget ikke er i orden”. DOSO er en sammenslut ning af dyreværnsorganisationer, som Ani ma er aktivt medlem af.

Fremtiden for dyrepolitiet

Til næste år skal fremtiden for dyrepolitiet afgøres i forbindelse med vedtagelsen af en ny finanslov. Der er foreløbigt kun sat midler af til en fireårig prøveperiode, som altså nu er ved at nå sin afslutning. Heldigvis ser en hedens fremtid lys ud fra Henrik Jensens stol. “Jeg tror, successen har været stor nok til, at det formentligt vil fortsætte fremover. Jeg hører i hvert fald fra de folk og organisationer, som vi samarbejder med, at de synes, vi har et godt sted heroppe. Også fra vores kolleger kommer der ros, og det glæder hele sektionen”, siger han.

Det kan nok ikke komme bag på nogen, at alle afdelinger i politiet sukker efter flere resurser, og for de specialiserede dyrevelfærdsenheder ville flere midler blandt andet give dem mulighed for mere opfølgning og flere genbesøg. Anima vil presse på for, at der afsættes resurser på finanslov en for 2024, således at de tre specialen heder kan fortsætte. Derudover arbejder vi også for, at dyrepolitiet bliver udvidet, så der kommer specialiserede dyreværnsen heder over hele landet til at varetage de mange vigtige dyreværnssager.

DYREPOLITI
13 DYRENES STEMME, VINTER 2022

Bagedysten bliver vegansk

I 10 år har vi håbet på, at Den store bagedyst turde tage udfordringen op. Nu sker det endelig. Blandt deltagerne, der spænder forklædet og prøver kræfter med det plantebaserede køkken, finder vi hele tre tidligere vindere. Nu kan du møde Emil Obel, som var den yngste vinder nogensinde, høre om hans plantebaserede prøvelser og få tips og tricks til selv at lykkes i det veganske, søde køkken.

LIVSSTIL
AF: CHRISTIAN DEICHMANN
14
I 2018 vandt Emil Obel som 17-årig Den store bagedyst. Han var den yngste vinder nogensinde.

“KLAR. PARAT. BAG!” Sådan har det lydt utallige gange, når de dygtige deltagere i Den store bagedyst kaster sig ud i en hæs blæsende konkurrence på mesterligt bag værk. Sådan lød det også i 2018, da Emil Obel blev den yngste deltager nogensinde til at vinde programmet. Den 19. november i år kunne han endnu en gang spænde forklædet. Han har nemlig takket ja til at medvirke i bagedysten på vegansk bag værk. Det har betydet, at han skulle skifte velkendte ingredienser som æg, mælk og smør ud med plantebaserede alternativer. Her giver Emil Obel et spændende indblik i sine forberedelser til programmet og ikke mindst lidt tips og tricks fra en sand mes terbager.

“Det er jo noget anderledes, end hvad jeg er vant til. Jeg spiser vegetarisk, og når jeg bager kage har jeg altid været vant til at gå med det animalske. Nok fordi at det bare er det, jeg er vant til. Så jeg har måtte genlære nogle ting, men jeg synes sådan set, det har været ret sjovt og spændende. Udfordrende i nogle sammenhænge men også øjenåbnende. Lige pludselig indser man jo, at gud, man kan erstatte æg med alt muligt andet”, fortæller Emil Obel.

Kagen skal genkendes

Allerede tidligt i sine forberedelser befandt han sig ved en skillevej. Skulle Emil Obel vælge at bruge veganske erstatningspro dukter, eller skulle han simpelthen skifte nogle af ingredienserne helt ud. “Der findes jo rigtig mange gode erstatningsprodukter, hvor man ikke kan smage, det er vegansk. Men man kan jo også vælge en helt anden rute og i stedet sige, at nu bruger jeg avocado og cashewnødder og alt muligt andet. Altså andre ingredienser som jo godt kan efterligne de her mundfølelser og konsistenser, som man får fra eksempelvis mejeriprodukter”, forklarer Emil Obel.

Han valgte at gøre brug af erstatningspro dukter, og det var der flere gode grunde til. Først og fremmest syntes han, at det kunne være sjovt at bage en kage, som vi alle sammen kender og elsker. Derudover havde han en mission om, at dommerne ikke skulle kunne smage, at kagen var ve gansk. “Min intention var faktisk at vise folk, som ikke normalt bager plantebaseret, at vegansk bagværk sagtens kan smage mindst lige så godt, som det almindelige bagværk, de kender”, beretter Emil Obel.

LIVSSTIL
Emil Obels har tilmed lavet en peberkagekatedral. Opskriften på hans peberkage finder du på bagsiden af bladet.
15 DYRENES STEMME, VINTER 2022
Et andet af Emil Obels pragt fulde peberkagehuse.

Selvlært er vel lært

En stor del af familien Obel spiser allerede vegetarisk og endda ofte vegansk, men Emil Obel var alligevel på mere eller mindre bar bund, hvad angik bagning. Så der var ikke andet for end at smøge ærmerne op og gøre sig en masse erfaringer. “Når det gælder veganske kager, så tror jeg, det er et af de steder, hvor det er sværest at finde rigtigt gode opskrifter. Særligt hvis det skal være på bagedyst niveau, for man vil jo gerne imponere dommerne. Også teknisk”. Så efter at have fået invitationen til programmet gik han ud og købte alle de ve ganske produkter, som han kunne komme i nærheden af. Derfra gik Emil Obel i gang med at teste en række basisopskrifter for at få noget øvelse og få opbygget et lille repetoir af grundopskrifter, som fungere de for ham. Han prøvede både at erstatte ægget med chiafrø, hørfrø og kikærtevand, som indeholder masser af stivelse. Det viste sig, at kikærtevandet blev hans redning. Og selvom det måske lyder lidt funky at hælde vandet fra kikærtedåsen ned i kagedejen, så bør det ikke afskrække nogen.

“Jeg synes faktisk ikke, at det efterlader ret meget smag. Det er jo en smag af stivelse, som er lidt melet, og som på en eller anden måde minder om hvedemel. Og hvis man

nu laver en kage, som har nogle andre lidt kraftige smage, så kan man nemt kamu flere den der smag af mel”, forklarer han og fortsætter: “Og i og med at jeg har brugt det til at lave lagkagebunde, som i forvejen smager af mel, så synes jeg sådan set ikke engang, at det har været nødvendigt at tænke i at kamuflere eller skjule noget. Hvis nu du tilføjer noget chokolade, noget kakao eller nogen krydderier, vanilje eksempelvis, så vil jeg mene, at du nærmest allerede er i mål”.

Øvelse gør mesterbager

Hvis lysten nu skulle melde sig, eller hvis din søde tand begynder at løbe i vand, så er opfordringen fra Emil Obel ikke til at tage fejl af: “Altså, først og fremmest skal man bare give sig i kast med det. Det er ikke nær så skræmmende, som det måske lyder. Og særligt hvis man ikke skal ud i at lave lag kager og mousse og jeg ved ikke hvad, så er det jo ikke særligt mange ingredienser, som skal erstattes. Det vil typisk dreje sig om æg og måske noget smør i en klassisk kage. Og smøren den kan jo nemt erstattes af et plantebaseret alternativ, som der find es mange af med god smag og samme konsistens og egenskaber”, siger Emil

LIVSSTIL
Lagkage med vegansk hvid chokolade og solbær pyntet med rispapirssejl.
16 DYRENES STEMME, VINTER 2021
Fødselsdagslagkage med ve gansk smørcreme.

Obel. Foretrækker du i stedet at sidde i so faen og se Emil Obel i aktion, så garanterer Emil Obel, der i skrivende stund ikke selv har set programmet endnu, at det bliver rigtigt godt tv: “Jamen det bliver vildt. Det er jo svært for os alle sammen, og der er høje ambitioner. Det er altid nervepirrende for os at vende tilbage til teltet, for vi vil jo rigtigt gerne præstere. Så der bliver drama for alle pengene!”.

Den store veganske bage dyst blev vist den 19. novem ber på DR2 i forbindelse med en temalørdag om veganisme. Gik du glip af pro grammet, findes det fortsat på dr.dk.

Kikærtevand kaldes også aquafaba. Det kan erstatte æg og æggehvide. I mange opskrifter bruges det direkte fra dåsen eller kartonen. Hvis du vil have et luftig bagværk, kan du med fordel piske kikærtevandet, inden du bruger det. 1 æg = 3 spsk (45 ml) 1 æggehvide = 2 spsk (30 ml)

LIVSSTIL
Et trejde af Emil Obels kunstfærdige peberkagehuse. Fransk fraisier pyntet med en stor chokoladeblomst.
17 DYRENES STEMME, VINTER 2022

Spar på krudtet!

Nytårsfyrværkeriet er flot og underholdende. Men for mange dyr er det en frygtelig plage. Flere lande har begrænset mulighederne for affyring, mens danske politikere er tilbageholdende. Derfor er dyrenes bedste håb indtil videre, at flere og flere vil lytte til opfordringen fra dyreværnsorganisationer: Lad være at tænde lunten, tak!

KULTUR
18

VI KENDER DET ALLE. Juledagene er knap nok ovre, før freden er forbi. Fra d. 27. de cember til d. 1. januar er det tilladt at fyre fyrværkeri af, og danskerne gør det i stor stil. Sidste år forudså Dansk Erhverv, at svimlende 450 mio. kr. ville gå op i røg på nattehimlen. For mange mennesker er ra ketter og heksehyl et festligt og fornøjeligt indslag på årets sidste aften. Men det kom mer desværre med store omkostninger for både familiedyr og dyr i det fri.

Derfor har dyreværnsorganisationer, heri blandt Anima, da også i mange år talt for en kraftig begrænsning af private menne skers mulighed for at fyre krudt af. I Norge, Sverige, Finland, Holland og Tyskland er reglerne eksempelvis noget strengere end i Danmark. Her er affyring kun tilladt to dage om året, nemlig d. 31. december og d. 1. januar. I Danmark var reglerne for fyrværkeri til diskussion så sent som forrige år, hvor Folketinget behandlede et borger forslag om helt at forbyde private at affyre

fyrværkeri, så det kun ville være tilladt for certificerede fyrværkerimestre. Kun Alter nativet og Frie Grønne stemte for forslaget.

Dyrevenner må altså fortsat vente på politisk handling, når det kommer til nytårs fyrværkeriet. Indtil da må vi opfordre alle til at spørge sig selv, om krudtet virkelig er kronerne, forureningen og ikke mindst lidelserne værd? Eller om vi ikke også kunne komme godt ind i det nye år med et lidt mindre brag?

Nytår i lufthavnen

Raketterne hvisler højt, mens de stryger til vejrs. Natten er et inferno af knald og knitren. Mange hundeejere vil kunne nikke genkendende til billedet af et familiemedlem, som slet ikke kan være i sig selv af angst, når der for alvor kommer gang i fyrværkeriet. For nogle betyder det, at nytårsfejringen må flyttes til en helt særlig beliggenhed, hvor de firbenede familiemedlemmer kan være i fred for bulder og brag.

På lufthavnshotellet Copenhagen Clarion Airport byder man hunde og deres ejere velkomne fra d. 31. december til d. 1. januar. Værelserne har lydisolerede vinduer og mørklægningsgardiner, og der er mulighed for at få nytårsmenuen bragt op med room service. Konceptet hedder “Happy dog” og er meget populært. Allerede i skrivende stund er der udsolgt, og mange håbefulde hundeejere må skrive sig på venteliste.

Fugle i panik

Ifølge en artikel på det videnskabelige onlinemedie The Conversation er der voksende bevis for, at fyrværkeri påvirker vilde dyr negativt. Det kan ellers være svært at foretage videnskabe lige undersøgelser af påvirkningen, blandt andet fordi det er mørkt, når der fyres krudt af, hvilket gør det svært at observere dyrene. Men i et nyt studie lykkedes det forskere i Østrig at udstyre 20 grågæs med sendere, der målte deres hjerterytme og kropstemperatur. Gæssenes hjerterytme blev næsten fordoblet i den første time af det nye år, og ligeledes steg deres temperatur med en grad fra 38 til 39 grader. Først længe efter midnat blev tallene normale igen, og forskerne antager, at de høje brag fra fyrværkeriet har fået gæssene til at flyve stressede rundt henover deres hvileplads i flere timer.

KULTUR
19 DYRENES STEMME, VINTER 2022

Peberkagehus

Opskrift af Emil Obel. Vinder af Den store bagedyst 2018

Ingredienser (til 1 peberkagehus)

Peberkagedej:

• 75 g plantebaseret smør

• 175 g brun farin

• 125 g mørk sirup

• 1 spsk kakao

• 1 spsk stødt kanel

• 2 tsk bagepulver

• 2 nip salt

• 425 g hvedemel + lidt ekstra til udrulning

Samling og pyntning:

• 350 g isomalt eller almindeligt sukker

• 300 g flormelis

• Lidt kogende vand

• Plantebaseret pastafarve

• Slik, krymmel eller lignende til pynt

Fremgangsmåde

Peberkagedej:

Kom smør, brun farin og sukker i en gryde og varm det op til lige under kogepunktet ved omrøring. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål, sigt først halvdel en i gryden og rør det godt sammen. Sigt først og rør de resterende tørre ingredienser i dejen, del dejen i 2 dele og kom dem i fryseposer eller husholdningsfilm. Læg dejen på køl til den er helt kold og fast, hvorefter den er klar til brug. Dejen kan sagtens laves i god tid og holde sig omkring en uge på køl.

Varm ovnen op til 180° varmluft. Rul den kolde dej ud i lidt ekstra mel oven på et stykke bagepapir og skær de ønskede former ud i dejen med en skarp kniv. Fjern overskydende dej og træk bagepapiret med dejen over på en bageplade. Ælt den overskydende dej sammen, lad den køle af og gentag. Bag peberkagerne i 10 20 min. alt efter kagernes størrelse indtil dejen bliver brun langs kanten og føles fast i overfladen. Tag pladen ud af ovnen og træk bagepapiret med peberkagerne over

på køkkenbordet igen, så de kan køle af på en plan overflade. Læg et tungt skærebræt oven på kagerne mens de køler af, så de bliver helt plane.

Samling og pyntning: Brug en savtakket kniv til at skære peberkagedelene til, så de kan samles helt præcist. Smelt isomalten eller sukkeret ved middel varme i en stegepande og lav vin duer i dit peberkagehus ved at fylde vinduesrammerne i de bagte peberkagedelene med smeltet isomalt/suk ker, mens de endnu ligger fladt på bagepapiret. Pisk flormelis til en tyk og sej glasur med det kogende vand, som tilsættes meget lidt ad gangen, indtil glasuren har den ønskede tykkelse. Tilsæt evt. farve til glasuren. Kom glasuren i en fryse eller sprøjtepose, klip et lil le hul i enden og sprøjt flot pynt på peberkagehusets dele. Lad herefter glasuren tørre helt før peberkagehu set samles.

Lim peberkagedelene sammen med mere smeltet isomalt/sukker og lim peberkagehuset fast på et fad. Dyp peberkagedelenes kanter i isomalten/sukkeret i stegepanden eller brug en ske til at smøre isomalten/ sukkeret på peberkagedelenes kanter og hold delene sammen, indtil isomalten har sat sig helt. Varm iso malten/sukkeret løbende så den ikke hærder i panden. Lim slik, krymmel eller anden pynt fast på det samlede peberkagehus med ekstra glasur.

Tip: byg en papmodel af dit peberkagehus inden du går i gang og brug den som skabelon til dejen.

ANIMA TORNEBUSKEGADE 7 1131 KØBENHAVN K 35 10 70 70 INFO@ANIMA.DK OPSKRIFT
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.